Dagens coronatal viser 1210 bekræftede tilfælde med smitte, hvilket er markant højere end de seneste dage. Men det skyldes en registrering af tidligere PCR-tests fra private testudbydere.

Det skriver Statens Serum Institut på dets hjemmeside.

Ser man bort fra disse ekstra PCR-tests, så er dagens smittetal 772. De 772 positive resultater er fundet i 158.909 prøver, hvilket vil sige, at 0,49 procent af prøverne har været positive.

For tredje dag i træk stiger antallet af coronaindlagte, denne gang med 10 til 226. Derudover er to døde med covid-19 siden mandag.

Kontakttallet er 1,1

Tirsdag skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) desuden på Twitter, at det seneste kontakttal er opgjort til 1,1. Det er det samme som for en uge siden.

Det betyder helt konkret, at epidemien er i svag vækst.

Med et kontakttal på 1,1 vil 100 smittede i gennemsnit give smitten videre til 110 andre.

- Hurtige og effektive lokale nedlukninger er nøglen til at holde epidemien i kontrol, mens vi genåbner gradvist, skriver Heunicke i sit tweet.

Ifølge lektor i matematisk epidemiologi Viggo Andreasen, bakker de seneste dages coronatal op om sundhedsministerens tweet.

Det siger Viggo Andreasen, som er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

- Det bekræfter det billede vi har haft de seneste uger af, at der er en let stigning i epidemien, siger han.

- Det er en kombination af, at den engelske variant er den dominerende - og den er mere smitsom og har nemmere ved at sprede sig - og så de genåbninger, vi har foretaget, siger han.

Påsken og smittetal truer genåbning

Viggo Andreasen mener, at det bliver spændende at se, hvad effekt påsken har på smittetallene. At vi måske må revidere genåbningsplanen, når vi kommer længere frem.

Ikke den åbning, der er planlagt til lige efter påske, for det er der ikke basis for nu, mener han. Men det kan blive aktuelt med den næste.

- De stigende smittetal kombineret med, at der er stor usikkerhed på, hvad påsken bringer, gør, at det er spændende at se, hvordan smittetallene ser ud efter påske, siger han.

- Som jeg ser det, kunne man nemt komme i en situation, hvor vi må aflyse den næste genåbning, siger han.

Der er også foretaget 125.935 kviktest i løbet af det seneste døgn. SSI oplyser ikke, hvor mange af disse der har vist et positivt resultat.

Kviktest er de test, hvor man typisk ikke behøver at bestille tid, og hvor man bliver podet i næsen.

Yderligere to personer smittet med coronavirus er døde. Dermed er i alt 2417 personer herhjemme nu døde, mens de har været smittet.

De danske myndigheder har siden slutningen af sidste år været i gang med at vaccinere befolkningen mod coronavirusset.

De seneste tal fra SSI viser, at 373.611 personer har fået to vaccinestik og på den måde er færdigvaccinerede. Det svarer til 6,4 procent af befolkningen.

Tæller man de personer, der som minimum har fået et vaccinestik, sammen, er der tale om 709.298 personer. Det er 12,1 procent af befolkningen.

31 personer har fået alvorlige og sjældne blodpropper i hjernen, og heraf er ni døde efter at have modtaget AstraZenecas vaccine i Tyskland.

Det viser data fra Paul Ehrlich-instituttet, skriver den tyske avis Der Spiegel.

Ud af de 31 tilfælde var 29 kvinder og to mænd. Kvinderne var i alderen 20 til 63 år. De to mænd var henholdsvis 20 og 63 år.

Der er endnu ikke påvist nogen direkte sammenhæng mellem dødsfaldene og AstraZeneca-vaccinen. Det skal nu undersøges nærmere.

Hospitalerne i delstaten Berlin har samtidig indstillet udrulningen af AstraZeneca til kvinder under 55 år. Samme beslutning traf de canadiske myndigheder mandag ud fra et forsigtighedsprincip.

Flest kvinder har fået stik

Flere end 2,7 millioner tyskere har fået mindst et stik med vaccinen fra AstraZeneca.

Robert Koch-instituttet oplyser til Der Spiegel, at to tredjedele af dem er kvinder under 70 år. 58 procent er kvinder under 60 år.

Overvægten af kvinder blandt de vaccinerede skyldes, at flere kvinder arbejder i sundhedssektoren, hvor frontpersonalet er blevet vaccineret mod coronavirus.

I første omgang var det kun tyskere under 65 år, der blev tilbudt en vaccination med AstraZenecas vaccine.

Den beslutning – som man også tog i Danmark – skyldtes, at der ikke var tilstrækkelig data fra de kliniske test i den ældste aldersgruppe.

Men nu er anbefalingen altså ændret i enkelte tyske delstater.

"Effektiv og sikker"

I kølvandet på at en række europæiske lande – heriblandt Danmark – satte den svensk-britiske vaccine på pause, satte også Tyskland vaccinen på pause.

Men da det europæiske lægemiddelagentur, EMA, erklærede vaccinen for "effektiv og sikker", genoptog Tyskland udrulningen. Vaccinens fordele opvejede risikoen, lød det.

Danmark og Norge har som de eneste to lande stadig bremsen i i forhold til AstraZenecas vaccine. Her går pausen til og med uge 15.

I mellemtiden undersøger myndighederne – både de danske og europæiske – om der er en sammenhæng mellem vaccinen og de alvorlige og sjældne blodpropper.

Fra et lægemiddelfagligt perspektiv er vaccinen stadig en sikker vaccine, lød det i sidste uge fra Tanja Lund Erichsen, som er enhedschef i Lægemiddelstyrelsen:

- Men det kan ikke udelukkes, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og det usædvanlige sygdomsbillede med et lavt antal blodplader og blodpropper, sagde hun på et pressemøde om AstraZeneca-pausen.

Coronaepidemien er stadig svagt stigende i Danmark.

Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Det gør han med henvisning til det senest opgjorte kontakttal, der er 1,1. Det er det samme som for en uge siden, hvor det ligeledes var 1,1.

Lokale nedlukninger er nøglen

Med et kontakttal på 1,1 vil 100 smittede i gennemsnit give smitten videre til 110 andre. Dermed tiltager epidemien.

- Hurtige og effektive lokale nedlukninger er nøglen til at holde epidemien i kontrol, mens vi genåbner gradvist, skriver Heunicke i sit tweet.

Han tilføjer, at det er særligt vigtigt, at alle holder fast i de gode vaner hen over påsken.

Efter påsken - mere præcist 6. april - indledes næste del af den langsigtede genåbning af landet. Her får blandt andet frisører lov til at genåbne.

Sidste år registrerede Giftlinjen på Bispebjerg Hospital en helt ny type skader forårsaget af misbrug af lattergas.

- Det er unge, der har inhaleret direkte fra de store blå gasflasker, og de har symptomer på forfrysningsskader i mund og svælg. Det er ikke noget, vi har set tidligere, siger overlæge på Giftlinjen Dorte Fris Palmqvist.

- Gassen er jo under tryk i flasken. Når den så bliver inhaleret, så sker der er kuldeudvikling - og det er så det, der forårsager de her forfrysningsskader, siger Dorte Fris Palmqvist.

For at komme det stærkt voksende misbrug af lattergas blandt unge til livs, indførte Folketinget sidste år ny lovgivning, mere kontrol og store bøder for salg til private.

I dag er det forbudt at sælge lattergaspatroner til unge under 18 år, og det er kun tilladt at købe to små patroner af gangen for voksne. Samtidig er det nu helt forbudt at sælge de store lattergasbeholdere til private.

Alligevel er det de store lattergasbeholdere, som nu volder nye problemer.

- I værste fald er der også en risiko for - fordi det er under tryk - at du kan få skader nede i luftvejene, siger Dorte Fris Palmqvist, som fastlår, at alle måder at misbruge lattergas på er risikable.

I værste fald er der også en risiko for - fordi det er under tryk - at du kan få skader nede i luftvejene

Dorte Fris Palmqvist, Overlæge Giftlinjen

- Uagtet om du tager lattergassen fra en ballon eller en blå flaske, så vil der være risiko for iltmangel, fordi du fortrænger den ilt, der er nede i lungerne. Du vil også have risiko for, at du får nerveskader, siger hun.

Skadevirkninger efter indtag af lattergas

I 2018 fik Giftlinjen 39 henvendelser om skadevirkninger efter indtag af lattergas, mens tallet i 2019 lød på 62 henvendelser.

Sidste år - i 2020 - var tallet helt oppe på 90 henvendelser.

Størstedelen af dem inden den ny lov trådte i kraft 1. juli.

Men som noget helt nyt drejede mange af henvendelserne om skadevirkninger efter indtag af lattergas sig sidste år sig om fryseskader i mund og svælg.

Blå lattergasflasker mange steder i byens rum

Fra Nørrebro til Valby, Amager Strand, Humlebæk, Mørkhøj, Brønshøj og Vanløse melder en lang række borgergrupper på Facebook om et nyt fænomen.

De store blå lattergasflasker som er henkastet på gader og stræder og i naturen.

- Jeg synes, det er noget svineri, lyder det fra Gitte Nissen, da vi møder hende i Vanløse.

Hun er ved at aflevere fire af de store blå lattergaspatroner i et aflåst skab med farligt affald.

- De lå og flød på gaden. Det er den nye måde, de sniffer lattergas på. De kan ikke længere få de små grå patroner. Og det er altså et villakvarter med mange børn i nærheden. Tænk, hvis de kommer forbi og tænker - det skal vi da lige prøve, siger Gitte Nissen.

De ligger alle mulige steder. I gågaden, på parkeringsarealer, i naturen. Og vi finder dem også ved til- og frakørslen til motorvejen, hvor de bærer tydeligt præg af at være kastet ud af en bil

Klaus Kiær, Ballerup

Også i Ballerup er de store blå beholdere med lattergas et omfattende problem.

- Det er ret vildt, siger Klaus Kiær, som er initiativtager til netværket NatureSays#Metoo – en gruppe mennesker som frivilligt fjerner affald i naturen.

Tidligere var de små lattergaspatroner i mange spande og kilovis en del af problemet. I dag er det næsten udelukkende de store blå.

Som dokumentation fremviser Klaus Kiær tre indkøbsvogne, som er propfyldte med de store lattergasbeholdere.

- Dem har vi samlet sammen på bare et år. Jeg tror, at der er omkring 3-400. Og vi har afleveret et lignende antal på genbrugspladsen. Og så er der andre frivillige – uden for vores netværk, som også samler dem op. Så samlet set er vi på den anden side af tusind, siger Klaus Kiær.

Hvor finder I dem henne?

- Alle mulige steder. I gågaden, på parkeringsarealer, i naturen. Og vi finder dem også ved til- og frakørslen til motorvejen, hvor de bærer tydeligt præg af at være kastet ud af en bil, siger Klaus Kiær.

Handlen foregår over nettet

Det er altså fortsat muligt for unge at skaffe lattergas i store mængder.

Vores research viser, at meget af handlen foregår ulovligt via nettet.

Og selvom de fleste overholder loven, er der fortsat kiosker i Lorryland, som på trods af forbuddet fortsat sælger de store blå lattergaspatroner.

Vi kunne uden problemer selv købe en stor, blå lattergasbeholder i en kiosk på Frederiksberg, mens to andre kiosker - en på Nørrebro og en i Vanløse - fortæller, at de sælger dem, men ikke har dem på lager i øjeblikket.

Vi har efterfølgende rettet henvendelse til ekspedienten i kiosken på Frederiksberg, men han ønsker ikke at lade sig interviewe.

Vaccinen mod covid-19 fra virksomheden AstraZeneca skifter navn til Vaxzevria.

Det fremgår af Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA's) hjemmeside og bekræftes også af den svenske lægemiddelstyrelse, Läkemedelsverket.

Før hed vaccinen ganske enkelt COVID-19 Vaccine AstraZeneca, og som sådan er der ikke ændret noget ved selve vaccinen:

- Navneændringen medfører ingen andre ændringer, men det er vigtigt, at vaccinegivere i regionerne er opmærksomme på ændringen, da produktinformation, mærkning og emballering kan se anderledes ud, skriver svenske Läkemedelsverket.

Sat på pause i Danmark

Vaccinen fra AstraZeneca har været sat på pause i Danmark siden 11. marts, hvor de danske myndigheder modtog indberetninger om alvorlig sygdom blandt nyvaccinerede, hvilket også er blevet observeret i flere andre lande. Også i andre lande har vaccinen været sat på pause.

De alvorlige symptomer er endnu ikke påvist at stamme fra vaccineringen.

Ifølge virksomheden bag er navneskiftet udramatisk og hører ikke sammen med den negative omtale:

- Der er ikke noget specielt i det her. Det er bare, at den nu får et produktnavn, siger Jacob Lund, som er AstraZenecas kommunikationsdirektør i Norden, til TV 2.

Han sammenligner det med, at vaccinen fra Pfizer-BioNTech for eksempel har fået navnet Comirnaty.

- Det her har været planlagt i mange måneder, og det er helt sædvanligt og også noget, som man ser med de andre vacciner, uddyber Jacob Lund.

Af EMA's hjemmeside fremgår det, at vaccinen fra Pfizer-BioNTech siden godkendelsen i slutningen af december hele tiden har heddet Comirnaty. Til sammenligning er navneændringen for AstraZeneca-vaccinen foretaget 26. marts, som er lige under to måneder efter godkendelsen i EU.

EMA vurderer, at den er sikker

Siden vaccinen blev sat i bero, har de danske myndigheder undersøgt, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og en sjælden kombination af bivirkninger, der kommer til udtryk ved blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader. Men det er altså endnu ikke bevist, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og de yderst sjældne symptomer.

EMA oplyste 18. marts, at der på det tidspunkt ud af næsten 20 millioner vaccinerede var fundet 25 tilfælde med personer, der efter vaccinen havde fået en form for blødning eller blodprop.

EMA vurderede 18. marts, at vaccinen er effektiv og sikker, hvilket fik flere EU-lande til at genoptage brugen af den. Man kunne dog ikke udelukke, at dødsfaldene kan relateres til vaccinen. Også Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at vaccinens fordele overstiger eventuelle risici.

TV 2 forsøger at få en kommentar fra Lægemiddelstyrelsen herhjemme.

Brasilien er hårdt ramt af en ny bølge af smittespredning fra coronavirusset og mandag har landets sundhedsminister henvendt sig til medicinalselskabet Pfizer i et forsøg på at fremskynde levering af 50 millioner doser coronavacciner.

Det oplyser ministeriet mandag ifølge Reuters.

Brasilien har tidligere bestilt 100 millioner doser af Pfizers vaccine.

- Vi er nødt til at udvide vores vaccinationskapacitet nu, sagde sundhedsminister Marcelo Queiroga på et møde mandag med repræsentanter for Pfizer, hvor parterne drøftede en tidsplan for levering af vaccinen.

Oprindelig aftale på 13,5 millioner doser i andet kvartal

Pfizer har tidligere oplyst, at det forventer at indlede leverancerne til Brasilien i løbet af april.

Ifølge den oprindelige aftale mellem parterne vil sundhedsministeriet i Brasilien modtage 13,5 millioner doser i andet kvartal og de resterende 86,5 millioner doser i tredje kvartal.

Kapaciteten i det brasilianske sundhedsvæsen nærmer sig bristepunktet på grund af usædvanligt mange nye smittetilfælde og dødsfald de seneste uger.

Covid-19 er skyld i over 312.000 dødsfald i Brasilien, hvor omkring 12,5 millioner er blevet diagnosticeret med sygdommen.

Brasiliens højreorienterede præsident, Jair Bolsonaro, er blevet kritiseret for sin håndtering af coronakrisen. Sundhedsminister Marcelo Queiroga er den fjerde person på posten, siden udbruddet begyndte for over et år siden.

Sundhedseksperterne i Brasilien er desperate.

- Vi har aldrig før set så voldsomt et sammenbrud af en sundhedstjeneste, siger Ana de Lemos, direktør for Læger Uden Grænser i Brasilien til New York Times.

Brasilien rapporterer nu om flere smittede og flere døde på en enkelt dag end, hvad man har set noget andet sted i verden. I fredags var det over 3.650 døde – næsten en tredjedel af samtlige covid-19-døde på dagen i hele verden.

Efter at man for fem dage siden nåede over 300.000 covid-19 dødsfald, har tallet mandag oversteget 312.000.

Fyldte hospitaler

Samtidig er intensivafdelingerne reelt fyldte på hospitalerne i 16 af landets 26 delstater.

En del er stærkt overfyldte, så de må afvise alvorligt syge patienter, skriver CNN, som i sidste uge viste 12 ambulancer, der holdt uden for et hospital i millionbyen São Paulo og ventede på, at der skulle frigøres senge på hospitalet.

- Hele systemet er på randen af sammenbrud. Folk kommer ind med alvorlig iltmandel og desperat behov for at blive behandlet.

Hospitalsdirektør Paulo Fernando

En amerikansk neurolog, Dr. Miguel Nicolelis, på besøg i São Paulo siger til Huffington Post, at det er den værste tragedie i Brasiliens historie.

Tidsindstillet bombe

Miguel Nicolelis, professor i neurolbiologi ved Duke University i USA, advarer om, at den meget omtalte P1-mutation allerede er en gammel historie:

- Brasilien er er det største laboratorium under åben himmel for mutationer af vira. Det er en tidsindstillet bombe, og uret tikker, siger han.

Eksemplerne er utallige. Selv i de rigeste dele af Brasilien som den sydligste delstat Rio Grande do Sul, der er industrialiseret og meget europæisk, er der alvorlig mangel på senge på det vigtigste hospital.

Direktør Paulo Fernando Scolari på Hospital Restinga e Extremo Sul i hovedstaden Porto Alegre konstaterer:

- Hele systemet er på randen af sammenbrud. Folk kommer ind med alvorlig iltmandel og desperat behov for at blive behandlet.

Bolsonaros ry

Corona-katastrofen har udstillet den brasilianske præsident, som styrer et land, der for bare tre år siden af Verdenssundhedsorganisationen WHO blev udpeget som det bedste land i verden til at sikre befolkningen vacciner.

Men præsidenten, der beundrer USA's tidligere præsident Trump, har flere gange sagt nej til vacciner og foreslået ubrugelige alternativer. Alligevel er landet kommet i gang og har vaccineret 17 millioner og placerer sig dermed på en femteplads i verden, skriver Huffington Post.

Det førende Butantan Institut i São Paulo har også skabt sin egen vaccine, som nu bliver testet. Men det hele er bare for sent. For der er mere end 190 millioner brasilianere, som ikke er vaccineret.

Rigsretssag?

Vreden i befolkningen og blandt læger og sundhedspersonale retter sig derfor mod præsident Jair Bolsonaro. Hans popularitet er nede på cirka 30 procent, viser meningsmålinger. Og nu kommer kravene om en rigsretssag mod præsidenten. TeleSUR viste på Twitter demonstrationer med krav om rigsretssagen allerede i februar.

Samtidig har demonstranter i over 70 byer krævet øjeblikkelige og gratis vaccinationer, skriver TeleSUR.

Selv i USA følger analytikerne nøje med i udsigterne til, at Brasilien pludselig igen kan komme til at stå uden en præsident, hvis kravene om en rigsretssag bliver til virkelighed. Det viser en analyse i Foreign Policy. Så mange øjne er rettet mod magtfordelingen i kongressens kamre i Brasilia.

Valgkampen truer

For vælgerne i Brasilien betyder Bolsonaros uduelige styring af corona-krisen tilmed, at der nu er udsigt til, at tidligere præsident Lula da Silva gør sig parat til at genopstille mod Bolsonaro ved næste års valgkamp til præsidentposten.

Lula har fået sin chance, efter at en række korruptionssager mod ham i sidste måned blev annulleret af en højesteretsdommer. Og i sidste uge tog ekspræsidenten det ekstra skridt at gøre hans kamp mod Bolsonaro til en international sag.

I et interview med tyske Der Spiegel kaldte han katastrofen for ”historiens største folkemord”.

Dette usædvanlige udsagn i et tysk blad brugte Lula til at appellere til Tysklands kansler Angela Merkel om at gå med i angreb mod Bolsonaro. Hvor langt han kommer på den bane er ganske usikkert.

Men hans udfald illustrerer, at corona måske kan vælte en præsident. I hvert fald truer håndteringen af sundhedskrisen nu Brasiliens leder.