Ikke nok med, at der slet ikke er kommet nok vacciner til Afrika. De vacciner, der faktisk er kommet, bliver ikke brugt i det omfang de burde, og det går for langsomt. Selv de steder, hvor man er klar, hvilket ellers har været – og stadig er – problemet i mange afrikanske lande.

Skepsissen overfor covid-19 vacciner vokser for hver dag. Det er dårlige nyheder. Ikke bare for afrikanerne, men også for os i den vestlige verden.

For de fleste eksperter er enige om, at det gælder om at få vaccineret så mange afrikanere så hurtigt som muligt, så der ikke opstår nye varianter, som de kendte vacciner ikke kan stille noget op imod. Ingen er sikre, før alle er sikre, lyder det fra FN’s udviklingsorganisation, UNDP.

Skepsissen har mange årsager. Nogen har det ikke helt godt med, at det tog så kort tid at udvikle vaccinen. Hvorfor – spørger de – har man så ikke for længst fundet vacciner mod andre dødelige sygdomme?

”Hvorfor vil præsidenten ikke lade sig vaccinere”

En af dem, der stiller dette spørgsmål, er Tanzanias præsident John Magufuli, der netop nu efter al sandsynlighed er indlagt et sted i udlandet - smittet med covid-19. Det siger flere kilder, blandt dem landets oppositionsleder, Tundu Lissu.

I januar blev præsidenten citeret i flere afrikanske medier for at sige:

- Hvis den hvide mand har fundet en vaccine, så ville han også have fundet en vaccine for AIDS, cancer og tuberkulose nu.

En anden årsag er politiske ledere, som ikke har fået vaccinen endnu. Det er for eksempel tilfældet med Kenyas præsident. Det vækker skepsis. Hvad er han bange for? spørger mange.

- Hvis vores ledere ikke tager vaccinen, hvordan kan jeg så, når jeg ikke kender den? Jeg skifter ikke mening, før jeg er overbevist, siger den 30-årige Wamalwa Odhiambo til avisen The Standard.

Præsidenten siger, at han tager imod stikket, når det er hans tur. Og at det i øvrigt er lige meget, hvad han gør. Hvis han stiller sig forrest, vil han også blive kritiseret for at udnytte sin position.

Danmarks afvisning af AstraZeneca ikke godt for afrikanernes tillid

Religiøse overbevisninger spiller også ind. Kirken har stor magt i mange afrikanske lande. Man gør, hvad der bliver sagt. I Kenya gik de katolske lægers organisation ud og sagde, at vaccinerne skulle man holde sig fra, fordi de ikke er gennemprøvet nok. Selve kirken sagde det modsatte, og folk blev mere forvirrede og skeptiske.

Skepsisen er ikke blevet mindre af alt postyret omkring AstraZeneca-vaccinen og problemerne med den i mange europæiske lande blandt andet Danmark. Det har trukket overskrifter her på kontinentet. Andre lande har fulgt Danmarks eksempel med endnu flere overskrifter til følge. Ikke godt for tilliden til lægevidenskaben.

Mistilliden er ødelæggende

Både videnskaben, fagforeninger og andre forsøger at overbevisee folk til at tage vaccinen for at få inddæmmet virussen til gavn for alle.

- Den skepsis og mangel på tillid til regeringen, som vi ser, er for meget. Det handler om vores liv. Det er en individuel beslutning, ikke regeringens, om man vil være med til at beskytte vores elskede, siger Githinji Gitahi, der er leder af Amref Health Africa, til avisen The Daily Nation.

Det skal igen være muligt for danske og norske borgere at rejse ind i Sverige.

Det mener den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten, der har anmodet den svenske regering om, at "indrejseforbuddet fra Danmark og Norge henstilles".

Det bekræfter Folkhälsomyndigheten over for DR Nyheder.

Ophævelsen af indrejseforbuddet er dog ikke trådt i kraft. Den svenske regering skal først tage stilling til det.

I februar forlængede Sverige indrejseforbuddet fra Danmark til 31. marts. Det stod dengang til at udløbe 14. februar.

Lukket siden 22. december

Ikke siden 22. december har danske borgere kunnet rejse ind i Sverige. Kun hvis man har et såkaldt anerkendelsesværdigt formål får man adgang til landet.

Man skal desuden have en negativ coronatest med, som højest er 48 timer gammel.

Rejsende til og fra Bornholm skal også fremvise en negativ coronatest, hvis de rejser via Ystad.

Nogle indrejsende slipper dog med lidt mere lempelige krav. Det gælder folk, der bor i Sverige, og folk der arbejder i Sverige. Også personer under 18 år eller folk, der har nær familie i Sverige, er undtaget fra reglerne.

Uenighed om, hvor magten bør være

I Sverige er der debat om, hvor stor en magt Folkhälsomyndigheten og statsepidemiolog Anders Tegnell skal have.

Det svenske svar på Sundhedsstyrelsen har indtil videre nemlig i høj grad besluttet, hvordan man har skullet håndtere coronapandemien.

Oppositionspartiet Moderaterna mener, at ansvaret i stedet burde ligge hos den svenske regering.

Partileder Ulf Kristersson sagde i februar, at politikerne i højere grad må tage styringen fra sundhedsstyrelsen, skrev Jyllands-Posten.

Velkommen til nyhedsoverblikket efter et døgn med rekordmange coronatest. Ikke færre end 307.507 danskere har fra mandag til tirsdag fået en vatpind ned i halsen eller op i næsen, og af dem var der 771 positive svar. Det betyder, at positivprocenten nu ligger og roder nede på 0,25.

Men ikke alt går den rigtige vej, og dér begynder vi dagens overblik.

Sverige suspenderer AstraZeneca-vaccine

For ligesom Danmark og en række andre europæiske lande stopper Sverige nu midlertidigt med at vaccinere med doserne fra AstraZeneca. Det sker, fordi der frem til 10. marts var blevet indrapporteret 30 tilfælde af mulige blodpropper hos folk, der har modtaget vaccinen, til det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Næsten fem millioner mennesker er blevet vaccineret med AstraZenecas doser i det område, EMA dækker.

Sveriges statsepidemiolog, Anders Tegnell, har sagt, at man suspenderer vaccinen ud fra et forsigtighedsprincip, og at sundhedsmyndighederne i landet ikke har data, der tyder på en overhængende fare ved at modtage vaccinen.

EMA fortalte både mandag og tirsdag, at man stadig anbefaler at vaccinere med AstraZenecas vaccine.

Tyskerne må rejse ud i Europa

Lidt lys er der dog forude. I hvert fald for særligt sol- og badehungrende tyskere. Robert Kock-instituttet, der rådgiver den tyske regering, har sagt god for rejser på grund af et lavt smittetal, og dermed kan indbyggerne i nabolandet mod syd tage flyveren til destinationer som Mallorca og Ibiza.

Siden søndag har flyselskabet Eurowings mere end fordoblet sine afgange mellem Tyskland og Mallorca, hvor de lokale håber, at ankomsten af turisterne kan sætte gang i en for tiden presset branche.

Men de spanske eksperter er dog ikke helt så begejstrede som tyskerne og de lokale på ferieøen. Man frygter nemlig, at en fjerde smittebølge vil kunne få fat, og derfor har den lokale regering på De Baleariske Øer også sat gang i en kampagne, der skal minde tyskerne om de stadig aktuelle restriktioner.

Statsminister antyder yderligere genåbning før påske

Restriktioner er der stadig mange af i Danmark, men det tyder på, at flere af dem kan lempes inden påske. I Folketingssalen åbnede statsminister Mette Frederiksen i hvert fald for, at der kan ske noget på den front tidligere end planlagt. Fordi flere bliver vaccineret og testet, er der bedre kontrol med smitten, sagde hun.

- Derfor kan det godt være, at vi kan rykke frem, hvornår vi kan åbne mere, lød det fra Mette Frederiksen.

I fredags var partilederne indkaldt til fysiske forhandlinger i Statsministeriet, som handlede om en mere langsigtet plan frem mod sommer. De skal være afsluttet 23. marts. Det skal give samfundet mere forudsigelighed og vished om de delvise genåbninger, der kommer de næste måneder.

Dansk badmintonlandshold ramt af corona kort før All England

Og så til noget, der måske kan blive en katastrofe for dansk badminton, dagen inden den prestigefulde All England-turnering begynder.

Den danske assistentlandstræner Thomas Stavngaard er nemlig blevet testet positiv for coronavirus, efter han er ankommet til Birmingham. Alle danske spillere, der tæller knap 40 personer, og trænere er i isolation på deres hotelværelser, og den danske lejr frygter, at et stort antal spillere skal trække sig fra turneringen.

Derfor er danskerne, arrangørerne og de engelske sundhedsmyndigheder i gang med smitteopsporing for at finde ud af, hvem der betegnes som nære kontakter. Hele den danske spillertrup fløj søndag fra København til London, hvorfor alle spillere har siddet i samme fly som Thomas Stavngaard. Herefter kørte de i bus fra London til Birmingham, hvor det samme var tilfældet under den to timer lang bustur.

Aleksej Navalnyj sender brev fra straffekoloni

Vi slutter af med en historie, der for en gangs skyld ikke har noget med coronavirus at gøre.

Den russiske systemkritiker Aleksej Navalnyj bekræfter nemlig i et brev til omverdenen, at han befinder sig i en berygtet straffekoloni nordøst for Moskva, hvor han skal afsone resten af sin fængselsstraf.

På sin Instagramprofil beskriver Navalnyj i sarkastiske vendinger fængslet N2 i byen Pokrov som ”min hyggelige koncentrationslejr".

- Jeg må indrømme, at det russiske fængselsvæsen har overrasket mig. Jeg havde aldrig forestillet mig, at det var muligt at drive en rigtig koncentrationslejr bare 100 kilometer fra Moskva, skriver han.

Et flertal i Folketinget udenom regeringen vil onsdag støtte en erklæring, der pålægger regeringen at inddrage Folketinget i en fremtidig vaccinestrategi for Danmark.

Det fortæller partierne ifølge Politiken.

Fra nu af vil Folketinget inddrages i bestræbelserne på at skaffe flere coronavacciner. Sådan lyder det i en erklæring fra Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og De Radikale.

- Vi skal have sendt et meget klart signal til regeringen om, at når det handler om noget så central som en vaccinestrategi, så er det ikke noget en regering egenrådigt kan bestemme, siger Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund, til Ritzau.

Politiken er i besiddelse af den konkrete vedtagelsestekst. Her bliver statsminister Mette Frederiksens (S) omdiskuterede tur til Israel fremhævet som et eksempel på manglende inddragelse.

Kritik i forlængelse af Israel-tur

Statsministeren har været i Israel for at diskutere et vaccinesamarbejde med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og Østrigs forbundskansler, Sebastian Kurz.

Statsministerens rejse til Israel blev kritiseret af et bredt udsnit af Folketingets partier.

Erklæringen, som partierne vil vedtage onsdag, lægger i forlængelse af den kritik.

- Det her er et vink med en vognstang om, at det her er en uacceptabel fremfærd, siger Peder Hvelplund.

I erklæringen pålægges regeringen at indlede forhandlinger med Folketingets partier om en vaccinestrategi.

De Konservative argumenterer over for Politiken med, at en vaccinestrategi får konsekvenser i flere år fremover.

- Det her er beslutninger, som rækker langt ind i fremtiden, og som skiftende regeringer fremover skal kunne se sig selv i. Derfor skal andre end regeringen selvfølgelig inddrages, siger han til Politiken.

Danmark forsøgte at indgå en aftale med medicinalvirksomheden Pfizer om ekstra vaccinedoser.

Det bekræfter Statens Serum Institut (SSI) over for Berlingske.

Repræsentanter fra SSI og Lægemiddelstyrelsen mødtes 31. december 2020 med Pfizer for at sikre Danmark flere vacciner. Ifølge avisen var man villig til at tage imod et stort parti vacciner mod, at indberetninger om bivirkninger og effekt kunne blive tilgængelige for medicinalvirksomheden.

- Vi ville afsøge alle muligheder for at skaffe vacciner. Derfor er det rigtigt, at vi spurgte, om Danmark havde en mulighed for at købe vacciner i første halvår, udenom EU-aftalerne. Altså ekstra doser ud over den leverance, vi alligevel ville få, siger Ole Jensen, vicedirektør i SSI, til avisen.

Lægemiddelstyrelsen ville undersøge mulighed

Ifølge Jyllands-Posten sendte Lægemiddelstyrelsens daværende direktør, Thomas Senderovitz, en mail til to ledende medarbejdere i Pfizer, hvor han ville undersøge muligheden for at købe ekstra vacciner, dagen inden mødet.

- På Danmarks vegne vil jeg gerne undersøge muligheden for at købe et separat antal doser i en bilateral aftale med Pfizer. Dette er muligt, eftersom EU-forhandlingerne nu er afsluttet, skrev han ifølge avisen, der har fået aktindsigt i en række dokumenter.

Danmark begyndte at vaccinere med Pfizers vaccine få dage inden mødet. Det skulle altså være for at sikre Danmark flere vacciner, end man kunne få gennem den aftale, EU havde lavet med virksomheden.

Pfizer afviste

Berlingske skriver, at Pfizer afviste tilnærmelsen og forklarede det med, at man først ville levere de aftalte doser til EU, før man indgik aftaler med enkelte lande.

I januar meldte Sandra Gallina, EU's chefforhandler for vaccineindkøbene, ud, at hvis medlemslande alligevel købte ekstra doser ind, ville de komme bagerst i køen i EU’s vaccine-regi.

- Vores vil komme først, det har firmaerne slået fast over for os. Set i det lys vil der ikke være nogen doser til overs, man kan købe, for der står så at sige allerede et lands navn på alle vaccinerne, siger Sandra Gallina.

Ifølge Berlingske ville SSI efterfølgende have undersøgt, om aftalen ville være i strid med EU's regler. Derefter ville man have besluttet, om man ville tage imod doserne.

Jyllands-Posten skriver, at udmeldingen fra Pfizer var, at der først kan indgås aftaler med de enkelte lande i andet halvår af 2021.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra SSI. Der henvises til Ole Jensen, som Berlingske også har talt med, men han kan først stille op onsdag.

Ligeledes har Lægemiddelstyrelsen ikke mulighed for at kommentere, men henviser til de svar, der er blevet givet til andre medier.

I Storbritannien er 30 mennesker blevet ramt af blodpropper, efter de har fået sprøjtet en dosis AstraZeneca-vaccine mod coronavirus i overarmen.

Det oplyser den britiske lægemiddelstyrelse MHRA til TV 2.

TV 2 har forgæves spurgt, hvor gamle dødsofrene var, og om de havde nogle af de usædvanlige symptomer, der for eksempel er blevet registreret i Skandinavien.

De to dødsfald i Danmark og Norge har vist samme "usædvanlige sygdomsbillede" med et lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødninger, lyder det fra den danske Lægemiddelstyrelse.

Men det er ikke oplysninger, den britiske lægemiddelstyrelse har.

MHRA er stadig ved at analysere data fra de seneste to uger, og omfanget af blodpropper dækker derfor knap to måneders vaccinationer med AstraZeneca fra 4. januar frem til 28. februar.

Ryster på hovedet af Europa

Storbritannien er det land i verden, der har vaccineret allerflest borgere med netop denne vaccine.

Siden den første brite blev vaccineret med den svensk-britiske vaccine 4. januar har 11 millioner briter har fået mindst et stik med AstraZenecas vaccine mod coronavirus.

I samme periode er lidt over 140.000 danskere blevet vaccineret med doser fra AstraZeneca.

Men selv om omfanget og karakteren af blodpropperne i forbindelse med AstraZeneca-vaccinen har skabt overskrifter i Danmark og resten af EU, har det omvendt ikke sat dagsordenen i Storbritannien.

I steder ryster briterne på hovedet af os i Danmark og resten af Europa og smøger gerne ærmerne op for at få et skud af de coronaknusende dråber.

For selv om en voksende liste af lande har suspenderet brugen af vaccinen fra AstraZeneca, skaber det ikke panderynker hos de briter, som TV 2 tirsdag morgen mødte i kø foran London Science Museum, der er et vaccinationscenter.

- Videnskaben råder os til at tage den, så det vil jeg stadig gøre, siger en ældre mand.

- Vaccinerne er mere eller mindre ens, og den fra Oxford er ikke dårligere end de andre. Det har jeg i hvert fald læst, siger en kvinde, der venter et andet sted i køen.

Og ser man på antallet af blodpropper, er der noget om det: 28. februar havde MHRA fået 38 indberetninger om blodpropper i kølvandet på 11,5 millioner vaccinationer med Pfizers vaccine, som er den anden vaccine, der er rullet ud i Storbritannien.

Forundring og forudrettelse

I Storbritannien er AstraZeneca-vaccinen i langt højere kurs end i Danmark og andre europæiske lande. Da den blev taget i brug, blev der i pressen skrevet om briter, der gerne ville takke nej til Pfizer-vaccinen for i stedet at tage kampen op mod coronavirus med britiske vaccinedråber i blodet.

Og de seneste dage er stemningen præget af forundring - og for nogle forurettelse.

For der er briter, der oplever dette som en stribe EU-landes afvisning af den delvist britiske vaccine end en rettidig omhu i lande, der har noteret sig blodpropper i forbindelse med det føromtalte "usædvanlige sygdomsbillede".

Coronavirus er farligere end vaccinen

De samme toner lød fra premierminister Boris Johnson mandag aften.

- Vi har en af de skrappeste og mest erfarne lægemiddelstyrelser i verden. De ser ingen grund til at indstille vaccineudrulningen, og det gælder for alle de vacciner, vi bruger lige nu, sagde han.

Og han bakkes op af britiske læger, der samtidig er bekymrede for, hvad pausen kan betyde for kampen mod coronavirus - og om den kan koste endnu flere dødsfald, end vaccinerne er mistænkt for.

- Fordelen ved at tage vaccinen opvejer i den grad risikoen, selv om disse hændelser kan knyttes til vaccinen – hvilket vi i øjeblikket ikke ved, om de kan, siger den kliniske epidemiolog Deepti Gurdasani til Sky News tirsdag morgen.

Han understreger, at det er vigtigt, at bekymringerne i Europa undersøges "grundigt, men hurtigt", men råder den britiske befolkningen til at få vaccinen - selv om bekymringerne viser sig at holde stik i virkeligheden.

- Risikoen for at dø af covid-19 og sårbarheden i de aldersgrupper, der netop nu vaccineres, er meget høj.

Over 200.000 bivirkninger

I løbet af januar og februar har de britiske myndigheder modtaget rapporteringer om formodede bivirkninger i deres database, der registrerer hver enkelt indrapportering som et gult kort.

Der er indrapporteret 54.180 "gule kort" for AstraZeneca vaccinen indtil 28. februar. Det svarer til mellem tre og seks indrapporteringer per 1000 givne doser, og det billede er stort set det samme som for Pfizer/BioNTechs vaccine.

Fordi hvert gult kort kan indeholde flere formodede bivirkninger, er der blevet indberettet 201.622 bivirkninger i forbindelse med vaccinen fra AstraZeneca. Langt størstedelen drejer sig om de almindelige og ufarlige bivirkninger som hovedpine, feber og ømhed omkring stikket.

De er ubehagelige, men ufarlige, og en del af dem oplever man, fordi vaccinens effekt sætter ind. Herunder kan du se, hvordan indberetningerne af formodede bivirkninger fordeler sig over de britiske øer:

Hvis man zoomer ind på de indberetninger, der drejer sig om de såkaldte anafylastiske reaktioner, alvorlige allergiske reaktioner, er tallet for hele Storbritannien 194 blandt AstraZeneca-vaccinerede.

Det er en smule lavere end blandt folk, der er vaccineret med Pfizers vaccine.

Alt i alt viser det britiske overvågningssystem, at begge vacciner er sikre, lyder det fra Professor Anthony Harnden, der er en del af den britiske ekspertkomite for vacciner.

Ifølge ham er der heller ingen grund til at blive bekymret over blodpropperne, når man ser på de gule kort i indberetningssystemet.

- Vi ser på dataen på daglig basis, og vi ser ingen sammenhæng mellem blodpropper og vaccinen, siger han til Sky News.