Der er mandag eftermiddag gået ild i en 86-årig mand på et ældrecenter i Varde.

Manden er i kritisk tilstand og er derfor indlagt på hospitalet, skriver Sydjyllands Politi på Twitter.

- Det er en ældre beboer, som har siddet på en terrasse, og formentlig i forbindelse med rygning er der gået ild i ham, siger vagtchef Erik Lindholdt fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.

- Så bemærker personalet, at der er gået ild i ham, og de forsøger at slukke ham, og samtidig slår de alarm, siger vagtchefen.

Politiet modtog anmeldelsen fra plejecentret Carolineparken i Varde klokken 16.48.

Både ambulance, brandvæsen og en lægehelikopter blev sendt til stedet.

Mandens pårørende er blevet underrettet.

Ilden har ikke spredt sig, oplyser vagtchefen. Han siger desuden, at der ikke er noget mistænkeligt i sagen.

- Det er formentlig en ulykke i forbindelse med rygning, siger Erik Lindholdt.

Plejecentret Carolineparken har 55 plejeboliger og 20 midlertidige boliger. Der er tale om etværelsesboliger, og de har alle egen terrasse.

Der ses med jævne mellemrum ulykker på blandt andet plejehjem og -centre, hvor en brand er blevet antændt i forbindelse med rygning.

Altinget skrev i januar 2019, at mindst 34 var omkommet i brande på plejehjem siden 2014. Det betød samtidig, at hvert tiende offer i dødsbrande var plejehjemsbeboere.

En kardiolog fra Tysklands største hospital, Charité-hospitalet i Berlin, er blevet anholdt og mistænkes for at have dræbt to patienter.

Det oplyser anklagere og politiet i Berlin mandag i en udtalelse.

Den 55-årige hjertelæge blev suspenderet fra hospitalet i august sidste år.

Han mistænkes for bevidst at have givet for høje doser af et bedøvende middel til to alvorligt syge patienter, der efterfølgende døde.

Det fremgår mandag ikke, hvad den 55-årige læges motiv skal have været.

Sagen er blevet efterforsket siden lægens bortvisning sidste år.

En anholdelse har dog været afhængig af en lægerapport, der viser, at den høje mængde bedøvende middel, som blev givet, ikke kunne forsvares fra et lægeligt synspunkt.

Der har i alt været fire mistænkelige dødsfald knyttet til lægen.

Kun i to af tilfældene mener anklagerne at have beviser for, at den høje mængde givne medicin ikke kunne retfærdiggøres.

Kardiologen skal møde i retten i Berlin senere mandag.

Der har tidligere været historier om ansatte på hospitaler, der har været mistænkt eller er blevet dømt for at dræbe patienter.

I Danmark er det bedst kendte tilfælde sagen om sygeplejersken Christina Aistrup Hansen.

Hun blev i 2017 idømt 12 års fængsel for fire drabsforsøg mod patienter på sygehuset i Nykøbing Falster.

I Tyskland i 2018 tilstod en dengang 41-årig sygeplejerske at have dræbt 100 patienter. Det reelle antal ofre menes at være endnu højere.

Sygeplejersken, Niels Högel, forklarede, at han kunne finde på at sprøjte medicin ind i patienter, når han ikke havde noget at lave på sine vagter. Også selv om det var farligt og nogle gange dødbringende.

Når der blev slået alarm, hastede personalet til patienten, og Högel forsøgte at redde patientens liv.

Søren Møller bor i en lejlighed i Indre By, hvor der ikke er meget plads til affaldssortering.

- Det betyder, at jeg har måtte anskaffe mig sådan et rullebord, hvor jeg kan sortere affald. Det er ikke nok at have en spand under vasken som før i tiden, lyder det.

Søren Møller har henvendt sig til spørg os-redaktionen på TV 2 Kosmopol, fordi han undrer sig over danskernes affaldssorteringsmetode.

- Det er selvfølgelig et luksusproblem, at man skal sortere alting, men det virker bare hul i hovedet, at der skal komme så mange skraldebiler, der henter hver deres type affald. Det må kunne gøres smartere.

Søren Møller mener, at affaldssortering i højere grad bør foretages af maskiner.

- Det er jo oldnordisk et eller andet sted. Man vil jo gerne være lidt moderne. Så må man udvikle en teknologi, hvor man kan sortere affaldet. Hvor det bare bliver smidt op på et stort rullebånd, og så tager man den derfra.

Helt overordnet findes der to metoder til at sortere husholdningsaffald.

Den første metode er kildesortering, hvor affaldet sorteres af dem, der producerer det – altså ude i husstandene.

I Danmark er det politisk besluttet, at det skal ske i ti forskellige såkaldte fraktioner. Det er madaffald, papir, pap, glas, metal, plast, tekstiler, mad- og drikkevarekartoner, samt farligt affald og restaffald.

Den anden metode er central eftersortering, hvor affaldet i højere grad sorteres af maskiner. Det har man blandt andet valgt hos Romerike Avfallsforedling (ROAF), der er et norsk fælleskommunalt affaldsselskab.

ROAF har et anlæg, der sorterer affald for 450.000 borgere. De skal både smide plastik og mad- og drikkevarekartoner i restaffald. Samme vej skal madaffald i grønne poser, og hvis der er papir eller metal i restaffaldet, så bliver også det sorteret fra på anlægget.

- Det giver os bedre udsorteringstal. Det vil sige, at vi kan genanvende mere af affaldet, og det er det vigtigste, fortæller Camilla Delbekk, der er kommunikationsdirektør hos ROAF.

EU har et mål for, at vi kan genanvende 65 procent af al kommunalt affald senest i 2035. Samme målsætning har de i Norge.

- Der har vi erfaret, at det ikke er nok at lade indbyggerne gøre hele arbejdet. Vi er nødt til at samarbejde, så indbyggerne gør én ting, og anlægget gør noget andet. Tilsammen bliver det et rigtig godt resultat, lyder det fra Camilla Delbekk.

Undervejs på turen gennem anlægget bliver husholdningsaffaldet af maskinerne sorteret i mere og mere specifikke fraktioner. Blandt andet i fem forskellige typer plastik.

Og lige netop plastik er noget af det, man rigtig gerne vil have sorteret og sendt til genanvendelse for dermed at undgå, at det ender på forbrændingen, hvor det udleder meget CO2.

- Her hos os får vi udsorteret 17 kilo plastik per indbygger. I vores nabokommune, det er vores hovedstad Oslo, der får de fire kilo per indbygger. Så du kan selv regne ud, at effekten af sådan et anlæg her er værdifuldt, afslutter Camilla Delbekk.

Tilbage i Danmark mener professor Henrik Wenzel fra Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet, at det er en fejl, at vi i så høj grad satser på kildesortering i Danmark.

- Det er en fejl, for plastik og for mad- og drikkevarekartoner. Det får vi meget mere ud af at eftersortere bagefter på et centralt anlæg, og så bare lade det ligge i restaffaldet ude i husstandene. Det er nemmere for husstandene. Og det er billigere, fordi man sparer noget indsamlingstid, og så får man bare meget mere ud af det. De robotter og sensorer, som sorterer det centralt, er bare meget mere effektive, end vi er som mennesker.

Alt for meget plastik bliver derfor sendt til forbrænding, som det er i dag, lyder det fra professoren.

- Ved påtvungen kildesortering kan man i husstandene i gennemsnit miste helt op til 70 procent af plastikken, vil jeg vurdere, fordi vi ikke er gode til det som borgere.

I Danmark findes der i dag ikke centrale eftersorteringsanlæg som det hos ROAF i Norge, men de ti kommuner på Fyn er i høj grad inspireret af det og har planer om at etablere et i fællesskab.

- Vi kunne rigtig godt tænke os at indsamle plast og mad- og drikkevarekartoner sammen med det tørre restaffald og så udsortere det mekanisk på et sorteringsanlæg til genanvendelse, fortæller Poul Juul Hansen, der er projektleder for Central Eftersortering Fyn.

Fordelene er flere, lyder det.

- Den primære fordel er, at vi får den størst mulige reduktion af vores CO2-udledning ved at øge genanvendelsen, og derudover så er det også den billigste løsning, siger Poul Juul Hansen.

Men det er ikke så ligetil for de fynske kommuner at etablere et centralt eftersorteringsanlæg. Det kræver nemlig en dispensation fra affaldsbekendtgørelsen, hvis man vil afvige fra at kildesortere og i stedet indsamle plast og mad- og drikkevarekartoner sammen med restaffaldet.

- Vi er så langt, at vi har et skitseprojekt til et anlæg, som vi vil kunne udbyde, hvis vi får dispensationen, og dermed får lov til at lave den her indsamlingsmetode, fortæller Poul Juul Hansen.

Men central eftersortering er slet ikke en god idé. Sådan lyder det fra Plastindustrien, der er brancheforening for de danske plastvirksomheder. Her mener man, at borgerne skal kildesortere.

- Vi mener, at der skal være fokus på kvalitet – altså hvilken kvalitet vi får ud af det, der bliver sorteret. Når borgerne sorterer, så får vi en renere kvalitet. En kvalitet der kan bruges til nogle andre typer af produkter, end hvis man sender det sammen med det forbrændingsegnede affald direkte på sorteringsanlæg, fortæller Christina Busk, der er miljøpolitisk chef hos Plastindustrien.

Argumentet er altså, at plastik, der er sorteret sammen med for eksempel brugte bleer og andet restaffald, ikke nødvendigvis kan genanvendes til produkter, der kræver høj kvalitet – for eksempel emballage til fødevarer. Der må man så downcycle plastikken.

Men det argument er professor Henrik Wenzel meget uenig i.

- Vi har undersøgt de studier, der er lavet, hvor man tager prøver fra plastik, der er eftersorteret og sammenligner det med prøver fra plastik, der er kildesorteret. De er i alle tilfælde sammenlignelige. Der er ikke et eneste af de ni studier, der viser en forskel, der gør noget.

Også Miljøstyrelsen har på baggrund af de fynske kommuners ønske om at etablere et centralt eftersorteringsanlæg for nylig konkluderet, at der ikke er forskel i kvaliteten ved de forskellige sorteringsmetoder.

Det bestrider Plastindustrien dog.

- Ja, det gør vi. Vi har forskellige syn på kvalitet. De måler på kvaliteten ved sorteringsanlægget. Vi kigger videre og ser på, hvilke produkter plastikken kan ende med at blive brugt i, og for at have en god og høj kvalitet skal det kunne bruges i for eksempel ny emballage.

- Den kvalitet, de kigger på, kan ikke nødvendigvis bruges i ny emballage. For at tænke cirkulært og for at tænke på klodens ressourcer, så skal plastikken kunne bruges på et højt niveau flere gange.

Tilbage i Indre By hos Søren Møller.

Vi gengiver Plastindustriens argument om, at vi for genanvendelsens skyld skal stile efter den bedste kvalitet og derfor fortsætte med at kildesortere.

- Jamen, det må da kunne løses på en eller anden måde, siger han.

Han er umiddelbart større tilhænger af, at vi lader os inspirere af ROAF i Norge.

- Ja, hvis det gør det lettere for borgerne, så synes jeg, at det er fint. Det vil også give en højere genanvendelsesprocent end i dag. For jeg kan jo se, når jeg åbner skraldespanden i baggården, at der bliver sorteret på kryds og tværs. Eller rettere – der bliver ikke sorteret, afslutter Søren Møller.

Bør 15-16 årige folkeskoleelever drikke øl til en fest, som kommunen arrangerer på børnenes sidste skoledag?

Det spørgsmål debatteres i øjeblikket i Næstved Kommune. For et snævert flertal i Børne- og Uddannelsesudvalget har stemt ja til at fortsætte traditionen med at tillade de alkoholiske drikke på sidste skoledag.

Sådan skal det være. Øl er en del af dagen og af fejringen – og vi er jo danskere

Vel og mærke kun med tilladelse fra forældrene – samt at de våde varer ikke overstiger en alkoholprocent på fem.

Det er eksempelvis pilsner øl, breezers og cider.

Formanden for udvalget, Lars Hoppe Søe (R), er forarget over, at fire ud af syv medlemmer i udvalget har stemt ja.

- Vi har som kommune ansvaret for børnene den dag. At vi accepterer, at børnene drikker alkohol er helt i skoven. Vi skal selvfølgelig vise, at man kan have en fantastisk dag uden alkohol – for det kan man.

Jeg synes, det var rart, at man kunne drikke lidt. Man får snakket mere med folk, man ikke kender

Formanden mener, at det er den helt forkerte vej at gå – og ikke mindst et forkert signal at sende, når man som kommune ser bort fra de retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen udstikker.

- Sundhedsstyrelsen fraråder al alkohol til unge under 18 år. Og det synes jeg, at vi som ansvarlige politikere skal følge. Det er et forkert signal at sende, at man tillader børn at drikke – endda til et arrangement, som kommunen står bag. Det gør det kun endnu mere ærgerligt at vi her i Næstved står fast på, at lade eleverne drikke, når man sammenligner med andre kommuner, der afholder alkoholfrie fester.

Men han mener, at fremtidens fester kommer til at være uden alkohol.

- Nu er debatten i gang, og det er godt, at vi får diskuteret det her. Jeg er sikker på, at fremtidens sidste skoledag, som kommunen arrangerer, bliver uden alkohol. For det skal simpelthen stoppes.

I Faxe Kommune har man siden 2018 afholdt alkoholfrie fester med stor succes.

- Vi samler alle afgangselever fra hele kommunen, og så holder vi et brag af en fest med DJ's og konkurrencer. De tilbagemeldinger, vi får, er meget positive. De første år var det selvfølgelig noget nyt, og det tog noget tilvænning – men i dag er det normalen. Årgangene under afgangsklasserne kender jo ikke til andet, så det er normalt, at man ikke drikker alkohol på sidste skoledag, siger borgmester i Faxe Kommune, Ole Vive (V).

Ifølge borgmesteren handler det om at give niendeklasserne en hel dag, hvor de kan fejre eksamen på kryds og tværs af skoler og områder i kommunen.

- Vi har ansvaret for børnene den dag – og vi har investeret meget tid og arbejde i at give dem en god og sjov fest. Så længe vi har ansvaret, er alkohol totalt forbudt. Når festen er færdig, og vi overdrager dem til forældrene, så er det forældrenes ansvar. Vi blander os ikke i, om de drikker efter festen. Men vi hører – især fra pigerne – at det er rart, at der ikke er nogen, der sejler rundt i en brandert om aftenen.

Men på trods af at flere kommuner fravælger alkoholen, så har Næstved Kommune holdt fast. Ifølge medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget, Michael Perch (S), skyldes det flere ting.

- Jeg mener, at det er bedre, hvis eleverne lærer at håndtere alkohol på en fornuftig og sund måde. Det gør de under forsvarlig opsyn af de mange forældre og frivillige fra SSP, som er til stede. Hvis de har en tilladelse fra forældrene, så må de gerne drikke et par øl eller andre alkoholiske varer, der er under fem procent. Et forbud frygter jeg vil drive dem væk fra festen og drikke deres alkohol fra gemmesteder rundt omkring, og det kan vi ikke styre.

Men i andre kommuner har man jo fjernet alkoholen?

- Hvad man gør i andre kommuner, har jeg stor respekt for. Men her i Næstved har vi haft en langvarig tradition med at tillade nogle øl til festen. Og de tilbagemeldinger, vi får fra SSP, er, at der ikke er problemer – så hvis vi ønsker at etablere en sund alkoholpolitik, så skal vi lære de unge at håndtere alkohol fornuftigt – og det kan den her fest være med til.

Hvad mener du om, at nogle politikere ikke synes, at kommunen skal lave et arrangement, hvor børn må drikke?

- Det er symbolpolitik. For hvis vi bare lukker øjnene og laver forbud og ikke vil være med til at lave forebyggende indsatser og tage ansvar for, at de unge lærer en fornuftig tilgang til alkohol under kyndig tilsyn – hvor er vi så? Vi skal da værne om, at vi har så god en tradition med de her fester, siger Michael Perch.

De borgere, som TV 2 ØST mødte i Næstved og omegn, er enige i, at et forbud ikke hjælper.

- Det er rigtig godt, at kommunen stadig tillader lidt alkohol til festen. Det foregår under ordnede forhold med samaritter, frivillige og forældre. Festen er kun for folkeskolens afgangselever, så det er også under trygge forhold, uden nogen udefra kommer og laver ballade, siger Anja Aust, der selv har en søn, som nu går i tiende klasse.

16-årige Hallie Christoffersen fra Herlufmagle husker sin fest som 'super hyggelig'.

- Der er stadig mange, der ikke må drikke alkohol, og de har altså også en god fest. Jeg synes, det var rart, at man kunne drikke lidt. Man får snakket mere med folk, man ikke kender.

20-årige Lucas Damgaard fra Næstved er enig.

- Det er altså en god ting, at de ikke har lavet et forbud. Det er en sjov og hyggelig dag. Man får et par øl, møder nye mennesker – det giver noget sammenhold.

21-årige Phillip Frydkjær fra Fensmark er klar i mælet, da TV 2 ØST fortæller om, at et forbud er nedstemt i udvalget.

- Sådan skal det være. Øl er en del af dagen og af fejringen – og vi er jo danskere sååå....

Fredag kræver demonstranter i New York City, at en tidligere marinesoldat, der kvalte en hjemløs mand ihjel i et subway-tog, bliver sigtet.

Mandag døde 30-årige Jordan Neely, og hans død har sat fokus på, hvordan hjemløse og folk, der lider af psykisk sygdom, bliver behandlet i New York.

Advokater til manden, der beskyldes for at være skyld i Neelys død, siger, at det ikke var hans intention at skade den 30-årige.

Hundredvis af demonstranter var fredag på gaden med skilte med ordene "Retfærdighed for Jordan Neely" og "Det er ikke ulovligt at være fattig".

Myndighederne har ikke offentliggjort identiteten på marinesoldaten, men et advokatfirma, der repræsenterer ham, siger, at hans navn er Daniel Penny.

I en udtalelse fra advokatfirmaet lyder det, at Penny vil udtrykke "kondolencer til dem, der var tæt på Mr. Neely". I udtalelsen påstås det desuden, at Neely havde truet Penny og andre passagerer på en aggressiv måde.

- Daniel havde aldrig til hensigt at skade Mr. Neely og kunne ikke have forudset hans alt for tidlige død, lyder det også i udtalelsen.

Fredag har der også været demonstrationer ved distriktsadvokaten i Manhattan på grund af utilfredshed med, at Penny ikke er sigtet.

Demonstranterne kræver også en undersøgelse af, hvorfor Penny ifølge flere medier blev løsladt, efter at han var blevet afhørt.

Penny, der holdt Neely i et kvælergreb, mens de var om bord på det samme tog, er ikke blevet sigtet. Distriktsadvokaten siger, at hændelsen bliver efterforsker. Distriktsadvokaten skal gennemgå retsmedicinerens rapport, der har konkluderet, at Neelys død var et drab på grund af presset mod halsen.

Det, at retsmedicineren konkluderer, at der er tale om et drab, medfører ikke hverken hensigt eller skyld, som er to faktorer, anklagerne tager stilling til, når de beslutter, om der skal rejses sigtelsen.

Ifølge medier var Neely hjemløs. Han er desuden sort.

24-årige Penny, der er hvid, blev afhørt af politiet og løsladt mandag, skriver flere medier.

Arrangører af demonstrationer kalder dødsfaldet en "lynchning" og et eksempel på "hvid selvtægt" over for brune mennesker.

Eric Adams, der er borgmester i millionbyen, siger, at problemer med mentalt helbred spillede en rolle i hændelsen. Derudover siger han, at han ikke vil kommentere yderligere, mens efterforskningen pågår.