Hvis alt går godt, kommer vi til at have en dansk coronavaccine, der er klar til godkendelse hos myndighederne i det nye år.

Det fortæller Rolf Sass Sørensen, der er ansvarlig for investorrelationer i det danske medicinalselskab Bavarian Nordic.

Bavarian Nordic står nemlig på tærsklen til at begynde et studie af deres vaccine ved navn ABNCoV2 i mennesker i et såkaldt fase 1-studie eller ”first-in-human studies”, oplyste selskabet til fondsbørsen mandag. Indtil videre er vaccinen kun testet på dyr.

Men om et år kan situationen have ændret sig markant. Langt de fleste af os er formentlig allerede vaccineret, og nye mutationer kan have fået godt fat.

Så hvad hjælper en vaccine, der først kommer der?

Vil være en god "booster"

Hvis vaccinationskalenderen bliver overholdt, er alle danskere færdigvaccineret 18. juli. Men det står fortsat hen i det uvisse, hvor længe den vaccine holder.

Flere eksperter mener, at vi skal vaccineres igen.

Det peger Morten Andersen, professor på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi ved Københavns Universitet, også på.

- Varigheden af beskyttelsen afhænger meget af udviklingen af mutationer i coronavirussen, og hvor længe vores antistoffer er effektive. Det vil man kun kunne afgøre ved at måle det over tid, siger Morten Andersen.

Bavarian Nordics vaccine kan derfor være en god ”booster-vaccine”, som man kan give, når dækningen af de vacciner, der allerede er givet, ikke længere gælder.

- Hvis virus ikke muterer, kan man måske give en booster-vaccination, hvor vi aktiverer immunforsvaret ved at give et skud af den nye vaccine, lyder det fra Morten Andersen.

Gætter på lang varighed

Vaccinen bruger det gen, der koder og producerer spike-proteinerne i coronavirus, i dna-form. Det bliver sat ind i en anden virus, og det kaldes en vektor.

AstraZenecas vaccine fungerer på samme måde. Her bliver genet sat ind i en almindelig forkølelsesvirus fra chimpanser, som kaldes adenovirus.

Hvis man er immun overfor vektoren i en vaccine, virker vaccinen dog slet ikke.

- Vores vaccine vil være velegnet som booster-vaccination, fordi vores vektor ikke på samme måde udvikler det, der hedder vektorimmunitet, siger Rolf Sass Sørensen.

Samtidig er der tidlige indikationer på, at Bavarian Nordics vaccine virker i mange år, lyder meldingen fra en af de forskere, der har bidraget til vaccinen.

Ifølge Adam Sander, der er lektor på Københavns Universitet, har dyreforsøgene givet så stærk immunrespons, at man tror, at vaccinen beskytter i meget lang tid.

- Det betyder, at du kan være immun i en lang tidsperiode, måske op til flere år, men det kan vi ikke vide, før vi har testet vaccinen på mennesker, siger lektoren i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.

Det er svært at sige, hvor lang tid en vaccine gælder, forend den periode er gået. Det ses for eksempel først, om vaccinen holder i et år, når der er gået et år.

Første forsøg i Holland

Vaccinen skal til at påbegynde fase 1-studiet, hvilket er første gang, vaccinen skal gives til mennesker. Forud for det har man givet vaccinen til dyr, som for eksempel mus og sidenhen aber.

Sædvanligvis bruger man mellem 20 og 100 raske og unge mennesker, der ikke har fået nogen coronavaccination, i fase 1-studiet.

Det bliver nogle hollændere, der skal lægge arm til, når studiet går i gang ved Radhoud Medical Centre i Holland. Det sker, fordi der er EU-støtte involveret. Så må forskning og studie ikke finde sted i samme land.

Næste skridt mod en godkendelse bliver, at man måler vaccinens virkning ved at give den til en gruppe på 100 til 200 mennesker inden for en større aldersgruppe i et fase 2-studie. Dog er det normalt stadig et krav, at alle deltagere skal være raske, og at ingen er vaccineret mod coronavirus før, fortæller Morten Andersen.

Rolf Sass Sørensen vil ikke løfte sløret for, hvor fase 2-studiet vil foregå.

Mellem 20.000 og 50.000 mennesker

Fase 3-studiet involverer tusindvis af mennesker, der deles op i to grupper. En gruppe, der får sprøjtet saltvand - altså placebo - ind i armen, og en gruppe, der får vaccinen. Man undersøger, hvor mange der rent faktisk får coronavirus.

Herefter kan man forhåbentlig påvise en tydelig virkning hos dem, der har fået vaccinen. Ligesom i de tidligere faser, skal ingen af de deltagende være vaccineret før.

Ifølge Rolf Sass Sørensen regner man med at være nået til fase 3 til sommer. Det er dog ikke afgjort, hvor i verden man vil hverve personer fra.

Men bliver det i Danmark, kan der være udfordringer, siger professoren. Et fase 3-studie involverer normalt mellem 20.000 og 50.000 mennesker.

- Det bliver svært at finde danske deltagere til det studie, eftersom de fleste af os er vaccinerede, når vi når dertil, siger Morten Andersen.

Den slags studier er dyre, fortæller Søren Løntoft Hansen, der er senioraktieanalytiker i Sydbank. Han følger selskabet tæt og fortæller, at der skal rejses mellem to og tre milliarder kroner for at finansiere processen.

- Til udviklingen, gennemførsel af studierne og tilrettelæggelsen af produktionskapacitet. Det er bare dyrt at udvikle vacciner og gennemføre kliniske studier, siger analytikeren.

Han peger på, at det både kan være investorer gennem aktiekøb, statsstøtte eller private fonde, som bidrager med kapital.

Godkendelsesproces var langsom

Efterfølgende skal myndighederne i de markeder, hvor vaccinen skal gives, have den til behandling. I Danmark er det Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der skal behandle den godkendelse.

Det er ifølge Morten Andersen en proces, der førhen har taget op til et år, men under pandemien er behandlingsperioden kortet ned til få måneder.

Derfor kan den danske vaccine blive skudt i overarmene hos folk et par uger inde i 2022.

- Den hidtidige proces har været meget langsom. I stedet kan man indlede dialog med myndigheder og sende opdaterede oplysninger, selvom man ikke har en færdig registreringsansøgning. Det hedder et såkaldt rolling review, siger Morten Andersen.

Kan blive svært at finde deltagere

Men til sommer, når fase 3-studiet skal køre, gætter Rolf Sass Sørensen på, at myndighederne vil have ændret på fremgangsmetoden for godkendelse, da der formentlig er mange coronavacciner, der er godkendt.

- Vi må forvente nye guidelines fra myndighederne, hvor de beder om bevis for, at ens vaccine ikke er ringere end allerede eksisterende vacciner. Men det er for tidligt at sige, siger Rolf Sass Sørensen.

Han fortæller, at den kan opbevares ved stuetemperatur og er billigere end de øvrige på markedet.

Bavarian Nordics vaccine er udviklet ved et konsortium, der består af Københavns Universitet, AdaptVac, ExpreS2ion Biotechnologies og Bavarian Nordic og vil blive fremstillet i Danmark.

Aktiemarkedet har taget godt mod nyheden om forestående forsøg med mennesker. Aktien er steget 3,5 procent tirsdag eftermiddag.

Velkommen til dagens overblik på en dag, hvor det går i den rigtige retning i forhold til epidemien.

Flere elever skal i skole

Medarbejderne i Statens Serum Institut med den store epidemilommeregner er nemlig nået frem til, at kontakttallet for den generelle coronaepidemi er 1,0, skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Og dermed var der ifølge ministeren grundlag for yderligere genåbning af landet.

Det betyder helt lavpraktisk, at mange flere skoleelever nu kan komme tilbage i skole. Få det fulde overblik over næste fase af genåbningen her.

Tommy Troelsen er død

Der er dog også triste nyheder. Tidligere fodboldspiller og tv-vært Tommy Troelsen er død efter længere tids sygdom. Det oplyser Tommy Troelsens enke, Jonna Troelsen, til Vejle Amts Folkeblad.

Han blev 80 år og bliver begravet på fredag.

Troelsen var med på det danske hold, der vandt OL-sølv i 1960 i Rom, men er nok mest kendt for sine optrædener i fjernsynet, hvor han var vært på programmer som "Sportslørdag" og "Tipslørdag". Her var han i mange år synonym med topfodbold i tv om lørdagen, og han var kendt for sine saglige og kontante fodboldanalyser.

Nye detaljer om halshugning på fransk lærer

I Frankrig er den dystre sag om halshugningen på læreren Samuel Paty kommet for retten.

Her er det kommet frem, at en løgn fra en 13-årig pige i Samuel Patys klasse kan have bidraget til det voldsomme mord.

Hun fortalte ifølge franske medier sin far, at Samuel Paty havde bedt de muslimske elever i klassen om at forlade lokalet, fordi han ville vise en nøgen karikatur af profeten Muhammed, hvilket ikke passede. Ti dage senere var læreren Samuel Paty død – halshugget på åben gade af en islamisk terrorist.

Senderovitz stopper

Herhjemme bliver der skiftet ud i toppen i Lægemiddelstyrelsen, hvor direktør Thomas Senderovitz har fået nyt job i Novo Nordisk.

Thomas Senderovitz har været at finde på adskillige af regeringens coronapressemøder det seneste år, hvor han har fortalt om arbejdet med vaccinerne mod coronavirus.

Han stopper med øjeblikkelig virkning, og jobbet overtages af Mette Aaboe Hansen, som indtil videre er konstitueret direktør.

Kristian Jensen bliver særlig udsending for Danmark

Og jobrotationerne stopper ikke der. Venstres tidligere næstformand Kristian Jensen har nemlig også fået nyt job.

Han skal være særlig udsending for Danmark i bestræbelserne på at få en plads i FN's Sikkerhedsråd i 2025-2026.

- Det er der, de store beslutninger tages. Det er der, et lille land kan blive hørt, siger Kristian Jensen om vigtigheden af at sikre Danmark en plads i det fine selskab. Han træder ud af Folketinget 31. marts.

***

Det var alt for i dag! Vi er tilbage i morgen.

Pfizer/BioNTechs vaccine ser ud til at kunne bekæmpe den brasilianske corona-mutation, der for tiden spreder sig i store dele af verden.

Det skriver Sky News og Reuters.

Forskere fra de to medicinalselskaber Pfizer og BioNTech og University og Texas har fremstillet en kopi af mutationen, der har de samme såkaldte spike-proteiner som varianten kaldet P.1, der først blev opdaget i Brasilien.

Spike-proteinet er den del af virussen, der bruges til at angribe de menneskelige celler. Mange af de udviklede coronavacciner angriber derfor netop den del af virussen.

Resultatet viste, at antistofferne i blodet hos de vaccinerede personer var i stand til at neutralisere den fremstillede laboratorie-kopi af P.1-mutationen.

Et godt våben mod pandemien

Undersøgelsen, der er offentliggjort i lægetidsskriftet New England Journal of Medicine, er et godt våben i kampen mod pandemien, da den brasilianske mutation menes at smitte langt mere end den oprindelige coronavirus.

Tidligere studier har vist, at Pfizer/BioNTechs vaccine desuden er effektiv mod den britiske og den sydafrikanske variant af coronavirussen.

Prøver tyder dog på, at den sydafrikanske mutation kan reducere mængden af de beskyttende antistoffer, der bliver stimuleret af vaccinen.

Planlægger specialdesignet vaccine

Pfizer har tidligere udtalt, at firmaet mener, at den nuværende vaccine sandsynligvis beskytter mod den sydafrikanske variant.

Alligevel planlægger lægemiddel-giganten at teste, om et tredje skud af vaccinen kan øge beskyttelsen mod den sydafrikanske variant.

Endelig har Pfizer/BioNTech planer om at udvikle en vaccine, der er specielt designet til at bekæmpe den sydafrikanske mutation.

På mandag kan langt flere elever vende tilbage til skolen.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.

Helt konkret betyder det, at:

Højskoler og efterskoler kan åbne i hele landet fra 15. marts Afgangselever i grundskoler samt på ungdoms- og voksenuddannelser i Østjylland, Sydjylland, Fyn samt Vest- og Sydsjælland kan vende tilbage til undervisning hver anden uge. En lignende model er allerede etableret i Nordjylland og Vestjylland. Elever i 5.-8. klasse og ikke-afgangselever på ungdomsuddannelser i alle landsdele kan møde til udendørs undervisning én gang om ugen. I grundskolen opfordrer man kraftigt personale og elever til at have et negativt testresultat ved fremmøde, der højest er 72 timer gammel. På ungdomsuddannelserne vil det være et krav. På landets ikke brofaste øer kan grundskoleelever vende tilbage med 100 procent fremmøde efter samme model som på Bornholm. Vil øge trivsel, siger minister

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil er ikke i tvivl om, at det vil øge skoleelevernes psykiske trivsel og læring at kunne være fysisk sammen med lærere og elever:

- Jeg er kisteglad for, at vi kan genåbne mere fra næste uge, så elever i hele landet kan komme tilbage mindst en dag om ugen, siger hun.

Pressemeddelelsen nævner desuden også ændrede regler i detailhandlen:

Udvalgsvarebutikker på 5000 kvadratmeter eller derover må nu have op til 250 kunder i butikken. Tidsbestilling fjernes som krav for butikker på under 10.000 kvadratmeter. Positive meldinger

Punkterne i genåbningsplanen er lavet på baggrund af en vurdering fra Epidemikommissionen, som har foretaget en vurdering af smitterisikoen ved de forskellige elementer.

Dagens plan kommer på baggrund af positive tilkendegivelser fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), der på Twitter skrev sådan her tidligere tirsdag:

- Kontakttallet er beregnet til 1,0. Det betyder, at epidemien i Danmark ikke er i vækst. Dermed har vi grundlaget for yderligere kontrolleret genåbning.

Også statsminister Mette Frederiksen (S) kom med positive meldinger på et pressemøde tidligere tirsdag:

- Det går godt i Danmark med at håndtere coronasituationen, og derfor ser vi ind i en yderligere genåbning.

Som led i den nye epidemilov skal de konkrete modeller også fremlægges for Folketingets epidemiudvalg, hvor de skal godkendes endeligt. Regeringen og støttepartierne SF, Radikale Venstre og Enhedslisten er dog allerede enige om planen.

I det videre arbejder lægges der også op til videre drøftelser om genåbning af erhvervs- og professionsuddannelserne, lyder det i pressemeddelelsen.

Der er det seneste døgn registreret 527 nye smittetilfælde i Danmark, oplyser sundhedsmyndighederne.

Der er i alt foretaget 134.448 prøver det seneste døgn, hvilket giver en fortsat lav positivprocent på 0,39.

Både sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og Statens Serum Institut (SSI) mener, at de lave tal giver håb om, at der kan genåbnes flere dele af det danske samfund.

Tidligere tirsdag eftermiddag oplyste sundhedsministeren desuden, at det såkaldte kontakttal i Danmark er på 1,0.

Det betyder, at 10 personer i gennemsnit giver smitten videre til 10 andre.

- Det betyder, at epidemien i Danmark ikke er i vækst, uddyber Magnus Heunicke i et tweet.

Der er sket 22 nye indlæggelser af smittede på landets hospitaler det seneste døgn. Der er dog også sket udskrivelser, så antallet af indlagte i alt med coronavirus falder til 224. Det er 13 færre end mandag morgen.

Der er ingen nye dødsfald blandt de smittede.

I alt er 2381 personer smittet med covid-19 afgået ved døden i Danmark.

210.098 personer er nu færdigvaccineret mod coronavirus. Det svarer til 3,6 procent af befolkningen. 549.062 personer har påbegyndt vaccination.

Professor: Positiv tendens

Eskild Petersen, adjungeret professor i infektionssygdomme ved klinisk institut på Aarhus Universitet mener, at dagens smittetal afspejler en positiv tendens.

- Jeg er optimistisk. Smittetallet er konstant, og det viser, at de tiltag, vi lavede i starten af januar, har været i stand til at kontrollere den britiske variant, siger han.

Den britiske mutation af coronavirus, b117, fylder nu næsten 80 af smittetilfældene. Den er mere smitsom og derfor grunden til, at man hidtil har holdt samfundet lukket.

Men ifølge Eskild Petersen er vi nået til et punkt, hvor vi kan sige, at vi har tøjlet den for nu.

- Når den britiske variant har overtaget 80 procent af de smittede, og vi stadig har så stabile smittetal, som vi har, ser det ud til, at de tiltag, vi har levet under, har været gode nok, siger han. I det lys er det ifølge Eskild Petersen fornuftigt at begynde at åbne mere.

- Det er en god idé at åbne skolerne – især når man planlægger at teste to gange om ugen. Jeg synes, de skal tilbage hurtigst muligt, siger han.

Kontakttallet for den generelle coronaepidemi er beregnet til 1,0, skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Dermed er der grundlag for yderligere kontrolleret genåbning, lyder det.

- Vores sekventering viser, at B117 nu udgør 80 procent af epidemien, og med et kontakttal på 1,14 vinder den stadig frem, skriver sundhedsministeren.

I forrige uge var det samlede kontakttal på 0,9.

Kontakttallet er en matematisk beregning, hvor man forsøger at estimere, hvor smitsom en virus er.

Kontakttallet er et gennemsnit af det antal personer, som en smittet person estimeres at sende smitten videre til. Når kontakttallet et 1,0, giver 10 personer i gennemsnit smitten videre til 10 andre.

- Det betyder, at epidemien i Danmark ikke er i vækst, uddyber Magnus Heunicke i sit tweet.

Også direktøren i Statens Serum Institut (SSI), Henrik Ullum, mener, at der med de nuværende smittetal er mulighed for en "forsigtig genåbning".

- Vi har eksperter, der sidder og regner. Jeg håber, at der snart bliver plads til noget mere genåbning, siger Henrik Ullum til TV 2.

Drøftelser om videre genåbning

Siden den første, spæde genåbning 1. marts har statsministeren ført bilaterale drøftelser med Folketingets partier om de videre planer.

Det er især de større elever i grundskolen, som har været på partiformændenes dagsorden.

Børne- og Undervisningsministeriet skriver på sin hjemmeside, at en yderligere genåbning på skoleområdet ventes at kunne ske omkring 15. marts, hvis smittesituationen tillader det.

Det er en forudsætning for genåbningen, at elever over 12 år og ansatte løbende testes.

Klumme: Verdens hidtil største vaccineudrulning er i gang. Opgaven er uhyre kompleks, og spørgsmålene er mange. Både fra politikere, eksperter og borgere. Flere lande, herunder Danmark, har taget GIS og visuelle dashboards i anvendelse i forbindelse med vaccineudrulningen.