Mistanken om en mulig forbindelse mellem blodpropper og AstraZeneca-vaccinen har sat sig i danskerne.

I en måling fra Megafon foretaget for TV 2 og Politiken svarer hver tredje, at de vil sige nej tak til vaccinen fra AstraZeneca, hvis de får den tilbudt.

Vaccinen har været sat på pause i Danmark siden 11. marts, mens man undersøger, om den kan være skyld i alvorlige, sjældne bivirkninger. Det er endnu uafklaret, om der er en sammenhæng.

Først blev den pauseret i to uger, og siden er pausen blevet forlænget til og med uge 15.

Flere andre lande har også sat vaccination med AstraZeneca – som netop har skiftet navn til Vaxzevria - på pause.

Én af dem, der vil takke nej, er 71-årige Kirsten Langer fra Holte. Hun har tidligere haft en blodprop og vil ikke risikere endnu én.

- Jeg har ellers glædet mig som et lille barn til, at vaccinen skulle komme til landet – og talt dagene til, at det blev min tur, siger hun.

I målingen svarer 52 procent, at de vil sige ja tak til tilbuddet om en vaccine med AstraZeneca.

15 procent er uafklarede.

EMA - Det Europæiske Lægemiddelagentur - vurderede 18. marts, at vaccinen er effektiv og sikker, hvilket fik flere EU-lande til at genoptage brugen af den. Også Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at vaccinens fordele overstiger eventuelle risici.

Her kan du møde fem danskere, der forholder sig til, om de vil takke ja eller nej til en vaccine fra AstraZeneca.

- Jeg har ikke lyst til at få en blodprop i hjernen

Lars Jenfort, 47 år, Dragør, servicemontør

Jeg siger nej tak. Jeg har ikke lyst til at få en blodprop i hjernen. Så vil jeg hellere have corona. Jeg er jo rimelig sund og rask, så det bliver nok et forløb, som de fleste kommer godt igennem.

Hvis jeg bliver tilbudt en af de andre, for eksempel Pfizer, så siger jeg ja. Jeg vil helt sikkert gerne vaccineres. Det er der ikke nogen tvivl om, så vi kan få stoppet alt det her ballade. Men jeg vil hellere vente lidt længere, og så få en anden vaccine. Jeg har ikke nogen generel mistillid til vacciner. Jeg har fået flere, og mine børn følger vaccinationsprogrammet.

Vil du kunne ændre holdning, hvis myndighederne efter den nuværende pause konstaterer, at vaccinen er sikker?

Det vil de i hvert fald skulle dokumentere rimelig godt. Hvis du tilbød mig den her og nu, ville jeg sige nej tak, men man er jo aldrig helt urokkelig.

- Jeg er ikke bange for blodpropper overhovedet

Pernille de Neergaard, 54 år, Borup, handicaprideinstruktør

Jeg vil til enhver tid sige ja tak til AstraZeneca-vaccinen, da jeg har fået det første stik uden særlige bivirkninger bortset fra lidt træthed.

Jeg arbejder som rideinstruktør for handicappede, og for en del af dem er det først sikkert, at de kommer hos os, når enten de eller vi er færdigvaccinerede. Derfor vil jeg bare gerne have det overstået, så man kan komme videre.

Jeg tænker da over historierne om blodpropper, men det er ikke noget, jeg er bange for overhovedet. Jeg arbejder med mange, der har fået en erhvervet hjerneskade ved blodprop eller blødning i hjernen, så det kan jo ramme én alligevel.

Jeg trænger til, at vi ikke hele tiden skal gå og kigge skævt til hinanden og minde hinanden om at spritte af og holde afstand. Fordi jeg har med mennesker at gøre, som trænger til, at jeg kan kramme dem, og som ikke kan forstå barrieren mellem os, så trænger jeg til at kunne sige: Fanden heller, så får du et knus!

- Corona er mere farligt for mig

Jens Bo Nielsen, 58 år, Dragør

Jeg har fået det første stik, lige inden det blev lukket ned, fordi jeg er ansat i Region Hovedstaden.

Det har ikke påvirket mig synderligt. Jeg er lidt ærgerlig over, at jeg ikke får nummer to faktisk. Jeg ville helt sikkert have sagt ja til stik nummer to.

Jeg tror ikke, at jeg er i speciel risiko for at få en blodprop, og der er jo heller ikke ret mange blodpropper. Selvfølgelig er det alvorligt for dem, det sker for, men det er jo ikke endeligt påvist, at det har forbindelse til vaccinen. Opvejet mod risikoen for at få corona, ville jeg hellere løbe den lille risiko for at få en blodprop og være sikker på ikke at få corona.

Umiddelbart tænker jeg, at corona er mere farligt for mig, og samtidig ville jeg kunne smitte min ægtefælle. Hvis de ikke genoptager den, får jeg formentlig tilbudt en anden. Om jeg får nummer to af AstraZeneca eller to nye stik, er jeg lidt ligeglad med.

- Jeg har ikke lyst til endnu en blodprop

Kirsten Langer, 71 år, Holte, pensionist

Jeg har simpelthen mistet tilliden til AstraZeneca-vaccinen, fordi jeg er bange for blodpropper. Jeg mener ikke, at man skal benytte den i det videre forløb, medmindre der virkelig kan bringes evidens for, at der ikke er tale om en sammenhæng.

Jeg har ellers glædet mig som et lille barn til, at vaccinerne skulle komme til landet – og talt dagene til, at det blev min tur. Så jeg er på ingen måde modstander af vaccination og er udmærket klar over, at der ved alle vaccinationer findes bivirkninger.

Jeg har selv haft en blodprop, og min mand har haft en blodprop for nylig, og det har jeg ikke lyst til igen. Jeg er mere bange for blodpropper end for selve sygdommen efterhånden.

Det er min overbevisning, at AstraZeneca-vaccinen ikke skal tilbydes nogen som helst danskere, og specielt ikke til nogen, som tidligere har haft en blodprop. Personligt vil jeg hellere vente et stykke tid yderligere og benytte mig af et alternativt tilbud.

Vil din tillid kunne genoprettes, hvis myndighederne genoptager vaccinen og konstaterer, at der ikke er sammenhæng mellem vaccine og blodpropper?

Jeg synes, at det her år har vist, at vi måske ikke helt får den viden, som vi burde have. Jeg er bange for, at økonomien spiller en stor rolle, fordi vi ikke har råd til at gøre alt det, vi gør i øjeblikket, og så tager man måske lidt lettere på det. Jeg har nok mistet en del af tilliden til regeringen, som jeg ellers synes, startede vældigt godt op.

- Jeg er ikke imod vacciner generelt

Allan Hansen, 50 år, Nyborg, laborant

Jeg vil ikke sige ja til vaccinen. Jeg synes, at når der er alternativer på markedet, virker det åndssvagt at fortsætte med AstraZeneca. Selvom risikoen for blodprop er så lille, som den er, er det jo en temmelig permanent bivirkning, hvis man mister livet. Det er det ikke værd.

Jeg holder det op mod risikoen for at blive alvorligt syg af corona, hvilket forudsætter, at jeg bliver smittet først, og det kan jeg selv gøre noget ved. Når først vaccinen er sprøjtet ind i armen, er det ikke op til mig længere.

Jeg har ikke følt den her nedlukning som katastrofal for mig. Så hvis jeg skal vente et par måneder længere, overlever jeg nok.

Jeg er ikke imod vacciner generelt. Jeg har fået influenzavaccine, og mine børn følger vaccinationsprogrammet. Men bivirkningerne her er så alvorlige, og det vil jeg simpelthen ikke udsætte mig selv for.

Vil du kunne ændre holdning, hvis myndighederne efter den nuværende pause konstaterer, at vaccinen er sikker?

Nej. Hvis nogen stiller sig op og siger det, vil jeg antage, at det er af økonomiske årsager. Jeg er godt klar over, at det ville udsætte vaccinationsprogrammet og koste samfundet dyrt. Men det er risikoen ved, at det hele har skullet gå så hurtigt.

Tirsdag meddelte Tyskland, at 31 personer har fået alvorlige og sjældne blodpropper i hjernen efter at have modtaget vaccinen fra AstraZeneca.

Blandt dem er 29 kvinder, og de udgør derfor 93,5 procent af de tyske blodproptilfælde.

Men i det samlede tyske vaccinebillede er det kun to tredjedele af de personer, som er blevet vaccineret med AstraZeneca, der er kvinder.

Så hvorfor ser vi ikke flere mænd med et alvorligt sygdomsbillede? Er der blot tale om en statistisk tilfældighed, eller er tallene et udtryk for, at kvinder reagerer anderledes på vaccinen fra AstraZeneca end mænd?

Det har TV 2 spurgt to eksperter om.

For få oplysninger

Søren Risom Kristensen, der er ekspert i blodpropdannelse og klinisk professor ved Aalborg Universitet, vil ikke udelukke, at der er en sandsynlighed for, at kvinder har en anderledes og mere alvorlig reaktion på AstraZeneca-vaccinen.

- Ud fra de tyske tal, og hvad vi indtil videre ved om de andre lande, tror jeg på, at det er lidt mere end et tilfælde, siger han.

Professoren understreger dog, at der er tale om meget små tal lige nu, hvorfor det kræver yderligere oplysninger, før man kan udlede en sammenhæng.

Overlæge og professor ved Aarhus Universitetshospital Anne-Mette Hvas mener også, at der eksisterer for få oplysninger om de konkrete tilfælde til at kunne svare på spørgsmålet.

- Det er megasvært at sige på nuværende tidspunkt. I sig selv er det interessant at se på forholdet mellem mænd og kvinder, men tallene kan også være et udtryk for noget andet, siger hun.

Hun tilføjer, at det er vigtigt at have i baghovedet, at en stor del af de personer, der er blevet vaccineret med AstraZeneca-vaccinen, er frontpersonale i sundhedsvæsenet, hvor der arbejder flest kvinder.

Blodpropperne minder om anden kendt tilstand

Blodpropperne opdaget hos personer, der har fået vaccinen fra AstraZeneca, har vist sig ikke bare at være almindelige blodpropper.

I stedet er der tale om en meget sjælden tilstand med risiko for ikke bare én, men en kaskade af blodpropper i alle kroppens organer.

Søren Risom Kristensen fortæller, at tilstanden minder meget om en i forvejen kendt tilstand HIT (heparininduceret trombocytopeni).

HIT er kendt for at udløse et særligt antistof i kroppen, som kan føre til flere blodpropper, et lavt antal af blodplader og blødninger.

Antistoffet er fundet i blodprøver fra indlagte patienter vaccineret med AstraZeneca i både Norge og Tyskland, og forskerne arbejder derfor ud fra teorien om, at antistoffet kendt fra HIT er det samme, som bliver udløst på grund af vaccinen.

Men ifølge Søren Risom Kristensen har der ikke været nogle indikationer på, at kvinder er i større risiko for at få HIT, og det mener han kan tale imod en mulig sammenhæng mellem kvinder og risikoen for at få et alvorligt sygdomsforløb efter vaccination med AstraZeneca-vaccinen.

Kender til to kvindelige tilfælde i Danmark

I Danmark har AstraZeneca været sat på pause siden 11. marts. Pausen gælder til og med uge 15.

Lægemiddelstyrelsen har modtaget i alt ti indberetninger om blodpropper opstået efter vaccination med AstraZeneca.

Her kender man til kønnet i to af tilfældene, som begge har vist sig at være kvinder. Det drejer sig om en 60-årig kvinde, der er afgået ved døden, og en 30-årig kvinde ansat i Region Hovedstaden, som har været indlagt med alvorlige symptomer.

Kønnene på de resterende tilfælde er stadig ukendt. De alvorlige symptomer er endnu ikke påvist at stamme fra vaccinationen.

I Norge har man indtil videre opdaget seks tilfælde med alvorlige blodpropper. Der er kun blevet givet oplysninger på ét af tilfældene, som viste sig at være en 50-årig kvinde.

I Sverige er en kvinde i 60'erne også død efter at have været indlagt med en kombination af blodprop og blødninger. Hun er én ud af to rapporterede tilfælde.

De europæiske myndigheder er lige nu i gang med at undersøge, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og de alvorlige og sjældne blodpropper.

Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, har erklæret vaccinen for "effektiv og sikker" og anbefaler brugen af den. Det samme gør Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

De mulige bivirkninger ved AstraZeneca-vaccinen er ”yderst bekymrende”, mener man internt i både Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.

Det skriver Berlingske på baggrund af et notat, avisen har fået aktindsigt i.

Notatet er udarbejdet af Lægemiddelstyrelsen med input fra Sundhedsstyrelsen og blev sendt til Sundhedsministeriet 10. marts – dagen før AstraZeneca-vaccinen blev sat på pause i Danmark.

- At der er set disse alvorlige og fatale bivirkninger hos ellers overvejende raske personer, som ikke umiddelbart er i den højeste risikogruppe for i øvrigt at få svær covid-19, er yderst bekymrende, står der blandt andet i notatet.

På den måde tegner der sig et billede af to styrelser, der er mere bekymrede, end man hidtil har givet udtryk for.

Men Lægemiddelstyrelsen mener, det er for sort-hvidt sat op.

Enhedschef i styrelsen Tanja Lund Erichsen forklarer til TV 2, at man stadig vurderer, at vaccinen er både sikker og effektiv mod covid-19.

- Vi er ikke bekymret for alle, der får AstraZeneca-vaccinen, men for den lille gruppe, som vi endnu ikke ved, hvem er, men som oplever et meget usædvanligt og alvorligt sygdomsbillede. Derfor reagerer vi, det er vores job som lægemiddelmyndighed. Det, vi har set, er usædvanligt og voldsomt, og de dygtigste forskere i verden kigger lige nu på, hvad der sker, og hvorfor det her usædvanlige sygdomsbillede opstår. Det kan ikke udelukkes, at der kan være en sammenhæng med vaccinen, siger hun.

Endnu ingen konklusion

Både Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen har offentligt kaldt AstraZeneca-vaccinen for sikker og effektiv.

Det er ud fra et forsigtighedsprincip, at den er på pause foreløbigt indtil 19. april, fordi der både i udlandet og i Danmark har været flere tilfælde og indberetninger om ellers raske og forholdsvis unge personer med et usædvanligt sygdomsforløb med lavt blodpladetal, blodpropper og blødninger.

Men det er endnu ikke konkluderet, at de sygdomsforløb skyldes vaccinen fra AstraZeneca.

"Overforsigtige"

Da Sundhedsstyrelsen 25. marts forlængede pausen, sagde direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, på et pressemøde, at:

- Mange vil spørge, om vi er overforsigtige. Der vil jeg bare sige, at det kan man godt sige. Vi har lagt ekstra forsigtighedsprincipper ind.

I samme omgang sagde Tanja Lund Erichsen, at vaccinen fra et lægemiddelfagligt perspektiv er sikker. Men hun sagde også:

- Det kan ikke udelukkes, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og det usædvanlige sygdomsbillede med et lavt antal blodplader og blodpropper, sagde hun.

Den teori, man tror mest på

I notatet vurderer Lægemiddelstyrelsen, at det er sandsynligt, at vaccinen har udløst en ”uhensigtsmæssig inflammatorisk respons” – altså at kroppens eget system reagerer på vaccinen.

Enhedschef i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg fortæller til Berlingske, at formuleringen kan være et udtryk for den teori, man tror mest på, men hun understreger også, at intet er sikkert, så længe vaccinen stadig bliver undersøgt.

En lang række lande er bekymrede for, om eksperter har fået adgang til al data under kortlægningen af coronavirussens oprindelse under et besøg i Wuhan, Kina.

Men danske Peter Ben Embarek, der var leder af Verdenssundhedsorganisationens (WHO) hold af ti internationale eksperter som besøgte Wuhan i begyndelsen af 2021, mener ikke, at kritikken rammer plet.

Det siger han til TV 2.

- Vi har fået en meget bedre forståelse af, hvad der skete i Wuhan i december 2019 og dynamikken omkring starten af udbruddet af coronavirussen.

Det skyldes ikke mindst, hvilke produkter og dyr der blev solgt på det marked i Wuhan, hvor coronavirussens udspring menes at stamme fra, lyder det fra eksperten.

Som forskergruppe har vi fået lov til at forholde os til al den data, som det var muligt at få

Peter Ben Embarek, fødevaresikkerhedsekspert, WHO Uidentificeret mellemvært

Peter Ben Embarek mener, at konklusionen fra de 14 lande om forskerholdets arbejdsbetingelser i Kina er for hård.

- Vi fik adgang til en enorm mængde data af kineserne, som vi har analyseret. Ud fra dette har vi produceret en meget stor mængder resultater i en rapport. Det er mærkeligt, at man ikke sætter fokus på det, mener WHO's fødevareekspert.

Forskerne fra WHO, som blandt andet talte den danske professor og overlæge Thea Kølsen Fischer, har fået ny viden om, hvilke dyr på markedet i Wuhan, der kan tænkes at have været medvirkende til at starte den globale pandemi.

Coronavirussen menes – formentlig – at stamme fra en særlig flagermus, og at det via et andet dyr derefter er blevet overført til mennesker.

- Virussen fundet i flagermus har 96,2 procents lighed med det, vi finder i mennesker. Den forskel tyder på, at der stadig er en uidentificeret mellemvært, siger Thea Kølsen Fischer.

Ifølge forskerne kan mellemværten for eksempel være mink, kaniner eller skældyr.

Men det skal dog undersøges nærmere.

- Vi har under vores besøg fået virkelig interessant, ny viden, der kan bringe os tættere på et svar om oprindelsen af covid-19, siger Peter Ben Embarek.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kalder WHO-rapporten vigtig.

WHO-missionen har samtidig undersøgt, om coronavirussen kunne være opstået på et laboratorie, som blandt andre tidligere USA-præsident Donald Trump har hævdet.

De foreløbige konklusioner tyder ikke på, at det er den måde, at virussen er introduceret til mennesker på. Men det kan ikke endegyldigt udelukkes, lyder det ifølge WHO-forskerne.

Samarbejdsvillige kinesere

WHO-holdet var i Wuhan i Kina i 28 dage fra 14. januar til 10. februar, og her oplevede fødevaresikkerhedseksperten, at kineserne var gæstfri og meget samarbejdsvillige.

Peter Ben Embarek mener ikke, at det internationale forskerhold aktivt fik tilbageholdt information, men han erkender samtidig, at det ikke var muligt at få adgang til alle ønskede data.

Det har fødevareeksperten dog en god forklaring på.

- Vi ønskede adgang til rådata fra dyr, og de var mulige at få. Men test af mennesker er personfølsomme oplysninger og er omfattet af strenge regler. Derfor er det Ikke mærkeligt, at vi ikke kunne få adgang til disse data, forklarer Peter Ben Embarek.

Enorm mediebevågenhed

Peter Ben Embarek mener, at de internationale forskere havde svære arbejdsbetingelser i Kina på grund af covid-19.

De første 14 dage af rejsen til Wuhan var gruppen i karantæne, og derefter kunne de tage ud på éndagsture i den kinesiske millionby.

Peter Ben Embarek fortæller, at gruppens besøg i Kina var omgivet af enorm mediebevågenhed.

Samtidig mener han, at de kinesiske forskere, som WHO-holdet samarbejdede med, var underlagt et stort pres fra den kinesiske regering om at promovere visse hypoteser om coronavirussens udspring.

Fødevareeksperten kalder imidlertid fremgangsmåden for "meget almindelig", da de enkelte lande typisk prøver at få deres foretrukne forklaring af problematikken frem i lyset.

- Som forskergruppe har vi fået lov til at forholde os til al den data, som det var muligt at få. Det er det, man bør fokusere på, siger Peter Ben Embarek.

Samtidig er WHO blevet enige med kineserne om at foretage yderligere undersøgelser af coronavirussens oprindelse under et nyt besøg til Wuhan, som dog endnu ikke er fastlagt.

Undersøgelse trak ud

Peter Ben Embarek erkender, at det har taget lang tid, før holdet af WHO-eksperter kunne få adgang til Wuhan for at blive klogere på pandemiens udbrud.

Rent praktisk har det været en stor udfordring at arrangere den månedlange tur til Wuhan, som har været svær at få adgang til.

Men fra de første spæde tegn i december 2019 skulle der gå lidt over ét år, før de internationale forskere kunne undersøge forholdene i Wuhan.

- Desværre har der ikke fra dag ét været fokus på coronavirussens udbredelse. Hvis der havde været det, så kunne vi have været i gang langt tidligere, siger Peter Ben Embarek.

Italiensk politi mistænker flere højtstående embedsmænd på Sicilien for at have snydt med coronatallene.

Formålet skulle være at holde Sicilien ude af den såkaldte "røde zone", hvor nedlukningen af samfundet er mest omfattende.

Ifølge den italienske avis La Repubblica er der indledt en undersøgelse af regionens øverste sundhedsansvarlige politiker Ruggero Razza, mens tre højtstående medarbejdere i sundhedsforvaltningen er sat i husarrest.

Razza har tirsdag meddelt, at han træder tilbage fra sin post, selvom han fastholder, at han ikke har gjort noget forkert, skriver den lokale avis Palermo Today.

- Ingen data er blevet ændret for at skjule sandheden. Men vores institutioner skal beskyttes mod enhver mistanke, især her i pandemiens tid. For at holde regeringen fri af denne kontrovers, har jeg bedt regionens præsident om at acceptere min tilbagetræden, siger Ruggero Razza.

Telefonaflytninger

Ifølge italienske medier har telefonaflytninger af de involverede ellers blandt andet afsløret Ruggero Razza i at instruere embedsmænd i "at sprede dødstallene lidt ud".

Ved en anden lejlighed skal han have opfordret en embedsmand til at lægge et par ekstra tusinde negative testresultater oven i de daglige testtal, så andelen af positive testresultater ikke blev så højt.

- Det er en streg i regningen, hvis det nu viser sig, at testtallene ikke er til at regne med. Man er gået ud fra, at de er pålidelige – også fordi EU har kontrolleret tallene, siger TV 2s korrespondent i Italien Eva Ravnbøl.

- Det er også helt sikkert, at man bliver rasende i den italienske centralregering, hvis det viser sig, at man har fiflet med tallene på Sicilien, tilføjer hun.

Ud af "rød zone"

Hele formålet med snyderiet har ifølge italiensk politi været at sikre, at Sicilien ikke blev ramt af den hårdeste nedlukning.

I Italien er regionerne inddelt i røde, orange og gule zoner. Røde zoner vurderes til at have alvorlig risiko for smitte, orange zoner vurderes som højrisikoområder, mens gule zoner betegnes som områder med middel risiko.

Og der er store fordele for lokalbefolkningen, hvis en region er i orange i stedet for rød zone. Regioner i rød zone skal blandt andet lukke butikker og skoler, og indbyggere har forbud mod at krydse regionsgrænser uden gyldig grund.

Afsløret ved et tilfælde

Sagen blev afsløret ved et tilfælde, da politiet indledte en undersøgelse af et testlaboratorium, der havde karakteriseret flere hundrede positive coronaprøver som negative.

Som led i efterforskningen blev der indledt telefonaflytning af ledende medarbejdere på laboratoriet.

- Først var formålet kun at undersøge, om der var fiflerier på laboratoriet. Men telefonaflytninger afslørede samtaler med højtstående embedsfolk og politikere, hvor man blandt andet talte om "at sprede dødstallene lidt ud", og det fik politiet til at udvide efterforskningen, fortæller Eva Ravnbøl.

Den nu tidligere politiske chef for sundhedsvæsenet Ruggero Razza kalder politiets tolkning af telefonsamtalerne helt forkert.

Han forklarer, at talen om at "sprede tallene lidt ud" betød, at et samlet dødstal ikke skulle noteres på registreringsdagen alene, men spredes ud over alle de dage, hvor dødsfaldene kunne stamme fra.

Beskeden fra lægen markerede et håb for enden af et år, hvor 69-årige Søren Krause har levet mere eller mindre isoleret.

Han har en sjælden autoimmun sygdom og er i særlig øget risiko, hvis han bliver ramt af covid-19.

Derfor er hans "boble" skrumpet, så hans bonusbarnebarn, sejlervenner og naboer er forsvundet, fordi de medfører en større smitterisiko.

- Mit sociale liv er blevet sat delvist på pause, mens jeg har ventet, siger han.

Men det tog næsten fire måneder fra henvisningen, før den tidligere overlæge modtog en vaccineinvitation i sin e-boks.

- Mit personlige problem er, at jeg rigtig gerne vil vaccineres. Men jeg kan blive bekymret for, om jeg er en del af en systemfejl, som man ikke reagerer på, når der går så lang tid, siger han.

Umulig deadline

Søren Krause er en af mere end 200.000 personer, der er en del af målgruppe 5 i myndighedernes vaccineplan.

Ifølge kalenderen skal gruppen, der er i ”særligt øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb”, hvis de bliver smittet med covid-19, være færdigvaccineret ved slutningen af første uge i april.

Men den dato bekræfter alle fem regioner over for TV 2, at man ikke kan garantere. I Region Sjælland og Region Syddanmark er man først igennem dem, der har takket ja til vaccinen, i maj.

Og Søren Krause bliver en af dem, der ikke når det til tiden. For han mangler stadig endnu et stik, før han er færdigvaccineret, og det får han først 29. april.

- Man har ikke fået godt nok fat

Hos Danske Patienter nikker man genkendende til Søren Krauses historie.

Direktør Morten Freil fortæller, at man ikke har præcise tal på, hvor mange der venter på en invitation, men det er "mange".

- Det er vores klare opfattelse, at man ikke har fået godt nok fat på folk, siger Morten Freil.

17. marts meldte Sundhedsstyrelse ud, at gruppe 5 skulle afvikles. Derfor blev kravene til gruppen skærpet, så de kun gælder for folk med særlige sygdomme under 65 år.

Men Danske Patienter appellerer til, at man tager vaccinationskalenderen og dens slutdatoer med mere end et gran salt.

- Det er godt at have en målsætning og en afslutningsdato, men den dato må ikke afskære patienter fra at blive vaccineret, hvis de ikke er nået med nu, siger han.

- Det skal ikke være en lem, der lukker, som særligt sårbare ikke kan komme igennem.

Steen Dalsgård Jespersen, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen, oplyser til TV 2, at alle udsendte invitationer til vaccination forbliver ’åbne’. Kalenderen skal heller ikke tolkes som en klassisk kalender.

- Vaccinekalenderen er et øjebliksbillede af de gennemførte vaccinationer af målgrupperne og et overblik over forventningerne til de kommende vaccinationer, siger han.

En krypteret mail og en prop i systemet

Et par måneder efter lægens henvisning kontaktede Søren Krause Region Hovedstaden, fordi han fornemmede, at den var strandet et sted.

Og da myndighederne meldte ud, at gruppen snart skulle afsluttes, blev han ekstra bekymret, fordi han stadig ikke havde fået en invitation.

Regionen bekræftede, at han var blevet henvist til vaccination i midten af januar. Men hvad der så var sket, kunne de ikke svare på.

- Et eller andet sted mellem henvisningen og SSI er det gået galt. Det virker til, at der er en prop i systemet, siger den tidligere overlæge.

Han har forgæves været inde på vacciner.dk, skrevet mails til SSI, kontaktet supporttjenesten på vaccinebookingen og sendt en krypteret mail på borger.dk.

Men det er der ikke kommet noget ud af.

- Jeg har intet hørt fra nogen af dem, siger han.

Tid til to stik

I midten af marts rykkede Søren Krause Region Hovedstaden, der gensendte hans henvisning.

De sidste måneder har han gjort det til en daglig rutine at tjekke vacciner.dk, og tirsdag var der jackpot: Han kunne booke en tid til en vaccination i Ballerup. Klokken 12 fik han første stik.

Søren Krause er glad for, at han nu har fået halvdelen af sine stik. Men vejen dertil har han ikke været tilfreds med, særligt på grund af uvisheden.

- Det har været ekstremt frustrerende, at jeg har ikke vidst, om jeg var på venteliste i gruppe 5. Andre sundhedsdata kan man tilgå, men her ved man ingenting, siger han.

At han er tidligere læge, og derfor har styr på systemerne og den lægefaglige gang, har gjort det indviklede forløb noget lettere, er han sikker på. Oveni det har han været "ekstremt insisterende".

Men det kan man ikke forvente, at alle skal være, mener han.

- Jeg kan være bekymret for andre, der kan være endt i samme situation. For i yderste konsekvens kan man risikere, at en stor gruppe af personer, der er særligt udsatte, ikke kan få vaccinen og risikerer at dø, hvis de bliver smittet, siger han.

Vaxzevria.

Det er det nye navn på den vaccine mod covid-19, som virksomheden AstraZeneca har udviklet - og som har heddet COVID-19 Vaccine AstraZeneca lige siden.

Man risikerer at bære til det mistillidsbål, der brænder netop nu.

David Budtz, professor Aalborg Universitet

Navneændringen fremgår af Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA's) hjemmeside, og Lægemiddelstyrelsen bekræfter over for TV 2, at vaccinen nu hedder Vaxzevria.

Ifølge professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet, David Budtz Pedersen, er det ”påfaldende”, at AstraZeneca skifter navn på vaccinen netop nu, hvor den er ramt af negativ omtale.

- Navneskiftet virker som et udtryk for, at opbakningen til vaccinen er faldende, og at man er bekymret om tilliden til sit varemærke, siger David Budtz Pedersen.

AstraZeneca-vaccinen har været sat på pause i Danmark siden 11. marts, hvor de danske myndigheder modtog indberetninger om alvorlig sygdom blandt nyvaccinerede, hvilket også er blevet observeret i flere andre lande.

De alvorlige symptomer er endnu ikke påvist at stamme fra vaccineringen.

Ikke usædvanligt

Ifølge AstraZeneca er navneskiftet udramatisk, og medicinalvirksomheden afviser, at det hænger sammen med den negative omtale:

- Der er ikke noget specielt i det her. Det er bare, at den nu får et produktnavn, siger Jacob Lund, som er AstraZenecas kommunikationsdirektør i Norden, til TV 2.

Han sammenligner det med, at vaccinen fra Pfizer-BioNTech for eksempel har fået navnet Comirnaty.

- Det her har været planlagt i mange måneder, og det er helt sædvanligt og også noget, som man ser med de andre vacciner, uddyber Jacob Lund.

Lægemiddelstyrelsen fører ikke statistik over, hvor ofte et lægemiddel skifter navn, men siger til TV 2, at ”det sker af og til, at et lægemiddel skifter navn undervejs i godkendelsesprocessen.”

Af EMA's hjemmeside fremgår det, at vaccinen fra Pfizer-BioNTech siden godkendelsen i slutningen af december hele tiden har heddet Comirnaty.

Til sammenligning er navneændringen for AstraZeneca-vaccinen foretaget 26. marts, som er lige under to måneder efter godkendelsen i EU.

Psykologisk problem

Det er timingen af navneskiftet, der kan være problematisk ud fra et kognitivt og psykologisk synspunkt, mener professor David Budtz Pedersen.

- Man risikerer at bære lidt til det mistillidsbål, der brænder netop nu. For mennesker i den anbefalede modtagergruppe, der allerede er bekymret, vil navneskiftet være påfaldende, siger han.

- Det vil samtidig kunne tolkes som et signal på, at man ønsker at prøve at ændre befolkningens holdning mod større grader af velvillighed. Det er i sig selv noget, der kan forstærke mistilliden.

Det er usædvanligt, at et produkt hedder det samme som firmaet, der har udviklet det. Men det betyder også, at man kan have behov for at skabe en distance til produktet, lyder det fra David Budtz Pedersen.

- Disse vacciner blev jo betragtet som menneskehedens største forhåbninger. Når man så lancerer det, vil man gerne have sit brand i spotlyset, fordi man umiddelbart vinder en masse legitimitet, siger professoren.

- Men i kraft af, at der kommer indberetninger, og fordi der er opstået en bekymringslogik, så har man brug for at kunne distancere sig fra ens egne produkter.

Sammenhæng ikke bevist

Siden vaccinen fra AstraZeneca blev sat i bero, har de danske myndigheder undersøgt, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og en sjælden kombination af bivirkninger, der kommer til udtryk ved blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader.

Men det er altså endnu ikke bevist, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og de yderst sjældne symptomer.

EMA oplyste 18. marts, at der på det tidspunkt ud af næsten 20 millioner vaccinerede var fundet 25 tilfælde med personer, der efter vaccinen havde fået en form for blødning eller blodprop.

EMA vurderede 18. marts, at vaccinen er effektiv og sikker, hvilket fik flere EU-lande til at genoptage brugen af den.

Man kunne dog ikke udelukke, at dødsfaldene kan relateres til vaccinen. Også Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at vaccinens fordele overstiger eventuelle risici.

Københavns Kommune opfordrer alle borgere på ydre Østerbro til at lade sig teste hurtigst muligt.

Det skyldes, at der er fundet enkelte tilfælde af den brasilianske virusvariant i det nordvestlige område af ydre Østerbro. Det har Styrelsen for Patientsikkerhed tirsdag informeret kommunen om.

- I en by, hvor vi bor så tæt som i København, er det altid bekymrende, når vi får en af de her mutationer indenfor, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) til TV 2 tirsdag aften.

Hvor mange tilfælde, der er tale om, kan kommunen ikke oplyse, lyder det fra pressetjenesten til TV 2. Kommunen kan heller ikke oplyse, om tilfældene har forbindelse til hinanden.

Det skyldes, at de nationale myndigheder ikke vil risikere, at man kan identificere dem, der er smittet, skriver Sisse Marie Welling på Facebook.

Sms'er og plakater i opgange

Styrelsen for Patientsikkerhed har intensiveret smitteopsporingen i området og kontakter nære kontakters nære kontakter med henblik på isolation og test.

Der er opsat plakater i de opgange i nærheden af, hvor de smittede bor. Derudover har kommunen også sendt sms'er ud til borgere, der bor i det ramte område.

Borgere med arbejdsgiverbetalt telefon eller taletidskort er det dog ikke muligt at sende sms'er til, skriver Sisse Marie Welling på Facebook.

Alle borgere i det ramte område opfordres til at isolere sig, indtil de har fået svar på deres coronatest.

For borgere, der ikke er bosat i det nordvestlige hjørne af ydre Østerbro, gælder sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger om at lade sig teste to gange ugentligt, lyder det fra kommunens presseafdeling.

Den brasilianske variant

Den brasilianske variant, P1, frygtes at være mere smitsom og have mindre følsomhed over for vacciner. Derfor er varianten en af dem, Statens Serum Institut (SSI) holder særligt øje med.

For tre dage siden, 27. marts, skrev sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter, at der var fundet seks nye tilfælde af den brasilianske variant, hvilket bragte antallet op på ni i alt.

- Vi har to nye smittekæder, som hverken er forbundet med hinanden eller allerede (en, red.) kendt smittekæde. Smittekilden er ukendt, og der er ikke kendt kobling til rejseaktivitet, skrev ministeren.

TV 2 forsøger at få svar på, om de seks nye tilfælde fra i lørdags, er dem, der er fundet på ydre Østerbro.

Det første tilfælde af den brasilianske variant blev fundet i Danmark 3. marts. Tilfældet blev fundet i Region Hovedstaden, men nøjagtigt hvor har Styrelsen for Patientsikkerhed endnu ikke oplyst, skriver TV 2 LORRY.

Det blev dog oplyst, at tilfældet formodentlig havde tilknytning til rejseaktivitet.