Onsdag var der 787 nye smittede. Tirsdag var det tal 771, og mandag var det 783. Smittetal der er markant højere end 319 nye smittede, der blev registret 12. februar.

Alligevel hører vi dagligt både politikere og erhvervsorganisationer, der slår på tromme for, at vi åbner landet yderligere op.

Og det kan der faktisk være sund fornuft i, forklarer Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

- Vi tester mange, mange flere, og hvis man normaliserer antal smittede i forhold til antal test, så har vi faktisk haft et fald i antallet af nye smittede de seneste ti dage, siger han til TV 2.

Fokus det rigtige sted

I stedet for at drage konklusioner på baggrund af smittetal, der på overfladen kan virker høje, så bør man ifølge professoren i stedet kigge på positivprocenten.

Det vil sige andelen af testede personer, der er testet positiv med coronavirus. Og den har ligget stabilt lavt under 0,3 i mere end en uge.

- Lige nu er det mest korrekte at se på positivprocenten, men i takt med, at vi får flere borgere vaccineret, så skal vi igen til at se på antallet af indlæggelser. Et tal der bør falde markant, når de ældste og sårbare har fået deres stik, siger Søren Riis Paludan.

Ifølge Sundhedsstyrelsens seneste vaccinationsplan så ventes det at være klaret i starten af april.

Tredje bølge

Andre lande står allerede midt i den tredje bølge, og i Frankrig, Polen, Tyskland og hos vores norske naboer har man indført nye, skrappe restriktioner for at bremse smitten med særligt den britiske B117-variant.

I Danmark udgør den mere smitsomme britiske variant mere end 90 procent af alle positive test, men alligevel har vi ikke set en stigning i antallet af smittede herhjemme. Og det er på trods af, at vi i høj grad er i gang med at åbne samfundet op.

- Vi har været gode til at holde afstand og spritte af, og så er der noget, som tyder på, at vi måske har overvurderet, hvor smitsom B117 rent faktisk er, siger Søren Riis Paludan.

Den store genåbning

Flere erhvervsorganisationer og partier har efterspurgt, at genåbningen af Danmark fremrykkes yderligere, således at eksempelvis de liberale erhverv kan åbne allerede inden påsken i april.

Og det giver god mening, siger Søren Riis Paludan.

- Det er det eneste rigtige. Man kan ikke forsvare at holde samfundet så lukket, som man gør, med de nuværende smitte- og indlæggelsestal. Især ikke når vi får flere og flere vaccinerede.

Mette Frederiksen (S) fortalte i forbindelse med forhandlingernes begyndelse fredag, at hun håber på at lande en aftale senest tirsdag 23. marts, men det er uvist, om det allerede kan ske i denne uge.

Siden efteråret har en særlig smitsom udgave af fugleinfluenza hærget Danmark og flere lande i Europa.

De seneste fire måneder har der været konstateret smitte i 13 fjerkræbesætninger.

Indtil nu er 100.000 høns, ænder, kalkuner og andet fjerkræ blevet aflivet. Og de kommende dage skal der aflives flere dyr.

Så sent som onsdag aften oplyste Fødevarestyrelsen, at der var konstateret smitte hos 27.600 kalkuner på Vestsjælland og hos 2200 gråænder på Langeland.

- Det er det værste udbrud af fugleinfluenza, vi nogensinde har haft i Danmark. Det er stort og omfattende, siger Tim Petersen, souschef i Fødevarestyrelsen.

Store økonomiske tab

Smitten er angiveligt ført til landet med trækfugle, og både vilde fugle og tamfugle er ramt.

Når sygdommen rammer en besætning, så lukker nogle af de vigtige eksportmarkeder så som Sydafrika og Sydkorea for dansk fjerkræ.

Med store tab af eksportindtægter for erhvervet til følge.

Det gælder, uanset om det er en professionel fjerkræavler eller en hobbyhønseavler med seks høns i baghaven, der har fået smitten ind i besætningen.

Hobbyavlere står for cirka halvdelen af de 13 smittede besætninger.

Det får Fødevarestyrelsen til at komme med en særlig opfordring:

- Det, vi er ude med, er at opfordre hobbyavlere til at respektere det ansvar, de har i forhold til at beskytte mod smitte med fugleinfluenza.

- Det er vi, fordi man som hobbyavler har et ansvar både over for sit eget fjerkræ, der kan blive alvorligt syg og dø af det, men også fordi det kan påvirke Danmarks eksport af fjerkræ, siger Tim Petersen.

Skal tages alvorligt

Reglerne, som han opfordrer til at følge, er at alle høns skal gå bag hegn, uanset hvor mange man har.

Er indhegningen større end 40 kvadratmeter, skal den også være overdækket med enten tag, hønsenet eller mågetråd.

Fodring skal ske under tag, så vilde fugle ikke kan komme til foderet.

Spørgsmål: Oplever I, at hobbyavlere ikke altid respekterer reglerne?

- Vi bliver af og til gjort bekendt med besætninger, hvor det ikke bliver taget alvorligt.

- Så kører vi straks ud og ser til dem og taler med dem. Så er det vores indtryk, at langt de fleste godt kan forstå alvoren af situationen og sørger for at lukke deres fjerkræ inde, siger Tim Petersen.

Fugleinfluenza kan smitte til mennesker. Men Statens Serum Institut vurderede i efteråret, at det ikke er sandsynligt, at mennesker bliver smittet med de typer af fugleinfluenza, der er i omløb for tiden.

Flere forholdsregler

Fødevarestyrelsen har udgivet følgende forholdsregler, så fugleinfluenza kan undgå at spredes.

Alle fugle og fjerkræ skal være indhegnet. Hvis indhegningen er større end 40 kvadratmeter, skal den også overdækkes med enten tag, hønsenet eller mågetråd. Mågetråd er en trådtype, der også bruges over dambrug for at holde måger og fiskehejre ude. Hvis indhegningen er 40 kvadratmeter eller mindre, er overdækning ikke et krav, men en anbefaling. Fodring skal ske under tag, så vilde fugle ikke kan komme til foderet. Det er en god idé at skifte fodtøj, inden man går ind til sine høns. Så undgår man at slæbe virus med ind til dyrene.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

Tanzanias præsident, John Magufuli, er død. Det meddeler landets vicepræsident onsdag aften på statsligt tv.

- Det er med stor sorg, at jeg meddeler, at i dag den 17. marts 2021 klokken 18 mistede vi vores tapre leder, John Pombe Magufuli, siger vicepræsidenten, Samia Sulhu Hassan.

Hun tilføjer, at Magufuli døde af en hjertelidelse. Han var ifølge vicepræsidenten indlagt på et hospital i Tanzanias hovedstad, Dar-es-Salaam.

Magufuli har været Tanzanias præsident siden 2015. Han har ført landet i en langt mere autoritær retning, siden han tiltrådte. Journalister, aktivister og kritikere af hans styre er blevet anholdt.

I de seneste uger har der været spekulationer om den 61-årige Magufulis helbred. Han er ikke blevet set offentligt siden 27. februar.

Rygter har svirret over hele Østafrika om, at han skulle være indlagt på et privathospital i nabolandet Kenya med covid-19. Angiveligt lå Magufuli i respirator på en intensivafdeling.

Vicepræsident afviser

De oplysninger har Tanzanias vicepræsident afvist.

Regeringen hævdede for få dage siden, at præsidenten havde det fint, og at han havde travlt med sit arbejde. Den bad tanzanianerne om at ignorere rygter fra udlandet.

Siden sidste uge har politi i landet anholdt mindst fire mennesker i Tanzania for at have spredt falske rygter om præsidentens tilstand.

John Magufuli har markeret sig som en af Afrikas mest hårdnakkede skeptikere, når det gælder coronavirus.

Han har kraftigt kritiseret tiltag, der har til formål at begrænse smitten, og han nægtede at indføre den form for tiltag, som man har set i andre lande. Det skabte stor frustration i Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Den nu afdøde præsident har også hævdet, at coronavirus bedst kunne bekæmpes med bøn, og han har sagt, at Gud har forskånet Tanzania for virusset.

Magufuli har desuden betegnet coronavaccinerne som en vestlig konspiration.

EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen truer nu med at stoppe eksporten af coronavacciner til lande, der ikke lever op til principperne om gensidighed.

Det skriver BBC.

Samtidig opfordrer kommissionsformanden Storbritannien til at sende flere vacciner til EU.

Ifølge kommissionsformanden er der i de seneste seks uger eksporteret ti millioner doser vaccine fra EU til Storbritannien, mens der ikke er kommet nogen vaccinedoser den anden vej.

- Vi står i århundredets største krise, og jeg vil ikke udelukke noget på nuværende tidspunkt. Vi skal sikre, at europæerne bliver vaccineret snarest muligt. Derfor skal produktionen og leveringen af vacciner i EU prioriteres, lød det onsdag fra Ursula von der Leyen.

EU har ifølge von der Leyen godkendt eksport af 41 millioner doser vaccine til 33 lande siden begyndelsen af februar.

EU har strammet eksportregel

EU indførte i januar en omstridt stramning af eksportreglerne for coronavacciner.

Stramningen blev indført i kølvandet på, at AstraZeneca meddelte, at man ikke kunne levere det lovede antal vaccinedoser til EU.

Eksportreglen betyder, at alle vaccineproducenter i EU fremover skal give EU-Kommissionen besked på forhånd, hvis de ønsker at eksportere vacciner til lande udenfor EU.

AstraZeneca havde lovet at levere omkring 100 millioner doser inden for den tidsramme. Nu står selskabet til kun at levere omkring 40 procent af det.

Vacciner til Australien blokeret

I starten af marts blokerede de italienske myndigheder på EU's foranledning en sending med 250.000 vaccinedoser fra AstraZeneca, der skulle have været til Australien.

De 250.000 blokerede doser var ifølge BBC produceret på en AstraZeneca-fabrik i Italien.

Ifølge CNN var det første gang, at EU’s skærpede eksportregler blev taget i brug.

Sendingen mod Australien blev blokeret på grund af den "fortsatte mangel på vacciner i EU og Italien og forsinkelsen i leveringer til EU og Italien", hed det i en udtalelse fra det italienske udenrigsministerium.

AstraZenecas vaccine i modvind

Siden er den svensk-britiske vaccine løbet ind i endnu større problemer.

Brugen af vaccinen er flere steder i Europa - heriblandt Danmark - blevet indstillet, efter at der er indrapporteret 30 tilfælde af blodpropper efter vaccination med AstraZeneca til det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Blodpropperne er registreret i Danmark, Norge, Østrig, Bulgarien og Italien. Næsten fem millioner er blevet vaccineret med vaccinen i det område, EMA dækker.

EMA, WHO og AstraZeneca selv anbefaler indtil videre fortsat at bruge vaccinen. Og selvom flere lande i Europa har indstillet brugen af vaccinen, fortsætter både Storbritannien og Belgien med at bruge vaccinen.

Fredag eftermiddag blev en 30-årig kvinde idømt en særlig hård straf på to års ubetinget fængsel for blandt andet at have opfordret til vold ved en Men In Black-demonstration i København 9. januar.

Straffen blev forhøjet til det dobbelte af normal praksis, fordi den dømtes forseelser havde "baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark".

Dommen har kickstartet debatten om de danske domstoles mulighed for at slå ekstra hårdt ned på coronarelateret kriminalitet ved hjælp af den såkaldte paragraf 81d i straffeloven.

- Reaktionerne på dommene i de aktuelle sager viser tydeligt, at der er noget helt galt med proportionerne, siger Jørn Vestergaard, der er professor emeritus ved Juridisk Institut ved Københavns Universitet, til TV 2.

Regeringen mener, at Danmark står i en sårbar krisesituation, hvor der er behov for at kunne slå hårdt ned på coronarelateret kriminalitet.

Men hvad er det egentlig, der er sket i de forskellige sager, og hvad mener eksperter såvel som politikere om straffelovens paragraf 81d?

Er det helt ude af proportioner, eller er det på sin plads at slå hårdt ned på modstanden i den situation, vi står i?

Sigtet for at bruge billede af brændende dukke på Facebook

På bagkant af dommen med demonstranten i København vakte en anden sag stor opsigt.

Den omhandler en 29-årig kvinde i Aarhus, der i weekenden blev anholdt og sigtet for at overtræde straffeloven, fordi hun på en Facebook-side viste et foto af en brændende dukke med statsminister Mette Frederiksens ansigt.

Jacob Mchangama, direktør i den juridiske tænketank Justitia, er også ude med en skarp kritik af reaktionerne fra myndighederne på både fysiske og digitale protester mod regeringens coronarestriktioner.

- Det er forrykt, det der sker i Danmark i øjeblikket. Politi og anklagemyndighed virker fuldstændigt ude af kontrol, når man ser reaktionerne på protester mod regeringens coronarestriktioner, siger han.

Også formanden for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, er bekymret for, hvad "coronakrisen gør ved Danmark".

- Jeg går ind for høje straffe for vold og opfordringer til vold, men det er glidebane, når politiske holdninger på den måde indirekte kan føre til højere straffe, skriver han i et opslag på Facebook.

Risikoen ved hastelovgivning

Paragraffen blev implementeret sidste år i forbindelse med epidemiloven. Den gør det muligt at forhøje strafudmålingen af lovovertrædelser til det dobbelte, hvis det er sket med baggrund i eller i sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.

Jørn Vestergaard påpeger, at der altid en risiko ved at indføre hastelovgivning. Det er de seneste strafudmålinger i sagerne om deltagelse i coronarelaterede optøjer et klart eksempel på, mener han.

- De ret uklare regler om strafforhøjelse i den slags sager blev vedtaget i huj og hast, og ikke alle politikere havde egentlig tænkt sig, at reglerne skulle omfatte sager som dem, byretten har afgjort, siger han til TV 2.

Da coronavirus dukkede op, opstod der ifølge juraprofessoren bekymring for at miste kontrollen. Derfor blev det vedtaget at skærpe straffene for at udnytte situationen.

Men reglerne om strafforhøjelse blev meget vidtgående og uskarpe, mener han.

Senest er en 23-årig mand tirsdag blevet idømt et år og tre måneders ubetinget fængsel for at have angrebet urobetjentene i forbindelse med coronademonstrationen i København 9. januar.

Havde det ikke været for den særlige coronaparagraf i straffeloven, havde strafudmålingen været halvt så stor.

Særligt sårbar krise kræver særlige beføjelser

Også de radikale har været ude med kritik af reglerne for dobbeltstraffen.

Her stilles der spørgsmålstegn ved, hvorfor der er forskel på at begå en lovovertrædelse i forbindelse med en demonstration for klimabevægelsen eller Black Lives Matter.

- Hvad er begrundelsen for, at man bliver idømt dobbeltstraf, bare fordi man begår en forbrydelse til en demonstration, hvor man kritiserer magthaverne for deres coronahåndtering? Det er en glidebane, siger retsordfører Kristian Hegaard.

Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, peger på, at man helt tilbage fra foråret 2020 ikke har villet acceptere, at coronasituationen bliver brugt til at stjæle værnemidler, at fuske med hjælpepakker eller at begå vold mod personer i offentlig tjeneste.

Han fremhæver demonstration 9. januar, hvor 16 politibetjente kom til skade, da de blev ramt af stenkast og fyrværkeri.

- Set i lyset af den ekstraordinære krise, vi står i, anser vi det som en nødvendighed, siger han til TV 2.

Justitsminister Nick Hækkerup har til Jyllands-Posten udtalt, at der er behov for, at vi som samfund markerer, at vi står på politiets side.

Svært at nå til enighed

Selvom Jørn Vestergaard har svært ved at se rimeligheden i, at straffen i forbindelse med corona-uro skal være det dobbelte af tariffen i forbindelse med andre uroligheder, kan han i nogle tilfælde godt se ideen i dobbeltstraf.

Han mener, at det er "fair og på sin plads", at nogle straffes hårdere i sager, hvor de har udnyttet en krisesituation til at skaffe sig uberettiget vinding ved kriminalitet. Det kan ske eksempelvis ved at fuske med hjælpepakker.

- De fleste kan nok blive enige om, at det er forkasteligt, hvis nogle udnytter en krisesituation til at skaffe sig uberettiget vinding ved kriminalitet. Derfor er det fair, at der i sådanne sager straffes hårdere.

Omvendt bliver han aldrig enig i Socialdemokratiets udsagn om, at det i princippet gælder alle strafferetlige coronarelaterede lovovertrædelser.