Tirsdag holdt det europæiske lægemiddelagentur (EMA) pressemøde om AstraZeneca-vaccinen, hvor budskabet var, at der ikke ville komme nogen klare svar om vaccinen før på torsdag.

Indtil da arbejder en ekspertkomité på at finde frem til, om der tale om en sammenhæng eller et tilfældigt sammenfald mellem vaccinen og en række blodpropper, der blandt andet er opstået i Danmark og Norge. EMA undersøger mindst 30 indberetninger om blodpropper, i kølvandet på at omkring fem millioner mennesker har fået AstraZenecas vaccine.

Mens vi venter, er det nærliggende at spekulere i, hvad der kan blive resultatet af undersøgelserne.

Til det har TV 2 fået hjælp fra Steffen Thirstrup, der er forhenværende chef for afdelingen for godkendelse af lægemidler i Lægemiddelstyrelsen.

Vurderingen handler om at finde frem til det store billede ved at undersøge alle de små dele af det, fortæller han.

- Man kradser i lakken på en helt masse data og går ned i detaljen i hvert enkelt tilfælde. Det hele bliver så at sige skrevet op på tavlen, så man kan træde et skridt tilbage og se, om der er en sammenhæng, siger Steffen Thirstrup.

Han har fire bud på scenarier, som kan blive udfaldet af EMA-undersøgelsen:

Scenarie 1: Vaccinen bliver frikendt

Det første udfald er, at de grundige undersøgelser på tværs af lande ikke påviser nogen sammenhæng mellem blodpropperne og vaccinen. I dette scenarie bliver AstraZeneca altså frikendt, og vaccinationerne vil kunne fortsætte.

Hvis EMA's melding er helt klar, er der intet, der forhindrer de danske myndigheder i at genoptage vaccinationen med det samme, mener Steffen Thirstrup.

Men selvom vaccinen ikke kan kobles med blodpropperne, vil myndighederne stadig stå med en udfordring:

- Der er en stor kommunikationsopgave i det her scenarie. For det vil være en rids i lakken på en vaccine, der i forvejen har været en del diskussion om i medierne, siger han.

Scenarie 2: Det mest sandsynlige

En anden mulighed er, at der viser sig et mønster i tilfældene med blodpropper. Det kan være alt muligt, der gør, at man er i den lille gruppe i øget risiko – noget genetisk, at man i forvejen er på en specifik medicin, at man lider af sjældne, arvelige sygdomme.

Men når kilden til koblingen er fundet, kan man advare mod den på vaccinens indlægsseddel. På den måde undgår man, at folk i risikogruppen bliver vaccineret med noget, der kan være farligt for dem.

- Det her er i min optik det mest sandsynlige scenarie: At man kommer med anbefalinger til, hvordan vaccinen bruges, så patienterne er i mindst mulig risiko, siger Steffen Thirstrup.

Scenarie 3: Den svære

Det tredje scenarie er ifølge Steffen Thirstrup den sværeste situation.

For her kan man konkludere, at der er en øget risiko for blodpropper ved at vaccinere, men uden at se noget mønster i, hvem der bliver ramt.

- Her er ingen oplagte risikofaktorer, så derfor er alle i princippet i risikogruppen, siger han.

Hvis eksperterne finder frem til det tredje scenarie, skal myndighederne vurdere, om der fortsat er flere fordele end risici ved at vaccinere med AstraZenecas produkt.

Scenarie 4: Den, hvor det handler om særlige sendinger

Det fjerde scenarie drejer sig om, at blodpropperne kan spores til enkelte produktioner af vaccinen. To kvinder, der døde efter blodpropper, var vaccineret med doser fra samme batch, ABV5300, og derfor spekulerer nogen i, om blodpropperne kan skyldes en eller flere dårlige produktionsrunder.

Den mulighed bekræftede EMA's direktør, Emer Cooke, tirsdag, at man undersøger.

Steffen Thirstrup forklarer risikoen for problemer med enkelte sendinger med en metafor fra køkkenet.

- Det er det samme, hvis man bager boller. Selvom opskriften er den samme, kan de enkelte portioner ende med at blive forskellige, siger han.

Viser det sig, at det er sendingerne, der er skurken, kan man som en sikkerhedsforanstaltning stoppe med at vaccinere med dem. Men det skal stadig undersøges dybere, hvad fejlen skyldes.

Jagten på et facit

De fire scenarier er som sagt bud – så der kan dukke et femte scenarie op, når konklusionen præsenteres. I alle tilfældene skal man have det samme i baghovedet, lyder det fra Steffen Thirstrup.

- Man finder ikke sandheden med to streger under i det her. Men man kan finde en sandsynlighed for en sammenhæng, siger han.

Det kan virke underligt, at der dukker nye bivirkninger op ved vacciner, der er testet og godkendt. Men ifølge Steffen Thirstrup er det helt naturligt, fordi man i den virkelige verden er oppe i en meget større skala, end man er i de kliniske tests.

- Det er først, når man kommer op i så store tal som nu, at de mest sjældne bivirkninger viser sig. Men man skal omvendt huske, at når man vaccinerer hele befolkningen, som vi gør nu, ser vi også alle de sygdomme, folk nu engang ville få blive indberettet som bivirkninger, siger han.

Derfor er opgaven at få adskilt de ting så godt og præcist som muligt.

- Man skal have skilt de sjældne bivirkninger fra den normale verdens påvirkning, siger Steffen Thirstrup.

Forskellige tilgange

Lige nu har de enkelte nationer grebet det forskelligt an, om man vil vaccinere med AstraZenecas vaccine:

I Danmark og en række andre lande er der trykket på bremsen, andre steder har man parkeret særlige sendinger, mens for eksempel Storbritannien og Australien stadig vaccinerer med AstraZeneca-doserne.

De forskellige strategier er født ud af hver enkelt lands vurderinger af, om risikoen var for stor, lyder det fra Steffen Thirstrup. Den hurtige danske reaktion skyldes sandsynligvis, at vi havde et tilfælde herhjemme.

Derfor vurderede myndighederne, at man skulle undersøge det nærmere på et større plan, før man vaccinerede flere med den. Og den reaktion var ifølge Steffen Thirstrup korrekt.

- Hvis – med streg under hvis – vaccinen er farlig for danskere, er den farlig for alle. Og derfor er det helt rigtigt, at EMA nu undersøger det her til bunds, siger han.

Det seneste døgn er der bekræftet 787 nye smittede med coronavirus.

Det viser den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut.

I alt er der foretaget 309.309 prøver fra offentlige og private testudbydere af pcr- og lyntest, hvilket giver en positivprocent på 0,25.

Tallet har ligget stabilt de seneste uger.

Færre indlagt

Antallet af indlagte danskere med covid-19 er opgjort til 196. Det er et fald på 11 personer siden tirsdag.

Det er første gang siden 9. november sidste år, at der er færre end 200 personer indlagt med corona.

Der ligger i alt 41 personer på de intensive afdelinger på landets hospitaler, og heraf får 25 danskere hjælp til at trække vejret via en respirator.

Onsdagens antal indlagte er et glædeligt tegn, lyder det fra Kasper Iversen, der er professor og overlæge ved Herlev-Gentofte Hospital.

-Det er rigtig godt. Det er også forventeligt, fordi vi har haft stabile tal for indlagte gennem et stykke tid, og dermed har tallet faldet langsomt ned på et plateau. Så det er rigtig positivt, jeg har meget ro i maven lige i øjeblikket, siger Kasper Nielsen..

Yderligere én person er død med covid-19 i kroppen det seneste døgn.

Der er i løbet af pandemien registreret i alt 2396 coronarelaterede dødsfald i Danmark.

Flere positive sydafrikanske prøver

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skriver på Twitter, at der er den seneste uge er fundet yderligere ti tilfælde af den smitsomme sydafrikanske coronavariant B1351.

Det bringer det totale antal fund af B1351 i Danmark op på 34.

Det samlede antal af positive test med den brasilianske coronamutation, P.1, er stadig tre, lyder det.

EU-kommissionen vil skabe et digitalt coronapas, der skal gøre det lettere for EU’s 450 millioner indbyggere at rejse frit indenfor EU’s grænser til sommer – hvis de vel at mærke kan dokumentere, at de ikke udgør en corona-smittefare.

- Der bliver et certifikat til dem, der kan dokumentere, at de enten er vaccinerede, er testet negative for ganske nylig eller har været syge, så de har antistoffer i kroppen. Kan man dokumentere det, skal man kunne rejse frit indenfor EU’s rammer, forklarer TV 2’s tidligere EU-korrespondent Olav Christensen.

EU præsenterede ideen om et coronapas onsdag efter ugers diskussion mellem medlemslandene.

Medlemslande i Sydeuropa, der er afhængige af turistindtægter, er ivrige efter at få åbnet for, at turister fra andre EU-lande kan komme dertil til sommer.

Andre EU-lande – blandt andre Frankrig – har følt, at det var for tidligt, fordi kun fem procent af EU’s befolkning er fuldt vaccineret.

Accepterer andre vacciner

EU-kommissionens forslag indeholder derfor også andre muligheder end blot vaccination.

- Det er ikke en betingelse for at rejse, at man er vaccineret. Alle EU-borgere har en fundamental ret til at kunne rejse frit i hele EU, uanset om de er vaccinerede eller ej. Et digitalt certifikat vil gøre det lettere at benytte sig af denne ret, også ved at inkludere registrering af testning og af, at man er kommet sig efter sygdommen, siger EU-kommissionen i en udtalelse.

EU-kommissionen foreslår, at det bliver op til de enkelte medlemslandes regeringer, hvilke vacciner man vil anerkende. Det betyder, at lande, der måtte ønske det, kan acceptere vacciner som den russiske Sputnik eller den kinesiske Sinovac, også selv om de ikke er godkendt i EU.

Det gratis coronapas er et tilbud til alle EU-borgere, og også Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein vil blive tilbudt at lade deres indbyggere være med. For de borgere, der ikke kan have corona-passet på en smartphone, bliver det også muligt at få det på papir.

EU-kommissionens forlag skal drøftes på et EU-topmøde i næste uge.

Tirsdag aften satte politiet i Skive gang i den helt store eftersøgning, da en 77-årig mand fra Rønbjerg ved Skive ikke var vendt hjem efter en cykeltur samme eftermiddag.

Politiet modtog anmeldelsen om mandens forsvinden kort før klokken 19, hvor det blev vurderet, at han måtte være i en tilstand, hvor han havde brug for hjælp. Manden, der er udstyret med en hjemmepleje-GPS, blev sporet til området omkring Flyndersø.

- Vi kørte derud og fandt hans cykel, og så iværksatte vi en eftersøgning af ham, siger politiassistent Niels Bach fra Skive Politi.

Fem patruljer, herunder en hundepatrulje og en indsatslederbil, undersøgte alle de landfaste områder, mens en drone blev sendt i luften over søen. Senere blev også en redningshelikopter tilkaldt fra Aalborg.

- Gennem et vidne fik vi udpeget et område ved søen, hvor manden tidligere havde opholdt sig, så det gik vi selvfølgelig i gang med at se nærmere på, siger politiassistenten.

Det viste sig at være et rigtig godt tip, for manden befandt sig stadig i området, og klokken 20.22 blev han fundet mellem nogle siv.

- Han var stærkt afkølet, men han var i live, siger Niels Bach.

Fra Flyndersø blev den 77-årige mand fløjet med helikopter til Skejby, hvor han stadig er indlagt. Politiet har onsdag ikke hørt nyt om mandens helbredstilstand.

Fra torsdag vil det være muligt for besøgende fra hele verden at besøge Island, såfremt de er blevet vaccineret mod coronavirus.

Det meddeler landets statsminister, Katrín Jakobsdóttir.

Der vil hverken være krav om, at de besøgende bliver testet eller går i karantæne ved ankomst. De skal blot have bevis for at være vaccineret med en vaccine, der er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Det drejer sig om vaccinerne fra Pfizer/BioNTech, Moderna, AstraZeneca og Johnson & Johnson. Sidstnævnte blev godkendt 11. marts.

Åbne grænser

Islands tiltag skal styrke landets turisme efter et hårdt coronaår med nedlukning af både samfund og rejseindustri.

- Verden har været igennem meget de seneste 12 måneder, og vi håber alle på en langsom og sikker tilbagevenden til en normal hverdag.

- Det inkluderer genoptagelsen af muligheden for at rejse, hvilket er vigtigt både kulturelt og for handel og virksomheder, siger statsministeren.

Island har hidtil tilladt indrejse for EU-borgere, der er vaccinerede. Men det udvides nu til også at gælde borgere uden for Schengenområdet, oplyser statsministeren. Det inkluderer eksempelvis Storbritannien og USA.

Island, der i alt har registreret 29 coronarelaterede dødsfald, bliver et af de første lande til at åbne sine grænser siden pandemiens begyndelse.

Landets turisme faldt i 2020 med 75 procent til under en halv million besøg.

De liberale erhverv står forrest i køen til den næste genåbning.

Sådan lyder vurderingen fra professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen onsdag morgen, efter at statsministeren tirsdag sagde, at det er muligt, at fremrykke den yderligere genåbning, som er planlagt i begyndelsen af april.

- Det ville være en rimelig næste mundfuld, der kunne åbnes, siger han og henviser til, at der bliver gjort brug af værnemidler, og at det drejer sig om en mindre portion mennesker.

Kender endnu ikke effekten af seneste genåbning

Men fremrykning af genåbningen indebærer også en risiko. Det gør alle genåbninger på nuværende tidspunkt.

Virologen kaldet det "ekstraordinært", at vi i øjeblikket har et kontakttal på 1,0, hvilket betyder, at vi holder epidemien under kontrol. Ikke mindst i betragtning af at den dominerende variant i øjeblikket er den britiske B117, som er mere smitsom, og i øjeblikket udgør 80 procent af de smittetilfældene i Danmark.

- Vi skal hele tiden afveje, hvad vi vil have åbnet først. Det er en prioritering, der skal til nu, siger han.

Allan Randrup Thomsen uddyber, at han af sikkerhedsmæssige grunde gerne ser, at regeringen venter med en yderligere genåbning, indtil der er gået 14 dage fra den seneste genåbning, som fandt sted 14. marts.

For med åbningen af skolernes afgangsklasser er det, ifølge professoren "et relativt stort element af samfundet, vi har åbnet op", hvis effekt vi endnu ikke kender.

Frygter påskefrokoster

Han hæfter sig ved to områder i et nyt studie fra Nordsjællands Hospital. Ud over smitte i husstanden står smitte på arbejdspladsen og smitte i omgangskredsen ud.

Derfor finder Allan Randrup Thomsen det bekymrende, at en række større virksomheder nu lader flere medarbejdere møde fysisk på job.

Samtidig frygter han den kommende påskeuge og muligheden for at hæve forsamlingsloftet.

- Det er fint, så længe det er udendørs. Men jeg kan frygte, at folk går indenfor og spiser påskefrokost, og der kommer alkohol, og man kommer tæt på hinanden. Derfor er jeg stadig forsigtig med bare at give los, siger han.

I den forbindelse advarer virologen mod, at man går ud og laver sine egne regler. For hvis vi alle overholder reglerne, kan vi åbne flere ting.

Også flere partier og erhvervsorganisationer lægger pres på regeringen for at åbne hurtigst muligt – og meget gerne inden påske.

Både Venstre og SMVdanmark, hovedorganisationen for Danmarks små og mellemstore virksomheder, har onsdag argumenteret for, at de liberale erhverv bør komme med i næste genåbning.

Nye forhandlinger torsdag

I mellemtiden fortsætter forhandlingerne på Christiansborg, hvor TV 2 erfarer, at lederne af Folketingets partier er blevet indkaldt til forhandlinger om en langsigtet genåbningsplan torsdag eftermiddag hos statsministeren.

Senest har både Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti tirsdag eftermiddag og aften været til møde hos statsministeren om genåbningen.

- Vi hører på vandrørene, at beregningerne, som regeringen har bestilt hos Statens Serum Institut, for smitterisikoen under genåbningen også er på trapperne. De vil formentlig lande i partiledernes mailboks i dag, fortæller TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren.

Mette Frederiksen fortalte i forbindelse med forhandlingernes begyndelse fredag, at hun håber på at lande en aftale senest tirsdag 23. marts, men det er uvist, om det allerede kan ske i denne uge.

Nu kan alle danskere se, hvornår de får tilbudt vaccinen mod coronavirus, fremgår det af Sundhedsstyrelsens opdaterede vaccinationskalender.

Kort efter at vaccinationskalenderen blev offentliggjort, var der problemer med hjemmesiden. Derfor var der en periode, hvor man ikke kunne komme ind på siden, men det skulle nu være rettet, oplyser Sundhedsstyrelsen til TV 2.

Ifølge den nye kalender regner Sundhedsstyrelsen med at være færdig med at vaccinere de ældste og sårbare grupper tidligt i april.

Derefter vil man vaccinere efter alder i en stor gruppe – gruppe 10, der er inddelt i syv undergrupper. Det er de målgrupper, der førhen hed 10, 11 og 12, der er smeltet sammen til én.

Således vil de næste, der får tilbudt vaccination efter de sårbare og ældste danskere, være borgere i alderen 60-64 år, herefter 55-59 år og så 50-54 år.

Bagefter er det de 16-19-årige og 45-49-årige, som er i en gruppe, bagefter de 20-24-årige og 40-44-årige, der bliver fulgt af de 25-29-årige og 35-39-årige. Til sidst ligger danskere i alderen mellem 30 og 34 år, hvis vaccinationer begynder i midten af juni.

En anden ændring i planen er, at alle danskere nu forventes at være blevet tilbudt vaccination senest 25. juli. Datoen er dermed rykket tre uger frem i forhold til den sidste version af kalenderen.

Her kan du se hele vaccinationsrækkefølgen:

Og en mere uddybet version for hver målgruppe:

En ny strategi

Beslutningen om at vaccinere efter alder frem for andre kriterier begrunder Sundhedsstyrelsen med, at strategien stadig er at vaccinere dem i størst risiko først.

- Da høj alder er en væsentlig selvstændig risikofaktor for at blive alvorligt syg med covid-19, er det afgørende, at vaccinationsindsatsen lægges om nu, sådan at alder bliver udslagsgivende for, hvornår man får tilbud om vaccination, skriver Sundhedsstyrelsen.

Tidligere har blandt andet Danske Regioner opfordret til, at man skrottede den oprindelige plan og vaccinerede efter alder, fordi det var mere simpelt.

Det blev dog mødt med bekymring fra yngre sårbare, blandt andet Gigtforeningen, der pegede på, at den ændringen kunne betyde, at unge med kroniske sygdomme såsom gigt, der nu har været selvisoleret i op mod et år, blot vil ryge endnu længere bag i køen.

AstraZeneca er med igen

Desuden er AstraZenecas vaccine indregnet i de doser, danskerne bliver tilbudt de næste måneder.

Vaccinen var ellers væk i sidste version af kalenderen, fordi den viste et worst case scenario uden den britisk-svenske vaccine, som lige nu bliver undersøgt i forbindelse med få, men alvorlige tilfælde af blodpropper. AstraZeneca-pausen er foreløbig sat til at vare til uge 13, der starter 29. marts.

Samtidig er forventningen til AstraZeneca-leverancer halveret i den nye kalender.

Sundhedsstyrelsen skriver i kalenderen, at anden dose fra AstraZeneca bliver givet gennemsnitligt 4 til 9 uger efter første stik. Tidligere var margen mellem 9 og 12 uger.

Det fremgår endnu ikke af kalenderen, men forventningen er, at der i løbet af april også vil blive rullet vacciner ud fra Johnson & Johnson. De kræver kun et enkelt stik.

Lederne af Folketingets partier er blevet indkaldt til forhandlinger om en langsigtet genåbningsplan torsdag eftermiddag hos statsminister Mette Frederiksen (S).

Det erfarer TV 2 fra flere kilder.

Forhandlingerne om en langsigtet genåbningsplan begyndte fredag, hvor alle partilederne var til et fælles indledende møde hos Mette Frederiksen. Siden har flere af dem ifølge TV 2s oplysninger været til individuelle drøftelser hos statsministeren i løbet af denne uge, men torsdag er det altså planen at samle partilederne igen.

Mette Frederiksen fortalte i forbindelse med forhandlingernes begyndelse fredag, at hun håber på at lande en aftale senest tirsdag den 23. marts, men det er uvist om det allerede kan ske i denne uge.

Ifølge TV 2s oplysninger venter Folketingets partier for øjeblikket på at få nye beregninger fra Statens Serum Institut om de sundhedsmæssige konsekvenser ved en yderligere genåbning. De vil formentlig komme enten onsdag eller torsdag.

Håber planen indeholder konkrete datoer

Statsministeren fortalte i sidste uge til TV 2, at formålet med den langsigtede genåbningsplan er at give danskerne vished for rækkefølgen i en kommende genåbning af landet. Hun håber, at den kommer til at indeholde konkrete datoer for, hvad der kan åbne hvornår.

- Så kan alle se (i planen for genåbningen, red.), at her ligger de liberale erhverv, her ligger udendørsserveringen, her ligger biograferne, og alle de andre i Danmark, der vil have viden om rækkefølgen med alle de forbehold, der er, sagde Mette Frederiksen fredag.

Hun erklærede sig "meget optimistisk" og sagde, at blandt andet sommerens festivalprogram er ”inden for rækkevidde”.

- Jeg tror på som statsminister, at det er inden for rækkevidde, at vi kan sidde igen og lytte til en koncert, og at der kommer festivaler igen, hvor vi står tæt, og at vi får et kulturliv, der lever. Det tror jeg, siger Mette Frederiksen.

- Det hænger meget sammen med vaccinationer, og at vi danskere er blevet vanvittig gode til at lade os teste.

Borgerlig kritik af tempoet

Flere af de borgerlige partier har kritiseret Mette Frederiksen for ikke for længst at have sat i gang i forhandlingerne om en samlet genåbningsplan og for ikke at have bedt eksperterne fra Statsens Serum Instittut om at regne på konsekvenserne ved genåbning af store dele af samfundet.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, er meget lidt imponeret over regeringens indsats for at få børnene tilbage i skole. Venstre og partierne i blå blok vil have børnene tilbage med det samme.

- Vores børn lider altså under denne nedlukning. Og når nu alle partier taler om, hvor vigtige børnene er for dem, så synes jeg, at vi skulle gøre noget ved det. Nu, sagde Jakob Ellemann-Jensen efter de indledende forhandlinger fredag.

Her kritiserede Venstre-formanden regeringens støttepartier for ganske vist at tale for at få børnene hurtigt tilbage, men ikke gøre meget ved det.

- Hvis bare et enkelt af regeringens støttepartier tilslutter sig vores krav om, at vi skal have børnene tilbage nu, så har vi et flertal for det.

- Så hvis man mente det fra deres side, kom børnene tilbage fra på mandag. Men man mener det jo ikke. Man taler om det. Men man gør ikke noget ved det, lød det fra Jakob Ellemann-Jensen.

Statsminister Mette Frederiksen antydede tirsdag, at der kan komme yderligere genåbning før påske og dermed hurtigere end ventet. Hvad det konkret kan være, uddybede hun ikke.

Mere end hver tiende dansker har fået første stik med en vaccine mod coronavirus, og næsten halvdelen af dem er færdigvaccinerede.

Vaccinen er foregået efter et særligt køsystem, hvor befolkningen deles op i grupper alt efter, hvor udsatte grupperne er.

Men for dem, der ellers ikke umiddelbart står forrest i køen, er der alligevel en vej til en vaccination mod covid-19.

Flere regioner tilbyder nemlig, at man kan skrive sig op til at få en vaccination, hvis der en dag skulle være nogle tilovers ved dagens udgang på vaccinationscentrene.

Her kan du læse, hvor og hvordan man kan blive skrevet op til en restvaccine:

Region Nordjylland

I Region Nordjylland kan man blive skrevet op til at få en restvaccine seks forskellige steder. Vaccinestederne er ved Arena Nord i Frederikshavn, Bagterphallen i Hjørring, Håndværkervej i Aalborg, Munkehallen i Thisted, Hobro Idrætscenter og Vesthimerland Messecenter i Aars.

Man skal tilmelde sig dagligt, hvis man vil stå på ventelisten, og man skal kunne møde op på et vaccinested inden for 30 minutter.

Region Midtjylland

Her kan man blive skrevet på ventelisten til en restvaccine ved alle regionens vaccinesteder. Ligesom i Nordjylland skal man tilmelde sig hver dag og kunne møde op inden for 30 minutter.

Region Syddanmark

To af regionens vaccinesteder - Sygehus Sønderjylland og Sydvestjysk Sygehus - tilbyder, at man kan komme på venteliste til en restvaccine. Ligesom i Nordjylland og Midtjylland skal man kunne møde op inden for 30 minutter, ligesom man skal forny sin tilmelding dagligt.

Region Sjælland

Region Sjælland tilbyder ikke dens borgere at komme på venteliste til en restvaccine.

Region Hovedstaden

I Region Hovedstaden kan man ligesom i Region Sjælland ikke komme på en venteliste til en restvaccine. Der er dog dagligt kun cirka én til fem vaccinedoser i overskud per center. De bliver samlet og kørt ud til borgere i vaccinemålgruppen.

Selvom boligpriserne i løbet af coronakrisen har slået rekorder, forventes de at stige endnu mere i 2021.

Sådan lyder dommen i Nationalbankens nyeste analyse af den danske økonomi.

Her skønnes det, at boligpriserne vil stige med 9,7 procent i 2021. Til sammenligning blev der i den seneste prognose fra december blot spået en prisstigning på 3 procent i år.

Selvom den første nedlukning i foråret 2020 fik boligmarkedet til at bremse op, ser det ikke ud til at have været tilfældet i løbet af vintermånederne.

Kan man ikke tage på ferie, er der penge til ny bolig

Nationalbankens egne beregninger viser, at boligpriserne i december lå 8,5 procent højere end året forinden.

Den stigning skyldes ifølge direktør for Nationalbanken, Lars Rohde, blandt andet, at renterne er lave, mens danskernes indkomster fortsætter med at stige.

- Noget af stigningen skyldes nok også, at pandemien har ændret vores boligbehov og begrænset vores øvrige forbrugsmuligheder. Kan man ikke tage 14 dage til Thailand, kan man jo øge sit boligforbrug, siger han på et pressemøde onsdag.

Men selvom priserne fortsat buldrer afsted, kan udviklingen dog ikke sammenlignes med årene inden finanskrisen.

Kan ikke sammenlignes med finanskrisen

Ifølge direktøren er der helt fundamentale forskelle på prisstigningerne inden finanskrisen og dem, flere lande verden over nu oplever.

- Dengang var prisstigningerne kraftige over en længere periode, og de var drevet af stigende gæld og forventninger om fortsatte prisstigninger. Altså næsten definitionen på en boble, fortæller Lars Rohde.

Og den vurdering er cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, enig i.

- Selvom der kommer store prisstigninger i år, er der jo gode grunde til det. Folk har mange penge, og renten er lav, så ser man på, hvad det faktisk koster at sidde i en ejerbolig, er det ikke dyrt, siger han til TV 2.

I nogle områder er priserne dog alligevel begyndt at blive meget høje. Og derfor skal boligkøbere ifølge Las Olsen være på vagt.

Selvom der lige nu er god grund til de rekordstore stigninger, kan priserne nemlig risikere at falde igen med samme fart – for eksempel hvis renterne stiger.