Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har torsdag afgjort, at de fortsat vil anbefale brugen af AstraZenecas covid-19-vaccine.

- Det er en sikker og effektiv vaccine. Den beskytter personer mod coronavirus, indlæggelse og død, lyder det fra Emer Cooke, der er direktør i EMA, på et virtuelt pressemøde.

Beslutningen fra EMA kommer, efter vaccinen er kommet under mistanke, fordi man i blandt andet Danmark, Norge og Østrig har konstateret tilfælde af blodpropper hos personer, som har modtaget vaccinen.

Fordele er større end ulemper

EMA har nu undersøgt tilfældene og finder stadig, at vaccinen er sikker at benytte.

- Denne vaccine er sikker og effektiv, og dens fordele er meget større end risiciene, siger Sabine Straus, læge og leder af risikokomiteen under EMA, der har undersøgt AstraZenecas vaccine.

Emer Cooke tilføjer, at den svensk-britiske vaccine er mindst 60 procent effektiv, og resultater fra den virkelige verden viser, at det kan være endnu mere.

25 tilfælde ud af 20 millioner

Ud af næsten 20 millioner vaccinerede har man fundet 25 tilfælde med personer, der efter vaccinen har fået en form for blødning eller blodprop, fortæller Sabine Straus på pressemødet.

- Derfor tilføjer PRAC (sikkerhedskomiteen under EMA, red.) en advarsel med en beskrivelse af symptomer, så de kan blive genkendt, hvis de skulle opstå, siger Sabine Straus.

EMA konkluderer, at mængden af blodpropper er lavere, end det ville være forventet i en gruppe på den størrelse, siger Straus.

Kan ikke udelukke sammenhæng

Både Emer Cooke og Sabine Straus understreger, at EMA fortsat ikke definitivt kan udelukke en forbindelse mellem blodpropper og AstraZenecas vaccine.

Derfor vil der nu blive igangsat yderligere undersøgelser af, om der er en sammenhæng.

Emer Cooke påpeger, at forekomsten af blodpropper stadig er yderst sjælden.

16 lande har suspenderet vaccinen

Rapporter om blodpropper har indtil videre fået Danmark og 15 andre EU-lande til at indstille vaccinationer med AstraZeneca-vaccinen.

Det gælder blandt andet Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien.

Ifølge AstraZeneca selv viser data på 17 millioner vaccinerede personer i EU og Storbritannien ingen sammenhæng mellem vaccinen og blodpropper.

Også Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har tidligere på ugen sagt god for den svensk-britiske vaccine.

TV 2 forsøger at få en kommentar fra Lægemiddelstyrelsen.

Skimmer man den nyeste version af vaccinationskalenderen, som Sundhedsstyrelsen lagde op onsdag, ser man, at alle voksne danskere skal være blevet tilbudt vaccination mod coronavirus senest 25. juli.

I tabellen for denne uge står, at vi vil modtage 14.400 doser af AstraZenecas vaccine, ugen efter modtager vi 14.134 doser, herefter knap 130.000 doser og i de to første uger af april lidt over 30.000 doser.

Slutdatoen, leveringstallene - og en stor del af kalenderen - er baseret på, at vi kan vaccinere med AstraZenecas vaccine. Men lige nu er vaccinen sat på pause ud fra et forsigtighedsprincip, mens det undersøges, om der er en sammenhæng mellem den og få, men alvorlige, tilfælde af blodpropper.

Det fik i sidste uge Sundhedsstyrelsen til helt at fjerne den svensk-britiske vaccine fra kalenderen, så datoen for de sidste færdigvaccinerede rykkede ind i august. Men nu er vaccinen altså tilbage i kalenderen igen.

Sundhedsstyrelsen oplyser til TV 2, at sidste uges kalender var en ”worst case”-version, og at den, der kom i går, er en mere almindelig version.

- AstraZeneca er p.t. sat på pause - men altså ikke ude af programmet, derfor fremgår den naturligvis af kalenderen med de aftalte leverancer, samt prognoser for de kommende uger, skriver styrelsen i et skriftligt svar.

Men Sundhedsstyrelsen oplyser også, at man endnu ikke ved, om man kan genoptage vaccinationerne. Det afhænger af, at der falder en afgørelse i den igangværende undersøgelse af vaccinen.

Noget, der måske gør senere torsdag.

"Usædvanligt sygdomsbillede"

Den seneste uge er nul danskere blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine.

For torsdag besluttede Sundhedsstyrelsen ud fra et forsigtighedsprincip, at sætte vaccinen på pause i 14 dage, mens man undersøger, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og flere tilfælde - heriblandt et dansk - af blodpropper ud fra "et usædvanligt sygdomsbillede."

Det usædvanlige billede skiller sig ud fra typiske blodpropper, fordi man har set indre blødninger, en mængde små og store blodpropper flere steder kroppen og et lavt antal blodplader.

Ifølge det videnskabelige tidsskrift Science er der tale om 13 personer, der alle er yngre end 50 år og har været sunde og raske, fra mindst fem forskellige lande, der passer ind i det usædvanlige sygdomsbillede. Noget, der er hyppigere end hvad man forventer at se i et almindeligt sygdomsbillede. Mindst syv af de 13 er døde.

Mindst fem millioner europæere er blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine, og indtil videre har både Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefalet, at man fortsætter med at rulle vaccinerne ud, fordi fordelene ved vaccinen opvejer risikoen.

En pointe, som EMAs direktør, Emer Cooke, gentog ved et pressemøde tirsdag.

AstraZeneca: Intet at frygte

I løbet af den seneste uge har omkring 20 europæiske lande besluttet at suspendere vaccinen, mens den bliver undersøgt af de enkelte nationers sundhedsmyndigheder og EMA.

Andre steder - for eksempel i Storbritannien, hvor mere end 10 millioner mennesker er blevet vaccineret med AstraZeneca - er meldingen fra myndighederne, at man ikke har modtaget indberetninger om det usædvanlige sygdomsbillede.

AstraZeneca selv understregede tirsdag over for TV 2, at der intet er at frygte ved AstraZeneca-vaccinen, ud fra det vi ved lige nu.

- Det er meget alvorligt, og selvfølgelig skal vi undersøge det. Men for det første er der ikke bevist en sammenhæng, og for det andet er det meget, meget usædvanligt, sagde Andreas Heddini, der er AstraZenecas medicinske chef i Norden.

Flere mulige scenarier

Hvad der bliver AstraZenecas skæbne - og om den forbliver i den danske vaccinationskalender - bliver måske afklaret senere torsdag eftermiddag.

Her skal EMA fremlægge deres konklusioner af undersøgelserne på tværs af databaser over bivirkninger og en grundig undersøgelse af de enkelte tilfælde.

Det er usikkert, hvor klart og hvad EMA vil melde ud. Men TV 2 har talt med Steffen Thirstrup, der er forhenværende chef for afdelingen for godkendelse af lægemidler i Lægemiddelstyrelsen og fået ham til at give bud på, hvad der kan blive udfaldet.

Han fremsætter fire scenarier:

Vaccinen bliver frikendt Man finder et en sammenhæng, der sætter en lille gruppe i øget risiko At man finder en sammenhæng, men ikke kan udpege, hvem der er i særlig risiko At det skyldes særlige sendinger

Du kan læse mere uddybet om de fire scenarier - og EMAs arbejde med at afgøre, om der er en sammenhæng eller et sammenfald - i artiklen her.

Danmark og danske virksomheder skal være en aktiv del i EU's bestræbelser på at øge vaccineproduktionen markant.

Det er budskabet fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Han har torsdag drøftet EU's vaccinekapacitet med EU-kommissær for det indre marked Thierry Breton og en række danske life science-virksomheder.

Det er virksomheder inden for det farmaceutiske, bioteknologiske og medicinske område.

- Danmark har en fantastisk life science-industri, og det er vigtigt at bringe den i spil både på kort og langt sigt. Dansk life science kan blive en del af løsningen til at få udrullet vacciner, siger Jeppe Kofod på et pressemøde.

Han slår desuden fast, at Danmark "vender hver en sten" for at øge kapaciteten, da det er afgørende for at åbne samfundet.

EU med stor vaccinekapacitet

Ifølge Thierry Breton, der også er leder af EU's vaccinetaskforce, vil Danmark være "meget involveret" i at øge vaccinekapaciteten.

Han har på mødet fremlagt EU's vision for en større produktionsplatform og opfordrer nu virksomheder til at samarbejde om løsningen.

- Inden året er omme, har EU verdens største vaccinekapacitet, siger Thierry Breton på pressemødet.

På mødet var der deltagelse af direktører fra virksomhederne Bavarian Nordic, AJ Vaccines, AGC Biologics, Fujifilm Diosynth Biotechnologies og ALK-Abelló.

- Taskforcen, som Thierry Breton leder, til at få produktionen op, er meget vigtig, og i dag så vi, at danske firmaer er klar til at levere og hjælpe, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.

Regeringen har sendt et digitalt coronapas i udbud, men allerede nu kan du få adgang til et digitalt vaccinepas, der dokumenterer din vaccinationsstatus.

Norske læger er nu overbeviste om, at de har fundet årsagen til, at tre patienter har fået blodpropper efter at være blevet vaccineret med AstraZenecas coronavaccine.

Og det har en sammenhæng med vaccinen, siger overlæge og professor ved Rikshospitalet i Oslo Pål Andre Holme.

- Årsagen til vores patienters tilstand er nu fundet, siger han til avisen Verdens gang.

Holdet af norske eksperter har undersøgt de tre patienter nøje ud fra en teori om, at vaccinen giver en uventet immunreaktion hos de syge. Deres immunsystem er blevet sat i gang, så det har udviklet en kombination af blodprop og et lavt antal blodplader.

- Vi har årsagen. Og der er ingen andre ting end vaccinen, der kan forklare, at vi har fået den immunreaktion, siger den norske overlæge.

- Vaccinen tager vi for at få en immunreaktion mod det, som vi skal beskyttes mod. Så udvikler man antistoffer. Nogle antistoffer kan så reagere på en måde, så de aktiverer blodpladerne, som i disse tilfælde, og give en blodprop, forklarer han.

Han tilføjer, at man ikke har fastslået nogen forklaring på, hvorfor nogle vaccinerede får denne reaktion, mens andre ikke gør det.

- Det er noget, som vi skal kigge nærmere på, siger han.

Den europæiske lægemiddelstyrelses særlige komite for bivirkninger holder torsdag møde om AstraZeneca vaccinen, som flere europæiske lande – der i blandt Danmark – har sat på midlertidig pause på grund af uforklarlige tilfælde af blodpropper.

Besøgsrestriktioner kan nu ophæves på plejehjem med mange vaccinerede.

Sådan lyder det i et sæt nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.

Restriktionerne kan hæves på plejehjem, hvor flere end 80 procent af beboerne er færdigvaccinerede, lyder det i en meddelelse.

Det fremgår ikke klart, om restriktionerne hæves, eller det anbefales, at de kan hæves. Ritzau arbejder på en opklaring.

- Mange ældre har været isoleret fra deres familie og venner siden begyndelsen af epidemien, siger enhedschef Bolette Søborg i meddelelsen.

- Der er ingen tvivl om, at det vil have stor betydning for den enkelte, at de nu kan mødes med deres familie og venner igen, lyder det.

66-årige Marianne Støchkel Frank fra Tårnby er frustreret over Sundhedsstyrelsens ændring af vaccinationsplanen, hvor der fremover primært skal prioriteres efter alder i stedet for sårbarhed.

Ikke i forhold til hende selv men på sin søn Caspers vegne. Han er 42 år og lever med Downs. Samtidig er han hjerteopereret og har lungeproblemer. Han bor til daglig på botilbudet Kamager i Tårnby, hvor der i over et år nu har været strenge besøgsrestriktioner.

Casper har indtil nu tilhørt vaccinationsgruppe 5 eller 10, der har omfattet "udvalgte patienter med særlig øget risiko" og "borgere under 65 år med tilstande som giver øget risiko". Med den nye vaccinationsplan kan Casper risikere at skulle vente endnu længere end oprindeligt med at blive vaccineret.

- Det er frustrerende ikke at vide, hvornår han kan blive vaccineret. Jeg føler, at bosteder med psykiske og fysiske handicap er blevet glemt, siger Marianne Støchkel Frank til TV 2 Lorry.

Aldersprioriteringen vil ske til april, og ifølge Sundhedsstyrelsen er sårbare grupper vaccineret til den tid. Derfor "giver det god mening" at justere målgrupperne, så vaccineudrulningen kan gå hurtigere, lyder det.

Sandhed med modifikationer

Den udmelding vækker bekymring dog hos Landsformanden i Lev, der repræsenterer mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende. Landsformand Anni Sørensen kalder det for en sandhed med modifikationer.

- Man har kastet gruppe 10 ind under bussen og sagt, at deres udsathed er ligegyldig nu. Hvis man ikke er så heldig at komme med, inden gruppe 5 lukker ned, så må man vente udelukkende på baggrund af alder. Det er hverken rimeligt eller retfærdigt for de mennesker, som har levet med meget indgribende restriktioner i over et år, siger Anni Sørensen, til TV 2 Lorry.

Ifølge Sundhedsstyrelsen vil der dog tidsmæssigt være tale om mindre udskydelser for de fleste, da man senere på foråret vil kunne vaccinere cirka en halv million mennesker om ugen.

I den nye kalender regner styrelsen med at være færdig med at vaccinere de ældste og sårbare grupper tidligt i april.

Derefter vil man vaccinere efter alder i en stor gruppe – gruppe 10, der er inddelt i syv undergrupper. Det er de målgrupper, der førhen hed 10, 11 og 12, der er smeltet sammen til én.

Således vil de næste, der får tilbudt vaccination efter de sårbare og ældste danskere, være borgere i alderen 60-64 år, herefter 55-59 år og så 50-54 år.

Bagefter er det de 16-19-årige og 45-49-årige, som er i en gruppe, bagefter de 20-24-årige og 40-44-årige, der bliver fulgt af de 25-29-årige og 35-39-årige. Til sidst ligger danskere i alderen mellem 30 og 34 år, hvis vaccinationer begynder i midten af juni.

Anni Sørensen er bekymret og forundret over, at man fraviger det solidariske princip, hvor de svageste står forrest i køen.

Lev vil derfor kæmpe for, at der fortsat bliver vaccineret på for eksempel bosteder, selvom man er gået over til en aldersprioriteret vaccinationsplan.

- De besøgsrestriktioner på bostederne, der er og har været, har jo haft omfattende negative konsekvenser for de menneskers liv, siger Anni Sørensen.

Sundhedsstyrelsen siger, at der fortsat vil blive gjort en ekstra indsats for rent praktisk at få visiteret personer, som ellers kan få vanskeligt ved at tage imod tilbuddet. Det kan være ældre mennesker, eller det kan være nogle, som er tilknyttet et socialt botilbud.

Bange for at sønnen bliver glemt

For Marianne Støchkel Frank har det også været et hårdt år. Hende og hendes mand må ikke komme ind på deres søn Caspers bosted på grund af smittefare, hvilket hun sagtens kan forstå. De kan heller ikke have besøg med ham gennem en glasrude, som man kender det fra plejehjem.

- Vi kan ikke besøge vores søn andet end med nærkontakt. Han har ikke noget sprog. Vores måde at være i kontakt med ham er at holde i hånd og røre ved ham. Han forstår intet af, at vi bare står og vinker. Det kan han slet ikke finde ud af, og derfor gør vi det ikke, siger Marianne Støchkel Frank.

I små perioder har der været fysisk kontakt med Casper, fortæller hun, men for at hjælpe de andre beboere og personalet, har de holdt sig væk så meget som muligt af hensyn til smitterisikoen og i håb om at vaccinerne var på trapperne.

- Som jeg talte med lederen om - hellere vente end aldrig at se ham igen, siger hun.

Sundhedsstyrelsen forventer, at hovedparten af personerne i målgruppe 5, som er i særligt øget risiko for at blive alvorligt syge med covid-19, på nuværende tidspunkt er enten visiteret, inviteret eller blevet vaccineret

Marianne Støchkel Frank har dog endnu ikke hørt noget om vaccination af hendes søn, og det Sundhedsstyrelsen har gang i, er hun bestemt ikke tilfreds med. Hun er bange for at Casper bliver glemt i vaccinationskøen, og hun er realistisk omkring hans sårbarhed.

- Hvis han får corona, så ved jeg ikke, om han overlever, siger Marianne Støchkel Frank.

Odenseanerne skal holde op med at ryge. I hvert fald hvis man spørger politikerne i Odense Byråd.

Det har længe været byrådets ambition, at Odense skal være røgfri, når kalenderen skriver 2030. Og et nyt forslag ser ud til at være et skridt i den retning.

I hvert fald ønsker Fyns Almennyttige Boligforening (FAB), at nybyggede almene boliger skal være røgfrie.

I første omgang har FAB fokuseret deres røgfrie ønske til at omhandle afdelingerne i Gartnerbyen og på Dalstrøget, men på sigt vil boligforeningen indføre røgfrie boliger i alle nybyggede almene boligafdelinger.

By- og Kulturforvaltningen har i den forbindelse indstillet til, at byrådet godkender forslaget.

Vil få flere til at kvitte smøgerne

FAB skriver om sit forslag, at det vil styrke beboernes fysiske sundhed og samtidig understøtte Odenses vision om at være røgfri i 2030.

Målet er nemlig at få beboerne til at kvitte smøgerne, når de ikke må ryge dem indenfor i eget hjem.

Hvis forslaget bliver vedtaget i byrådet, så vil et røgfrit hjem herefter blive et lejevilkår i de pågældende boliger, og det kan håndhæves gennem lejekontrakten.

Der er imidlertid ingen allerede eksisterende praksis på området, og derfor skriver By- og Kulturforvaltningen, at det er tvivlsomt, hvor vidtgående håndhævningsmuligheder er eksempelvis i forhold til opsigelse af lejekontrakten, hvis ikke hjemmet bliver holdt røgfrit.

Alle elever skal tilbage i skole, og de små forretningsdrivende skal kunne åbne deres butikker, og det skal ske allerede fra på mandag.

Det mener Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Han og de andre partiledere skal mandag eftermiddag mødes med statsminister Mette Frederiksen (S) til forhandlinger om en yderligere genåbning af Danmark, erfarer TV 2.

Forinden har statsministeren selv antydet, at der er mulighed for at fremrykke næste del af genåbningen. Det gjorde hun tirsdag i folketingssalen.

Og Jakob Ellemann-Jensen går til forhandlingerne med det udgangspunkt, at flere restriktioner skal hæves med det samme.

- Det er vigtigt, at de, der er hårdest ramt, også er nogle af dem, der kommer først tilbage. Og det er altså vores børn og unge i første række. Og så er det de dele af erhvervslivet, som står ude på sidelinjen og bare ser til, at deres livsværk risikerer at smuldre mellem fingrene på dem, siger han til TV 2.

Storcentre og ungdomsuddannelser

Med forslaget lægger Venstre op til, at blandt andre frisører, massører og tatovører skal have lov til at åbne, som de har fået lov til på Bornholm.

Derudover mener Venstre også, at storcentre skal kunne åbne på mandag. Og endelig skal ungdomsuddannelserne også åbne, mener partiet.

- Og så må vi se på, når der er smitteudbrud. Så skal vi slå ned lokalt, og vi skal slå ned hurtigt. Men det her med at lukke hele landet ned, fordi der er lokale smitteudbrud rundt omkring, det er simpelthen ikke rimeligt, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Det forventes, at Statens Serum Instituts beregninger for en yderligere genåbning bliver sendt til Folketingets partier torsdag, inden partilederne skal til forhandlinger med Mette Frederiksen.

Statsministeren har lagt op til, at der skal laves en langsigtet plan frem mod sommer, og den skal være færdig senest 23. marts.

Partilederne er enige om, at skolebørn står først for ved den næste genåbning. Men der er uenighed om, hvornår det skal være. Venstre så for eksempel helst, at eleverne allerede var tilbage i skole.

Det er mange af dem også, men de resterende må vente til efter påske, medmindre partierne indgår en aftale om, at det kan ske før.

Også Dansk Folkeparti mener, at der er plads til at åbne mere allerede nu. I lighed med Venstre møder partiet op til forhandlingerne med krav om, at der skal åbnes for skoleelever og liberale erhverv. Derudover ønsker partiet noget til de ældre. Det giver smittetallene plads til, mener partiets formand, Kristian Thulesen Dahl.

- Flere unge kan faktisk komme i skole, vi kan genåbne liberale erhverv som frisører og andre. Og så kan vi tage et ekstra hensyn til de seniorer, som nu i månedsvis har siddet lukket væk fra deres aktivitetscentre, hvor de ellers får deres hverdag forsødet med nogle aktiviteter. Dem skal vi også have åbnet igen, siger han.

Ekspert håber på "gelinde" genåbning

Oprindeligt forventede statsministeren at kunne gennemføre en yderligere genåbning efter påske. Men den lagde hun altså op til at fremrykke tirsdag.

- Der er stadig flere danskere, der bliver vaccineret, og flere lader sig teste flere gange om ugen. Også i dag har vi meget høje testtal. Alt det er med til, at vi har tingene under kontrol. Derfor kan det godt være, at vi kan rykke frem, hvornår vi kan åbne mere, sagde Mette Frederiksen.

Torsdag blev der registreret 787 nye tilfælde af coronavirus medregnet både PCR- og lyntests fra det offentlige og private. Samtidig faldt antallet af indlæggelser for første gang siden 9. november til under 200.

Men selvom Danmark har kontrol med smitten, er det langt fra tilfældet i landene omkring os, hvor eksempelvis Norge står i en tredje bølge. Og det lægger en ramme for den diskussion, vi nu har om genåbning, mener Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet.

- En kollektiv indsats gennem de sidste mange uger har gjort, at vi kan holde smitten nogenlunde i ave herhjemme. Men det, der sker lige rundt om os, aftvinger jo en vis form for respekt og en forståelse for, at hvis vi lukker for meget op, så kommer vi nok til at se det samme, siger han.

Han håber derfor, at vi vil se "en eller anden form for gelinde" genåbning indtil efter påske. Derefter vil vi forhåbentlig få sat skub i vaccineprogrammet, så vi for alvor kan accelerere genåbningen, siger Jens Lundgren.