Coronakrisen har givet danskerne mere tid til hjemlige sysler, og det har en perle-entusiast udnyttet til at skabe et imponerende værk på tre gange tre meter.

Det kan du læse mere om sidst i denne nyhedsopdatering, men vi begynder med en meget omtalt politisk sag, der har skabt stor røre på Christiansborg.

Velkommen til dagens overblik.

Aftale om Syrien-børn på plads

Efter lang tids tovtrækkeri er der nu faldet en aftale på plads om de meget omdiskuterede børn med tilknytning til Danmark i syriske fangelejre.

Det er målsætningen, at de 19 børn af danske forældre hurtigst muligt skal til Danmark - vel at mærke uden deres forældre, hvis det kan lade sig gøre. Og en ekspertgruppe skal inden 15. maj komme med forslag til, hvordan det praktisk vil kunne lade sig gøre.

Aftalen har skabt splid blandt regeringens støttepartier, da Enhedslisten ikke er en del af planerne. I stedet er Radikale Venstre, SF, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance blevet enige med regeringen.

På trods af intentionerne kan udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ikke love, at børnene i sidste ende lander i Danmark.

- Der er ikke nogen, der bilder nogen ind, at det ikke er kompliceret, siger Jeppe Kofod.

Skandalesag fra Fredericia fortsætter

En anden historie, der også er kompliceret, er den kommunalpolitiske skandalesag fra Fredericia.

Seneste kapitel kom tirsdag, hvor den tidligere kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe blev bortvist fra sit arbejde.

Annemarie Zacho-Broe har været fritaget for tjeneste siden 5. januar, og med dagens udvikling stopper udbetalingen af hendes løn og andre goder derfor med det samme.

Ifølge en advokatundersøgelse har hun haft et tæt forhold til den afgåede borgmester Jacob Bjerregaard (S).

Samtidig er det kommet frem, at Annemarie Zacho-Broe forsøgte at dække over borgmesteren i forbindelse med køb af en attraktiv byggegrund i 2016.

Jacob Bjerregaard (S) trak sig fra borgmesterposten i Fredericia i december 2020.

Omstridt vaccine skifter navn

Gammel vin på nye flasker.

Ifølge Den Danske Ordbog dækker begrebet over "noget allerede velkendt, som man ændrer lidt og forsøger at præsentere som noget nyt".

Og udtrykket er meget passende for dagens tredje nyhed, hvor vaccinen mod covid-19 fra virksomheden AstraZeneca skifter navn til Vaxzevria.

Vaccinen mod coronavirus fra AstraZeneca har været sat på pause i Danmark siden 11. marts, og navneændringen fra den omstridte vaccineproducent får ingen ændringer for selve produktet, lyder det.

Ifølge AstraZenecas kommunikationsdirektør i Norden, Jacob Lund, er navneændringen udramatisk og har været planlagt gennem længere tid.

- Der er ikke noget specielt i det her. Det er bare, at den nu får et produktnavn, siger kommunikationsdirektøren til TV 2.

Manglende coronapas kan give bøder

Mange danskere glæder sig sikkert til, at liberale erhverv som eksempelvis frisører efter planen genåbner efter påske.

Men før kunderne kan få trimmet lokkerne, er der krav om anvendelse af coronapas.

Her skal det kunne dokumenteres, at man enten er vaccineret, har antistoffer eller er blevet testet negativ for coronavirus inden for maksimalt 72 timer.

Og det kan blive en dyr omgang for frisørerne og andre erhvervsdrivende, hvis de ikke tjekker kundernes coronapas.

For små erhvervsdrivende, der defineres om virksomheder med op til ni ansatte, vil det første gang koste 3000 kroner, hvis reglerne ikke følges.

Kæmpe perleplade søger ejer

Vi slutter dagens overblik med en bemærkelsesværdig bedrift.

Under coronakrisens delvise nedlukning af samfundet har mange danskere fået tiden til at gå med at lave perleplader.

Men det er de færreste, der har lavet et lige så stort værk som Charlotte Holbech fra Kastrup.

Hun har samlet set brugt næsten et halvt år på at skabe den samlede perleplade, der måler cirka tre gange tre meter og forestiller de 151 originale Pokémon-figurer.

Charlotte Holbech har ikke plads til at have den overdimensionerede perleplade hængende på sine vægge, så nu søger hun efter én, der vil overtage hendes imponerende værk.

- Det må selvfølgelig gerne være et sted, hvor de har et forhold til Pokémon-figurerne og sætter pris på motivet, siger Charlotte Holbech.

Efter planen skal alle Danmarks sårbare være færdigvaccineret i uge 14.

Men sådan er virkeligheden ikke.

For regionerne kan slet ikke nå at blive færdige med gruppe 5, som består af sårbare, efter den plan, som sundhedsmyndighederne har lavet.

Ingen af de fem regioner har på nuværende tidspunkt planlagt at være færdige med at vaccinere gruppe 5 i uge 14, der slutter 11. april. Det står klart, efter en rundringning TV 2 har lavet til alle regionerne.

- Vi forventer ikke, at alle i målgruppe 5, som ønsker en vaccination, er færdigvaccineret i uge 14, lyder det blandt andet fra Region Nordjylland.

Meldingerne fra regionerne giver ikke grund til bekymring

Enhedschef Steen Dalsgård Jespersen, Sundhedsstyrelsen

I skrivende stund mangler man at færdigvaccinere over 130.000 patienter i gruppe 5. Lidt under halvdelen har ikke fået første stik endnu.

I Region Sjælland har man tider til første stik til alle i gruppen senest 12. april, fortæller læge Britta Ortiz.

- Det vil sige, at afhængigt af hvornår borgerne booker tid, kan gruppe 5 være færdigvaccineret med andet stik primo maj, siger hun.

Sådan ser Sundhedsstyrelsens vaccinekalender ud:

Alle ved, at der er problemer med gruppe 5

For patientforeningerne og lægerne kommer det ikke som nogen overraskelse. Der har nemlig været problemer med udrulningen af vacciner til de sårbare lige fra begyndelsen, lyder det.

- Vi ved alle, der har været problemer med gruppe 5. Det kan alle se. Patienterne har oplevet, at mindre syge end dem er blevet vaccineret først, siger næstformand i Praktiserende Lægers Organisation, Mireille Lacroix.

Myndighederne lukker nu for henvisninger til gruppe 5 med undtagelse af nogle få særlige tilfælde, fordi man anser gruppen som værende færdigvaccineret. Det bekræfter Statens Serum Institut for TV 2.

Men det er fuldstændig skudt ved siden af, at gruppe 5 bliver lukket, fordi der er mange sårbare, der ikke er blevet vaccineret, som nu bliver tabt på gulvet, siger direktør for Danske Patienter, Morten Freil.

- Der er rigtig mange, der henvender sig og siger, at deres læge eller hospitalet har vurderet, at de er i gruppe 5. Men de har ikke hørt noget endnu. Der er noget, der er gået galt, siger direktøren.

Det totale antal af patienter i gruppe 5, der endnu ikke har booket tid, fordi det enten er for besværligt, eller fordi de ikke ønsker en vaccine, var på 35.000 i uge 12, forklarer han.

Og det er sundhedsmyndighederne, der bærer en stor del af ansvaret for det, hvis man spørger Danske Patienter.

- Det er vores klare opfattelse, at man ikke har fået fat på rigtig mange folk, som har udfordringer med at få en vaccine i gruppe 5.

Ændrede strategi midt i kalenderen

I begyndelsen af marts foreslog Danske Regioner en ændring af vaccinekalenderen, der betød, at man efter at have vaccineret de mest sårbare og udvalgte pårørende begyndte at vaccinere efter alder.

Den ændring trådte i kraft 11. marts.

En aktindsigt, som TV 2 har fået, viser, at Sundhedsstyrelsen allerede 4. februar vurderede, at der var problemer i forbindelse med den tidligere vaccinekalender.

Her fremgår det, at man havde forsøgt at indhente data på patienter fra det centrale nationalregister. Men det lykkedes kun at få korrekt data for 60 procent af målgrupperne.

- Sundhedsstyrelsen har på baggrund af valideringen vurderet, at metoden med dataudtræk fra nationale registre til identifikation af patienter i gruppe 5 og 10 ikke fungerer i sin nuværende form og ikke kan erstatte den lægefaglige vurdering, står der.

Det advarede blandt andet PLO om, og ifølge Mireille Lacroix viser det, hvor stor en opgave det er at finde de rette patienter til vaccination, hvis man går efter sårbarhed. Men hvis man skulle finde frem til hver patient manuelt, ville det være ekstremt tidskrævende.

- Vi skal jo også have tid til at kigge på andre patienter, siger Mireille Lacroix .

Danske Patienter mener dog, at det har haft store konsekvenser for mange personer, at man er skiftet til et aldersbaseret system, siger Morten Freil.

- Det er dybt problematisk, når man pludselig ændrer vaccinekalenderen. Alder er den væsentligste risikofaktor, men i aldersgrupperne omkring 50 år og derunder, der er kronisk sygdom også en risikofaktor.

Sundhedsstyrelsen afviser kritik

TV 2 har fremlagt kritikken for Sundhedsstyrelsen. Styrelsen mener ikke, at der er nogen grund til at være bekymret for vaccineplanen, når regionerne oplyser, de ikke er færdige med at vaccinere gruppe 5 i uge 14.

Det siger enhedschef Steen Dalsgård Jespersen i et skriftligt svar.

- Udrulningen for målgruppe 5 forløber nogenlunde som planlagt, og meldingerne fra regionerne giver ikke grund til bekymring for, at målgruppen ikke bliver vaccineret som aftalt, siger enhedschefen.

Desuden siger Sundhedsstyrelsen, at man skal bruge vaccinekalenderen til at give "et øjebliksbillede", og ikke bruge den som en normal kalender.

- Det er vigtigt at huske, at vaccinationskalenderen bygger på prognoser og forventninger om vaccineleverancer, og at disse løbende bliver opdateret, når vaccineproducenternes leveranceplaner bekræftes, siger Steen Dalsgård Jespersen.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om, hvorvidt det er misvisende at sætte en dato for færdigvaccination, hvis den ikke er rigtig. Sundhedsministeriet henviser til Sundhedsstyrelsen.

Fødselsområdet fortjener at blive prioriteret meget højt.

Derfor skal der nu "ruskes op" på området, især når det kommer til fødselsforberedelse og hospitalsophold efter fødslen.

Det er et fuldstændig afgørende øjeblik i livet, når man bliver forældre

Magnus Heunicke (S), sundhedsminister

Sådan lyder det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ved et samråd tirsdag.

- Det er direkte målbart, at en god fødsel hænger sammen med en god forberedelse, siger ministeren.

Derfor skal de forberedende forløb for gravide par blandt andet optimeres, ligesom jordemødrenes kompetencer skal bedre i spil, lyder det.

Komplekse forløb

Det er Enhedslisten og SF, der har bedt ministeren svare på, hvordan han vil forbedre forholdene for fødende – både før, under og efter fødslen.

Forhold, som SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, kalder for "skammelige" for både jordemødre og gravide.

Samrådet kommer, efter en lang række kvinder har fortalt om deres dårlige fødselsoplevelser i det offentlige, hvor mangel på jordemødre og fødestuer har givet anledning til voldsom kritik.

En kritik, Magnus Heunicke er enig i:

- Der er ingen tvivl om, at fødselsområdet fortjener at bliver prioriteret meget højt. Også højere, end det er blevet indtil nu, siger han.

Sundhedsaftale på vej

Flere faktorer gør ifølge sundhedsministeren, at fødselsforholdene trænger til en grundig optimering.

Fødsler er generelt blevet mere komplekse, fødselsforberedelserne er mangelfulde og foregår i for store grupper, og så har coronakrisen forringet fødselsforløbene yderligere – blandt andet fordi alt forberedelse har foregået digitalt.

Desuden er antallet af gravide med underliggende kroniske sygdomme, for eksempel lungesygdomme eller angst, firdoblet de seneste ti år.

- Den gruppe har hyppigere kontroller og behov for øget overvågning, og det er helt naturligt, sådan skal det være, siger ministeren.

Men det kræver nye ressourcer, og det skal en kommende sundhedsaftale mellem Folketingets partier være med til at rette op på, lover Magnus Heunicke.

Retten til to døgn

Det er ikke første gang, at Magnus Heunicke skal svare på kritikken af fødsler i det offentlige.

Allerede tilbage i valgkampen i 2019 turnerede Socialdemokratiet med løftet om fødendes rettighed til to døgns indlæggelse.

Men da DR i starten af 2021 satte fokus på de fødendes forhold, var rettigheden stadig ikke en realitet. Derfor måtte Heunicke under et interview med Femina i februar love, at han ville give kvinder ret til to døgns ophold på hospitalet efter fødslen som et led i en samlet ny sundhedsplan i år.

- De to døgn er ikke kun noget, som er smart at tale om i en valgkamp, for det har faktisk en betydning, hvordan man som familie kommer hjem igen efter en fødsel, gentog Magnus Heunicke under dagens samråd.

Fødselsforhold på dagsordenen

I DR's række af artikler om kritisable forhold på landets fødeafdelinger er det særligt Region Hovedstaden, der er hårdt ramt af presset.

Fortællinger om fødende kvinder, som akut må overflyttes på grund af pladsmangel, timelange forsinkelser af kejsersnit og fejlmedicineringer har siden begyndelsen af året stillet sig i kø.

I februar valgte over halvdelen af alle landets jordemødre derfor at underskrive et protestbrev, der for alvor fik sat danske kvinders fødselsforhold på dagsordenen, ligesom regionsrådsformand i Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), lovede flere penge og bedre normeringer på området i de kommende år.

Sundhedsministeren har tidligere kaldt det for "et samfundsproblem" og anerkendt, at der er store fejl og mangler på fødselsområdet, som nu skal bedres.

- Det er et fuldstændig afgørende øjeblik i livet, når man bliver forældre, og der skal være et skattefinansieret fælles tilbud af en god, god kvalitet, siger han.

Ifølge Magnus Heunicke kommer Sundhedsstyrelsen i foråret med sine anbefalinger til, hvordan forholdene for fødende kan forbedres. Derefter vil regeringen indkalde Folketingets partier til forhandlinger.

Det kan blive dyrt for frisører og andre liberale erhverv, hvis de ignorerer coronapas efter genåbning. Det oplyser Justitsministeriet til Politiken.

- Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at undladelse af at efterkomme reglerne om coronapasset vil kunne straffes med bøde, skriver ministeriet til avisen.

Hvis de erhvervsdrivende bliver taget i ikke at efterleve reglerne, vil det første gang koste 3000 kroner for små erhvervsdrivende.

For mellemstore virksomheder er prisen i førstegangstilfælde 6000, mens bøden for store virksomheder er 12.000 kroner.

Det er tidligere blevet oplyst, at erhvervene risikerer bøder, hvis de bryder reglerne, men bødetaksterne er først nu blevet meldt ud.

Små erhvervsdrivende betegnes som virksomheder med op til ni ansatte, og i anden- og tredjegangstilfælde lyder bøden på 6000 og 9000 kroner.

Mellemstore erhvervsdrivende betegnes som virksomheder med 10-49 ansatte. De skal betale 12.000-18.000 kroner i gentagelsestilfælde.

De store virksomheder, der altså har 50 eller flere ansatte, kan få 30.000-45.000 kroner i bøde i gentagelsestilfælde, skriver Politiken.

Kunder kan også få bøder

Det er ikke kun firmaer, der risikerer bøder for at bryde reglerne om coronapas. Hvis en kunde bliver bortvist af en virksomhed, men personen nægter at forlade stedet, kan det også straffes med en bøde.

Virksomheden kan i så fald ringe til politiet, og hvis personen har overtrådt reglen, lyder bøden på 2500 kroner. Det er på niveau med, hvis man bryder forsamlingsforbud eller ikke overholder regler om mundbind.

Coronapasset er et vigtigt element i den langsigtede genåbningsplan for samfundet. Man skal kunne fremvise dokumentation på, at man enten er vaccineret eller er blevet testet negativ maksimalt 72 timer forinden.

21. april åbnes – med coronapas – udendørsservering på restauranter og caféer med videre, museer, kunsthaller samt biblioteker.

I maj bliver der blandt andet åbnet op for teatre og biografer og indendørs servering på restauranter. Også her bliver det et krav, at man kan fremvise passet for at få adgang.

Det tyske biotekselskab BioNTech, der samarbejder med Pfizer om at producere coronavaccine, regner med at kunne producere flere vacciner i år end hidtil forventet.

Samlet forventer selskabet nu, at der kan blive produceret 2,5 milliarder vaccinedoser i 2021.

Det oplyser BioNTech i forbindelse med sit 2020-regnskab, der er offentliggjort tirsdag.

Ifølge Dagbladet Børsen er de 2,5 milliarder doser en forøgelse på 25 procent i forhold til det hidtidige produktionsmål.

Skal bruge to doser

Man skal have to doser af vaccinen fra Pfizer og BioNTech for at opnå den bedst mulige effekt.

Det vil sige, at de 2,5 milliarder doser vil være nok til at vaccinere 1,25 milliarder mennesker eller 16 procent af verdens befolkning, skriver Børsen.

BioNTech forklarer selv, at den større produktion kan lade sig gøre på grund af flere forhold.

Det drejer sig om en optimering af produktionsprocessen, en nylig åbning af et produktionsanlæg i den tyske by Marburg og en udvidelse af produktions- og leverandørnetværket.

Kræver yderligere godkendelse

Derudover skriver BioNTech, at produktionsmålet skal indfris ved, at relevante myndigheder godkender seks doser i hvert vaccineglas i stedet for fem.

- Lige nu har vi forberedt os på at producere 2,5 milliarder doser i år.

- Men der er i realiteten plads til at opjustere det mål igen, siger BioNTechs administrerende direktør, Ugur Sahin, ifølge Bloomberg News, skriver Ritzau Finans.

EU-Kommissionen gav 21. december en betinget markedsføringstilladelse til vaccinen fra Pfizer og BioNTech.

Få dage efter tog blandt andet de danske myndigheder vaccinen i brug.

Fra den 9. april vil færdigvaccinerede borgere, der er fritaget for digital post, få deres vaccinedokumentation tilsendt fysisk. De undgår altså e-Boks.

Det skriver Sundhedsministeriet på Twitter.

- Snart vil færdigvaccinerede danskere, der er fritaget for digital post, få tilsendt deres vaccinationsdokumentation direkte med posten, skriver ministeriet.

Der etableres desuden en telefonlinje, hvor borgere kan få mulighed for at bestille et printet vaccinationspas, når de er færdigvaccinerede.

Arbejder på løsning

Ministeriet arbejder på at finde en løsning, der gør, at borgere kan bestille fysisk dokumentation for, at de har fået en negativ PCR-test.

- Alle borgere skal samtidig have en let og ubureaukratisk adgang til at dokumentere deres negative test, skriver det.

Mange private udbydere af lyntest udbyder allerede fysisk dokumentation for, at man er blevet testet for coronavirus.

- Men fremover skal det være et krav, skriver Sundhedsministeriet.

Del af næste genåbning

Efter påsken - mere præcist 6. april - indledes næste del af den langsigtede genåbning af landet. Her får blandt andet frisører lov til at genåbne.

Coronapasset bliver et led i denne genåbning. I første omgang er der en række steder, der kun må åbne for folk, der kan fremvise dokumentation på, at de enten er vaccinerede eller er blevet testet negativ maksimalt 72 timer forinden.

Den 21. april åbnes – med coronapas – udendørsservering på restauranter og caféer med videre, museer, kunsthaller samt biblioteker.

I maj bliver der blandt andet åbnet op for teatre og biografer og indendørs servering på restauranter. Også her bliver det et krav, at man kan fremvise et coronapas for at få adgang.

Mandag viste tal fra Statens Serum Institut, at 691.650 personer havde fået mindst et stik med en vaccine mod covid-19. Det svarer til 11,8 procent af befolkningen.

I alt har 367.547 personer - svarende til 6,3 procent - modtaget begge stik med vaccinen og er derfor færdigvaccinerede.