Den amerikanske højesteret har blokeret et forbud mod abortpillen mifepriston, mens en sag om pillen bliver behandlet i retssystemet.

Det kom højesteret fredag frem til.

Dermed får det amerikanske justitsministerium medhold i sin anmodning om at opretholde adgangen til abortpillen, der 7. april blev foreløbigt forbudt af en dommer i delstaten Texas.

Det var den føderale dommer i Texas Matthew Kacsmaryk, der havde besluttet at trække en 23 år gammel godkendelse af mifepriston tilbage.

Kacsmaryk, der er en tidligere kristen aktivist, mener, at den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA) ikke har taget højde for helbredsmæssige risici, som er forbundet med at tage pillen.

USA's præsident, Joe Biden, byder højesterets beslutning velkommen.

Står for over halvdelen af alle aborter

Mifepriston bruges til medicinsk abort i sammenhæng med lægemidlet misoprostol. Metoden står for over halvdelen af alle aborter i USA.

FDA oplyste i januar, at de amerikanske myndigheder for første gang ville tillade salget af mifepriston på apoteker mod en recept.

Lægemidlet var allerede delvist tilgængeligt, men kun på udvalgte apoteker og på klinikker.

Det er godkendt til at fremtvinge en abort inden for de første ti uger af en graviditet.

Sagen om lægemidlets fremtid bliver nu sendt tilbage til appelretten i byen New Orleans, der begynder sin behandling 17. maj.

Taberen af appeldomstolens retssag kan efterfølgende anke den kendelse tilbage til Højesteret.

Juridiske kampe om abort er tiltaget i USA i kølvandet på en afgørelse fra landets højesteret i juni 2022.

Afgørelsen omstødte den historiske "Roe v. Wade"-afgørelse fra 1973, der gav kvinder ret til fri abort i USA.

Chefredaktøren for det tyske ugeblad Die Aktuelle, Anne Hoffmann, er fredag blevet fyret.

Fyringen kommer efter udgivelsen af et falsk interview med den tidligere racerkører Michael Schumacher, oplyser magasinets udgiver, Funke, ifølge nyhedsbureauet dpa.

- Denne smagsløse og vildledende artikel skulle aldrig være blevet udgivet, siger Funkes generaldirektør, Bianca Pohlmann, til dpa.

- Det lever på ingen måde op til standarden for den journalistik, vi - og vores læsere - forventer af en udgiver som Funke.

Interviewet blev på forsiden lanceret som Schumachers "første interview" siden en alvorlig skiulykke i Alperne i 2013, hvor han fik en alvorlig hjerneskade.

Kunstig intelligens

Problemet var bare, at det slet ikke var Schumacher selv, der blev interviewet.

Det var i stedet baseret på en samtale med Michael Schumacher, der helt bevidst blev ført med en kunstig intelligens.

I interviewet fortalte den falske Michael Schumacher detaljer om sin genoptræning.

Men det faldt ikke i god jord hos hans familie, som ifølge nyhedsbureauet Reuters vil lægge sag an mod ugebladet.

Sparsomt med oplysninger

Det har været sparsomt med oplysninger om tyskerens helbred siden ulykken. Kun den nærmeste omgangskreds kender hans præcise tilstand.

I 2021 satte hustruen Corinna Schumacher dog lidt ord på familiens tilværelse i en dokumentar på Netflix.

- Vi bor derhjemme. Vi har terapi. Vi gør alt, hvad vi kan, for at Michael skal få det bedre, og for at sikre, at han er komfortabel, og at han mærker vores familie og bånd, sagde hun.

- Det private er privat, som han altid sagde. Det er meget vigtigt for os, at han fortsat kan nyde sit privatliv så meget som muligt. Michael beskyttede altid os, og nu beskytter vi Michael.

54-årige Schumacher vandt som racerkører syv mesterskaber i Formel 1.

Det er ikke hver dag, at man finder en karakal - også kaldet en ørkenlos - på en parkeringsplads. Ikke desto mindre skete det for Odsherred Zoo Rescue i dag.

Det fortæller Nikolai Ankergren, der er digital brand manager hos Odsherred Zoo Rescue.

- Vi blev kontaktet af en, hvis ven havde fået den importeret ulovligt til Danmark fra Tyskland. Han (ham, der indleverede kattedyret, red.) begyndte at synes, at den lugtede og kunne godt fornemme, at den var vild. Derfor kontaktede han os.

Odsherred Zoo Rescue kender ikke til den nu tidligere ejeres identitet, eftersom personen ringede fra et taletidskort. Derudover skyndte vedkommende sig at gå, lige så snart katten var afleveret på parkeringspladsen.

Vant til mennesker

Det er derfor også begrænset, hvor mange oplysninger Odsherred Zoo Rescue har om karakalen. De ved dog, at det er en hun, og at hun kun er 14 uger gammel.

- Lige nu koncentrerer vi os om at finde ud af, om hun er frisk og rask, siger Nikolai Ankergren.

Personalet kan tydeligt mærke på katten, at den fra begyndelsen er blevet vant til mennesker, da den er meget kontaktsøgende. Som zoologisk have går de dog ikke ind for, at de vilde dyr skal være tamme, og derfor vil de langsomt vænne den af med at være sammen med mennesker. Specielt fordi karakalen kan ende med at blive farlig.

- Lige så søde og små, de ser ud som unger, lige så store og farlige bliver de som voksne. Så lad være med at få en, lyder rådet fra Nikolai Ankergren.

Odsherred Zoo Rescue håber på, at katten kan blive hos dem. De har i forvejen en han af samme art. Tanken er dog ikke, at de skal gå sammen, da de heller ikke ville gøre det i naturen.

Fødevarestyrelsen er ifølge Nikolai Ankergren orienteret om sagen. Han forklarer, at det desuden er Fødevarestyrelsen, der skal anmelde sagen til politiet.

TV2 ØST har kontaktet Fødevarestyrelsen. Den er endnu ikke vendt tilbage med en kommentar.

Den svenske regering vil hurtigst muligt evakuere svenske statsborgere fra det konfliktramte afrikanske land Sudan.

Det meddeler Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, fredag på et pressemøde, skriver Aftonbladet.

- Situationen er ganske enkelt helt forfærdelig, lyder det fra statsministeren.

Den svenske regering forbereder sig både på at evakuere ambassadeansatte, de ansattes familiemedlemmer og andre svenskere, der befinder sig i landet.

Opfordrer til at søge ly

Sudan har siden 15. april været præget af voldsomme kampe mellem Sudans hær og den paramilitære gruppe ved navn RSF.

Og fredag lød fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, at 413 mennesker indtil videre er blevet dræbt, mens 3551 er såret.

Mindst ni af de dræbte er børn, oplyser børneorganisationen UNICEF ifølge Reuters.

Den svenske regering har siden 15. april arbejdet på ”forberedelser til at kunne bistå med en international evakueringsmission”, fortæller Ulf Kristersson, men indtil videre er det ikke muligt at evakuere svenskere fra Sudan.

- Vi håber, at det ændrer sig meget snart. Svenskere opfordres til at fortsætte med at søge ly, så længe kampene fortsætter, siger statsministeren.

Mislykkede våbenhviler

De stridende parter - Sudans hær og den paramilitære gruppe RSF - stod egentlig bag et fælles militærkup i 2021.

Efter kuppet er de dog mildest talt blevet uenige. Særligt om hvordan Sudan skal transformeres fra et militært styre til et civilt styre.

Flere gange i løbet af de seneste dage har både Sudans hær og RSF givet udtryk for, at de har været klar til at indlede en våbenhvile.

Kampene er dog fortsat alligevel.

Senest denne fredag lyder meldingen, at parterne nu vil indgå våbenhvile i tre dage, startende fra fredag, skriver CNN og Reuters.

Ifølge Reuters har WHO registreret 11 angreb på sundhedsfaciliteter i landet og - uden held - opfordret begge parter i konflikten til at åbne en humanitær passage for sundhedsarbejdere, patienter og ambulancer.

Endnu ingen dansk reaktion

Danmark har ikke nogen ambassade i Sudan, men er i stedet repræsenteret gennem en ambassade i Etiopiens hovedstad, Addis Ababa.

TV 2 forsøger at få en kommentar fra Udenrigsministeriet om, hvorvidt Danmark også har evakueringsplaner på vej.

Det må have været med overlæg, at en række medarbejdere i Region Hovedstaden og Region Sjælland har kigget i den patientjournal, der tilhører den 13-årige pige, som i weekenden ifølge politiet blev udsat for alvorlige overgreb i Vestsjælland.

Det mener direktør i organisationen Danske Patienter, Morten Freil.

- Sundhedspersoner i Danmark burde vide, at man skal have et formål med at gå ind i journalerne, så det virker selvfølgelig som en bevidst handling, siger han til TV 2.

Seks uberettigede opslag

Onsdag aften kunne Region Sjælland og Region Hovedstaden oplyse, at en række medarbejdere var blevet hjemsendt, fordi de havde været inde i den 13-årige piges journal.

Og torsdag kunne førstnævnte oplyse, at der hos dem er konstateret i hvert fald seks uberettigede opslag.

Et tilfælde er et for meget

Morten Freil, direktør i Danske Patienter

Det betyder ikke, at medarbejderne nødvendigvis har kunnet læse journalen, da den på grund af sagens karakter var særligt skærmet, så det kun var personer direkte ansat på den afdeling, hvor hun blev undersøgt, der kunne læse den.

Alligevel forventer Morten Freil, at der bliver talt med store ord i de to regioner:

- Det er vigtigt nu, at regionerne orienterer personalet grundigt om, hvad konsekvenserne er. Det her er ulovligt, og det skal have konsekvenser, siger han og peger selv på både bøder og afskedigelser som mulige tiltag.

I dialog med politiet

Regionerne oplyste onsdag, at de har meldt sagerne til både Datastilsynet og Styrelsen for Patientklager, ligesom de har indledt dialog med ordensmagten om en mulig politianmeldelse.

Endelig har de lovet, at de nu vil se på, om der er behov for at justere i regionens kontroller med patienternes sundhedsoplysninger. Det sidste bifalder Danske Patienter:

- Vi ser gerne, at regionerne skærper tilsynet med de opslag, der er i journaler. Vi ved, at der er stikprøvekontrol. Spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt. Vi skal have forebygget, for et tilfælde er et for meget, siger Morten Freil.

Det vækker opsigt, at regeringen vil indføre et krav om at blande flere biobrændstoffer i tanken på biler og lastbiler.

Grønne aktører er mere end skeptiske. Klimarådet kalder det en lappeløsning, som kommer, fordi regeringen har travlt med at nå 2025-målet om reduktion af drivhusgasser.

- Det virker mere som en lappeløsning, fordi 2025 nærmer sig med hastige skridt, og derfor er man nødt til at gøre noget, siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard, i en skriftlig kommentar.

Han uddyber, at det i klimapolitikken er vigtigt at være ude i god tid, så man ikke "bliver tvunget til at haste løsninger igennem i sidste øjeblik."

- Det bør regeringen huske på også i forhold til 2030-målet, så vi ikke senere i årtiet står i en situation, hvor man bliver nødt til at vælge lignende hovsaløsninger, siger han.

Efter sommerferien vil regeringen præsentere sin køreplan for klimaindsatsen.

Brug for handling

Klimarådet vurderede i februar, at der er akut brug for politiske tiltag, hvis Danmark skal nå 2025-målet om reduktion af drivhusgasser.

Onsdag lød det fra regeringen, at det skulle ske med mere biobrændstof, og at man dermed kan nå målet. Den del er Klimarådet enig i, men det er alligevel en dårlig idé, for metoden gavner ikke klimaet.

- De planter og andet biomasse, man bruger til at lave biobrændstoffer, medfører i mange tilfælde direkte eller indirekte afskovning og dræning af lavbundsjorde, og så forsvinder klimagevinsten ved at fylde flere planter i benzintanken, siger Peter Møllgaard.

Regeringen vil konkret hæve fortrængningskravet for biler og lastbiler, hvilket vil sige, at CO2-indholdet af brændstoffet skal reduceres.

Samtidig vil regeringen sætte et loft for forbruget af førstegenerations-brændstoffer. De er opdyrket alene for at blive hældt på biler og lastbiler.

- Det reducerer problemet. Det vil betyde, at der vil blive brugt flere biobrændstoffer lavet på restprodukter. Problemet med dette er dog, at det kan give tilskyndelse til at lave flere restprodukter, siger Peter Møllgaard.

Hvis restprodukterne trækkes over i produktion af biobrændstof, er der en anden produktion, som mangler restprodukterne.

Også skeptisk

Rådet for Grøn Omstilling er også skeptisk.

- Det er på høje tid, at vi får stoppet brugen af foder og fødevarer til benzin og diesel og ikke lader som om, at vi gør klimaet en tjeneste ved at brænde det af i en motor.

- Bilister og vognmænd skal kunne regne med, at de gør klimaet en tjeneste, når de bliver tvunget til at betale ekstra for deres brændstof, siger klima- og transportrådgiver Rasmus Bjerring Larsen i en pressemeddelelse.

Tidligere har Socialdemokratiet kritiseret det.

/ritzau/

Danish Crown lukker sit slagteri i Sæby, og 800 medarbejdere står dermed til at miste deres job.

En nyhed borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit Stenbak Hansen (S), kalder for en ”sorg”.

- Det er ikke så tit, jeg græder over politik, men i morges græd jeg, siger hun til TV 2.

Hun har ”medfølelse, for dem der mister sit job”, fortæller hun.

"Bitter pille at sluge"

Borgmesteren mener, at de mange nedlæggelser af stillinger i Sæby vil have en negativ effekt på kommunen og de omkringliggende kommuner, og at det er en ”bitter pille at sluge”.

- 800 arbejdspladser, som vi mister, er et kæmpe slag for os, siger hun.

Danish Crown lukker slagteriet i kommunen, og har i samme ombæring meddelt, at der oprettes 450 nye stillinger i virksomhedens øvrige slagterier i Horsens, Ringsted og Blans.

Tilbyder flytning

I den forbindelse tilbyder slagterivirksomheden tilskud til flytning, hvis medarbejdere fra Sæby vælger at tage en af stillingerne på de andre slagterier.

Birgit Stenbak Hansen mener, at det er dårligt nyt for kommunen, hvis mange tager imod muligheden for at flytte med.

- Hvis vi også mister indbyggere, så er det en nedadgående spiral, som jo er endnu hårdere for os, end for de kommuner hvor arbejdskraft kommer lidt lettere, siger borgmesteren.

Inflation

Ifølge Danish Crown er antallet af grise sendt til slagtning i Danmark faldet markant, fordi inflationen får danske landmænd til at eksportere grisene.

En del af landmændene har også valgt at lukke deres stalde. Det sker også, fordi inflationen har gjort det svært for dem at opretholde en sund økonomi.

Foder og energi til opvarmning af stalde og bygninger er blevet dyrere. Samtidig er prisen på kødet ikke steget i samme hastighed. Og så er det blevet mere lukrativt for danske landmænd at sende grise til eksport.

Det fortæller seniorrådgiver ved institut for fødevarer- og ressourceøkonomi ved København Universitet, Henning Otte Hansen.

Tendensen er faldende

Inflationen har sat skub i en allerede eksisterende tendens, hvor flere slagterier lukker ned, fortæller seniorrådgiveren.

- Der er en rimelig klart faldende trend. Vi er gået fra 22 millioner til nu omkring 16 millioner slagtesvin fra 2005 frem til i dag, fortæller han.

Tendensen vil ifølge ham fortsætte. Og derfor vil store slagterier sandsynligvis satse på færre, men større anlæg i fremtiden, hvilket kan ramme beskæftigelsen i de enkelte kommuner.

- Det er Hannahs aske.

Ordene falder næsten for naturligt, da James Jackman skal finde noget i huset, som minder ham om Hannah.

Han kunne have peget på nogle af hendes dekorationer, et foto-album – et brev. Men nej, det er lige på og hårdt. Livet i sin mest ubarmhjertige version:

På skænken under fjernsynet blandt hvide og lyserøde kunstige blomster står en hvidmalet trækasse med en lille metalplade med følgende inskription: Hannah Marie Houghton, 22. december 2022. 36 år. I hvile.

Det er Hannah Marie Houghtons urne.

- Vi beholder nok urnen, fordi børnene og jeg har svært ved at give slip. Men en dag, når de er klar, så kan de jo beslutte, hvad der skal ske med den. Men lige nu er det rart, at hun er herhjemme, siger James Jackman stille, mens blikket bliver fjernt.

Delte skæbne med mange britere

Hannah Marie Houghton led af lungesygdommen cystisk fibrose og døde lige før jul sidste år på et hospital i Birmingham formentlig af en ubehandlet lungebetændelse.

Hun efterlod sig fire sammenbragte børn på 7, 9,12 og 16 år og så James, som hun havde boet sammen med i seks år og var forlovet med.

Det er i sig selv tragisk, men ikke en hændelse, der normalt ville ramme forsiden på mange britiske medier. Men det gjorde Hanna Marie Houghtons historie. For hun døde på hospitalet efter at have ventet i timevis på en ambulance. En skæbne hun deler med mange andre.

Hendes åndedræt var nærmest raspende. Det lød ikke godt

James Jackman Flere hundrede er døde, mens de ventede

Hele det britiske sundhedsvæsen, NHS (National Health Service) har under og efter Covid-pandemien været under enormt pres og befinder sig i en af de største kriser nogensinde.

Der er lægemangel, sygeplejerskemangel og selve ambulancetjenesten har været ramt massivt. NHS har selv ifølge en lækket arbejdskraftplan i avisen The Guardian opgjort, at personalemanglen er på cirka 154.000 i England alene.

Flere britiske medier har derudover berettet, at minimum 511 personer i England er døde i 2022, mens de ventede på en ambulance. Hertil kommer så patienter, der - ligesom Hannah Marie Houghton - er død efter indlæggelse, men hvor dødsfaldet måske kunne være undgået, hvis ambulancen havde været hurtigere fremme.

Tilstanden blev værre

Om ventetiden var det, der reelt tog livet af Hannah Marie Houghton, ved James Jackman ikke.

- Men jeg er overbevist om, at havde hun fået den rigtige penicillin ind i kroppen 11 timer tidligere, så havde hun formentligt haft en bedre chance for at overleve, siger han og indvilliger i at tage TV 2 med tilbage til de tragiske døgn i december 2022, hvor det gik galt:

- Det var den 18. december om aftenen, og da jeg kom hjem, lå Hannah her på sofaen og havde det skidt. Hendes åndedræt var nærmest raspende. Det lød ikke godt.

James Jackman ville have hende på hospitalet, men Hannah Marie Houghton ville bare i seng, så han hjalp hende op i soveværelset. Efter en rum tid blev Hannah Marie Houghtons tilstand værre, og James Jackman insisterede på at ringe efter en ambulance. Da var klokken 19.20.

- Jeg ringede, og de sagde godt nok, at der var ventetid, men ikke hvor længe.

Kom på intensiv

Timerne gik, og James Jackman blev mere og mere nervøs. Ambulancen kom stadig ikke. Først næste morgen kl. 6.15 ankom den. Paramedicinerne undskyldte og undersøgte Hannah og besluttede prompte, ifølge James Jackman, at hun skulle på hospitalet.

Her kom hun efter endnu noget ventetid endelig på intensiv, fortæller James Jackman. Hannah Marie Houghton fik bl.a. penicillin-behandling og iltmaske på, men hendes tilstand forbedredes ikke. Tværtimod.

- Jeg blev på et tidspunkt nødt til at køre hjem til vores fire børn, men var jo i konstant kontakt med hospitalet, siger James Jackman og trækker vejret tungt, mens han klapper familiens hund, der hopper op i sofaen til sin ejer, som om den ved, at nu skal der trøstes.

For nu skal James til at fortælle om Hannahs sidste timer.

Hun hviskede, at hun ikke kunne mere

James Jackman

- Det var om aftenen den 21. december, at jeg fik et opkald fra hospitalet. De sagde, at Hannah havde det hårdt, og at hun gerne ville tale med mig.

James Jackman kørte med det samme på hospitalet, og der lå Hannah Marie Houghton med iltmasken og havde næsten ikke kræfter til at tale. Men det gjorde hun, og beskeden var barsk:

- Hun hviskede, at hun ikke kunne mere. At hun elskede mig. Jeg sagde, at jeg elskede hende, og jeg lovede, at jeg nok skulle tage mig af børnene. Og ja, så fik hun hjertestop der foran mig, og hun kom ikke tilbage.

Ambulancetjenesten undskylder

Tiden stod stille for James Jackman den aften i december - og nu igen i stuen i rækkehuset i Birmingham. I den ene vindueskarm står familiefotos med Hannah Marie Houghton sammen med børnene og James Jackman nærmest i lag sammen med kondolence-breve.

Det er hård læsning, og det er det også at læse brevet fra West Midlands Ambulancetjeneste, som ”oprigtigt undskylder”, og også erkender, at Hannah Marie Houghtons sag desværre ikke er enestående.

I brevet skriver myndighederne også, at de vil undersøge sagen grundigt, og at ”der har været adskillige episoder, hvor patienter har oplevet forsinkelser.”

En af årsagerne til ambulance-ventetiden er, at hospitalerne ikke har været i stand til at modtage patienterne, så de har måttet vente i timevis i ambulancen foran hospitalet med det resultat, at paramedicinerne og deres køretøjer ikke har kunnet hente og hjælpe andre imens.

Hannah ventede 11 timer, men der er tilfælde, hvor patienter har ventet i flere døgn. Og der er stadig lange køer flere steder, selv om problemet toppede i slutningen af sidste år.

Barsler med nye strejker

Årsagerne til den fundamentale krise er mange. Løn- og arbejdsvilkår er nogle af dem, og derfor har flere faggrupper strejket i de seneste måneder i historisk omfang. Nogle faggrupper har indgået nye overenskomster med myndighederne, mens andre stadig barsler med nye strejker, bl.a. sygeplejerskerne i RCN (Royal college of nurses), der lige har stemt nej til et kompromis med regeringen.

Sygeplejerskerne beskyldes nu af regeringen for at sætte patienternes liv på spil. Men den køber sygeplejerskernes formand, Pat Cullen, ikke:

- Sygeplejerskerne har håndteret risici hver eneste dag i de sidste 10 år og især under denne regering, siger hun til BBC.

At familien i Birmingham ikke er ene om at opleve tragedien, dulmer ikke sorgen, men får i stedet vreden op til overfladen.

- Det er da ikke i orden, at man i et moderne samfund skal vente 11 timer på en ambulance. Man kan hente folk ud af et krigsområde hurtigere, siger James Jackman.

Systemets skyld

Hver eftermiddag henter han børnene ved skolen. Han er tidligere bygningsarbejder, men får nu invalidepension på grund af en arbejdsskade, og derfor har han tid til at være chauffør for børnene.

Skoleelever i de traditionsrige uniformer myldrer ud, og da de to ældste børn i familien kommer, sender James Jackman dem et varmt smil. Storesøster Nikita på 16 år vil gerne fortælle, hvad hun tænker om det hele.

- Jeg synes da ikke, det er fair, det her. Men det var jo ikke ambulancefolkenes skyld. Det var ikke sygeplejerskernes skyld. Det er systemet, der ikke fungerer, siger hun stille.

Og på spørgsmålet om, hvordan familien takler det, svarer hun:

- Vi forsøger at leve så normalt, som muligt. At gøre det, vi gjorde før. For hvis vi ændrer en masse, gør det bare det hele endnu mere frygteligt.

James lytter stolt til den modne skolepige – og siger:

- Jeg har lovet Hannah at være der for børnene – så det er jeg, og det holder mig oven vande.

Normalt ligger psykologsamtaler og medicin nok øverst i den psykiatriske værktøjskasse.

Men nu har Psykiatrisk Afdeling i Vejle fået en lidt anderledes behandling – eller behandler.

For 25 år gamle og 400 kilo tunge Svølle kan nu også skrive terapihest på Psykiatrisk Afdeling på cv'et.

En gang om måneden besøger den afdelingen, så patienter med en lang række lidelser kan ae, fodre og ride for at få et afbræk fra hverdagen.

De kan slippe alt, som måske fylder, og være til stede lige nu og her

Christina Dalsgård Lage, socialpædagog og hesteterapeut

Sanseindtrykkene gør, at patienterne kommer mere ned i kroppen i stedet for i hovedet.

- Det er en kæmpe gave at se patienterne smile og se, hvad man vækker i dem. Måske får de nogle gamle minder frem. Jeg ved godt, at de er meget medicinerede, men de har stadig følelser i kroppen, og det er dem, vi arbejder med, siger Mai-Brit Nielsen.

Hun er uddannet psykoterapeut og hesteterapeut. Og igennem tiden har hun selv uddannet 60 hesteterapeuter.

Hun arbejder for virksomheden Hestekraften ved Give, hvor hun hjælper børn og voksne med forskellige lidelser og udfordringer til et bedre liv

Og nu altså også som frivillig hesteterapeut hos de psykiatriske patienter.

Jeg kan mærke det i hjertet og i maven

Charlotte Frøsig, patient, Psykiatrisk Afdeling i Vejle

Med sig har hun sin makker Christina Dalsgård Lage, som er uddannet socialpædagog og hesteterapeut.

- Det giver patienterne ro, og de bliver glade. De kan slippe alt, som måske fylder, og være til stede lige nu og her, siger Christina Dalsgård Lage.

Sanser skal stimuleres

De samarbejder om at give patienterne nogle sanseindtryk, som de ikke er vant til.

En af de patienter, der bruger Svølle som et afbræk fra indlæggelsen inde bag murene, er Charlotte Frøsig.

- Jeg kan mærke, at jeg bliver roligere og får det lidt bedre. Jeg kan mærke det i hjertet og i maven. Jeg tror, at der er mange, der har gavn af det, siger Charlotte Frøsig.

Mai-Brit og Christina er ikke i tvivl om, at de gør en forskel.

Hvordan ved I, at det virker?

- Der er desværre ikke ret meget evidens i det her endnu. Men vi kan se i patienternes ansigter og på deres vejrtrækning, at vi gør en forskel, siger Mai-Brit Nielsen.

- Og så ved vi det, fordi vi kender det fra os selv. Dyr virker, når vi er sure eller kede af det, siger Christina Dalsgård Lage.

Flere og flere terapidyr

Og Svølle, Mai-Brit Nielsen og Christina Lage er langt fra de eneste.

Flere og flere mennesker uddannes til hesteterapeuter, og uddannelsesinstitutionen VIA udbyder nu også en formaliseret diplomuddannelse, som har fulde huse.

Dyr bliver i det hele taget brugt mere og mere. De mest almindelige terapidyr er hund og hest. Men der findes også eksempler på, at der bliver brugt alpakaer, lam og æsler.

Vi ser, at der kommer mere ro på patienternes nervesystem, efter de har været sammen med Svølle

Julie Frost, ergoterapeut, Psykiatrisk Afdeling i Vejle

Flere steder i landsdelen findes der også virksomheder, der tilbyder ridefysioterapi, der er godkendt som behandlingsform af Sundhedsstyrelsen og derfor kan betales af det offentlige.

Organisationen Danske Fysioterapeuter oplyser til TV SYD, at de har registreret 72 ridefysioterapeuter, hvor terapien i højere grad er fysisk.

Ro på nervesystemet

Idéen opstod, da Mai-Brit Nielsen så, at besøgshundene vandt Frivillighedsprisen 2022 i Region Syddanmark.

Hun tog kontakt, og interessen var gensidig.

Mai-Brit Nielsen understreger, at sessionerne ikke skal ses som egentlig behandling – det er blot et supplement.

Ikke desto mindre har det en effekt på patienterne.

- Vi ser nogle patienter, der er meget mere i ro, og det kan vi se på deres kropsholdning, deres måde at trække vejret på og måden, de bærer sig selv. Vi ser, at der kommer mere ro på patienternes nervesystem, efter at de har været sammen med Svølle, siger Julie Frost, der er ergoterapeut på Psykiatrisk Afdeling i Vejle.

Virker det?

Karen Thodberg er seniorforsker på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet. Hun forsker netop i, om dyr kan påvirke vores mentale helbred.

Selvom mange vil mene, at det er indlysende, at det er beroligende og udløser en masse rare stoffer i kroppen, så er det straks sværere at dokumentere.

- Der er nogle – ikke alle – undersøgelser, der viser, at kontakt til dyr kan sænke ens stressniveau. Forskning viser også, at hvis der er et dyr til stede, så kan det være lettere at komme i gang med at tale om svære ting. Men det afhænger altså af ens erfaringer og holdninger til de her dyr. Så hvis du er meget bange for hunde, så virker en hund formodentlig ikke beroligende, siger Karen Thodberg.

Hun mener, at Svølles besøg på Psykiatrisk Afdeling i Vejle er interessant. For Svølle er ikke bare en besøgshest, men en terapihest.

- Det er interessant, for det virker meget målrettet – det er ikke bare ren underholdning. Det lyder, som om de er meget bevidste om, hvad det er for nogle virkemidler, de bruger. Det er ikke bare: ”Det er hyggeligt”. De har et formål med Svølle, siger Karen Thodberg.

Hun er selv leder af forskningsprojektet 'Animal contact' under Trygfonden, som skal forsøge at dokumentere virkningen af dyreterapi. Hun forventer, at forskningsgruppen har resultater klar i 2024.

Hvis du er mere interesseret i emnet, kan du læse mere om Karen Thodbergs arbejde her.