For mange danskere lader drømmen om at blive forældre vente på sig – og i en sådan grad, at et stigende antal bliver nødt til at få hjælp for at få ønskebarnet. Men allerede inden påbegyndt behandling kræver det stor tålmodighed at være ufrivilligt barnløs.

Vi kan tælle æggene og sædcellerne, men det fortæller ikke noget om biologien bag

I dag kommer over 10 procent af alle danske børn til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling, og på seks år er antallet af fertilitetsbehandlinger steget med 5000.

Det betyder, at der i det offentlige lige nu er op til et års ventetid på at komme i behandling – og det er vel at mærke efter, at flere barnløse par allerede har prøvet på den naturlige måde i op til et år for overhovedet at komme i betragtning til at få hjælp.

Men det er ikke godt nok, lyder det nu fra Dansk Industri (DI), der foreslår at gøre fertilitetsbehandling til en del af behandlingsgarantien. På den måde kan ufrivilligt barnløse blive henvist til private klinikker, hvis der er en ventetid på mere end tre uger i det offentlige.

- Man skal tænke på, at det her for mange par er en kamp mod tiden. Den gode nyhed er, at vi kan hjælpe. Vi har privat behandlingsgaranti, så lad os hjælpe de mange danskere hurtigere, siger Jakob Scharff, der er DI’s branchedirektør for velfærdspolitik og varetager de private klinikkers interesser, til Berlingske og TV 2.

Danskernes dårligere fertilitet er langt fra et nyt problem, og det er noget, som professor og afdelingsleder på Rigshospitalets fertilitetsklinik, Søren Ziebe, længe har forsøgt at gøre opmærksom på.

I 2018 kaldte han udviklingen på området for forfærdelig, og allerede i 2013 opfordrede han kvinder til ikke at gemme familielivet til efter, at karrieren er kørende.

Ligegyldigt hvor hurtigt vi går i gang, så bliver det en lang proces. Det kan vi ikke lave om på

Alligevel er en behandlingsgaranti, sådan som DI foreslår, ikke løsningen, mener han. En behandlingsgaranti vil nemlig ifølge professoren betyde færre læger i det offentlige.

- Hvis vi skal hjælpe patienter, skal vi øge den samlede behandlingsmængde, og det gør vi ikke ved at dræne det offentlige. For det er, hvad forslaget vil betyde, siger han.

Ifølge Søren Ziebe er fertilitetsområdet i Danmark underfinansieret og underprioriteret, og han er enig i, at barnløse i højere grad skal hjælpes hurtigere, end det er tilfældet i dag.

Men han fremhæver også, at fertilitetsområdet generelt er præget af lange ventetider, fordi der er tale om en serie af behandlinger.

- Vi kan tælle æggene og sædcellerne, men det fortæller ikke noget om biologien bag. Det handler også om at lære om det enkelte par, rette til og justere (behandllingen, red.). Ligegyldigt hvor hurtigt vi går i gang, så bliver det en lang proces. Det kan vi ikke lave om på, siger Søren Ziebe til TV 2.

Heller ikke Socialdemokratiet eller SF synes om DI’s forslag om en behandlingsgaranti.

Mens familieordføreren for Socialdemokratiet, Camilla Fabricius, påpeger, at der skal uddannes flere læger, så fremhæver familieordfører for SF, Kirsten Normann Andersen, at DI kan hjælpe på en anden måde.

Der er i det offentlige virkeligt mange ferier

- Vores problem er, at alt for mange unge venter for længe med at få at børn. Hvis DI ville hjælpe, skulle DI kigge på de arbejdsmarkedsforhold, der gør, at de unge venter alt for længe, siger hun.

Fra Venstre lyder det omvendt, at det er "nærliggende" at sende ufrivilligt barnløse til private klinikker, når der er ledig kapacitet.

- Vi er ikke interesseret i at tage penge fra det offentlige, siger Marlene Ambo-Rasmussen, der er Venstres familieordfører.

For Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse er diskussionen ikke arbejdsvilkårene i det offentlige versus det private, og om læger får bedre løn det ene eller andet sted.

- Det konkrete er, at personer, der er ufrivilligt barnløse, skal tilgodeses. Lad os nu lige holde os til emnet. Vi ved fra andre sygdomsforløb, at overholder det offentlige ikke tidsrammen på tre uger, så bliver man tilbudt at komme i det private, siger Tina Teglgaard, der er talsmand for Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse.

Hun fremhæver desuden, at der i det offentlige er yderligere forsinkelser på fertilitetsområdet, fordi der er pauser i behandlingen på grund af sommerferie, påskeferie og vinterferie.

- Der er i det offentlige virkeligt mange ferier. Det er nærmest at være heldig at ryge ind der, hvor der er tid og plads, siger Tina Teglgaard.

Det seneste døgn er 600 registreret smittet med coronavirus. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Antallet af indlæggelser falder med 4 personer til 211. 39 af dem er indlagt på intensivafdelinger, og blandt dem er 27 lagt i respirator.

De positive prøver er fundet blandt 128.920 test. Det giver en positivprocent på 0,47.

En person har mistet livet med corona siden i går. Derudover er der foretaget 111.045 antigenprøver.

Ifølge Thorkild Sørensen, professor emeritus i epidemiologi ved Københavns Universitet, er coronasituationen uændret, hvilket er gode nyheder for Danmark.

- Situationen er i det store og hele uændret. Og den er et godt udtryk for, at de tiltag, som er iværksat for at holde den i kontrol ser ud til at virke indtil videre.

- Så det er betryggende at se, at der ikke er en ny tredje bølge af smitte på vej, som vi ser i flere andre lande, siger Sørensen.

Den traditionelle påskefrokost blev frarådet af Sundhedsstyrelsen i år. I stedet opfordrede styrelsen til at se så få personer som muligt.

Noget tyder på, at danskerne har lyttet til den opfordring.

Målingerne fra HOPE-projektet på Aarhus Universitet, der undersøger danskernes adfærd under corona, viser kun en relativt lille stigning i kontakter med familie og venner de første påskedage.

Selvom det endnu ikke er muligt at konkludere på påsken som helhed, er professor og leder af HOPE-projektet, Michael Bang Petersen, positiv over resultaterne.

- De nuværende tal er relativt lave og et udtryk for, at danskerne forsøger at begrænse antallet af mennesker, de har samvær med, og det er positivt, siger han til TV 2.

I en daglig spørgeskemaundersøgelse svarer et repræsentativt udsnit af danskerne på, hvor mange venner og familiemedlemmer man har været sammen med i løbet af de seneste 24 timer. Samvær med en person er defineret ved, at man har været inden for to meters afstand i mere end 15 minutter.

Torsdag var gennemsnittet for antallet af kontakter blandt respondenterne 3,3, mens tallet fredag lå på 3,4.

- Hvis den tendens holder, og hvis danskerne fortsætter med at lade sig teste i stor grad, ligner det ikke, at en stor smittestigning venter, siger Michael Bang Petersen.

Resultaterne er baseret på svar fra cirka 500 daglige respondenter.

I slutningen af marts viste en Megafonmåling foretaget for TV 2 og Politiken, at hver tredje dansker forventer at deltage i indendørsarrangementer såsom påskefrokoster med mere end fem personer.

Tallene viser en tydelig stigning, men det er forventet i en tid som påsken, fastslår professoren.

Han oplyser, at de nuværende tal for påsken svarer til, hvad vi så i weekenderne i november. Til sammenligning lå tallene i juledagene stabilt på mere end fire kontaktpersoner i gennemsnit blandt respondenterne.

- Selvom tallene ikke er lige så høje, som vi havde frygtet, så kan man sige, at det netop var i november, at smitten i anden bølge for alvor tog fart.

Her er danskernes mulighed for og velvilje til at lade sig teste en afgørende forskel.

- Det er i høj grad med til at bryde mange af de smittekæder, der opstår, siger han.

I juledagene, hvor smitten var høj, lå tallene noget højere. Her lå tallet over flere dage på mere end fire kontaktpersoner i gennemsnit blandt respondenterne.

HOPE-projektets data viser, at danskernes opmærksom på at undgå steder med mange mennesker, er faldende. Et udtryk for "generel metaltræthed", mener eksperten.

- Kombinerer man det med den kommende genåbning af samfundet, så ser jeg nogle potentielle og sandsynlige udfald, der kan give anledning til bekymring, siger Michael Bang Petersen.

Så selvom danskerne indtil nu har været påpasselige med kontakten i påsken, så er der en tendens til en mere afslappet holdning til de grundlæggende coronarestriktioner, og det kan ifølge Michael Bang Petersen få konsekvenser for smittespredningen i foråret.​

De serbiske sundhedsmyndigheder står med et problem. Serberne fravælger coronavaccinerne. Derfor tilbyder landet vacciner til de personer, som er villige til at rejse til Serbien, skriver nyhedsbureauet AFP.

Beslutningen har medført en bølge af flere tusinde mennesker, såkaldte vaccineturister, der oftest kommer fra Serbiens nabolandene.

Serbien har sikret vaccineaftaler på næsten 15 millioner doser, mens landets indbyggertal er på 7 millioner.

Serbernes fravalg af coronavacciner er til at tage at føle på.

Kun en fjerdedel af serberne, der er godkendt til at få vaccinen, har indtil videre sagt "ja tak".

Flere forskellige coronavacciner bliver tilbudt i Serbien. De kommer blandt andet fra medicinalvirksomhederne Pfizer-BioNTech og AstraZeneca.

Samtidigt har Serbien også indkøbt den russiske Sputnik V-vaccine og den kinesiske Sinopharm-coronavaccine.

I de seneste to uger af marts faldt antallet af serbiske borgere, som modtog den første vaccinedosis til omkring 12.000. Det er omtrent det halve af antallet i samme periode af februar, viser data fra de serbiske myndigheder.

Ifølge en af Serbiens førende epidemiologer Predrag Kon skyldes befolkningens nej til vaccinerne misinformation, som bliver spredt på internettet.

Misinformationen bliver udsendt af grupper, som er imod vacciner, påpeger Predrag Kon.

- Jeg har haft dette erhverv i flere årtier, og jeg har set betydningen af overtalelse blandt mennesker.

Bare to procent af vaccinemodstanderne "kan nemt påvirke op til 50 procent af dem, som ikke endnu har taget stilling til vaccinen", lyder det fra Kon.

Den manglende vaccinelyst har fået myndighederne til at ændre vaccineplanen. Serberne kan blot møde op og modtage en dosis uden en vaccinetid.

Landets præsident, Aleksandar Vucic, beder også indtrængende befolkningen om at tage imod vaccinetilbuddet.

- Jeg beder jer. Tag imod en vaccine. Vi har dem, og vi vil få flere. Jeg beder jer, i Guds navn, tag imod dem, siger Vucic.

En vaccinefabrik i Baltimore, der indtil nu har produceret både AstraZenecas og Johnson & Johnsons vacciner, dropper nu produktionen af AstraZeneca-vaccinen.

Påbuddet kommer fra Joe Bidens administration, der lørdag har besluttet, at fabrikken fremover kun skal producere Johnson & Johnsons vaccine.

Det skriver New York Times.

Beslutningen er truffet, da en menneskelig fejl på fabrikken for flere uger siden resulterede i, at 15 millioner vacciner blev ødelagt. Det skete ved, at ingredienser til de to forskellige vacciner fejlagtigt blev blandet sammen.

En talsmand fra sundhedsmyndighederne har udtalt til avisen, at fabrikken, Emergent BioSolutions, fremover kun skal producere Johnson & Johnson-vaccinen, der modsat AstraZenecas vaccine kun består af en dose.

Det gør man for at undgå fremtidige misforståelser og fejl på fabrikken.

Medicinalfirmaet Johnson & Johnson har bekræftet historien over for New York Times og udtaler i den forbindelse, at der tages "fuldt ansvar" for vaccinerne produceret hos Emergent BioSolutions.

De amerikanske sundhedsmyndigheder frygter, at lignende fejl kan være med til at ødelægge befolkningens tillid til vaccinerne, mens præsidenten forsøger at få vaccineret alle voksne amerikanere inden udgangen af maj.

Det falder sammen med historierne om AstraZeneca-vaccinen og mulige forbindelser til blodpropper, der har ført til, at flere europæiske lande har sat brugen af vaccinen i bero.

AstraZeneca har accepteret beslutningen, og der arbejdes nu på at finde en alternativ lokation, hvor vaccinerne kan produceres.

De to vacciner, Johnson & Johnson og AstraZeneca, deler den samme teknologi, men kan ikke biologisk blandes.

I slutningen af februar lykkedes det en eller flere medarbejdere at forveksle de to, og fejlen har efterfølgende rejst en bekymring for, at medarbejderne ikke har fået den tilstrækkelige træning.

Særligt fordi der gik flere dage, før fejlen blev opdaget.

Johnson & Johnson kontaktede efterfølgende myndighederne, der startede en undersøgelse af sagen.

- Vores kvalitetskontrol identificerede et parti, der ikke levede op til vores kvalitetskrav, og partiet kom ikke videre til de afsluttende stadier af processen, skriver virksomheden blandt andet i en pressemeddelelse.

Ingen af de ødelagte vacciner nåede at forlade fabrikken.

En sjælden set parade rullede lørdag aften gennem den egyptiske hovedstad Kairos gader.

En lang kavalkade af biler kørte under beskyttelse af politi og militær med 22 mumier fra oldtidens Egypten ombord.

Iblandt mumierne var 18 tidligere egyptiske konger og fire dronninger, og derfor har paraden fået navnet Faraoens Gyldne Parade.

Mumierne skulle transporteres cirka fem kilometer til et nyt prestigebyggeri i midten af Kairo, der fremover skal være hjemsted for landets rige historie: Nationalmuseet for Egyptens Civilisation.

Mumierne har tidligere været udstillet på Det Egyptiske Museum i Kairo.

Billeder af de flere tusind år gamle mumier, der langsomt blev transporteret gennem hovedstaden ved en kæmpemæssig ceremoni, blev sendt direkte på egyptisk tv og streamet live til hele verden.

Transporten af de 18 faraoer og fire dronninger foregik på hver deres specialbyggede og guldfarvede køretøj. Mumierne er anbragt i særlige beholdere, der er fyldt med nitrogen lige som de montrer, de normalt er udstillet i. Der er sågar lagt ny asfalt på vejen på ruten, skriver nyhedsbureauet AFP.

Kolonnen af vogne med mumierne snoede sig langsomt fra Det Egyptiske Museum og videre ud på Tahrir-pladsen i den rækkefølge, de herskede i landet.

Det betød, at den ældste farao, Sekenenre Taa II, der herskede i Egypten for knap 3600 år siden, blev kørt først ud.

Mumierne er fra de 17., 18., 19., og 20. dynastier i oldtidens Egypten. Det er en periode, der i historiebøgerne ofte betegnes som det nye rige, og som varede fra omkring 1550-1070 før vor tidsregning.

Lørdagens køretur er ikke den første rejse, de 22 mumier er ude på. De første blev fundet i 1881 på gravpladser i Luxor-området - blandt andet i Kongernes Dal - og blev siden transporteret til museet i Kairo.

En af hovedattraktionerne ved paraden er mumien af kong Ramses II, der er den mest kendte farao i egyptisk historie. Han regerede landet i 67 år.

En anden af de helt store trækplastre er dronning Hatshepsut, der var den første kvinde til at blive farao på trods af, at kvinder normalt ikke indtog lederstillingen i landet i hendes tid.

Egyptens regering under præsident Abdel Fatah Saeed Hussein Khalil al-Sisi, oftest kaldet blot Sisi, håber, at det nye museum kan tiltrække et stort antal turister til landet, når det igen er muligt at rejse.

BBC skriver, at Egyptens turistindustri har levet under enormt trange kår, siden den egyptiske revolution endte med, at Mohamed Mursi fra Det Muslimske Broderskab blev udnævnt til præsident.

Sisi, der på tidspunktet var general, væltede sidenhen Mohamed Mursi og indtog selv pladsen som præsident med støtte fra det egyptiske militær.

Desuden har pandemien ramt turistlande som Egypten særdeles hårdt.

Foruden det nye Nationalmuseum er der også blevet opført et stort museum, der skal huse den legendariske samling fra farao Tutankhamun.

Museet ligger nær den store pyramide i Giza, Kheopspyramiden.

Historisk har Egyptens mumier været forbundet med overtro og frygt for forbandelser.

Ved indgangen til Tutankhamuns grav stod det skrevet, at ”døden vil flyve på hurtige vinger for dem, der forstyrrer kongens fred.”

Derfor har flere brugere på sociale medier ifølge BBC kædet nylige begivenheder i Egypten sammen med Faraoens Gyldne Parade.

Den senere tid i har landet været udsat for en række katastrofer. Blandt dem er den meget omtalte blokering af Suezkanalen af det kæmpe containerskib Ever Given.

Derudover skete en togulykke Nordegypten, hvor mindst 19 blev dræbt og 200 såret.

En bygning styrtede også sammen i Kairo, hvilket endte med at koste 18 mennesker livet.

En såkaldt flugtmutation i den britiske coronamutation B117 er for første gang fundet i Danmark. Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

E484K, som den hedder, er tidligere set i forbindelse med den brasilianske variant P1 og den sydafrikanske B1351. Tidligere på året blev E484K så også set i forbindelse med B117 i Storbritannien.

Indtil videre er mutationen fundet hos to personer, og ifølge Magnus Heunicke bliver der nu indført en intensiv smitteopsporing omkring de to personers nære kontakter samt deres nære kontakter.

- Der gælder samme bekymring som for P1 (den brasilianske virusvariant, red.) og B1351 (den sydafrikanske virusvariant, red.), skriver sundhedsministeren.

Bekymringerne, som sundhedsministeren hentyder til, går på, om denne mutation kan udgøre en alvorlig trussel for vaccinerne mod coronavirus.

Studier har tidligere peget på, at E484K gør virussen mindre følsom over for kroppens antistoffer. Antistoffer får man ved at blive vaccineret, eller efter at man har været smittet med coronavirus.

Mens nyheder om flugtmutationen løbende er dukket op i andre lande, har det blot været et spørgsmål om tid, før det også skete i Danmark. Det siger professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen.

- Den deler de dårlige egenskaber fra den britiske, sydafrikanske og brasilianske variant. Men at sådan noget sker, er forventeligt, og det er noget, vi havde ventet på, efter at have set det i andre lande, siger han til TV 2.

Det er endnu uvist, om flugtmutationen er opstået i Danmark, eller om den kommer udefra. Men ifølge Allan Randrup Thomsen er det vigtigt, at E484K nu bliver taget alvorligt som alle andre varianter.

- Den er blandt de varianter, vi skal holde øje med og forsøge at inddæmme så effektivt og hurtigt som muligt. Vi ønsker ikke en videreudvikling, hvor E484K spredes.

Siden pandemiens udbrud har forskere konstant været i alarmberedskab overfor nye mutationer, hvor nogle har vist sig at være enten mere smitsomme, resistente eller begge dele.

E484K blev første gang fundet i de sydafrikanske og brasilianske coronavarianter. I sidstnævnte tilfælde kan E484K være årsagen til, at mange brasilianere er blevet smittet med covid-19 for anden gang. Samtidig er den set flere gange i Danmark i de to varianter.

Og frygten for, at E484K svækker kroppens antistoffer i forbindelse med en overstået infektion eller vaccination, er det springende punkt, lyder det fra Allan Randrup Thomsen.

- Denne variant giver ikke virus mulighed for at undslippe virkningen fra vacciner helt. Man er formentlig stadig beskyttet mod alvorlig sygdom og død, men det betyder, at selvom man er vaccineret, kan man godt blive inficeret med virus i et vist omfang, siger Allan Randrup Thomsen.

Over 10.000 mennesker har lørdag deltaget i en demonstration i Stuttgart mod den tyske regerings coronapolitik.

Det meddeler en talsmand for politiet i byen.

De fleste af deltagerne bar ikke mundbind og holdt ikke afstand til andre.

En del bar bannere med slagord som "Stop covid-diktaturet".

- Tiltagene er for meget, siger en af demonstranterne, Evelyn.

Hun kræver i lighed med de øvrige demonstranter, at coronatiltagene ophæves. Og hun tror ikke på de officielle statistikker over antal døde og smittede, forklarer hun.

Demonstrationen var fredelig, og politiet greb ikke ind for at opløse den.

Ved 18-tiden havde de fleste forladt demonstrationen, men der var fortsat et par tusinde mennesker på stedet, meddeler politiet.

Det er bevægelsen Querdenken, der står bag protesten. Den har stået bag flere store demonstrationer i Tyskland og samler både personer på den yderste højrefløj og venstrefløj samt vaccinemodstandere og tilhængere af konspirationsteorier.

- Jeg er imod, at det er obligatorisk at blive vaccineret, siger en demonstrant ved navn Rainer.

I Tyskland foregår der en til tider ophedet debat om, hvorvidt de restriktioner, der skal bremse smittespredningen, skal skærpes. Tal fra myndighederne viser, at en tredje smittebølge har ramt Tyskland.

Regeringen er lige nu ved at undersøge, om der kan indføres ens tiltag over hele landet.

Det skal ske for at "stoppe en tredje bølge, hvis de regionale tiltag er utilstrækkelige", sagde en regeringstalsmand lørdag.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, ønsker at indføre skrappe tiltag for at begrænse virussen. Hun har talt om muligvis at indføre natligt udgangsforbud - noget, der aldrig har været indført på landsplan.

Tyskland har oplevet et stigende antal smittede. I den forgangne uge steg antallet af smittede til 131 tilfælde ud af 100.000 indbyggere.

I Danmark er der fundet to tilfælde af en ny britisk variant af coronavirus. Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Varianten er langt hen ad vejen den samme som den, der normalt kaldes den britiske coronavariant - eller B117.

Men den nye britiske coronavariant har en mutation, der kaldes E484K.

Der er studier, som viser, at denne mutation gør, at virusset ikke er lige så følsomt over for kroppens antistoffer. Antistoffer får man ved at blive vaccineret, eller efter at man har været smittet med coronavirus.

Det er den samme mutation, der findes i den sydafrikanske coronavirusvariant B1351 og de to brasilianske virusvarianter P1 og P2.

Magnus Heunicke skriver, at der vil indføres en intensiv smitteopsporing for de to personer, der er smittet med den nye britiske coronavariant. Der er ikke påvist nogen rejseaktivitet hos de to, og de har begge færdiggjort isolation.

Den intensive smitteopsporing betyder, at det ikke kun er de nære kontakter til en smittet, som opfordres til at gå i isolation og tage en test, men også nære kontakters nære kontakter.

- Der gælder samme bekymring som for P.1 (den brasilianske virusvariant, red.) og B.1.351 (den sydafrikanske virusvariant, red.), skriver sundhedsministeren.

Bekymringerne, som sundhedsministeren hentyder til, går på, om denne mutation kan udgøre en alvorlig trussel for vaccinerne mod coronavirus.

En vaccine er designet, sådan at den får kroppen til at danne antistoffer, der bekæmper virusset og forhindre, at man ikke udvikler covid-19, hvis man er blevet smittet med coronavirus.

Statens Serum Institut (SSI) har dog understreget, at en nedsat følsomhed over for antistoffer ikke nødvendigvis betyder, at vaccinerne bliver ubrugelige.

Ifølge Magnus Heunicke er den nye britiske virusvariant ikke set før i Danmark. SSI skriver på sin hjemmeside, at den britiske virusvariant med E484K-mutationen før er blevet opdaget i Storbritannien og Holland.