Hvis Folketinget vil skabe et coronapas, der skal fungere som adgangspas til forskellige dele af samfundet, bør der på forhånd sættes en dato for, hvornår coronapasset igen bliver til fortid. Det mener Enhedslisten.

- Vi har en række bekymringer for, hvilke konsekvenser coronapasset vil have for vores samfund og omgangen med hinanden. Det er både i forhold til datasikkerhed, kontrol og adgangen til mennesker uden en smartphone, siger partiets politiske ordfører, Mai Villadsen.

- Derfor synes vi, at det er rigtig vigtigt, at vi har en udløbsdato - altså en solnedgangsklausul.

Skal i brug allerede i maj

Coronapasset skal blandt andet kunne fremvises gennem en app. Opgaven med at lave den app er allerede sendt i et lynudbud. Opgaven er vundet af virksomhederne Netcompany og Trifork.

Forventningen er, at appen kan komme i brug i maj.

Præcis hvad det skal give adgang til i forbindelse med genåbningen af Danmark, skal aftales politisk.

Et massivt kontrolregime

Enhedslisten har tidligere luftet bekymring for, at der bliver tale om et massivt kontrolregime, på et tidspunkt hvor store dele af befolkningen alligevel vil være vaccineret.

Partiet kræver derfor en solnedgangsklausul for coronapasset.

- Jeg kunne forestille mig, at man vil sige, at passet udløber på det tidspunkt, hvor alle borgere i Danmark har fået tilbudt en vaccine, siger Mai Villadsen.

- På det tidspunkt har vi forhåbentlig også slået smitten så meget ned, at det ikke er nødvendigt for vores samfund. Hvis det er, så må vi jo drøfte det igen.

Støtte i oppositionen

Hos De Konservative kan man godt følge Enhedslistens tanke.

- Der er ingen grund til at gemme folks oplysninger ud over det, der er behov for. I samme øjeblik det behov ikke er der, skal det destrueres, siger sundhedsordfører Per Larsen.

Han mener, at det mest oplagte vil være at aftale, at myndighederne løbende skal søge Folketinget om at få forlænget coronaappens levetid, så længe det er nødvendigt. Eksempelvis med et par måneders mellemrum.

Ud over nogle løbende forhandlinger om, hvordan coronapasset skal fungere, mødes Folketingets partier mandag for at diskutere en langsigtet plan for, hvordan Danmark skal genåbnes.

Her kan passet muligvis også komme til at spille en rolle.

Optagelser af et øde og stille Nyhavn er sammen med andre nedlukkede europæiske byer en del af valgkampagnen for Israels premierminister Benjamin Netanyahu.

Her bliver der krydsklippet mellem de coronaramte lande og levende caféliv i Israel, hvor mundbind og restriktioner lige nu ikke er en del af virkeligheden. Videoen slutter af med, at premierministeren får et vaccinestik.

Han bruger helt sikkert vaccinestrategien som sin vindersag

Steffen Jensen

- Det han siger, med de her videoer, er: ”Kære venner, grunden til at I, i modsætning til resten af den vestlige verden, kan have et hyggeligt og sjovt liv lige nu, det er fordi, I har mig, der sikrede jer vaccinerne,” siger TV 2s korrespondent Steffen Jensen, der lige nu er i Tel Aviv for at dække parlamentsvalget på tirsdag.

Og Benjamin Netanyahu og hans regering har brug for at slå på vindersager lige nu, hvor der i månedsvis har været demonstrationer på grund af de verserende korruptionssager mod premierministeren.

Dansk besøg var en fjer i hatten

Valgkampagnen rider på den bølge af anerkendelse, det israelske vaccineprogram har fået, hvor der i skrivende stund er givet næsten 10 millioner doser af Pfizer-vaccinen til befolkningen.

Blandt andet tog statsminister Mette Frederiksen i starten af marts til Israel sammen med Østrigs forbundskansler, Sebastian Kurz, for at høste af deres erfaringer:

- Israel er lige nu det land i verden, der er absolut længst fremme i forhold til at vaccinere deres befolkning. Jeg ser frem til at lade mig inspirere af mine kollegaer, der gør sig lignende overvejelser, skrev Mette Frederiksen på Twitter i forbindelse med rejsen.

Rejsen blev blandt andet kritiseret af Socialdemokratiets støttepartier for timingen i forhold til den israelske valgkamp og den PR-mulighed, det var for Netanyahu.

- Han bruger helt sikkert vaccinestrategien som sin vindersag. Og der er ingen tvivl om, at det nok også har hjulpet ham, siger Steffen Jensen.

Demonstrationer over korruptionssager

Premierministeren har brug for anerkendelse efter dalende popularitet oven på flere verserende korruptionssager.

De seneste mange måneder har tusinder af israelere stillet op hver lørdag i landets største byer for at vise deres modvilje mod regeringen. I går var ingen undtagelse – tusinder samledes i Jerusalem.

- Vi er her for at protestere mod Netanyahu og hans korrupte regering. Det er vores sidste chance før valget. Vi ønsker, at alle skal komme og stemme for at få regeringen skiftet ud, sagde Eyal Goldman, en af demonstranterne.

Champagne og cigarer

Netanyahu står anklaget for bestikkelse, korruption og mandatsvig i tre separate sager. En af dem handler om dyre gaver i form af årgangschampagne og cubanske cigarer, mens en anden handler om at lave underholdsaftaler for positiv medieomtale.

- Netanyahu har vitterligt ikke medierne med sig her i Israel. De står næsten på nakken af hinanden for at grave skidt frem om ham. Og det har han så været så tilpas irriteret over, at han har forsøgt at bruge sin politiske indflydelse til at købe sig mere positiv medieomtale. Det er så ikke lykkedes for ham, forklarer Steffen Jensen.

Meningsmålinger vender

Premierministeren skal blandt andet i høring blot to uger efter parlamentsvalget.

Men det ser ud til, at valgkampagnen har fået noget til at vende hos de israelske vælgere.

- Det mærkelige er, at Netanyahu har ligget meget svagt i meningsmålingerne i et langt stykke tid. Men i de seneste meningsmålinger er hans parti begyndt at blive styrket så meget, at han og hans parti Likud lige nu har den største chance for at kunne sammensætte en regeringsduelig koalition, siger Steffen Jensen.

Valget på tirsdag er det fjerde parlamentsvalg på to år.

Fredag ringer dørtelefonen i min lejlighed på Nørrebro. Selv er jeg i coronaisolation, fæstet til mine få kvadratmeter og ikke i spil til at tage imod gæster.

Men det er coronaopsporingen fra Københavns Kommune, råber min roommate, og det er mig, de vil i kontakt med.

Det undrer mig. For de foregående dage har jeg igen og igen med afsprittede hænder taget telefonen og forsikret talrige personer fra smitteopsporingen om, at jeg overholder min isolation.

Uvant stor opmærksomhed fra myndighederne

Mine to søstre var for en uge siden på besøg hos mig. Først testede den ene positiv for coronavirus, så den anden og i sidste ende mig.

Det har startet en lavine af opkald fra smitteopsporingen – både til mig i mit hjem i København og til mine søskende og forældre i deres hjem i Kolding. Og den uvant store opmærksomhed fra myndighederne har fået både mig selv, mine søstre og mine forældre til at undre os.

Smitteopsporingen kan i dag håndtere 7500 dagligt smittede

Den danske smitteopsporing har løbende fået kritik for ikke at være opsøgende nok, både fra politisk hånd og talrige eksperter.

Ad flere omgange har man oprustet kapaciteten, og da smitten i december kulminerede med 4329 nye smittetilfælde på en enkelt dag, blev smitteopsporingen styrket til at kunne håndtere 5000 daglige tilfælde.

1. februar i år lød det så fra Styrelsen for Patientsikkerhed, at man nu sigter efter en kapacitet, der dagligt kan klare 7500 nye smittede og deres nære kontakter.

Siden februar har det daglige antal af smittede én gang bevæget sig over 800.

Der er heller ikke en brand til hver brandmand

Vicedirektør i Styrelsen for Patientsikkerhed Birgitte Drewes fortæller, at den store kapacitet giver styrelsen mulighed for at intensivere smitteopsporingen – eksempelvis ved at ringe flere gange til smittede og deres nære kontakter.

Derudover gælder det om at være forberedt på genåbningens konsekvenser. For selvom vi både er godt i gang med vacciner og har sæsonen med os, vil åbningen af samfundet højst sandsynligt medføre mere smitte, siger hun.

Derfor skal styrelsen have et beredskab klar:

- Smitteudviklingen kan bevæge sig hurtigere end vores muligheder for at rekruttere og uddanne medarbejdere. Hvis man kigger på hvor mange brandmænd, der hver dag er på arbejde, er der jo heller ikke en brand til hver.

Men der er vel ikke nogen, der regner med, at vi kommer op på 7500 smittede om dagen?

- Det er i hvert fald den ramme, som vi skal kunne holde til, siger Birgitte Drewes.

Vil gerne hjælpe med at stoppe smitten

Min søster Ditte på 18 år kunne godt lide tanken om at skulle svare på nogle spørgsmål fra Styrelsen for Patientsikkerheds smitteopsporing.

- Det føltes rart at være med til at hjælpe med at stoppe smitten, siger hun.

Derfor gav hun også styrelsen the benefit of the doubt, da en kvinde ringede kort efter, at Ditte netop havde talt med styrelsen første gang og svaret på spørgsmål om, hvorvidt hun var klar over, hun var blevet smittet, og om hun havde styr på isolation.

- Hun undskyldte også og sagde, at der nok var en kollega, der ikke havde fået lukket min sag ordentligt. Hun var ked af at måtte forstyrre mig igen, siger Ditte.

- Det virker lidt latterligt

Ditte var derfor også overrasket, da styrelsen ringede både tredje og fjerde gang med lignende spørgsmål.

Også Kolding Kommune og hendes egen læge tjekkede ind, og derudover ringede Styrelsen for Patientsikkerhed til vores mor for at spørge ind til Dittes symptomer og isolation.

- Det virker lidt latterligt, og det må da være træls for dem ikke at have mere styr på det. Det gør nok også, at jeg mister tålmodigheden i forhold til at give dem de oplysninger, de har brug for, siger Ditte.

Intentionen er god – men er ressourcerne spildte?

I alt har smitteopsporingen haft kontakt med personer fra min families husstand i Kolding over ti gange for at oplyse om smitte og spørge ind til symptomer, nære kontakter og isolation.

Fra alle mine familiemedlemmer lyder det, at intentionen bag opkaldene er gode, men at de er overflødige.

- Det virker som ressourcespild. Jeg fortæller dem hver gang, at mine forældre passer mig, at jeg er isoleret på mit værelse og ikke har nogen problemer. Så burde de måske ringe til nogle andre. Nogen, der har det værre, siger Ditte.

Ikke alle familier er lige ressourcestærke

Ifølge Birgitte Drewes er den vigtigste opgave at holde smitten nede, og det gøres ved hurtigst muligt at give og indsamle information om coronavirus.

At samme husstand eller en enkeltperson oplever talrige opkald med samme spørgsmål er derfor en risiko, Styrelsen for Patientsikkerhed er villige til at løbe.

- Det er heller ikke alle familier, der er lige ressourcestærke, siger hun.

Problemer med teknikken

Besøget på mit trappetrin fra Københavns Kommune skyldes ifølge Birgitte Drewes, at Styrelsen for Patientsikkerhed har et samarbejde med de fleste af landets kommuner om, at de laver fysisk opfølgning på isolation i områder med særlig høj smitte.

De mange opkald fra smitteopsporingen inden for kort tid til min lillesøster er derimod ikke efter bogen, erkender hun.

Med opgraderingen af smitteopsporingen i Styrelsen for Patientsikkerhed, er også et nyt it-system fulgt med, og dér har været problemer, siger vicedirektøren.

- Vi har haft en udfordring med at lukke sagerne rigtigt, og i løbet af marts har vi derfor set eksempler på borgere, der er blevet ringet op mange gange tæt på hinanden. Men det skulle være løst nu, siger hun.

Endnu et opkald fra smitteopsporingen

Noget tyder dog på, at problemerne endnu ikke helt er løst. Et par timer efter, jeg er færdig med interviewet med Birgitte Drewes, ringer min telefon igen. For syvende gang er jeg nu i kontakt med smitteopsporingen fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Samtalen forløber forsimplet sådan her:

Smitteopsporingen: Jeg ringer, fordi du var nær kontakt den 14. marts. Hvordan går det med dig?

Mig: Det går fint, tak. Jeg er dog også selv blevet testet positiv siden.

Smitteopsporingen: Nå, det kan jeg ikke se nogen steder?

Mig: Jeg har ellers talt med jer mange gange og også haft besøg af Københavns Kommune.

Smitteopsporingen: Det virker da mærkeligt. Jamen, så vil jeg ikke forstyrre. God weekend.

75 procent af danskerne planlægger ikke at rejse til udlandet til sommer. Det svarer de i en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Ritzau.

I samme undersøgelse svarer næsten 70 procent, at de ikke forventer at den nuværende vaccineplan holder.

Tallene viser, at der er stor usikkerhed i befolkningen omkring coronasituationen, og om folk kan komme ud at rejse til sommer.

Ifølge Lars Thykier, der er administrerende direktør i Dansk Rejsebureau Forening, er tallene et øjebliksbillede. Men de er ikke gode.

- Det er et skræmmende højt tal - og trist, siger Lars Thykier.

Man skal dog tage det forbehold med tallene, at det selvfølgelig ikke er alle danskere, der rejser til udlandet i et normalt år uden corona.

Efterspørger udmelding

Men Lars Thykier mener dog alligevel, at det er rigtig mange, der siger, at de ikke planlægger at tage afsted til sommer.

- I et normalt år ville tallene jo næsten være omvendt, eller i hvert fald halvdelen ville tage ud at rejse, siger han.

Det rejsebranchen efterlyser mest, er en dato for, hvornår man kan rejse ud.

- Vi har efterlyst sådan en Boris Johnson-udmelding - den og den dato kan man rejse ud, siger Lars Thykier.

I rejsebranchen efterlyser man også, at myndighederne melder ud, at man godt kan rejse, selv om man ikke er vaccineret.

- Det er faktisk vores store showstopper, folk tror de ikke må rejse, hvis de ikke er blevet vaccineret. Det må de gerne, siger Lars Thykier.

I rejsebranchen frygter de at udmeldingen om, at man må rejse igen, kommer for sent til, at folk kan rejse til udlandet.

- Hvis udmeldingen kommer for sent, har folk allerede bestilt ferie herhjemme, som de ikke kan komme ud af, siger Lars Thykier.

En læge i Aalborg er blevet meldt til politiet, efter han misbrugte sin stilling på Aalborg Sygehus til at skaffe sig adgang til patienten Inge Jensens journal.

Det skriver TV 2 Nord.

Misbruget skete i lægens fritid, hvor han som bijob laver lægeerklæringer for et forsikringsselskab.

Inge Jensen er chokeret over, at hendes personfølsomme oplysninger er blevet misbrugt, siger hun til TV 2-regionen.

Læge sagde, at det var kutyme

Hun har nu fået Region Nordjyllands ord for, at reglerne blev brudt, da hun i 2019 skulle have lavet en lægeerklæring efter en voldsom trafikulykke.

Her blev hun indkaldt til en undersøgelse på Aalborg Sygehus, hvor lægen pludselig stillede spørgsmål til et ti år gammelt røntgenbillede.

- Det vidste vi da, at det var fuldstændig irrelevant, men han sagde, at det var kutyme, at man gik så langt tilbage. Vi var rystede over episoden, for vi troede, at undersøgelsen kun skulle handle om de skader, jeg fik ved trafikulykken i 2018, siger Inge Jensen.

Inge og hendes mand Thorkil Jensen klagede efterfølgende til Region Nordjylland over episoden, og de fik medhold. Ved en kontrol af sygehusets logfiler blev det dokumenteret, at lægen uberettiget havde søgt oplysninger i Inge Jensens journal.

Region Nordjylland har meldt misbruget til Datatilsynet, der efterfølgende har foretaget en politianmeldelse.

Koncerndirektør Anne Bukh fra Region Nordjylland siger:

- Læger må bestemt ikke slå op i den elektroniske patientjournal, når de udfører deres fritidsjob for et forsikringsselskab eller en kommune. Patientjournalen er en del af regionens ejendom, og den er noget, man kun må anvende, når man arbejder i offentligt regi.

Har fået konsekvenser

Ifølge en overenskomst med Region Nordjylland har læger, der i deres fritid laver lægeerklæringer for eksempelvis forsikringsselskaber ret til at bruge deres kontorer på de offentlige sygehuse. Men netop der har de også adgang til patienternes journaler.

I Inge Jensens tilfælde var der dermed også adgang til oplysninger, der intet havde med trafikuheldet at gøre. Ifølge Inge og Thorkil Jensen lagde lægen ikke skjul på, hvorfor han havde søgt oplysninger i journalen:

- Lægen fortæller os, at det er oplysninger, ”de” vil have, og de kan i denne forbindelse kun være det forsikringsselskab, som han skal lave lægeerklæringen for. For mig beviser det, at han helt klart ikke har optrådt uvildigt, fordi han specifikt har ledt efter nogle ting, som interesserer forsikringsselskaberne, siger Thorkil Jensen.

Inge Jensen er ikke i tvivl om, hvad hendes journaloplysninger skulle bruges til i forbindelse med lægeerklæringen:

- Jamen han vil da gerne gøre det så billigt som muligt for forsikringsselskabet. Det er jo fuldstændig indlysende! Så lille en erstatning til mig som muligt for forsikringsselskabet er jo bedre for ham og forsikringsselskabet. Så ringer de efter ham igen. Han har kun lov til at vurdere mine skader ud fra de oplysninger, som han har fra forsikringsselskabet. Det tilkommer ikke ham at snage i noget andet, siger Inge Jensen.

Region Nordjylland har i et brev til Inge og Thorkil Jensen beklaget misbruget af deres personfølsomme data, og sagen har også allerede fået konsekvenser.

- Vi tager det meget alvorligt, hver gang vi får en klage om uberettiget opslag i den elektroniske patientjournal og går ind og undersøger sagen. Derfor har vi i samarbejde med vores overlægeråd netop indskærpet de retningslinjer, der gælder for læger, der laver speciallægeerklæringer i deres fritid, at de kun må anvende det journalmateriale, de har fået tilsendt fra forsikringsselskabet eller kommunen, siger koncerndirektør Anne Bukh, Region Nordjylland.

- Man burde kunne have tillid til en læge

Ifølge TV 2 Nords oplysninger bliver misbruget af Inge Jensens personfølsomme data lige nu efterforsket af Statsadvokaten, der vurderer, om der skal rejses tiltale i sagen. Foreløbigt er familien Jensen tilfredse med, at de har fået medhold så langt.

- For os er det selvfølgelig en personlig sejr, men princippet i det er, at det ikke bare er Inges sag. Det her vedrører hver eneste dansker, der kan risikere, at deres data bliver misbrugt. Jeg frygter desværre, at vi ikke er de eneste, det er gået ud over, men at den slags misbrug foregår hver eneste dag, siger Thorkil Jensen.

Inge Jensen har det stadig skidt med sagen, for hun aner ikke hvem, der har haft adgang til hendes mest personfølsomme oplysninger.

- Vores data flyver åbenbart rundt, og det kan virkelig gøre mig så vred. Man burde kunne have tillid til en læge, der oven i købet sidder på sygehuset og laver sin undersøgelse, så jeg har det rigtig dårligt med, at han ikke kunne administrere sit ansvar, og det synes jeg virkelig er utrygt, siger Inge Jensen.

EU-præsident Charles Michel aflyser nu de fysiske møder med alle EU's statsledere torsdag og fredag i den kommende uge.

I stedet skal statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes kollegaer i de øvrige EU-lande mødes digitalt, lyder det fra talsmand Barnd Leyts på Twitter:

- EU-præsidenten har besluttet sig for en videokonference på EU-rådsmødet i marts, fordi smitten med covid-19 stiger i flere medlemslande, skriver han.

Det var ellers meningen, at statslederne skulle mødes fysisk til alvorlige drøftelser af den noget problematiske udrulning af vacciner i EU-landene.

Kritik af vaccinestrategi

Der har været omfattende kritik af EU's tilgang til indkøb og udrulning af vaccinerne mod coronavirus. Også internt i EU har enkelte medlemslande kritiseret distribueringen af vacciner, som ifølge kritikere går for langsomt.

I begyndelsen af februar sendte statsledere i fire europæiske lande, herunder Danmark, et brev med en advarsel til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Brevet kan læses her.

Brevet er underskrevet af Mette Frederiksen, den østrigske kansler, Sebastian Kurz, den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, og den tjekkiske premierminister, Andrej Babis. Her frygtede statslederne problemer med udrulning af vaccinen fra den amerikanske medicinalproducent Johnson & Johnson.

I sidste uge sendte Østrig, Tjekkiet, Bulgarien, Kroatien, Letland og Slovenien også en formel kritik til EU-præsident Charles Michel, fordi de mener, at vaccinerne skal fordeles mere retfærdigt mellem EU-landene.

Flere lande ramt af tredje bølge

I mellemtiden er flere EU-lande i disse dage ramt af en tredje bølge af coronasmitte.

I Frankrig lukker man hovedstaden Paris og flere nordlige dele af landet ned fra på fredag. I Tyskland drøfter man lige nu at tilbagerulle en række lovede lempelser af restriktionerne.

Også i Italien har man af frygt for massiv smitte i løbet af påsken lukket yderligere ned for aktiviteten i samfundet, og i Polen er der de seneste dage registreret massiv smittestigning grundet den britiske variant af coronavirussen.

På de digitale møder torsdag og fredag skal EU's statsoverhoveder også diskutere økonomi, relationer til Tyrkiet, Rusland og euroens rolle. Næste fysiske møde mellem EU's statsledere skal efter planen afholdes i Porto i Portugal 8. maj.

Der er det seneste døgn registreret 657 nye smittede med coronavirus.

I alt er 228.686 blevet testet, og det omfatter både PCR-test og lyntest ved private testudbydere.

Dermed lander vi på en positivprocent på 0,29, som nogenlunde ligger på niveau med den seneste uge.

Der er ét nyt dødsfald, og antal indlagte stiger med fem, hvilket bringer det samlede tal op på 184.

Af de indlagte ligger 40 på en intensiv afdeling, mens 22 ligger i respirator.

Ifølge lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og speciallæge i infektionssygdomme Christian Weise, se tallene fortsat gode ud.

- Tallene ligger i nogenlunde samme leje som tidligere. Det ligger rigtig stabilt, og har gjort det i lang tid.

Selv om antallet af indlagte søndag er steget, er antallet stadig på samme niveau som i begyndelsen af november.

Stigningen skal desuden ses i det lys, at der som regel bliver udskrevet færre i weekenderne sammenlignet med hverdagene.

- At indlæggelsestallet stiger med nogle få, har nok mere at gøre med at færre bliver udskrevet i weekenden, siger Christian Weise.

I alt har 631.860 danskere nu fået første stik med en coronavaccine, mens 311.260 personer er færdigvaccineret. Sidstnævnte udgør 5,3 procent af befolkningen.

Se alle vaccinationstallene hér.