Storbritannien tager nu næste skridt i genåbningen.

12. april er kommet i kalenderen som næste dato, hvor briterne kan se frem til færre restriktioner, skriver BBC.

Om en uge fra i dag må ikke-essentielle butikker og servicefag, såsom frisører og barberer igen slå dørene op. Det bliver muligt at nyde en pint på en pub eller en restaurant - udendørs vel at mærke.

Fitnesscentre og wellnesscentre kan åbne. Det samme gælder for zoologiske haver, forlystelsesparker og forsamlingshuse. I Danmark er disse først først sat til at genåbne 21. maj og med coronapas som nøgle til fornøjelserne.

Folk i samme husstand kan tage på ferie i England, om end de skal finde ferieboliger, hvor de ikke dele faciliteter med andre.

Bryllupper kan også blive afholdt, men gæstelisten må ikke overstige 15 personer.

Desuden stiger antallet af tilladte besøgende på plejehjem til to personer, og alle børn vil kunne deltage i indendørs aktiviteter, inklusive sport.

Forældre og børnegrupper må samles op til 15 personer indendørs, børn under fem år tæller ikke med.

Arbejder på coronapas

Andre steder bliver der dog ikke lempet yderligere.

Således opfordres folk til fortsat at arbejde hjemmefra, hvis de kan. Ligeledes opfordrer regeringen borgere til at minimere indenrigsrejseaktivitet. At tage på ferier i udlandet er fortsat ulovligt.

Forsamlingsforbuddet udendørs er fortsat begrænset til seks personer eller to husstande, og briterne må ikke være indendørs med folk, som de ikke bor sammen med eller er i social boble med.

Samtidig arbejder myndighederne i Storbritannien fortsat på et coronapas, som skal give adgang til yderligere genåbning. Detaljerne er dog endnu ikke helt på plads.

Tre nedlukninger

Siden coronavirus fik verden til at lukke ned i marts 2020, har Storbritannien været lukket ned i alt tre gange på et år.

Fra begyndelsen af januar har briterne levet under lockdown med afmålt kontakt til andre, tomme skoler og butikker, pubber og restauranter med sørgmodigt tillukkede facader.

Fra genåbningen 8. marts kom der liv i landets skoler igen. Og 29. marts tog briterne endnu et skridt mod normalitet, da det igen bliver tilladt at samles udenfor i grupper på op til seks personer eller to husstande. Samtidig blev der givet grønt lys til at dyrke sport som tennis og fodbold.

I alt har Storbritannien etableret en plan for genåbning i fire faser

8. marts. Fase 1: Skoler i England bliver åbnet. 29. marts: Det bliver igen tilladt at samles udenfor i grupper op til seks personer eller to husstande, og sport som tennis og fodbold bliver tilladt. 12. april. Fase 2: Her bliver ikke-essentielle butikker og eksempelvis frisører og fitnesscentre igen åbnet. Biblioteker, museer og udendørsservering kan åbne. 17. maj (tidligst). Fase 3: Forsamlingsforbud udenfor kan hæves til op til 30 personer. Hoteller, biografer og lignende kan åbne - med afstandsregler. 21. juni (tidligst). Fase 4: Alle restriktioner på sociale kontakter bliver løsnet. Over 31 millioner briter har fået en vaccine

Men planen er ikke uden forbehold, har TV 2s korrespondent Divya Das tidligere fortalt.

- Der er fire til fem uger mellem hver enkelt fase. Og det vil sige, at myndigheder og eksperter har lejlighed til at se, hvad de enkelte faser af genåbning har haft for antallet af indlæggelser, hvad betyder det for smitten, og fortsætter vaccineudrulningen, som den skal, lyder det fra Divya Das.

Myndighederne i Storbritannien har understreget, at man i genåbningsplanen vil holde sig til data og ikke datoer. Det betyder, at planen ikke er nagelfast.

Over 31 millioner briter har efterhånden fået mindst et stik med en coronavaccine, og flere end fem millioner er færdigvaccinerede, oplyste Reuters lørdag. Over halvdelen af borgerne over 80 år har fået to doser.

Samtidig blev der lørdag registreret ti coronarelaterede dødsfald på 24 timer, hvilket er det lavest dødstal på et døgn siden begyndelsen af september.

- Som udgangspunkt så kan jeg stort set ingenting dufte. Men hvis jeg skulle gætte, så skulle det være gas, siger Kasper Storm Andersen.

Han er til undersøgelse på den nyoprettede Lugte- og smagsklinik ved Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge.

Formålet er at få testet, hvor stærk en duft skal være for, at han kan lugte noget. Foran ham ligger en lille aflang papirmappe med forskellige slags duftpapirer, han skal skrabe i, og derefter dufte til. Herefter skal han sætte kryds ved den duft, han kan lugte.

Nu er han altså nået til mulighederne; gas, moskus, cola og appelsin. Men han kan ikke dufte noget, og sådan har det nu været, siden han i foråret sidste år blev ramt af covid-19.

- Det har ikke på noget tidspunkt varieret. Det føles, som om der ikke har været hul igennem næsen siden. Jeg har haft tredobbelt salmiakspiritus op til næsen og kan ingenting dufte. Der kommer ikke nogen signaler op igennem næseborene. Så hvis man stiller to forskellige retter mad foran mig, så vil jeg ikke kunne smage forskel på, om det er det ene eller det andet, jeg kan kun fortælle om konsistensen, så det er trist, fortæller Kasper Storm Andersen.

60-80 procent oplever, at mister smags- og lugtesans

Kasper Storm Andersen er ikke den eneste, der har problemer med tab af lugte og smagssans efter covid-19.

Mellem 60 og 80 procent oplever, at de mister deres smags- og lugtesans, når de bliver syge af corona. For de flestes vedkommende vender de to sanser hurtigt tilbage, men halvdelen har stadig nedsat smags- og lugtesans efter en måned og en tredjedel oplever tab af de to sanser i mere end tre måneder. Det viser udenlandske studier og et studie fra Aarhus Universitet, der er offentliggjort i Ugeskrift for Læger.

- Den sidste gruppe vil vi gerne gøre noget for, og vi har tanker om at lave nogle projekter med medicinsk behandling og lugtetræning sammen med de praktiserende øre- næse- og halsspeciallæger, fordi de er tætte på borgerne, fortæller Preben Homøe, der er professor på Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge.

Han har taget initiativ til Lugte- og smagsklinikken og har sammen med andre søgt penge til arbejdet via EU-fonde.

I den nye lugte- og smagsklinik får de i øjeblikket mellem fem og ti nye patienter pr. uge, der oplever de samme senfølger.

- Vi kan teste deres smags- og lugtesans og konstatere, om der er noget om snakken, og så er der mange, der føler det som en lettelse, at det passer faktisk, at de har mistet deres smags- og lugtesans. Så kan vi sætte dem i gang med lugtetræning, og hvis det er særlig slemt, kan vi vælge at udrede dem yderligere med en MR-scanning for at se, om der skulle være noget, der kan forklare deres lidelse, fortæller Jonas Møller Larsen, der er 1. reservelæge på Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge.

- Dem, der har det værst, klager over, at ting, som normalt lugtede godt, lugter dårligt. Så dårligt, at de næsten ikke kan holde det ud. Det gør, at deres nydelse ved mad forsvinder. Man tænker ikke over det under normale omstændigheder, men det fjerner livskvalitet. Mange er frustrerede over, at de ikke kan lugte og smage, som de plejer. Der er nogen, der er rigtig kede af det og bryder grædende sammen, når vi har testet deres lugtesans og finder, at den er svært påvirket. Det er noget, der påvirker de her patienter i deres dagligdag, fortæller Jonas Møller Larsen.

På klinikken forsøger lægerne at hjælpe patienterne med at få smags- og lugtesansen tilbage. Nervecellerne i næsen gendanner sig løbende og det samme gør sansecellerne. Så man kan træne sin lugtesans op igen, selv om det tager tid.

- Hvis man køber fire forskellige dufte, som man kan huske, at man holdt af, og træner med dem i 30 sekunder et par gange om dagen og bliver ved over en længere periode, så viser videnskabelige undersøgelser, at der er en forhåbning om, at man kan genvinde noget af sin lugtesans eller det hele, fortæller Preben Homøe.

Lugte advarer om fare

Lugte og smag henføres ofte til velvære og gode ting, men vi har også lugtesansen fordi den kan advare os om faresignaler, fortæller Preben Homøe:

- Den kan blandt andet advare os om ildebrande, og vi bruger den også til at opdage, om vores mad er fordærvet. Lugtesansen har en stor betydning. Vi har den af en ur-grund - ikke kun for velvære og fornøjelser, siger han.

Kasper Storm Andersen blev smittet med coronavirus på en skitur til St. Anton i Østrig i marts sidste år. Han var syg i ti dage og lå isoleret i kælderen i hjemmet i Sundby på Falster. I begyndelsen tænkte han ikke så meget over sit tab af smags- og lugtesansen, for han har været plaget af mange andre senfølger som udmattende træthed, koncentrationsbesvær og tab af korttidshukommelsen.

Går mig på humørmæssigt

De mange senfølger betød, at han i efteråret mistede sit job som sælger. Men nu hvor han langsomt begynder at få det bedre, begynder det at fylde, at han endnu ikke har fået smags- og lugtesansen tilbage.

- Det er træls, og det begynder at gå mig på, også humørmæssigt. Det har nogle konsekvenser for dét, jeg spiser, mangler noget, og det er svært at beskrive.

På Lugte- og smagsklinikken vil lægerne nu forske i, hvordan de bedst kan hjælpe de patienter, der er ramt af senfølger på smags- og lugtesansen:

- Vi kender til tab af lugtesans efter influenzasygdomme, men vi kender ikke forløbet efter en covid-19-infektion. I begyndelsen af marts sidste år læste jeg nogle rapporter fra nogle kolleger i Frankrig, der havde observeret det her forløb, og så tænkte jeg, at det ville være spændende at lave en undersøgelse herhjemme, fortæller Preben Homøe.

- I begyndelsen interesserede man sig mest for dem, der blev indlagt. Lige i den fase har lugte- og smagssansen ikke så stor betydning, for det er jo ikke livstruende. Men de personer, vi er interesserede i at finde, er egentlig dem, der ikke har været indlagt. Vi er interesserede i at finde ud af, hvor hårdt de er ramt, og hvilke typer, der bliver hårdt ramt i forhold til andre, siger Preben Homøe.

Kasper Storm Andersen har nu fået lektier for og er gået i gang med at træne hjemme. Han har købt fire æteriske olier med fire dufte:

- Jeg skulle vælge nogle dufte, jeg gad dufte til, så jeg valgte eukalyptus, pebermynte, anis og citrus. Til at begynde med syntes jeg lidt, at det var hokus pokus, det skal jeg ærligt indrømme, men nu får det en chance, fortæller han.

- Der er lægefaglig grund til at tro på, at det her kan hjælpe mig. Jeg har en forventning om, at jeg indenfor tre måneder begynder at kunne mærke at dufte lidt, og at næsen begynder at virke, som den skal. Det håber jeg rigtigt, rigtig meget på, siger Kasper Storm Andersen.

- Jeg mangler prikken over i'et

Så nu træner han ved at dufte til hver enkelt duft i 30 sekunder to gange om dagen. Kasper Storm Andersen skal dufte til de samme fire dufte, som han har valgt, i tre måneder. Herefter skal han skifte til fire nye dufte, og om et halvt år skal han til kontrol for at få testet om smags- og lugtesansen har forbedret sig.

- Jeg savner duften af mine børn og min kone. Savner duften af når vi går ture, af havet, og smagen og duften af krydderier, en tapastallerken og et glas god rødvin. Jeg mangler prikken over i'et. Dét, der gør forskellen i vores mad, så den er værd at spise, siger han.

Region Sjællands oprettede ved årsskiftet Klinik for Covid-19-senfølger. Der er ikke tale om en fysisk klinik, men én indgang, hvor de praktiserende læger kan henvise til behandling for senfølger. Patienten bliver derefter behandlet på det sygehus, som er specialister i at behandle netop den type senfølge, som patienten lider af.

Tirsdag begynder næste fase af Danmarks langsigtede genåbningsplan.

Men på Bornholm, der har fungeret som forsøgs-ø, har de kunne gå til frisøren og tage køretimer siden 1. marts, og det er ifølge statsminister, Mette Frederiksen (S), gået over al forventning.

- Det er gået fantastisk godt på Bornholm. Det er der virkelig grund til at glæde sig over. Der er også grund til at klappe bornholmerne på skulderen, fordi det er en ø, der virkelig har villet det, sagde hun til pressen mandag, mens hun var på besøg på Bornholm for at markere 75-årsdagen for øens befrielse.

Statsministeren vil heller ikke afvise, at Bornholm i fremtiden kan fungere som test-ø i forbindelse med de resterende genåbningstiltag. Det kunne for eksempel være i forhold til restauranter, der ifølge planen er sat til at åbne op for udendørs servering 21. april og indendørs servering 6. maj.

- I den langsigtede genåbningsplan ligger der en mulighed for både et lokalt og regionalt sigte, hvad angår nedlukninger, men det kan også være i forhold til åbninger, fortalte Mette Frederiksen.

- Lover godt for resten af Danmark

Siden Bornholm åbnede op for liberale erhverv og skoler 1. marts, har der ifølge Statens Serum Institut været registreret ni smittetilfælde på øen. Den seneste uge har budt på tre tilfælde.

Mette Frederiksen mener, at resten af Danmark med god grund kan lade sig inspirere af bornholmerne, som har formået at holde et stabilt smitteniveau.

- Det lover jo godt for resten af Danmark, som i morgen kan tage hul på en yderligere genåbning, sagde hun til pressen.

Mandag blev der registreret 479 nye smittetilfælde i Danmark. På bare to dage er antallet af smittetilfælde faldet med 266.

Statsministeren håber, at resten af Danmark formår at holde smitteudviklingen nede, så det ikke bliver nødvendigt at lade bornholmerne fortsætte med at være prøvekaniner, og genåbningsplanen, der gælder for hele landet, følger sin oprindelige kurs.

Bornholmere må vente med yderligere genåbning

Betingelsen for, at Bornholm kunne åbne før alle andre landsdele, var, at de skulle kunne fremvise en negativ test ved besøg hos liberale erhverv og ved ind- og udrejse til og fra øen.

Samme krav, som træder i kraft for resten af landet tirsdag. Her skal danskerne kunne fremvise et coronapas, som viser, om man er færdigvaccineret, har overstået infektion eller er testet negativ inden for 72 timer.

Og mens den resterende del af Danmark tirsdag kan se frem til at komme en tur til frisøren eller tilbage på skolebænken, må Bornholm vente med en yderligere genåbning, til den næste del af genåbningsplanen træder i kraft.

Det sker 13. april, hvor handel i indkøbscentre med et areal på 15.000 kvadratmeter eller derunder åbner.

I Rødovre Kommune er alle skoler og fritidsordninger lukket tirsdag, fordi incidenstallet har passeret grænsen på 200.

Det har Styrelsen for Patientsikkerhed informeret kommunen om, oplyser Rødovre Kommune i en pressemeddelelse.

- Det er synd for børnene, at de ikke kan komme i skole. Det gælder ikke mindst de store elever, som har været væk fra skolen i mange uger, og som havde glædet sig til at se kammeraterne, siger borgmester Britt Jensen (S) i pressemeddelelsen.

- Men der er desværre ingen vej uden om. Vi bliver nødt til at få smitten ned igen, så det bliver trygt og sikkert for alle at komme tilbage i skole.

I stedet skal eleverne igen have fjernundervisning fra tirsdag, når påskeferien slutter.

Liberale erhverv uafklaret

Kommunen igangsætter nu en ekstraordinær informationsindsats om smitteforebyggelse i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, lyder det.

Indtil videre er der ingen meldinger om, at det skulle få betydning for genåbningen af de liberale erhverv i kommunen tirsdag.

I fem andre hovedstadskommuner må de liberale serviceerhverv først åbne 11. april på grund af høj smitte. Det gælder Ishøj, Brøndby, Halsnæs, Fredensborg og Gladsaxe.

Her er skoler og fritidsordninger også blevet lukket ned.

- Vi har længe ligget flot, selv om smittetallene i kommunerne omkring os har været meget høje. Vi har været gode til at passe godt på hinanden i Rødovre.

- Men efter genåbningen er smittetallene også steget hos os, og det er gået hurtigt inden for de seneste dage, siger Britt Jensen videre.

Der har de seneste syv dage været 84 smittetilfælde i Rødøvre Kommune. Det giver et incidenstal på 207,2, der mandag er det femtehøjeste i landet.

Incidenstallet er et udtryk for, hvor mange smittede der er per 100.000 indbyggere.

Der er det seneste døgn registreret 479 nye smittede med coronavirus. Der er 1 nyt dødsfald, og antallet af indlagte stiger med 9, så der nu i alt er 220 coronapatienter indlagt på de danske hospitaler.

40 af de indlagte ligger på en intensivafdeling, mens 28 patienter ligger i respirator.

Positivprocenten ligger på 0,36 og fortsætter dermed det generelle niveau for de seneste uger.

Desuden har 777.103 danskere nu påbegyndt en vaccination mod covid-19, mens 407.870 er færdigvaccineret. Det svarer til 7 procent af befolkningen.

Stadig stabile smittetal

Mandagens smittetal på 479 følger tendensen fra de seneste to måneder, hvor det daglige antal af nye covid-19-tilfælde har befundet sig i spændet 400-600. Dermed set smitten stabil ud, siger formand for Lungeforeningen Torben Mogensen om mandagens smittetal.

- Smitteniveauet er relativt stabilt. Det er ikke i vækst, og det sker tilsyneladende heller ikke et fald, siger Torben Mogensen.

Det overrasker ham, at smitten ikke er steget mere, i lyset af den gradvise genåbning af samfundet.

- Det overrasker mig faktisk. Det spændende bliver nu, hvad der sker om 10-14 dage - efter påske og de yderligere genåbninger, siger han.

Retssagsdramaet 'The Trial of the Chicago 7' og jazzfilmen 'Ma Rainey's Black Bottom' blev natten til mandag dansk tid de store vindere ved Screen Actors Guild Awards (SAG).

Awardshowet er skuespillernes egen fagforenings årlige prisuddeling, og det plejer at give en god indikation af, hvem der er favoritter til at løbe med de eftertragtede oscar-statuetter, der uddeles 25. april.

Især fordi skuespillere udgør den største stemmeberettigede gruppe hos The Academy of Motion Picture Arts and Sciences, der står bag oscaruddelingen.

Ved nattens prisuddeling løb 'The Trial of the Chicago 7' med den eftertragtede pris for bedste rollebesætning.

Dermed ligner filmen om en række aktivisters protest mod Vietnamkrigen i 1968 et godt bud på en kommende vinder af prisen for bedste film ved oscaruddelingen.

Afdød skuespiller blev hyldet

Skuespilleren Chadwick Boseman, der døde af kræft sidste år i en alder af 43 år, blev også hyldet posthumt i nat.

Han blev således hædret som bedste mandlige skuespiller for sin sidste rolle nogensinde i 'Ma Rainey's Black Bottom', hvor han spiller en ambitiøs trompetist i 1930'erne.

Boseman blev også kåret som bedste mandlige skuespiller ved dette års Golden Globes og ligner dermed storfavoritten til at vinde samme pris ved oscaruddelingen.

Hans modpart i filmen Viola Davis modtog samtidig prisen for bedste kvindelige skuespiller for sin rolle som jazzdivaen Ma Rainey.

Hun modtog prisen foran forhåndsfavoritterne Frances McDormand og Carey Mulligan, der var nomineret for deres roller i filmene 'Nomadland' og 'Promising Young Woman'.

I tv-afdelingen vandt serierne 'Schitt's Creek' og 'The Crown' de mest eftertragtede priser i kategorierne komedie og drama.

Hollywoods filmstjerner mødes normalt til en stor gallamiddag, når Screen Actors Guild Awards skal uddeles. Men på grund af coronapandemien var årets prisuddeling skåret ned til et timelangt awardshow afholdt digitalt.

Thailand prioriterer at vaccinere borgere, der bor på den populære turistdestination Phuket, to måneder før resten af landet.

Det sker med håbet om, at turister snart vender tilbage til øen og liver op i turismesektoren, der har været hårdt ramt af pandemien.

Myndighederne sigter mod at have vaccineret mindst 460.000 lokale – det meste af øens befolkning – inden 1. juli.

Samtidig bliver besøgende fra udlandet ikke pålagt at gå i karantæne ved ankomst.

Vil tage imod vaccinerede turister

Phuket har sin egen internationale lufthavn, og turister vil være i stand til at bevæge sig frit rundt på øen uden at udgøre nogen coronarisiko for resten af Thailands befolkning.

- Hvis vi kan opbygge en immunitet på 70-80 procent af befolkningen på øen, kan vi tage imod udenlandske turister, der er blevet vaccineret, uden behov for karantæne, siger Phukets viceguvernør Piyapong Choowong.

Yuthasak Supasorn, der er leder af landets turistmyndighed, siger, at man ikke forventer en massiv tilstrømning af turister. I stedet er håbet, at de, der besøger Phuket, vil bruge en masse penge der.

Supasorn forventer i høj grad at lokke turister fra Europa og USA til.

Lave smitte- og dødstal

Turisme tegner sig for lidt over 11 procent af Thailand bruttonationalprodukt, bnp, og pandemien har været ødelæggende for sektoren, der skønnes at have mistet 1,45 millioner job på et år.

Thailand har haft relativt lave smitte- og dødstal i forbindelse med coronapandemien.

Således er der blevet registreret 29.100 smittetilfælde og 95 coronarelaterede dødsfald i landet med knap 70 millioner indbyggere.

De lave coronatal skyldes blandt andet, at landet har haft et strengt karantænekrav ved indrejse.

Thailand har under pandemien også forsøgt at tiltrække turister, der ville blive i landet for en længere periode, blandt andet med karantæne på golfresorts, men det er ikke lykkedes.

Det virkede lidt som et eksperiment i regeringens genåbning, da Bornholm allerede fra 1. marts fik lov til at genåbne store dele af samfundet, som frisører og køreskoler. En genåbning resten af landet først kan opleve på tirsdag.

Men eksperimentet lader til at være vellykket.

I hvert fald har coronasmitten været tæt på ikke-eksisterende. Ifølge Statens Serum Institut er der blot registreret tre tilfælde med covid-19 den seneste uge. Siden genåbningen har der blot været konstateret ni smittetilfælde på øen.

Køreskoler kører som smurt

Og det lave smittetryk vækker glæde hos kørelærer Stina Kanø, der nu har været tilbage i en måned, selvom kravet om en frisk, negativ coronatest tager lidt tid at vænne sig til for nogle.

- Det er jo gået godt, og jeg har ikke været nervøs for noget. Men det kræver meget mere planlægning fra alle parter og lidt tilvænning, før eleverne får det helt under huden. Jeg forventede egentlig, at alle havde hørt det i fjernsynet, men nogle elever har altså ikke, siger hun til TV 2.

Stina Kanø er overordnet set meget tilfreds med bornholmernes mulighed for at tage hul på genåbningen før resten af landet, selvom hun synes myndighedernes informationer har haltet bagefter.

En vej for resten af landet

Som en central del af genåbningen har Bornholm været underlagt de samme krav, som fra tirsdag gælder hele landet. Kunder skal fremvise en negativ test i de liberale erhverv. Og det samme gælder for rejser til og fra øen. Samtidig blev alle bornholmere anbefalet at lade sig teste en gang om ugen. En anbefaling, der er blevet fulgt.

Erfaringerne derfra kan bruges som led i genåbningen i resten af landet, mener borgmester Thomas Thors.

- Den væsentligste årsag er, at vi er en ø. Dét sammenlagt med at alle har skullet lade sig teste og en intensiv smitteopsporing på skoler har været med til at begrænse smitten, siger han til TV 2.

Og flere elementer fra bornholmernes succesfulde genåbning kan være en model for resten af Danmark. Det siger Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

- Bornholm er et godt sted at lave sådan et eksperiment. Og det viser nu, at det er muligt at genåbne med kraftig brug af antigentest og pcr-test, så vi fjerner de smittede fra befolkningen så hurtigt som muligt.

Viggo Andreasen siger samtidig, at den kommende tids smittetal på Bornholm bliver interessante at følge.

- Det ser ud til, at eksperimentet er bestået. Men det bliver spændende at se, hvad der sker efter påske, hvor turister har besøgt øen, siger Viggo Andreasen.

Hos de private udbydere af lyntests forbereder man sig på en travl mandag – dagen før dagen, hvor det med et gyldigt coronapas igen er muligt for danskerne at komme til blandt andet frisøren.

Derfor har blandt andet Copenhagen Medical - der er en af de private udbydere, der lyntester på vegne af staten - indsat ekstra personale på Bornholm og i hovedstadsområdet.

- Vi forventer, at der i morgen vil være knald på, og vi vil gerne opfordre til, at danskerne fordeler sig ud over hele dagen. Morgen og aften er de tidspunkter, hvor der er mest travlt, siger Trine Baadsgaard, der er presseansvarlig i Copenhagen Medical, til TV 2.

Men faktisk er travlheden allerede slået ind. Lørdag blev der således udført 41.000 tests, ligesom der søndag eftermiddag var udført 27.000 test.

Det skyldes både genåbningen og påsken, hvor flere danskere lader sig teste før eller efter familiebesøg

Lange køer kan formentlig ikke undgås

Også Carelink, der lyntester på vegne af staten i blandt andet Region Syddanmark, har rustet sig til en travl mandag.

Brian Rosenberg, der er administrerende direktør hos Carelink, oplyser til TV 2 FYN, at flere af Carelinks teststeder har udvidet åbningstiden, og at antallet af medarbejdere er blevet fordoblet.

- Vi kan ikke blive mere klar. Så er spørgsmålet, om folk kommer jævnt udover dagen, så kommer der ikke lange køer. Det er nok ikke realistisk, så der kan opstå kø, siger han.

Falck oplyser til TV 2, at man også her forventer travlhed mandag.

Kø på Bornholm før hjemrejse

På Bornholm var der allerede fredag og lørdag kø til at få foretaget en lyntest på et af de seks steder med lyntests, som Copenhagen Medical står for.

Årsagen er blandt andet, at mange danskere i forbindelse med påsken har holdt ferie på Bornholm, og at der for at kunne sejle eller flyve fra Bornholm er krav om en gyldig test, der er højest 72 timer gammel.

Bornholm kunne som det første sted i Danmark genåbne allerede 1. marts.

Test må være højst 72 timer gammelt

Ifølge regeringens plan for den gradvise genåbning af Danmark bliver forsamlingsforbuddet fra mandag hævet til ti udenfor.

Samtidig kan blandt andet skoleelever fra 5. klasse og studerende på ungdomsuddannelser fra tirsdag igen møde i skole hver anden uge.

Et coronapas betyder, at man skal kunne vise en negativ coronatest, der højst er 72 timer gammel, eller dokumentation for, at man har været coronasmittet eller er blevet vaccineret. Du kan få hele overblikket over den gradvise genåbning her.

Ifølge de nyeste tal fra Statens Serum Institut er der de seneste 24 timer blevet foretaget 128.920 pcr-tests.