Formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen vil lempe ministerbetjeningsreglen i den omdiskuterede offentlighedslov fra 2013. Det siger han til Berlingske.

Ministerbetjeningsreglen gør det muligt at undtage visse ting fra aktindsigt.

Jakob Ellemann-Jensen foreslår, at man underligger epidemiområdet de samme regler som miljøområdet, hvor ministerbetjeningsreglen ikke gælder.

Brug for større indsigt

Formanden mener, at forløbet omkring aflivningen af de danske mink viser, at der ikke er nok offentlighed omkring regeringens ageren under epidemien.

- Eksemplerne har været tilstrækkeligt mange til, at vi har brug for en større indsigt i, hvad der er politik, og hvad der er faglighed i ministerierne.

- Det begyndte den dag, hvor Danmark lukkede ned, og hvor regeringen sagde, at det var myndighedernes anbefaling. Det viste sig senere, at dette ikke var sandt , siger Jakob Ellemann-Jensen.

Først lød beskrivelsen i en informationsfolder til gravide på Nordsjællands Hospital, at hvis man som patient eller pårørende ikke ønsker at tage imod behandling fra en ansat på grund af vedkommendes køn, religion eller race, vil personalet gøre, hvad de kan for at finde en anden.

Men så delte Radikale Venstres ligestillingsordfører, Samira Nawa, folderen fra 2020 på sin Twitter-profil med en vred følgetekst.

Kort tid efter var formuleringen væk.

I steder ligger der nu på Nordsjællands Hospitals hjemmeside en nyopdateret version, hvor muligheden for at fravælge behandlere ikke længere står beskrevet nogen steder.

Men formuleringen skulle slet ikke have været der i første omgang, mener Samira Nawa.

- Jeg blev ret rystet over den formulering. Jeg var faktisk i chok over, at man kunne formulere en tekst på den måde, som direkte lægger op til forskelsbehandling, siger hun til TV 2.

Ligestillingsordføreren er i tvivl om, hvorvidt det overhovedet er lovligt at skrive sådan, da hun mener, der er tale om diskrimination.

- Teksten er en fejl og fjernes nu

Og noget kunne tyde på, at Nordsjællands Hospital har været lydhøre over for politikerens kritik.

I et skriftligt svar til TV 2 oplyser vicedirektør Jonas Egebart nemlig, at teksten var en fejl.

- Vores fokus er at give vores patienter og fødende en god behandling og have det bedst mulige samarbejde mellem sundhedspersonale og patient. Som der også står i brochuren, bemander vi efter sundhedsfaglige kvalifikationer. Teksten er en fejl, og den fjernes nu, skriver han.

Hvorvidt det skal forstås som om, at Nordsjællands Hospital ikke længere giver deres patienter mulighed for at vælge en anden behandler, hvis for eksempel kønnet på behandleren ikke passer dem, har TV 2 ikke haft mulighed for at spørge Jonas Egebart om.

Men i et skriftligt svar til Berlingske oplyser vicedirektøren, at han godt kan se, at teksten kan misforstås.

Samira Nawa mener dog ikke, at teksten er til at tage fejl af.

- Jeg synes det stod meget klokkeklart, hvad hensigten var, og jeg synes ikke der var så meget at misforstå, understreger hun til TV 2.

Ligestillingsordføreren er til gengæld glad for, at formuleringen nu er fjernet fra folderen.

- Jeg synes ikke, den gjorde noget godt. Nu er den væk, og det er jeg glad for, siger hun og tilføjer, at det nu handler om at sikre, at denne form for formulering ikke går igen andre steder.

Mandag den 12. april skal vaccinationssystemet i Region Hovedstaden tryktestes. Vaccinationscentre og praktiserende læger i regionen vil forsøge at vaccinere over 30.000 borgere ved en såkaldt storskala-vaccination.

Det skriver regionen i en pressemeddelelse. Også landets andre regioner vil teste deres vaccinationssystemer mandag med en forøgelse af antallet af vaccinationer på en enkelt dag.

Vaccinationscentrene i Region Hovedstaden er klar til testen, lyder det fra Helene Bliddal Dørssing, konstitueret vicedirektør i Region Hovedstadens Akutberedskab.

- Vi udvikler hele tiden arbejdsgangene i vaccinationscentrene, og jeg glæder mig til, at vi igen skal afprøve det i stor skala.

- Regionen har syv vaccinationscentre, og vi deler erfaringer på tværs af centrene, både hvad angår kommunikation, afvikling af kø, tekniske udfordring, indretning af lokaliteter, siger Dørssing i pressemeddelelsen.

Vigtigt skridt for genåbningen af samfundet

Det er første gang, at alle regionens vaccinationscentre er med i en storskala-vaccination. Et nyt lokalt vaccinationssted i Helsingør Kommune tages i brug på dagen for storskala-vaccinationen.

Borgerne, som møder op ved vaccinationscentrene på mandag, vil blive tilbudt coronavaccinen fra medicinalvirksomhederne Pfizer og BioNTech.

Samtidig vil de praktiserende læger i Region Hovedstaden vaccinere 4000 borgere med vaccinen fra Moderna.

Muligheden for storskala-vaccinationen vækker glæde hos regionsrådsformand Sophie Hærstop Andersen (S).

- Det er super positivt, at over 30.000 borgere i hovedstadsregionen bliver vaccineret på én enkelt dag, for det mindsker deres risiko for at blive smittet med corona.

- Samtidig er det et rigtigt vigtigt skridt for genåbningen af samfundet, siger hun i pressemeddelelsen.

Region Hovedstaden oplyser, at der stadig er ledige vaccinationstider til mandag den 12. april for de borgere, som har modtaget en vaccineinvitation.

Sidste gang regionen afholdte en massevaccination - som fandt sted den 26. februar - blev i alt 7500 borgere vaccineret. Det skete i Øksnehallen.

744.000 amerikanere meldte sig ledige i sidste uge. Det er en stigning på 16.000 sammenlignet med den foregående uge.

Det er anden uge i træk, at antallet af nyledige i USA stiger.

Dermed er det ikke lykkedes at bremse tilstrømningen i ledighedskøen i USA, påpeger Allan Sørensen, cheføkonom hos interesseorganisationen Dansk Industri.

- Antallet af nyledige stiger igen og bliver ved med at ligge på et højt niveau. Der er udsigt til bedre tider på arbejdsmarkedet de kommende uger og måneder.

- Virksomhederne vil øge antallet af medarbejdere. Og det vil reducere ledigheden. Amerikansk økonomi har fået et skud vitaminer, og det får virksomhederne til at søge efter flere nye medarbejdere, siger han i en skriftlig kommentar.

Også Kristian Skriver, seniorøkonom ved interesseorganisationen Dansk Erhverv, vurderer, at det amerikanske arbejdsmarked går mod lysere tider.

Det skal ses i lyset af præsident Joe Bidens store hjælpepakke på 1900 milliarder dollar til de økonomisk trængte amerikanere.

- Den enorme hjælpepakke sætter fart på amerikanernes forbrug, som er den helt store jobmotor i USA, siger han i en skriftlig kommentar.

17 millioner på ledighedssstøtte

Han kalder det en streg i regningen, at antallet af nyledige er steget for anden uge i træk.

- For bare et par uger siden var antallet af nyledige ellers på det laveste niveau på denne side af coronakrisen. Vi ser tilbagegangen de seneste to uger som bump på vejen ud af coronakrisen for det amerikanske arbejdsmarked, siger Kristian Skriver.

Ifølge Mikael Olai Milhøj, chefanalytiker ved Danske Bank, er der stadig omkring 17 millioner amerikanere, der i øjeblikket modtager ledighedsunderstøttelse.

Han påpeger, at USA er langt fremme med vaccinationerne mod covid-19. Derfor er forventningen, at beskæftigelsen "snart vil stige kraftigt i USA".

- Der er ikke længe til, at man snart kan lægge pandemien bag sig i USA, og at livet så småt kan begynde at blive normalt igen.

- Det vil medføre en markant stigning i den økonomiske aktivitet, lyder vurderingen i en skriftlig kommentar.

Antallet af indlagte er uændret, og der er det seneste døgn sket et nyt dødsfald, viser tal fra SSI.

Der er det seneste døgn registreret 717 nye smittetilfælde i Danmark, viser tal fra SSI.

De 717 er fundet ved PCR-prøver, som er dem, der tester ved podning i halsen. Antallet af indlagte er uændret.

Der ligger fortsat 237 patienter med coronavirus på landets hospitaler. Der er det seneste døgn registreret et nyt dødsfald.

Smittetal ser stabile ud

Smittetallene ser stabile ud, vurderer Kasper Iversen, professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Herlev og Gentofte Hospital.

Han påpeger, at det er for tidligt at vurdere effekten af påskedagene og den yderligere genåbning 6. april.

Den effekt vil først kunne ses næste uge.

Vanskeligt at sammenligne positivprocent

De smittede er fundet blandt 214.311 PCR-prøver. Andelen af smittede - den såkaldte positivprocent - er derved på 0,33.

Positivprocenten har de seneste måneder dagligt svinget mellem 0,30 og 0,50 procent.

Dog hører det med til historien, at det er vanskeligt at sammenligne positivprocenten i dag med, hvad den var for måneder tilbage, fordi der bliver testet langt flere dagligt, og flere bliver testet uden at have mistanke om smitte.

Det, i særdeleshed efter coronapasset trådte i kraft tirsdag, hvor de liberale erhverv åbnede.

Her er det påkrævet, at man kan fremvise en negativ coronatest, et vaccinationspas eller en tidligere positiv test, som er mindre end 12 uger gammel.

Dermed har 821.579 påbegyndt vaccinationen. Det svarer til 14,1 procent af befolkningen. 423.632 er færdigvaccinerede - 7,2 procent af befolkningen.

- Vi skal hele tiden huske på, at vi åbner ting, og samtidig vaccinerer vi flere og flere. Derfor kommer der mere og mere immunitet i samfundet.

- Så man kan håbe, at de to ting opvejer hinanden, siger Kasper Iversen.

Hvis man er en af de over 140.000 danskere, der har fået mindst et stik med AstraZenecas vaccine mod coronavirus, bør man ikke længere være bekymret for at opleve de sjældne og alvorlige bivirkninger, der har vist sig efter vaccinationen.

Det siger Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, i en pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen.

"Det usædvanlige sygdomsbillede", der er en kombination af et lavt antal blodplader og blodpropper, har nemlig vist sig inden for de første 14 dage efter stikket.

- Derfor vurderer vi, at de nuværende personer i Danmark, der er vaccineret med vaccinen fra AstraZeneca, ikke længere behøver at være bekymrede for at få disse sjældne bivirkninger, siger Søren Brostrøm.

Mulig sammenhæng

Søren Brostrøms melding kommer dagen efter, at det europæiske lægemiddelagentur, EMA, fremlagde deres foreløbige resultat af undersøgelserne af den svensk-britiske vaccine.

Konklusionen er, at der var en mulig sammenhæng mellem vaccinen og bivirkningerne. Men også, at fordelene ved vaccinen er større end de mulige risici.

86 tilfælde af særlige sygdomsbilleder er indtil videre undersøgt som led i EMA's undersøgelse. Heraf er 18 personer døde.

Der er vaccineret omkring 25 millioner mennesker med AstraZenecas vaccine i EU og Storbritannien, og på verdensplan har over 200 millioner fået mindst et stik med vaccinen.

Den mulige sammenhæng betyder, at risikoen for det sjældne sygdomsbillede fremover skal stå i produktinformationen til AstraZenecas vaccine som en "sjælden bivirkning".

Selvom der nu er påvist en sandsynlig sammenhæng, mangler EMA stadig årsagen til tilfældene.

- Vi har ikke fundet en endegyldig årsag, men der er en række mulige forklaringer, blandt andet en atypisk immunrespons, sagde Sabine Straus, der er læge ved EMA og leder af bivirkningskomitéen PRAC.

Forsigtighedsprincip og fem ugers pause

Siden 11. marts er der ingen danskere, der er blevet vaccineret med vaccinen fra AstraZeneca. Den er nemlig sat på pause indtil uge 15 ud fra et forsigtighedsprincip.

Beslutningen om at trække bremsen i udrulningen af AstraZeneca-vaccinen var korrekt - særligt set i lyset af EMA's konklusion, mener Søren Brostrøm.

- Det bekræfter for os, at vi i Danmark har vist rettidig omhu ved at sætte vaccinen på pause, mens den bliver undersøgt, siger Søren Brostrøm.

Nu hvor EMA har fremlagt deres vurdering, er det op til de enkelte lande at beslutte, hvordan man vil tolke den, og hvem der skal tilbydes AstraZenecas vaccine.

Det har flere lande allerede gjort:

I Italien vil man kun give den til borgere over 60 år, i Spanien bliver den tilbudt til personer mellem 60 og 65 år, og i Storbritannien er det kun folk over 30, der får AstraZeneca-doserne tilbudt. I Australien og Brasilien fortsætter man med at give vaccinen til alle aldersgrupper.

Men i Danmark er beslutningen om vaccinens fremtid endnu ikke truffet, og ifølge Søren Brostrøm skal danskerne væbne sig med tålmodighed nogle dage endnu.

- Vi afventer at få de danske resultater også, og forventer at komme med en udmelding i næste uge på baggrund af den viden, vi har fået opbygget, siger Søren Brostrøm.

Det skal være lettere at handle mere klimavenligt.

Sådan lyder ambitionen for en ny forsøgsordning, supermarkedskæden Netto nu stabler på benene i to butikker. Her vil de med mærkater vise, hvilke varer der udleder forholdsvist mindst CO2 og på den måde teste danskernes lyst til at købe mere klimavenligt.

- Heldigvis vil rigtig mange gerne gøre en forskel for klimaet og vores fælles fremtid. Det er derfor vores ansvar, som dagligvarebutik, at gøre det nemmere for vores kunder at vælge varer med lavere klimaaftryk, siger Nettos direktør, Michael Løve, i en pressemeddelelse.

Konkret vil Netto benytte en database udviklet af den grønne tænketank Concito, der har beregnet klimabelastningen for de 500 mest almindelige fødevarer: 'Den store klimadatabase'.

- En gulerod er ikke bare en gulerod

I første omgang vil forsøget alene omhandle ni kategorier, og langtfra alle varer vil blive klimamærket.

Tanken er, at man vil fremhæve de varer, der klarer sig positivt i stedet for at pege på dem, der er dårlige for klimaet.

Salling Group, der ejer Netto, forsøgte et lignende klimamærke i 2018 og 2019 sammen med konkurrenterne fra Coop samt Økologisk Landsforening.

Dengang valgte man dog at opgive, fordi det ikke var muligt at lave en tilstrækkelig god løsning.

Jeg kan love, at man kommer ud af den her butik med en kurv, der er væsentlig mere klimavenlig

Michael Løve, direktør for Netto

Hos Økologisk Landsforening har formand Per Kølster fortsat svært ved at tro, at man nu har knækket koden:

- Den måde, man vil lave klimamærkning på, bygger på en måde at regne, der gør, at mange ting forsvinder i det regnestykke. Der er meget stor forskel på, hvordan fødevarer bliver fremstillet og en gulerod er ikke bare en gulerod, siger Per Kølster til TV 2.

Han peger blandt andet på, at der er stor forskel på CO2-udledningen fra den ene landmand til den anden, og derfor advarer han mod at regne med én standardudledning for alle varer inden for samme varekategori.

Omvendt mener Nettos direktør, Michael Løve, at 'Den store klimadatabase' fra Concinto løser det problem, man stødte på i 2018 og 2019, da man sidst forsøgte et lignede klimamærkat. Selvom det netop er standardtal, som Per Kølster kritiserer, ser Michael Løve en fordel i den nye ordning, der er blevet døbt 'Skyen'.

- Jeg kan love, at hvis man handler efter skyerne så kommer man ud af den her butik med en kurv, der er væsentlig mere klimavenlig, siger Michael Løve til TV 2.

'Den store klimadatabase' er udviklet med støtte fra Salling Group, der ejer Netto, og forsøget vil i første omgang finde sted i en Netto på Amager og en i Horsens.

Gammel viden på nye mærkater

Ifølge John Thøgersen, der er professor i økonomisk psykologi ved Aarhus Universitet, og som har forsket i mærkningen af fødevare siden 1990’erne, er det nye mærke et skridt i den rigtige retning. Men det har sine begrænsninger, mener han.

- Det her mærke minder os om noget, vi allerede godt ved: At grøntsager er mere klimavenlige end oksekød og den slags. Det giver ikke nogen ny viden, men derfor kan det godt have en effekt alligevel. Men effekten er mindre afgørende, og derfor skal man nok dæmpe sine forventninger til, hvor stor betydningen det her mærke får, siger John Thøgersen til TV 2.

Ligesom Per Kølster fra Økologisk Landsforening peger John Thøgersen på, at det kan være ganske vanskeligt at lave en præcis udregning af klimabelastningen for de enkelte varer, fordi ting som sæson og vejrforhold kan spille ind på den udledning, der indgår i produktionen af den pågældende fødevare.

Alligevel kalder John Thøgersen Concitos database for det bedste værktøj, der er i øjeblikket, ligesom han roser Salling Group og Netto for at forsøge.

Til TV 2 fortæller Nettos direktør, Michael Løve, at det er et omfattende manuelt arbejde med klimamærkatet i sin nuværende form. Derfor forventer direktøren heller ikke, at forsøget i sin nuværende form skal køre mere end et halvt år.

Bagefter vil Netto kigge på resultaterne af forsøgsordningen for at se, om mærkatet rent faktisk fører til flere klimavenlige indkøb. Det vil ske i samarbejde med Concito og øvrige eksperter, oplyser Salling Group i en pressemeddelelse.

En it-fejl har tirsdag og onsdag skabt forvirring og frustration hos flere østjyder.

Fejlen har betydet, at de ikke har kunnet se ledige vaccinationstider i Region Midtjylland, men i stedet er blevet henvist til steder langt væk hjemmefra.

- De har set tider på Sjælland i stedet for, og ulykkeligvis er nogle rejst til Sjælland for at få en vaccination, selvom vi har haft tider og vacciner, siger Ole Thomsen, direktør i Region Midtjylland.

En fejl, der formentlig er rettet nu.

- Der gik lige lidt tid, inden vi fandt ud af, at det er en systemfejl, og først i dag er vi begyndt at få den rettet, siger Ole Thomsen.

Vent til der er tider tættere på

Uanset hvad er det ikke Region Midtjyllands anbefaling, at man kører til en anden region for at få sit stik, men at man derimod venter, til der kommer tider tættere på en selv.

TV2 ØSTJYLLAND har talt med flere, der har oplevet at få tilbudt vaccination på Sjælland.

En af dem er 78-årige Jørgen Holm fra Aarhus-forstaden Tranbjerg, som tidligere i dag luftede sine frustrationer over udsigten til den lange rejse og hele forvirringen omkring det.

Han fortæller nu, at fejlen er rettet ved ham, og at der nu er begyndt at komme ledige vaccinationstider her i regionen.