Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres… Så længe de ikke leger i deres ”fremtidstårn” foran kirken i Kolding.

Og det er lige præcis, hvad de gør. For byen har valgt at stille en kombineret skulptur og legestativ foran byens ældste kirke, og det falder ikke i god jord hos formanden for menighedsrådet.

- Det kan godt være, det er sjovt for børnene, og det er også fint, men det er synd for kirken og for byen, lyder det.

Vi begynder dog med en mere jordisk form for frelse, nemlig coronavaccinerne.

Se, hvornår du skal vaccineres

Nu kan alle danskere jævnfør Sundhedsstyrelsens opdaterede vaccinationskalender se, hvornår de får tilbudt vaccinen mod coronavirus.

Tidspunktet for, hvornår de sidste danskere får tilbudt en vaccination, er nok engang blevet rykket, således at de nu skal vente til 25. juli, hvilket er tre uger tidligere, end sidste gang de rykkede rykkede datoerne.

Sundhedsstyrelsen forventer desuden, at de tidligt i april er færdige med at vaccinere de ældste og de sårbare borgere. Klik her og se, hvornår du kan forvente at blive vaccineret.

En liberal genåbning

Det har skabt håb om en snarlig genåbning blandt frisører og andre liberale erhvervsdrivende, at statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag sagde, at det er muligt, at man kan fremrykke den yderligere genåbning, som er planlagt i begyndelsen af april.

Og der er god grund til at gøre sig forhåbninger, hvis man spørger virolog Allan Randrup Thomsen, der kalder det ”en rimelig næste mundfuld, der kan åbnes”. Ikke mindst fordi der er i stort omfang bliver brugt værnemidler.

Virologen kalder det "ekstraordinært", at vi i øjeblikket har et kontakttal på 1,0, hvilket betyder, at vi holder epidemien under kontrol. Ikke mindst i betragtning af at den dominerende variant i øjeblikket er den britiske B117, som er mere smitsom, og i øjeblikket udgør 80 procent af de smittetilfældene i Danmark.

Dronningen er død

Efter flere års kræftsygdom er den tidligere racerkører Sabine Schmitz tirsdag sovet ind, 51 år gammel.

Sabine Schmitz blev i 1996 den første kvindelige kører, der vandt 24 timers-løbet på Nürburgring. Senere vandt hun løbet endnu engang, og derfor er kælenavnet 'Dronningen af Nürburgring' alt andet end tilfældigt.

I 2016 blev hun en fast del af tv-programmet 'Top Gear', men allerede året efter fik hun kræft og trak sig tilbage. Senere fortalte hun offentligt om sygdommen, der kostede hende livet.

I en afskedshilsen fra en fan lød det, ”Sabine Schmitz er ikke borte. Hun er en omgang foran”.

Nationalbanken nedjusterer forventninger

Pandemiens anden bølge og nye nedlukninger henover vinteren har afbrudt genopretningen af den danske økonomi, og Nationalbanken forventer, at bruttonationalproduktet (BNP) vil falde med mellem 3,5 og 4 procent i første kvartal af 2021. Samlet vil BNP kun stige 1,4 procent i 2021.

Det er mere end en halvering siden december sidste år, hvor forventningen var en vækst på 2,9 procent.

Til gengæld forventer de, at der vil ske en hurtig genopretning af økonomien mod slutningen af året, ligesom de ser en næsten 10 procent stigning i boligpriserne.

Trump sender vaccinebudskab

Meningsmålinger viser, at det overvejende er Trump-tilhængere, der fører an i modstanden i USA mod at blive vaccineret. Men nu sender den tidligere præsident en klar opfordring til amerikanerne.

- Jeg vil anbefale den til en masse af de mennesker, som ikke ønsker at få den, og mange af dem stemte på mig for at være ærlig, siger Donald Trump.

Han tilføjede, at vaccinen både er god og sikker, og at "det er noget, der virker". Både Donald Trump selv og hans kone Melania blev hemmeligt vaccineret, før de forlod Det Hvide Hus i januar.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor Island annoncerede, at vaccinerede borgere fra hele verden kan besøge landet fra på torsdag. Ingen ankomst-test og ingen karantæne – bare vulkaner, sorte strande og mistænkeligt lune søer i det fri.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Premierminister Boris Johnson kom onsdag på St. Patrick’s Day under hårdt pres fra USA for at opgive sit sidste nye slagsmål med EU, efter at briterne har besluttet at løbe fra den såkaldte Nordirland Protokol. Denne protokol er en del af Brexit-aftalen og sikrer, at Nordirland forbliver i EU’s indre marked og derfor får en toldgrænse for varer mellem provinsen og Storbritannien.

Den irske nationaldag St. Patrick’s Day samler topfolk med irske rødder i amerikansk politik i solidaritetserklæringen. Hovedbegivenheden er mødet mellem præsident Joe Biden og Irlands premierminister Micheál Martin. Ifølge ABC News startede Biden dagen med morgenmesse i St. Patrick’s Church hjemme i Delaware, før han tog til eftermiddagens virtuelle møde med Micheál Martin.

USA's irske rødder

Men også vicepræsident Kamala Harris uden irske rødder og formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, som har irske børnebørn, er med i møder med både irere og nordirere, skriver Irish Times.

I de virtuelle møder understreger præsident Biden, at USA og Irland står sammen om at styrke ”USA-EU-partnerskabet”, skriver CNN

USA’s trusler

Men det mest kontante udspil kommer i resolutionen fra både demokrater og republikanere i den amerikanske kongres. Her truer amerikanerne med, at der ikke kommer nogen frihandelsaftale mellem USA og Storbritannien, hvis den britiske premierminister bringer fredsaftalen fra 1998 i Nordirland i fare. Det skriver Financial Times.

Og her spiller Nordirland Protokollen en afgørende rolle, fastholder både den irske regering og EU-kommissionen.

EU-kommissionen har mandag trukket det tunge skyts frem med sit udspil, da den lagde op til et sagsanlæg ved EU-domstolen over for Storbritannien. Årsagen er, at den britiske Brexit-minister og tidligere Brexit-forhandler, Lord David Frost, i sidste uge meddelte, at briterne ensidigt forlænger overgangsperioden for handelen mellem Storbritannien og Nordirland.

Londons trusler

De nye Brexit-regler træder altså ikke i kraft 1. april. Det betyder, at den aftalte sundhedskontrol af fødevarer og levende dyr ikke bliver til virkelighed. Og at toldkontrollen også undlades, fremgår det af Financial Times.

Bladet citerer EU-kommissær Maroš Šefčovič for advarslen om, at Storbritannien var på en farlig vej med ”et bevidst brud på forpligtelser i international lov”.

Briterne fastholder, at de har handlet i god tro, og at det er normalt med mindre ændringer, når man tilpasser sig en ny traktat.

Lord Frost

Men hjemme i London peger stærke kræfter på, at problemerne er skabt af netop den nye Brexit-minister, Lord Frost, som er kendt for en kontant holdning til EU.

Tidligere vicepremierminister og Nordirland-minister for oppositionspartiet Labour, Lord Peter Mandelson, skriver i et brev til Financial Times, at den britiske regering selv har valgt at få en toldgrænse i Det Irske Hav mellem Nordirland og Storbritannien.

Det har skabt enorme problemer for handelen med provinsen og voldsom uro i provinsen, som blev hærget af en blodig borgerkrig frem til fredsaftalen i 1998, hedder det. Så Brexit-ministeren må se at få en ordentligt forhold til EU i en fart, skriver Mandelson. Dermed burde en sag ved EU-domstolen kunne undgås.

Den tidligere minister håber, at EU-parlamentet til gengæld snarest vil ratificere Brexit-traktaten. Denne handling bliver netop holdt tilbage i parlamentet på grund af briternes forlængelse af overgangsordningen.

Dobbeltspil

Men foreløbigt har EU kommissionen truet med både bøder og straftold for at tvinge regeringen i London til at overholde Nordirland Protokollen. Dog har EU et dobbelt udspil. Kommissær Šefčovič sendte i mandags to breve til London:

Det forsonlige brev med et politisk budskab om, at briterne skal overholde deres løfter – det ses som invitation til samtaler. Det skarpe brev med det juridiske grundlag for en ”overtrædelses-procedure” – altså truslen om en sag med EU-domstolen.

Så er der noget at tænke over i London.

St. Patrick’s dag

Men dagens budskab på St. Patrick’s Day-møderne mellem irerne på den ene side og præsident Joe Biden, vicepræsident Kamala Harris, speaker Nancy Pelosi og deres mange irske venner i amerikansk politik på den anden side byder på et endnu skarpere valg for Boris Johnson: Opfør dig ordentligt. Ellers får du ingen aftaler med USA.

Den slags vil gøre ondt i Downing Street, hvor netop udsigten til en frihandelsaftale med USA er blevet præsenteret som den største gevinst ved Brexit. Irland var en britisk koloni indtil 1922. Bruddet kom efter et blodigt oprør. Det gør ondt endnu.

Deres verden skrumper, i takt med at resten af Danmark genåbner.

Det er scenariet for de mange tusinde unge og voksne danskere med kroniske sygdomme, der nu er røget bagerst i køen i den danske vaccinekalender.

For onsdag offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en opdateret version af vaccinekalenderen, hvor de sidste tre målgrupper, 10, 11 og 12, er erstattet med én stor gruppe.

Den store, sidste vaccinegruppe er inddelt efter alder. Derfor er de 200.000 unge danskere, der lider af en sygdom, der sætter dem i særlig risiko for et alvorligt covid-19-forløb, røget langt tilbage i køen.

En af dem af Mathilde Langballe, der er 28 år og arbejder som jurist i Aarhus.

- Det er som om, man er blevet bedt om at løbe et maraton, og lige før målstregen flytter de den, siger hun.

- Det er en mavepuster af dimensioner.

Bookingbøvl og øget risiko for ældre

Beslutningen om at ændre på vaccinationsrækkefølgen har været undervejs i et par uger.

I begyndelsen af marts opfordrede Danske Regioner til, at man skrottede den oprindelige plan og vaccinerede efter alder, fordi det var mere simpelt. Der var for meget bøvl med bookingerne og udvælgelsen af de patienter, der er i øget risiko, lød argumentet.

Også statsminister Mette Frederiksen (S) luftede, at man ville ændre i rækkefølgen, fordi "65 er sat for højt, når vi kigger på, hvem der er i risiko for indlæggelse og mere alvorlig sygdom".

Det var samme argument, som Sundhedsstyrelsen onsdag brugte i forbindelse med den forandrede rækkefølge: Jo ældre man er, jo mere udsat er man.

- Da høj alder er en væsentlig selvstændig risikofaktor for at blive alvorligt syg med covid-19, er det afgørende, at vaccinationsindsatsen lægges om nu, sådan at alder bliver udslagsgivende for, hvornår man får tilbud om vaccination, skriver Sundhedsstyrelsen.

Overlæge og enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Bolette Søgaard, anerkender over for Ritzau, at den ændrede vaccineplan kan være hård for nogle grupper.

- Det er klart, at for nogle vil to måneder være lang tid, siger hun.

Unge kronisk syge holder vejret

Så sent som tirsdag aften forventede Mathilde Langballe at få sit første stik i april. Nu viser vaccinekalenderen, at hun skal vente til juni eller juli.

Hun har rygsøjlegigt og flere andre inflammatoriske sygdomme, hvor kroppen angriber sig selv, og hun tager derfor immunforsvarsdæmpende medicin, der gør hende ekstra sårbar over for coronavirus.

Sammen med flere hundredetusinder danskere var hun derfor en del af gruppe 10. Men med et pennestrøg blev denne gruppe fjernet fra vaccinationskalenderen.

Så mens Mathilde Langballe og de omkring 200.000 andre fortsat skal passe på, er det planen, at resten af Danmark begynder at genåbne.

Det betyder, at hendes kolleger vender tilbage til arbejdet, og hendes venner og familier begynder at se flere mennesker i hverdagen. Og hvad betyder det for Mathilde Langballes verden?

De tanker kværner netop nu rundt i hendes hoved.

- Jeg har holdt vejret gennem coronapandemien og haft en kamp med bekymringer. Der skal jo ikke meget til at vippe mig af pinden med små infektioner, siger hun.

- Vaccinen kan redde mit liv

De samme tanker har Laura Kirstine Svangård, der er 21 år og har svær atypisk astma.

- Jeg er meget ked af det. Jeg er selvfølgelig glad på de andres vegne, over at de skal vaccineres. Men hvad med mig og mit liv?, siger hun til TV 2.

- Vaccinen kan give mig mit liv tilbage - og redde mig fra at dø.

Med hendes medtagne lunger er hun i farezonen for et alvorligt sygdomsforløb og kan i yderste konsekvens ende i respirator eller dø.

Laura Kristine Svangård er derfor bange for, at et genåbnet Danmark kommer til at ske uden hende.

- Vi er så mange, der bliver tabt. Skal jeg endnu en gang gemme mig derhjemme, mens Danmark åbner op for alle andre? Skal jeg endnu en gang gå glip af festen?, siger hun.

Patientforening er "dybt skuffet"

Den nye plan møder kritik fra flere sider. Blandt andet har Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer frarådet ændringen i vaccineplanen med henvisning til, at det ville svigte yngre med kronisk sygdom.

At den alligevel er blevet ændret, kalder Claus Richter, der er direktør i Diabetesforeningen, for "dybt skuffende". Han er bekymret for, at den forlængede ventetid kan påvirke de yngre udsattes tillid til systemet.

- Det kommer til at give store frustrationer og bekymring hos dem, der forventede, at myndighederne ville tage hensyn til deres kroniske sygdom og øgede risiko. Det rokker ved tilliden, og det er problematisk, siger Claus Richter.

Det samme mener Mathilde Langballe.

- Det er uforsvarligt over for kronisk syge mennesker, som risikerer at få et rigtigt alvorligt forløb, siger hun.

- Der er så mange tusinder, der bliver ramt af det her. Det er ikke bare en håndfuld mennesker, der ryger ned gennem sprækkerne.

Onsdag fremlagde EU-kommissionen sit udspil om et fælles europæisk coronapas, der skal give EU-borgere muligheden for at rejse landene imellem, hvis de er vaccinerede eller testet negativ for coronavirus.

Og det er en stor fordel med et fælles EU-pas for de rejselystne danskere, der gerne snart vil ud at opleve noget igen hos vores europæiske naboer, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til TV 2.

Derfor skal passet ifølge ham være klart hurtigst muligt, også selvom en tredje bølge gennem Europa lige nu betyder, at udlandsrejser ikke står først for i øjeblikktet:

- Passet er noget, der skal udvikles nu, men med henblik på, at det skal bruges senere, siger Jeppe Kofod.

Fri bevægelse i EU

Ifølge udenrigsministeren skal det kommende EU-pas ses som et supplement til det danske coronapas, der netop er sendt i lynudbudsrunde herhjemme, og som forventes færdigt til maj.

Vi skal altså med andre ord ikke til at gå rundt med to forskellige coronapas på telefonen.

Men ifølge Jeppe Kofod er de fælles rammer om et coronapas, som EU nu kommer med, vigtige for, at vi snart kan se frem til at besøge andre EU-lande - ligesom vi igen kan åbne Danmark for de 450 millioner mennesker, der bor i unionen.

- Når vi får udviklet et fælles EU-pas, kan vi igen begynde at bevæge os over grænserne i Europa på en sikker og forsvarlig måde, og det er det, vi ønsker os nu, siger ministeren.

Danskerne og resten af EU's indbyggere skal dog ikke bekymre sig om datasikkerhed eller om deres personlige sundhedsdata, siger Jeppe Kofod.

Danmark og EU har nemlig nogle af verdens bedste databeskyttelsesregler, og dem skal et kommende fælles-pas også respektere, lyder det.

En iltmaske til rejsebranchen

Hos brancheorganisationen Dansk Luftfart glæder direktør Michael Svane sig over, at rammerne for mulige sommerrejser nu er på plads.

Det er nemlig afgørende for både en hårdt presset luftfartsbranche og for alle rejselystne danskere, lyder det fra Michael Svane, der kalder EU-passet for "den iltmaske, der falder ned fra loftet i flykabinen".

- Vi regner med at se rejserestriktioner i en lang periode fremover, så det at have et digitalt dokument, der kan dokumentere ens sundhedstilstand, er nøglen til at bringe gang i rejseriet igen.

Den europæiske overbygning til det danske coronapas kan formentlig være i brug ikke længe efter maj, så danskerne kan få stillet rejsesulten, lyder vurderingen fra Michael Svane.

- Med lidt lykke og held kan det godt være, at man i anden halvdel af juni eller først i juli kan have rammen på plads, så vi kan komme ud ud og rejse.

- Vi bestemmer selv

EU-kommissionen lægger op til, at det fælles pas skal bestå af en QR-kode, der kan scannes og dokumentere en færdig vaccine, overstået smitte eller en negativ test.

I EU's udspil fremgår det, at de enkelte medlemslande selv må bestemme, om de vil godkende indrejsende, der er vaccineret med en ikke-EU-godkendt vaccine såsom den russiske Sputnik V eller den kinesiske Sinovac.

Det bekræfter Jeppe Kofod over for TV 2, men han svarer dog ikke konkret på, om Danmark vil godkende indrejsende med de pågældende vacciner, som blandt andet Slovakiet og Ungarn har benyttet sig af.

- Det er i sidste ende os selv, der bestemmer, hvem vi vil lukke ind, og hvis man ikke har et pas med en vaccine, som vi finder, at vi kan godkende, så kan vi afvise at lukke vedkommende ind, siger udenrigsministeren.

Mens Danmark fortsat er ved at finde en leverandør til det kommende vaccinepas, så er EU-Kommissionen også på vej med en fælles europæisk løsning.

Med den viden, vi har i dag, er der intet at frygte ved AstraZeneca-vaccinen.

Det siger Andreas Heddini, der er AstraZenecas medicinske chef for Norden, til TV 2, efter indberetninger i flere lande om blodpropper, der bekymrede sundhedsmyndighederne.

- Det er meget alvorligt, og selvfølgelig skal vi undersøge det, siger Andreas Heddini.

- Men for det første er der ikke bevist en sammenhæng, og for det andet er det meget, meget usædvanligt, det der er sket.

Vaccinen er veltestet - og godkendt

Den seneste uge har en stribe lande i Europa og resten af verden trukket i bremsen for brugen af AstraZenecas vaccine.

En af indberetningerne om blodpropper drejer sig om en 60-årig kvindes død i Danmark.

Og som man har set det i for eksempel Norge, havde hun et "usædvanligt sygdomsbillede" med et lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødninger.

I disse dage er det europæiske lægemiddelagentur (EMA) i gang med at granske, om de indberettede blodpropper er en bivirkning ved vaccinen fra AstraZeneca. De resultater ventes torsdag.

Men indtil da fastholder EMA, at fordelene ved vaccinen er større end de risici, der eventuelt er forbundet med den.

Det samme mener AstraZenecas medicinske chef for Norden.

- Vi respekterer og forstår den beslutning, som forskellige landes sundhedsmyndigheder har taget, for vaccinesikkerhed har højeste prioritet, siger han.

- Men vaccinen er veltestet og godkendt og er blevet givet til millioner af mennesker verden over. Det er en effektiv vaccine.

Afviser problemer med sending

Der er mistanke om, at det drejede sig om én bestemt sending vacciner.

Den mistanke stammede fra Østrig, hvor en kvinde i starten af marts døde af en blodprop, efter hun var blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine.

Her reagerede myndighederne ved at standse vaccinationen med doser fra en særlig sending. Men Andreas Heddini afviser, at der var problemer.

- Vi har undersøgt den sending og kan ikke finde nogen fejl på den, siger han.

Samler man informationer om, hvor blodpropperne er sket, stammer vaccinerne fra flere end den ene sending, påpeger Andreas Heddini samtidig.

I Danmark er brugen af AstraZeneca-vaccinen sat på pause til uge 12.

Indtil da har den danske lægemiddelstyrelse i samarbejde med EMA og de andre lægemiddelmyndigheder i EU iværksat en undersøgelse af AstraZeneca-vaccinen.

AstraZeneca har hele tiden anbefalet brugen af deres vaccine. Det understregede vaccineproducentens cheflæge mandag.

- Omkring 17 millioner mennesker i EU og Storbritannien har nu fået vores vaccine, og antallet af indberettede blodpropper i denne gruppe er lavere end de hundredevis af tilfælde, man ellers forventer at se i befolkningen generelt, sagde Ann Taylor ifølge BBC.

Norge er nu i tredje bølge af coronasmitte. Det siger landets sundhedsminister Bent Høie ifølge det norske medie NRK.

Nordmændene vågnede onsdag op til det højeste smittetal endnu under pandemien. 1156 nordmænd er registreret smittet med coronavirus siden tirsdag. 226 personer er indlagt på sygehuse i Norge, og 34 patienter er lagt i respirator.

Ifølge Bent Høie får smitterekorden ikke regeringen til at stramme de nationale restriktioner yderligere.

- Hvis vi skulle indføre strammere restriktioner nationalt, ville vi være tvunget til at tage hensyn til de områder i landet, hvor smitten ikke er så høj. Men kommer der mange andre smitteudbrud i landet, øger det behovet for at stramme restriktionerne på landsplan, lyder det fra sundhedsministeren.

Britisk mutation dominerer

72 procent af tilfældene i Norge er smittet med den britiske mutation, der også er den dominerende variant i Danmark og andre europæiske lande.

- Det er meget alvorligt. Det betyder, at i løbet af ti dage vil smittetallet være fordoblet, og det vil igen føre til flere indlæggelser, advarer Bent Høie.

Ministeren ser dog også positive tendenser, selvom smittetallet stiger markant.

- Vi har beskyttet de mest sårbare, og det påvirker dødstallene. Men vi kan ikke sænke skuldrene. For når så mange bliver smittet, er der også flere, som bliver alvorligt syge, siger Bent Høie ifølge NRK.

Tredje bølge har ramt Europa

Det norske sundhedsvæsen er langt fra det eneste, der lige nu er presset.

Både i Frankrig, Polen, Italien og Tyskland har man indført nye, skrappe restriktioner for at bremse smitten med coronavirus og særligt den britiske variant, B117.

Der er dog en væsentlig forskel, der adskiller Danmark fra de ovenstående lande.

- I Danmark var vi hurtige til at se alvoren og smitterisikoen ved de nye varianter og til efterfølgende at tage konsekvensen. Den ser vi effekten af nu, siger Viggo Andreassen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

På trods af det gode fundament af relativt lave smittetal, Danmark står på, skal man passe meget på med at konkludere, at Danmark går fri af en tredje bølge med coronavirus, lyder det fra Viggo Andreassen. Han vurderer, at der går tre-fire uger, før man kan se konsekvenserne af den genåbning, regeringen satte i gang 1. marts.

Advarer mod at genåbne for tidligt

Fredag advarede de tyske sundhedsmyndigheder om, at en tredje bølge af coronasmitte nu er en realitet i Tyskland.

Meldingen kommer på et tidspunkt, hvor vores naboer mod syd er begyndt at løfte nogle af restriktionerne.

Den tyske kansler Angela Merkel har advaret mod, at man åbnede samfundet for hurtigt, da det kunne resultere i en tredje bølge af coronasmitte.

Lothar Wieler fra Robert Koch Instituttet siger, at Tysklands vaccinationsprogram er i et kapløb med de forskellige mutationer, der lige nu truer folkesundheden i landet.