Dronning Margrethes rygestop inspirerer nu til endnu et rygestop.

- Jeg har lovet min mand, mine venner og min læge, at jeg den 30. august holder op med at ryge. Nu ved jeg, at jeg i de næste fem år, hvis jeg stadig sidder her, vil blive afkrævet et svar på, hvordan det går med det løfte.

Sådan sagde Tine Aurvig-Huggenberger, partner i Aurvig-Huggenberger ApS og tidligere næstformand i LO, da hun lørdag var en del af panelet i TV 2's News & Co. til Folkemødet på Bornholm.

Tidligere lørdag kom det frem, at Dronning Margrethe nu kvitter smøgerne efter have røget siden 1957 - altså i 66 år.

Lene Balleby, kommunikationschef i Kongehuset, bekræfter det royale rygestop over for flere medier, blandt andet B.T.

Dronningen stoppede med at ryge i forbindelse med en større rygoperation, der fandt sted i februar, og har holdt ved siden, skriver mediet.

Konservativ hyldest - SF-ordfører reagerer køligt

Mette Abildgaard, politisk ordfører for de Konservative, ryger ikke selv - men hun beundrer dronning Margrethe - både når hun ryger, og når hun holder op med det.

- Som konservativ har jeg den grundlæggende holdning, at majestæten aldrig kan gøre noget forkert. Så da majestæten røg, kunne du ikke få mig til at sige noget kritisk om det. Og nu hvor hun var valgt at stoppe, kan jeg kun sige positive ting om det, sagde Mette Abildgaard i News & Co.

Men den konservative ordfører synes det er inspirerende, at Dronning Margrethe i en alder af 83 kan ændre en meget gammel vane:

- Det er da motiverende som menneske, at man kan stadig kan ændre på så indgroet en vane i den alder. Det giver håb for os andre med dårlige vaner at tænke på, at vi kan lægge det fra os igen, inden vi rammer de 83.

En anden politisk ordfører, Karsten Hønge fra SF, ryger selv det, han betegner som "under en håndfuld" cigaretter om ugen.

Han reagerer noget mere køligt på nyheden om dronning Margrethes rygestop.

- Jooooh, det er sikkert meget godt. Hun virker som en venlig ældre dame, og hvis hun kan vise befolkningen, at hun kan lave noget om, er det sikkert rigtigt fint, siger Karsten Hønge.

Holder ikke op med at ryge

SF-ordføreren har ingen intentioner om selv at kvitte smøgerne.

- Der skal alkohol på bordet, før jeg ryger. Jeg ryger 2-3-4 cigaretter om ugen. Jeg startede som 11-årig, og hvorfor skulle jeg holde op nu, siger Karsten Hønge.

I modsætning til Karsten Hønge begyndte Dronning Margrethe dog først at ryge, da hun var 17.

I en biografi, der udkom i 2021, fortalte Dronning Margrethe, at det var hendes far og mor, kong Frederik 9. og dronning Ingrid, der lærte hende at ryge.

- Min far og mor havde røget hele min barndom, og en dag spurgte de, om ikke jeg ville have en cigaret. Og jeg har strengt taget røget siden, sagde Dronning Margrethe i biografien "Undervejs" af Tom Buk-Swienty.

Lars Hovbakke Sørensen, lektor på professionshøjskolen Absalon og historiker, siger, at det er et vigtigt signal, dronningen sender, når hun nu stopper med at ryge.

- Det har en betydning, hvad Dronning Margrethe foretager sig, fordi hun er så populær. Folk lytter til, hvad hun siger, og det her har jo hidtil været et område, hvor hun er gået sine egne veje, siger Lars Hovbakke Sørensen til TV 2.

Blev ved med at ryge

For trods talrige opfordringer til at stoppe har Dronning Margrethe i mange år insisteret på retten til at blive ved med at ryge.

Da hun fejrede sin 60 års fødelsdag i april 2000, kom hendes fætter, den svenske kong Carl Gustaf, med en klar opfordring i en humoristisk tale.

- Kære Daisy, hvornår holder du op med at ryge, lød det kækt fra den svenske konge.

Men Dronning Margrethe røg videre - og så sent som i februar i år, da Weekendavisen spurgte hende, om hun nogensinde havde prøvet at stoppe, afviste hun det.

- Og nu er jeg så gammel at det er ligemeget, sagde Dronning Margrethe til Weekendavisen.

Men ligemeget er det altså ikke længere.

- Og det kan da godt være, det kan inspirere andre danskere til det samme. Det har været en del af hendes image, at lige præcis på det her område gjorde hun, hvad hun ville.

- Men den her beslutning passer rigtigt godt med tidsånden, samtidig med at der er en konkret anledning, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Dronning Margrethe har kvittet smøgerne.

Det bekræfter kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, til flere medier lørdag, herunder B.T.

Dronningen stoppede med at ryge i forbindelse med en større rygoperation, der fandt sted i februar, og har holdt ved siden, skriver mediet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man stopper med at ryge i forbindelse med operationer.

Det skyldes blandt andet, at det forbedrer mulighederne for hurtig heling og mindrer risikoen for infektion.

Har røget siden 1957

Dronningen har røget cigaretter, siden hun var 17 år gammel, hvor hendes forældre, kong Frederik 9. og dronning Ingrid, bød hende på en cigaret, har hun tidligere fortalt i biografien 'Undervejs' af Tom Buk-Swienty fra 2021.

Det vil altså sige, at dronningen har røget i samlet set 66 år frem til stoppet.

Dronningens afdøde mand, prins Henrik, stoppede ifølge Her og Nu med at ryge i 1997, da han frygtede for at få lungekræft.

12-årige Adrian Lykkes far venter, mens sønnen tager første tår af den netop indkøbte læskedrik af mærket Prime.

- Det smager bare lidt af slik. Men det er megalækkert. Det er det værd for 25 kroner, lyder dommen fra Adrian Lykke, der dog hurtigt afbrydes af sin far, Arash Nourinejad.

- 25? spørger faren lettere forbløffet.

"Fjollet og hypet"

Det er jo ”vanvittigt”, uddyber han til TV 2, der lørdag møder far og søn foran en Netto i København.

25 kroner for en læskedrik, udviklet og promoveret af Youtube-stjerner – nu højeste kurs blandt mange af Danmarks unge og frigivet på hylderne i blandt andet Salling Groups butikker.

- Jeg synes, det er fjollet og hypet. Men hvad gør man ikke for at holde sine børn tilfredse og glade? siger Arash Nourinejad, der er arkitekt og lampedesigner.

Tumult og politibesøg

Er man en smule oppe i alderen og har aldrig hørt om Prime-læskedrikken, er man højst sandsynligt ikke alene. Til gengæld er det nok de færreste børn i folkeskolealderen, der har overset konceptet.

På Youtube og Tiktok har internetstjernerne Logan Paul og KSI formået at give drikken kultstatus, og da en butik på Amager i april valgte gratis at dele drikken ud, medførte det tumultariske scener og besøg fra politiet.

Kort efter lød det fra Fødevarestyrelsen, at salg af drikken altså var ulovligt, fordi den indeholdt store mængder koffein og A-vitamin og derudover ikke havde de rette godkendelser i Danmark.

Siden er drikken justeret, så den ikke længere indeholder de ulovlige mængder, og fredag klokken 07.00 åbnede flere butikker så for salget.

Nogle steder kunne trængslen sammenlignes med koncertgæster i kø til deres store idol.

Ekspert: Ikke nogen erstating for vand

Trængslen er et resultat af et selskab, som har penge til at markedsføre et produkt massivt, vurderer brandingekspert Werner Valeur.

- Det her er et pragteksempel på et brand, som har penge i ryggen. Det så vi også, da Red Bull kom ud, siger Werner Valeur til TV 2.

Han siger også, at den markedsføring, Prime har kunnet lave, er svær for danske selskaber at hamle op med.

- Forud for det her er der jo også kørt Super Bowl-reklamer, så det er virkelig, virkelig mange penge, vi taler om. Vi har store spillere som Carlsberg, der godt kunne benytte sig af en lignende lancering, siger Werner Valeur.

Men han siger også, at der er grund til at være kritisk over for den massive markedsføring rettet mod børn.

- Det bliver jo markedsført, som om det er en sund drik. Men det er jo ikke nogen erstatning for vand, som vores børn skal drikke noget mere af, siger Werner Valeur.

"Den smager 8/10"

Lørdag foran Netto i København møder TV 2 flere børn og unge, der netop har været inde og købe de fire styks Prime, det er tilladt at købe.

- Nogle youtubere lavede drikken, og så elskede alle det bare. Den smager 8/10, siger eksempelvis 12-årige Zion Phillip Henry Kaneene , der var klar ved Netto, da den åbnede klokken 07 lørdag.

Han siger med et smil, at hans mor nok ”dræber ham”, hvis han fortsætter med at købe den hypede drik.

- Men det gør jeg sikkert, siger han, og lignende holdning gør sig gældende hos den jævnaldrende Adrian Lykke:

- Ens venner får det, så skal man også selv have det, siger han.

Lederne af seks afrikanske lande er ankommet til den russiske by Skt. Petersborg som led i en selvdeklareret fredsmission, hvor de lørdag skal mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det skriver det russiske nyhedsbureau Tass.

Besøget sker, dagen efter den afrikanske delegation besøgte Kyiv og præsident Volodymyr Zelenskyj til lyden af luftsirener, mens Rusland sendte en byge af sine mest slagkraftige missiler mod den ukrainske hovedstad, hvilket tvang delegationen til at søge mod beskyttelsesrum.

Blandt de besøgende i Kyiv var blandt andet Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, samt ledere fra Senegal, Republikken Congo, Zambia og Comorerne. Fra Egypten er premierministeren, Mustafa Madbuli, en del af delegationen.

På et efterfølgende pressemøde gav Zelenskyj udtryk for, at han ikke så meget perspektiv i de afrikanske lederes bud på en fredsplan.

- I dag har jeg tydeligt sagt gentagne gange på vores møde, at det at tillade enhver forhandling med Rusland nu, hvor besættelsesmagten er på vores land, betyder at fastfryse krigen, at fastfryse smerte og lidelse.

Samtidig lagde Zelenskyj heller ikke fingre imellem, når det kom til de afrikanske lederes besøg hos Putin.

- Dette er deres beslutning. Hvor logisk det er, forstår jeg ikke rigtig, lød det videre fra den ukrainske præsident.

Angreb er "bemærkelsesværdigt"

Den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, skrev på Twitter, at de russiske angreb mod Kyiv var "et budskab" til den afrikanske fredsmission.

- Ruslands præsident, Vladimir Putin, opbygger sin selvtillid ved at gennemføre det mest omfattende raketangreb mod Kyiv i adskillige uger, netop som afrikanske ledere er på besøg i vores hovedstad.

- De russiske missiler er et budskab til Afrika: Rusland ønsker mere krig, ikke fred, skrev Kuleba.

Mens udenrigsministeren gik hårdt til tasterne, så peger siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Flemming Splidsboel, at angrebet også var noget, der fik ham til at spærre øjnene op, omend han ikke vil gå lige så langt.

- Selve angrebet var bemærkelsesværdigt. De vidste, at delegationen ville komme, og alligevel gennemførte de ret voldsomme angreb, siger Flemming Splidsboel til TV 2 og henviser til Joe Bidens besøg tidligere på året.

Her skulle Rusland være blevet orienteret af USA forhånd for at undgå angreb under besøget.

Meget kan handle om kornaftale

Fredsmissionen til Ukraine og Rusland er den første af sin slags for afrikanske ledere og kommer i kølvandet på andre fredsinitiativer som blandt andet et fra Kina.

- Denne konflikt påvirker Afrika negativt, sagde Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, på pressemødet sammen med Zelenskyj og de fire andre afrikanske stats- eller regeringschefer, efter at lederne havde mødtes bag lukkede døre fredag eftermiddag.

Mens den afrikanske delegation rejser rundt med en fredsplan, der endnu ikke har set dagens lys, hænger aftalen om eksport af korn fra Ukraine gennem det russisk-kontrollerede Sortehav i en tynd tråd.

Og netop kornaftalen kan også være en stor del af bevæggrundene for de afrikanske lederes rejse til henholdsvis Ukraine og Rusland, forklarer Ole Vestergaard, der er journalist på TV 2s udlandsredaktion og følger afrikanske forhold tæt.

- Når alle de ædle motiver er lagt til side, så må man også sige, at de har deres egne motiver her.

Ukraine var før krigens begyndelse en af verdens største eksportører af blandt andet hvede, hvor store dele af eksporten gik til Afrika.

- Afrika er ulykkeligvis meget afhængige af fødevarer udefra, deriblandt korn og gødning fra især Ukraine og Rusland. Og de vil meget gerne undgå, at stigende fødevarepriser fører til uro i deres egne lande, siger Ole Vestergaard.

Ifølge Flemming Splidsboel er der heller ikke meget af det, der er sluppet ud om den afrikanske fredsplan, som peger på reelle løsninger.

- Hverken ukrainerne eller russerne ser for sig, at det er den del af verden, der skal komme ind og hjælpe dem.

Derfor siger han samstemmende med Ole Vestergaard:

- Man kunne godt mistænke dem for at komme med kornaftalen som en meget høj prioritet.

Mindst 34 personer er døde under en hedebølge i den nordlige indiske delstat Uttar Pradesh i de seneste to døgn.

Alle over 60 år er nu blevet advaret mod at gå ud.

- De døde var alle over 60 år og havde i forvejen problemer med deres helbred. Deres tilstand blev forværret på grund af den ekstreme varme, siger en cheflæge i distriktet Ballia, Jayant Kumar Kumar.

Der blev fredag målt temperaturer på 42,2 grader i Ballia.

Kumar siger, at de fleste dødsfald var forårsaget af hjerteanfald, hjerneblødninger og diarré.

45 grader i Mexico

Mange områder i verden har været præget af ekstreme hedebølger de seneste måneder.

I Mexico er otte døde under den tredje hedebølge i landet på kun to måneder.

Det ventes, at vejrfænomenet El Niño vil give temperaturerne på kloden et ekstra løft i år ud over den gradvise globale opvarmning.

Der blev i denne uge advaret om temperaturer på op til 45 grader en række steder i Mexico.

El Niño, der længe har været ventet, er konstateret som en realitet af den amerikanske vejrtjeneste NOAA torsdag.

Tropiske cykloner og voldsomt nedbør

El Niño udløser en række vejr- og klimamæssige forandringer over store dele af kloden. Det landede senest i 2018 og 2019.

Fænomenet kan udløse rekordhøje temperaturer og risikerer blandt andet at udløse tropiske cykloner i Stillehavet, voldsomt nedbør i Sydamerika og tørke i Australien.

Det er typisk året efter El Niños ankomst, at der opstår usædvanligt høje temperaturer. Det vil sige, at 2024 meget vel kan blive rekordvarm.

Forskere holder generelt øje med, om temperaturen globalt stiger med over 1,5 grader i forhold til førindustriel tid. Parisaftalen fra 2015 har et mål om at begrænse temperaturstigningen til et godt stykke under 2 grader og helst ikke mere end 1,5 grader.

Der blev i denne uge advaret om temperaturer på op til 45 grader en række steder i Mexico.

Sven Mogensen Hansens vandingsanlæg kører på højtryk for at give markerne væske at vokse på midt i tørken.

Men faktisk har han slet ikke tilladelse fra Aabenraa Kommune til at bruge den store mængde vand på sine marker.

- Bliver vi udtaget til kontrol, så får jeg en straf. For hver gang jeg flytter den (vandingsanlægget, red.), så begår jeg lovbrud, siger Sven Mogensen Hansen.

Det kræver nemlig en ekstraordinær tilladelse at vande marken med ekstra vand, og det kan tage op til 14 dage, før den tørketilladelse lander fra kommunen.

Den oprindelige tilladelse søgte landmanden i 2014, og den er endnu ikke behandlet af kommunen. Mandag søgte han om korttidstilladelsen, for uden vanding bliver der ikke avl og dermed ikke noget overskud, han kan leve af.

- De her raps er vi ved at vande for fjerde gang, og den står hæderligt, men der er over en måned til høst. Så får jeg ikke den tilladelse, får vi et problem, siger Sven Mogensen Hansen, der har en mundtlig tilladelse fra kommunen, men altså ikke noget på papir.

Og det er et problem.

14 dage i tørke

Sven Mogensen Hansen bor i Aabenraa Kommune, og han er ikke den eneste, der mangler en tilladelse.

I kommunen har ansøgninger til diverse tilladelser nemlig hobet sig op og efterladt flere år gamle sager i skuffen. Derfor har kommunen mundtligt givet tilsagn til landmænd som Sven Mogensen Hansen, så han kan vande sine marker, før tilladelsen lander.

- Vi gør alt, hvad vi kan, men vurderinger af, hvordan naturen bliver påvirket af vanding, skal vi stadig lave. Det skal komme fra national side, hvis vi kan give tilladelser uden den slags undersøgelser. Og det giver sagsbehandlingstid, siger Ditte Lundgaard Jakobsen, der er direktør for plan, teknik og miljø i Aabenraa Kommune.

Etablering af ny markvandingsboring kræver tilladelse, og sådan en tilladelse udløber. Derfor skal man søge om fornyelse, og det er den tilladelse, som mange landmænd går og venter på lige nu.

Men i tørkeperioder kan der gives korttidstilladelser til markvanding, som sikrer en hurtigere sagsbehandling. Det kræver ikke tidligere tilladelser fra kommunen at få behandlet ansøgninger til markvanding under tørke, men det er også korttidstilladelsen, som flere landmænd derfor venter på nu.

Der er en ramme på 14 dage til at lave de nødvendige undersøgelser i forbindelse med korttidstilladelser.

- Vi har ikke anden ramme end at sagsbehandle så hurtigt, som vi kan. Man kan ikke være ligeglad med natur og miljø på national plan, også selvom det er en ekstraordinær situation, siger Ditte Lundgaard Jakobsen.

Hun forstår, at Sven Mogensen Hansen føler sig i klemme, når han kun har den mundtlige tilladelse.

- Han skal ikke frygte noget, fastslår hun og garanterer, at den mundtlige tilladelse er gyldig.

Tørkeplan med opfordring

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), præsenterede torsdag en tørkeplan.

Heri lå der en opfordring til kommunerne om at give hurtigere tilladelse til vanding.

Men det peger tilbage på regeringen selv, mener Jørgen Ejvind Olesen, der er professor, klimaforsker og institutleder ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Han forklarer, at vandingstilladelserne er baseret på et grundlag, der er 30 til 40 år gammelt, og at der er sket meget på klimaområdet siden da. Han foreslår derfor, at der bliver taget hånd om, hvordan klimaændringer og vandingstilladelser spiller sammen og at der kan være større vandressourcer fra nedbør ét sted i landet, som kan benyttes andre steder.

- Kommunerne kan ikke løse det her, for der er ikke nok mandskabsmæssig kapacitet til både at lave undersøgelse og nedbringe antallet af ansøgninger. Ellers skulle man lave en mere smidig sagsgang, og det skal komme fra centrale myndigheder, siger Jørgen Olesen og tilføjer:

- På et tidspunkt kommer regnen igen, og så har politikerne glemt alt om det. Så det ville være godt med handling nu.

Problem for mange

Hos Sven Mogensen Hansen kører vandingsanlægget endnu.

På trods af garanti fra kommunen om, at han ikke skal frygte bøder, giver det ham en ubehagelig følelse at kigge på markerne.

- Jeg har det ikke godt med, at jeg skal gøre noget, der er ulovligt. Også selvom kommunen skulle have min ryg, men jeg regner ikke med, at den betaler en mulig bøde, siger han og tilføjer:

- Desuden er jeg jo ikke den eneste. Flere hundrede landmænd i Aabenraa står med samme problem, så jeg håber virkelig, at kommunen snart får styr på de sagsbehandlinger.

Ifølge Jørgen Olesen kan det få stor konsekvens for de mange landmænd.

- Det går ud over afgrøderne. Så man må opføre sig ulovligt og vande uden tilladelse. Jeg vil ikke opfordre til lovløse tilstande, men der er ikke rigtig nogen gode muligheder for landmændene her.

Det står klart, hvad Sven Mogensen Hansen håber på nu:

- At der snart dumper to tilladelser ned i postkassen.

Der er fænomener, som man bare ikke fatter, hvis man er over en vis alder.

Kultlæskedrikken Prime er formentlig en af dem.

I sin oprindelige version er den hamret godt til med koffein og et skud A-vitamin, og da en butik på Amager tilbage i april annoncerede med et salg af Prime skabe det nærmest tumultagtige scener med horder af unge, der ville have fat i en eller flere flasker.

Kort efter kom der et forbud mod videresalg af drikken (den kunne købes lovligt på nettet), fordi indholdet af koffein og A-vitamin var for højt.

Nu er den justeret, så den ikke indeholder hverken koffein eller A-vitamin. Dermed er den lovlig, og nu kappes de handlende om at komme først - for de unge kunder, de står stadig i kø.

Hvem kommer først?

Salling Group startede salg af prime fredag morgen klokken 07. Men andre er også på spring og kappes om at være før de første.

For eksempel har TV 2 Kosmopol modtaget en pressemeddelelse fra benzinkæden Circle K om en særlig event mellem klokken 15 og 17 hos Circle K i Herlev "i forbindelse med at en af verdens mest hypede læskedrikke, Prime, rammer de første danske butikshylder".

Den melding ryster man lidt på hovedet over i Salling Group, der driver kæderne Føtex, Bilka og Netto.

- Mig bekendt er klokken 07 fredag morgen tidligere end klokken 17, siger Jacob Nielsen, der er pressechef i Salling Group.

Føtex-butikkerne landet over begyndte nemlig at sælge Prime fredag morgen. Og lørdag kommer så både Bilka og Netto med på vognen. De eftertragtede flasker sælges med en begrænsning på maksimalt fire per kunde.

- Det sker ud fra en tanke om, at efterspørgslen er så stor, at vi gerne vil give flest muligt en mulighed for at købe dem, siger han.

Kø men ikke kaos

Jacob Nielsen melder om en høj efterspørgsel i Føtex-butikkerne fredag.

- Der har været kø nogle få steder, men ikke i mange timer. Til gengæld er hylderne ved at være tomme nu, siger han og tilføjer, at der er nye forsyninger på vej.

Han tilføjer, at siden Salling Group annoncerede, at der var Prime på vej, har koncernen mærket stor interesse.

- Så vi kan jo se, at den hype, der er og har været, er reel nok, siger han.

Circle K har blandt andet annonceret deres Prime-start i Herlev på det sociale medie Tiktok.

Her lokker de med, at kunderne også kan få en prime t-shirt. Videoen har på kort tid fået næsten en halv million visninger.

Både i Salling Group og i Circle K er prisen for en flaske Prime 25 kroner. Det er en stor reducering i prisen i forhold til de kiosker og slikbutikker, der prissatte de dyre dråber til 100 kroner per flasker - inden Fødevarestyrelsen altså gjorde det ulovligt at sælge dem.

Og fænomenet er ikke bare dansk. For eksempel var der også nærmest tumult, da Prime før årsskiftet dukkede op i engelske supermarkeder, og i nogle butikker røg prisen dér helt op i 15 pund per flaske.

Prime blev udviklet som energidrik af den amerikanske wrestler og mediepersonlighed Logan Paul, der i øvrigt er kæreste med den danske supermodel Nina Agdal.

Og med eller uden koffein - så gnider de sig formentlig lystigt i hænderne over en opfindelse, der i popularitet næsten konkurrerer med vand fra hellige kilder.

Politiet på Bornholm har travlt. Udover at man kan ane dem i kanten af alle de større scener ved Folkemødet, er der også tale om reel bøderegn flere steder.

Delvist fordi der ikke er noget rigtig regn.

En mand har fredag fået en bøde på 5000 kroner for at ryge en cigaret nær Store Scene på folkemødet.

Det oplyser Thomas Kristensen, som er pressetalsmand for Bornholms Politi, til TV 2.

På grund af tørke er der afbrændingsforbud på Bornholm og særligt skærpede regler for blandt andet rygning.

Samtidig har en god klump bilister gjort en ærgerlig opdagelse – eller også er de endnu lykkeligt uvidende – da politiet har givet bøder til cirka 40 ulovligt parkerede biler i Allinge.

Ingen grund til bekymring

Det er muligt, at parkeringsreglerne særligt bliver håndhævede i forbindelse med den beredskabsøvelse, der finder sted i Allinge.

Folkemødets officielle Twitter-profil varsler om, at der er en beredskabsøvelse med motorcykler og ambulancer med blink, der kommer til at køre i Allinge.

- Der er ingen grund til bekymring. Det er bare en øvelse, står der i tweetet.

Det kommer til at vare en time.

Man må gerne ryge – nogle steder

I forbindelse med afbrændingsforbuddet, der i skrivende stund er indført i 15 kommuner, er der en række regler.

Bornholm er én af de kommuner, der skal følge disse regler for, hvad man må, så længe et afbrændingsforbud står på.

En grill må benyttes, hvis den er med gas, og det foregår på egen grund. Men man må ikke tænde et bål.

Cigaretterne må også godt stadig tændes – men ikke i offentlig natur som for eksempel grønne fællesarealer, boldbaner eller en bypark.

Man må dog gerne ryge på privat grund eller fortove, veje og parkeringspladser.

Danske Beredskaber har dog opfordret til, at man ikke smider sine skodder eller andet tobaksaffald på jorden – især ikke mens tørken står på.

Det er langtfra kun kræftpatienter i Aarhus, der har oplevet brud på deres rettigheder, og som har ventet for længe på deres kræftoperation.

I landets regioner har flere hundrede i løbet af et halvt år ventet for længe på at blive behandlet.

Og i nogle regioner har man også overtrådt reglerne og undladt at informere patienter om deres mulighed for at blive behandlet til tiden på et andet hospital i Danmark eller i udlandet.

Det viser redegørelser, som landets regioner fredag har afleveret til Sundhedsstyrelsen. Samtidig er der tvivl om den måde, regionerne har lavet indberetningerne på, og Kræftens Bekæmpelse frygter derfor, at billedet ikke er retvisende.

Redegørelserne kommer i kølvandet på kræftskandalen fra Aarhus Universitetshospital, hvor 306 patienter i hele 2022 og det første kvartal af 2023 er blevet opereret for sent, og hvor det ikke kan dokumenteres, at de er blevet informeret om deres muligheder for at blive behandlet til tiden på et andet hospital.

Patienter behandles for sent

Der er stor forskel på, hvordan regionerne har opgjort deres overskridelser, og der er uklarheder i nogle af redegørelserne. Eksempelvis forskelle i perioden, der er redegjort for, samt hvilke kræftområder der er omfattet.

Men de viser, at problemet med kræftbehandlingen langtfra kun er isoleret til Region Midtjylland eller Aarhus Universitetshospital, som DR's afsløringer tidligere på året handlede om.

I Region Hovedstaden har man fra fjerde kvartal 2022 til og med første kvartal 2023 fundet omkring 500 tilfælde, hvor patienter ikke er blevet behandlet inden for de 14 dage, det er påkrævet.

Det kan dog eksempelvis også være, fordi patienten selv har ønsket ikke at blive behandlet hurtigere på et andet hospital. Men i alt 46 tilfælde burde være indberettet til Sundhedsstyrelsen, meddeler regionen.

Om det betyder, at patienterne ikke er informeret om deres rettigheder, om de er blevet informeret, men ikke har accepteret det, eller om der har været andre omstændigheder, er uklart.

- Målet er naturligvis at overholde tidsfristerne i alle patientforløb på alle kræftområder. Og det skal være meget tydeligt for patienterne, at de kan tilbydes behandling et andet sted inden eller uden for regionen, hvis vi ikke har en tid inden for fristen, siger regionsrådsformand Laars Gaardhøj (S) fra Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

I Region Syddanmark er 81 patienter i fjerde kvartal 2022 blevet behandlet for sent på grund af kapacitetsproblemer.

Men i 79 af tilfældene er patienterne ifølge deres journal blevet oplyst om det og har modtaget en tid senere end den maksimale ventetid på 14 dage, som de har accepteret.

Derfor har regionen ifølge sin redegørelse brudt reglerne to gange.

Formand undskylder

I Region Nordjylland har man i fjerde kvartal 2022 og første kvartal 2023 overtrådt reglerne i 6 ud af 125 tilfælde, hvor der har været for lange ventetider.

En redegørelse fra Region Sjælland viser, at otte af de undersøgte patientforløb er blevet indberettet til Sundhedsstyrelsen, fordi de ikke har levet op til kræftpatienters rettigheder om ventetider.

Værre ser det dog ud i Region Midtjylland, hvor problemerne med for lange ventetider ikke kun er et problem på afdelingen for mave-tarm-kræft på Aarhus Universitetshospital.

Regionen melder i sin redegørelse også om for lange ventetider og kapacitetsproblemer på afdelinger for blandt andet patienter med kræft i urinveje, brystkræft og kræft i kvindelige kønsorganer.

Samlet set bliver knap 20 procent af alle kræftpatienter ikke behandlet til tiden, og i alt har regionen indberettet 47 overskridelser af reglerne i den undersøgte periode til Sundhedsstyrelsen.

- Det er en kendt sag, at sundhedsvæsnet er presset, og at vi har begået fejl på kræftområdet. Det vil jeg gerne endnu engang undskylde over for patienter og pårørende. Denne gennemgang gør os endnu klogere på, hvor vi har særlige udfordringer med at behandle henviste patienter, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S) i en pressemeddelelse.

Tvivl om praksis

De nye redegørelser får statsminister Mette Frederiksen til at kræve, at regionerne får styr på ventetiderne og overholder patienternes rettigheder.

- Det er ikke godt nok, og der skal rettes op på det her hurtigst muligt. Det bekræfter behovet for at få lavet en ny kræftpakke, siger hun.

Regionernes redegørelser kommer i forlængelse af en genopretningsplan på kræftområdet, som sundhedsminister Sophie Løhde (V) lancerede i foråret.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen, som i forbindelse med kræftsagen i Midtjylland indskærpede over for regionerne, hvordan de er forpligtet til at informere patienterne om deres rettigheder, når ventetiderne overskrides. En praksis, som Region Midtjylland ikke havde levet op til.

Det kom også frem, at de øvrige regioner havde benyttet sig af samme praksis, og det er også den "gamle" praksis, alle regioner har taget udgangspunkt i, når de i redegørelserne har afgjort, om de har overholdt reglerne.

Det er uvist, om der ville have været flere patientforløb i de undersøgte perioder, der burde være indberettet til Sundhedsstyrelsen, hvis regionerne havde lavet deres redegørelser i overenstemmelse med Sundhedsstyrelsens fortolkning af reglerne.

Kritik fra Kræftens Bekæmpelse

Hos Kræftens Bekæmpelse møder regionerne kritik for deres måder at opgøre antallet af fejl på.

- Regionerne har ikke opgjort på samme måde. Det har som konsekvens, at vi i Kræftens Bekæmpelse ikke kan danne os et endeligt overblik over problemet, siger Kræftens Bekæmpelses direktør, Jesper Fisker, i en pressemeddelelse.

I det hele taget giver redegørelserne ikke det klare billede, som Kræftens Bekæmpelse havde håbet på.

- Men med udgangspunkt i redegørelserne kan vi rejse en overordnet bekymring, fordi der i alle regioner har været borgere ramt af kræft, som har ventet for længe. Vi ser nu frem til, at Sundhedsstyrelsen får skabt et overblik. Og at vi bliver inddraget i arbejdet med at sikre god kræftbehandling og troværdig overvågning af området på tværs af alle regioner, siger Jesper Fisker.

Flere regioner bemærker også i deres indberetninger, at der er dele af Sundhedsstyrelsens praksis, som de ikke har benyttet sig af.

For eksempel i Region Syddanmark, hvor det under et punkt med "Læringspunkter ved journalgennemgang og interviews" fremgår, at man ikke har orienteret "om mulige helbredsmæssige konsekvenser ved patientens evt. accept af forsinket behandlingstilbud."

Region Syddanmark beskriver også, at man har fået en forståelse af, at man skal være mere konkret i sine tilbud om alternative behandlingsmuligheder:

"Man skal på forhånd afsøge og derefter informere patienten om konkrete og reelle mulige alternative steder og tidshorisont (...). Region Syddanmark tager initiativ til at indarbejde denne forståelse i den fremadrettede praksis."