Mens påskefreden har lagt sig over Danmark, og danskerne venter spændt på de kommende lempelser af restriktionerne 6. april, er situationen anderledes andre steder.

Flere europæiske lande har strammet restriktionerne over påsken og ud i fremtiden, af frygt for at de mister kontrol over pandemien.

Derfor kan mange europæere se frem til en påske med udgangsforbud, begrænsninger på familiebesøg, rejserestriktioner og mere til.

Herunder får du et overblik over nogle af de lande, der har indført skrappe restriktioner.

I Frankrig træder nye restriktioner i kraft lørdag.

Franskmændene vil ikke længere kunne bevæge sig længere end ti kilometer væk fra deres bopæl. Der er en række andre undtagelser, som ikke mindst gælder studie og arbejde, men også indkøb og motion.

I påskeweekenden er det dog tilladt at bryde forbuddet for at besøge familie. Det opfordrer myndighederne til at lade være med for at undgå øget smittespredning.

Desuden er der indført udgangsforbud i Frankrig mellem klokken 19.00 og 06.00.

Frankrig har siden begyndelsen af pandemien registreret 4.755.780 smittede, viser tal fra Johns Hopkins University.

Der har været stor forvirring omkring restriktioner over påsken i Tyskland, fordi kansler Angela Merkel først varslede hårde restriktioner, så trak dem tilbage, og så sagde, der måske kom nogen alligevel.

Men i sidste ende blev det en lettere punkteret udgave af de ellers strenge restriktioner, Merkel først havde planlagt.

Man kan rejse frit rundt i Tyskland, selvom man skal have en negativ coronatest med sig, hvis man flyver indenrigs – ligesom det er tilfældet i Danmark.

Til gengæld er det forbudt for tyskere over 14 år at samles mere end fem personer, og de må heller ikke mødes med personer fra mere end to husstande.

Angela Merkel har appelleret til tyskerne om, at de holder en lille, stille påske med få familiemedlemmer.

Tyskland har siden pandemiens begyndelse registreret 2.866.323 smittede.

Spanierne lever stadig i et samfund tynget af nødretstilstand, som blev erklæret i landet helt tilbage i oktober, og som varer i mindst en måned endnu.

Derfor er det forbudt at rejse mellem de spanske regioner, men i selve regionerne er der stor forskel på, hvordan man håndterer pandemien.

I Madrid har restauranter, cafeer og barer eksempelvis været åben i noget tid, og selvom de har skærpede lukketider, så er det en verden til forskel for store dele af landet, hvor branchen stadig er lukket.

Der er udgangsforbud i hele Spanien efter klokken 22.00.

Spanien har siden pandemiens begyndelse registreret 3.291.394 smittede.

Hele Italien er en såkaldt ”rød zone” i påskeweekenden, hvilket betyder, at det er forbudt at rejse mellem byer og regioner. Men det er stadig tilladt at rejse ud af landet.

Alle, der rejser ud af Italien, skal dog i tvungen isolation i fem dage ved hjemkomst og skal tage en coronatest, før de kan forlade deres hjem igen.

Der er dog stadig et strengt forsamlingsforbud i værks, der betyder, at italienerne ikke må besøge andre husstande mere end to personer ad gangen.

Italien har siden pandemiens begyndelse registreret 3.607.083 smittede.

Lige nu valfarter turister fra hele Europa til Grækenland, selvom der er strenge vilkår for turister, der ankommer til landet.

For det første er hotellerne lukket, og derfor bor de fleste turister i lejede boliger i stedet. Derudover er cafeer, barer og restauranter lukket, og regeringen truer med at indføre ekstra straf for dem, der trodser lukkepåbuddet.

Derudover skal turister i en uges tvungen selvisolation, og de risikerer ligesom de øvrige grækere at blive straffet, hvis de bryder retningslinjerne.

Sidst, men ikke mindst, skal turister konstant informere de græske myndigheder om, hvor de bevæger sig hen, når karantænen er slut. Det foregår over tekstbesked.

Grækenland har siden pandemiens begyndelse registreret 267.172 smittede.

Familien til en 38-årig fransk kvinde, der døde af en blodprop efter at have fået AstraZenecas vaccine mod coronavirus, har indbragt sagen hos anklagemyndigheden i Toulouse i det sydvestlige Frankrig.

Det oplyser familiens advokat fredag.

Indtil videre er den klage, der er indgivet, ikke rettet mod nogen person, virksomhed eller myndighed. Det er efter fransk praksis muligt at vente med det, indtil sagen er efterforsket nærmere.

Familien er i første omgang ikke ude efter erstatning eller at placere et ansvar, siger advokaten, Etienne Boittin.

- De ønsker simpelthen forklaringer og klarhed over, hvad der er sket, siger han.

Den afdøde 38-årige kvinde var socialarbejder og arbejdede på en institution for handicappede.

Hun blev vaccineret med AstraZenecas vaccine i midten af marts. Kort tid efter fik hun det dårligt og blev indlagt på et hospital. Hun døde 29. marts af en blodprop i hjernen.

Målet med at indbringe sagen ved anklagemyndigheden er at få efterforsket sagen og få et ligsyn, "så vi kan vide, om denne vaccine kan have spillet en rolle i hendes død", siger Boittin.

Frankrig er et af flere europæiske lande, der nu har genoptaget brugen af AstraZenecas vaccine, efter at den blev sat i bero. Det skete efter flere alvorlige blodpropper hos personer, der havde fået vaccinen.

Der er hidtil ikke konstateret en sammenhæng mellem vaccinen og de blodpropper, som nogle af de vaccinerede er blevet ramt af.

I en nylig rapport fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) er der omtalt 45 dødsfald og 258 alvorlige tilfælde af blodpropper hos personer i EU- og EØS-landene, der har fået AstraZenecas vaccine frem til 11. marts.

EMA fastholder, at vaccinen er sikker, og at fordelene ved den opvejer ulemperne.

Anholt er populær blandt turister i påskeferien, og flere turister er lig med større risiko for coronasmitte.

Det har ø-læge Anders Fjendbo Jørgensen måttet konstatere:

- Der har været flere tilfælde blandt turisterne herover i påsken, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Lægen vil ikke umiddelbart afsløre, hvor mange der er testet positive, men det er mere end én, siger han.

Tilfældene er fundet ved, at turister har ladet sig teste hos lægen, der står for coronatest på øen.

Ifølge Anders Fjendbo Jørgensen har der ikke været coronatilfælde på Anholt siden december eller januar.

Men man er klar til at håndtere smittede på øen, lyder det fra Anders Fjendbo Jørgensen:

- Vi har et hus, hvor vi kan sætte folk i isolation. Hvis man ikke har symptomer, kan man også være i selvisolation i eksempelvis et sommerhus i syv dage. Så får man varer bragt til postkassen, siger lægen.

På trods af at coronasmitten er tilbage på Anholt, tager lægen situationen med ro. Mange ældre og sårbare borgere på øen er nemlig blevet vaccineret.

- Vi har vaccineret omkring 50, og det betyder, at de ældre og sårbare er vaccineret. Vores ældre og sårbare er godt beskyttet, men turisterne ved vi selvfølgelig ikke ret meget om, siger Anders Fjendbo Jørgensen.

Lægen fortæller, at en coronasmittet kvinde havde brug for at komme tilbage til fastlandet af familiemæssige årsager.

Her blev der fundet en løsning, hvor kvinden lånte en bil af én af beboerne på Anholt. I den kunne hun køre ombord på færgen og blive i bilen under overfarten, så hun undgik kontakt med de øvrige passagerer.

- Vi må jo til tider improvisere lidt, siger Anders Fjendbo Jørgensen.

Hos borgerforeningen er formand Karen Konge tryg ved situationen. Hun var med til at skaffe bilen, så den coronasmittede kvinde kunne komme tilbage til fastlandet:

- Jeg synes, det er blevet håndteret så professionelt, som det kan. Så jeg er helt rolig, siger Karen Konge til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun er glad for, at mange af påskens turister på Anholt lader sig teste, når de kommer til øen:

- Det er flot, at man tager det ansvar og bliver testet, siger hun.

Fra ø-lægen lyder der dog også en klar opfordring til turisterne: De skal huske retningslinjerne, selvom de er på ferie.

- Vi har lidt besvær med, at folk ikke tager hensyn nok. Folk er på ferie, og der glemmer de alting, siger Anders Fjendbo Jørgensen.

Ishøj Kommune er igen den kommune i Danmark, der har det højeste incidenstal.

Kommunen har 406,8 smittede pr. 100.000 indbyggere den seneste uge. Det er næsten dobbelt så højt som nummer to på listen, der er Halsnæs med et incidenstal på 255,7.

Det er langtfra første gang, at Ishøj Kommune ligger i toppen af listen over kommuner med flest smittede.

Og derfor åbner borgmester Ole Bjørstorp fra Ishøjlisten nu op for, at staten kan gå ind og gøre noget ved de høje smittetal.

- Hvis vi skal sætte hårdt ind, må staten gå ind og lave forbud og nedlukninger af nogle områder i Ishøj. Når tallene er så høje, er vi nødt til at gøre noget ekstraordinært.

Onsdag 31. marts indgik alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige en aftale om, at kommuner skulle lukke ned automatisk, hvis incidenstallet blev for højt.

Aftalen går på, at når incidenstallet krydser 200, vil det medføre, at restriktioner automatisk bliver indført i kommunen.

Men som et ekstra led i aftalen blev det også muligt at lave restriktioner og nedlukninger helt ned på sogneniveau, hvis incidenstallet krydser 400.

Aftalen træder dog først i kraft 12. april. Ishøjs borgmester er meget bekymret over de høje smittetal, siger han.

- Det er ganske enkelt for højt. Jeg kan ikke give en forklaring på, hvorfor det eksploderer, men det er nok i forbindelse med påsken, hvor mange ikke overholder retningslinjerne, siger Ole Bjørstorp.

Han tror desuden ikke, at smitten i Ishøj når ned på et bedre niveau, inden aftalen træder i kraft 12. april.

- Det bliver svært, men vi må mødes igen efter påske og sætte ind der, hvor vi kan se, at smitten er størst.

I midten af februar var Ishøj Kommune det sted i landet, der havde landets suverænt højeste smittetal set på antallet af indbyggere.

Dengang sagde taskforce-lederen med ansvar for Københavns Vestegn til TV 2, at den høje smitte i Ishøj skyldtes, at folk boede for tæt sammen.

- Mange bor i højhusbyggerier med mange mennesker i de samme boliger, lød det fra Bente Møller.

Derudover var sprogbarrierer også noget, som Bente Møller pegede på, da hun skulle komme med en årsag til de høje smittetal.

- Der bor en del, der har svært ved at forstå anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen. Enten fordi man har svært ved at læse, eller fordi man taler et andet sprog, sagde taskforce-lederen.

Det seneste døgn er der registreret 708 nye smittede med covid-19 i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Én person har mistet livet, mens det totale antal af indlagte ikke har rykket sig siden torsdag, hvor det lå på 211 personer. Heraf ligger 41 på intensiv og 25 i respirator.

Der er blevet foretaget 200.622 PCR-test, hvilket betyder, at positivprocenten ligger på 0,35.

Det er coronavarianten B1525, som seks personer i Svendborg har været smittet med.

Det oplyser John Jensen, sundhedsdirektør i Svendborg Kommune, fredag til DR Nyheder, efter at han er blevet orienteret af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Der var frygt for, at det var en af de mere smitsomme varianter - enten den brasilianske P1 eller den sydafrikanske B1351, der var på spil.

- Den er mindre smitsom end de to andre. Så derfor er det en god nyhed. Vi har indrettet os efter, at det var de to smitsomme varianter.

- Der er derfor håb om, at den har spredt sig mindre, siger John Jensen til DR Nyheder.

Varianten B1525 blev påvist første gang i Storbritannien og Nigeria i december 2020 og i Danmark januar 2021 ifølge Statens Serum Institut (SSI).

Ifølge SSI er der indtil videre intet, der tyder på, at varianten er mere smitsom end den oprindelige virusvariant. Der er heller ikke noget, der indikerer, at den giver et mere alvorligt sygdomsforløb.

Den er efterhånden fundet over hele verden. Der er fundet mindst 61 tilfælde af den i Danmark.

Den brasilianske variant - også kendt som P1 - blev første gang påvist i Danmark i marts.

Den sydafrikanske variant - B1351 - blev første gang fundet i Danmark i januar.

P1 og B1351 er blandt de coronavarianter, som SSI holder særligt øje med.

Det skyldes, at de har en mutation, som studier har forbundet med nedsat følsomhed over for antistoffer.

De vacciner mod coronavirus, der er godkendt til brug i Danmark, ventes at virke, men det kan være med nedsat effekt.

Samtidig har varianterne nogle mutationer, der muligvis kan betyde, at de kan være mere smitsomme.

Nyheden om at Sverige åbnede grænsen for danske turister i onsdags 31. marts, fik næsten Annelise Randløv til at fælde en glædeståre. Hun er frivillig hos Danske Torparer, som er en interesseorganisation for danskere med fritidshus i Sverige.

Og nyheden fik da også danskerne til at starte bilen og køre til Sverige på dagen, hvor grænsen åbnede.

Tal fra Øresundsbroen viser, at 7200 køretøjer onsdag passerede broen med retning mod Sverige - på trods af at rejser til udlandet stadig frarådes. Tallet inkluderer både personbiler, lastbiler og lignende samt pendlere, der hele tiden har haft mulighed for at rejse til Sverige.

Til sammenligning lå antallet samme dag i 2019 - altså dagen før påske - på 13.500 køretøjer. Altså lå trafikken på cirka halvdelen af det normale men selvfølgelig langt højere, end det ellers har været under corona.

Karin Svensson og hendes mand er to af de danskere, som har taget vejen over på den anden side af Øresund. De har i 20 år haft en ødegård i Örkelljunga i det nordlige Skåne.

- Det er simpelthen så dejligt, siger Karin Svensson til TV 2.

De tilbringer normalt 10 ud af 14 dage på ødegården i Sverige og tager kun de resterende fire dage i Danmark for at gå på arbejde.

Karin Svensson og hendes mand frygter dog ikke at blive smittet med coronavirus, mens de er i Sverige, for de pakker bilen hjemmefra med alt, de skal bruge, og bliver i huset, haven og går måske en tur i skoven.

- Så vi er jo ikke i kontakt med nogen heroppe. Vi er selvfølgelig også interesserede i, at pandemien forsvinder, siger hun.

Sverige ændrede indrejsereglerne for rejsende fra Danmark og Norge, så reglerne fra 31. marts var de samme som for andre europæiske lande.

Grænserne til de to nabolande blev i første omgang lukket, fordi man frygtede mutationerne af coronavirus – i særdeleshed den britiske coronamutation.

Men i slutningen af marts vurderede de svenske myndigheder altså, at mutationerne er så udbredt, at risikoen, for at de spreder sig og kommer ud af kontrol, er mindre.

De danske grænser er stadig lukkede for alle uden et anerkendelsesværdigt formål - det gælder også rejsende fra Sverige.

- Den svenske regering har sagt det ganske tydeligt: De ønsker, at grænserne, specielt i Norden, hvor vi har et stort naboskab, skal være så åbne som muligt. Og det mener de også, at de skal være på nuværende tidspunkt, fortæller TV 2s korrespondent i Norden, Jesper Zølck.

Rejser man fra Danmark til Sverige, skal man være opmærksom på, at rejsevejledningen for Sverige og resten af verden fortsat er rød. Der gælder ikke undtagelser for ødegårdsrejser, oplyser Udenrigsministeriet.

Rejser man alligevel ud, skal man testes og isoleres i ti dage ved hjemkomst. Isolationen kan afkortes ved en negativ pcr-test taget tidligst på fjerdedagen efter indrejse i Danmark.

Den 1. april byder hvert år på en masse mere eller mindre skøre historier, hvis eneste formål er at drille modtageren og bringe et smil på læben.

Men da Frederiksberg Kommunes borgmester, Simon Aggesen (K), i går delte en aprilsnar på Facebook, der omhandlede coronavirus, blev det ikke modtaget lige godt af alle borgmesterens følgere på det sociale medie.

På det sociale medie bebudede borgmesteren således, at man fremover skulle have et gyldigt coronapas for at komme ind på Frederiksberg, og at såkaldte city-assistenter ville være til stede på alle større indfaldsveje til Frederiksberg for at tjekke disse coronapas.

Den aprilsnar formåede at bringe sindene i kog hos en stor del af Aggesens følgere.

Så meget, at borgmesteren nu beklager sin spøgefulde opdatering om det alvorlige emne over for de borgere, der ikke fandt historien morsom.

- Jeg ville ikke genere eller støde nogen, men humor er som bekendt en svær størrelse nogle gange og især på skrift. Jeg opfattede det som en sjov og uskyldig statusopdatering, og jeg tænkte, at den var så tyk, at den var til at gennemskue. Men derfor kan den altså alligevel godt være svær at modtage i den anden ende, siger Simon Aggesen til TV 2 LORRY og gør i samme ombæring opmærksom på, at der også var en del, der fangede joken og fandt den morsom.

Du kan læse Aggesens aprilsnar herunder:

Men kan du forstå de borgere, der ikke mener, man bør lave sjov med corona?

- Jeg respekterer, at man kan have synspunktet, at man ikke må joke med corona, men jeg synes ikke selv, vinklen var problematisk, og det var derfor, jeg gik ud og skrev den, siger Simon Aggesen.

Simon Aggesens aprilsnar på Facebook har affødt kritiske røster fra brugere i kommentartråden. Her reagerer mange kraftigt på borgmesterens corona-joke, som de ikke kan se det sjove i.

- Jeg kan intet sjovt se i denne aprilsnar. Jeg synes, den er ret upassende for en borgmester at komme med, skriver en person, der får opbakning fra andre brugere på det sociale medie.

- Så længe corona stadig er så alvorligt, at mange erhverv endnu ikke er åbnet, og mange særligt udsatte fortsat ikke er vaccineret, er det efter min mening en seriøst dårlig joke, som langt fra er en borgmester værdig, skriver en anden bruger, hvis kommentar også har fået mange til at reagere.

- Virkelig dårlig aprilsnar! Er borgmesterens situationsfornemmelse smuttet totalt, pointerer en tredje, der får opbakning fra 38 andre brugere i form af et like.

Der er til gengæld også Facebook-brugere, der godt kan se det sjove i Aggesens aprilsnar.

- Tak for at kunne se det sjove i det tragiske. Det er dér, humor er bedst. Glem stivstikkerne. Dem er der rigeligt af nu om stunder, kommenterer en bruger.

- Det var da en rimeligt uskyldig aprilsnar. Bare fordi en mand leverer lidt galgenhumor, så behøver vi jo ikke at hænge ham op i den nærmeste lygtepæl, lyder det fra en anden bruger.

Humor er en svær størrelse, og jeg er da ærgerlig over, at der var nogle, der ikke forstod den

Simon Aggesen (K)

Den blandede modtagelse fik Simon Aggesen til at lave en ny opdatering på Facebook fredag morgen, hvori han gør opmærksom på, at gårsdagens opslag var en joke.

- Der har været delte meninger om, hvorvidt det var en passende aprilsnar. Jeg er selvfølgelig ked af, at jeg stødte nogen, men jeg glæder mig samtidig over de mange, som fik et lille uskyldigt grin. Det trænger vi til i denne tid, skriver Aggesen i opslaget.

I samme opdatering giver han status på de faktiske forhold om corona på Frederiksberg.

Men på trods af kritikken ville han ikke have gjort det anderledes, hvis han kunne gøre det om.

- Nej, det ville jeg nok ikke. Alle, der følger mig, ved, at jeg tager coronasituationen meget alvorligt, og jeg bruger en masse energi på at holde borgerne orienteret om det. Netop derfor tænkte jeg, historien var så tyk, at den var nem at gennemskue, siger Simon Aggesen til TV 2 LORRY og fortsætter:

- Men igen, humor er en svær størrelse, og jeg er da ærgerlig over, at der var nogle, der ikke forstod den.

Simon Aggesen er dog ikke den eneste borgmester fra hovedstadsområdet, som i går kastede sig ud i en aprilsnar om et nyt coronatiltag.

Også Greve Kommune med borgmesteren Pernille Beckmann (V) i spidsen annoncerede således, at de havde indgået et nyt samarbejde med Hjemis om, at sælgerne fremover skulle kvikteste iskøbende borgere.