Da han gik ind ad glasdørene til hotellet, brød han med et af sine normale principper:

Han havde ikke tænkt sig at præsentere sig som journalist.

Det plejede Pieter Klein ellers at gøre i sit arbejde. Men det var nødvendigt med diskretion for at få adgang til det møde, der skulle foregå på Hotel Haarhuis i Arnhem denne eftermiddag, sagde han til sig selv.

Og med til mødet det ville han.

Den erfarne journalist gik gennem hotellets lobby og videre til mødelokalet, og uden at fortrække en mine spadserede han forbi det bord, hvor man kunne registrere sig og få udleveret sit navneskilt. Han stod jo ikke ligefrem på gæstelisten.

Det gjorde til gengæld adskillige hollandske forældrepar.

Nogle af dem vidste det allerede. Andre gjorde ikke. Jeg kunne se, at alle bemærkede det

Mødet på Hotel Haarhuis i maj 2019 var det første i en lang række arrangeret af de hollandske skattemyndigheder.

De indbudte forældrepar var ofre for en af nyere tids største skandaler i Holland. En sag, som havde ført til arbejdsløshed, økonomisk ruin og skilsmisser i mange familier.

Nu ville myndighederne lytte til ofrene og deres historier. Og det ville journalisten fra RTL Nieuws også.

Men da han kiggede rundt i rummet, indså han, at der nok var større chance for, at han inden længe ville blive smidt ud af lokalet, end at han i ubemærkethed kunne sidde med til mødet.

- Jeg skilte mig ret meget ud. Alle omkring mig var lidt mindre hvide, end jeg var, skrev Pieter Klein efterfølgende i en klumme.

De fremmødte familier havde det til fælles, at de alle havde indvandrerbaggrund.

- Nogle af dem vidste det allerede. Andre gjorde ikke. Jeg kunne se, at alle bemærkede det, skrev Klein.

- Der var stilhed.

I alt omfatter sagen fra Holland cirka 10.000 familier eller omkring 26.000 personer.

De blev fejlagtigt anklaget for at svindle med børnepenge og tvunget til at betale store beløb tilbage til staten, hvilket for mange fik store økonomiske konsekvenser.

Årsagen skal man nogle år tilbage for at finde.

I 2013 blev det afsløret, at bulgarske migranter havde udnyttet det hollandske velfærdssystem. De rejste til Holland og registrerede sig på en adresse, hvor de søgte om økonomiske tilskud fra staten.

Dengang udbetalte myndighederne understøttelsen med det samme og tjekkede først efterfølgende, om ansøgeren var berettiget til økonomisk hjælp. I mellemtiden havde bulgarerne forladt landet, og pengene var væk.

Over en syvårig periode lykkedes det hundredvis af bulgarer at tilrane sig sammenlagt cirka 30 millioner kroner på denne måde.

Som reaktion oprettede den hollandske regering i 2013 en indsatsgruppe under skattemyndighederne, der skulle forhindre bedrageri. Herunder blev en særlig enhed, CAF, oprettet.

Enheden blev i hollandske medier med tiden også kendt som 'cowboy-holdet', fordi den "bevidst udnyttede og krydsede lovens grænser".

Tv-kanalen RTL Nieuws har beskrevet enhedens arbejdsmetoder således:

- Skyd på alt, der bevæger sig. Eller hvor der måske engang var noget, der bevægede sig. Eller bare slet ikke bevæger sig.

I Holland kan forældre vælge at få udbetalt deres børnepenge enten til sig selv eller direkte som betaling til deres dagplejer.

I jagten på bedragere, der uberettiget ansøgte om børnepenge, rettede CAF derfor også sit fokus på de dagplejebureauer, der ansøgte på vegne af et stort antal forældre.

Et af dem var bureauet Dadim i Eindhoven, der var CAF’s sag nummer 11. Sagen fik tilnavnet 'CAF 11 Hawaii'.

I 2011 havde lokale myndigheder undersøgt muligt bedrageri med børnepenge i Dadim, men året efter fastslog en dommer, at der intet snyd var foregået. Alligevel registrerede skattemyndighederne bureauet som et muligt svindelforetagende.

I november 2013 gennemførte myndighederne kontrolbesøg hos 16 af bureauets dagplejere uden at finde tegn på urent trav, og også Dadim blev igen undersøgt.

- Vi havde altid vores administration i orden. Jeg var chokeret over de mærkelige historier, har bureauets leder, Ahmet Gökçe, udtalt til RTL Nieuws.

Først tænkte han, at det hele nok skulle gå. Der var jo trods alt ikke noget at komme efter.

Men så begyndte forældreparrene tilknyttet Dadim ét efter ét at få opsagt retten til børnepenge.

- De blev angrebet i hobetal. Jeg undrede mig over, hvorfor de mon alle blev afvist. Hvordan var det muligt? Derfor vidste jeg, at sagerne ikke blev behandlet ordentligt, fortæller Ahmet Gökçe.

Flere hundrede forældre tilknyttet Dadim blev i 2014 registreret som bedragere.

De blev ikke bare afskåret retten til at modtage børnepenge, men blev af myndighederne også tvunget til at tilbagebetale de penge, som CAF mente, at forældrene havde modtaget uberettiget. Det var ofte mange tusinde euro.

For Fatma Simseks familie betød sagen, at de hver måned manglede i omegnen af 10.000 kroner og ikke havde råd til at betale for deres yngste barns dagpleje.

- Jeg er en person, der gerne vil arbejde fuld tid, men jeg var nødt til at reducere arbejdsmængden betydeligt. Der var ingen hjælp at hente. Så mistede jeg mit andet job og den indkomst, jeg havde derfra. Fordi jeg ikke kunne få passet mit barn, siger hun til RTL Nieuws.

Andre steder i Holland begyndte dagplejebureauer også at mærke, at noget var galt.

Florien Jansen havde arbejdet på dagplejeområdet i ti år, først som dagplejer og siden med eget dagplejebureau i Rotterdam, da problemerne opstod.

Alle hendes kunder oplevede problemer med afbrudte udbetalinger af børnepenge. Det betød, at hun ikke havde nogen indkomst, og der kom ingen nye kunder til. Flere af de ramte forældre kom i økonomiske vanskeligheder.

- Det var en meget grim periode. Forældrene var ofte sårbare personer. Jeg mistede selv overblikket og havde søvnløse nætter, indtil jeg spurgte mig selv, om jeg ville blive ved med det her, siger Florien Jansen til RTL Nieuws.

Hun lukkede sin virksomhed i 2016.

Dagplejeren Jacqueline Imminga måtte allerede i 2014 trække stikket og lukke sin dagplejeforretning, efter skattemyndighederne pludselig stoppede børnepengene til mange af hendes kunder.

Hun forsøgte at råbe myndighederne op. Men selvom en embedsmand kiggede på hendes papirer og erkendte, at noget var gået galt, gik der kun en måned, inden alle betalinger igen blev stoppet.

Flere af de berørte forældre fik problemer og måtte optage gæld.

- Det var for eksempel enlige mødre. De var nødt til at opsige deres job, fordi de ikke havde råd til børnepasning og endte i en ond spiral, siger Jacqueline Imminga til RTL Nieuws og avisen Trouw.

Som flere af de andre dagplejere bemærkede hun et mønster. Betalingerne var kun ophørt hos de af hendes kunder, som havde en sekundær nationalitet.

Der var nogle fra Antillerne og nogle fra Surinam. Nogle fra Marokko og andre med afrikanske rødder. Men hendes ”hollandske” kunder blev ikke berørt.

- Jeg synes, at det var meget mærkeligt. Besynderligt. Mine kunder med udenlandsk baggrund var bekymrede og usikre. De måtte alle aflevere papirer til kontrol, men selvom de gjorde det, hjalp det ikke noget, siger Imminga

I årevis nægtede de hollandske skattemyndigheder, at nationalitet spillede nogen rolle i de mange stoppede udbetalinger af børnepenge.

Men da de hollandske medier gik ind i sagen, kunne Jacqueline Imminga fremvise en gammel kundeliste fra sin dagpleje.

Ud for alle udenlandsk klingende navne var der sat et kryds som indikation på, at betalingerne var ophørt.

Ved de andre navne var der ingen krydser.

Mange forsøgte forgæves at appellere beslutningen om at fratage dem børnepenge, men de blev enten afvist eller modtog aldrig noget svar.

For Fatma Simsek voksede frustrationerne:

- Jeg skal lære mine børn, at det her er et frit land, at det er et demokrati, at her er sikkert, og at de kan kalde det deres hjemland. Men hvordan skal jeg lære dem det, når jeg ikke længere selv tror på det?

Allerede i 2017 kritiserede den hollandske ombudsmand skattemyndighedernes hårde tilgang i sagen ’CAF 11 Hawaii’ og anbefalede at udbetale kompensation til familierne.

Men det var først, da medierne RTL Nieuws og Trouw i 2018 satte fokus på sagerne, at de kom frem for offentligheden.

Under stort pres fra underhuset i det hollandske parlament lovede finansminister Menno Snel, at han og skattemyndighederne ville mødes personligt med de berørte familier.

Det var derfor, at de var indkaldt til mødet på Hotel Haarhuis i 2019.

I invitationen til mødet blev det understreget, at myndighederne ikke ville gå ind i de konkrete sager eller tilbyde løsninger for dem, der stadig var i problemer. Formålet var alene at lytte til forældrenes udlægning, så myndighederne kunne lære af forløbet.

En af deltagerne, Selim Acar fra Rotterdam, kunne på sin smartphone fremvise alle de mails, som han og hans kone havde sendt til myndighederne. Der kom aldrig noget svar.

- Jeg troede, at vi ville få svar i dag, så vi endelig kunne få at vide, hvorfor vi pludselig skulle tilbagebetale 7000 euro (cirka 52.000 kroner, red.) i 2014. Men de ville ikke gå ind i individuelle sager, fortalte han til Trouw.

Trods sin egen skepsis blev journalisten Pieter Klein ikke opdaget under mødet, og derfor kunne han sidde og lytte med og blandt andet høre, da der blev spurgt ind til, hvilken rolle nationalitet og baggrund havde haft i forløbet.

En afdelingschef rodede sig ud i en forklaring om, at der ganske rigtig var mange forældre med samme baggrund, men at det nærmere var en afledt effekt, end årsagen til, at de var blevet udpeget som bedragere.

- Jeg så vantro, vrede og tristhed på de tavse ansigter, skrev Pieter Klein i sin klumme.

Flere steder i systemet blev undersøgelser sat i gang, blandt andet i det hollandske datatilsyn, der indledte en efterforskning af den mulige raceprofilering.

Uskyldige mennesker er blevet kriminaliseret og har fået deres liv ødelagt

Da konklusionen lå klar i juli 2020, lød det i tilsynets rapport, at skattemyndighedernes arbejdsmetoder var i strid med loven, diskriminerende og upassende, og at de samtidig var i strid med databeskyttelsesreglerne.

- Efterforskningen har vist, at de gemte og brugte data på en måde, som er helt forbudt. Hele systemet var sat op på en diskriminerende måde og blev brugt tilsvarende. (…) Der var permanent og struktureret et unødvendigt negativt fokus på ansøgernes nationalitet og dobbelt statsborgerskab, konkluderede tilsynets formand, Aleid Wolfsen.

Skandalen rullede nu for alvor, og samme måned nedsatte underhuset i det hollandske parlament en undersøgelseskommission, der skulle klarlægge i hvilken grad, regeringen havde haft kendskab til skandalen, og hvorfor det havde taget så mange år, før det var kommet frem.

Efter otte afhøringsdage, 19 vidner og mere end 45 timers afhøringer kunne kommissionen 17. december 2020 fremlægge sin rapport med titlen 'Uretfærdighed uden fortilfælde'.

Her rettede kommissionen skarp kritik mod både myndighederne, regeringen og domstolene i sagen.

De basale principper i retsstaten var blevet overtrådt, lød det.

Finansminister Menno Snel havde allerede trukket sig et år forinden, og tre dage efter rapportens offentliggørelse valgte også socialminister Lodewijk Asscher at gå af.

I januar i år meddelte Asscher, at han også trak sig som formand for arbejderpartiet og ikke ville genopstille ved parlamentsvalget i marts.

Regeringen undskyldte til de ramte forældre og lovede en kompensation på 30.000 euro til hver familie. Det svarer til over 223.000 danske kroner.

Men regeringen stod fortsat over for et mistillidsvotum.

15. januar meddelte premierminister Mark Rutte derfor, at hele hans regering gik af.

Den ville dog fortsætte med at lede landets coronaindsats i en varetagende funktion frem til det forestående valg.

- Uskyldige mennesker er blevet kriminaliseret og har fået deres liv ødelagt, sagde Rutte på et pressemødet i januar.

Mandag er det præcist to måneder siden.

Samme dag åbner valgstederne til det hollandske parlamentsvalg 2021.

Valgdagen var oprindeligt 17. marts, men på grund af coronapandemien er stemmeperioden udvidet med to dage til 15. marts.

Valget kommer til at bære præg af, at der i Holland er en tiltagende utilfredshed med coronarestriktionerne, og at regeringen er blevet beskyldt for ineffektivitet og inkompetence i forbindelse med udrulningen af vaccinerne mod covid-19.

Alligevel – og på trods af børnepenge-skandalen – står liberale Mark Rutte ifølge meningsmålingerne til at kunne vinde en fjerde regeringsperiode.

Der ventes et resultat af det hollandske valg onsdag aften eller tidligt torsdag morgen.

Hollandsk politi brugte vandkanoner og trak kniplerne for at opløse en demonstration bestående af flere tusinde mennesker i regeringsbyen Haag søndag.

Demonstranterne er utilfredse med den nedlukning, regeringen har forlænget i et forsøg på at bremse coronasmitten i landet.

Politiet greb ind, da demonstranterne ikke fulgte reglerne om at holde afstand og heller ikke fulgte politiets opfordringer til at forlade stedet. I stedet begyndte de at kaste fyrværkeri og andre genstande mod politiet.

Politiet affyrede et advarselsskud, da demonstranter forsøgte at sparke en politihund og truede hundeføreren i forbindelse med en anholdelse.

Det fremgår af en meddelelse fra politiet.

I alt er 20 mennesker anholdt.

To demonstranter blev bidt og såret af politihunde, da de nægtede at forlade stedet, oplyser politiet.

I et forsøg på at forhindre, at flere demonstranter kom til Haag, stoppede de hollandske myndigheder togafgange til byen.

- Kærlighed, frihed, stop diktaturet, råbte de tusinder af mennesker, der var samlet i det centrale Haag.

Siden januar har der været skrappe coronaregler i Holland.

Restauranter og barer er lukket, og det er forbudt at samles flere end to personer.

Det har især bragt sindene i kog, at Hollands regering for første gang siden Anden Verdenskrig har indført natligt udgangsforbud. Det gælder foreløbig til udgangen af marts.

Søndagens demonstration fandt sted, dagen inden at Holland indleder et tre dage langt parlamentsvalg. Normalt varer det kun en dag, men for at sikre, at der kan holdes afstand på valgstederne, er det i år forlænget til tre dage.

Målinger viser, at de fleste vælgere - modvilligt - bakker op om nedlukningen.

Antallet af smittetilfælde i Holland ligger i den høje ende sammenlignet med andre europæiske lande.

Landet, der har 17 millioner indbyggere, har registreret 1,1 million smittetilfælde og over 16.000 døde, siden pandemien begyndte.

Øl, shots og solskoldninger. Amerikanske studerende tager i disse dage hul på den årlige spring break-ferie, hvor de valfarter på tværs og langs af landet til fest under varmere himmelstrøg.

Det sker, til trods for at USA fortsat registrerer mere end 1000 coronarelaterede dødsfald om dagen. Og stor aktivitet blandt de unge vil kunne forpurre den positive udvikling, landets smittekurve er i, siger eksperter til CNN.

- Det er den perfekte storm, lyder det fra Peter Hotez, dekan på Baylor College of Medicine, til tv-stationen.

Mens mange europæiske lufthavne stadig står gabende tomme, rejste flere end 1,3 millioner amerikanere fredag gennem de amerikanske lufthavne, lyder det i en opgørelse fra USA's transportministerium. Det gjorde dagen til den travleste siden 15. marts sidste år – ikke engang jul eller thanksgiving sendte så mange amerikanere i luften på én dag.

De mange rejsende vækker bekymring i solskinsstaten Florida, som er blandt de mest yndede rejsemål under forårsferien.

- Vi ser for meget spring break-aktivitet. Vi har et problem med for mange mennesker, der kommer hertil for at slå sig løs. Vi er bekymrede, og det er meget udfordrende, siger borgmesteren i Miami Beach, Dan Gelber, til CNN.

Længere nordpå i Orlando opfordrer borgmesteren de besøgende til at tage coronaforbehold.

- Vi er som samfund kommet langt med at bremse spredningen af virus. Når I nyder vores by og skønne vejr, så fortsæt venligst med at tage jeres forbehold for pandemien, skriver Orlando-borgmester Buddy Dyer på Twitter.

I videoen her kan du se, hvordan spring break blandt andet tog sig ud i Florida sidste år. Det vakte ramaskrig verden over:

Mens det amerikanske vaccinationsprogram udrulles, og smittetallene fortsætter nedad, har flere delstater valgt at lempe på restriktioner og i nogle tilfælde indføre en fuld genåbning.

Den største stat til at lempe på restriktionerne er Texas. Her har guvernør Greg Abbott opfordret alle butikker til at åbne og har fjernet et statsligt påbud om mundbind. Det samme er sket i Mississippi og Wyoming.

Og mens Texas genåbner, er en række universiteter i staten bekymrede for udsigten til smitte under forårsferien. Derfor har flere universiteter valgt at annullere eller kraftigt reducere de studerendes ferie.

Keandra Hunt er studerende på Texas Tekniske Universitet, og ifølge hende kommer reglerne om kortere ferieperiode ikke til at stoppe de studerende fra at rejse, det siger hun til mediet Texas Tribune.

- Hvis du kun har en tredages weekend én gang på en måned, så giver det de studerende mulighed for at rejse, for det gør de uanset. Hvis vi havde en normal spring break-periode ville vi få alle coronatilfælde på én gang, nu spreder vi det bare ud i stedet, siger hun.

Spring break-perioden strækker sig normalt fra marts og ind i april.

Tidligere på ugen satte Danmark vaccinationerne med AstraZeneca på pause, efter at en 60-årig kvinde døde af en blodprop efter at have fået vaccinen.

Indtil videre har der ikke været mange oplysninger fremme om dødsfaldet, men Lægemiddelstyrelsen oplyser nu, at grunden til, at man har reageret på dødsfaldet er, at der var et usædvanligt sygdomsbillede i sagen.

Et lignende sygdomsbillede fandt Lægemiddelstyrelsen også i få andre indberetninger i den europæiske bivirkningsdatabase.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen havde den danske kvinde et lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødning. Det er højst usædvanligt og er netop i gang med at blive grundig undersøgt i Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og de andre lægemiddelmyndigheder i EU.

Senest har Norge lørdag beskrevet formodede bivirkninger, som er tilsvarende i sygdomsbilledet. Her har den norske lægemiddelstyrelse - Lekemiddelverket - fået flere meldinger om alvorlige tilfælde af blodpropper eller hjerneblødninger hos yngre personer, der er blevet vaccineret for coronavirus med AstraZeneca.

Ifølge de norske myndigheder har man også modtaget flere indberetninger af bivirkninger, hvor yngre vaccinerede har oplevet at få hudblødninger eller blå mærker efter vaccination med AstraZeneca-vaccinen. Ifølge Lekemiddelverket er dette alvorligt og kan være en indikation på et nedsat antal blodplader.

De norske myndigheder opfordrer derfor personer, der har fået AstraZeneca-vaccinen, og som oplever bivirkninger mere end tre dage efter vaccinationen, og som opdager større eller mindre blå mærker på huden, til at opsøge en læge hurtigst muligt.

Ifølge AstraZeneca selv er der intet, der tyder på, at firmaets vaccine skulle give bivirkninger i form af blodpropper.

Danmark er langt fra det eneste land, der har valgt at sætte AstraZeneca-vaccinationerne på pause.

Allerede søndag i sidste uge satte Østrig udrulningen af AstraZeneca-vaccinen på pause, da en 49-årig person døde af en blodprop efter at være blevet vaccineret. Samtidig fik en 35-årig kvinde en blodprop i den ene lunge efter at have modtaget AstraZeneca-vaccinen.

Det er en sending af vacciner fra AstraZeneca ved navn ABV5300, der undersøges for eventuel forbindelse til blodpropperne.

Estland, Litauen, Luxembourg og Letland satte efterfølgende også udrulningen af AstraZeneca-vaccinen i bero, da de er blandt de 17 EU-lande, der har modtaget ABV5300, der består af en million doser.

Torsdag eftermiddag satte Italien og Norge ligeledes vaccineudrulningen af AstraZeneca på standby.

Også Thailand har fredag midlertidigt indstillet brugen af AstraZenecas vaccine, indtil der er klarhed over en eventuel sammenhæng mellem vaccinerne og blodpropper. Det oplyser landets sundhedsministerium.

Så sent som i dag har også Irlands sundhedsmyndigheder anbefalet, at man sætter vaccinationerne med Astra Zeneca på hold.