Der kan måske være hjælp på vej til de mange kræftpatienter, der i dag bliver afvist, når de forsøger at få hjælp til tandlægeregningerne.

Sundhedsminister Sophie Løhde har besluttet at igangsætte en undersøgelse af sundhedslovens paragraf 166, der har til formål at sikre, at blandt andre en række kræftpatienter ikke står dårligere økonomisk end andre danskere, når de får store tandproblemer.

Det sker, blandt andet efter at TV 2 har fortalt, hvordan kræftpatienter og andre syge danskere står tilbage med kæmpestore tandlægeregninger, når deres sygdom eller behandling har ramt tænderne.

Nu har ministeren igangsat et eftersyn af loven, der skal være færdigt i 2024.

- Jeg er meget optaget af at se på hele den her ordning, for jeg tror måske godt, der kan være behov for justeringer eller ændringer af den, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) til TV 2.

Lov møder massiv kritik

Den nuværende lov – sundhedsloven paragraf 166 – har flere gange mødt massiv kritik fra eksperter, patientorganisationer og politikere.

I dag kan patienter som udgangspunkt kun få det offentlige til at tage større dele af regningen, hvis de har fået udvalgte kræftbehandlinger, lider af den sjældne gigtsygdom Sjøgrens syndrom eller sjældne medfødte sygdomme.

Det fik i marts blandt andet eksperter til over for TV 2 at kritisere ordningen for at være forældet, da langt flere sygdomme og behandlinger i dag kan give store tandproblemer.

Ifølge eksperterne står tusindvis af danskere derfor alene tilbage med store tandlægeregninger, selvom de uforskyldt er ramt af en sygdom eller modtager en behandling, som giver store tandproblemer.

Det gælder eksempelvis 42-årige Kathryn Patricia Daniel, der er ramt af en mystisk sygdom, som har stoppet blodforsyningen til nerverne i tænderne, og som indtil videre har resulteret i regninger på 80.000 kroner, hun skal betale af egen lomme.

Kræftpatienter får nej til hjælp

Søndag kunne TV 2 så fortælle, at også de patienter, der er omfattet af loven, har svært ved at få hjælp til tandlægeregningerne.

Mere end hver anden kræftpatient har fået afvist deres ansøgning om at blive optaget i ordningen, selvom deres tandlæger vurderer, at de kan have ret til tilskud, viser TV 2s beregninger på baggrund af opgørelser fra regionerne.

Det gælder eksempelvis Søren Gram, der vurderer, at han har brugt mere end 100.000 kroner på tandlægeregninger, siden han blev stråle- og kemobehandlet for ti år siden. Han bliver afvist, selvom hans tandlæge er overbevist om, at hans tandproblemer skyldes kræftbehandlingen.

Nu er sundhedsministeren åben for at ændre loven.

- Det lyder som et højt antal, der får et afslag. Det er også derfor, jeg som minister er optaget af, at vi ser på hele den her ordning.

- Jeg er helt åben over for at se på behovet for en lovændring, siger Sophie Løhde.

Vil fjerne byrde fra patienter

Derfor har hun besluttet at indlemme en undersøgelse af sundhedslovens paragraf 166 i en stor undersøgelse af hele voksentandplejen.

En arbejdsgruppe skulle efter planen allerede i 2019 have afleveret en række anbefalinger til, hvordan voksentandplejen i Danmark skulle skrues sammen i fremtiden.

Det arbejde har været ramt af massive forsinkelser på grund af blandt andet coronapandemien, men nu forventer ministeren, at man i 2024 er færdig med eftersynet af sundhedslovens paragraf 166, så der kan tages stilling til, om der er brug for en lovændring.

Loven er blandt andet kritiseret for at gøre det for svært for patienterne at dokumentere, at deres tandproblemer hænger sammen med stråle- og kemobehandlingen, så der kan gives tilskud til tandlægeregningerne.

- Det skal ikke være sådan, at det her i sidste led hviler på patienternes skuldre. Når man er syg, er man syg, og så har man ikke en hel masse overskud til at navigere gennem kompleks lovgivning, lyder det fra Sophie Løhde.

Vil ikke vente på undersøgelse

Flere af de øvrige partier i Folketinget har tidligere bakket patientorganisationer og eksperter op i, at der er brug for at opdatere loven, så flere kan få ret til tilskud.

Selvom der nu er en undersøgelse af loven på vej, er Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, ikke tilfreds med sundhedsministerens svar. Han mener ikke, at der er grund til at vente på en undersøgelse af området.

- Det, der er brug for nu, er ikke, at vi kigger yderligere på området. Det er, at vi kommer i gang.

- Men det er et godt svar, hvis der bliver reageret på det, og regeringen er klar til at afsætte midler, så vi er sikre på, at de her patienter bliver dækket, siger han.

Morten Højlunds 25-års fødselsdag skulle have været en festdag, men endte som en livsforandrende tragedie.

Det var 15. april 2021, og han havde siden dagen før forgæves forsøgt at få fat på sin 22-årige kæreste.

Han havde både ringet og skrevet til hende flere gange aftenen inden. Uden svar.

Og pludselig fik han den værst tænkelige besked.

Kæresten var ud af det blå fundet død.

Morten Højland sad i sin studiebolig, da han fik beskeden. Og på et splitsekund ramlede hele verden omkring ham.

Skrev sig ind i hjemløsestatistik

Inden kærestens død var Morten Højland studerende med egen bolig. Men i månederne efter gik det helt galt.

Og i foråret 2022 blev han smidt ud af sin uddannelse og lejlighed og indskrevet på herberget Skjoldbo i Esbjerg.

Han skrev sig dermed officielt ind i statistikken med unge hjemløse i Danmark.

For han er langtfra den eneste unge mellem 18 og 29 år, der ender på et herberg. De nyeste tilgængelige tal fra Danmarks Statistik viser, at unge mellem 18 og 29 år udgjorde 26 procent af det samlede antal personer, der havde opholdt sig på et herberg eller forsorgshjem i løbet af 2021.

Morten Højland skammede sig over at blive hjemløs og bo på herberg, men valgte alligevel kort efter at lukke TV 2 Echo ind i sit liv.

Det gjorde han sammen med en række andre unge hjemløse i programmet ‘De usynlige hjemløse’.

Nogle af de unge i reportageserien overnatter på sofaer hos venner, mens andre bliver smidt ud af deres lejligheder og søger mod herbergerne.

Morten har prøvet begge dele, og da TV 2 Echo mødte ham på Skjoldbo i Esbjerg i december sidste år, var der en del brikker, der var begyndt at falde på plads for ham.

- Det var, da jeg fortalte om de ting, at jeg begyndte at indse, hvad der var gået galt.

Begyndte som sofasover

- Jeg hader at vise andre, hvordan jeg bor, sagde Morten, inden han med den lille nøglebrik lukkede døren op til sin beskedne lejlighed på herberget.

Udover et lille soveværelse var der en stue med et skrivebord, en computer, en lædersofa, sofabord og et lille tekøkken. Hjemmet bar ganske rigtigt tydeligt præg af, at Morten havde det svært psykisk.

Køkkenbordet var dækket af opvask, der lå tøj og tomme cigaretpakker på gulvet.

Det var ikke, fordi han ikke selv kunne se kaosset.

- Der er som regel rod i hovedet, så der er også rod i hjemmet, fortalte Morten Højland.

Han syntes ikke, at det var fedt at vise alt det rod frem, men han ville gerne vise, at selvom man har et temmelig almindeligt liv, så kan omstændigheder gøre, at det kan ende, som det gjorde for ham.

- De fleste, der tænker på en hjemløs, tænker måske på en mand, der ikke har noget sted at være, med fuldskæg og alt muligt, sagde Morten Højland og fortsatte:

- Men nej, nej. Det kan lige så godt være unge mennesker eller folk, der egentlig har haft styr på deres liv, men som lige pludselig får problemer.

Morten Højland havde aldrig været sådan rigtig hjemløs før. Han havde dog førhen haft en periode, hvor han sov på sofaer hos venner.

Han begyndte som sofasover, da han vendte hjem fra et længere ophold i Thailand, som ikke var gået som forventet.

Vendte tilbage til Thailand

Morten Højland er født i Thailand, og begge hans forældre er thaier. Da Morten var to år gammel, flyttede hans mor til Danmark, mens han blev i Thailand og blev opfostret af sin mormor.

Da Morten var seks år, vendte moren tilbage til Thailand for at tage ham med til Danmark. Her fik hun Mortens lillesøster med sin danske mand.

De boede i Holstebro, og Morten Højland beskriver selv sin opvækst i Danmark som god med en fast opdragelse fra stedfaderen.

Men da Morten var 18 år og i gang med sin HF, gik moren og stedfaren fra hinanden, og Mortens mor ville tilbage til Thailand.

Morten Højland følte sig på det tidspunkt rodløs og havde ikke nogle konkrete fremtidsplaner i Danmark. Derfor valgte han at tage med hende. I Thailand hjalp han til på familiens rismarker, men faldt aldrig rigtig til.

- Jeg er godt nok thai, men jeg følte mig anderledes og dansk, fortæller han.

Og da han en dag gik ude på marken, gik det op for ham, at han ville noget andet.

Blev sofasover

Med en pose penge fra sin mor rejste han tilbage til Danmark med aftalen om at tage en uddannelse.

Det var måske ikke en helt gennemtænkt plan. Morten Højland vendte i hvert fald tilbage til Danmark med forestillingen om, at han bare kunne sove hos nogle venner. Altså couchsurfe.

Ifølge fonden Projekt Udenfor, der arbejder for at forbedre vilkårene for hjemløse, starter mange hjemløse som sofasovere.

Med ejendele pakket i en taske overnatter de tilfældigt eller midlertidigt hos venner og familie. Det er svært at få et overblik over, hvor mange der ikke har sit eget hjem. Men andelen af sofasovere blandt unge i hjemløshed er ifølge Projekt Udenfor generelt højere end blandt andre aldersgrupper.

Men det kan være tærende for relationen og med tiden, hvis netværket bliver slidt op, vil nogle hjemløse unge ende på et herberg og andre på gaden.

Så galt endte det ikke for Morten Højland. Ikke i første omgang i hvert fald.

Lys og sikker fremtid

For efter at have sofasovet hos nogle venner, mens han færdiggjorde sin HF, kom han ind på Teknisk Skole.

Han fik en studiebolig få minutters gang fra skolen, og det uforudsigelige sofasoverliv stoppede.

Morten var i midten af 20’erne, og fremtiden føltes for første gang længe lys og sikker.

Og livet blev ekstra dejligt, da han mødte en ung kvinde, der i den grad fejede benene væk under ham. Det var under corona, og de blev ifølge Morten Højland hurtigt meget tætte og brugte meget tid sammen i hans studiebolig.

Morten Højland havde aldrig været gladere for en pige, og de drømte sammen om at rejse til Canada.

Men drømmen blev på et splitsekund til et levende mareridt for Morten Højland.

For kærestens pludselige død satte gang i en lang række følelser, der gjorde det umuligt for ham at komme igennem en helt almindelig hverdag med studie, indkøb, madlavning, oprydning og så videre.

- Jeg stoppede bare med at gøre de ting, jeg skulle gøre, siger Morten Højland og har svært ved at forklare, hvad der egentlig skete med ham.

Han kan bedst beskrive det, som om alt blev slukket inden i ham.

Smidt ud

Morten Højlands deroute blev total, da han blev smidt ud af sin uddannelse. Han havde hverken passet sin praktik eller undervisningen i løbet af det seneste år.

Beskeden om, at han ikke længere var tilmeldt sin uddannelse, gjorde ikke stort indtryk på ham dengang. Men i dag ved han, at det var det, der væltede det hele. Uden uddannelsen og SU kunne han heller ikke blive boende i studieboligen.

Derfra gik det stærkt. Pludselig var han både uden kæreste, uddannelse og hjem.

Skolen hjalp med at kontakte kommunen, og før han vidste af det, fik han tildelt en plads på et herberg.

Han efterlod kaosset i lejligheden og de ting, han gennem årene havde sparet sammen til.

Og han vendte aldrig tilbage for at hente tingene.

- Jeg turde heller ikke gå tilbage, fordi det sårede mig helt vildt, når jeg kom tæt på, fortæller Morten Højland.

Bange for at blive dømt

Det føltes som et nederlag at flytte på herberg, og det var hårdt at erkende, at livet var gået så skævt.

- Jeg var megabange for, at folk dømte mig for at være hjemløs. Du ved, fordi jeg ramte bunden af bunden.

Men samtidig opdagede Morten Højland hurtigt, at det i virkeligheden var rart at blive en del af et fællesskab og bo et sted, hvor han oplevede, at både andre beboere og personalet var oprigtigt interesseret i ham.

- Alle så hinanden som ligeværdige mennesker, siger han.

Lige så stille begyndte Morten Højland at fokusere på sig selv og på at få det bedre. Han kom mere ud, socialiserede med de andre unge og begyndte også at spille fodbold.

Det fungerede godt, bortset fra forbruget af hash. Førhen havde Morten Højland røget hash et par gange om ugen – kontrolleret, fortæller han.

Men på Skjoldbo blev forbruget til et misbrug. Det var især om aftenen, at Morten Højland kunne mærke behovet for at slukke for tankerne.

- Jeg kunne ikke falde i søvn om aftenen, så jeg røg en helvedes masse joints.

Han var simpelthen bange for at komme ind i alle de dårlige tanker og følelser, som han havde i tiden lige efter kærestens død.

Løj for sin mor

Tankerne kredsede også meget om rodet – både det i hovedet og det i boligen – uddannelse, og på hvordan han skulle tjene penge.

Han havde dårlig samvittighed over at have fået penge af sin mor til at rejse tilbage til Danmark for at tage en uddannelse, og i stedet var endt på et herberg.

Derfor løj han og sagde, at alt var fint.

- Men det var, som om hele mit liv var en løgn. Jeg fik det så dårligt med mig selv, for jeg hader at lyve. Især over for min mor.

Men i takt med at han reflekterede mere og mere over sin livssituation, gik det op for ham, at han ikke kunne leve sit liv på en løgn.

- Det gjorde bare noget ved mig, at hun ikke vidste, hvordan jeg i virkeligheden havde det, fortæller Morten Højland, der følte sig lettet, da han endelig fik fortalt sandheden.

For selvom moren ifølge Morten blev noget overrasket, var hun glad for, at han var ærlig.

- Det føltes som noget tungt, der blev fjernet fra mine skuldre, fortæller Morten Højland.

Indset mange ting

Det er i dag to år siden, det hele blev vendt på hovedet. I dag er Morten Højland 27 år, og på trods af de seneste års mange udfordringer, prøver han at fokusere på de positive ting ved det hele.

- Jeg har indset mange ting om mig selv ved at være igennem alle de fucking lorteting.

Han er blevet klogere på, hvad hans udfordringer er, hvor han fejler, og hvad der er første skridt mod at komme tilbage på rette vej.

Med den viden var han efter syv måneder på Skjoldbo klar til at flytte ind i sin egen lejlighed i Esbjerg.

En etværelses kvistlejlighed med eget køkken og bad.

Men det var dog ikke uden frygt for at fejle.

Morten Højland var bange for at “fucke op” og ryge tilbage på herberget. Han var fast besluttet på at gøre noget ud af sit nye hjem.

Det skulle både være rart at se på og at være i. Her fire måneder senere er det gået godt.

Vil stoppe med at ryge hash

Og heldigvis har Skjoldbo-herberget ikke helt sluppet ham, hvilket Morten Højland er glad for.

- Det er mega nice af dem, at de ringer og tjekker op på mig. Det giver mig en følelse af, at jeg ikke bare har været deres arbejde.

Derudover får Morten Højland støtte af to kontaktpersoner fra kommunen, der jævnligt besøger ham og hjælper ham med helt almindelige hverdagsting og lægger en plan for de næste skridt mod et godt og stabilt liv.

Øverst på listen er hashrygningen, som der skal styr på som det første.

Og det går faktisk fremad, fortæller Morten Højland og skæver ned i det godt fyldte askebægre, der står på sofabordet foran ham.

- Du kan se jointskodderne. Jeg er ikke stoppet, men jeg er i gang med at trappe ned. Det er gået fra meget om dagen til næsten ingenting om ugen.

I stedet for at ryge hash holder han sig aktiv med fodbold, disc golf og hygge med de af hans venner, der ikke ryger hash.

- Jeg prøver bare at skabe en struktureret hverdag, som jeg havde før i tiden. For når jeg har styr på den, så kan jeg vende tilbage til en uddannelse.

Og hvem ved. Måske ender Morten Højland med at udleve drømmen om et liv i Canada alligevel.

Du kan se 'De usynlige hjemløse' på TV 2 Echo og TV 2 PLAY.

Regeringen vil indføre arbejdspligt, så personer på kontanthjælp "med et integrationsbehov" forpligtes til at bidrage 37 timer om ugen for ikke at blive trukket i ydelse.

Sådan lyder budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med TV 2.

Her er hun samtidig helt åben om, at forslaget er målrettet gruppen af kvinder med ikke-vestlig baggrund, som lever på offentlig forsørgelse i stedet for at være en del af arbejdsmarkedet.

Ideen er ikke ny. For knap to år siden kom den forrige regering med et næsten enslydende forslag.

Forslaget har derfor længe fyldt i tankerne hos 43-årige Randa Radwan, der indtil for ganske nylig var en af de kvinder, som statsministeren referer til.

Det er bare symbolpolitik

Safaa Mohamed Ali, projekt- og forskningskonsulent hos Væksthusets Forskningscenter

Hun kommer oprindeligt fra Palæstina, men har været i Danmark i 31 år, hvoraf hun har været på kontanthjælp de sidste fem. Men nu har Randa Radwan – med stor lettelse – endelig fundet et arbejde.

Hun mener, at regeringens forslag er en konsekvens af et system, der svigter kvinder som hende mere og mere.

- Da jeg først hørte om det, begyndte jeg at græde, siger hun.

"En ny vej"

Konkret foreslår regeringen en arbejdspligt på 37 timer om ugen. Den vil omfatte cirka 27.000 mennesker, som i dag er på offentlige ydelser.

Tal fra Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet viser, at fire ud af ti ikke-vestlige kvinder ikke er i arbejde. Mange af dem ender med at sidde fast i kontanthjælpssystemet i årevis.

Mere end 40 procent af kvinderne, der har modtaget kontanthjælp uafbrudt i ti år, har ifølge Beskæftigelsesministeriet ikke-vestlig baggrund. Og det er endnu ikke lykkedes nogen regering at ændre på det.

- Derfor går vi nu en ny vej, lyder det fra Mette Frederiksen.

Og modellen er simpel: Hvis man ikke overholder sin pligt til at bidrage 37 timer om ugen, så bliver man trukket i ydelse.

Jobs og uddannelse

Tanken er, at disse personer skal udføre nyttejobs, som ellers ikke vil blive gjort.

Forslagene fra statsministeren lyder især på jobs inden for ældreplejen, hvor de eksempelvis kan smøre håndmadder på et plejehjem eller vaske tøj. Tidligere har et muligt job også lydt på at samle skrald op på strande.

Det er netop karakteren på de mulige jobs, der gør Randa Radwan så frustreret.

- Vi vil gerne knokle, men det skal være inden for de områder, vi er uddannet, fastslår hun.

Hun er selv uddannet socialrådgiver, men kom på kontanthjælp efter at være blevet overfaldet af en beboer på det bosted, hvor hun arbejdede. Her oplevede hun, at hendes sagsbehandler ikke var interesseret i at finde jobs til hende, der passede til hendes uddannelse.

I stedet ville hendes sagsbehandler have hende til at arbejde på Danish Crown eller som rengøringsassistent.

- Det giver ikke mening, når jeg er uddannet socialrådgiver. Hjælp mig med at finde et job i det fag i stedet, siger hun.

Kan man ikke søge andre jobs, der passer til ens uddannelse, mens man udfører dette arbejde, og dermed se på dette som noget midlertidigt?

- Jo, og jeg ville også være villig til at gøre det i en periode. Men man skal kunne se, at der vil komme noget andet ude i fremtiden, og det kan jeg ikke med det her forslag.

Nytteløst

Randa Radwan er ikke alene med sin kritik.

Safaa Mohamed Ali, der er projekt- og forskningskonsulent hos Væksthusets Forskningscenter i Aarhus, kalder regeringens forslag "nytteløst".

Hun mener ikke, at forslaget tager udgangspunkt i de reelle udfordringer med målgruppen, samtidig med at det ikke udnytter målgruppens potentiale, så de kan bidrage til samfundet.

- Det handler ikke om at få dem til at bidrage. Det her er bare symbolpolitik, fastslår Safaa Mohamed Ali.

Regeringens forslag siger til os, at vi kun kan bruges til at gøre rent og udføre andre nyttejobs

Randa Radwan

Hun har selv været med til at lave flere undersøgelser med kvinder med anden etnisk baggrund, og de konkluderer alle, at den mest effektive måde at få flere ikke-vestlige kvinder i arbejde, er at tage udgangspunkt i den enkelte kvinde.

- Man skal tage udgangspunkt i den enkelte persons udfordringer, evner og ressourcer. Nogle har brug for opkvalificering, nogle skal lære bedre dansk og andre har bare brug for at komme ud i et job, der passer til dem, siger hun.

Nedgørende

Både Randa Radwan og Safaa Mohamed Ali understreger, at der i langt de fleste tilfælde er tale om ufrivillig ledighed blandt kvinderne.

- Det her forslag bygger på præmissen om, at kvinderne er dovne og ikke vil arbejde. Det er et træls menneskesyn at have og ikke korrekt. De fleste af kvinderne skal bare have lidt hjælp, siger Safaa Mohamed Ali.

Hun fortæller, at deres undersøgelser viser, at kvinderne i denne gruppe – udover ofte at have helbredsmæssige eller psykiske problemer – ofte oplever ikke at blive mødt i øjenhøjde af systemet.

- Mange af de her kvinder føler sig mødt af et system med lave forventninger til dem og deres evner. Og dette forslag understreger bare den tiltro, siger hun.

Randa Radwan er enig i den vurdering og kalder regeringens forslag "nedgørende".

- Der bliver ikke kigget på os som ressourcer, der kan bidrage med noget. I stedet siger regeringens forslag til os, at vi kun kan bruges til at gøre rent og udføre andre nyttejobs, siger hun.

Er det ikke retfærdigt, at I skal yde noget, hvis I har evnerne til det?

- Jo, til en vis grænse. Man man kan for eksempel ikke bede en læge om at gøre rent resten af livet. Hvorfor skal man knokle i flere år på at tage en uddannelse, hvis man ikke får lov til at bruge den? spørger hun.

En rigtig lortesag har ramt Brøndby Havn.

Det viser sig, at bådejere har forurenet havnen med deres afføring ved at tømme deres toilettanke - blot 100 meter fra de lokale vinterbaderes spot.

Fækalierne blev opdaget ved et tilfælde, da havnefoged Jesper Kaas i slutningen af marts skulle tjekke standen på en af havnens broer.

Han fik derfor en gruppe dykkere til at undersøge pælene under vandet for at sikre sig, at broen kunne bære sig selv og ikke udgjorde en sikkerhedsrisiko.

Men da dykkerne kom op af vandet kunne de fortælle, at havnefogeden havde et helt andet problem.

De kunne nemlig se, at der var udledt fækalier under bådene ved broen. Havbunden var hvidlig og død, hvilket var et sikkert tegn, fortalte de ifølge havnefogeden.

- Det kom som et chok for mig, at bådejerne kunne finde på det. Det er ulækkert, det stinker, og det gør man bare ikke, siger Jesper Kaas til TV 2 Kosmopol:

- Vi tillader som udgangspunkt ikke beboelse i havnen, men der er nogen, der opholder sig lidt rigeligt. Når det så er vinter, så har man nok syntes, det har været for koldt at tage længere ud. Det er min hypotese. Men jeg havde ikke forestillet mig, at de kunne gøre sådan noget.

Tvangslukket badeklub

Jesper Kaas fortæller, at de både, der ikke benytter en slamsuger, skal mellem to og 12 sømil ud i havet for at tømme deres toilettank, alt efter bådtype.

I kølvandet på opdagelsen kontaktede han Brøndby Kommune, som bad ham tvangslukke vinterbadeanstalten, fortæller han.

- Kommunen sagde, at jeg ikke måtte rode op i havbunden, da det ikke gør noget godt. Men jeg fik tilladelse til at tage nogle prøver af bunden, blandt andet for e.coli-bakterier, så vi kunne se, hvad vi har med at gøre, fortæller Jesper Kaas.

Da prøverne kom retur fredag, stod det klart, at vandet ikke var så rent, som man kunne have ønsket sig, fortæller han.

- Nogle af værdierne var helt oppe at ringe. Altså mange tusinde gange højere, end hvad der er tilladt, siger han.

Efterfølgende foretog kommunen sine egne prøver, der viste, at badevandskvaliteten var i orden igen, og dermed åbnede vinterbadeklubben på ny.

- Brøndby Kommune har en tæt dialog med havnefogeden i Brøndby Havn om vandkvaliteten i havnen, skriver klima- og miljøchef i Brøndby Kommune, Kathleen Kjærulff, i en mail til TV 2 Kosmopol:

- Vi har tiltro til, at Brøndby Havn håndhæver deres ordensreglement og i god dialog med bådejerne får stoppet udledningen af toiletvand.

TV 2 Kosmopol har kontaktet vinterbadeklubben, der holder til i Brøndby Havn, men de er ikke vendt tilbage inden artiklens deadline.

Efter at medicinalfirmaet Novo Nordisk i december lancerede vægttabsmidlet Wegovy på det danske marked, er interessen eksploderet.

I december indløste 3149 danskere recept til præparatet, men allerede måneden efter var det tal steget til 26.838.

Interessen har været så voldsom, at Sygeforsikringen ”danmark” overvejer at reducere eller helt fjerne tilskuddet til medicinen.

- Ved ikke, om jeg har råd

Sker det, vil det blandt andet ramme Heidi Donvild fra Lystrup.

I december stod hun frem i TV2 ØSTJYLLAND og fortalte om, hvordan hun med hjælp fra diabetespræparatet Ozempic havde tabt 25 kilo på et år efter at have kæmpet med vægten det meste af livet.

Hvis jeg skal forblive på den her dosis, så ved jeg ikke, om jeg har råd til det

Heidi Donvild

Det aktive stof i de to præparater er det samme, og da Wegovy er klassificeret som vægttabsmiddel, skulle Heidi Donvild skifte til Wegovy. Nu frygter hun, at tilskuddet ryger, og så bliver det dyrt.

- Hvis jeg skal forblive på den her dosis, så ved jeg ikke, om jeg har råd til det resten af livet, siger hun.

En ekstraudgift på 12.000 kroner om året

Som priserne er i dag betaler hun omkring 2000 kroner om måneden for Wegovy og får cirka halvdelen refunderet af ”danmark”.

Uden tilskuddet mangler hun altså 12.000 kroner om året.

- Det ved jeg ikke, om jeg kan betale. Hvad bliver min økonomiske situation? Bliver jeg ved med at have mit arbejde? Det ved jeg jo ikke, siger hun.

Kroppen skal vænne sig til vægttabet

Alternativt skal hun forsøge, om hun på et tidspunkt kan holde vægten uden medicin.

- Jeg er måske en af dem, som vil kunne komme ud af medicinen og holde vægten på et tidspunkt, fordi det vægttab, jeg har haft, ikke er så massivt, men det ved jeg ikke endnu, fortæller hun.

- Jeg håber da, at jeg kan komme ud af medicinen, når min krop har vænnet sig til den nye vægt. De siger jo, at det kan tage dobbelt så lang tid, som det tager at tabe sig. Den tid, det har taget, kan du godt gange med to, før din krop har vænnet sig til din nye vægt, siger hun.

Det er jo ikke bare at tage medicinen, og så er du slank

Heidi Donvild

I Heidi Donvilds tilfælde betyder det, at der går to år, før hendes krop har vænnet sig til den nye vægt.

Hun har tidligere gået ved en diætist for at få hjælp til at skabe den livsstilsændring, der skal til for at holde vægten nede, og det vil hun gøre igen.

- Det er jo ikke bare at tage medicinen, og så er du slank. Du skal jo gøre noget. Fra 1. december til nu har jeg taget to kilo på. Det er, fordi jeg har givet den lidt ekstra gas med vin, god mad og lidt mere snolder. Men jeg tror måske, at medicinen har gjort, at jeg ikke har taget mere på end de to kilo, siger hun.

Den verdenskendte popsanger Michael Jackson blev for nylig verificeret på Twitter.

Et blåt flueben dukkede pludselig op på popkongens profil, og trykker man på fluebenet, står der, at kontoen er verificeret, fordi den abonnerer på Twitter Blue. Og det på trods af, at Michael Jackson har har været død siden 2009.

Og han er ikke alene. Siden Elon Musk besluttede at fjerne de blå flueben for alle twitterbrugere, der ikke har tilmeldt sig abonnementstjenensten Twitter Blue, har der været forvirring om, hvem der får et flueben – og hvorfor.

Også andre afdøde kendisser har pludselig fået et blåt flueben, der indikerer, at de har tegnet abonnement. Det gælder blandt andre 'Black Panther'-stjernen Chadwick Boseman, der døde i 2020, journalist Jamal Khashoggi, der blev myrdet i 2018 og basketballspiller Kobe Bryant, der døde i 2020.

Men også flere nulevende brugere oplevede at få et blåt flueben på profilen uden at have betalt. Det gjaldt blandt andre The New York Times-journalisten Paul Krugman, der skrev, at han havde fået sit flueben tilbage, men at han nægtede at betale.

Til det svarede Elon Musk tilbage med en grædende baby.

Fluebenskaosset udbrød, efter at Twitter torsdag fjernede fluebenet fra alle profiler, der ikke havde Twitter Blue-abonnement. Dermed gik fluebenet fra at betyde, at Twitter har verificeret identiteten på brugeren til at indikere, at en brugeren betaler på månedlig basis.

Abonnementstjeneste slår fejl

Elon Musk gjorde sine intentioner om at gøre Twitter til en abonnementstjeneste klar i efteråret 2022, hvor han annoncerede Twitter Blue i USA. Det varede ganske kort tid, inden det blev sat på pause igen, da en regulær skandale udfoldede sig på det sociale medie, hvor konti, der imiterede personer og firmaer, skabte ravage.

Det kostede blandt andre insulinproducenten Eli Lilly et kursfald på over 4 procent, da en falsk verificeret konto tweetede, at insulin fremover ville være gratis.

Men Musk satsede dog fortsat på Twitter Blue, og 20. april fjernede han officielt fluebenet fra alle konti, der ikke havde tegnet abonnement – også fra kendisser, politikere og journalister.

Men så udbrød der ny forvirring om den beslutning, fordi mange brugere oplevede, at de fik fluebenet tilbage uden at have betalt. Flere officielle konti, blandt andre det prestigefulde amerikanske universitet MIT, tweetede, at de ikke havde betalt for tjenesten, selvom Twitter altså påstod, at de havde.

Ydermere har Elon Musk tweetet, at han personligt betaler for Twitter Blue-abonnementer til en række prominente profiler, blandt andre forfatteren Stephen King. Forfatteren bad dog Musk om at donere de 8 dollar – knap 55 kroner – som abonnementet koster, til velgørenhed.

Det er endnu uklart, hvorfor flere konti har fået fluebenet igen uden at have betalt.

Spreder selv misinformation

Da Elon Musk købte Twitter i oktober 2022 til en pris på knap 300 millioner kroner, var det blandt andet med målet om at gøre Twitter til "den mest nøjagtige kilde til information".

Men en ny opgørelse fra det internationale nyhedsbureau AFP viser, at Twitter-ejeren selv er skyldig i at få misinformation bredt ud ved at interagere med konti, der dokumenteret spreder misinformation.

Musk har blandt andet spredt tweets, der inkluderer fabrikerede citater, falske nyhedshistorier, falske informationer om dødstallet i krigen i Ukraine og forkert information om covid-19 og vacciner.

AFP skriver også, at Elon Musks ændringer i Twitters algoritme og den ændrede tilgang til verificering har ført til en stigning i misinformation på det sociale medie.

Der er dårligt nyt til boligejere, der drømmer om en lavere rente.

For selvom den danske inflation er faldet fem måneder i træk, så er inflationen fortsat for høj i Europa, og det får bankerne til at vente stigende renter et godt stykke tid endnu.

Det siger flere økonomer fra landets største banker, som TV 2 har talt med.

Frem mod sommer forventer økonomerne derfor yderligere to til tre renteforhøjelser fra Den Europæiske Centralbank (ECB) for at dæmpe inflationen.

- ECB mener, at væksten er al for høj i Europa. De troede, at energikrisen klarede noget af problemet for dem, men energikrisen er mere eller mindre forsvundet. Gaspriserne er kommet ned på et niveau, der er en brøkdel af, hvad de var for et halvt år siden, siger Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit.

Traditionen tro vil en renteforhøjelse hos ECB få den danske nationalbank til at følge trop.

Værdien af den danske krone er nemlig låst fast til euroen, og derfor er Nationalbankens rente i store træk nødt til at følge ECB's.

Renten vil toppe i juli

Hvis renten stiger yderligere, bliver det dyrere at låne penge, og det vil give en lavere efterspørgsel, som på sigt vil dæmpe inflationen.

Forventningen fra økonomerne er, at renten vil toppe i juli, siger Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea:

- ECB holder møde hver sjette uge, og jeg forventer, at renten sættes op på de næste tre møder frem til juli.

Frederik Engholm er enig i den forudsigelse og advarer om, at uventede begivenheder kan ændre billedet.

- Så sent som i marts var det forventet, at renten ville ligge på 3 procent i juli, men nu er forventningen, at renten her vil ligge på 3,75, siger han.

To typer af boligejere bliver ramt

Ifølge Lise Nytoft Bergmann er det særligt boligejere med korte lån, der kommer til at mærke rentestigningen, når de får ny rente 1. juli. Det bliver simpelthen dyrere for dem at omlægge lån.

Den næste bølge af boligejere, der rammes, bliver dem med rentetilpasningslån fra 1. oktober.

Den overraskende høje vækst kan dog øge risikoen for, at renten fortsætter med at stige ind i efteråret.

- Risikoen for, at renten topper senere – og først i efteråret – er blevet højere, siger Frederik Engholm.

Inflationen men ikke kerneinflationen falder

Det kan virke paradoksalt, at økonomer forventer en rentestigning, når inflationstallet i Danmark er faldet.

I oktober, da inflationen i Danmark var højest, var den således over 10 procent. Danmarks Statistik har tidligere beregnet inflationen til at være på 6,7 procent i marts.

Lise Nytoft Bergmann understreger dog, at økonomerne arbejder med ét tal for den almindelige inflation og ét for den såkaldte kerneinflation.

Kerneinflation angiver prisudviklingen renset for prisudviklingen på energi og ikkeforarbejdede fødevarer.

Det er populært sagt, hvad bollerne i supermarkedet koster, og ikke hvad melet og energien til fabrikken koster.

- Og kerneinflationen er ikke faldet endnu. Blandt andet fordi lønmodtagerne har fået nogle relativt store lønstigninger, siger Lise Nytoft Bergmann.

Personalemangel i Region Hovedstadens Psykiatri står nu til at få betydning for behandling af alvorligt syge patienter i sommerferien.

I to uger i sommerferien – uge 29 og 30 – skal 76 sengepladser på afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans således lukkes helt ned.

54 patienter med alvorlige psykiske lidelser og svært behandlelig dobbeltdiagnoser skal i stedet behandles ambulant, og 22 pladser bliver slet ikke brugt.

Det fremgår af dagsordenen for næste møde i Region Hovedstadens social- og psykiatriudvalg. Her bliver politikerne i udvalget bedt om at tage orienteringen til efterretning.

Det er en ulykkelig situation

Merete Nordentoft, forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab og professor i psykiatri ved Københavns Universitet

Der er ingen tvivl om, at det er problematisk at lukke sengeafsnittet i to uger, mener Merete Nordentoft, der er forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab og professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

- Det er en ulykkelig situation, og man må finde ud af, hvordan man kan gøre mindst muligt skade, siger Merete Nordentoft, der også arbejder som overlæge ved Psykiatrisk Center København i netop Region Hovedstaden.

Afdeling M i Roskilde er den eneste afdeling i Region Hovedstaden, der behandler borgere med dobbeltdiagnose som psykose og misbrug. Her er patienter typisk indlagt i omkring tre måneder. Ved ambulant behandling skal patienterne tilses i ambulatoriet på Østerbro i København og så ellers være i eget hjem, når ambulatoriet lukker.

- Det er klart, at når man har misbrug og psykose, så er det nemmere ikke at få tilbagefald ved at være indlagt. I den ambulante behandling er der større risiko for, at misbruget bliver genoptaget, siger Merete Nordentoft.

Administration i Region Hovedstaden oplyser, at personale fra sengeafsnittet i Roskilde flytter med til Østerbro i de to uger i sommerferien.

Der bliver lavet en plan for behandlingen af patienterne, og deres “behandling afbrydes derfor ikke,” lyder det. Samlet set lyder det fra Region Hovedstaden i en såkaldt risikovurdering:

- Den ambulante behandling, der tilbydes i uge 29 og 30, vil udgøre et fuldt forsvarligt alternativ til indlæggelse på afdeling M.

Merete Nordentoft mener, at “det ambulante setup på Østerbro er et smaddergodt tilbud.”

- Det er god behandling, men hvis de mente det 100 procent, hvorfor så overhovedet have sengepladserne? Det er et skridt ned i intensitet, siger Merete Nordentoft.

Frygter tilbagefald

Jane Alrø Sørensen, der er generalsekretær i foreningen Bedre Psykiatri, har tidligere oplevet, at psykiatriske sengepladser er lukket i sommerferien – men aldrig en hel afdeling.

- Jeg bliver meget bekymret, for der er tale om meget syge og forpinte mennesker, der har ventet længe på at få dette tilbud. Man kan frygte for, hvad der sker, hvis de får et tilbagefald, siger Jane Alrø Sørensen.

Hun mener, at det aktuelle sommerferieproblem på afdeling M bare understreger, at psykiatrien har et rekrutteringsproblem helt generelt.

- Personalet knokler benhårdt og har virkelig lov til at holde deres ferie. Der er i forvejen for få på arbejde, og de tager også ekstravagter. Men regionerne må sætte sig i spidsen for at løse rekrutteringsproblemet. Måske sundhedsstrukturkommissionen kan pege på løsninger, siger Jane Alrø Sørensen, der altså henviser til den kommission, som regeringen har sat til at komme med anbefalinger til, hvordan sundhedsvæsnet i fremtiden skal indrettes.

Rekrutteringsproblemer i psykiatrien blev blandt andet dokumenteret af Overlægeforeningen sidste år, der i en undersøgelse slog fast, at der manglede 150 psykiatere. I Region Hovedstaden har personaleflugten blandt andet betydet, at man havde svært ved at bemande akutberedskabet.

Oveni det kommer afsløringen af, at den 23-årige formodede gerningsmand bag skyderiet i Fields blev afvist i et psykiatrisk specialtilbud i Region Hovedstaden inden hændelsen sidste sommer, hvor han er tiltalt for blandt andet at have dræbt tre personer.

Forsinker behandling

Afdeling M er en specialiseret afdeling med en indsats, der er målrettet en patientgruppe, der er svær at hjælpe. Fra afdelingen spredes viden til resten af landet. Afdeling M er næsten altid på maksimal kapacitet, lyder det fra Merete Nordentoft.

For at sikre at de 54 patienter, der udskrives til ambulant behandling i sommerferien, mindst har haft fire uger i Roskilde, lukkes der for optag af nye patienter fire uger forinden – i uge 25. Fra uge 31 tager Sct. Hans igen imod patienter, så kapaciteten på 76 nås.

Dermed “forsinker man behandlingen for de 22, der skulle have været inde”, mener Merete Nordentoft.

- Det svarer til at nedsætte kapaciteten, siger hun.

Og der er hårdt brug for alle behandlingspladser, siger Merete Nordentoft.

- Der er kommet flere patienter med dobbeltdiagnose. Vi ved, at der er en stor gruppe og et stort behov. Hvert andet menneske indlagt i psykiatrien har en dobbeltdiagnose, siger Merete Nordentoft.

Administrationen i Region Hovedstaden skriver, at patienter, der “oplever en alvorlig forværring af sygdommen i løbet af de to uger”, altid kan blive indlagt på et af regionens fem psykiatriske centre med akutmodtagelse.

Desuden oplyser administrationen, at der har været drøftet flere modeller for sommerferielukningen.

- Den valgte model med omlægning til ambulant behandling vurderes at være den løsning, som berører patientbehandlingen mindst, skriver den.

Risiko for forværring

I et skriftligt svar til TV 2 Kosmopol skriver vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri, Lone Bjørklund, at det ikke er første gang, at man må lukke sengeafdelinger i sommerferien.

I Børne- og Ungdomspsykiatrien er det ikke et problem, fordi det “falder sammen med et markant lavere behov for og ønske om indlæggelse i den periode, hvor forældrene typisk også har ferie”.

- Øvrige sengelukninger i ferieperioder er ikke som sådan ønskværdige og giver også en masse udfordringer. Derfor er det også noget, vi bruger meget energi på at forebygge og undgå, lyder det i svaret, der fortsætter:

- Men de kan være nødvendige af hensyn til personale og styring af afsnit, samt af hensyn til sikkerheden på sengeafsnittene og kvaliteten af den behandling der tilbydes.

Der kan være en risiko for forværring af sygdom hos enkelte patienter ved tvunget afsnitsskift som følge af lukning

Lone Bjørklund

Lone Bjørklund siger, at “det altid vil blive sikret, at alle, der har brug for akut indlæggelse, kan blive indlagt”.

Men at lukke et sengeafsnit kan få konsekvenser, erkender Lone Bjørklund:

- Der kan være en risiko for forværring af sygdom hos enkelte patienter ved tvunget afsnitsskift som følge af lukning. Dette søges modvirket ved særlig opmærksomhed på og planer for patienter der vurderes i risiko. På samme vis for patienter der som følge af sommerferielukning overgår til ambulant behandling.

Alternativet til sengelukningerne er en øget brug af vikarer, men det kan både være dyrt og i mindre grad til gavn for patienterne – hvis der da overhovedet kan skaffes vikarer, lyder det.

Det er også en mulighed at lukke et antal senge på enkelte afsnit, omlægge døgnafsnit til dagafsnit eller at have lavere bemanding på afsnittene.

- Det er dog i praksis vanskeligt af hensyn til sikkerhedshensyn, der betyder, at antallet af personale ikke kan reduceres proportionalt med antal senge, skriver vicedirektør Lone Bjørklund.

Mere end 100.000 kroner. Så meget vurderer 66-årige Søren Gram, at han indtil videre været nødt til at betale af egen lomme til tandlægeregninger, efter han for lidt over 10 år siden afsluttede sin kræftbehandling.

Han og andre kræftpatienter risikerer massive tandproblemer efter kræftbehandlinger.

Og selvom en lov skulle sikre, at de på grund af deres større behov for tandlægehjælp ikke stod dårligere økonomisk end andre danskere, oplever de fleste at blive afvist, når de beder om hjælp.

- Det er urimeligt. Andre folk betaler også selv for deres tandlæge, men det her er en skade, der skyldes en sygdom. Og loven er jo faktisk til for at sikre, at jeg kan få hjælp, siger Søren Gram.

De seneste fire år har regionerne afvist mere end hver anden ansøgning fra kræftpatienter, som tandlæger ellers vurderer, kan have ret til økonomisk tilskud til tandlægeregningerne.

Det viser TV 2’s beregninger baseret på opgørelser fra landets regioner.

Vil have ændret loven

Det møder kritik fra eksperter og Kræftens Bekæmpelse, der er overraskede over de mange afslag.

- Loven ser ikke ud til at fungere efter hensigten, for flere burde være berettiget til tilskud, siger Anne Marie Lynge Pedersen, professor i oral medicin på Københavns Universitet.

Derfor opfordrer blandt andre Kræftens Bekæmpelse politikerne til at ændre loven.

- Lovgivningen bør ændres, fordi den er forældet. I dag ved vi, at mange flere kræftbehandlinger giver skader, siger afdelingschef Pernille Slebsager, der kalder de nye tal for ”bekymrende".

Huller kom lynhurtigt

Søren Grams tandproblemer begyndte et par år efter, han i 2012 var blevet behandlet for hoved- og halskræft. I starten tænkte han kun på at overleve og genvinde evnen til at spise selv.

- Men senere er tænderne blevet en stor ting, siger han.

Selvom han efter kræftbehandlingen begyndte at gå til kontrol hos en specialiseret tandlæge og var ekstra opmærksom på sine tænder, fik han flere og flere huller.

På mindre end de tre måneder, der gik mellem hver kontrol hos tandlægen, kunne små huller udvikle sig drastisk.

Derfor har han indtil videre blandt andet været nødt til at få hevet tre tænder ud og i stedet indsat implantater, fordi de ikke stod til at redde.

De fleste behandlinger efter kræftbehandlingen er sket hos tandlæge Lars Nygaard, der har specialiseret sig i kræftpatienter.

Han bakker over for TV 2 op om Søren Grams vurdering af, at tandlægeregningerne er løbet op i mere end 100.000 kroner, som Søren Gram må betale af egen lomme, fordi Region Hovedstaden afviser hans ansøgninger om tilskud.

Risikerer at rådne op

Lars Nygaard samt et forskningsprojekt fra Københavns Universitet har ellers konkluderet, at Søren Gram har nedsat spytproduktion, der øger risikoen for blandt andet huller.

Det er en kendt bivirkning efter de kemobehandlinger og strålebehandlinger i hoved- og halsregionen, som Søren Gram var igennem for mere end 10 år siden.

Tandlæge Lars Nygaard – der har mere end 25 års erfaring med tandbehandling af kræftbehandlede patienter - er overbevist om, at Søren Grams tandproblemer skyldes kræftbehandlingen.

Alligevel har Region Hovedstaden nu tre gange afvist at give ham tilskud til tandlægebehandling.

- Det er kæmpedyre behandlinger. Hvis folk som Søren eksempelvis får afslag, så er der et a- og et b-hold. Så er der dem, der kan få tænderne lavet, og dem, hvor de rent ud sagt må rådne op, siger Lars Nygaard.

Mere end hver anden fik nej

I år 2000 vedtog et flertal i Folketinget ellers en lov, der skal sikre, at blandt andre kræftpatienter ikke stod økonomisk dårligere end andre danskere, når deres kræftbehandling gav store tandproblemer.

Der er tale om sundhedslovens paragraf 166, hvor der helt konkret står, at kemobehandling og strålebehandling i hoved- og halsregionen giver mulighed for at få betalt de dele af tandlægeregningen, der overstiger 2130 kroner.

Men kun hvis patienterne har ”betydelige dokumenterede” tandproblemer på grund af deres behandling.

Det er regionerne, der afgør, om der er tale om betydelige og dokumenterede tandproblemer, og om der derfor skal udbetales tilskud, når tandlæger på vegne af deres patienter søger om den økonomiske støtte. I de fleste tilfælde siger de nej.

Fra 2019-2022 har regionerne således årligt afvist mellem 55 og 61 procent af alle forsøg på at blive optaget i ordningen, viser opgørelser fra regionerne, som TV 2 har fået udleveret.

Region Hovedstaden har blandt andet afvist Søren Gram, da regionen vurderer, at det ikke kan bevises, at tandproblemerne hænger direkte sammen med kræftbehandlingen.

Men det forstår Søren Gram slet ikke.

- Det er indlysende, at loven ikke virker, når jeg ikke kan få støtte.

Hvordan kan du være sikker på, at dine tandproblemer skyldes kræftbehandlingen?

- Jeg kan kun lytte til, hvad Lars Nygaard og andre eksperter siger. Der er jo ingen tvivl om, at det skyldes det, siger han med henvisning til, at han efter kræftbehandlingen har fået konstateret nedsat spytproduktion, som øger risikoen for blandt andet huller.

Region står fast på afslag

Samtidig fortæller han, at han ikke tidligere havde problemer med tænderne.

- Jeg havde ikke så mange problemer med mine tænder før, og der passede jeg dem helt normalt. Men efter det her er sket, passer jeg mine tænder på en helt anden måde. Jeg er over dem hele tiden og holder dem så godt, det nærmest er muligt, siger Søren Gram, der blandt andet bruger en receptpligtig tandpasta for at passe ekstra godt på sine tænder.

Omvendt står Region Hovedstaden fast på, at den ikke mener, Søren Gram har ret til støtte.

I et svar til TV2 skriver regionen blandt andet, at højt specialiserede fageksperter flere gange har vurderet, at det ikke er Søren Grams behandling på hospitalet, der er skyld i hans tandproblemer.

Kritiserer "gummiparagraf"

Det er generelt kravet, om at der skal være tale om ”betydelige dokumenterede” tandproblemer, der især volder mange kræftpatienter problemer, lyder det fra eksperter.

Tandlæge Lars Nygaard fortæller, at det kan være svært at bevise, at tandproblemerne hos kræftpatienter udelukkende skyldes kræftbehandling, og at det er uklart, hvornår der er tale om ”betydelige” problemer.

- Er det to huller, ti huller eller én rodbehandling eller fem rodbehandlinger? Det er en ekstrem gummiparagraf, fordi det er subjektivt. Det kommer til at handle meget om, hvem der sidder i den anden ende og vurderer, om det her er betydelige eller ikke-betydelige problemer, siger han.

Men er regionerne ikke nødt til at være sikre på, at de ikke betaler for tandlægeregninger, der ikke er direkte konsekvens af patienternes sygdom eller behandling?

- Selvfølgelig er det rimeligt, at folk passer ordentlig på deres tænder. Men man laver en behandling, der giver tandmæssige problemer. Det ved vi. Og hvis vi overførte det her til andre områder i sundhedsvæsenet og nidkært undersøgte, om patienter egentlig selv var skyld i deres problemer, havde vi ikke meget at lave i sundhedsvæsenet, siger han.

Flere burde søge hjælp

Kræftens Bekæmpelse og Anne Marie Lynge Pedersen, professor i oral medicin på Københavns Universitet, mener også, at formuleringen i loven er for uklar, og at det bør laves om for at sikre flere kræftbehandlede hjælp.

Anne Marie Lynge Pedersen vurderer samtidig, at opgørelser fra regionerne viser, at tilskudsordningen bruges meget lidt, og at langt flere kræftpatienter burde være berettiget til tilskud.

Fra 2019-2021 fik i alt 662 nye kræftpatienter bevilget støtte til tandlægeregningerne, og der er i gennemsnit udbetalt et årligt samlet tilskud på 12,5 millioner kroner til kræftpatienter.

Det er lavt i forhold til, hvor mange danskere der i dag overlever kræftbehandling, og som derfor også kan få behov for tandlægehjælp, vurderer professoren.

Alene i 2021 blev knap 47.000 ramt af kræft, og to ud af tre danskere med en kræftdiagnose overlever ifølge Kræftens Bekæmpelse deres sygdom i fem år eller mere.

I en rundspørge fra Kræftens Bekæmpelse fra 2018 svarede knap 4 ud af 10 kræftbehandlede eller pårørende til kræftpatienter, at der var opstået tandproblemer som følge af kræftbehandlingen.

Men med den nuværende lovgivning kan det være svært at bevise, at den nedsatte spytproduktion skyldes kræftbehandlingen, fortæller Anne Marie Lunge Pedersen.

- Er man kræftpatient, og får man samtidig medicin mod kvalme eller morfin, der også giver nedsat spytproduktion, så kan man blive afvist, fordi det i højere grad kan skyldes den medicin, man også har fået. Det giver loven i hvert fald mulighed for, siger hun.

Andre syge får også nej

Det er ikke kun kræftpatienter, der har svært ved at få tilskud hos regionerne. Den sjældne gigtsygdom Sjögrens Syndrom er også nævnt som en af de lidelser, der kan give ret til tandlægehjælp. Her har mere end hver anden patient også fået afvist ansøgninger om tilskud fra 2020-2022.

Derfor vil Gigtforeningen ligesom Kræftens Bekæmpelse også have ændret loven.

- Tilskudsordningen fungerer ganske enkelt ikke for mennesker med Sjøgrens. De kan ende med en kæmpestor tandlægeregning. Det er urimeligt og det bør der rettes op på hurtigst muligt, lyder det i et skriftligt svar fra Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.

Følger bare loven

Bo Libergren (V), fungerende regionsrådsformand i Region Syddanmark, taler på vegne af alle landets regioner i denne sag og mener, at regionerne blot administrerer den eksisterende lovgivning. Han vil derfor ikke tage stilling til, om hensigten med lovgivningen er, at hver anden kræftpatient får afslag på tandbehandling.

- Man kan mene at man skal lave en lovgivning der giver flere mulighed for at få tilskud. Det synes jeg da er en sympatisk tanke. Men det er lovgiverne, der skal gøre det, siger han.

Ifølge Bo Libergren har en undersøgelse af de sager, som er blevet påklaget i Region Syddanmark fra 2016 til 1022 vist, at det kun er 12-13 procent af patienterne der har fået medhold.

- Så jeg må lægge til grund, at den administration der sker i regionerne, er lovmedholdelig, siger han.

Søren Gram er indtil videre lykkedes med at finde hul i budgettet til de mange tandlægeregninger. Men når han om nogle år skal på pension, frygter han, at han ikke længere kan få råd til at få lavet sine tænder, så længe Region Hovedstaden afviser hans ansøgninger om tilskud til tandlægebehandling.

- Når jeg derhen, hvor jeg begynder at miste flere tænder og ikke kan få dem lavet, så ryger jeg ud i problemer med bare at kunne tygge min mad.