AstraZeneca er ”ikke rigtig god” at give til yngre personer, lyder det fra Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet.

Den omstridte vaccine, der indtil videre er sat på pause i Danmark, giver i højere grad mening at give til den ældre del af befolkningen, siger han.

- De er i højere risiko for at blive alvorligt syge med coronavirus, og hvis der ikke er alternative vacciner, kan man tage den i brug, siger han til TV 2.

Bivirkningerne ved vaccinen er ”så alvorlige og kan være dødbringende”, og derfor vurderer Jens Lundgren, at det er for risikabelt at få vaccinen for yngre, der ikke er i farezonen for at få et alvorligt coronaforløb.

- Balancen er ikke rigtig god hos yngre, der godt kan tåle at blive syge, lyder det.

Og hvis han laver ”datter-testen”, har han et klart svar.

- Hvis jeg spørger mig selv, om jeg ville give den her vaccine til min datter, der er 30 år, ville jeg sige nej, siger professoren.

Tidligere på dagen onsdag holdt Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, pressemøde. Det handlede om den konklusion, sikkerhedskomitéen PRAC havde nået i forbindelse med undersøgelser af indberetninger om usædvanlige blodpropper hos vaccinerede med AstraZeneca.

Udmeldingen var, at man mener, at der er en "mulig sammenhæng". Samtidig understregede de tre EMA-fagfolk, der var til stede på det virtuelle pressemøde, flere gange, at fordelene ved vaccinen opvejer ulemperne ved bivirkningerne.

I alt har man undersøgt 86 europæiske tilfælde af det "usædvanlige sygdomsbillede". 18 af dem har haft et "fatalt" udfald, hvoraf et dødsfald er sket i Danmark.

- Efter lange debatter i komitéen er vores konklusion, at de her blodpropper er meget sjældne bivirkninger ved vaccinen, sagde Sabine Straus, læge ved EMA og leder af PRAC.

34 millioner mennesker er blevet vaccineret med vaccinen i EU og Storbritannien.

Lægemiddelstyrelsen holder fast i, at vaccinen fra AstraZeneca fortsat er på pause indtil 15. april.

Det skrev styrelsen i en pressemeddelelse tidligere på aftenen onsdag.

- Om vaccinationerne med AstraZeneca skal genoptages (...) afhænger af smittetrykket og tilgængeligheden af andre vacciner i de enkelte lande. I Danmark har Sundhedsstyrelsen foreløbigt sat AstraZeneca-vaccinen på pause indtil den 15. april, skrev Lægemiddelstyrelsen i pressemeddelelsen.

Lige knap 150.000 har påbegyndt vaccinen med AstraZeneca. Godt 500 har fået begge stik.

Støvet hvirvler op, idet hjulene fra et stort transportfly rammer landingsbanen. Det er lastet med tusindvis af hætteglas fyldt med verdens - måske - mest eftertragtede væske.

- Man vil huske hvis fly, det var, der landede. For det her kapløb handler om liv og død, siger Lykke Friis, der er direktør for Tænketanken Europa.

Hun taler om vaccinekapløbet.

- For eksempel i Afrika vil man huske, om det var russerne, kineserne, europæerne eller amerikanerne, der gjorde, at man overlevede. Vaccinerne er en form for blød magt, en ny valuta, som man ikke skal underkende, siger Lykke Friis.

I kølvandet på kapløbet om coronavaccinerne er opstået det, der er blevet kaldt 'vaccinediplomati'. For vaccinerne kan veksles til penge, men i høj grad også politisk indflydelse.

Og mens vestlige lande har nok at gøre med at rulle vaccinerne ud inden for egne grænser, har det skabt en chance, som særligt to lande har formået at gribe.

Kort efter at coronavirussen blev opdaget, blev et madmarked i Kina udråbt som virussens arnested. Derfor havde kineserne brug for at styrke deres image, fortæller Mette Thunø, der er lektor og ph.d. i kinastudier på Aarhus Universitet.

Så den kinesiske regering tog hurtigt en beslutning: De skulle være en af de førende nationer, når det gjaldt produktion af vacciner mod coronavirus. Også selvom det store land nærmest aldrig før har gjort sig bemærket på medicinalmarkedet.

Nu, mindre end et år efter, er missionen lykkedes, og Kina er p.t. verdens tredjestørste producent af vacciner mod coronavirus. En vaccine der dog ikke er godkendt i nogle vestlige lande, ligesom data for vaccinens effektivitet ifølge Reuters endnu ikke er lagt offentligt frem.

- Kina arbejder med at donere og sælge vacciner på alle fronter, og en masse lande har taget imod dem i mangel af bedre, siger Mette Thunø.

Det er blandt andet lande i Mellemøsten og Afrika samt Colombia og Indonesien, der ruller Sinopharm-vaccinen ud i stor stil. Nogle har fået den gratis, mens andre har taget lån hos Kina for at købe den.

Det her er i høj grad også en propagandakrig

For de indtil videre over 100 millioner eksporterede doser har Kina fået noget værdifuldt til gengæld, lyder det fra Mette Thunø.

- De har opnået en ny rolle, hvor den kinesiske ledelse kan fremstille sig som en global, innovativ og ansvarlig stormagt, siger hun.

Den anden stormagt, der har udnyttet tomrummet i vaccinekapløbet, er Rusland.

Erik Kulavig, der er lektor i russisk historie ved Syddansk Universitet, drager paralleller mellem vaccinerne og en sovjetisk stolthed.

- Under Den Kolde Krig eksporterede Sovjetunionen Lada-biler til vesten, selvom det var en underskudsforretning. Men det handlede om, at man gerne ville fremstå som et avanceret industriland, siger Erik Kulavig.

Situationen i dag drejer sig om mere end politiske interesser, for det handler også om sundhedsmæssige og økonomiske muligheder. Men det er tydeligt, at vaccinerne for Rusland er et middel til at opnå mere end bare penge, mener Erik Kulavig.

Navnet 'Sputnik V' er heller ikke tilfældigt, for det hed verdens første satellit, der blev fremstillet af Sovjetunionen, også.

- Det spiller på, at vaccinen er endnu et epokegørende, videnskabeligt gennembrud. Det er noget, man er stolt af, siger Erik Kulavig.

I store dele af Sydamerika, Iran og Mexico vaccinerer man med Sputnik V, samtidig med at vaccinen er gået fra at være en underdog, som ingen vestlige lande tog seriøst, til et reelt alternativ.

Ungarn og Slovakiet er i gang med at rulle vaccinen ud, og så sent som i denne uge sagde Østrigs kansler, Sebastian Kurz, at Østrig overvejede at købe en million russiske vaccinedoser uden om EU.

Alt dette sker samtidig med, at Rusland ifølge de seneste offentlige vaccinationsdata fra Oxford Universitet kun har påbegyndt vaccination af 5,31 procent af sin befolkning. Til sammenligning ligger gennemsnittet i EU-landene på 13,1 procent.

Man bør "droppe de geopolitiske skyklapper", når det handler om vacciner, lød det fra Kurz. Men det er Lykke Friis uenig i.

- Man kan ikke fjerne, at der er geopolitiske interesser på spil i det her også. Uanset hvad så skal vacciner fra Rusland eller Kina udsættes for samme eksamination som andre vacciner, siger hun med henvisning til Sputniks manglende godkendelse fra det europæiske lægemiddelagentur.

Splittelsen i EU er en sejr for Rusland, mener Lykke Friis.

I begyndelsen af pandemien havde EU fokus på at samarbejde og få vacciner eksporteret til andre dele af verden for at afbøde pandemiens konsekvenser.

Først og fremmest gennem COVAX-samarbejdet, hvor man gav penge til indkøb af vacciner. Men fordi der lige nu er så mange om så få doser, er det begrænset, hvor mange vacciner COVAX sender afsted – indtil videre er det 36 millioner doser ud af et mål på to milliarder.

EU mister terræn i den verden, som vi før har set som vores baggård

Efterhånden som kaos i leveringsplanerne og beskyldninger om vaccinenationalisme meldte sig i Bruxelles, er solidariteten gledet i baggrunden.

- Der ligger en stor udfordring i at få styr på vaccinesituationen for EU. Men det hjælper lidt på det, at USA er stemplet ind igen, efter Biden er blevet valgt, siger Lykke Friis.

Det kan lyde underligt, at man sender vacciner ud af sit land, selvom langt fra hele befolkningen er vaccineret. Men det er præcis den strategi, som Kina og Rusland har – og det er der flere grunde til.

I Kina har man holdt virussen i et jerngreb, så smittetallene er lave. Derfor bliver vaccinen ikke set som det vendepunkt, det bliver herhjemme, fortæller Mette Thunø.

I Rusland er der ret massiv vaccinemodstand i befolkningen – en undersøgelse fra marts viste, at kun 30 procent ville takke ja til en vaccination. Det gør det lettere at sende doserne ud af landet.

Man skal heller ikke underminere den massive propaganda, der er en del af landenes vaccineprogram, lyder det fra både kinaforskeren og Lykke Friis.

På Sputnik-vaccinens Twitter-profil bliver der dagligt skrevet pseudo-nyheder om vaccinen og kritik af konkurrenterne, mens Sputnik V's Instagram har billeder af statsledere, der bliver vaccineret, og opslag, hvor man kan vinde en rejse til Rusland.

- Det her er i høj grad også en propagandakrig, siger Lykke Friis.

Konsekvensen af vaccinekapløbet er, at de store magtbalancer rykker endnu hurtigere, end de gjorde førhen.

Og lige nu ser det ud til, at vinderne skal findes et stykke fra os, lyder det fra de tre eksperter.

- EU mister terræn i den verden, som vi før har set som vores baggård, siger Mette Thunø.

- Lige nu ser det ud til, at Kina er en de største vindere i det her kapløb.

Der er dog stadig en stor joker i spørgsmålet om vaccinerne. Det er sikkerheden og effekten af vaccinerne, som der lige nu er flere spørgsmål end klare svar på.

Lykke Friis vender tilbage til billedet af flyene fyldt med vaccinedoser, der lander i et afrikansk land.

For hvis der melder sig bivirkninger eller usikkerheder om Sinopharm eller Sputnik V, vil det billede blive vendt på hovedet.

- Så er Rusland og Kina det modsatte af de barmhjertige redningsmænd. Så kan vaccinerne blive en boomerang, der rammer dem i hovedet, siger hun.

Antallet af indlagte er steget til det højeste i en måned, viser dagens coronatal.

Her er dagens overblik.

Der er en mulig sammenhæng mellem AstraZenecas vaccine mod coronavirus og kombinationen af blodpropper og et lavt antal blodplader.

Derfor skal det nu fremgå af produktinformationen som en "en meget sjælden bivirkning", lød det i dag fra Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, i en pressemeddelelse, der blev fulgt op af et pressemøde.

EMA fastholder dog vurderingen af, at vaccinens risici opvejes af fordelene.

Med undtagelse af fire år har det socialdemokratiske parti Siumut siddet på regeringsmagten i Grønland siden 1979, men nu ser et magtskifte ud til at blive en realitet.

For ved tirsdagens parlamentsvalg blev venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) Grønlands største parti med 36,6 procent af stemmerne og skal nu forsøge at danne regering. Partiet fik 12 mandater, og der skal 16 mandater til et flertal.

Et af valgets vigtigste temaer har været et omstridt mineprojekt på Kvanefjeldet i Sydgrønland. Med valgets resultat bliver det projekt ikke til noget. Det lover IA’s 34-årige formand, Múte B. Egede.

Køen til at komme i fængsel er efterhånden blevet så lang, at Justitsministeriet har set sig nødsaget til at åbne et fængsel, der ellers har været lukket siden efteråret 2018.

Reelt set har Møgelkær Fængsel lidt uden for Horsens været dvalelagt, så man kunne tage det i brug igen, hvis det blev nødvendigt. Og det er det altså nu, hvor der mangler pladser, ikke mindst i de åbne fængsler.

På grund af covid-19 stoppede Kriminalforsorgen midlertidigt med at indkalde folk til afsoning mellem 10. december og 8. februar, og det er en af grundene til, at der nu er opstået et ekstra pres på fængslerne.

En 39-årig nordjyde erkendte i dag ved Retten i Hjørring, at han førte den gummiged, der natten til 26. oktober 2019 skrællede toppen af to fredede klitter på Sønderstrand i Skagen. Han nægter sig dog skyldig i tiltalen om groft hærværk.

I retten forklarede han, at han ”var blevet bedt om at skubbe lidt sand” og havde fået 10.000 kontanter i forskud for det af hans medtiltalte, den aalborgensiske erhvervsmand Hans Andersen.

Ifølge den 39-årige var Hans Andersen til stede, da sandet blev flyttet midt om natten. Erhvervsmanden, der har en sommerbolig med udsigt til klitområdet, nægter sig dog skyldig.

Står det til anklageren skal de to idømmes fængselsstraf for groft hærværk mod et fredet klitområde af stor kulturhistorisk værdi, når retten ventes at afslutte sagen på fredag.

Coronaen har lokket mange danskere ud i naturen, og nogle gange også FOR mange.

Det var tilfældet i påsken, hvor et ekstraordinært stort antal vandrere travede op og ned ad den 14 kilometer lange vandrerute Egtvedpigens Fodspor, der går igennem Vejle Ådal.

Ifølge Vejle Kommune skabte det ”et uforudset stort slid på naturen”. Derfor har kommunen nu lukket sporet midlertidigt for at kunne reparere skader og undersøge behov for forebyggende tiltag.

Andre vandreruter har haft lignende udfordringer under coronaepidemien, og ifølge Naturstyrelsen oplevede visse naturområder en stigning i besøgende på op til 125 procent i 2020 sammenlignet med året før.

***

Lægemiddelstyrelsen holder fast i, at vaccinen fra AstraZeneca fortsat er på pause indtil 15. april.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

- Om vaccinationerne med AstraZeneca skal genoptages (...) afhænger af smittetrykket og tilgængeligheden af andre vacciner i de enkelte lande. I Danmark har Sundhedsstyrelsen foreløbigt sat AstraZeneca-vaccinen på pause indtil den 15. april, skriver Lægemiddelstyrelsen i pressemeddelelsen.

Tidligere på dagen onsdag holdt Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, pressemøde om, hvilken konklusion sikkerhedskomitéen PRAC havde nået.

Udmeldingen var, at man mener, at der er en "mulig sammenhæng" mellem blodpropper og AstraZenecas vaccine. Samtidig understregede de tre fagfolk, der var til stede på det virtuelle pressemøde, flere gange, at fordelene ved vaccinen opvejer ulemperne ved bivirkningerne.

I alt har man undersøgt 86 europæiske tilfælde af det "usædvanlige sygdomsbillede". 18 af dem har haft et "fatalt" udfald, hvoraf ét var i Danmark.

- Efter lange debatter i komitéen er vores konklusion, at de her blodpropper er meget sjældne bivirkninger ved vaccinen, sagde Sabine Straus, læge ved EMA og leder af PRAC.

34 millioner mennesker er blevet vaccineret med vaccinen indenfor EU og Storbritannien.

Tanja Erichsen, enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, siger til TV 2 onsdag aften, at det er op til Sundhedsstyrelsen, om vaccination med AstraZeneca i Danmark skal genoptages 15. april. Dermed er det ude af Lægemiddelstyrelsens hænder.

- Overordnet set er det en sikker og effektiv vaccine mod sygdommen, så man er nødt til at kigge på situationen i det enkelte land, og det er Sundhedsstyrelsens opgave, lyder det.

Er det virkelig ikke muligt at sige, hvilken retning, det kan gå?

- Jeg er ked af, at jeg ikke kan give dig det svar, du søger, fordi det er Sundhedsstyrelsens opgave, siger hun.

EMA og PRAC kunne ikke pege på, om det er bestemte patienter, der særligt er i risikozonen for at få en blodprop efter vaccinen.

Tidligere har det nemlig været fremme, at yngre kvinder var udsatte. Men Sabine Straus fortalte på dagens pressemøde, at alder og køn ikke kan siges at udgøre yderligere risici.

- Vi har ikke fundet en endegyldig årsag, men der er en række mulige forklaringer, blandt andet en atypisk immunrespons, sagde hun.

Tanja Erichsen siger, at det er vigtigt at inddrage i overvejelserne, om hvorvidt man skal genoptage vaccinationer med AstraZeneca, at det ikke har været muligt at kortlægge nogle risikogrupper.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tweeter onsdag aften, at han og andre sundhedsministre i EU er hasteindkaldt til et møde om AstraZenecas vacciner.

Han tweeter et billede af skærmen fra mødet, der viser Emer Cooke, der er leder af EMA.

Norge har også sat AstraZeneca på pause indtil 15. april. I Sverige får personer over 65 år vaccinen.

I Tyskland er anbefalingen fra de nationale myndigheder, at det også skal være de ældre, der får vaccinen. Det samme gælder Holland.

Der er sikkert mange danskere, som lige nu drømmer om en sommer, hvor vi atter kan rejse på ferie til Sydeuropa.

Men der er formentligt også mange, som ikke tør at købe en ferie af frygt for, at rejserestriktionerne ikke ændres, og man skal bruge halvdelen af sin sommerferie på at være i karantæne.

For selvom det generelt set går godt med smittetallene herhjemme, har mange lande i Europa lavet nye nedlukninger og skærpet restriktionerne.

Den tredje bølge raser. Og betyder det, at vi står over for endnu en sommer i Danmark, eller vil bølgen nå at aftage?

TV 2 har spurgt to eksperter om, hvilken sommer de vurderer, vi kigger ind i.

De understreger begge, at det er meget svært at give et præcist svar. Der er stadig knap tre måneder til sommerferien, og der kan nå at ske rigtig meget.

Nina Weis, professor i infektionssygdomme og overlæge på Hvidovre Hospital, er ikke i tvivl om, at vores sommerferie, og dermed vores mulighed for at rejse til udlandet, vil blive påvirket af pandemiens tredje bølge.

- Men man kunne forestille sig, at nogle europæiske lande til den tid er ude over den tredje bølge, fordi nogle af landene har været i gang med den tredje bølge i noget tid, siger hun og tilføjer:

- Det med at rejse oversøisk tror jeg ikke umiddelbart, der er nogen, som forestiller sig, er en mulighed.

Det er Hans Jørn Kolmos, som er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, enig i.

Udsigterne er bedre end sidste år. Der havde vi jo slet ingenting at kunne stille op

- Det tror jeg, Nina har fuldstændigt ret i. Tiden er selvfølgelig med os, siger han og forklarer, at den tredje bølge vil have en konsekvens for vores rejsemuligheder, hvis den stadig er udbredt i de lande, vi gerne vil rejse til.

- Hvis der stadig er masser af coronavirus i omløb til sommer i for eksempel Frankrig og Spanien, vil man nok ikke anbefale at rejse dertil, lyder det fra Hans Jørn Kolmos.

Han påpeger, at der også kan være lokale restriktioner i det land, man vil på ferie i.

- Og hvis der er masser af restriktioner, er der jo ikke noget at rejse til.

Selvom det er enormt svært at sige noget konkret om, hvilken sommer vi står overfor, står vi et helt andet sted i pandemien nu, end vi gjorde sidste forår.

Det mener begge eksperter.

- Udsigterne er bedre end sidste år. Der havde vi jo slet ingenting at kunne stille op. Det eneste, vi kunne gøre, var at holde god hygiejne og afstand og blive væk fra områder med meget smitte. Nu ruller vi vaccinerne ud, siger Hans Jørn Kolmos.

Nina Weis forklarer, at sommeren sidste år i højere grad var præget af, hvordan smittetallet var i andre lande, end hvordan det var i Dannmark. Smitten var ikke så høj herhjemme, fordi virussen ikke var nået så bredt ud i samfundet.

En situation der siden har ændret sig, så virussen nu er spredt i hele landet, ligesom den er i resten af landene i verden.

- Og nu har vi jo coronapasset herhjemme, men det er meget svært at spå om, hvordan andre lande vil gøre, siger Nina Weis.

Hans Jørn Kolmos forestiller sig, at man vil starte med at ændre på rejserestriktionerne til nogle lande, eksempelvis de skandinaviske lande, så danskere kan rejse dertil.

- Hvilke andre lande derudover er svært at gennemskue på stående fod, men jeg forestiller mig, at de skandinaviske lande er de første.

Men selv hvis andre europæiske lande lemper på restriktionerne, er der stadig karantæneregler, når man kommer retur til Danmark.

Med de nuværende regler er der ikke noget, som forhindrer folk i at rejse ud af Danmark, hvis bare man har tilstrækkeligt med tid til at gå i karantæne.

- Det kan sagtens være, at nogle af landene, vi gerne vil rejse til, når at komme ud på den anden side og dermed åbner op. Men det, vi ikke ved, er, om de danske myndigheder vil ændre på reglerne om karantæne i Danmark, lyder det fra Nina Weis.

Desuden er vaccinerne mod coronavirus vigtige for vores rejsemuligheder. For et coronapas med en negativ coronatest er ikke ligeså effektiv som et coronapas, hvor der står, at borgeren er færdigvaccineret mod covid-19.

- Vi må se, om landene i Europa når at få vaccineret tilstrækkeligt mange til, at det får en effekt, siger Nina Weis.

Ifølge Hans Jørn Kolmos er der en sandsynlighed for, at dem, som rejser til sommer, er vaccinerede.

- Det kan meget vel være, at det i virkeligheden er adgangsbilletten for at komme ud og rejse.

EU fremlagde i marts et udspil om et europæisk coronapas, der, som et supplement til det danske coronapas, skal gøre det muligt at rejse i hele EU under pandemien.

Noget, som udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mente, skulle udvikles hurtigst muligt på trods af den tredje bølge.

- Passet er noget, der skal udvikles nu, men med henblik på, at det skal bruges senere, lød det fra Jeppe Kofod.

Ministeren sagde desuden, at vi med EU-passet igen kan begynde at bevæge os på tværs af EU's indre grænser på en sikker og forsvarlig måde.

I et skriftligt svar til TV 2 fra Udenrigsministeriets pressetjeneste lyder det, at et vendepunkt for rejserestriktionerne kan komme juni, hvor alle borgere over 50 år, forventes at værre vaccinerede ifølge den seneste vaccinationskalender samtidig med, at det europæiske coronapas forventes indfaset.

- Man kan godt bestille sommerferie til udlandet. Men man skal altid sikre sig, at man kan få pengene retur, hvis det viser sig, at man alligevel ikke kan rejse grundet rejserestriktionerne. Foreløbigt er restriktionerne blevet forlænget indtil 20. april, lyder det fra ministeriets presseafdeling.

Udenrigsministeriet forventer at komme med opdaterede rejserestriktioner senest 15. april.

Storbritannien vil så vidt muligt undgå at anvende AstraZeneca-vaccine til personer under 30 år, oplyser den britiske vaccinationskomité JCVI.

Wei Shen Lim, der leder komitéen, siger, at det på baggrund af tilgængelige data og undersøgelser, tilrådes, at personer under 30 uden andre sygdomme så vidt muligt tilbydes et alternativ til AstraZenecas vaccine.

- Vi tilråder ikke, at der stoppes for vaccinationer af nogen personer eller nogen aldersgruppe. Vi tilråder at give forrang for den ene vaccine frem for en anden for en særlig aldersgruppe. Det er for at udvise den største mulige forsigtighed snare end fordi vi er alvorligt bekymrede over vaccinens sikkerhed, siger han.

Han pointerer videre, at folk bør fortsætte med at få den anden dosis af AstraZenecas vaccine, hvis de allerede har fået den første dosis.

Briternes lægemiddeltilsyn, MHRA, understreger at AstraZeneca-vaccinen, som er udviklet i samarbejde med Oxford-universitetet, har store fordele.

Beslutningen er truffet, efter at Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, onsdag har meddelt, at det ser en mulig forbindelse mellem AstraZenecas covid-19 vaccine og sjældne tilfælde af en kombination af usædvanlige blodpropper med et lavt antal blodplader.

Men EMA understreger, at fordelene ved AstraZenecas covid-19 vaccine stadig klart overgår ulemperne. EMA fortsætter dermed med at insistere på, at vaccinen fortsat skal være i anvendelse.

Der er en mulig sammenhæng mellem AstraZenecas vaccine mod coronavirus og kombinationen af blodpropper og et lavt antal blodplader.

Derfor skal det nu fremgå af produktinformationen som en "en meget sjælden bivirkning", lyder fra det europæiske lægemiddelagentur, EMA, i en pressemeddelelse.

Vaccinens fordele opvejer stadig den risici, mener EMA.

Det er bivirkningskomitéen PRAC, der sammen med uafhængige eksperter har vurderet, at der er en mulig sammenhæng.

Udmeldingen kom kort inden onsdagens pressemøde, hvor EMA fremlagde resultaterne af en undersøgelse af en række tilfælde fra flere steder i Europa - heriblandt Danmark.

I alt har man undersøgt 86 europæiske tilfælde af det "usædvanlige sygdomsbillede". 18 af dem har haft et "fatalt" udfald.

34 millioner mennesker er blevet vaccineret med vaccinen indenfor EU og Storbritannien.

- Efter lange debatter i komitéen er vores konklusion, at de her blodpropper er meget sjældne bivirkninger ved vaccinen, siger Sabine Strauss, der er læge ved EMA og leder af PRAC.

I de kliniske studier var der ingen indberetninger af de sjældne tilfælde. Men når man vaccinerer så mange flere, vil de sjældnere bivirkninger vise sig, forklarede Strauss på pressemødet.

Ud fra det, der lige nu er indberettet, er der i EU en rapporteringsfrekvens på mellem et og to tilfælde per 100.000 vaccinerede.

Det er "meget sjældent", siger Sabine Strauss, der understregede, at man ikke har det reelle risikointerval.

I Storbritannien er rapporteringsfrekvensen én ud af 600.000 AstraZeneca-vaccinerede.

Selv om der nu er påvist en sandsynlig sammenhæng, mangler EMA stadig årsagen til tilfældene.

- Vi har ikke fundet en endegyldig årsag, men der er en række mulige forklaringer, blandt andet en atypisk immunrespons, siger Sabine Strauss.

Komiteen kan derfor ikke anbefale nogle bestemte behandlingsmetoder for at forhindre yderligere bivirkninger.

Alder og køn kan heller ikke siges at udgøre yderligere risici, lyder det fra Sabine Strauss. Tidligere har det ellers været fremme, at det primært var yngre kvinder, der var i risikogruppen.

Dog var det primært efter første stik og indenfor de første fjorten dage, at bivirkningerne viste sig.

Det er op til de forskellige nationer at beslutte, hvem man vil give hvilke vacciner, lød det på pressemødet.

I Storbritannien, hvor AstraZenecas vaccine er den mest brugte, har man netop meldt ud, at personer under 30 år vil blive tilbudt en anden vaccine. Det er besluttet ud fra et forsigtighedsprincip.

De britiske myndigheder har undersøgt 79 tilfælde af blodpropper og få blodplader, hvoraf 19 døde. To-tredjedele af tilfældene var blandt kvinder.

Konklusionen er, at man ikke kan påvise en direkte sammenhæng, men at der er en sandsynlighed for, at det skyldes vaccinen.

Også i Storbritannien vurderer man, at vaccinens fordele opvejer risikoen, og at dens effekt mod covid-19 er god.

Derfor er det stadig en fordel for langt de fleste at få to doser af AstraZenecas vaccine - men fordi yngre mennesker sjældent bliver alvorligt syge af covid-19, har de britiske myndighder vurderet, at man vil den gruppe en alternativ vaccine.

På pressemødet understregede EMAs direktør, Emer Cooke, vigtigheden af at fortsætte vaccineudrulningen.

- Vi har brug for at bruge de vacciner, vi har, for at beskytte os mod de ødelæggende effekter ved pandemien, siger hun.

At man har opdaget de få, men alvorlige tilfælde, viser, at bivirkningsovervågningen i Europa virker, lød det fra Emer Cooke.

EMA vil fortsætte med at undersøge indberetningerne fra hele Europa og arbejde tæt sammen med de britiske myndigheder.

Herhjemme er lidt over 140.000 danskere blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine.

De danske myndigheder har besluttet at sætte vaccinen fra AstraZeneca på pause indtil uge 15, mens undersøgelserne af vaccinen står på.