Mere end 100.000 kroner. Så meget vurderer 66-årige Søren Gram, at han indtil videre været nødt til at betale af egen lomme til tandlægeregninger, efter han for lidt over 10 år siden afsluttede sin kræftbehandling.

Han og andre kræftpatienter risikerer massive tandproblemer efter kræftbehandlinger.

Og selvom en lov skulle sikre, at de på grund af deres større behov for tandlægehjælp ikke stod dårligere økonomisk end andre danskere, oplever de fleste at blive afvist, når de beder om hjælp.

- Det er urimeligt. Andre folk betaler også selv for deres tandlæge, men det her er en skade, der skyldes en sygdom. Og loven er jo faktisk til for at sikre, at jeg kan få hjælp, siger Søren Gram.

De seneste fire år har regionerne afvist mere end hver anden ansøgning fra kræftpatienter, som tandlæger ellers vurderer, kan have ret til økonomisk tilskud til tandlægeregningerne.

Det viser TV 2’s beregninger baseret på opgørelser fra landets regioner.

Vil have ændret loven

Det møder kritik fra eksperter og Kræftens Bekæmpelse, der er overraskede over de mange afslag.

- Loven ser ikke ud til at fungere efter hensigten, for flere burde være berettiget til tilskud, siger Anne Marie Lynge Pedersen, professor i oral medicin på Københavns Universitet.

Derfor opfordrer blandt andre Kræftens Bekæmpelse politikerne til at ændre loven.

- Lovgivningen bør ændres, fordi den er forældet. I dag ved vi, at mange flere kræftbehandlinger giver skader, siger afdelingschef Pernille Slebsager, der kalder de nye tal for ”bekymrende".

Huller kom lynhurtigt

Søren Grams tandproblemer begyndte et par år efter, han i 2012 var blevet behandlet for hoved- og halskræft. I starten tænkte han kun på at overleve og genvinde evnen til at spise selv.

- Men senere er tænderne blevet en stor ting, siger han.

Selvom han efter kræftbehandlingen begyndte at gå til kontrol hos en specialiseret tandlæge og var ekstra opmærksom på sine tænder, fik han flere og flere huller.

På mindre end de tre måneder, der gik mellem hver kontrol hos tandlægen, kunne små huller udvikle sig drastisk.

Derfor har han indtil videre blandt andet været nødt til at få hevet tre tænder ud og i stedet indsat implantater, fordi de ikke stod til at redde.

De fleste behandlinger efter kræftbehandlingen er sket hos tandlæge Lars Nygaard, der har specialiseret sig i kræftpatienter.

Han bakker over for TV 2 op om Søren Grams vurdering af, at tandlægeregningerne er løbet op i mere end 100.000 kroner, som Søren Gram må betale af egen lomme, fordi Region Hovedstaden afviser hans ansøgninger om tilskud.

Risikerer at rådne op

Lars Nygaard samt et forskningsprojekt fra Københavns Universitet har ellers konkluderet, at Søren Gram har nedsat spytproduktion, der øger risikoen for blandt andet huller.

Det er en kendt bivirkning efter de kemobehandlinger og strålebehandlinger i hoved- og halsregionen, som Søren Gram var igennem for mere end 10 år siden.

Tandlæge Lars Nygaard – der har mere end 25 års erfaring med tandbehandling af kræftbehandlede patienter - er overbevist om, at Søren Grams tandproblemer skyldes kræftbehandlingen.

Alligevel har Region Hovedstaden nu tre gange afvist at give ham tilskud til tandlægebehandling.

- Det er kæmpedyre behandlinger. Hvis folk som Søren eksempelvis får afslag, så er der et a- og et b-hold. Så er der dem, der kan få tænderne lavet, og dem, hvor de rent ud sagt må rådne op, siger Lars Nygaard.

Mere end hver anden fik nej

I år 2000 vedtog et flertal i Folketinget ellers en lov, der skal sikre, at blandt andre kræftpatienter ikke stod økonomisk dårligere end andre danskere, når deres kræftbehandling gav store tandproblemer.

Der er tale om sundhedslovens paragraf 166, hvor der helt konkret står, at kemobehandling og strålebehandling i hoved- og halsregionen giver mulighed for at få betalt de dele af tandlægeregningen, der overstiger 2130 kroner.

Men kun hvis patienterne har ”betydelige dokumenterede” tandproblemer på grund af deres behandling.

Det er regionerne, der afgør, om der er tale om betydelige og dokumenterede tandproblemer, og om der derfor skal udbetales tilskud, når tandlæger på vegne af deres patienter søger om den økonomiske støtte. I de fleste tilfælde siger de nej.

Fra 2019-2022 har regionerne således årligt afvist mellem 55 og 61 procent af alle forsøg på at blive optaget i ordningen, viser opgørelser fra regionerne, som TV 2 har fået udleveret.

Region Hovedstaden har blandt andet afvist Søren Gram, da regionen vurderer, at det ikke kan bevises, at tandproblemerne hænger direkte sammen med kræftbehandlingen.

Men det forstår Søren Gram slet ikke.

- Det er indlysende, at loven ikke virker, når jeg ikke kan få støtte.

Hvordan kan du være sikker på, at dine tandproblemer skyldes kræftbehandlingen?

- Jeg kan kun lytte til, hvad Lars Nygaard og andre eksperter siger. Der er jo ingen tvivl om, at det skyldes det, siger han med henvisning til, at han efter kræftbehandlingen har fået konstateret nedsat spytproduktion, som øger risikoen for blandt andet huller.

Region står fast på afslag

Samtidig fortæller han, at han ikke tidligere havde problemer med tænderne.

- Jeg havde ikke så mange problemer med mine tænder før, og der passede jeg dem helt normalt. Men efter det her er sket, passer jeg mine tænder på en helt anden måde. Jeg er over dem hele tiden og holder dem så godt, det nærmest er muligt, siger Søren Gram, der blandt andet bruger en receptpligtig tandpasta for at passe ekstra godt på sine tænder.

Omvendt står Region Hovedstaden fast på, at den ikke mener, Søren Gram har ret til støtte.

I et svar til TV2 skriver regionen blandt andet, at højt specialiserede fageksperter flere gange har vurderet, at det ikke er Søren Grams behandling på hospitalet, der er skyld i hans tandproblemer.

Kritiserer "gummiparagraf"

Det er generelt kravet, om at der skal være tale om ”betydelige dokumenterede” tandproblemer, der især volder mange kræftpatienter problemer, lyder det fra eksperter.

Tandlæge Lars Nygaard fortæller, at det kan være svært at bevise, at tandproblemerne hos kræftpatienter udelukkende skyldes kræftbehandling, og at det er uklart, hvornår der er tale om ”betydelige” problemer.

- Er det to huller, ti huller eller én rodbehandling eller fem rodbehandlinger? Det er en ekstrem gummiparagraf, fordi det er subjektivt. Det kommer til at handle meget om, hvem der sidder i den anden ende og vurderer, om det her er betydelige eller ikke-betydelige problemer, siger han.

Men er regionerne ikke nødt til at være sikre på, at de ikke betaler for tandlægeregninger, der ikke er direkte konsekvens af patienternes sygdom eller behandling?

- Selvfølgelig er det rimeligt, at folk passer ordentlig på deres tænder. Men man laver en behandling, der giver tandmæssige problemer. Det ved vi. Og hvis vi overførte det her til andre områder i sundhedsvæsenet og nidkært undersøgte, om patienter egentlig selv var skyld i deres problemer, havde vi ikke meget at lave i sundhedsvæsenet, siger han.

Flere burde søge hjælp

Kræftens Bekæmpelse og Anne Marie Lynge Pedersen, professor i oral medicin på Københavns Universitet, mener også, at formuleringen i loven er for uklar, og at det bør laves om for at sikre flere kræftbehandlede hjælp.

Anne Marie Lynge Pedersen vurderer samtidig, at opgørelser fra regionerne viser, at tilskudsordningen bruges meget lidt, og at langt flere kræftpatienter burde være berettiget til tilskud.

Fra 2019-2021 fik i alt 662 nye kræftpatienter bevilget støtte til tandlægeregningerne, og der er i gennemsnit udbetalt et årligt samlet tilskud på 12,5 millioner kroner til kræftpatienter.

Det er lavt i forhold til, hvor mange danskere der i dag overlever kræftbehandling, og som derfor også kan få behov for tandlægehjælp, vurderer professoren.

Alene i 2021 blev knap 47.000 ramt af kræft, og to ud af tre danskere med en kræftdiagnose overlever ifølge Kræftens Bekæmpelse deres sygdom i fem år eller mere.

I en rundspørge fra Kræftens Bekæmpelse fra 2018 svarede knap 4 ud af 10 kræftbehandlede eller pårørende til kræftpatienter, at der var opstået tandproblemer som følge af kræftbehandlingen.

Men med den nuværende lovgivning kan det være svært at bevise, at den nedsatte spytproduktion skyldes kræftbehandlingen, fortæller Anne Marie Lunge Pedersen.

- Er man kræftpatient, og får man samtidig medicin mod kvalme eller morfin, der også giver nedsat spytproduktion, så kan man blive afvist, fordi det i højere grad kan skyldes den medicin, man også har fået. Det giver loven i hvert fald mulighed for, siger hun.

Andre syge får også nej

Det er ikke kun kræftpatienter, der har svært ved at få tilskud hos regionerne. Den sjældne gigtsygdom Sjögrens Syndrom er også nævnt som en af de lidelser, der kan give ret til tandlægehjælp. Her har mere end hver anden patient også fået afvist ansøgninger om tilskud fra 2020-2022.

Derfor vil Gigtforeningen ligesom Kræftens Bekæmpelse også have ændret loven.

- Tilskudsordningen fungerer ganske enkelt ikke for mennesker med Sjøgrens. De kan ende med en kæmpestor tandlægeregning. Det er urimeligt og det bør der rettes op på hurtigst muligt, lyder det i et skriftligt svar fra Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.

Følger bare loven

Bo Libergren (V), fungerende regionsrådsformand i Region Syddanmark, taler på vegne af alle landets regioner i denne sag og mener, at regionerne blot administrerer den eksisterende lovgivning. Han vil derfor ikke tage stilling til, om hensigten med lovgivningen er, at hver anden kræftpatient får afslag på tandbehandling.

- Man kan mene at man skal lave en lovgivning der giver flere mulighed for at få tilskud. Det synes jeg da er en sympatisk tanke. Men det er lovgiverne, der skal gøre det, siger han.

Ifølge Bo Libergren har en undersøgelse af de sager, som er blevet påklaget i Region Syddanmark fra 2016 til 1022 vist, at det kun er 12-13 procent af patienterne der har fået medhold.

- Så jeg må lægge til grund, at den administration der sker i regionerne, er lovmedholdelig, siger han.

Søren Gram er indtil videre lykkedes med at finde hul i budgettet til de mange tandlægeregninger. Men når han om nogle år skal på pension, frygter han, at han ikke længere kan få råd til at få lavet sine tænder, så længe Region Hovedstaden afviser hans ansøgninger om tilskud til tandlægebehandling.

- Når jeg derhen, hvor jeg begynder at miste flere tænder og ikke kan få dem lavet, så ryger jeg ud i problemer med bare at kunne tygge min mad.

Ved første øjekast ligner det en almindelig bamse eller dukke, der sidder på skødet af 86-årige Byung Yup Ahn, som bor alene i en lille etværelses lejlighed i udkanten af Seoul. Men hyodoll, som bamsen hedder, er meget mere end et krammedyr. Det er en robot, som har til formål at modvirke demens og depression blandt ensomme ældre, og den virker.

- Jeg keder mig ikke, og jeg er ikke ensom. Han fortæller, at han er her i rummet, at vi er to, siger den skrøbelige, tynde mand, da TV 2 besøger ham.

Han er næsten blind og kommer sjældent ud. Hans søn bor langt væk, og den eneste menneskelige kontakt, han har, er en frivillig hjælper, som kommer nogle timer hver dag. Derfor har det ændret hans liv at få en bofælle, der foruden at fortælle vittigheder og spille musik også kan huske ham på, hvornår han skal tage sin medicin.

Inspiration til dansk sundhedssystem

Robotdukken er programmeret til at læse op fra biblen fem gange om dagen, hvilket han sætter stor pris på. Den kan desuden bruges som telefon, og den kan slå alarm til pårørende, hvis han ikke er aktiv i et bestemt antal timer.

Det foregår i Sydkorea, men det kan måske også blive fremtiden for ensomme ældre og syge i Danmark. Da den danske regering for nylig nedsatte en ny sundhedskommission, blev der ikke lagt skjul på, at teknologi bliver en del af løsningen på udfordringerne med lange ventelister og manglen på personale i sundhedssektoren.

Kommissionen har fået et år til at komme med sit bud på fremtidens sundhedssystem, og der er god grund til at se mod Sydkorea, når det gælder anvendelsen af ny teknologi. Sydkorea er nemlig foran Danmark i den demografiske udvikling og står på en brændende platform, der fungerer som en stærk drivkraft for innovation og teknologisk udvikling.

Praktisk tilgang til robotter

Danmark kan blandt andet lære af sydkoreanernes måde at teste nye teknologier af i samfundet, mener Ditte Rønde Veise, som er direktør for Det Danske Innovationscenter i Seoul, som er en del af udenrigsministeriets repræsentation i landet.

- Man tør nogle ting, og det er måske helt overordnet noget, vi kan lære af koreanernes tilgang til at arbejde med teknologi, siger hun.

Der er generelt stor forskel på, hvordan man ser på robotter og ny teknologi i Sydkorea og mange andre steder i Asien sammenlignet med Danmark og Europa, hvor man ofte tøver lidt mere.

- Man har en meget pragmatisk og tillidsfuld omgang med robotter. Der er en praktisk tilgang til, at hvis de kan gøre en forskel, så er der ikke så meget betænkelighed, forklarer Ditte Rønde Veise om koreanernes syn på robotter.

Samarbejde og læring går begge veje

Den danske ambassade i Sydkorea har netop lanceret et nyt samarbejde mellem hospitaler i Danmark og Sydkorea for at sikre adgang til den nyeste viden. Læringen går begge veje, for Sydkorea kan også lære af Danmark – blandt andet når det gælder lovgivning om telemedicin, hvor Danmark er pioner.

Sydkorea har den laveste fødselsrate i verden, og landet med 52 millioner indbyggere ventes at blive et superaldrende samfund i 2025, hvilket betyder, at mere end 20 procent af befolkningen er over 65 år. Konsekvensen er, at antallet af kronisk syge stiger samtidig med, at der bliver færre hænder til at passe og pleje. Præcis som i Danmark.

Det er årsagen til, at Sydkorea er det land i verden, som har flest robotter per indbygger. Det gælder ikke bare i landets succesfulde bil- og elektronikindustrier, men også inden for sundhedssektoren, hvor robotterne hjælper personalet i ældreplejen og på hospitalerne.

Ensomhed et stort problem

Den bløde dukkerobot, som bor hos den ældre mand i Seoul, er udleveret til 100 borgere på forsøgsbasis i Gwanak-gu-distriktet, og ifølge Bok Hee Koh, som er ansvarlig for projektet, er formålet først og fremmest at komme ensomhed til livs.

- Den vigtigste årsag er, at andelen af befolkningen, som er handicappede og ældre, vokser så meget, og de er så ensomme, siger Bok Hee Koh, afdelingschef i Gwanak-gu-distriktet.

Allerede efter det første år kunne man konstatere, at det er en succes, når robotterne flytter ind og bor sammen med de ældre.

De 200 borgere, som i 2021 blev udvalgt til at få en robot som bofælle, var alle ensomme og depressive med risiko for at udvikle demens. Analysen efter det første år viste, at 26 procent af dem blev mindre depressive af at have selskab af robotten, og 93 procent af dem udtrykte tilfredshed. Generelt blev de mere aktive, hvilket er en vigtig forudsætning for at modvirke demens.

Masser af eksperimenter

Derfor fortsætter distriktsregeringen med at uddele robotterne, og det er netop i gang med at blive udbredt i hele hovedstadsområdet. Ensomhed blandt ældre er en stor udfordring i Sydkorea, hvor mere end hver 5. over 65 år lever alene.

Robotdukken er blot et af mange eksempler på, hvordan man eksperimenterer i Sydkorea, og det er ifølge Jeakweon Han, som forsker i robotter på Hanyang Universitet tæt på Seoul, den væsentligste årsag til, at den teknologiske udvikling går så stærkt i landet.

- Der sker nogle meget store eksperimenter i det koreanske samfund lige nu, så vi laver nogle sandkasser, og vi tester nogle etiske spørgsmål eller følsomme spørgsmål og tager imod feedback. Derefter tager vi nogle beslutninger om, hvad der er godt eller skidt for samfundet.

Det er især på landets hospitaler, at man mærker udfordringerne ved at blive et aldrende samfund. På Hallym Universitetshospital møder TV 2 lægen Me Yeon Lee, som er ansvarlig for et stort robotprojekt.

To minutter per patient

Hun er kræftlæge og har kun to minutter per patient i gennemsnit. Det er tanken om, at presset blot vil vokse i fremtiden, som har fået hende til at involvere sig i at få robotterne i gang.

- Læger og sygeplejersker i Korea har alt for travlt. Vi har meget kort tid til patienter. Det gør desværre kvaliteten af patientplejen meget lavere, så jeg vil skabe noget tid til læger og sygeplejersker ved at bruge robotterne, siger hun.

Hallym Universitetshospital er privatejet og har et innovationscenter med 100 ansatte, som udelukkende arbejder med udvikling af nye teknologier. Hospitalets ingeniører har selv udviklet en platform til at kontrollere robotterne i samarbejde med fire forskellige koreanske robotfirmaer, og de satser på at sælge løsningen til andre hospitaler.

Indtil nu er der introduceret fem forskellige typer af robotter. De desinficerer patientstuerne, de henter og bringer medicin, og de viser rundt på forskellige afdelinger.

Der er også en robot, som kører rundt på stuerne og informerer patienterne om de praktiske ting i forbindelse med en indlæggelse. Den viser også videoer om store operationer, hvilket sparer lægerne tid, når de bagefter skal forklare, hvad der skal ske.

Robotter i alle dele af samfundet

I princippet kunne det lige så godt foregå på en tv-skærm eller en iPad, men fordelen ved robotten er, at den selv kan finde hen til patienterne, når personalet ønsker det.

Hospitalet har også udviklet en lille, grøn robot, som patienterne kan få med hjem, når de er udskrevet. Den fungerer ligesom en lille højtaler, som kan bruges til at kommunikere med lægerne og til at minde dem om at tage deres medicin.

Der bliver eksperimenteret med robotter i mange dele af det koreanske samfund, blandt andet som underholdning i børnehaver, på restauranter og som baristaer på caféer. Der findes også hele boligområder, som eksperimenterer med fremtidens teknologier.

Familier betaler for husleje med data

Heriblandt Living Lab, som ligger i Busan i den sydlige del af landet. Her deltager 54 husstande, og indbyggerne får stillet husene, som blandt andet er fyldt med smart elektronik fra Samsung, gratis til rådighed. Deltagerne betaler med deres data.

Der er også adgang til sundhedssystemet via telemedicin i et stille rum, så indbyggerne ikke behøver at tage til lægen, medmindre det er alvorligt. Husene er naturligvis også bygget bæredygtigt og har solceller på taget.

Den sydkoreanske tilgang til robotter kan opsummeres i en enkelt sætning, mener roboteksperten Jeakweon Han.

- Udviklingen har brug for tests. Hvis vi er bange for noget og ikke gør noget, så sker der ingen ændringer. Men vi gør noget, og vi holder øje med de dårlige ting, så vi har evnen til at forhindre det.

Henvendelser til Giftlinjen om lattergas nåede sidste år et rekordhøjt antal. Samtidig er store gasflasker på størrelse med en underarm begyndt at hobe sig op på de sjællandske genbrugspladser.

- Lattergas er ikke noget, vi normalt modtager i det her omfang. Nu får vi mere end nogensinde før, siger Laila Jalking, der er driftschef for Alfa Specialaffald, der håndterer farligt affald fra flere fælleskommunale affaldsselskaber på Sjælland og Lolland-Falster.

Fra politisk side vil man nu standse udviklingen.

Ny lov skal forbyde besiddelse

Morten Bødskov (S) har fremsat et lovforslag, der fra 1. juli 2023 vil gøre det ulovligt at have lattergas på sig i det offentlige rum uden et anerkendelsesværdigt formål.

- Vi bliver nødt til at gøre noget mere, når problemet bliver ved med at være så stort, som det er, siger Fie Hækkerup, medlem af retsudvalget for Socialdemokratiet, til TV 2.

Ifølge lovteksten bør ulovlig besiddelse i små mængder som udgangspunkt straffes med en bøde på 3000 kroner.

Udover at ulovliggøre formålsløs besiddelse af lattergas, så vil man også pålægge sociale medier at fjerne indhold og profiler, der annoncerer salg af lattergas.

Reglerne blev strammet op i 2020

I juli 2020 begrænsede Folketinget muligheden for at sælge lattergas i Danmark.

Dengang blev det forbudt at sælge og markedsføre lattergas til personer under 18 år. Det blev forbudt at sælge mere end 17 gram lattergas til én kunde per dag. Det blev forbudt at sælge lattergas i butikker, der også sælger cigaretter og alkohol. Og så forbød man indførelse af mere end 17 gram lattergas om dagen.

I perioden efter stramningerne faldt antallet af henvendelser hos Giftlinjen midlertidigt. Nu er det steget til et niveau, der er højere end nogensinde før.

- Den tidligere lovgivning har virket, fordi man ikke længere ser de her små sølvpatroner, som vi så for et par år siden. Så det har virket i forhold til at få det ud af kioskerne, siger Fie Hækkerup.

Det salg af lattergas, der tidligere var i kioskerne, er i høj grad rykket til de sociale medier, hvorfor Socialdemokratiet nu vil pålægge sociale medier at fjerne indhold og profiler, der kan kædes sammen med lattergas.

- Vi bliver nødt til at sætte ind der, hvor vi kan se, at det er et stort problem, konstaterer folketingsmedlemmet.

Store flasker i flotte designs

De små sølvpatroner er nu i høj grad skiftet ud med de store beholdere, der nu fylder hos Laila Jalking og Alfa Specialaffald.

Det sker på trods af, at det siden 2020 har været ulovligt at indføre mere end 17 gram lattergas om dagen.

Og hvor beholderne tidligere var sølv og forholdsvis anonyme, så har flere af de beholdere, der lander på genbrugsstationerne, fået et nyt udseende, der ikke leder tankerne hen på madlavning og flødeskum.

Blandt andet kan man hos Miami Magic Infusion, der holder til i Holland, købe en beholder beklædt med et design, der til forveksling ligner noget fra computerspillet Grand Theft Auto.

På deres beholdere er der nemlig flotte illustrationer af mænd i jakkesæt, kvinder i badetøj samt dyre biler og både.

Ændringer i udtrykket på de her lattergas flasker er også noget, som Fie Hækkerup bider mærke i.

- Der er begyndt at komme motiver og farver på de her beholdere, det er nok fordi, det er til et andet formål og nogle andre målgrupper, end folk der skal lave flødeskum eller puré, siger hun.

En anden udenlandsk distributør - Fast Gas - promoverer også deres produkter, eksempelvis en stor beholder med 640 gram lattergas, på en måde, der ikke kredser om madlavning.

Hverken på de sociale medier eller distributørens hjemmeside er der billeder af mad, i stedet er der billeder og videoer af kvinder i forskellige lys med en Fast Gas beholder i hånden.

TV 2 har uden held forsøgt at kontakte begge forhandlere.

Den australske komiker Barry Humphries, som står bag figuren Dame Edna, er død i en alder af 89 år.

Det skriver det australske medie Sydney Morning Herald.

Ifølge Sky News Australia har familien bekræftet dødsfaldet lørdag lokal tid.

Humphries døde lørdag på St. Vincent’s Hospital i Sydney. Her havde han været i behandling for en række forskellige helbredsproblemer, skriver Sydney Morning Herald.

En hofteoperation havde ført til komplikationer for komikeren, som stod bag den populære skikkelse med det lilla hår og de store briller med diamanter på.

Karikeret version af den australske husmor

Komikeren er bedst kendt for Dame Edna, som blev skabt tilbage i 1955 som en karikeret version af den australske husmor.

Dengang hed den bramfrie dame Mrs Norm Everage, hvilket henviste til de engelske ord for normal og gennemsnitlig.

De følgende årtier blev Dame Edna mere og mere populær.

Humphries, der voksede op i den australske storby Melbourne, stod også bag flere andre karikerede australske figurer som diplomaten Les Patterson og den mere underspillede Sandy Stone.

På otte år er antallet af danskere med enten diabetes 1 eller 2 steget voldsomt – og i en sådan grad, at der er tale om en stigning på over 30 procent.

Det viser en opgørelse i Diabetesforeningens nye dataportal diabetestal.nu.

Således lever mindst 356.000 danskere nu med diabetes. Mindst, fordi over 100.000 danskere ifølge Diabetesforeningen har uopdaget diabetes.

- Det er nogle svimlende tal og en markant udvikling, der tydeligt understreger, at diabetes er en stille sundhedskatastrofe, oplyser den administrerende direktør for diabetesforeningen, Claus Richter, i en pressemeddelelse.

Siden 1996 er der sket en firedobling i antallet af tilfælde.

Diabetes er livsomvæltende

Diabetesforeningen opfordrer derfor til, at kronisk sygdom, herunder diabetes, kommer i centrum for den nye sundhedsstrukturkommission.

Kommissionen blev nedsat i marts og skal om senest et år komme med modeller for den fremtidige organisering af det danske sundhedsvæsen.

- Diabetes er livsomvæltende for den enkelte og lægger et stort pres på sundhedsvæsenet i en tid, hvor de sundhedsprofessionelle hænder bliver færre og færre, oplyser Claus Richter.

Alene i 2022 fik over 30.000 danskere konstateret type 2-diabetes, og fremskrivninger viser, at der i 2030 vil være mindst 420.000 danskere med denne diabetestype.

Diabetes 2 er arveligt

Der er flere årsager til, at man kan få type 2-diabetes.

For det første er denne type arvelig, men det betyder ikke, at man automatisk udvikler diabetes, for livsstil spiller også en stor rolle, herunder overvægt.

Omvendt kan en person med en sund livsstil udvikle type 2-diabetes, hvis personen er stærkt genetisk disponeret.

22-årige Kamille Funding har altid forestillet sig, at hun gerne ville have børn en dag.

Men de seneste år har tvivlen naget hende mere og mere. Hun er begyndt at spørge sig selv, om hun har lyst til at sætte børn i en verden med en klimakrise, hun ikke ved om bliver løst.

- Jeg får tit at vide, at jeg ser på verden på en dommedagsagtig måde, men frygten er ikke irrationel. Det er en reel bekymring, at jeg ikke ved, om jeg kan stå på mål for at sætte børn i den verden, vi er på vej imod, siger hun

Hun er til daglig aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse, hvor hun forsøger at skubbe til handling. Men netop følelsen af, at der ikke handles nok på klimaproblemerne, gør hende i tvivl.

Sådan er Kamille Funding langtfra alene om at have det. I en ny undersøgelse fra tænketanken Kraka svarer 26 procent af kvinderne i aldersgruppen 20 til 30 år, at de overvejer at lade være med at få børn som følge af bekymringer for klimaet.

Kan skyldes manglende tro på fremtiden

Kamille Fundings overvejelser bunder i, at det er dokumenteret, at klimakrisen er en stor udfordring, og at den vil få kæmpe betydning for netop de næste generationer.

- Selvom alle de her videnskabsfolk gang på gang siger, at vi er på vej ud over kanten, så bliver det ikke mødt med handling. Det skræmmer mig helt vildt meget, siger hun.

Nogle vil måske tænke, at der de seneste år er kommet meget fokus på at handle på klimaforandringerne?

- Ja, men problemet er, at vi netop snakker rigtig meget om det, men ikke handler særlig meget. Jeg har en masse håb for fremtiden, men mit håb er også funderet i handling, og jeg ser ikke den handling manifestere sig i politiske aftaler og klare aftaler, siger hun.

Det ville klart være en sorg for mig at vælge moderskabet fra

Kamille Funding

Hun er især bekymret for, hvis hendes børn skal vokse op i en verden, hvor ressourcerne er knappe. Hun frygter, at hendes fremtidige børn vil skulle kæmpe om mad og vand, og at det vil udløse krige.

Kan du følge dem, der tænker, at det er en meget voldsom beslutning, og at det måske kan nå at ændre sig?

- Jeg kan godt følge, at ens umiddelbare reaktion er, at det er en radikal beslutning. Mange er vokset op med, at det er en del af livet at få børn. Men der ville klart skulle det til, at jeg kunne se på vores politiske system, at der var en vilje til at implementere de ting, som er nødvendige for at nå reduktioner på klimaområdet, siger Kamille Funding.

De har en oplevelse af, at det er en krise, der ikke bliver løst

Maria Bruselius-Jensen, lektor på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet

Her mener Kamille Funding, at man bør sørge for at lave politik, der gør, at Danmark lever op til målene for Paris-aftalen. Den dækker over, at EU's lande har forpligtet sig til at reducere EU's udledning af drivhusgasser med mindst 55 procent senest i 2030.

Derudover mener hun, at politikerne bør se på at reducere den animalske produktion og på transportsektorens udledninger.

Ansvar for noget, de ikke kan løse

Spørger man Maria Bruselius-Jensen, der er lektor på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, så kan de høje tal bunde i en modløshed over fremtiden.

- Udviklingen er alvorlig nok, for det er et tegn på, at de synes, at det er en virkelig vigtig og afgørende krise, som betyder, at det ikke er en god og sikker verden, de kan sætte børn i, siger Maria Bruselius-Jensen til TV 2.

I undersøgelsen, der er lavet i samarbejde mellem Kraka og Deloitte, bliver det undersøgt, hvad unge bekymrer sig om. 1500 personer har svaret på den repræsentative undersøgelse, og 27 procent har tilkendegivet, at de "ofte eller hele tiden" bekymrer sig om klimaforandringer i deres hverdag.

Her viser det sig, at de unge er langt mere bekymrede for klimaet, end de er for eksempelvis krig, fattigdom og sundhedskriser med pandemier og virusudbrud.

- Klimaforandringerne bekymrer dem langt mere. Det, tror jeg, skyldes, at de har en oplevelse af, at det er en krise, der ikke bliver løst, siger Maria Bruselius-Jensen.

Forskeren hæfter sig også ved, at der ofte sættes lighedstegn mellem ungdommen og klimakrisen. På den måde ligger det ofte mellem linjerne, at det er den unge generation, der skal finde løsningerne og handle, mener hun.

- Det er et problem, som de får tildelt et stort ejerskab over, men som de ikke oplever, at der er politisk handlekraft til. Det kan godt være, at man tildeler dem det ansvar, men det er de færreste unge, der har magt og indflydelse til at ændre tingene.

- En stor sorg

Det genkender Kamille Funding også. For selvom hun er aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse og tror, at det kan give politikerne et skub, så ligger magten til at implementere beslutningerne ikke hos hende.

- Det er vores forældre og bedsteforældre, der sidder med magten og ikke os på 20 og 30 og alle vores børn, som klimaforandringerne ellers kommer til at gå ud over.

Kamille Funding har ikke endeligt besluttet sig for, om hun ikke vil have børn, og hun tror også på, at situationen kan nå at ændre sig.

- Det ville klart være en sorg for mig at vælge moderskabet fra. Men det vil være noget, jeg ville gøre i kærlighed til de eventuelle børn, jeg vælger ikke at få, siger hun.

Lattergas kan bruges til at forvandle fløde til flødeskum. Det kan også bruges medicinsk som bedøvelse ved eksempelvis fødsler.

Men der er næppe lavet hverken flødeskum eller medicinsk bedøvelse med de mange, store gasflasker på størrelse med en underarm, der pludselig er begyndt at hobe sig op på sjællandske genbrugspladser.

Det vurderer Laila Jalking, der er driftschef for Alfa Specialaffald, der håndterer farligt affald fra flere fælleskommunale affaldsselskaber på Sjælland og Lolland-Falster.

- Lattergas er ikke noget, vi normalt modtager i det her omfang. Nu får vi mere end nogensinde før – og det håndterer vi selvfølgelig, ligesom vi håndterer al anden affald. Men det trigger mig, at vi pludselig ser, at producenterne af flaskerne har ændret deres farver og layout, så flaskerne nu er pink, skrigblå og gule. Samtidig er der kommet smag på som kokos og jordbær, fortæller hun.

Laila Jalking mistænker, at flaskerne dekoreret med stjerner, drinks og hurtige biler i stedet bliver brugt som rusmiddel. Noget, hun også tidligere har fortalt til mediet WasteTech, som hører under Ingeniøren.

Nu har Alfa Specialaffald set sig nødsaget til at oprette særskilte fraktioner på 42 genbrugspladser for at håndtere det stigende antal gasflasker.

Nye tal fra Giftlinjen viser samtidig, at der sidste år var et rekordstort antal henvendelser om lattergas. 98 henvendte sig til Bispebjerg Hospitals landsdækkende telefonrådgivning, hvor borgere og sundhedspersonale kan få råd om forgiftning.

Fra små patroner til store flasker

I første omgang oplevede Alfa Specialaffald, at genbrugspladser i Nordsjælland blev fyldt med de store gasflasker.

- Da jeg kom op og besøgte en af dem, tænkte jeg: "Hold da op! Der er virkelig kommet mange". Vi måtte tilpasse genbrugspladsen, så medarbejderne kunne håndtere det i dagligdagen med det her farlige affald, fortæller Laila Jalking.

Siden har tendensen spredt sig til alle de genbrugspladser, som Alfa Specialaffald servicerer.

Der kommer flere store gasflasker til lattergas, og udtrykket på gasflaskerne ændrer sig. Førhen var flaskerne mere kedelige at se på, og de er jo også lavet til at kunne producere flødeskum på cafeer og restauranter, fortæller Laila Jalking. For som der står på dem: "Ikke til medicinsk brug".

Men nu ser de mere festlige ud.

- Det er eskaleret det seneste halvandet år med udtrykket på de her flasker, siger hun.

På flaskerne står der også "Inhaler ikke". Men henvendelser til Giftlinjen afslører, at det ikke er alle, der følger dette råd.

- Vi oplever, at de fleste i dag tager lattergas fra de store gasflasker. Tidligere for år tilbage var det typisk fra de små patroner, fortæller Dorte Fris Palmqvist, der er overlæge på Giftlinjen.

Hun henviser til små, grå patroner på størrelse med en finger. Gasflaskerne er til sammenligning på størrelse med en underarm.

Nervesystemet, hjertet og så døden

Hos Giftlinjen fik man sidste år et rekordstort antal henvendelser om lattergas. Og selvom tallet ikke kan bruges til at fastslå, om der er en reel stigning i forbruget, så er der helt klar brug for initiativer på området, mener Dorte Fris Palmqvist.

Politikerne på Christiansborg har flere gange sat ind med ny lovgivning. Derfor kan man for eksempel maksimalt købe to af de små, grå patroner med lattergas per dag.

Men det er fortsat alt for nemt at købe de store gasflasker i kiosker og på nettet, mener overlægen.

Ud over det lovgivningsmæssige er der behov for mere information til børn og unge samt til deres forældre, så flere forstår, hvor risikofyldt det er at inhalere lattergas.

- Når du inhalerer lattergas, så fortrænger den ilten i dine lunger, så du risikerer at få akut iltmangel. Dit nervesystem og dit hjerte er de mest iltfølsomme organer, men hele din krop lider. Og i værste fald kan du få hjertestop og dø, fortæller Dorte Fris Palmqvist.

Hun pointerer, at der er større risiko for iltmangel, når man bruger de store gasflasker i forhold til de mindre gaspatroner.

- Nogle kan slet ikke stå på benene

Desuden ser Giftlinjen to nye tendenser med udbredelsen af de store flasker:

Forfrysninger i munden og trykskader i lungerne.

- Når gas fra trykflasken kommer ud i atmosfæren, sker der en kuldeudvikling. Så hvis du sætter munden direkte ned til flasken, så kan du få forfrysningsskader i mund og svælg. Vi oplever, at nogle ringer ind og fortæller, at de har sår i munden, at de savler, og at deres stemme er blevet anderledes, fortæller overlægen.

Hvad angår trykskaderne, så er det også en risiko ved at sætte munden direkte ned på flasken. Det store overtryk i flasken kan forplante sig ind igennem luftvejene og skabe trykskader, så strukturerne i lungerne ødelægges. Noget, der også kan føre til hjertestop, lyder det.

Ud over disse akutte skader kan et misbrug af lattergas også føre til skader, der viser sig mere langsomt. For med et stort og vedvarende forbrug af lattergas inaktiveres B12-vitamin i kroppen, og det fører til nerveskader.

- Når borgere ringer ind til os, så kan de have en snurrende fornemmelse i hænder og fødder eller føleforstyrrelser i en arm eller et ben. De kan også have koordinationsbesvær, og nogle kan slet ikke stå på benene. De kan have hukommelsesbesvær og tale langsomt, fortæller Dorte Fris Palmqvist.

Nogle kan genoptræne deres færdigheder. Andre er skadede resten af livet.

- Så det er en stor risiko at løbe, når man tager lattergas, fastslår Dorte Fris Palmqvist.

Siden voldsomme kampe brød ud mellem den sudanske hær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) for en uge siden, er der blevet delt mange videoer fra den hårdt ramte hovedstad Khartoum på sociale medier.

Mange af disse videoer viser den frygtindgydende virkelighed, som mange civile sudanere nu lever i.

Senest er chokerende optagelser dukket frem fra Al-Jawda Hospital, der ligger nær Khartoum International Airport, hvor nogle af de mest blodige kampe er foregået.

Det rapporterer mediet Al Jazeera.

16 hospitaler tvunget til at lukke

Optagelserne viser lig i tøj gennemblødt af blod liggende på hospitalssenge og nogle endda på gulvet, mens læger og sygeplejersker forsøger at håndtere de overvældende mange patienter, der strømmer ind på hospitalet.

Tidligere på ugen oplyste Sudans sundhedsministerium, at 16 hospitaler i Khartoum-delstaten har været tvunget til at lukke. Samtidig advarede ministeriet om, at sundhedssystemet står over for "et totalt kollaps", hvis konflikten fortsætter.

Formanden for Centraludvalget for Sudans Læger, Attia Abdullah Attia, siger til Al Jazeera, at de stridende parter bruger tagene på hospitalerne "som hovedkvarterer, hvorfra de affyrer tunge våben".

- Al-Saha Hospital i det østlige Khartoum er besat af RSF, mens Al-Shaab Teaching Hospital er besat af styrker fra den sudanske hær, siger han.

Ifølge lægeformanden mangler hospitalerne medicin, udstyr og blod.

Studerende fanget inden døre

Over 400 mennesker vurderes siden lørdag i sidste uge at være blevet dræbt under kampene i Sudan. Tusindvis af andre er såret, skriver nyhedsbureauet AFP.

Også området omkring Khartoums Universitet har været ramt af hårde kampe og luftbombardementer.

Mange studerende er således fanget inden døre, rapporterer Al Jazeera.

Tidligere på ugen forsøgte myndighederne at evakuere universitetet, hvilket førte til, at en person blev dræbt og en anden alvorligt såret.

En video delt på sociale medier viser evakueringsforsøget, hvor elever forsøger at kravle gennem et hul i en mur, mens andre kravler over et metalhegn.