Partierne bag genåbningsaftalen er nået til enighed om en delaftale, der automatisk vil indføre restriktioner i kommuner, hvis det testkorrigerede incidenstal kommer over 200.

Det oplyser flere af partierne til TV 2. Alle partier undtagen Nye Borgerlige er en del af genåbningsaftalen. Partierne er blevet enige om, at en konkret model skal træde i kraft senest 12. april.

Som led i aftalen vil der også være mulighed for automatiske nedlukninger helt ned på sogneniveau, hvis et sogn har et incidenstal over 400 per uge, der er registreret flere end 20 smittetilfælde i alt de seneste syv dage, og positivprocenten er på 2 procent eller mere.

- Det her giver mulighed for at forebygge noget mere, og også tage nogle initiativer på et tidligt tidspunkt, så man måske undgår at ramme den blodrøde kurve, siger sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen fra SF til TV 2.

Butikker kan også lukke

Med aftalen lægges der op til, at de enkelte kommuner får nogle flere beføjelser og forpligtelser til at lukke eksempelvis skoler og daginstitutioner, hvis det testkorrigerede incidenstal er over 200. Efterskoler og højskoler undtages for nedlukning, men elever opfordres til at blive på skolerne, lyder det i aftalen. Nedlukningen kan ophæves, når sognet eller kommunen er under niveauet i en uge i træk, fremgår det af aftalen.

Der lægges også op til, at liberale erhverv, videregående uddannelser, storcentre, indkøbscentre og butikker lukker ved så høje incidenstal, men de beslutninger træffes fortsat af det ansvarlige ministerium og epidemikommissionen.

Ifølge Kirsten Normann Andersen vil det formentlig blive "en formsag", at butikker og lignende også lukker ned, hvis smitten kommer ud af kontrol.

- Det giver rigtig god mening, at det er det her man satser på, fremfor at skulle lukke hele landet ned igen, siger hun.

Hos Enhedslisten siger sundhedsordfører Peder Hvelplund, at aftalen skal sikre, at kommunerne får flere værktøjer til at håndtere lokale udbrud.

- Det er vores værn imod en større nedlukning, for det giver muligheden for, at man kan sætte ind hurtigt og effektivt, hvis vi oplever lokale udbrud med eksponentiel stigning. Det er helt afgørende, at vi kan gribe ind hurtigt, siger han.

Af aftalen fremgår det også, at det er Statens Serum Institut, der kommer til at fastlægge grænsen for, hvornår incidenstallet er for højt i en kommune eller i et sogn. Lige nu er vurderingen et testkorrigeret incidenstal på 200 for kommuner og 400 for de enkelte sogn. Du kan finde dit sogn ved at gå ind på sogn.dk.

Bred aftale om genåbning

Alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige indgik 22. marts en aftale om en langsigtet genåbningsplan for Danmark.

Som et led i aftalen åbner liberale erhverv som for eksempel frisører igen 6. april med krav om negativ coronatest.

Der indføres også et krav om et coronapas, der viser, om man er vaccineret eller har en negativ coronatest. Børn er undtaget kravet om at vise coronapas.

Fra slutningen af marts vil appen 'MinSundhed' fungere som et funktionelt, men simpelt coronapas. Ved udgangen af maj forventes en mere avanceret og brugervenlig app at blive lanceret.

Herefter vil samfundet åbnes med 14 dages interval, lyder det i aftaleteksten.

Genåbningen af de liberale erhverv i fem kommuner udskydes på grund af stigende smitte.

Det drejer sig om Ishøj, Brøndby, Halsnæs, Fredensborg og Gladsaxe, hvor de liberale erhverv udskydes foreløbigt til og med 11. april 2021.

Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

I landets andre kommuner får de liberale erhverv lov til at genåbne 6. april.

Ud over frisører og tatovører dækker liberale erhverv over spa-, kropspleje-, skønheds- og massageklinikker, solarier og kørecentre.

Vil foretage ny vurdering

Det er Epidemikommissionen, der har rådgivet regeringen om at udskyde genåbningen i de fem kommuner på baggrund af stigende smitte med covid-19.

- Epidemikommissionen har i sin vurdering blandt andet lagt vægt på, at de fem kommuner 30. marts 2021 har en testkorrigeret incidens den seneste uge på over 150, lyder det i pressemeddelelsen.

Incidenstallet beskriver, hvor mange smittede der har været per 100.000 indbyggere i et område inden for de seneste syv dage.

Epidemikommissionen vil foretage en ny vurdering frem mod 11. april 2021.

Har ingen forklaring

I Ishøj er borgmester Ole Bjørstorp, Ishøjlisten, ærgerlig over, at de liberale erhverv ikke får lov til at åbne.

- De havde gjort meget for at være helt klar til 6. april og havde glædet sig, siger han til TV 2.

Ishøj er landets hårdest ramte kommune med en incidens på 381 i de seneste syv dage. Borgmesteren har ingen forklaring på, hvorfor man ikke kan holde smitten nede.

- Vi gør, hvad vi kan. Vi har sat alle mulige foranstaltninger i gang, men det nedbringer desværre ikke smitten i øjeblikket, siger Ole Bjørstorp.

- Jeg kan ikke forklare det. Vi har prøvet alt muligt, blandt andet at samarbejde med boligforeninger og etniske foreninger for at få smitten ned, men det er ikke lykkedes, siger borgmesteren.

Ole Bjørstorp håber på, at vaccinationerne kan "redde situationen i løbet af nogle uger."

'Hovedrystende'

Hos brancheorganisationen for små og mellemstore virksomheder, SMVdanmark, vækker beslutningen om udskydelsen ikke begejstring.

- Jeg synes, det er hovedrystende. Jeg kan slet ikke se nogen rød tråd for erhvervslivet i den linje, der bliver ført fra regeringen, siger foreningens direktør, Jakob Brandt.

Han peger på, at man ved at opretholde lukningen "undergraver coronapasset."

- Vi har jo fået at vide, at coronapasset skal forhindre spredning af sygdommen, så hvorfor ikke bare holde på kravet om coronapas i de kommuner med høj smitte i stedet for at lukke dem ned?

Jakob Brandt tror, at folk vil tage til nabokommunen for at blive klippet i stedet.

- Det betyder, at hårdt pressede erhverv, som har været lukket i måneder, vil se kunder forsvinde til nabokommune og en konkurrent der. Det er den sikre vej ud i en konkurs, siger han.

Genåbningsplanen

Den seneste genåbningsplan, der blandt andet åbner liberale erhverv 6. april, blev indgået i sidste uge af regeringen med alle Folketingets partier undtagen Nye Borgerlige.

Genåbningen vil ske i intervaller af to uger.

Efter påske kan elever i 5. til 8. klasse og studerende på videregående uddannelser vende tilbage.

Herefter åbnes der yderligere med to ugers intervaller. De næste i rækken er indkøbscentre, museer og biblioteker samt udendørs servering på restauranter.

Herefter kommer blandt andet genåbning af biografer og indendørs servering.

Den sidste store etape i genåbningen ligger ifølge aftalen 21. maj, hvor der bliver åbnet for blandt andet daghøjskoler og aftenskoler.

Se en oversigt over genåbningsplanen her.

I alt er 10 smittet med den brasilianske variant (P1), mens 48 er ramt af den sydafrikanske (B1351).

Yderligere 46 er under mistanke for at være smittet med en af varianterne. Det viser onsdagens tal fra Statens Serum Institut (SSI). Og senest blev der på Østerbro i København tirsdag konstateret smitte med en af de særlige coronatyper.

Varianternes indtog foruroliger professor og epidemiolog Lone Simonsen fra Roskilde Universitet.

- Vi skal bestemt være bekymrede over dem. Jeg synes, de får den britiske variant til at se venlig ud, siger hun.

Den britiske udgave af coronavirus B117 udgør omkring 93 procent af smittetilfældene i Danmark.

Og mens danskerne udvikler antistoffer mod både den og den oprindelige coronavariant igennem smitte og vacciner, kan de nye udgaver true den immunitet, forklarer hun.

Hun henviser blandt andet til skrækeksemplet i den brasilianske by Manaus, hvor befolkningen blev ramt af en ny smittebølge, selvom 70 procent af indbyggerne allerede havde antistoffer efter en overstået første bølge.

- Det viser, hvordan den brasilianske variant bare var fuldstændig ligeglad med, at der i princippet var flokimmunitet, siger hun.

Her kan du læse et overblik over, hvad vi ved om de forskellige coronavarianter.

Smitteopsporing vinder os tid, inden nye varianter overtager

Onsdag morgen meddelte Styrelsen for Patientsikkerhed, at man på Østerbro har igangsat massiv smitteopsporing efter fund af den særlige smitte.

- Vi foretager en intensiveret smitteopsporing for alle tilfælde af særlige varianter, hvilket blandt andet indbefatter opsporing af nære kontakters nære kontakter med henblik på test og isolation, siger Bente Møller til TV 2.

Det er præcis hvad der skal til, mener Lone Simonsen.

Hun understreger, at vores vacciner i Danmark beskytter fint mod den britiske variant. Men vi mangler endnu viden om, hvordan vores vacciner beskytter mod de sydafrikanske og brasilianske.

- Vi skal ikke overmandes af de nye varianter, før vi er klar og har udviklet opdaterede vacciner, der beskytter mod dem. Og intens smitteopsporing giver en god chance for at få stoppet smittekæderne, inden de breder sig, siger hun.

- Det vinder os tid.

Den britiske, sydafrikanske og brasilianske er alle bekymrende

Det kan måske være svært at finde hoved og hale i de mange forskellige coronavarianter.

Derfor har WHO lavet kategorien "bekymrende varianter" til dem, der udgør en trussel mod sundheden.

Lige nu gælder det den britiske, den sydafrikanske og den brasilianske. Altså de tre varianter, der er konstateret i Danmark.

"Mærkeligt" stort fokus på de nye varianter

Netop det faktum skal vi huske, mener Mads Albertsen. Han er professor i biovidenskab på Aalborg Universitet og leder det forskerhold, der sekventerer alle landets positive coronaprøver og dermed kortlægger mutationerne.

Mads Albertsen mener, at det store fokus på de sydafrikanske og brasilianske varianter er ”mærkeligt”.

- Man glemmer lidt, at vi har tre meget bekymrende varianter, og den ene, B117, er over det hele. Det må ikke blive en sovepude, at vi vænner os til den, siger han.

Bruger vi kræfterne rigtigt?

Professoren mener ligesom Lone Simonsen, at der er bekymrende eksempler på, at de sydafrikanske og brasilianske udgaver har ramt personer, som allerede har været smittet.

Men ifølge ham har vi stadig så begrænsede informationer om de to varianter, at "nummer ét bekymring" bør være den britiske.

- I forhold til den har vi god data på, at den er mere smitsom end den oprindelige coronavirus, medfører flere hospitalsindlæggelser og måske endda højere dødelighed, siger han.

Mads Albertsen mener, det er et spørgsmål om at bruge landets ressourcer bedst muligt.

- Man bør overveje, om kræfterne på smitteopsporing af de få varianter kunne bruges mere generelt på at få det samlede antal af smittede ned, siger han.

Der er meldt om 258 alvorlige tilfælde af blodpropper og 45 dødsfald blandt personer, der har fået AstraZenecas coronavaccine.

30 af disse dødsfald er sket i EU- og EØS-landene, hvor der i alt er givet over 5,5 millioner vaccinationer med AstraZenecas vaccine.

Det viser en nylig rapport fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Det er ikke bevist, at vaccinen er årsag til de alvorlige blodpropper og dødsfald, der er konstateret, skriver EMA i en pressemeddelelse.

- Men det er muligt, og videre analyse fortsætter, skriver EMA.

Ifølge rapporten er de 30 dødsfald i EU- og EØS-landene fordelt på følgende lande:

Tyskland (6) Sverige (5) Østrig (5) Irland (2) Frankrig (2) Danmark, Norge, Italien, Finland, Kroatien, Letland, Cypern, Estland, Grækenland, Tjekkiet (1)

Kønsfordelingen på de afdøde er 19 kvinder og 11 mænd.

Ingen bestemte risikofaktorer

De 45 dødsfald og 258 alvorlige tilfælde af blodpropper skal ses på baggrund af, at der i EU- og EØS-landene frem til 11. marts er givet over 5,5 millioner vaccinationer med AstraZenecas vaccine i alt.

I Storbritannien - der ikke længere er en del af EU - var der til og med februar givet knap ti millioner vaccinationer med AstraZenecas vaccine.

Agenturets gennemgang af dødsfaldene og de alvorlige bivirkninger har indtil videre ikke peget på nogen bestemte risikofaktorer såsom alder, køn eller tidligere tilfælde af blodpropper.

Rapporten er dateret 24. marts, men blev offentliggjort onsdag.

Fordele opvejer risici

I rapporten gentager EMA, at fordelene ved AstraZenecas vaccine opvejer de risici, der er for alvorlige bivirkninger.

Det var også den konklusion, EMA-direktør Emer Cooke fastslog på et pressemøde tidligere på måneden. Her betegnede hun vaccinen fra AstraZeneca som "sikker og effektiv".

EMA's sikkerhedskomité mødes onsdag.

Mindst 13 lande, herunder Danmark, har suspenderet brugen af AstraZenecas vaccine. Mange af dem har understreget, at det skete ud fra et forsigtighedsprincip.

På Østerbro i København blev der tirsdag konstateret enkelte tilfælde af smitte med enten den brasilianske eller den sydafrikanske variant. Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hvor mange tilfælde der er tale om, eller præcis hvor de er fundet, vil styrelsen ikke oplyse af hensyn til de smittede. Men der er iværksat intensiveret smitteopsporing, hvor selv de smittedes nære kontakters nære kontakter bliver kontaktet.

Hvorfor frygter myndighederne de varianter så meget?

Ifølge læge og tidligere direktør for Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen er der især tre årsager.

1. De er mere smitsomme

Indtil for ikke så længe siden var det primært den britiske variant, B117, der dominerede diskussionerne om coronavirus. Nu er det den dominerende variant i Danmark.

Og ifølge Nils Strandberg Pedersen er den variant et godt sted at starte, når man diskuterer de forskellige varianter, fordi den grundlæggende ligner både den sydafrikanske og den brasilianske variant.

Den britiske variant er omkring 50 procent mere smitsom og forårsager derfor formentlig flere indlæggelser, siger Nils Strandberg Pedersen. Desuden ser man flere børn, der bliver smittet og smitter videre.

- Der gælder formentlig det samme for den sydafrikanske og den brasilianske variant, siger han og er dermed på linje med de danske myndigheder, der vurderer, at de to varianter er særligt smitsomme.

2. Nedsat beskyttelse fra vacciner

Den sydafrikanske variant med navnet B1351 har en mutation, der gør, at vaccinerne ikke beskytter så godt mod smitte, lyder det fra Nils Strandberg Pedersen.

RNA-vacciner som Modernas og Pfizers giver en nogenlunde god beskyttelse mod varianten, men en såkaldt vektorbaseret vaccine som AstraZenecas virker ikke helt så godt mod varianten, siger lægen.

I Sydafrika er man for eksempel helt holdt op med at vaccinere med AstraZenecas vaccine, da et studie i februar viste, at den gav ringere beskyttelse mod infektion.

- AstraZeneca giver muligvis beskyttelse mod alvorlig sygdom, men den dækker måske ikke så godt mod milde tilfælde, siger Nils Strandberg Pedersen.

10. januar var dagen, hvor det første smittetilfælde med den sydafrikanske variant dukkede op i Danmark. Der har været 48 tilfælde siden.

3. Man kan blive smittet igen

Ligesom den sydafrikanske har den brasilianske variant en mutation, som studier har forbundet med en nedsat følsomhed over for antistoffer og dermed vacciner. Men det er ikke det eneste bekymrende:

- Det ser ud til, at man kan blive smittet igen, som man ser i Brasilien i øjeblikket, siger Nils Strandberg Pedersen.

I byen Manaus i Brasilien, som man mener er ophavssted til varianten, har en anden bølge skyllet ind over området.

Brasilianerne i området troede, at de havde opnået flokimmunitet, fordi de var så hårdt ramt sidst. Men det havde de ikke, opdagede de, da tidligere smittede personer begyndte at blive testet positive igen.

Nu er hospitalerne igen fyldt til bristepunktet, ligesom de var sidste år.

Det første smittetilfælde med den brasilianske variant blev konstateret 3. marts. Der er sidenhen fundet ni andre smittetilfælde i Danmark.

Vacciner mod de nye varianter på vej

Selvom ikke alle vaccinerne virker lige godt på alle varianter, skal man ikke fortvivle, siger den tidligere direktør for Statens Serum Institut.

Der er nemlig vacciner på vej, der er målrettet bestemte varianter, der bygger på dem, vi allerede har.

- Nu skal de afprøves, og så kan de være klar. Jeg vil tro, at de kan være klar i løbet af ganske få måneder, siger Nils Strandberg Pedersen.

Kan den brasilianske eller den sydafrikanske variant blive dominerende i Danmark, som vi har set med den britiske?

- Det kan man ikke udelukke. Det er den på vej til at blive i Brasilien, og i Sydafrika er den sydafrikanske variant også dominerende. Det er derfor, vi prøver at bekæmpe det så effektivt, siger Nils Strandberg.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at man i løbet af de kommende dage finder ud af, hvilken virusvariant der er på spil på Østerbro.

Det seneste døgn er 701 registreret smittet med coronavirus. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Samtidigt har to personer mistet livet med virussen.

Antallet af indlæggelser falder med otte personer til 218. 43 af dem er indlagt på intensivafdelinger, og blandt dem er 21 lagt i respirator.

Antallet af indlæggelser er faldet med knap 80 procent, siden at hospitalerne var mest belastede med coronavirus i starten af januar.

Camilla Foged, der er professor ved Institut for Farmaci på Københavns Universitet og forsker i vaccinedesign, at det virker til fortsat at være stabilt.

- Antallet af smittede virker til at være konstant. Antallet af indlagte virker også til at være konstant, siger hun.

De positive prøver er fundet blandt 177.638 test. Det giver en positivprocent på 0,39.

Hver ottende i gang med vaccinationsprogrammet

Samlet har 730.827 danskere nu fået første vaccinestik. Det svarer til 12,5 procent af befolkningen - eller hver ottende.

Ud af den gruppe er lidt over halvdelen - svarende til 379.555 - færdigvaccineret med to stik. Det svarer til 6,5 procent af befolkningen.

Camilla Foged hæfter sig ved, at det stadig kun er 6,5 procent af danskere, der er færdigvaccinerede.

- Der er stadig et stykke vej igen, og vi skal huske at blive testet og holde afstand. Vi er stadig på et kritisk punkt, for der er først fuld beskyttelse, når man har været færdigvaccineret i 14 dage, siger hun.

Sundhedsstyrelsen forventer, at alle over 16 år, der vil vaccineres, vil have fået tilbudt vaccination 25. juli.

Først var hun succesfuld S.O.A.P.-sangerinde og popstjerne. Så populær influencer med omkring 90.000 følgere. I dag er hun en af landets største kritikere af regeringens håndtering af coronakrisen.

Men hvordan er det gået til, at Saszeline Dreyer, tidligere Saseline Sørensen, er blevet så vred over landets coronapolitik, at hun til demonstration foran Christiansborg har advaret mod det ”dystopiske overvågnings- og kontrolsamfund”, hun mener, vi nærmer os i Danmark?

Og hvorfor er den tidligere popstjerne så indædt en modstander af vacciner?

TV 2 har mødt hende i programmet 'Bramfri', hvor vi går tæt på de mennesker, som fylder i det danske nyhedsbillede.

Danmark på vej mod et kommunistisk Kina-styre

I sit hjem har Saszeline Dreyer ild i pejsen, lilla krystaller og bløde tæpper, som hun sidder på, når hun mediterer. Tilværelsen som influencer blev i efteråret ufrivilligt sat på pause, og hun er nu ved at uddanne sig til psykoterapeut, meditationslærer og traumeterapeut.

Men den bløde stemmeføring, som hun bruger, når hun taler om velvære, selvudvikling og meditation, bliver hurtigt mere fast, når snakken falder på regeringens coronahåndtering.

Hun føler, at der er noget, som bliver holdt skjult for den danske befolkning. At vi ikke længere har et frit samfund.

- Danmark er mere og mere begyndt at ligne et kommunistisk Kina-styre. Vi skal kontrolleres og overvåges. Men det kan sgu da ikke være rigtigt, at vi kun må høre ét narrativ og én vinkel, siger hun.

Vil gerne smittes

I september lukkede Instagram for Saszeline Dreyers konto, og en af grundene var, at hendes opslag indeholdt kontroversielle påstande med falske oplysninger.

Eksempelvis hævdede hun til sine omkring 90.000 følgere, at man kan risikere at få fødevareallergi ved at blive vaccineret. Hun luftede også idéen om, at nogle ønsker at putte en mikrochip i coronavaccinen, så de kan kontrollere befolkninger.

Det er ikke, fordi Saszeline Dreyer betvivler, at den smitsomme virus findes. Hun tror bare ikke, at ”det er så farligt, som regeringen gør det til”.

Selv kender hun efter eget udsagn omkring 30 mennesker, der har været smittet, og hun beskriver deres forløb som piece of cake. Også derfor er Saszeline Dreyer på jagt efter selv at få sygdommen.

Tre gange har hun med fuldt overlæg tilbragt tid sammen med smittede.

- Jeg vil gerne have antistofferne naturligt i stedet for at skulle have vaccinen, siger hun og tilføjer, at hun tror på, at det gør hende mere modstandsdygtig. Eksempelvis over for mutationer.

På samme måde ønsker Saszeline Dreyer ikke for sine to børn, at de skal vaccineres. Faktisk er hendes børn drivkraften i hele hendes coronakamp, fortæller hun, og hun kalder vaccinerne for det største eksperiment, der nogensinde er blevet lavet i verden.

- Det skal mine børn overhovedet ikke have stukket ind i deres arme, siger hun.

Ikke bedre stillet med smitte end vaccine

Susanne Dam Poulsen er professor og overlæge ved Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet og en del af et stort dansk studie, der netop nu tester effekten af coronavacciner.

- På nuværende tidspunkt er der intet, der tyder på, at man skulle være bedre stillet i forhold til immunitet ved at lade sig smitte med covid-19 sammenlignet med at blive vaccineret, siger hun.

Hun henviser til et nyt studie fra Statens Serum Institut, der viser, at personer smittet med coronavirus under første bølge har 80 procent beskyttelse mod at blive smittet igen under anden bølge. Vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna har omkring 95 procents effekt.

Studiet og vaccine-effektiviteten kan ikke sammenlignes direkte, men kan alligevel pege i retning af, at vaccinerne er meget effektive mod fremtidig smitte.

Susanne Dam Poulsen påpeger også, at ingen studier endnu har kunnet følge vaccinerede personer i mange måneder. Derfor mangler der stadig skråsikre resultater for, hvor længe og hvor meget man er beskyttet efter vaccine.

En til to vacciner årligt

I forhold til fremtidige coronavirusmutationer kan der være nedsat beskyttelse både efter vaccine og smitte. For de vacciner, vi har i dag, er udviklet til at ramme den oprindelige coronavirus. Og på samme måde danner man primært beskyttelse mod den virus, man har været udsat for, når man bliver smittet.

- Men firmaerne er i gang med at justere deres vacciner, så de rammer mutanterne endnu bedre, siger Susanne Dam Poulsen.

Professoren forestiller sig et scenarie, hvor vi skal vaccineres en gang eller to om året, i takt med at coronavirus ændrer sig.

- Jeg tror bestemt ikke, at idéen holder om bare at lade sig smitte og så gå fri, siger hun og minder derudover om risikoen for at blive alvorligt syg, få senfølger og at smitte andre.

Behandler en rask befolkning som syge

Blev magtens tøjler givet til Saszeline Dreyer, er der ingen tvivl om, at vores samfund igen ville blive åbnet. Med det samme.

Folk befinder sig ifølge hende i en ”massepsykose”, og hun mener, at regeringen ”ødelægger hele samfundets økonomi”, når ressourcerne eksempelvis bliver brugt på massiv smitteopsporing og omfattende teststrategi.

- Jeg tror, at vi er rigtig mange, der er enige om, at vi bør bruge pengene på at beskytte folk i risikogruppen i stedet for at behandle en rask befolkning som syge, siger hun.

- Jeg læser nogle helt andre medier

I samme ombæring kalder Saszeline Dreyer det ”interessant”, at regeringen og myndighederne står på mål for, at alle skal vaccineres.

- Hvis du kigger tilbage i historien og læser lidt op på tingene, ved du jo godt, at medicinalindustrien er fuldstændig infiltreret i vores regering, siger hun.

Hvordan det?

- Der er kommet en masse love og krav til vores vaccineprogram. Det er blevet sådan, at befolkningen ser vaccinen som noget, vi skal have som medicin for at leve. Sådan er det altså ikke.

Men data siger jo, at coronavirus er op til fem gange så mere dødelig end influenza?

- Hvor ser du det? Det er ikke de data, jeg læser. Jeg slår ikke op på Ekstra Bladet og B.T. og læser skræmmekampagnerne. Jeg læser nogle helt andre medier, siger hun.

At corona skulle være fem gange så dødeligt som influenza er en konklusion fra et hold af forskere fra danske hospitaler og universiteter, som flere danske medier har beskrevet. Herunder TV 2.

I skrivende stund er der ifølge John Hopkins University omkring 2,8 millioner døde på verdensplan med coronavirus

Uenig i toårig fængselsdom til demonstrant

Saszeline Dreyer er ikke ene om at sætte spørgsmålstegn ved dele af politikerne og myndighedernes krisehåndtering, og især debatten om dobbeltstraf for coronarelaterede forbrydelser er i marts blusset op.

Særlig stor opmærksomhed fik det, da en 30-årig kvinde fik to års fængsel for til en Men In Black-demonstration at opfordre til at "smadre byen på en ikke-voldelig måde".

Ifølge Saszeline Dreyer står kvindens udtalelser på ingen måde mål fængselsdommen. Men straffen har sat sig i den 38-årige mor til to:

- Det kunne lige så vel have været mig, der blev hentet og sat i spjældet, siger Saszeline Dreyer.

Se 'Bramfri' på TV 2 PLAY.

Vaccinen fra Pfizer/BioNTech har i et forsøg med børn i alderen 12-15 år vist en effekt på 100 procent i forhold til at beskytte mod coronavirus.

Det oplyser Pfizer i en pressemeddelelse.

Selskaberne vil bruge de resultater til at ansøge om at kunne få lov til at give vaccinen til børn ned til 12 år.

I dag er vaccinen godkendt til personer fra 16 år og op. Pfizer/BioNTech planlægger at ansøge om at udvide aldersgruppen med børn i alderen 12-15 år.

Det er henholdsvis den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), som skal vurdere, om de vil udvide brugen af vaccinen. Ansøgningerne vil blive sendt "hurtigst muligt".

Sundhedsstyrelsen skal give grønt lys

Pfizer/BioNTech håber at kunne få godkendt brugen af vaccinen til børn inden skolestart efter sommerferien.

Selv om Pfizer/BioNTech skulle få grønt lys til at give vaccinen til børn ned til 12 år, er det ikke sikkert, at vaccinen også ender med at blive tilbudt til børn.

I Danmark vil det være op til Sundhedsstyrelsen at vurdere, om man vil tilbyde vaccinen til børn.

I det pågældende forsøg med vaccinen deltog 2260 børn i alderen 12 til 15 år, hvor omkring halvdelen har fået vaccinen og halvdelen har fået placebo.

I placebogruppen var der 18 tilfælde, hvor børn blev syge med coronavirus, mens der ikke var nogen i gruppen, der fik vaccinen.

På den baggrund vurderes vaccinen at have en effekt på 100 procent i forhold til at beskytte mod coronavirus.

Pfizer/BioNTech er også i gang med at teste vaccinen på børn mellem seks måneder og 11 år.

Her er selskaberne ikke så langt, at der endnu er rapporteret resultater omkring vaccinens effekt for børn i den aldersgruppe.