Kontakttallet er faldet fra 1,1 til 1,0. Det vil sige, at epidemien i Danmark er stabil.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Når kontakttallet er 1,0, betyder det, at 100 smittede i gennemsnit vil give smitten videre til 100 andre.

Ifølge Heunicke er tallet et godt udgangspunkt for genåbningen af Danmark.

- Hvis der har været øget aktivitet i forbindelse med påskedagene, indgår dette dog endnu ikke i beregningen.

- Men: Det er stadig et godt udgangspunkt for dagens genåbninger, skriver sundhedsministeren.

Med dagens genåbninger hentyder ministeren blandt andet til genåbningen af liberale serviceerhverv som frisører og massører. Nogle kommuner er dog fortsat underlagt særlige restriktioner på grund af høj smitte.

Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, har hele tiden sagt, at det var muligt, at der er en årsagssammenhæng mellem tilfælde af blodpropper og vaccinen mod coronavirus fra AstraZeneca.

Alligevel har agenturet aldrig villet koble vaccinen med blodpropperne. Men nu er der nye toner fra EMA.

- Jeg mener, vi nu kan sige, at der er en klar kobling til vaccinen, siger chefen for EUs vaccinestrategi, Marco Cavaleri, til den italienske avis Il Messaggero.

Årsagen til sammenhængen er endnu ikke kendt, og vaccinens fordele opvejer stadig dens risiko, siger Marco Cavaleri.

Han fortæller, at konklusionen kun er første del af en længere undersøgelse, EMA har i gang.

Melding på vej

I løbet af ugen vil der komme en melding om, hvad sammenhængen betyder for vaccineudrulningen.

Det bekræfter David Benee Olsen, der er Norges repræsentant i EMAs bivirkningskomité, PRAC, til TV 2.

Han sad tirsdag med til et møde, hvor man tager stilling til, om der skal ændres i vejledningen til vaccinen, eller om særlige grupper ikke anbefales at få vaccinen. Som det ser ud nu, står der en advarsel på vaccinedoserne.

Præcis hvad man diskuterede, kan han ikke komme ind på. Men David Benee Olsen er positiv ud fra det, som Marco Cavaleri er citeret for.

- Fra Norges hold er vi glade for det, for det er, hvad vi har talt for i flere uger, siger han.

Norge er et af de lande, hvor man har set flest af de særlige blodpropper per vaccineret. Af de omkring 120.000 personer, der har fået et stik med vaccinen, har man kendskab til seks tilfælde, heraf fire dødsfald.

Få, men ens tilfælde

Over 140.000 danskere har fået mindst et stik med vaccinen.

Lægemiddelstyrelsen i Danmark er i øjeblikket i gang med at undersøge to danske indberetninger om de meget sjældne tilfælde af det særlige sygdomsbillede: blodpropper i kombination med et lavt antal blodplader. Det ene tilfælde er et dødsfald.

Torsdag oplyste de britiske myndigheder, at de har identificeret 30 tilfælde af de sjældne blodpropper efter brug af den AstraZenecas vaccine. Det er seks gange så mange, som de britiske myndigheder tidligere har oplyst. Der er givet 18,1 millioner AstraZeneca-doser i Storbritannien til og med torsdag.

Alle tilfældene - både de danske, britiske og norske - er opstået 7-14 dage efter vaccinationen.

I alt er der indtil 22. marts indberettet 65 tilfælde af den sjældne kombination af blodpropper og få blodplader, hvoraf 14 er dødsfald, i EØS-landene. Størstedelen er opstået blandt kvinder under 50 år, siger Marco Cavaleri.

Kontrast til tidligere melding

Udmeldingen fra Marco Cavaleri står i kontrast til tidligere, hvor EMA mente, at der ikke kunne påvises en sammenhæng mellem den svensk-britiske vaccine og tilfældene af det usædvanlige sygdomsbillede.

Det fik flere lande til at genoptage udrulningen af AstraZenecas vaccine. Nogle lande, for eksempel Tyskland, Holland og Canada, har valgt kun at give vaccinen til folk, der er ældre end 55 år.

Marco Cavaleri understreger, at der kan være forskel på, hvordan de enkelte lande tolker en ny EMA-melding.

- Styrken af covid-19 er forskellig fra land til land: I Italien dør stadig 500 mennesker om dagen, men i Norge er det næsten ingen. Det retfærdiggør forskellige tilgange, siger han.

Vaccinen er stadig på pause i Danmark indtil uge 15. Det samme er tilfældet i Norge.

Lægemiddelstyrelsen venter på den officielle udmelding fra EMA og PRAC, inden man tager stilling til, hvad den vil betyde for den danske udrulning, oplyser styrelsen til TV 2.

Et it-nedbrud på bare en time kan påvirke tusindvis at menneskers adgang vil vacciner.

Med en plastikholder, der kan holde et vaccine-hætteglas, en sprøjte og en smartphone, har den danske iværksættervirksomhed RobinTech udviklet en metode, der kan trække en ekstra dose ud af Pfizers covid-19-vaccine hver gang.

Med metoden mener virksomheden, at Danmark i april og maj vil kunne vaccinere 270.000 flere borgere end planlagt, hvis altså metoden kommer i brug.

Indtil videre er den blevet afprøvet på to vaccinationscentre i København, og i øjeblikket forhandler RobinTech med Region Hovedstaden og Statens Serum Institut. På sigt vil man have metoden udrullet til hele landet.

Christian Sundby, der er enhedschef for Steril Serieproduktion i Region Hovedstaden og som har været med til at udrulle metoden i København, siger, at perspektiverne for metoden "er rigtig fine".

- Man får flere doser ud af hvert hætteglas. Den er en smule anderledes, i den måde man trækker ud af hætteglasset på, og det er måske den største forskel. Men når man har vænnet sig til den metode, er den mindst lige så nem at bruge, siger han.

Syv i stedet for seks doser

Ifølge Christian Sundby kan man med metoden få syv doser ud af hætteglasset i stedet for seks hver gang. Det er ret præcist, siger han. Han ved ikke, om regionen laver en aftale med RobinTech, men det håber han.

- Jeg håber, at vi når dertil. Jeg kan sagtens se perspektiverne, det er indiskutabelt, siger han.

Konkret kan holderen med kameraet sørge for, at man får den præcise mængde vaccinedosis ind i sprøjten.

Fordi Pfizer-vaccinen er en smule ustabil, er det vigtigt at undgå rystelser og bevægelser, fordi det kan give luftbobler.

RobinTechs metode styrer både luftindtaget i vaccinebeholderen, vinklen på beholderen og hvorhenne i beholderen, man trækker vaccinen op fra.

Håber på snarlig aftale

Læge og iværksætter Martin Vesterby, der står i spidsen for virksomheden, håber, at de "inden for få dage" kan lave en aftale med Region Hovedstaden.

- Når vi har testet ude på vaccinationsstederne, har de ikke formået at få syv op på noget tidspunkt med standardmetoden. Men de samme personer har fået syv doser op hver gang med vores løsning, siger Martin Vesterby.

Han kalder den nye opfindelse for "typisk dansk".

- Vi er måske ikke dem, der skal skabe det helt nye vaccinationsgrundlag, men hvordan får vi det maksimale ud af det, vi har?

- Om det er revolutionerende? Det er lavpraktisk tænkning, og det er funktionelt, siger han.

Metoden er i praksis kun brugt med Pfizer-vaccinen, men ifølge Martin Vesterby viser de foreløbige resultater, at metoden kan bruges på alle vacciner. Det tager cirka en time at oplære personale i at bruge metoden.

Fra tirsdag kan en række liberale erhverv som eksempelvis frisører, tatovører og køreskoler igen slå dørene op.

Men med genåbningen bliver kunderne samtidig mødt med et krav om både at bruge mundbind og kunne fremvise et gyldigt coronapas.

Det er via Sundhed.dk og den dertilhørende app MinSundhed, at danskerne kan downloade deres coronapas. Og det er en god idé at printe det fysisk, inden man tropper op hos frisøren.

Sådan lyder det tirsdag morgen fra direktøren for Sundhed.dk.

- Der vil kunne opstå kø. Så vi vil bede danskerne bede om kun at bruge Sundhed.dk, når det er nødvendigt, og så skal man printe en udgave af sit coronapas, siger Morten Elbæk Petersen til TV 2.

Vi har arbejdet i døgndrift de seneste 14 dage, og Sundhed.dk er klar til presset

Morten Elbæk Petersen, direktør, Sundhed.dk Forøget kapacitet

Et gyldigt coronapas indeholder en eller flere af følgende dele:

Negativ coronatest (PCR- eller lyntest), som maksimalt er 72 timer gammel Tidligere positiv-svar og dermed dokumentation for immunitet mod corona (2-12 uger efter positiv-svar) Dokumentation for fuldført vaccination

Hos Sundhed.dk har man forberedt sig på, at der fra tirsdag og i den kommende tid vil komme et ekstra pres på systemet, når folk vil hente deres coronapas.

- Vi har arbejdet i døgndrift de seneste 14 dage, og Sundhed.dk er klar til presset, fastslår Morten Elbæk Petersen.

Da regeringen tidligere på året meldte ud, at Sundhed.dk blev omdrejningspunktet for coronapasset, gik systemet ned.

Derfor er systemet blevet opgraderet de seneste uger, så serverne kan holde til et større pres, siger direktør Morten Elbæk Petersen.

Han oplyser, at der snart kan logge omkring 3500 personer ind i systemet per minut, hvilket er klar forøgelse fra den tidligere kapacitet.

Men ifølge direktøren kan der stadig opstå ventetid, når mange danskere samtidig skal tjekke deres coronaoplysninger.

- Vores bedste anbefaling er, at man først bruger Sundhed.dk og MinSundhed, når det er nødvendigt, lyder det fra Morten Elbæk Petersen.

Avanceret app under udvikling

Coronapasset er blevet en vigtig del af den langsigtede genåbningsplan af Danmark, og et bredt flertal i Folketinget er enige om, at passet kan bidrage til at holde epidemien under kontrol.

Det er planen, at en mere avanceret og brugervenlig app med danskernes coronapas vil blive lanceret i slutningen af maj.

Myndighederne arbejder desuden på en løsning, hvor coronapasset kan blive sendt med posten, hvis man ikke har NemID eller bruger digitale løsninger.

Danskerne skal forberede sig på, at der kan være ventetid, når de i dag skal ind på Sundhed.dk eller MinSundhed-appen og finde deres test-status eller deres vaccinepas.

Der kommer mere liv i Danmarks gader tirsdag.

Frisører kan begynde at klippe de lange coronalokker af danskerne, og massører kan igen ælte de ømme arbejdsrygge. Det kræver dog et coronapas som adgangsbillet.

Sådan et kan man få, hvis man er færdigvaccineret, har haft corona eller er testet negativ inden for 72 timer. Imens du skaffer sådan et, er her et overblik over, hvad der åbner tirsdag - og hvad der må vente.

Dette åbner i dag Frisører, massører, tatovører, kosmetologer, solarier, køreskoler og andet, der hører under de liberale serviceerhverv, kan igen tage imod kunder med et coronapas. De store elever i 5.-8. klasse kan komme fysisk i skole på halv tid. Der er ingen krav om coronapas på skoler og uddannelser. Det samme gælder for ikke-afgangselever på ungdomsuddannelser som for eksempel elever i 1. g og 2. g. De har før kun haft mulighed for at komme i skole en dag om ugen - endda udendørs. Fjernundervisningen reduceres for studerende på videregående uddannelser. Afgangsstuderende på uddannelser med mange praksiselementer kan vende fysisk tilbage på halv tid. Alle øvrige studerende kan vende tilbage med 20 procent fysisk fremmøde. På erhvervsuddannelserne må elever i skolepraktik møde op til undervisningen 100 procent af tiden. Før var der kun 50 procent fysisk fremmøde. Ikke-afgangselever på voksenuddannelser må have 50 procent fysisk fremmøde. Tidligere var de henvist til fjernundervisning. Genåbning på pause

Men nogle steder er genåbningen sat på pause, da smitten er for høj.

I fem kommuner må borgerne stadig kun drømme om en tur til frisøren. Den høje smitte i Ishøj, Brøndby, Halsnæs, Fredensborg og Gladsaxe betyder, at de liberale serviceerhverv først må åbne 11. april. I ti kommuner kan forældre og børn se langt efter en dag i skole og fritidsinstitution. De steder er lukket på grund af for høj smitte i Rødovre, Albertslund, Brøndby, Fredensborg, Gladsaxe, Halsnæs, Helsingør, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk. Derudover er skoler og institutioner lukket i dele af kommuner rundt i landet. Det er sket i blandt andet Odense-bydelen Vollsmose, i Brædstrup Sogn i Horsens og i Kvaglund Sogn i Esbjerg. Resten af genåbningsplanen

Allerede om en uge genåbner flere dele af Danmark.

Og ser vi fremad, er dette den foreløbige genåbningsplan:

13. april

Indkøbscentre, stormagasiner og arkader med et areal på maksimalt 15.000 kvadratmeter kan genåbne.

21. april

De store indkøbscentre og stormagasiner på over 15.000 kvadratmeter kan genåbne. Desuden åbnes – med coronapas – udendørsservering på restauranter og cafeer, museer, kunsthaller samt biblioteker. Indendørs idræt i organiseret regi for børn og unge under 18 år. Hvilke konkrete sportsgrene der er omfattet, og hvilke smitteforebyggende tiltag der skal tages, forhandles af aftalepartierne på baggrund af et fagligt oplæg fra myndighederne.

6. maj

Med coronapas åbnes for indendørs servering på restauranter og cafeer, konferencer, spillesteder, teatre, biografer og lignende øvrige lokaler, hvor der udøves kulturaktiviteter. Desuden åbnes med coronapas for indendørs idræt for voksne over 18 år. Hvilke konkrete sportsgrene der er omfattet, og hvilke smitteforebyggende tiltag der skal tages, forhandles af aftalepartierne på baggrund af et fagligt oplæg fra myndighederne.

21. maj

I sidste omgang åbnes med coronapas resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, som ikke er åbnet i forrige faser. Desuden åbnes indendørsfaciliteter i forlystelsesparker, zoo, legelande, daghøjskoler og aftenskoler.

Der er endnu ingen konkret plan for, hvad der skal ske med for eksempel natklubber, diskoteker, dansebarer og festivaler.

I udgangspunktet er der ovenover tale om landsdækkende genåbninger. Men ved lokale udbrud eller høje smittetal kan der ske målrettede nedlukninger og udskydelser i forhold til planen.

19-årige Marcus Krog Herkild kunne mærke pulsen banke i hele kroppen, mens han sendte endnu en besked afsted.

Vinduet til netbank stod stadig åbent på computeren. Herfra havde han få minutter tidligere overført 13.500 kroner til en person, som på Facebook kaldte sig Mathias Sørensen.

Han skulle være Marcus’ hurtige vej til en stor gevinst. Ved at oddse på en matchfixet fodboldkamp gennem Mathias Sørensen, kunne Marcus se frem til, at en stor præmie skulle rulle ind på hans tomme konto.

Men pengene lod vente på sig.

Det samme gjorde responsen fra Mathias Sørensen.

Det skulle vise sig, at Marcus den dag skrev sig ind i en langt større historie om svindel, identitetstyveri og udnyttelse af muldyr.

Men det hele startede få dage tidligere på præcis samme sted.

Store gevinster, kviklån og pludselig tavshed

Marcus sad foran sin computer, da en notifikation fra Facebook tikkede ind. Han var blevet inviteret til en gruppe.

Her reklamerede administratorerne bag med sikre gevinster gennem odds på matchfixede kampe, hvor man kunne få sine penge mindst 30 gange igen.

Et tilbud der fristede Marcus.

Som udeboende og elev i en supermarkedskæde var der ikke mange penge tilbage, når regningerne hver måned var betalt.

- Jeg tænkte egentlig ikke så meget over det. Jeg blev bare forblændet af alle de penge, jeg muligvis kunne vinde, siger han i programmet Gravegruppen på TV 2 PLAY og forklarer, at han på grund af sin ADHD-diagnose altid har været meget impulsdrevet.

Derfor skrev Marcus en hurtig besked til administratoren i gruppen.

Og straks modtog han en beskrivelse retur, som forklarede konceptet.

Marcus var skeptisk over at skulle sende penge afsted til en person, som han aldrig havde mødt i virkeligheden.

Så for at give ham ro i maven sendte administratorprofilen billeder af et sygesikringskort og et pas.

"Mathias Sørensen" stod der med tydelige bogstaver på begge dele.

Marcus skubbede sine bekymringer til side og overførte de 800 kroner for et medlemskab i Facebook-gruppen og yderligere 5000 kroner, som Mathias Sørensen skulle spille på en matchfixet fodboldkamp.

- Det var sindssygt mange penge for mig. Men jeg tænkte, at jeg jo alligevel var sikret at få pengene igen, hvis jeg tabte. Det havde de jo skrevet, siger Marcus.

Samtidig spirede tankerne om, hvad pengene kunne bruges til.

Nu kunne han få råd til at uddanne sig som bartender… Eller barista… Eller rejseguide, som han længe havde haft en ambition om. Der var næsten ingen grænser for, hvad en sådan gevinst kunne give af luft i hans ellers pressede budget.

Mens Marcus ventede på, at Mathias Sørensen skulle vende tilbage med nyt om fodboldkampen, voksede drømmene.

Og efter et par dage skete det.

Mathias Sørensen sendte et screenshot, som viste, at der stod 150.000 kroner klar til udbetaling. Der var dog én enkelt hage.

Marcus var nødt til at betale 15.000 kroner ekstra for at få pengene ud fra spilkontoen. Sådan var reglerne, lod gruppens administrator ham forstå.

Men der var ikke flere penge at give af på kontoen, og Marcus’ venner kunne ikke låne ham penge i den størrelsesorden.

- Mine tanker var, at enten er det bare ærgerligt, at jeg ikke får udbetalt 150.000, eller også prøver jeg at skaffe de penge, siger han.

Jeg har sådan en knugende fornemmelse i maven hele tiden, som jeg ikke kan slippe af med

Marcus

Så Marcus optog et lån hos tre forskellige kviklånsudbydere og sendte dem afsted til det kontonummer, som Mathias Sørensen havde oplyst. Lånene ville han betale ud, så snart gevinsten landede på hans konto.

Men pludselig stoppede Mathias Sørensen med at svare, og tiøren faldt for Marcus.

- Jeg tænkte bare: "Hold kæft, hvor er jeg dum". Jeg har sådan en knugende fornemmelse i maven hele tiden, som jeg ikke kan slippe af med. Jeg har prøvet at løbe mig fra det, træne mig fra det, sove mig fra det. Men jeg kan ikke komme af med den følelse, siger han.

Og han er langt fra er den eneste, der har oplevet at blive narret efter samme skabelon.

Følger fast skabelon

Gravegruppen på TV 2 PLAY har fået indsigt i 89 enslydende sager, der minder om Marcus’.

Et problem som man hos politiets landsdækkende center for it-relateret økonomisk kriminalitet - LCIK - er bekendt med. Her har de modtaget cirka 250 anmeldelser om Facebook-svindel med odds siden 2019.

- Det er en sag af større karakter. Det er et anseeligt antal anmeldelser, vi har modtaget her, siger Torben Svarrer, som er chef for Særindsatsenheden hos Københavns Politi.

I anmeldelserne er folk blevet franarret op til mere end 100.000 kroner, og i flere af sagerne er det mindreårige, som er blevet snydt.

Svindlen foregår ofte - men ikke altid - efter samme mønster:

Facebook-brugere bliver lokket ind i grupper på det sociale medie. Her bliver de lovet sikre odds - ofte på matchfixede kampe.

Henvender brugeren sig til administratoren, modtager personen et standardsvar med information om konceptet. Blandt andet loves det, at pengene betales retur, hvis kampen ikke går hjem.

Herefter forsøger administratoren at få brugeren til at overføre penge. Først for et medlemskab og derefter de penge, som skal satses på de påståede kampe.

Bliver pengene overført, kontakter administratoren efter et stykke tid Facebook-brugeren for at fortælle, at personen har vundet på sit odds. For at få pengene udbetalt skal brugeren dog overføre et yderligere beløb til administratoren.

Når bagmændene ikke kan lokke flere penge ud af brugeren, bliver personen ofte blokeret, så de ikke længere har adgang til hverken grupperne eller den administrator, som kontakten ellers er foregået gennem.

Når "ofrene" går med til at spille penge på matchfixede kampe, får bagmændene en klemme på dem. Det betyder nemlig, at de selv har været en del af en kriminel handling.

Og det skaber et mørketal i antallet af anmeldelser, fortæller Torben Svarrer.

- Folk, der er bevidste om, at de smider penge efter noget kriminelt, anmelder det jo ikke så tit. Og matchfixing er kriminelt, siger han.

Bagmanden går ofte helt fri, fordi de er så mange led væk fra den kriminelle handling

Ketil Clorius, Danske Bank

Berlingske skrev første gang om fremgangsmåden og snyderierne i sommeren 2020.

Siden da har sagen vokset sig større. Og selvom politiets efterforskning har været i gang, siden de første anmeldelser tikkede ind i 2019, er det endnu ikke lykkedes at stoppe svindlen.

Den fortsætter på det sociale medie, hvor bagmænd gennem forskellige falske Facebook-konti igen og igen forsøger at hverve nye medlemmer.

En af de profiler har navnet Mathias Sørensen.

- Du skylder mig penge

Og det har ikke været uden konsekvenser for den Mathias Sørensen, som lægger navn til profilen.

Det er ikke ham, der står bag de snedige snyderier på Facebook, forklarer han til Gravegruppen på TV 2 PLAY. Alligevel er det hans ID - med adresse og fulde navn - som bliver sendt rundt på nettet.

Misbruget af hans identitet har betydet, at Mathias Sørensen det seneste år har modtaget utallige opkald, beskeder og besøg på sin privatadresse fra folk, som har overført penge for odds til en person bag Facebook-profilen med hans navn.

- Jeg ved ikke, hvordan de har fået fat på det, siger Mathias Sørensen og fortsætter:

- Det er meget vildt at tænke på, at folk går og snyder i mit navn.

Fotografierne af pas og sygesikringsbevis har han flere gange sendt som identifikation, når han har handlet på nettet. Og så snart han blev klar over, at billederne blev misbrugt, meldte han det til politiet.

Men indtil nu har heller ikke politiet kunnet finde frem til, hvem der har stjålet Mathias Sørensens identitet online.

Det er den dummeste situation, jeg har rodet mig ud i

Marcus

Derfor forventer han også, at opkaldene, beskederne og besøgene vil fortsætte med at komme.

Selvom han på nuværende tidspunkt har kunnet forklare sig ud af misforståelsen, lurer der alligevel en bekymring for, at det ikke fortsætter sådan:

- Jeg frygter jo bare den dag, hvor folk ikke forstår situationen, siger han.

Udnyttelse af muldyr

Hvem der egentlig står bag profilen med Mathias Sørensens navn, ved vi ikke. Men Gravegruppen på TV 2 PLAY har afdækket, at netværket bag svindlen i flere tilfælde har benyttet sig af såkaldte muldyr.

Og det er ikke usædvanligt i sager om økonomisk kriminalitet, forklarer Torben Svarrer fra Københavns Politi.

- Bagmændene bruger muldyrene for at sløre pengestrømmen og sig selv. Så derfor er du nødt til at have nogen, som står på mål for dine penge.

Begrebet muldyr er heller ikke fremmed for bankerne rundt om i Danmark.

I landets største af slagsen, Danske Bank, har de over de seneste tre år oplevet en firedobling af antallet af muldyrsager.

Her er det især unge - ofte mænd og drenge - som ender med at blive udnyttet, fortæller Ketil Clorius, der er chef for svindelbekæmpelse i banken.

- De kriminelle har fundet ud af, at de er lettere at rekruttere. Og når det bliver blandet med den risikovillighed, som findes hos nogle unge mænd, er de bare mere udsat for at ende som muldyr, siger han.

Ofte overbeviser bagmændene muldyrene om, at der ikke er nogen risiko ved handlingen - eksempelvis at overføre pengene fra en tredjepart. Men i sidste ende vil det ifølge Ketil Clorius ofte være de unge, som står med problemerne, hvis svindlen bliver opdaget.

- Det bliver jo et helt netværk. Og bagmanden går ofte helt fri, fordi de er så mange led væk fra den kriminelle handling. På den måde får de sløret deres spor, og det er det, det går ud på, siger han.

Politiet på sagen

Svindelnummeret har efterladt Marcus med en tom bankkonto og et lån på 15.000 kroner hos sin mor.

Hun sprang til, da sønnen i desperation fortalte hende, at han havde taget et lån hos kviklånsudbydere for at betale Mathias Sørensen - eller hvem end der modtog pengene.

- Jeg havde det rigtig, rigtig dårligt med at spørge hende om hjælp. Det er den dummeste situation, jeg har rodet mig ud i, siger Marcus og fortsætter:

- Jeg har aldrig følt mig så røvrendt og så meget ude at skide før.

Han har anmeldt episoden til politiet og forsøger nu at lægge den bag sig.

Hos politiet arbejder de også på at komme til bunds i sagerne med svindel på Facebook, understreger Torben Svarrer.

- Vi modtager stadig anmeldelser løbende om den her type kriminalitet, siger han.

Men de ældste anmeldelser er fra 2018. Er der ikke gået lang tid?

- Helt generelt forstår jeg godt, hvis anmelder føler, at det tager for lang tid. At tingene ligger længe. Men en gang imellem ligger det, fordi vi skal prøve at lave en sammenkædning for at finde ud af, om det er et organiseret miljø, siger han.

Københavns Politi er lige nu i gang med en større efterforskning, hvor der er foretaget en række anholdelser og sigtelser, oplyser de til Gravegruppen.

Gravegruppen på TV 2 PLAY er dykket ned i fænomenet og går på jagt efter personerne bag. Følg med på TV 2 PLAY.

Når du fra tirsdag igen kan få klippet håret, masseret kroppen eller en tatovering, kræver det en adgangsbillet.

I forbindelse med den første del af den langsigtede genåbning efter påsken bliver et coronapas taget i brug.

Det skal dokumentere en negativ test, vaccination eller tidligere smitte, og idéen med coronapasset møder opbakning hos borgerne i Danmark.

Høj grad af tillid

67 procent mener, at et coronapas er en god idé, viser en Voxmeter-måling foretaget for Ritzau.

Det overrasker ikke Michael Bang Petersen. Han er professor i statskundskab på Aarhus Universitet og leder af Hope-projektet, der undersøger danskernes holdninger og adfærd under coronakrisen.

- Vi har set, at der er en høj grad af tillid til de værktøjer, som sundhedsmyndighederne bruger, siger han.

Modsat svarer 16 procent, at det er en dårlig idé at indføre coronapasset. 13 procent kalder det "hverken en god eller dårlig idé".

Michael Bang Petersen mener, at der er to perspektiver på et coronapas. Målingen viser, at danskerne i høj grad støtter det ene.

- Hele coronakrisen har vi set, at danskerne i høj grad er villige til at yde en indsat for at beskytte hinanden. Den her opbakning til coronapasset tyder på, at det netop er sådan, at folk forstår det. Samtidig med, at man vender tilbage til en mere normal hverdag.

Mere normal hverdag

For der er også et andet perspektiv på coronapasset. Der har været debat om, hvorvidt det har karakter af et tvangsindgreb. Men vi kan altså se i de her tal, at det ikke er en måde at tænke på coronapasset, som deles af den brede befolkningen.

Den fremtidige opbakning til coronapasset, i takt med at mere åbner op, afhænger af, hvor "besværligt og omkostningsfuld" det bliver for den enkelte, vurderer Michael Bang Petersen.

- Så længe testsystemet kan følge med, så tror jeg, at man overordnet set vil bakke op om det for at få noget normalitet tilbage, siger han.

Målingen er indsamlet fra 30. marts til 3. april med svar fra 1007 repræsentative respondenter.

I et Instagram-opslag skriver Aleksej Navalnyj, at han i øjeblikket har 38 i feber og en slem hoste. Han indikerer samtidig, at der kan være tale om tuberkulose.

- I dag blev en tredje person fra mit afsnit indlagt med tuberkulose. Afdelingen har 15 indsatte, det betyder, at 20 procent er syge, hvilket er langt højere end den epidemiologiske grænseværdi. P.S. Jeg fortsætter naturligvis min sultestrejke, tilføjer han blandt andet i opslaget, hvor han også siger, at lægerne i fangelejren har samme troværdighed som russisk stats-tv.

Efter opslaget blev lagt ud har det russiske fængselsvæsen meddelt, at han blevet overflyttet til et sygeafsnit.

Sultestrejke i næsten en uge

Siden 31. marts har Navalnyj sultestrejket i protest mod forholdene under sin fængsling i den såkaldte straffekoloni N2. Lejren ligger 100 kilometer øst fra Moskva, og er ifølge The Moscow Times kendt for sine hårde metoder.

Her skrev han, at sultestrejken er hans eneste våben, da han bliver nægtet nødvendig medicinsk behandling mod svære rygsmerter og følelsesløshed i benene og bliver "tortureret" med søvnmangel.

Aleksej Navalnyj, der er 44 år, har ifølge sine advokater tabt sig otte kilo, allerede før han begyndte sin sultestrejke grundet den omtalte søvnmangel. Advokaterne, som administrerer hans Instagram-konto, kan ikke få lov til at besøge Navalnyj, og hans opslag er blandt andet skrevet ud fra billeder af håndskrevne breve.

Ifølge Navalnyjs stabschef, kunne de ikke besøge ham efter tre timers ventetid, da fængselspersonalet havde "frokostpause"

Forgiftet og fængslet

Navalnyj blev i februar idømt to og et halvt års fængsel for at have brudt betingelserne i en betinget dom for underslæb. Bruddet var et spørgsmål om meldepligten til de russiske myndigheder.

Navalnyj havde forinden været indlagt i Tyskland og ligget i koma i 18 dage efter at være blevet forgiftet med nervegiften Novitjok i august – et angreb som man i Vesten beskylder de russiske myndigheder for at stå bag. Grundet indlæggelsen kunne kan ikke overholde meldepligten til de russiske myndigheder.

Alligevel valgte Navalnyj at vende tilbage til Rusland i januar, hvor han siden har været tilbageholdt og nu er endt i straffekolonien N2.​

Russiske fængsler har gennem årtier været plaget af tuberkulose, der udgør en uproportionel stor del af landets tilfælde med lungesygdommen.