Der er det seneste døgn fundet yderligere to smittetilfælde med den brasilianske variant af coronavirus i Danmark.

Dermed er der nu 12 bekræftede tilfælde i Danmark af varianten, der også er kendt under navnet P1. Det viser en opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Der er ikke nogen af de nyeste tilfælde, som indtil videre kædes sammen med en rejse i udlandet.

Desuden er der bekræftet et nyt tilfælde af den sydafrikanske variant. Dermed er der samlet 52 tilfælde af varianten i Danmark. Varianten går også under navnet B1351.

Begge varianter vurderes at være mindre følsomme over for antistoffer og mere smitsomme end de varianter, der har været de gængse i Danmark i størstedelen af coronaudbruddet.

De to varianter er derfor på sundhedsmyndighedernes radar, og man vil gerne undgå, at de spreder sig i landet.

Derfor bliver der lavet intensiveret smitteopsporing, hvis der er mistanke om smitte med de to varianter.

Det betyder, at det ikke kun er de nære kontakter til en smittet, som bliver opfordret til at gå i isolation og tage en test, men også nære kontakters nære kontakter.

Udover de seneste bekræftede smittetilfælde er der 29 positive coronaprøver, som mistænkes at være enten den brasilianske eller sydafrikanske variant.

De prøver skal analyseres yderligere for at afdække, hvilken variant de præcist stammer fra.

Selvom der er fundet flere tilfælde af den brasilianske og sydafrikanske variant, er det fortsat den britiske variant - B117 - der er den dominerende i Danmark.

Varianten udgør mere end 90 procent af alle nye smittetilfælde, der bliver registreret i Danmark.

B117 vurderes ifølge SSI at være smitsom og føre til flere indlæggelser end de gængse varianter.

Vacciner vurderes til gengæld "formentlig ikke" til at have en nedsat effekt over for B117, skriver SSI på sin hjemmeside.

Det seneste døgn er 745 registreret smittet med coronavirus. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Antallet af indlæggelser stiger med fire personer til 215. 39 af dem er indlagt på intensivafdelinger, og blandt dem er 24 lagt i respirator.

De positive prøver er fundet blandt 192.467 test. Det giver en positivprocent på 0,48.

Fire personer har mistet livet med corona siden i går. Derudover er der foretaget 111.319 antigenprøver.

Den seneste genåbning har ikke haft nogen stor effekt på antallet af smittede. Det siger overlæge på Bispebjerg Hospital Christian Wamberg.

- Vi ligger i en periode med stort set konstant antal smittede patienter. Den åbning, vi har lavet, har ikke givet anledning til, at det har flyttet sig særligt meget, siger Christian Wamberg om lørdagens smittetal.

Han pointerer samtidig, at smitteopsporingen har hjulpet med at holde smitten under kontrol.

- Jeg tror, at alle havde ventet en vis jævn stigning i antallet af smittede, i takt med at flere ting åbnede. Men man må sige, at smitteopsporingen har gjort et godt stykke arbejde og været gode til at slå ned, der hvor smitten breder sig.

En brand kommer sjældent belejligt.

Det var heller ikke tilfældet i Blagoveshchensk i det østligste Rusland fredag.

Her udbrød der brand i et lokalt hospital, mens et hold læger var midt i en hjerteoperation.

Mens hospitalets træbelagte tag stod i flammer og fyldte bygningen med røg, blev 60 patienter evakueret.

Men holdet bestående af otte læger og sygeplejersker blev på deres plads og fortsatte deres arbejde, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Vi var nødt til at redde den her person, og vi gjorde alt, hvad vi kunne, siger Valentin Fliatov, leder af hjertekirurgisk afdeling, til russisk stats-tv.

Den regionale afdeling af det russiske ministerium for nødsituationer oplyser, at der blev trukket strøm til operationsstuen med et separat kabel, og at brandfolk sikrede, at røgen ikke spredte sig til rummet.

På den måde kunne lægerne operere videre, mens brandfolk uden på bygningen kæmpede mod flammerne.

Efter den vellykkede operation blev patienten evakueret fra det brændende hospital og overflyttet til et andet hospital.

Ifølge lægen Antonina Smolina var der "ingen panik" blandt de ansatte.

Lokale myndigheder vil nu hædre lægerne, som fortsatte operationen, og brandfolkene, som slukkede branden, skriver AFP.

Manden, der fredag angreb to betjente ved den amerikanske kongresbygning i Washington D.C., er i flere amerikanske medier identificeret som 25-årige Noah Green.

Den ene af de to betjente omkom som følge af skaderne efter angrebet. Den anden betjent er fortsat indlagt, men meldes uden for livsfare.

Den mistænkte påkørte de to betjente med sin bil ved en betonbarrikade foran kongresbygningen. Efterfølgende steg han ud af bilen og overfaldt de to betjente med en kniv.

Mindst én af de to betjente affyrede skud mod den mistænkte, der efterfølgende døde af sine skader.

Broren til den mistænkte, Brendan Green, fortæller til Washington Post, at Noah Green var "voldsomt syg" torsdag aften, hvor han forlod brødreparrets fælles lejlighed.

Efterfølgende sendte Noah Green en sms til sin bror.

- Jeg er ked af det, men jeg går nu og vil leve som en hjemløs. Tak for alt, du har gjort. Jeg så op til dig som barn. Du inspirerede mig meget.

Beskeden blev sendt mindre end 24 timer før angrebet i Washington, der endte med at koste Brendan Greens bror og en politibetjent livet.

Noah Green er født og opvokset i Fairlea i West Virginia med ni søskende.

Han bliver beskrevet som en stålfast og dygtig amerikansk fodboldspiller ved Newport University, inden han kom ud på en glidebane af paranoia og dyb religiøsitet. Sådan beskriver flere familiemedlemmer og venner Noah Green, mens de oplyser at have været "bekymret for ham de seneste år".

Noah Green anklagede ifølge Washington Post både holdkammerater og værelseskammerater for at have gjort ham afhængig af Xanax, som er et lægemiddel mod angst og panikanfald.

Anklagerne rystede Noah Greens omgangskreds og blev starten på en personlig deroute.

Ifølge Washington Post flyttede Noah Green i egen lejlighed i Newport i Virginia, mens stofmisbruget tog til, og det mentale helbred blev yderligere forværret.

For cirka to uger siden kontaktede Noah Green sin bror med beskeden om, at han "var i en virkelig dårlig tilstand og havde brug for hjælp".

Noah Greens Facebook-side, der nu er lukket, afslører en del af de tanker, som Noah Green havde i månederne op til sin død.

I opslag på det sociale medier havde han ifølge The New York Times udtryk for, at han var tydeligt påvirket af coronapandemien, der havde tæret på den 25-årige tidligere atlet.

- For at være ærlig har de seneste år været hårde, og særligt de seneste par måneder har været endnu hårdere, skrev han og gav samtidig udtryk for, at han har været udsat for "utænkelige prøvelser", at han er arbejdsløs på grund af sine lidelser.

På Facebook fremgik det også, at han fulgte blandt andre Louis Farrahkan, som er lederen af Nation of Islam – en gruppe af afroamerikanere, som mener, at de sorte amerikaneres folk har sit åndelige hjemsted i religionen islam.

17. marts lavede Noah Green et opslag på Facebook, hvor han gav udtryk for, at hans liv havde kørt "på skinner", indtil han "uvilligt" begyndte at indtage piller.

- Siden barndommen har min tro båret mig igennem de hårdeste kampe.

Samme dag delte han et foto af en donation, han havde lavet til Nation of Islam.

Andre Toran, en af den mistænkte gerningsmands tidligere holdkammerater, der nu er skribent ved Louisville Courier-Journal, beskriver Noah Green som en solid atlet, der var stille, men generelt meget smilende.

Han oplyser til The Washington Post, at "folk blev bekymret for Noah", efter at han kom med sine anklager mod holdkammeraterne og efterfølgende blev meget religiøs.

- Fra det tidspunkt og frem blev han meget paranoid, siger Andre Toran.

Noah Green var ifølge flere amerikanske medier ikke kendt af politiet i forvejen.

Robert Contee, der er chef for Washingtons Politi, fortalte på et pressemøde fredag, at angrebet indtil videre ikke ser ud til at være relateret til terror.

Her oplyste han, at myndighederne vil fortsætte med at undersøge, om der er nogen form for forbindelse.

Udlændinge, der har fået en EMA-godkendt coronavaccine, skal være velkomne som turister i Danmark.

Vi har brug for at få sendt et signal om, at det er okay at komme her

I hvert fald hvis det står til Det Konservative Folkeparti.

- Turisme er Danmarks fjerde største erhverv med cirka 132 milliarder kroner i omsætning. Det var før krisen, men nu er hele Storkøbenhavn faktisk i knæ på turismedelen. Vi har brug for at få sendt et signal om, at det er okay at komme her, at det er en sikker destination, og det er et konkurrenceparameter, siger partiets kultur- og turismeordfører Birgitte Bergman til TV 2 LORRY.

EMA har indtil videre godkendt fire forskellige vacciner mod coronavirus. De er fra Pfizer/BioNTech, AstraZeneca, Johnson & Johnson og Moderna.

Ifølge Birgitte Bergman er det vigtigt, at Danmark melder sig på banen som rejsedestination i god tid, så de rejselystne udlændinge ikke når at tænke i andre baner.

- Vi kender det fra os selv. Vi begynder allerede nu at planlægge, hvad vi skal til sommer, og derfor er vi nødt til at markere os og gøre folk opmærksomme på, at vi er en mulighed, siger hun.

Vi må jo have den tillid til, at når folk er vaccineret, kan vi også begynde at leve vores liv igen

Den øgede turisme kan betyde, at folk stuves mere sammen, men ifølge Birgitte Bergman er der ikke noget problematisk i at få de vaccinerede udlændinge på besøg.

- Nu er vi efterhånden mange i Danmark, der er vaccineret. Vi mangler stadig mange, men briterne har for eksempel allerede vaccineret 45 procent, siger hun og fortsætter:

- Vi må jo have tillid til, at når folk er vaccineret, kan vi også begynde at leve vores liv igen, og det er jo der, vi skal hen.

Forslaget kommer som en del af en turismepakke fra de konservative. I pakken foreslås det også, at der skal gives rabat på forskellige kulturinstitutioner for at tiltrække turister.

Rusland arbejder på at kunne invitere turister ind i landet for at lade sig vaccinere mod covid-19 med den russiske Sputnik V-vaccine.

Det fremgår af den officielle engelsksprogede Twitter-konto for Sputnik V.

"Sputnik V-vaccination i Rusland? Hvem er med?"

I Twitter-opslaget ordene er skrevet henover et billede af en gruppe personer, der står foran fly med "Sputnik V" skrevet på siden.

Samtidig fremgår det, at de personer, der følger Sputnik V på sociale medier, bliver de første, der modtager en invitation til at blive vaccineret i Rusland, når det nye vaccinationsprogram for turister efter planen åbner i juli måned.

Tidligere har den russiske sundhedsminister Mikhail Murashko ellers afvist ideen om, at udlændinge skulle kunne rejse til landet for at lade sig vaccinere, mens russerne fortsat vaccinerer sin egen befolkning.

- Vores prioritering er at vaccinere russerne. Vi arbejder ikke på at indføre vaccineturisme på nuværende tidspunkt, udtalte en talsmand for Mikhail Murashko tilbage i oktober måned.

Rusland har produceret over 20 millioner doser af Sputnik V-vaccinen, og på nuværende tidspunkt har 4,3 millioner ud af Ruslands population på 144 millioner mennesker modtaget begge doser.

Sputnik V-vaccinen er tilgængelig for russiske statsborgere samt udlændinge, der er bosat i landet eller har midlertidig opholdstilladelse.

Da opslaget blev lagt ud 1. april, gik der ikke længe, før den officielle Twitter-konto lavede et opfølgende tweet, hvor det blev slået fast, at der altså ikke var tale om en aprilsnar.

- Sputnik V's mission er at redde liv og få normaliteten tilbage til mennesker over hele verden. Det er altafgørende for os. Og bare for at slå det helt fast. Dette er ikke en aprilsnar. Vi arbejder på at starte dette program til juli.

Ifølge Reuters har den statsstyrede formuefond Russian Direct Investment Fund (RDIF), der finansierer landets vaccineforskning og står for den globale marketing af Sputnik V, afvist at uddybe ønsket om vaccineturisme.

En repræsentant fra RDIF har udtalt, at mere information kommer, når "et sådan program bliver lanceret".

Den russiske vaccine er gået fra en underdog til en mere seriøs vaccinekandidat i EU, hvor man har kæmpet med forsinkelser på vaccineleverencer. Blandt andet har Tysklands kansler, Angela Merkel, sagt, at vaccinen kan produceres på tyske fabrikker. Det samme har Østrigs kansler, Sebastian Kurz.

- Enhver vaccine er velkommen i Europa, sagde Merkel.

Men andre politikere i EU advarer om, at vaccinen er et geopolitisk våben, som Moskva bruger til at manipulere med.

En anden bekymring, som blandt andet EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har luftet, er, at der stadig er problemer med at rulle vaccinen ud i Rusland.

- Jeg undrer mig over, hvorfor Rusland i teorien tilbyder andre millioner og millioner af doser, mens de ikke gør de store fremskridt i at vaccinere deres egne indbyggere, lød det fra hende i midten af februar.

Sputnik V-vaccinen er ikke en af de vacciner, som Danmark har sikret sig købsaftaler på.

På et samråd i starten af marts i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at Danmark ikke har kontaktet Rusland med henblik på vaccinekøb.

- Det bliver først relevant, når den er godkendt af EMA, sagde han.

Når det sker, er det en anden situation, tilføjede han – uden dog at svare på, hvad Danmarks holdning er til at købe den russiske vaccine, hvis det bliver muligt.

Forsikringsselskaber kan ikke uden videre afvise erstatningssager på grund af beruselse.

Det bliver slået fast i en afgørelse fra Ankenævnet for Forsikring i en sag, hvor en mand med en promille på 1,57 faldt på en trappe og døde, skriver Fagbladet 3F.

Manden skulle om natten ned fra soveværelset på første sal for at tisse. Han snublede, og i faldet brækkede han nakken.

I første omgang afslog forsikringsselskabet IF at betale dødsfaldsdækningen til mandens samlever, men kvinden får nu erstatning efter at have vundet en klagesag i Ankenævnet for Forsikring.

Ankenævnet vurderer i afgørelsen, at alkoholpromillen ikke var så høj, at det alene forklarer faldet. Trappen var desuden stejl.

- Hvis et forsikringsselskab skal slippe for at betale i sager med beruselse, så skal selskabet bevise, at hovedårsagen til ulykken er alkohol. Det har de ikke kunnet gøre i dette tilfælde, siger direktør Kim Sparlund fra Ankenævnet for Forsikring.

Parret havde været til fest aftenen forinden og fået noget at drikke. Da de kom hjem, gik de uden problemer op for at sove.

Kvinden lå med ørepropper, fordi manden tit skulle op at tisse. Hun hørte derfor ikke, at han faldt.

Hun fandt ham næste morgen. Hun ringede 112, men akutlægen kunne intet gøre og erklærede ham død.

Manden var i 60’erne. Parret er holdt anonymt i ankenævnets gennemgang af sagen.

I mange forsikringer er der undtagelser for “selvforskyldt beruselse”. Det gælder både ulykkesforsikringer, bilforsikringer og andre typer.

Ankenævnet for Forsikring har i de sidste 25 år behandlet 427 sager, hvor beruselse indgår. Cirka hver femte af forsikringstagerne har fået helt medhold.

Hel- eller halvfulde er ikke automatisk afskåret fra erstatning. Det fastslår Anja Lintrup Sørensen, der er konsulent i Forsikringsoplysningen hos brancheorganisationen Forsikring & Pension.

- Hvis du i fuldskab vandrer rundt på en motorvej, så bliver det måske svært at få erstatning. Men hvis du en nat på vej hjem fra byen falder over en skæv fortovskant, og det sagtens også kunne være sket i ædru tilstand, så udelukker beruselsen ikke erstatning, siger Anja Lintrup Sørensen.

Den afdøde i den konkrete ulykkessag havde en promille på 1,57. Det viste obduktionen. Lægerne siger, at den på ulykkestidspunktet også kunne have været lidt højere – eller lidt mindre.

Dermed ligger promillen under en grænse på 1,60, som Ankenævnet for Forsikring benytter som pejlemærke, når det handler om mennesker, som er kommet til skade.

Forsikringssummen var på 55.000 kroner ved død, og nu har enken fået sine penge. Også selvom If kunne have blæst på afgørelsen og tvunget kvinden til at anlægge sag ved retten.

- Det er en tragisk sag. Vi mente, at ulykken skyldtes beruselse, men ankenævnet har en anden opfattelse. Det respekterer vi, siger kommunikationschef Birgitte Ringbæk fra If Skadeforsikring.

Man kan ikke vide sig sikker på, om man er smittet eller ej, selv når man har fået taget en lyntest - også kaldet antigentest - og fået svar.

Politiken skriver, at tal fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at hver anden smittet får et lyntestsvar om, at vedkommende ikke er smittet.

Dermed er der ikke kun en høj risiko for et falsk positivt svar, som tidligere er blevet beskrevet, men også for et falsk negativt svar.

Fra 1. februar til 23. marts har 117.670 borgere inden for 48 timer fået både en lyntest og den mere præcise PCR-test.

4069 var positive ifølge PCR-testen. Men lyntesten fangede kun 2159 af dem, skriver Politiken. 1910 personer med coronavirus i kroppen fik således tilsendt et negativt testsvar. Det svarer til 47 procent falsk negative.

Det er dog uvist, hvor mange af de 4069 personer, der udgør en reel smitterisiko. Årsagen er, at coronavirus kan være til stede i kroppen i flere uger efter overstået infektion. Dette fanger PCR-testen, men det gør antigentesten ikke.

Tyra Grove Krause, der er afdelingschef for infektionsberedskab ved SSI, siger til avisen, at "vi må desværre konstatere, at antigentest er ret upræcise".

Hun siger "det kan lyde vildt", men tallene passer med det, som SSI allerede ved fra andre undersøgelser.

- Vi skal betragte antigentesten som en hurtig, meget grovmasket si, der fanger de mest smitsomme, men ikke alle dem, der potentielt kan smitte. Men dem, der fanges, de smittekæder får vi brudt, og det er vigtigt, siger hun.

Det at få en falsk negativ er et problem, fordi mange bruger lyntesten som et redskab til at kunne besøge eksempelvis familie. Og derfor vil et negativt svar betyde, at man er mere afslappet i sin omgang med andre.

Professor Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet siger til avisen, at det er noget af det, som Hope-projektet har vist. Projektet undersøger borgernes adfærd og holdninger under pandemien.

Han påpeger eksempelvis, at genåbningen også læner sig op ad, at et negativt testsvar kan give adgang til bestemte aktiviteter.

Test "frikender dig, så du kan opføre dig på en anden måde, end du ellers ville have gjort", siger Michael Bang Petersen til avisen.

Gravere iklædt hvide beskyttelsesdragter arbejder i disse dage på at åbne gamle grave i Brasiliens største by, Sao Paulo.

I gravene ligger personer, som døde for flere år siden, men nu skal deres jordiske rester fjernes og flyttes til et andet sted.

Der er nemlig brug for gravpladserne til det stadigt støt stigende antal brasilianere, der dør med covid-19.

I en erklæring oplyser de lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters, at det er normal procedure at flytte de jordiske rester fra kirkegårde. Men lige nu foregår det i et helt andet tempo end normalt.

Brasilien er inde i sin hidtil værste periode siden pandemiens begyndelse.

Torsdag registrerede landet 3769 nye coronarelaterede dødsfald, hvorved man kun lige præcis undgik at sætte negativ rekord for tredje dag i streg.

Udbruddet i Brasilien er det næstmest dødelige i verden, kun overgået af USA.

Landet har den seneste uge i gennemsnit registreret omkring 3100 dødsfald og 74.000 nye smittetilfælde hver dag, og kurverne har været støt stigende siden februar.

Danmarks ambassadør i Brasilien, Nicolai Prytz, kalder udviklingen "ret uhyggelig".

Han fortæller, at den situation, man for få måneder siden så i storbyen Manaus, da anden bølge ramte hårdt, nu har spredt sig til resten af landet.

Det har medført et kollaps i store dele af sundhedssystemet, både hvad angår sengepladser og behandlingsmuligheder, herunder mangel på ilt.

- Det lyder næsten grotesk at sige det, men selv bedemænd og kirkegårde begynder at bryde sammen nu, der er simpelthen ikke kapacitet nok, siger den danske ambassadør.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, oplyste torsdag, at situationen er kritisk på de brasilianske hospitaler, hvor mange intensivafdelinger har en belægning på over 90 procent af deres kapacitet.

- Det er så sandelig en meget kritisk situation, der lige nu udspiller sig i Brasilien, hvor vi har et antal delstater i kritisk tilstand, lød det fra WHO-epidemiolog Maria van Kerkhove.

Smitten i Brasilien bliver båret frem af nye smitsomme varianter, og der har været mange meldinger om personer, der har været smittet flere gange.

Tidligere i denne uge meddelte det biomedicinske institut Butantan, at det havde opdaget en ny variant, som har mange ligheder med en smitsom sydafrikansk variant, der har vist større resistens mod eksisterende vacciner.

Den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, har indtil videre haft et afslappet forhold til pandemien og har afvist obligatorisk brug af masker og store nedlukninger i det sydamerikanske land.

Det har ført til bekymring i de omkringliggende lande, der frygter, at Brasilien vil blive ved med at udvikle nye varianter af coronavirussen.

- Det, der sker i Brasilien, er en global plage, siger Jose Miguel Bernucci fra Chiles nationale medicinske forbund ifølge Reuters.

Chile lukkede torsdag sine grænser for udlændinge, og også Bolivia annoncerede torsdag, at man ville lukke grænserne til Brasilien.

Brasilien halter også efter i udrulningen af covid-19-vacciner. Kun cirka 7 procent af landets befolkning har fået første stik.

I alt er der siden pandemiens begyndelse sidste år registreret over 12,8 millioner smittetilfælde og godt 325.000 coronarelaterede dødsfald i Sydamerikas største land.