Det seneste døgn er antallet af indlagte med coronavirus på danske hospitaler steget i en grad, at der nu er tale om højeste antal coronapatienter i en måned.

Det viser dagens tal fra Statens Serum Institut.

Antallet af indlagte er det seneste døgn steget med 18 til 237, og det er det højeste siden 1. marts.

Derudover er 614 personer konstateret smittet med coronavirus det seneste døgn, og tre personer er døde, mens de var syge med covid-19.

Forventelig stigning

Ifølge ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet Åse Bengård Andersen er det ikke overraskende, at flere personer nu indlægges.

- Det begynder at passe med tiden fra, at man løsnede grebet, til der kommer mere smitte og nogle udvikler sygdom. Afregningen kommer 14 dage senere, så det er forventeligt nok, siger hun.

- Det er ikke bekymrende endnu, men det havde været rarere at se det gå den anden vej. Det viser, at det er vigtigt at få vaccineret, for ellers vil det blive ved med at drille os, siger Åse Bengård Andersen.

Hun fortæller, at hospitalerne har blikket stift rettet mod indlæggelsestallene, fordi man er i et kapløb for at få vaccineret flest muligt, inden mere smitte spreder sig. - Vi følger det nervepirrende dag for dag, fordi det er et kapløb med vaccinationsprogrammet. Vi håber, det holder med de ekstra leverancer.

- Jo flere, der er smittet ude i samfundet, jo større risiko er der for, at de rammer et sårbart menneske derude, der er nødt til at blive indlagt. Vi er ikke oppe i noget, der minder om det kritiske, vi var engang, men vi er alligevel nødt til at passe på, indtil vi har fået overtaget på vaccinefronten, siger hun.

Flere indlagte efter genåbning

Selv om antallet af indlagte er steget, er antallet kun på omkring en fjerdedel af, hvad det lå på, da sygehusene var mest belastede med coronapatienter i starten af januar.

Og mens det samlede antal indlæggelser er steget, er der færre af de mest behandlingskrævende patienter.

Mange personer, som har haft covid-19, kæmper efterfølgende med problemer med det psykiske og det fysiske helbred. Det viser et nyt studie, som er offentliggjort i tidsskriftet Lancet Psychiatry.

Forskerne har undersøgt over 236.000 covid-19 patienters journaler. Her har de fundet ud af, at 34 procent af dem, der har været ramt af sygdommen, inden for seks måneder efter infektionen er blevet diagnosticeret med en psykisk eller en neurologisk lidelse – altså sygdom, der vedrører hjernen og centralnervesystemet.

Forskerne har sammenlignet resultaterne med lignende diagnoser efter andre åndedrætssygdomme som for eksempel influenza.

- Vores resultater indikerer, at hjernesygdomme og psykiske lidelser er mere hyppige efter covid-19 end efter influenza og andre luftvejsinfektioner – selv når man sammenholder med andre risikofaktorer, siger Max Taquet, psykiater ved Oxford University og medforfatter til studiet, til CNN.

Ifølge Poul Videbech, der er professor og leder af Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning på Psykiatrisk Center Glostrup, er undersøgelsen meget interessant – blandt andet på grund af størrelsen.

- Resultaterne ser meget foruroligende ud. De viser med al tydelighed, at risikoen for at få psykiske eller neurologiske følger er langt større ved covid-19, end den for eksempel er med en influenza. Det er noget, vi skal tage meget alvorligt, fordi det rammer så mange mennesker, siger han til TV 2.

Flest diagnoser blandt indlagte

De mest hyppige psykiske diagnoser er angst og humørsvingninger. Blandt de undersøgte optræder angstlidelser hos 17 procent, og lidelser, der knytter sig til humøret, optræder hos 14 procent.

Ifølge forskerne bag studiet er de neurologiske effekter størst hos dem, der har været gennem et alvorligt forløb og har været indlagt på hospitalet.

Slagtilfælde, demens og andre neurologiske lidelser er sjældnere efter covid-19 sammenlignet med for eksempel angst. Men tallene er stadigt signifikante, lyder det fra forskerne.

Blandt de, der har været i intensiv behandling, får 7 procent slagtilfælde inden for seks måneder, og næsten 2 procent diagnosticeres med demens.

Tre mulige årsager

Det er ikke første gang, man ser, at en virus kan give psykiske og neurologiske problemer.

Efter den spanske syge, som var en influenzapandemi fra 1918 til 1920, der kostede flere end 50 millioner livet, så man ifølge Poul Videbech også en opblomstring af demens og andre neurologiske sygdomme, fordi virussen gik ind og angreb hjernen hos nogle.

Når det gælder de psykiske følger af sygdommen, er det heller ikke ukendt, at personer, der har været igennem et alvorligt sygdomsforløb med indlæggelse på intensiv afdeling, lider af psykiske følger.

- Det ser vi i rigtigt mange tilfælde, og det gælder for alle sygdomme, siger han.

Ifølge professoren er der groft sagt tre mulige årsager til den hyppige forekomst af psykiatrisk og neurologisk sygdom efter covid-19:

Den øgede forekomst af blodpropper kan i sig selv beskadige hjernen. Sandsynligvis kan virus også direkte angribe hjernen. Den svære psykiske belastning af for eksempel indlæggelse på intensiv afdeling spiller også ind. Brug for dansk undersøgelse

Der er endnu ikke lavet lignende undersøgelser i Danmark, men ifølge Poul Videbech går resultaterne umiddelbart hånd i hånd med det mønster, vi ser herhjemme. Dog med et forbehold:

- Det kan påvirke tallene, hvor hårdt et land er ramt. For eksempel har lande som Italien og USA haft langt flere alvorligt syge, end vi har haft i Danmark. Derfor ser tallene nok lidt bedre ud i Danmark, men vi ved det faktisk ikke, konstaterer han.

Ifølge ham er der for det første brug for en lignende kortlægning i Danmark, men der er også behov for, at senfølgeklinikkerne, der i denne tid bliver åbnet flere steder i landet, har mulighed for at behandle for netop denne slags følger af covid-19.

Til slut maner professoren dog til besindighed:

- Selvom undersøgelsens resultater skal tages alvorligt, skal man ikke være nervøs for at blive ramt af psykiske eller neurologiske problemer, bare fordi man bliver testet positiv for covid-19. Vi ved jo, at mange slet ikke får symptomer, og denne undersøgelse viser, at det er de hårdest ramte, der også har størst risiko for disse alvorlige følger.

Et tidligere studie af de samme forskere fandt, at 20 procent blev diagnosticeret med en psykisk lidelse inden for tre måneder efter at være blevet smittet med covid-19.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der står for at anbefale vacciner til brug i EU, holder pressemøde onsdag klokken 16.

Her vil agenturet fremlægge resultatet af undersøgelser af en mulig sammenhæng mellem AstraZeneca-vaccinen og blodpropper.

Det oplyser EMA i en udtalelse.

- EMA holder et virtuelt pressemøde om resultatet af EMA's sikkerhedskomités evaluering af sikkerheden af Vaxzevria i forhold til blodproptilfælde, skriver det europæiske agentur i en udtalelse.

Bekymringer om bivirkninger

Vaxzevria er navnet på coronavaccinen fra AstraZeneca.

Bekymringer om mulige alvorlige bivirkninger ved vaccinen fik i marts flere lande til at suspendere brugen af den.

Årsagen til bekymring er, at man har registreret nogle sjældne sygdomsforløb med blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader.

Flere lande har siden genoptaget brugen af AstraZeneca-vaccinen. I nogle lande er det sket med en opdateret anbefalet målgruppe, så den eksempelvis kun benyttes til personer på 65 år og derover.

I Danmark og Norge er vaccinen fortsat sat helt på pause.

EMA-vaccinedirektør lufter sammenhæng

EMA-chef Emer Cooke og andre højtstående medlemmer af agenturet vil deltage i onsdagens pressemøde, oplyser EMA.

Pressemødet kommer, dagen efter EMA's italienske vaccinedirektør blev citeret for at sige, at man havde set en sammenhæng mellem vaccinen og bivirkningerne. Det skete i den italienske avis Il Messaggero.

- Efter min mening kan vi nu sige, at det er klart, at der er en forbindelse til vaccinen. Men vi ved stadig ikke, hvad der udløser denne reaktion, sagde vaccinedirektør Marco Cavaleri til avisen.

EMA har insisteret på, at vaccinen fortsat kan anvendes. Fordelene ved vaccinen overgår ulemperne ved ikke at bruge den, har det lydt.

EMA har dog også hele tiden sagt, at det er muligt, at der er en sammenhæng mellem tilfælde af blodpropper og vaccinen.

Arkansas forbyder som den første delstat i USA kønsskifteoperationer for transpersoner under 18 år.

Loven forbyder læger at behandle patienter under 18 år med hormoner eller udføre kønsskiftende operationer –selvom delstatens guvernør nedlagde veto.

Det skriver Wall Street Journal.

Flere børnelæger, socialarbejdere og forældre til unge transpersoner havde sagt, at loven kommer til at skade en befolkningsgruppe, der allerede er udsat i forhold til depression og selvmord.

Men trods protesterne stemte de republikanske flertal i delstatens hus og senat for loven.

Store protester

Modstandere af den nye lov lovede straks at sagsøge delstaten for at standse loven, der træder i kraft i slutningen af juli.

- Denne lov opretholder det, som vi ved, er skadeligt for transseksuelle unge, siger Robert Garofalo, der arbejder med børn og unge voksne på et børnehospital i Chicago, på en pressekonference.

Og han havde ikke meget tilovers for Arkansas' lovgivere.

- De er ikke kun modstandere af transseksuelle. De er modstandere af videnskab. De er modstandere af folkesundhed.

Men en af delstatens politikere, der stemte for loven, sammenlignede den med andre forbud såsom forbuddet mod, at mindreårige kan købe alkohol.

- De skal være 18 år, før de kan tage denne slags beslutninger, forklarede republikaneren Robin Lundstrum.

Over 100 lovsforslag om transpersoner

Loven er blevet vedtaget i en tid, hvor der kommer flere og flere lovforslag af samme slags på bordet i Arkansas og mange andre delstater.

Menneskerettighedskampagnen The Human Rights Campaign, der er den største amerikanske LGBTQ-gruppe, har regnet sig frem til, at over 100 lovforslag om transpersoner er blevet fremlagt i år i delstater over hele USA.

20 af dem er med samme behandlingsforbud som i Arkansas.

Arkansas' republikanske guvernør, Asa Hutchinson, mener, at loven går for langt og siger, at han havde stemt for og skrevet under, hvis den kun forbød kønsskiftende operationer på unge under 18 år.

De andre former for behandling er derimod en beslutning, der skal tages af de unge, deres forældre og deres børnelæge, mener han.

Guvernøren nedlagde veto mod loven, men da over to tredjedele af politikerne stemte for den, blev hans veto tilsidesat.

- Jeg håber, at mit veto får republikanske kolleger over hele landet til at modstå fristelsen for at placere delstaten i midten af enhver beslutning, der tages af forældre og sundhedspersonale, sagde Asa Hutchinson i en pressemeddelelse efter lovens vedtagelse.

Ny undersøgelse: Danske virksomheder ser stadigvæk GDPR som en byrde. Dansk tech-iværksætter vil sikre 270.000 ekstra vaccinedoser. Svensk fintech-startup vil udfordre Danske Banks investerings-app. Dansk søfarts-startup vinder kontrakt med Shell. Stor opbakning til coronapas

Menneskerettighederne har under coronapandemien i høj grad været under angreb i en række lande, fordi landenes politiske ledere har udnyttet situationen.

Det konkluderer årsrapporten fra menneskerettighedsorganisationen Amnesty International.

Trine Christensen, der er generalsekretær i Amnesty International Danmark, siger, at de svageste verden over er blevet svigtet af de systemer, der burde beskytte dem.

Sundhedsmedarbejdere trues

Eksempelvis er rettigheder hos medarbejdere i svage sundhedssystemer blevet krænket.

- I 42 af de 149 lande, vi har med i rapporten, har vi dokumenteret, at myndigheder har intimideret, fyret eller arresteret frontlinje- og sundhedsmedarbejdere, som jo skulle hjælpe alle igennem pandemien, hvis de har rejst bekymringer om sikkerhedsforhold, manglende værnemidler og den slags, siger Trine Christensen.

Myndigheder har ifølge generalsekretæren brugt pandemien til at undertrykke frihedsrettigheder.

Blandt andet har den ungarske premierminister Viktor Orbán ændret landets straffelov, så borgere risikerer op til fem års fængsel for "at sprede falsk information" om covid-19.

- Der skal man lige huske, at i Ungarn har de statskontrollerede medier haft travlt med at fortælle nogle helt bestemte versioner af sundhedsdata. Eksempelvis at russiske vacciner er meget bedre end vestlige, siger Trine Christensen.

Anholder borgere og journalister

I eksempelvis Bahrain, Kuwait, Oman og Saudi-Arabien har myndighederne blandt andet retsforfulgt borgere, som har udtrykt sig negativt om regeringens håndtering af coronapandemien.

Tanzania har arresteret journalister, der har rapporteret om covid-19, oplyser Amnesty. Landet har insisteret på, at covid-19 slet ikke er til stede hos dem.

Og i Brasilien er politivolden eskaleret under coronakrisen ifølge Amnesty.

"Massive uligheder"

Menneskerettighedsorganisationen kommer nu med et opråb om, at der er brug for at blive ryddet op.

- Det, der er brug for nu, er, at man i de enkelte lande ser på de love, der er blevet implementeret, og får ryddet op. Og på internationalt plan må man få brugt samarbejdsmulighederne meget mere intensivt i stedet for at underminere dem, som vi desværre har set de seneste år, siger Trine Christensen.

Rapporten sammenfatter desuden, hvordan pandemien har udstillet "massive uligheder".

Under coronakrisen er volden mod kvinder steget, de fattigste er blevet endnu hårdere ramt i forsømte sundhedssystemer, og flygtninge er blevet fanget i mangelfulde lejre eller ved grænseovergange uden forsyninger.

Den sydkoreanske kæmpekoncern Samsung Electronics forventer næsten en fordobling af sit driftsoverskud i første kvartal, hvor selskabet lancerede en ny serie af sin Galaxy-smartphone.

Driftsoverskuddet for de tre måneder estimeres til at stige med 44 procent til 9,3 billioner won i forhold til året før. Det oplyser det sydkoreanske selskab i en foreløbig regnskabsmeddelelse onsdag.

Beløbet svarer til 57,6 milliarder kroner.

Succes med lav startpris

Den nye Galaxy S21-serie blev sendt ud i butikkerne i januar. Det er over en måned tidligere end normalt for den årlige lancering af selskabets mest kendte produkt.

Samsung har ifølge et analysefirma desuden ramt rigtigt ved at sætte en forholdsvis lav pris på de nye mobiler.

- Nøglen til succesen har været en lav startpris på 799 dollar, skriver Counterpoint Research.

Mens coronakrisen har været hård ved verdensøkonomien med nedlukninger og rejseforbud, så har mange teknologifirmaer klaret sig godt under pandemien på grund af usædvanlig stor efterspørgsel på computere, fjernsyn og andre elektroniske produkter.

Samsung Electronics er det største datterselskab i det gigantiske Samsung-konglomerat, der samlet har en omsætning svarende til cirka en femtedel af Sydkoreas bruttonationalprodukt.

Brasilien har for første gang under pandemien registreret over 4000 dødsfald i løbet af et døgn.

I løbet af de seneste 24 timer har virusset kostet 4195 mennesker livet, oplyser Brasiliens sundhedsministerium sent tirsdag aften dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Begravelser om natten

Sundhedsvæsnet i det store land med 212 millioner indbyggere er overbebyrdet på grund af den seneste virusbølge.

De usædvanligt mange daglige dødsfald har fået kirkegårde til at holde begravelser om natten for at kunne følge med.

I løbet af den seneste uge er der i snit registreret 2757 coronadødsfald om dagen. Det er uden sammenligning langt det højeste globalt, skriver AFP.

Eksperter siger, at stigningen i smitte- og dødstal delvist skyldes en lokal variant af virusset kendt som P1, som menes at være mere smitsom end det oprindelige virus.

I alt er næsten 337.000 døde i Brasilien som følge af virusset. Kun USA har registreret flere dødsfald med omkring 556.000. I forhold til befolkningernes størrelser har flere lande dog højere dødstal end Brasilien og USA.

Forsøger at skaffe vacciner

Mens pandemien raser med stadig større kraft i Latinamerikas største land forsøger Brasilien at sikre sig flere leverancer af vacciner.

Tirsdag var Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, i telefonisk kontakt med sin russiske kollega Vladimir Putin om muligheden for at købe og etablere en lokal produktion af den russiske Sputnik V-vaccine, skriver Reuters.

Brasiliens lægemiddelstyrelse, Anvisa, har endnu ikke godkendt vaccinen.

Men styrelsen er ifølge Reuters under pres for fremskynde processen, fordi 11 delstatsregeringer i Brasilien allerede har anmodet om få grønt lys til at importere næsten 67 millioner doser af Sputnik V.

- I tilfælde af en godkendelse håber vi, at den vil blive produceret i Brasilien, siger Bolsonaro i en video lagt ud på sociale medier.

Det er bare to måneder siden, at Indien var et af de store lande i verden, der registrerede færrest nye coronasmittede om dagen i forhold til indbyggertallet.

Mandag 1. februar var antallet af nye daglige smittede i Indien nede på 8587 – hvilket ikke er ret mange i et land med næsten 1,4 milliarder indbyggere.

Dengang kunne videnskabsfolkene ikke forstå, hvordan smittetallet i Indien kunne falde fra næsten 100.000 om dagen i september til under 10.000 om dagen i januar.

Flokimmunitet blev nævnt som en mulighed, og inderne fik ros for at være gode til at holde afstand og vaske hænder.

Nu står videnskabsfolkene så over for en ny gåde:

Hvordan kunne det lige pludseligt gå galt igen?

Antallet af nye daglige smittede i Indien begyndte i marts pludseligt at stige med en hastighed, der var dobbelt så stor som i efteråret 2020, og 4. april kom smittetallet så over 100.000 for første gang nogensinde.

Prognoser fra Indian Institute of Science viser, at kontakttallet i Indien er på vej mod 1,42, hvis ikke udviklingen vender, skriver avisen Times of India.

Pandemiudmattelse får skylden

I hovedstaden New Delhi og flere delstater er der nu indført udgangsforbud om aftenen, og dødstallet stiger også – dog med forsinkelse i forhold til smitten.

Hvis udviklingen fortsætter, vil Indien hurtigt blive det land i verden, hvor sygdommen rammer hårdest, og der er endnu ingen videnskabelig forklaring på, hvorfor smittetallet pludseligt er eksploderet.

Ifølge en pressemeddelelse fra Indiens premierminister, Narendra Modi, mener myndighederne, at årsagen skal findes hos borgernes adfærd.

- Årsagen til den kraftige stigning i antal smittede kan hovedsageligt tilskrives en stor tilbagegang i forhold til at overholde covid-passende adfærd primært omkring masker, at holde afstand, samt pandemiudmattelse og mangel på effektive inddæmningsforanstaltninger, står der i pressemeddelelsen.

Om der pludseligt har været en stor tilbagegang i indernes vilje til at holde afstand, bære masker og have god håndhygiejne er ikke umiddelbart underbygget – og da smittetallet på uforklarlig vis faldt i efteråret var myndighederne også dengang hurtige til at bruge det som forklaring på, at det gik godt.

Mutationerne

Stigningen i smitten kommer kort efter, at Indien lempede en række restriktioner og atter åbnede for større offentlige forsamlinger, såsom bryllupper, biografbesøg og religiøse fester 31. januar 2021.

Og der er måske også en anden mulig årsag til, at smittetallet udvikler sig uventet.

Mutationer.

Spredningen af de forskellige varianter overvåges ikke ret tæt i Indien, men ud af 401 prøver fra smittede, der blev analyseret i Punjab-provinsen 23. marts, var 81 procent inficeret med den britiske B117-variant.

Det er den samme variant, der nu er dominerende herhjemme, og som er årsag til den langvarige nedlukning af Danmark i januar, februar og marts.

Men Indien nøjes ikke kun med at være ramt af B117.

Landet har også fået sin helt egen variant, der af flere medier er døbt "dobbeltmutanten", fordi den har to mutationer i stedet for den ene, der for eksempel ses på den britiske og sydafrikanske variant.

I Indien er det en amerikansk variant kaldet L452R, der har fået tilføjet en lokal indisk mutation kaldet E484Q.

Begge mutationer påvirker det protein, som virussen bruger til at trænge ind i menneskets celler, og derfor udtrykker de indiske myndigheder bekymring over den nye dobbeltmutation.

Virus fra USA møder virus fra Indien

Den lokale variant E484Q minder om den sydafrikanske og brasilianske variant, der i øjeblikket har bragt det brasilianske sundhedssystem på randen af kollaps, og som om det ikke skulle være nok, er den amerikanske mutation også potentielt farlig.

Foreløbige forskningsresultater fra University of Washington i Seattle peger nemlig på, at L452R-mutationen muligvis har forbedrede evner til at undslippe de antistoffer, menneskekroppen danner som resultat af en vaccine.

Resultaterne er endnu ikke fagfællebedømt og skal derfor tages med forbehold, men de indiske myndigheder gør selv opmærksom på risikoen i en pressemeddelelse om mutationerne.

- Sådanne mutationer konfererer med evnen til at undvige menneskets immunforsvar og øget smitsomhed, skriver Indiens sundhedsministerium.

Ifølge ministeriet ser det dog ikke ud til, at dobbeltmutationen er skyld i den store stigning i antallet af smittede i denne omgang.

Indien overvåger ikke spredningen af de forskellige varianter lige så godt som i Danmark, men ifølge de indiske myndigheder er der ikke fundet nok tilfælde af dobbeltmutanten til, at det kan forklare den voldsomme stigning i smittetallet.

Indiens premierminister, Narendra Modi, vil heller ikke pege på dobbeltmutanten som årsag til stigningen.

- Selvom mutationernes nøjagtige bidrag til stigningen af smittetilfælde i nogle stater forbliver spekulativt, er midlerne til at kontrollere pandemien de samme, skriver premierministerens kontor i en pressemeddelelse.

Så inderne må igen øve sig i at holde afstand, vaske hænder og bruge mundbind.

De italienske restaurantejere har fået nok. Nok af corona, nok af nedlukning og nok af en trussel om fallit og ruin.

Tirsdag kulminerede det foreløbigt under en protest udenfor parlamentet i Rom, hvor flere hundrede demonstrerende fra servicebranchen sænkede ansigtsmaskerne og med råb om "arbejde" og "frihed" forsøgte at bryde igennem politiafspærringer.

Eva Ravnbøl, TV 2s korrespondent i Italien, forklarer, at det er lang tids frustration og frygt for konkurs, som nu kommer til udtryk.

- Det fylder meget i Italien. Nerverne er uden på tøjet og det handler om overlevelse, siger Eva Ravnbøl.

Flere byer med i protestbølgen

Ved sammenstødene i den italienske hovedstad blev en politibetjent såret, skriver det italienske nyhedsbureau La Stampa.

Også i andre byer som Milano, Torino og Siena manifesterede ansatte i særligt servicefag sig med demonstrationer.

- Restaurantejerne er især sure over, at myndighederne nu har lukket helt ned. Hidtil har man kunnet have åbent til klokken 18, men nu er der lukket for alt andet end takeaway måneden ud, og det presser en branche, som i forvejen er truet på deres levebrød, siger Eva Ravnbøl.

I Italien er café- og restaurationsbranchen enorm. Ikke mindst i de mest turisttunge byer, som har stået spøgelsestomme i 14 måneder, siden Italien som et af de første lande måtte lukke ned, da pandemien bredte sig ind over Europa.

- Men i Italien rammer det også bredere end mange andre steder, fordi så mange er beskæftiget. Det er både de fine restauranter, men også mere ydmyge steder med små trattoriaer og de caféer, hvor italienerne plejer at få deres morgenkaffe. Folk har særligt medlidenhed med den branche, siger Eva Ravnbøl.

Har holdt åbent i månedsvis trods restriktioner

Blandt demonstranterne var Hermes Ferrari, ejer af en restaurant i Modena i det nordlige Italien.

Han siger, at han har trodset myndighederne i flere måneder ved at have holdt åbent, stik imod regeringens dekret. Det har også betydet, at 70.000 betjente er udkommanderet for at tilse, at restriktionerne overholdes.

- Men selv om jeg har fået bøder for at holde åbent, har jeg i det mindste kunnet betale mit personale, siger Hermes Ferrari, inden han forsøgte at opildne andre restaurantejere til at følge hans eksempel.

Italien var også i efteråret ramt af protester, hvor højreradikale grupperinger kom i sammenstød med politiet, fordi man protesterede mod udgangsforbud i adskillige af landets regioner og hårde restriktioner som følge af coronaepidemiens anden bølge.

Alle regioner i rød zone

Alle regioner er netop nu i den "røde zone" - det højeste niveau af restriktioner - da Italien aktuelt er ramt af en tredje bølge med omkring 20.000 nye antal smittede om dagen.

Det betyder samtidig, at alle butikker fraset essentielle fødevarebutikker må holde lukket.

Al "ikke-væsentlig trafik og bevægelse" mellem regionerne er også forbudt, og for andet år i træk måtte pave Frans afholde en stærkt nedskaleret ceremoni, kun i selskab med et par enkelte præster og en håndfuld korsangere, da han i Peterskirken markerede påskeugen.

Flere end 110.000 italienere er døde som følge af covid-19, og man har haft 3,6 millioner smittede.