Ni ud af ti amerikanere skal kunne få tilbudt en coronavaccine inden for de kommende tre uger, lyder målsætningen fra præsident Joe Biden og hans regering.

Det siger Biden i en udtalelse mandag aften dansk tid.

- Vores arbejde er langt fra slut. Krigen mod covid-19 er langt fra vundet, siger han på amerikansk tv.

Målet er at tilbyde vaccination til 90 procent af den voksne befolkning inden 19. april.

Men det er stadig en stor opgave at sikre, at alle, der er berettiget til en vaccination, reelt kan blive vaccineret.

Derfor bliver der nu endnu flere steder, hvor man kan få sit stik.

Amerikanere kan blive vaccineret på apoteker

I forvejen kan amerikanerne blive vaccineret på omkring 17.000 apoteker rundt om i landet. Det bliver nu udvidet til 40.000 apoteker.

Målet er, at ingen skal køre længere end fem mil (otte kilometer) for at komme til et vaccinationscenter.

Desuden vil der blive oprettet flere store vaccinationscentre rundt om i USA.

Samtidig vil der være transportordninger for ældre eller andre, der ikke selv kan komme til et apotek eller et vaccinationscenter.

De nye tiltag kommer samtidig med, at direktøren for USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC), Rochelle Walensky, sagde til amerikanske medier, at hun har en følelse af "forestående undergang".

- Vi har så meget at se frem til, så meget potentiale og grund til håb. Men lige nu er jeg bange, siger hun.

Stigende smittetal

Smittekurven har været flad i flere uger, men er nu i stigning igen.

De seneste tal viser, at der dagligt har været knap 60.000 nye tilfælde i gennemsnit på ugebasis. Det er en stigning på ti procent sammenlignet med en uge tidligere.

I sin tv-tale kritiserer Biden den "hensynsløse adfærd", han har set i de seneste uger, som vil føre til flere nye smittetilfælde.

Det menes at være en henvisning til de mange tusinde unge amerikanere, der er samlet til påskeferie i blandt andet Miami, hvor de fester uden afstand og mundbind.

- Vi befinder os i en kamp om liv og død med virusset, der spreder sig hurtigt. Antallet af smittetilfælde stiger igen, siger Biden.

Tal fra CDC viser, at der er givet næsten 145 millioner vaccinationer til dato.

Over 28 procent af USA's befolkning har fået mindst én vaccination mod coronavirus. Knap 16 procent er færdigvaccineret.

Knap halvdelen af alle over 65 år er færdigvaccineret, viser tallene fra CDC.

Til sammenligning var 6,3 procent af den danske befolkning færdigvaccineret mandag.

I begyndelsen af måneden proklamerede Texas' republikanske guvernør, Greg Abbott, at han ville ophæve alle coronarestriktioner i delstaten.

Restriktionerne var skidt for økonomien, og derfor var mundbind ikke længere et krav, og forretninger og restauranter kunne vende tilbage til normalen uden kapacitetsbegrænsninger per 10. marts.

Kritikken haglede ned over guvernøren, og mange frygtede, at det ville føre til en voldsom smittestigning i landets andenstørste delstat.

Blandt kritikerne var præsident Joe Biden.

- Det sidste, vi har brug for, er neandertaler-tænkning, udtalte han i den forbindelse.

Smitten falder

Men smitten er ikke eksploderet i Texas – tværtimod. Den seneste uge er 3774 personer blevet testet positive for covid-19 om dagen i gennemsnit i delstaten. Det er et fald på 17 procent i forhold til for to uger siden.

Og antallet af indlagte med covid-19 i Texas er på det laveste niveau i seks måneder, ifølge tal fra New York Times.

Coronasituationen er altså umiddelbart bedre end før ophævelsen af restriktionerne.

Dansk ekspert: Smittestigning kan komme med forsinkelse

Umiddelbart ville man forvente at kunne se effekten af genåbningen i smittetallene på nuværende tidspunkt, vurderer Flemming Konradsen, der er professor i Global Sundhed ved Københavns Universitet.

At smitten ikke er steget endnu kan blandt andet hænge sammen med, at texanerne måske i nogen grad stadig efterlever de gamle restriktioner, mener han.

- I Florida så man i hvert fald tidligere, hvordan folk droppede alle restriktioner, og det førte til en hurtig stigning i smitten, siger Flemming konradsen.

Knap 25 procent har fået det første vaccinestik i Texas, og selvom det ikke er nok til en form for flokimmunitet, så kan det også have en dæmpende effekt på smittespredningen, vurderer Flemming Konradsen.

Han understreger dog, at smittestigningen kan komme med en vis forsinkelse, det har man eksempelvis tidligere set i Indien.

- Det kan variere, hvornår det indtræffer. En smittestigning kan eksempelvis blive sat i gang af en større religiøs begivenhed eller et sportsarrangement, der ender med at være en supersprederbegivenhed. Så kan kombinationen af manglende restriktioner og nye mere smitsomme varianter få smitten til at stige kraftigt, siger Flemming Konradsen.

Smitten stiger på nationalt plan

Selvom der er fuld damp på vaccineudrulningen i USA - omkring 2,5 millioner amerikanere bliver vaccineret om dagen - så stiger smitten, hvis man ser på alle 50 delstater.

I gennemsnit blev 63.000 personer testet positive om dagen den seneste uge. Det er en stigning på 16 procent i forhold til ugen før, ifølge den amerikanske tv-station CNBC.

Det er en bekymrende situation, lyder det fra Dr. Rochelle Walensky, der er direktør ved Center for Sygdomskontrol og forebyggelse i USA.

- Jeg er dybt bekymret for denne udvikling. Vi har set hospitalsindlæggelser gå fra at falde til at stagnere til at stige. Vi ved fra tidligere, at hvis vi ikke sætter ind nu, så vil epidemikurven bevæge sig op igen, udtalte hun på et pressemøde i Det Hvide Hus i weekenden.

Omkring 550.000 er døde i USA med covid-19.

Knap 50.000 af dem i Texas, hvilket placerer dem på en trist tredjeplads over delstater med flest døde i USA, kun overgået af New York og Californien.

Træthed, koncentrationsbesvær og åndenød. Det er nogle af de senfølger, som covid-19-patienter døjer med efter at være blevet smittet med virussen.

Men nu står de danske læger over for et muligt gennembrud i forhold til, hvad der forårsager senfølgerne.

For ifølge professor og ledende overlæge ved Aarhus Universitetshospital Lars Østergaard er der nemlig noget, der tyder på, at tidligere coronapatienter ikke får dannet energi nok ud fra den mængde ilt, der er i blodet.

- Det ser ud til, at patienterne får en eller anden udtrætning i nogle af organerne. Derfor prøver vi at rette vores undersøgelser mod netop det, siger Lars Østergaard til TV 2.

På Aarhus Universitetshospital er de derfor i gang med at kortlægge, hvad denne udtrætning er forårsaget af, og indtil videre har tre mulige forklaringer vist sig at være plausible.

Det forårsager trætheden

Først og fremmest kan den manglende energidannelse og deraf senfølgerne skyldes, at energifabrikkerne i kroppen er sat ud af funktion, forklarer Lars Østergaard.

Men det kan ifølge overlægen også være en konsekvens af, at blodet ikke kommer ud til cellerne i kroppen, fordi der er små blodpropper i karrene.

Og afslutningsvis mener han, at immunsystemet kan have ødelagt muligheden for at danne energi ud fra ilten i blodet.

Det har været et mareridt for familien

Heidi Kærgaard Birkmann, senfølgepatient og social- og sundhedsassistent

Lars Østergaard kalder dog stadig senfølgerne for lidt af et mysterium og understreger, at der fortsat er mange uafklarede spørgsmål.

- Det er jo en helt ny sygdom. Derfor er det lidt som en medicinsk ufo, som vi nu prøver at finde ud af, hvad egentlig er for noget, siger han.

- Man magter bare ikke noget

En af dem, der har mærket senfølgerne på egen krop, er social- og sundhedsassistent Heidi Kærgaard Birkmann.

I foråret blev hun smittet med covid-19 gennem sin arbejdsplads, og i efteråret begyndte senfølgerne for alvor at sætte ind.

Heidi Kærgaard Birkmann oplevede at være træt, som hun aldrig har været det før. Hun fik svært ved at koncentrere sig, og hendes lunte blev kortere.

- Det har været et mareridt for familien, fordi jeg har været så uoplagt. Man magter bare ikke noget, fortæller social- og sundhedsassistenten til TV 2.

Til sidst blev Heidi Kærgaard Birkmann i januar henvist til en senfølgeklinik gennem Regionshospitalet Herning.

Det gør hende til én blandt i alt 1800 danskere, som er blevet henvist til specialistbehandling på grund af coronasenfølger.

Etableret senfølgeklinikker

Netop fordi så mange covid-19-patienter oplever at få invaliderende senfølger, har man flere steder i landet oprettet senfølgeklinikker.

På Aarhus Universitetshospital, hvor Lars Østergaard arbejder, har de haft 258 henvisninger med senfølger siden 1. februar 2021. Det oplyser Region Midtjylland til TV 2.

I Region Syddanmark hvor man har etableret to senfølgeklinikker for covid-19 i henholdsvis Odense og Kolding, har man modtaget i alt 149 henvisninger siden 1. november 2020. Regionen oplyser til TV 2, at der henvises 10-15 nye senfølgepatienter hver uge.

Lars Østergaard fortæller, at det er utrolig vigtigt at anerkende, at patienterne er syge og har en sundhedsmæssig udfordring.

- Dernæst kan man begynde at lave noget genoptræning, og så kunne det være rart at få nogle behandlinger, der kan fjerne tilstanden, fortæller han.

I gang med at sætte forsøgsprojekter op

Heidi Kærgaard Birkmann er på nuværende tidspunkt sygemeldt på tredje uge. Men efter at være blevet henvist til en senfølgeklinik ser fremtiden pludselig meget lysere ud, fortæller hun.

For ikke nok med, at klinikken har givet hende nogle konkrete værktøjer, såsom at hvile dagligt og huske at holde hjernepauser, så satte de for første gang ord på, hvad det er, hun går igennem.

- Det er en kæmpe lettelse, understreger hun.

Ifølge Lars Østergaard får de fleste patienter det heldigvis langsomt bedre og bedre, men han påpeger, at der stadig er nogle, som bliver ved med at være plaget af deres senfølger.

På Aarhus Universitetshospital er de derfor i gang med at sætte nogle forsøgsprojekter op, hvor de vil behandle med noget, der kan stimulere energidannelsen i cellerne.

Overlægen håber, at det kan hjælpe de patienter, som er nødt til at blive henvist til en senfølgeklinik for at komme tilbage til en normal hverdag.

En teknisk fejl hos SSI resulterede mandag eftermiddag i fejl på figurer og kort i forbindelse med de daglige coronatal.

- Grundet tekniske udfordringer er der flere af figurerne og kortene på dashboardetet, som ikke er retvisende. Der arbejdes hurtigst muligt på en løsning. Nøgletallene er korrekte, siger pressemedarbejder i SSI Lotte Ustrup til TV 2.

Fejlen betød, at Samsø Kommune blev fremhævet som den kommune med højst incidenstal i landet.

Oplysningen om at der var 16 smittede på øen, svarende til 437,8 per 100.000 tilfælde, var altså en fejl, som nu er rettet. Der er fortsat nul smittede på Samsø.

Det er Ishøj Kommune med et incidenstal på 376,2, der topper listen over kommuner med højest incidens. Herefter følger Brøndby Kommune og Høje-Taastrup Kommune med incidenstal på henholdsvis 246,1 og 233,1.

På landsplan er der registreret 679 nye coronasmittede i 138.662 PCR-test.

Det viser dagens tal fra Statens Serum Institut. Antallet af indlagte med corona er mandag steget med 16 til 216.

På landets hospitaler er der nu 216 patienter indlagt med coronavirus. Det er en stigning på 16 personer i forhold til søndagens opgørelse.

Forventet stigning, mener ekspert

Et dødsfald er registreret de seneste 24 timer. Dermed er der nu i alt 2415 personer, der er døde i Danmark, mens de har været smittet med virussen.

Udviklingen er helt som ventet, siger Troels Petersen, der er lektor ved Niels Bohr Instituttet og medlem af en ekspertgruppe i Statens Serum Institut, som fremskriver epidemiens udvikling.

- Vi er på vej svagt opad, men jeg får ikke den tanke, at det er ved at stikke af. Det følger foreløbigt forventningerne meget fornemt.

- Det er udtryk for den kalkulerede risiko, vi har valgt at tage med den begyndende genåbning af samfundet, siger han til Ritzau.

Der er også foretaget 72.402 kviktest siden søndag, oplyser SSI. Her fremgår det imidlertid ikke, hvor mange af testene der har været positive.

Prins Christian skal give sit kirkelige ja 15. maj klokken 15, hvor han konfirmeres i Fredensborg Slotskirke.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

- Konfirmationen vil efterfølgende blive fejret privat med respekt for de gældende restriktioner, skriver kongehuset.

Prins Christian, der er kronprinsparrets ældste barn og nummer to i tronfølgen efter sin far, skulle egentlig have været konfirmeret sidste år, men det blev udskudt på grund af coronavirus.

Slotskirken har dannet rammet om flere kongelige konfirmationer gennem tiden. Det var også i Fredensborg Slotskirke, at prinsens far, kronprins Frederik, blev konfirmeret for 40 år siden - 28. maj 1981.

Corona har været en kæp i hjulet

Coronapandemien har påvirket prinsen det seneste år.

I marts 2020 måtte kronprinsfamilien rejse hjem fra Schweiz før tid, hvor prins Christian og hans tre yngre søskende var på et 12-ugers ophold på en international skole.

Og i juni kom beskeden fra kongehuset om, at det havde truffet en svær beslutning om at udskyde prins Christians konfirmationen et år.

Prinsen har også oplevet virussen på egen krop.

Den 15-årige prins Christian blev testet for covid-19 efter et udbrud på sin skole, Tranegårdskolen i Hellerup, og den var positiv.

Han gik i isolation i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg med resten af kronprinsfamilien.

Dronningens fødselsdagsfejring blev aflyst

Prinsens farmor, dronning Margrethe, har også været ramt af pandemien og måtte i 2020 aflyse fejringen af sin 80-års fødselsdag. En stor fest og flere arrangementer blev aflyst.

Hun har fødselsdag 16. april, men også i år bliver den holdt på lavt blus, har kongehuset fortalt.

Under normale omstændigheder plejer dronningen at blive mødt af glade mennesker på Amalienborg Slotsplads, når livgarden skifter vagt klokken 12.

Men i år kommer hun ikke som vanligt ud på balkonen og vinker.

I stedet bliver hun fejret ved en privat fødselsdag på Fredensborg Slot.

Motionsløbet Royal Run, hvor kronprins Frederik og kronprinsesse Mary plejer at løbe med, blev aflyst sidste år på grund af coronavirus, og i år er det udsat til september.

Antallet af coronaindlagte presser hospitalerne i Paris i en grad, så hospitalerne kan blive nødt til at afvise patienter, der har brug for intensivbehandling.

Sådan lyder advarslen fra 41 parisiske hospitalers krisedirektører i et åbent brev. Brevet er udgivet i avisen Journal du Dimanche.

- Vi kan ikke forblive stille uden at forråde den ed, som vi engang aflagde, hedder det med henvisning til lægeløftet.

Krisedirektørerne tilføjer, at de forbereder sig på at skulle udvælge, hvem der får lov at få intensivbehandling.

- Denne prioritering vil påvirke alle patienter - både med og uden covid-19 - særligt hvad angår voksne patienters adgang til intensivbehandling, skriver de.

De skriver videre, at de aldrig før har været i sådan en situation som nu. Og at udvælgelsen allerede er begyndt, fordi nogle hospitaler er tvunget til at udsætte kirurgiske indgreb.

- Disse aflysninger vil intensivere de kommende dage, hvor det snart kun er absolutte nødsituationer, som skånes.

Macron afviser ny nedlukning

Antallet af coronaindlagte i Frankrig er søndag steget til det højeste niveau i år. Det viser data fra sundhedsministeriet.

4872 coronapatienter er på intensiv. Det er tæt på samme niveau som i november, hvor Frankrig var midt i en anden bølge.

Sidste forår stod det dog absolut værst til. Her havde Frankrig under den første nedlukning mere end 7000 patienter på intensivafdelinger.

Læger siger, at intensivafdelinger i de hårdest ramte regioner - såsom Paris - kan nå bristepunktet under den tredje bølge.

Præsident Emmanuel Macron har i denne uge forsvaret beslutningen om ikke at indføre en tredje national nedlukning.

19 departementer i Frankrig er dog lukket delvist ned med udgangsforbud og kun madforretninger, der har åbent.

4,4 millioner smittetilfælde

TV 2's korrespondent Ulla Terkelsen påpeger, at denne coronabølge er anderledes:

- Hvor det tidligere var ældre og kronikere, der blev syge, indlagt og døde, er det nu sunde, yngre mennesker, der bliver smittet, ikke kan klare det og ender på intensivafdelingen, siger hun.

Der har været 4,4 millioner smittetilfælde i Frankrig, mens dødstallet er på 93.378 siden pandemiens begyndelse.

I de seneste tre uger er der i gennemsnit konstateret 34.640 nye coronatilfælde dagligt i Frankrig. Det er 64 procent flere end det hidtil højeste gennemsnitlige antal, der blev målt i november sidste år.

Lunar har rundet en kvart million kunder. Microsoft på vej med transkription i realtid i Teams. Rekord i svindelsager i netbank i Danmark. Venezuela raser efter Facebook har lukket for præsidentens konto. IBM står bag USA’s første vaccine-pas. Japan på vej med vaccinepas.