Et opsigtsvækkende norsk studie viser, at seks ud af ti coronaramte lider af senfølger.

Det er norske og amerikanske forskere, der står bag studiet, hvor de har fulgt 2697 personer i en periode over seks måneder.

Resultaterne viser, at 61 procent af de, som har været syge af coronavirus, lider af en eller anden form for senfølger.

Rebekka Cox er professor ved Universitetet i Bergen og har været en del af forskningsprojektet.

- Når vi tjekkede op hos patienter, seks måneder efter at de havde været syge, så vi, at over 60 procent havde langtidsskader med symptomer som for eksempel udmattelse, lugt- og smagsgener og hukommelsestab, siger hun til TV 2 Norge.

På Aarhus Universitetshospital kan overlæge og professor Lars Østergaard nikke genkendende til de norske resultater.

- Det svarer meget godt til det, vi også oplever her i Danmark, siger han til TV 2.

På Aarhus Universitetshospital er man i tæt kontakt med en del af de patienter, der lider af senfølger. Ifølge Lars Østergaard vil langt de fleste blive fri for følgerne inden for en overskuelig fremtid. Men for nogle få trækker det ud. Det er dog kun et meget lille fåtal, der har langvarige senfølger, understreger han.

Ifølge Lars Østergaard er der endnu ingen, der ved, hvorfor senfølgerne kommer efter coronasmitten.

- Det er fuldstændigt ukendt land for os. Det er noget af et detektivarbejde at finde ud af, hvorfor de her senfølger kommer, hvordan man stiller diagnosen, og hvordan man skal behandle det, siger han.

En overvægt af kvinder

Ifølge det norske studie er en overvejende del af de, der oplever senfølger, kvinder.

Også det kan Lars Østergaard bakke op.

- Også her er vi på ukendt territorie. Vi ved ganske enkelt heller ikke, hvorfor kvinder oftest bliver ramt. Men det kan være noget hormonelt eller genestisk, siger han og tilføjer, at generelt har man endnu ikke kunnet vurdere, om de senfølger, som mænd og kvinder bliver ramt af, er forskellige fra hinanden.

Også et kinesisk studie, der blev foretaget blandt coronasmittede i Wuhan, og som blev publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet, bekræfter det samme som det norske studie – at omkring halvdelen af de smittede døjer med senfølger.

Mandag mødtes Folketingets partier for at drøfte et digitalt coronapas, der skal bruges som en del af den langsigtede genåbning af Danmark.

Med coronapasset skal man eksempelvis kunne fremvise, at man er vaccineret mod covid-19, netop har været smittet eller er testet negativ for coronavirus for at få adgang til steder med større forsamlinger.

Ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) skal coronapasset kunne bruges "ret bredt" for eksempel i forhold til kulturbegivenheder og liberale erhverv, men de endelige rammer er endnu ikke på plads, selvom de nu er i sigte:

- Til maj vil vi have en færdig, brugervenlig løsning, som vi også vil tænke sammen med EU, så man kan bruge sit coronapas ikke alene i en dansk sammenhæng, men også hvis man skal ud i Europa, siger han.

Tidsplanen er aftalt med erhvervslivet, men det er ifølge finansministeren dog ikke meningen, at den videre genåbning af Danmark skal sættes på pause, mens vi venter på, at et coronapas er klart til brug.

Kan undgå supersprederbegivenheder

Begejstringen for et coronapas og muligheden for et "grønt stempel" har længe været stor hos blandt andet dansk erhvervsliv og i blå blok.

Formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen så derfor frem til mandagens forhandlinger om en løsning, som han mener er en vej ud af et liv med restriktioner.

- Der hvor det kan give os nogle muligheder frem for begrænsninger, er coronapasset en rigtig god ide.

Allerede da regeringen præsenterede en aftale med erhvervslivet i begyndelsen af februar, lød kritikken, at det kunne risikere at skabe et A og et B-hold mellem vaccinerede og testede og det modsatte.

Og det er også en risiko, anerkender Ellemann. Samtidig er det den pris, vi må vi tage med, hvis vi skal kunne genåbne hurtigt og forsvarligt, mener han:

- Til gengæld gør det også, at vi undgår supersprederbegivenheder. Jeg synes, det er rimeligt nok, hvis man siger, at hvis vi er mange sammen, så stiller vi også det krav, at vi passer på hinanden.

Nu skal coronapasset drøftes mellem Folketingets partier i samspil med statsminister Mette Frederiksens (S) forhandlinger om en videre genåbning af landet.

Tyskland, Frankrig og Italien sætter vaccinationer med AstraZeneca-vaccinen på pause som følge af rapporter om risiko for blodpropper.

Beslutningen i de tre store europæiske lande er taget ud fra et forsigtighedsprincip og er midlertidig.

I Tyskland sker det på baggrund af en anbefaling fra landets føderale institut for vacciner og biomedicin. Herfra lød det, at man burde sætte vaccinen på pause indtil tilfældene med blodpropper var undersøgt til bunds.

I Frankrig siger præsident Emanuel Macron, at man heller ikke vil vaccinere med AstraZeneca, før man har svar på undersøgelserne.

Danske, østrigske og norske tilfælde

Den sidste uge er der stort set ikke gået en dag, uden et land har meldt ud, at man slår bremsen i i forbindelse med AstraZenecas vaccine.

Tidligere i marts døde en østrigsk kvinde af en blodprop, efter hun var blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine. Her reagerede myndighederne ved at standse vaccinationen med doser fra en særlig sending.

Torsdag besluttede de danske myndigheder at sætte vaccinen helt på pause i 14 dage, fordi en 60-årig kvinde, der var blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine, døde efter en blodprop. Samme beslutning tog man i Norge og Island.

Lørdag meldte de norske sundhedsmyndigheder ud, at tre ansatte i sundhedsvæsnet var ramt af blodpropper efter vaccinationer med AstraZenecas vaccine. Mandag var den ene død.

De to nordiske dødstilfælde har vist samme "usædvanlige sygdomsbillede" med et lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødninger, lyder det fra den danske Lægemiddelstyrelse.

Det er ikke konkluderet, at der er nogen sammenhæng mellem vaccinen og blodpropper i hverken Danmark, Østrig eller Norge. Det bliver i øjeblikket undersøgt både i de enkelte lande og på tværs af EU.

Også uden for EU har enkelte lande midlertidigt standset udrulningen, mens en mulig sammenhæng undersøges - blandt andet i Den Demokratiske Republik Congo, i Indonesien og i Thailand, hvor man dog har genoptaget vaccinationerne.

EMA, det europæiske lægemiddelagentur, har meldt ud, at den foreløbige data ikke tyder på, at der var flere blodpropper blandt folk, der havde fået vaccinen, sammenlignet med folk, der ikke havde.

Efter Tysklands, Italiens og Frankrigs beslutning, fortalte chefen for EUs vaccinestrategi, Marco Cavaleri, europaparlamentet, at AstraZenecas vaccine fortsat havde flere fordele end risici.

Skrøbelig timing

Fredag var meldingen fra den tyske sundhedsminister, Jens Spahn, at man ikke ville sætte brugen af vaccinen på pause. Fordelene ved vaccinen var større end risikoen, lød det fra ministeren.

Tyskland befinder sig - ligesom en række andre lande - lige nu i en skrøbelig situation, hvor man frygter, at en tredje smittebølge med coronavirus vil skylle ind over landet.

Det skyldes, at man er begyndt at lempe på restriktionerne, hvilket har fået presset på vaccinationsudrulningen til at stige.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og AstraZeneca selv anbefaler fortsat brugen af vaccinen.

- Omkring 17 millioner mennesker i EU og Storbritannien har nu fået vores vaccine, og antallet af indberettede blodpropper i denne gruppe er lavere end de hundredevis af tilfælde, man ellers forventer at se i befolkningen generelt, lyder det fra Ann Taylor, der er AstraZenecas cheflæge.

En norsk kvinde, der fik en blodprop efter at være blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine mod coronavirus, er død.

Det oplyser den norske lægemiddelstyrelse, Legemiddelverket.

Lørdag meldte de norske myndigheder ud, at tre ansatte i sundhedsvæsnet under 50 år, der var blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine, var blevet ramt af blodpropper. Kvinden, der nu er død, var en af de tre.

Der er ikke konkluderet nogen sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne. Men det skal nu undersøges.

- Vi undersøger, om der findes lighedstræk mellem de tre patienter, som kan sige noget om årsagen til, at de har fået et så specielt sygdomsforløb, siger Steinar Madsen, der er medicinsk fagdirektør hos Legemiddelverket, på et pressemøde mandag.

"Højst usædvanlig kombination"

Efter de tre tilfælde af blodpropper opfordrede de norske myndigheder til, at alle vaccinerede var særligt opmærksomme på alvorlige bivirkninger.

Siden da har styrelsen modtaget over 1000 henvendelser om bivirkninger, hvoraf langt størstedelen har handlet om helt almindelige bivirkninger. Styrelsen har ikke yderligere meldinger om blodpropper i kølvandet på AstraZeneca-vacciner.

- Legemiddelverket kan præcisere, at det her drejer sig om sjældne sygdomsforløb. De har en højst usædvanlig kombination af et lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødninger, lød det Steinar Madsen mandag.

På pause

I sidste uge døde en 60-årig dansk kvinde, der var blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine og efterfølgende blev ramt af en blodprop.

Her var der også tale om et "usædvanligt sygdomsbillede" med et lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødninger – præcis ligesom det blev beskrevet i Norge.

Det fik de danske myndigheder til at sætte brugen af vaccinen fra AstraZeneca på pause ud fra et forsigtighedsprincip. I uge 12 vil Sundheds- og Lægemiddelstyrelsen komme med en ny vurdering af vaccinen. Også i Norge har man standset vaccinationerne med den svensk-britiske vaccine.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og AstraZeneca selv anbefaler fortsat at bruge vaccinen.

Blå mærker og blodplader

De norske myndigheder har modtaget flere indberetninger af bivirkninger, hvor yngre vaccinerede har oplevet at få hudblødninger eller blå mærker efter vaccination med AstraZeneca-vaccinen. Ifølge Legemiddelverket er dette alvorligt og kan være en indikation på et nedsat antal blodplader.

Tidligere mandag sendte den danske Lægemiddelstyrelse et brev til de danskere, der inden for 14 dage er blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine, hvor man opfordrede borgerne til at være særligt opmærksom på en række ualmindelige bivirkninger – som for eksempel blå mærker.

Det kan nemlig være tegn på hud- eller slimhindeblødninger. Opdager man det – eller et af seks andre ualmindelige symptomer – bør man søge læge.

De seks usædvanlige bivirkninger er:

Kraftig hovedpine Kraftige mavesmerter At benet bliver koldt At man pludselig og uventet får smerter i dele af kroppen Vejrtrækningsbesvær Lammelser i den ene side af kroppen

Man skal ikke være bekymret, hvis man oplever de almindelige og hyppigste symptomer efter vaccinationen.

De mest almindelige bivirkninger er:

Smerter og rødme ved indstiksstedet Træthed Hovedpine Muskel- og ledsmerter Kulderystelser og feber

De er helt almindelige og et tegn på, at immunforsvaret sætter ind, fordi vaccinen virker. Et blåt mærke på indstiksstedet for vaccinen er også forventeligt.

Indtil videre er der i Norge givet knap 122.000 doser af vaccinen fra AstraZeneca, viser tal fra FHI. I Danmark har lige over 140.000 danskere fået mindst ét stik af AstraZenecas vaccine.

Der er fundet 612 nye smittede med coronavirus i Danmark det seneste døgn.

Det viser lørdagens opgørelse fra Statens Serum Institut.

De smittede er fundet blandt 210.034 prøver. Af dem har 0,29 procent været positive for covid-19. Tallet kendes også som positivprocenten. Det er samme niveau som de seneste par dage,

Opgørelsen dækker både over de PCR-test, der er foretaget i det offentlige, lyntest foretaget af kommunerne på landets skoler og de PCR-test og lyntest, som private virksomheder står for.

Laveste antal indlagte i ni dage

Antallet af indlagte er faldet med seks, så der nu er indlagt 211 med covid-19 på de danske hospitaler. Det er det laveste antal i ni dage.

Af de indlagte er 40 tilknyttet hospitalernes intensivafdelinger, mens 24 personer er tilkoblet en respirator.

Derudover er to døde med coronavirus.

Ifølge Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, viser det, at coronaepidemien i Danmark på nuværende tidspunkt er nogenlunde stabil.

- Det ser ud som om, udviklingen er stabil. Det svarer nogenlunde til de tal, vi har set de foregående dage. Vi har et lidt højere smittetal i dag, end vi havde i går. Men der er også testet lidt flere, siger professoren.

Mandag morgen var 211 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er seks personer færre end søndag.

Af dem lå 40 personer på intensivafdeling, og af dem var 24 tilkoblet en respirator. Søndag var tallene henholdsvis 39 og 25.

Hans Jørn Kolmos mener ikke, at man kan forvente, at tallene for smittede og indlagte kommer længere ned, i takt med at vi åbner mere op, og den mere smitsomme variant fra England - B117 - udgør flere og flere af smittetilfælde.

- Jeg synes egentlig, vi skal være glade for, at vi er på det niveau, vi er nu. For vi skal jo også huske, at vi begynder at løsne lidt på grebet. At børnene kommer i skole, og at vi langsomt er begyndt at genåbne.

- Så der er nogle udfordringer, både i form af det mere smitsomme virus, men altså også at vi stille og roligt åbner for funktionerne. Og alligevel kan vi konstatere, at vi ligger nogenlunde på et stabilt leje. Så altså på den måde er tingene meget godt under kontrol, siger Hans Jørn Kolmos.

Yderligere to smittede personer er afgået ved døden det seneste døgn. I alt er 2393 danskere med covid-19 døde under epidemien.

De danskere, der inden for de seneste 14 dage er blevet vaccineret med vaccinen mod coronavirus fra AstraZeneca modtager nu et opdateret brev.

Det skriver Lægemiddelstyrelsen.

Brevet bliver sendt, fordi de nyligt vaccinerede skal udvise særlig opmærksomhed på en række symptomer. Styrelsen skriver, at man bør søge læge, hvis:

Man oplever længerevarende symptomer efter vaccination (det vil sige udover de typiske tre dage efter vaccination) Man oplever forværring af symptomer Man oplever at få nye symptomer, efter at de almindeligt kendte, forbigående symptomer, som mange oplever de første dage efter vaccinationen, er forsvundet.

Hvis man oplever tegn på hud- eller slimhindeblødninger, skal man også søge læge.

De tegn viser sig ved en større tendens til blå mærker – dog ikke ved indstiksstedet, som er helt normalt – små punktformede blødninger i huden eller blødninger, der ikke stopper, som de plejer, skriver Lægemiddelstyrelsen.

Andre "nye" symptomer, som man skal være opmærksom på, er:

Kraftig hovedpine Kraftige mavesmerter At benet bliver koldt At man pludselig og uventet får smerter i dele af kroppen Vejrtrækningsbesvær Lammelser i den ene side af kroppen

Man skal ikke være bekymret, hvis man oplever de almindelige og hyppigste symptomer efter vaccinationen: Smerter og rødme ved indstiksstedet, træthed, hovedpine, muskel- og ledsmerter, kulderystelser og feber.

De er helt almindelige og et tegn på, at immunforsvaret sætter ind, fordi vaccinen virker. Et blåt mærke på indstiksstedet for vaccinen er også forventeligt.

Sjældne, men alvorlige indberetninger

Udrulningen af AstraZeneca-vaccinen er sat på pause indtil uge 12.

Indtil da har den danske lægemiddelstyrelse i samarbejde med Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, og de andre lægemiddelmyndigheder i EU iværksat en undersøgelse af AstraZeneca-vaccinen.

Pausen og undersøgelsen sker, fordi der har været indberetninger i EU om meget sjældne, men alvorlige tilfælde med borgere, som på samme tid har haft et lavt antal blodplader i blodet samt blødninger og blodpropper, efter de har fået AstraZeneca-vaccinen.

Der er ikke påvist en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne, og EMA har inddtil videre ikke set tegn på, at der er en sammenhæng. Vurderingen er stadig, at vaccinens fordele opvejer risikoen ved at blive vaccineret.

Et af tilfældene var i Danmark, hvor en 60-årig kvinde døde efter vaccinationen med AstraZenecas vaccine.

Grunden til, at man reagerede på dødsfaldet, er, at der var tale om et "usædvanligt sygdomsbillede" med et lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødninger.

På pause flere steder

Beslutningen om den danske AstraZeneca-pause er taget ud fra et forsigtighedsprincip.

Andre lande har gjort det samme - blandt andet har Estland, Østrig, Island, Irland og Norge trykket på bremsen i forhold til AstraZenecas vacciner.

Lørdag beskrev Norge formodede bivirkninger, som er tilsvarende dem, man har set i Danmark. Den norske lægemiddelstyrelse - Lekemiddelverket - her fået flere meldinger om alvorlige tilfælde af blodpropper eller hjerneblødninger hos yngre personer, der er blevet vaccineret mod coronavirus med AstraZeneca.

Lekemiddelverket har også modtaget flere indberetninger om bivirkninger, hvor yngre vaccinerede har oplevet at få hudblødninger eller blå mærker efter vaccination med AstraZeneca-vaccinen. Altså noget af det, som Lægemiddelstyrelsen nu beder vaccinerede være særligt opmærksomme på.

Ifølge producenten AstraZeneca er der intet, der tyder på, at firmaets vaccine skulle give bivirkninger i form af blodpropper.

En ung hollandsk mand Jelke Fros er som den første blevet stukket med den danskudviklede vaccine fra Københavns Universitet.

Det skete klokken 12.12.

Testvaccinationen foregik på Radhoud University Medical Centre i Nijmegen, Holland, og i alt deltager 42 raske, voksne deltagere.

- Det er en gigantisk stor dag for os, siger professor Ali Salanti, der har været med til at udvikle vaccinen, til TV 2.

Vaccinen forventes klar i 2022

Testvaccinationen, som er en del af et større studie, kombinerer fase 1 og fase 2. Hvis studiet viser sig effektivt, vil der skulle gennemføres et fase 3-studie, hvorefter vaccinen skal godkendes af myndighederne.

Og hvis alt går godt, kommer vi til at have en dansk coronavaccine, der er klar til godkendelse hos myndighederne i det nye år. Det mener Rolf Sass Sørensen, der er ansvarlig for investorrelationer i Bavarian Nordic, som i samarbejde med Københavns Universitet står bag vaccinen.

Bavarian Nordic mangler dog stadig en del finansiering, inden de kan starte en større testrunde i fase 2 og fase 3. Her skal de op og teste omkring 40.000 mennesker, har Rolf Sass Sørensen tidligere udtalt til TV 2.

Har en længere varighed end andre vacciner

Fordi vaccinen først forventes klar i starten af 2022, er det forskernes forventning, at den skal fungere som et supplement til de andre vacciner ved at booste immunforsvaret yderligere.

Det er nemlig uvist, hvor længe de andre vacciner, som dækker over Pfizer/BioNTech, Moderna, AstraZeneca og Johnson & Johnson, holder.

Men ifølge forskerne er den danske vaccine specifikt udviklet til at have en længere varighed end de andre vacciner.

- Vi tror og håber på, at vi med en enkelt vaccination kan få mange års beskyttelse, siger Ali Salanti.

Herudover adskiller den danske vaccine sig fra de andre vacciner ved at skulle opbevares ved stuetemperatur. Det forventes samtidig også, at den bliver billigere.

Vaccinen er udviklet ved et konsortium, der består af Københavns Universitet, AdaptVac, ExpreS2ion Biotechnologies og Bavarian Nordic og vil blive fremstillet i Danmark.

Den danske regering er i dialog med Novo Nordisk Fonden om produktion af vaccine på dansk grund. Det oplyser erhvervsministeriet i en mail til Berlingske.

Novo Nordisk Fonden bekræfter over for Berlingske, at der er "drøftelser med regeringen om mulighederne for at etablere en vaccineproduktion i Danmark".

Novo Nordisk Fonden er landets største erhvervsfond og råder over en formue på over 400 milliarder kroner.

Fonden har tidligere afvist, det vil give mening med statslig vaccineproduktion i Danmark, men åbner nu for, at det kan ske i samarbejde med det private erhvervsliv.

- Vi kan bekræfte, at vi har drøftelser med regeringen om mulighederne for at etablere en vaccineproduktion i Danmark. Vi kan ikke uddybe det yderligere for nuværende, siger Steffen Lüders, der er Senior Vice President i Novo Nordisk Fonden til Berlingske.

Regeringen bekræfter drøftelser med Novo Nordisk

Statsministeren har på sociale medier forrige weekend skrevet, at regeringen har "oprettet et offentligt-privat partnerskab med vores danske life science-sektor for at afsøge muligheder for at etablere produktionskapacitet herhjemme".

Erhvervsministeriet oplyser nu i en mail til Berlingske, at regeringen blandt andet har drøftelser med Novo Nordisk Fonden.

- Vi har i den seneste tid haft drøftelser med life science-branchen for at få input til, hvilke forhold der skal belyses, så der er et godt grundlag for beslutninger om vaccineproduktion i Danmark. Jeg kan sige, at der i den forbindelse blandt andet er en dialog med Novo Nordisk Fonden, udtaler erhvervsminister Simon Kollerup (S) i en mail til Berlingske.

Han fortæller desuden til avisen, at regeringen i denne uge har et møde med erhvervsorganisationerne på life science-området for at få deres input til, hvordan Danmark kan få bedre adgang til vacciner.