PF4-antistoffer.

Så kort kan det skrives om opdagelsen, som tyske og østrigske forskere på meget kort tid har gjort om de sjældne blodpropper, som bliver koblet sammen med vaccinen fra AstraZeneca.

Sandsynligheden for, at vi kan redde patientens liv, er blevet øget betydeligt

Anne-Mette Hvas, professor

Det er nemlig tilstedeværelsen af pladefaktor 4-antistoffer – en bestemt type skadelige antistoffer - der sætter gang i den sneboldeffekt, som i sidste ende skaber de sjældne blodpropper hos nogle få af de vaccinerede.

Og opdagelsen er ganske banebrydende, fordi lægerne nu hurtigere kan sætte ind med den rigtige behandling - og dermed redde liv.

Det forklarer Anne-Mette Hvas, der er overlæge og professor på Aarhus Universitetshospital, til TV 2.

- Der har været intenst arbejde blandt forskere i hele Europa, og det har bidraget med ekstrem vigtig og ny viden på meget kort tid, siger hun.

Antistoffer får blodplader til at klumpe sammen

Opdagelsen fremgår af et studie foretaget af tyske og østrigske forskere, og den betyder helt konkret, at der i de alvorlige tilfælde af de sjældne blodpropper bliver dannet nogle antistoffer.

Det er denne antistofdannelse, der får blodpladerne til at klumpe sammen, og det skaber en kaskade af problemer i kroppen med mange blodpropper forskellige steder, hvor der normalt ikke bliver skabt blodpropper.

- Det er en ret særlig situation. Og det er også denne opdagelse, der har gjort, at eksperterne er blevet mere sikre på, at der er et link til vaccinen, siger Anne-Mette Hvas.

Opdagelse kan redde liv

Professoren forklarer, at der er flere forskellige slags blodfortyndende medicin, og at lægerne med opdagelsen er blevet klogere på, hvilken der er den bedste i en situation, der kræver hurtig behandling. Det er nemlig nu muligt at teste de vaccinerede med symptomer på de sjældne blodpropper for PF4-antistoffer og dermed hurtigere give den rigtige blodfortyndende og ikke mindst immundæmpende medicin.

For mens den blodfortyndende medicin kan forhindre blodpladerne i at klumpe sammen og give blodpropper, vil den immundæmpende medicin bekæmpe immunforsvarets overreaktion.

Vi ved ikke, hvad der udløser det første trin, men vi kan nu finde ud af, om det er udløst

Anne-Mette Hvas, professor

- Sandsynligheden for, at vi kan redde patientens liv, er blevet øget betydeligt. Vi kan sige uden at blinke, at vi kan reagere hurtigere og mere målrettet i dag end for bare tre uger siden, siger Anne-Mette Hvas.

Det er dog fortsat umuligt at sige, om en hurtigere behandling også reducerer risikoen for varige mén. Det afhænger af, hvor blodpropperne opstår, hvor omfattende den eller de har været, og om personen har anden sygdom.

Samtidig er der stadig flere ubesvarede spørgsmål.

Lille sandsynlighed for at finde personer i risikogruppe

Mens tilstedeværelsen af de skadelige antistoffer kan vise, om vaccinen har sat sneboldeffekten i gang, så er det endnu uvist, præcis hvad der har sat den i gang.

Eller sagt med andre ord:

- Vi ved ikke, hvad der udløser det første trin, men vi kan nu finde ud af, om det er udløst, siger Anne-Mette Hvas.

Derfor er det heller ikke endnu muligt at finde de personer, der kan være i risiko for at udvikle de sjældne blodpropper. Og sandsynligheden for, at forskerne vil kunne finde ud af det, er lille, fordi der er tale om en sjælden bivirkning, som kræver så store studier, at det nærmest er umuligt.

Det er også årsagen til, at de sjældne blodpropper ikke er blevet fundet i de kliniske forsøg med AstraZeneca.

- Vi vil ikke kunne undersøge flere millioner. Derfor kan det godt være, at det er for optimistisk at tro, at man kan finde personer i risikogruppen. Men vi prøver, siger Anne-Mette Hvas.

Hun fremhæver, at alle danske hospitaler er opmærksomme på symptomerne på de sjældne blodpropper.

Symptomerne er hudblødninger eller svære mavesmerter og nogle dage med en intensiv hovedpine – ikke at forveksle med den kraftige hovedpine, som mange har oplevet efter at være blevet vaccineret.

140.000 danskere har fået vaccinen

Danmark var blandt de første lande, der 11. marts satte vaccinen med AstraZeneca på pause, efter en 60-årig kvinde døde i Danmark.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) meldte onsdag ud, at der er en mulig sammenhæng mellem vaccinen og de sjældne blodpropper, der nu vil fremgå af produktinformationen som en "meget sjælden bivirkning".

Samtidig lød det, at fordelene ved vaccinen stadig opvejer risici, men blandt andet Norge og Danmark har forlænget vaccinepausen og vil snart komme med en udmelding om den fremtidige brug af vaccinen.

I Storbritannien vil man så vidt muligt undgå at anvende vaccinen fra AstraZeneca til personer under 30 år, mens det blandt andet i Sverige, Tyskland og Holland er anbefalingen, at vaccinen bliver givet til de ældre.

34 millioner mennesker er blevet vaccineret med vaccinen inden for EU og Storbritannien. I Danmark er lidt over 140.000 danskere blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine.

Folketingets Epidemiudvalg har fredag accepteret regeringens model for, hvornår kommuner skal pålægges en lokal nedlukning som følge af et bestemt niveau af positive coronatest i området.

Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse, efter at der fredag har været møde i Epidemiudvalget.

Modellen blev præsenteret af regeringen 31. marts og er en udløber af den aftale om genåbning, der blev indgået 22. marts.

Den træder i kraft 12. april og pålægger kommunerne at lukke for alle skoler, SFO'er og uddannelsesinstitutioner i kommunen eller på sogne-niveau, når antallet af positive test krydser et bestemt niveau.

Grænse med korrigering for test

På sogne-niveau er grænsen, når der over en uge er registreret det, der svarer til 400 positive test per 100.000 indbyggere i sognet samt mere end 20 smittetilfælde og en positivprocent på over to.

Alle tre skal være opfyldt, før kommunerne skal lukke ned i sognet.

For hele kommunen viderefører modellen en grænse på det, der svarer til 200 positive test per 100.000 indbyggere. Der vil ifølge ministeriet blive korrigeret for hvor mange test, der er foretaget i kommunen.

Kommunerne vil blive pålagt at fortsætte nedlukningen, indtil den i en uge i træk kan sige, at den seneste uges testresultater ikke har krydset grænsen.

Ministeriet skriver, at test-resultater og data for kommuner og sogn vil forelægge hver dag klokken 12. Herefter vil kommunerne få besked om, hvorvidt hele kommunen eller enkelte sogn i kommunen skal lukkes ned.

I en institution i Vejen Kommune er forældre til små børn blevet mødt med særlige coronakrav til børnenes madpakker.

Børnene skal selv kunne åbne ostehapsen eller skrælle mandarinen uden hjælp fra en voksen.

Joan Hansen fra Brørup har flere gange oplevet, at hendes fireårige søn er kommet hjem fra børnehave med en uspist salamistang, mandarin eller frugtstang.

Sønnen forklarer, at han ikke har spist det, fordi han ikke selv har kunnet åbne emballagen, og de voksne vil ikke hjælpe "på grund af corona".

Det, synes Joan Hansen, er "noget pjat".

Hun fortæller, at institutionen har bedt forældrene om at klippe hul i emballagen, så børnene kan spise deres mad uden hjælp fra personalet. Det vil hun også gerne gøre, men det kan smutte en gang i mellem.

- De par gange, hvor der er nogen, der glemmer det, synes jeg, at det er for dårligt, at de ikke bare lige åbner det, siger Joan Hansen.

En stor ting i et barns øjne

Hun har derfor i en Facebook-gruppe taget kontakt til de andre forældre, hvor to andre fortæller, at de havde oplevet det samme med henholdsvis en banan og en ostehaps.

Hvis et barn får hele sin madpakke, gør det så den store forskel, om barnet også får en ostehaps ved siden af?

- En ostehaps eller en spegepølse er bare en stor ting i en fireårigs øjne. Den mandarin, min søn ikke kunne åbne, var frugtdelen i hans madpakke. Jeg kan godt se, at som voksne havde vi nok overlevet, at vi ikke fik en ostehaps. Men det betyder meget for et barn, der skal holde energien oppe hele dagen, siger Joan Hansen.

Hvis du har haft lignende oplevelser, kan du skrive til journalist Astrid Skov Andersen på asan@tv2.dk.

Joan Hansen gik derfor til forældrerådet, som tog frustrationen op med institutionens ledelse.

I et svar til forældrerådet, som TV 2 har set, skriver lederen, at den voksne skal vaske og spritte hænder, hver gang de hjælper med at åbne noget i et barns madpakke. Men det går ud over hyggen og dialogen, hvis den voksne render i pendulfart og vasker hænder under måltidet, lyder det i svaret fra ledelsen.

Lederen skriver videre, at børn ikke skal "straffes", hvis en forælder glemmer at åbne emballagen hjemmefra.

Vi vil gerne hjælpe børnene

Pia Hansen, der er områdeleder for fem institutioner – herunder børnehaven Vestervang – i Vejen Kommune, er bekendt med, at der har været en dialog mellem forældrerådet og institutionens ledelse om håndteringen af madpakker, der kræver hjælp fra personalet.

Hun bekræfter, at forældrene er blevet bedt om at åbne emballage hjemmefra, så børnene selv kan spise deres madpakker uden hjælp fra personalet.

Pia Hansen understreger dog, at der ikke findes nogen politik i institutionen om, at personalet ikke må røre ved børnenes madpakker eller hjælpe med at åbne frugtstænger, ostehaps og lignende, hvis forældrene har glemt at åbne det hjemmefra.

- Der er absolut ingen regler om, at vi ikke må hjælpe børnene med det ene og det andet, og vi hjælper dem også, siger hun.

Ifølge Pia Hansen findes der ingen instruks om, at en voksen skal vaske og spritte hænder efter at have rørt ved et barns madpakke, men at det for nogle pædagoger og børn kan føles tryggest at gøre.

Hun er ked af, hvis nogle forældre har haft oplevelsen af, at deres barn er blevet afvist hjælp, og hun har taget en snak med leder og pædagoger i den pågældende institution og præciseret, at ingen børn skal nægtes hjælp til at åbne deres madpakker.

Barn på 1,5 år fik ikke mad

Joan Hansen er ikke den eneste, der har oplevet, at pædagoger afviser at hjælpe børn med at åbne deres madpakker med henvisning til risiko for coronasmitte.

Nadia Maria Løfgren-Granding har i et Facebook-opslag beskrevet, at hendes datter på 1,5 år ikke havde fået eftermiddagsmad i vuggestuen, fordi hun ikke selv kunne åbne indpakningen.

I opslaget henviser Nadia Maria Løfgren-Granding til en seddel fra institutionen med retningslinjer for coronavenlige madpakker, hvor det fremgår, at personalet på grund af corona "ikke må røre børnenes madpakker".

Det fremgår desuden, at børn, der ikke har alderen eller motorikken til selv at åbne sin madpakke, selvfølgelig bliver hjulpet.

Der er sket en misforståelse

Institutionen ligger i Frederikssund Kommune, men det er ikke kommunen, der har pålagt institutionen at tage særlige forholdsregler i forhold til ikke at røre ved børnenes madpakker.

Det siger Trine Venbjerg Hansen, der er centerchef for Børn og Skole i kommunen.

- Vi følger de retningslinjer, der kommer fra Sundhedsstyrelsen, og her der altså tale om en misforståelse, siger hun.

- Selvfølgelig er det ikke i orden, at der er et barn på 1,5 år, der ikke har fået mad. Det er klart, siger Trine Venbjerg Hansen.

Præcisering af retningslinjer

Trine Venbjerg Hansen har været i kontakt med institutionen og præciseret retningslinjerne omkring spisesituationer i dagtilbud, som udelukkende handler om at have rene hænder og god håndhygiejne.

- Der er slet ikke noget, der hedder "coronavenlige madpakker". Der kan være nogle pædagogiske refleksioner om selvhjulpenhed, der kan gøre, at børnene så vidt muligt selv skal pakke deres mad ud. Men der er ikke noget i coronaretningslinjerne, der siger, at man skal have coronavenlige madpakker med, siger hun.

Frederikssund Kommune vil på baggrund af episoden sende besked ud til alle kommunens daginstitutioner og præcisere, hvilke retningslinjer der gælder i forhold til madpakker og spisesituationer for at forhindre spredning af coronavirus.

Prins Philip er død.

Og mens briterne sammen med resten af verden sørger over tabet, så er forberedelserne af begravelsen i fuld gang.

Allerede nu ved vi, at det ikke vil blive en statsbegravelse. Det oplyser den britiske myndighed College of Arms ifølge både Sky News og nyhedsbureauet Reuters.

Bliver sted til hvile på Windsor Castle

College of Arms er en myndighed, som hører under Dronning Elizabeths husholdning, og den står for forløbet i forbindelse med begravelsen.

Offentligheden vil blive bedt om at holde sig fra alle begivenheder i forbindelse med begravelsen - det sker for at forhindre spredningen af coronavirus.

Efter eget ønske vil prins Philip blive stedt til hvile på Windsor Castle efter begravelsen, som vil blive holdt i St. George's Chapel på slottet.

- Begravelsesarrangementerne er blevet revideret på grund af de herskende omstændigheder i forbindelse med covid-19 pandemien, og vi må desværre opfordre til at offentligheden ikke prøver at komme til eller deltage i nogen af de begivenheder, som udgør begravelsen, skriver College of Arms ifølge Reuters.

College of Arms oplyser ikke nogen dato for begravelsen.

Kondolencerne strømmer ind

Fra hele verden er der kommet kondolencehilsner efter meddelelsen om Prins Philips død.

Hendes Majestæt dronning Margrethe har sendt en personlig kondolence til dronning Elizabeth ovenpå prins Philips, hertugen af Edinburghs død.

Det skriver det danske kongehus på dets hjemmeside.

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, undersøger fire usædvanlige tilfælde af blodpropper hos personer, der er vaccineret med Johnson og Johnsons vaccine mod coronavirus.

Det skriver EMA i en pressemeddelelse. Det er endnu ikke klart, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne, men det bliver undersøgt nærmere af EMA's bivirkningskomité, PRAC.

Et af tilfældene fandt sted under kliniske forsøg. De tre andre er sket under udrulningen af vaccinen i USA. Et af tilfældene førte til et dødsfald. Det fremgår ikke af meddelelsen, hvor mange der er blevet vaccineret med vaccinen i forhold til de i fire tilfælde af sjældne blodpropper.

Men på et EMA-pressemøde onsdag kom det frem, at der var blevet vaccineret 4,5 millioner mennesker med Johnson og Johnsons vaccine. Her lød det også, at indberetningen af de sjældne blodpropper ikke var højere end det, man forventede at se opstå naturligt i en så stor gruppe.

Johnson og Johnsons vaccine er endnu ikke i brug i Europa, men blev betinget godkendt i EU 11. marts. Forventningen er, at den vil blive rullet ud i løbet af april.

Ingen sammenhæng mellem tilfælde og vaccinen

Johnson og Johnson siger til Reuters, at de er opmærksomme på tilfældene.

- På nuværende tidspunkt ikke er der ikke etableret nogen klar årsagssammenhæng mellem disse sjældne hændelser og vores vaccine, lyder det.

Firmaet tilføjer, at man arbejder tæt sammen med eksperter og myndigheder, men at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen sammenhæng mellem de sjældne tilfælde og vaccinen.

Med 8,2 millioner doser er den amerikanske vaccine er den type, som Danmark har bestilt flest af. I modsætning til de fleste andre vacciner - blandt andet de tre, som er rullet ud i Danmark - kræver den kun et enkelt stik for en fuld effekt.

Det usædvanlige sygdomsbillede

Der er tale om det samme sjældne sygdomsbillede med et lavt antal blodplader og blodpropper, som også undersøges i forbindelse med AstraZenecas vaccine.

Her meddelte EMA onsdag, at man så en mulig sammenhæng mellem de få, men alvorlige tilfælde af blodpropper, der var blevet indberettet. Men fordelene ved vaccinen opvejer stadig dens risici.

Nu tilføjes kombinationen af blodpropper og lave blodpladetal som en "sjælden bivirkning" i produktinformationen til den svensk-britiske vaccine.

AstraZeneca-vaccinen er lige nu på pause i Danmark ind til næste uge, hvor myndighederne vil melde nyt ud i forhold til, om vaccinen igen skal i brug.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, sagde torsdag, at de danskere, der har fået et stik med AstraZenecas vaccine, ikke skal være bekymrede for de sjældne bivirkninger.

Blodpropperne har nemlig vist sig inden for de første 14 dage efter stikket, og vaccinen har været på pause siden 11. marts.

Selvom hans liv var viet til en rolle i skyggen af Storbritanniens dronning, var prins Philip alt andet end grå og anonym.

Han elskede sport og rumfart.

Han talte bramfrit og grinede højt.

Han kæmpede i Anden Verdenskrig.

Han opnåede titler, medaljer og anerkendelser i massevis, men han brød sig ikke om at tale om egne bedrifter.

- Jeg kunne ikke være mere ligeglad, sagde han i et interview med BBC, da han på sin 90-års fødselsdag blev spurgt til hans største succeser i livet.

Selvom hans livsopgave var en rolle i skyggen, var han karismatisk, charmerende og helt sin egen.

Den britiske prins Philip, hertug af Edinburgh, var 62 dage fra at opleve sin egen 100-års fødselsdag.

Han sov stille ind om morgenen 9. april 2021, 99 år gammel.

Det oplyser Buckingham Palace til Sky News.

Mere end 70 af sine leveår brugte han ved dronning Elizabeth 2.'s side som hendes trofaste ægtemand og støtte.

Det hele startede med knap så meget pomp og pragt.

Philip Mountbatten kom til verden på et køkkenbord i en villa på Korfu i Grækenland.

Fra fødslen blev han tildelt titlen som prins af Grækenland og Danmark.

Hans mor var prinsesse Alice af Battenberg. Hans tiptipoldemor var den britiske dronning Victoria, og Danmarks kong Christian 9. var hans oldefar.

Trods de medfødte privilegier var prins Philips første leveår præget af modgang.

Familien flygtede fra Grækenland på grund af uroligheder i landet. Prinsens mor var i behandling for paranoid skizofreni, og hans far flyttede væk med sin elskerinde.

Da prins Philip var syv år han flyttede til England for at bo hos nogle slægtninge.

Da prins Philip var 13 år gammel, var han til et bryllup hos sin kusine, prinsesse Marina af Grækenland og Danmark.

Her deltog også otteårige prinsesse Elizabeth, der var niece til gommen.

Der skulle gå fem år, før deres veje igen krydsede.

Prins Philip var kadet på det britiske flådeakademi i Darthmouth, da Storbritanniens kong George 6. i 1939 besøgte skolen med sin hustru og deres to døtre.

Philip blev bedt om at vise døtrene rundt, og det var her, at der første gang opstod gnister mellem den 18-årig kadet og den ældste af de to prinsesser, 13-årige Elizabeth.

Den blonde, atletiske kadet underholdt pigerne ved at springe frem og tilbage over nettet på tennisbanen.

- Hun tog aldrig øjnene fra ham på noget tidspunkt, skrev prinsessernes guvernante, Marion Crawford, senere om mødet i sin bog.

De to begyndte at udveksle breve, og de bevarede kontakten, mens prins Philip deltog i Anden Verdenskrig på britiske flådefartøjer i Middelhavet og Det Indiske Ocean.

200 millioner mennesker verden over lyttede med i radioen, da Philip og Elizabeth sagde ja til hinanden i Westminister Abbey i november 1947.

Samtidig med ja’et til Elizabeth frasagde Philip sig sin titel som prins af Danmark og Grækenland. I stedet fik han titlen som hertug af Edinburgh.

I årene efter brylluppet boede parret på Malta, hvor prins Philip tjente for den britiske flåde.

Under en rejse til Kenya i 1952 modtog prins Philip nyheden om, at kong George 6. var død, og han måtte overrække sin hustru beskeden om, at hun nu var Storbritanniens dronning.

Under kroningen af dronning Elizabeth 2. i 1953 i Westminster Abbey knælede prins Philip for dronningen og svor hende evig tilbedelse, tro og tillid.

Fra det øjeblik stoppede prins Philips militære karriere, og hans nu vigtigste opgave var at støtte og tjene sin hustru, dronning Elizabeth 2.

En rolle som han indimellem udtrykte frustration over.

Han ville gerne have fortsat sin militære karriere og mente, at dronningen var bedre tjent med en mand, der bestilte noget og "ikke bare føjtede omkring", sagde han i et interview med BBC.

Først i 1957 fik Philip titel af britisk prins.

Prins Philip og dronning Elizabeth fik i perioden 1948-1964 fire børn sammen: Prins Charles, prinsesse Anne, prins Andrew og prins Edward.

Selvom hans primære job var at stå i skyggen, har prins Philip repræsenteret det britiske kongehus på 637 udenlandsrejser uden sin hustru.

Han har holdt 5500 taler og udgivet 14 bøger.

Med sin humor og karisma stak han ofte ud fra de stive royale rammer.

Da den kongelige familie stod på Buckingham Palaces balkon efter brylluppet mellem barnebarnet prins William og Kate Middleton, spekulerede de britiske kommentarer i, hvilke vittigheder Philip fyrede af over for en storgrinende prins Harry.

Under et besøg på en meget fin italiensk restaurant berømt for sine vine var han blevet noget tørstig.

- Jeg er ligeglad med hvilken slags, bare giv mig en øl, lød den ærlige bestilling fra prinsen.

Hans humor er dog ikke altid faldet i god jord, og det forsøg på morsomhed, der har forfulgt ham mest, var da han i 1986 besøgte en gruppe britiske udvekslingsstuderende i Kina.

- Hvis I bliver her meget længere, får I skæve øjne, sagde prinsen.

Den bramfri tone har flere gange fået Buckingham Palace til at udsende offentlige undskyldninger.

Men prins Philip har også fået æren for, at det britiske kongehus blev moderniseret, fordi han i sin rolle som dronningens rådgiver fik hende til at lukke mere op og komme mere i øjenhøjde med befolkningen.

I 1997 blev det britiske kongehus ramt af en tragedie.

Prins Charles’ første hustru, prinsesse Diana, blev dræbt i en trafikulykke i Paris, da hun sammen med sin kæreste, en chauffør og en bodyguard forsøgte at undvige paparazzifotograferne.

Den 36-årige prinsesses to børn, Harry og William, var på det tidspunkt 12 og 15 år.

Prins Philip var en af de personer, der i den periode var tæt på børnene.

Sammen med dronning Elizabeth værnede han om børnene på slottet Balmoral, hvor pressen ikke kunne nå dem.

Og da prinsesse Diana skulle begraves, rådgav han børnene til at gå bag moderens kiste.

- Hvis I ikke går, vil I fortryde det senere. Hvis jeg går, vil I så gå med mig?, spurgte prins Philip.

Og han holdt sit ord.

I 2017 gik prins Philip på pension, 96 år gammel.

Siden har han holdt sig uden for offentlighedens søgelys. Kun få gange har han markeret sig offentligt.

Men det gjorde han under coronapandemien i april 2020, hvor han i en sjælden udtalelse takkede det britiske sundhedspersonale for indsatsen under pandemien.

Et sundhedsvæsen der i februar 2021 også var præget af coronavirus, da han blev indlagt og siden døde.

Nu er 94-årige dronning Elizabeth 2. alene i toppen af det britiske kongehus.

Uden sin farverige skygge.

Antallet af indlagte med coronavirus er faldet det seneste døgn, hvor der samtidig ikke er registreret nogen dødsfald.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

På de danske hospitaler er der fredag 221 indlagte med coronavirus, hvilket er 16 færre end torsdag.

Antallet af coronapatienter har den seneste måned stabiliseret sig omkring 200.

Det er samtidig på omtrent en fjerdedel af niveauet i starten af januar, hvor presset på landets hospitaler var højest.

Positivprocent på 0,38

Der er det seneste døgn registreret 698 smittetilfælde i Danmark. De nyeste smittetilfælde er fundet blandt 183.675 PCR-test.

Andelen af smittede - positivprocenten - er på 0,38. Det er på niveau med de seneste to måneder, hvor den de fleste dage har svinget mellem 0,30 og 0,50 procent.

Men det er svært at sammenligne med tidligere, fordi teststrategien har ændret sig på det seneste - blandt andet fordi man nu skal bruge et negativt testsvar for at komme til frisøren eller massøren.

Derfor er der langt flere, som lader sig teste, og når man tester flere, der ikke har symptomer, vil positivprocenten teoretisk set gå ned.

Spørger man Eskild Petersen, som er professor i infektionssygdomme ved klinisk Institut på Aarhus Universitet, har vi lige nu kontrol over epidemien.

- Vi har ligget med et tal omkring 500-700 smittede dagligt i flere uger, samtidig med at den britiske variant, som er mere smitsom, udgør over 90 procent af smittetilfældene, siger han.

- Jeg synes virkelig, man kan sige, der er kontrol over situationen - også i betragtning af, at vi nu har åbnet samfundet mere op, siger han.

Professor havde forventet stigning i smitte

Eskild Petersen understreger, at man endnu ikke kan se genåbningerne helt i tallet. Men at dagens tal viser gode tegn. Han mener desuden, at vi nu kan se snerten af påskens effekt på smittetallene.

Eskild Petersen havde forventet en smittestigning, for man regnede med, at flere ville blive smittet efter at have været mere sammen i højtiden.

- Man regnede med, at folk var mere sammen i påsken. Men kurven er flad, både i nye daglige tilfælde og indlagte. Vi kan ikke være helt sikre, men indtil videre ser det fredeligt ud, siger han.

Tyskland forhandler med Rusland om at indgå forhåndsaftale om indkøb af den russiske coronavaccine Sputnik V.

Det siger sundhedsminister Jens Spahn ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En forudsætning for aftalen vil være, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) vil anbefale en godkendelse af vaccinen, og at den herefter bliver godkendt i EU.

Derudover skal Rusland kunne levere doserne i løbet af "de næste få måneder".

- Det afgørende for mig er, hvad der vil ske i andet eller tredje kvartal, fordi det vil kunne gøre en forskel i den nuværende fase af vaccinationsprogrammet, siger Jens Spahn ifølge Reuters.

Endnu ingen formel ansøgning til EU

Tidligere i denne uge meldte delstaten Bayern ud, at den vil købe doser af Sputnik V-vaccinen, hvis den bliver godkendt i EU.

Der er endnu ikke sendt en formel ansøgning om EU-godkendelse for Sputnik-vaccinen til EMA.

Men EMA gik 4. marts i gang med at undersøge forsøgsdata for vaccinen. Det kan potentielt bane vej for en godkendelse i EU.

Sputnik-vaccinen var den første coronavaccine, som blev godkendt i verden.

Det skete i august sidste år, men eksperter påpegede dengang, at det var på et meget spinkelt grundlag - blandt andet fordi vaccinen ikke var testet i et fase 3-forsøg, som er den normale procedure, når man skal udvikle ny medicin.

Effektivitet på knap 92 procent

Efterfølgende har russerne gennemført et stort fase 3-studie med næsten 20.000 forsøgspersoner, hvor vaccinen har vist en effektivitet på knap 92 procent.

Studiet er blevet offentliggjort i det ansete lægetidsskrift The Lancet.

Effektiviteten er på højde med, hvad selskaberne Pfizer/BioNTech og Moderna har fremvist i de studier, som selskabets vacciner er godkendt på baggrund af.