Regeringen har ikke kunnet finde flertal for et forslag om at indføre et krav om at lade sig teste i Vollsmose.

Det siger Magnus Heunicke, sundhedsminister (S), på et pressemøde mandag.

- Vi har drøftet to elementer og har ikke kunnet finde flertal for en pligt til at lade sig teste, men der er kun flertal for at isolere, enten privat eller kommunalt.

Det er regeringens epidemikommission, som har foreslået at indføre en pligt til at lade sig teste og tvangsisolation i Odense-bydelen Vollsmose Sogn med henblik på at inddæmme smitten.

Troede på "entydigt ønske"

Forslaget indebar ifølge TV 2s oplysninger, at borgere i Vollsmose skulle have en pligt til at lade sig teste.

Hvis de ikke ville det, skulle de gå i isolation. Overtrædelse af dette skulle medføre en bøde.

- Som jeg har forstået folketingets partier op til det her møde var der ønske om det. Det er altså et forslag, som Folketinget så alligevel ikke er klar til at bruge. Det vil jeg så tage til efterretning, siger Magnus Heunicke til TV2.

Den seneste tid er antallet af coronasmittede i Vollsmose eksploderet, og torsdag 4. marts toppede incidenstallet, hvor der var 973,4 smittede per 100.000 indbyggere. Det er dog faldet en smule over weekenden.

Som følge af smitten har regeringen anmodet den nedsatte epidemikommission, som består af en række embedsmænd fra primært ministerier og styrelser, om at vurdere en række forslag til at dæmpe smitten i bydelen.

Men indstillingerne fra kommissionen har altså ikke vundet gehør - eller i hvert fald flertal - hos de partier, der har været til forhandlingsbordet mandag.

Samtidig vil der kunne gives bøde for manglende brug af mundbind i detailhandlen.

- Vi fik opbakning til to ud af tre elementer af det, som epidemikommissionen indstillede til. Reglerne for mundbind er de samme i Vollsmose som andre steder, men hvis man så bliver antruffet af politiet uden mundbind og ikke har en gyldig grund til det, så kan man få en bøde straks, siger Magnus Heunicke.

Konservative ikke med

Per Larsen, der er sundhedsordfører for Konservative, siger at tvang ikke er et middel, som kan hellige målet om at inddæmme smitten lokalt i Odense-bydelen.

- Vi har set, at det kan lade sig gøre at få smittetallene bragt ned andre steder både på Vestegnen ved København, i Kolding og i Ringsted, så derfor er der ikke nogen grund til at stikke bøder ud nu, siger Per Larsen til TV 2.

Heller ikke Venstre har fra kommunalpolitisk hold villet gå med regeringen. Til TV 2 Fyn sagde Odenses by- og kulturrådmand, Christoffer Lilleholt (V) tidligere, at det ikke var tiden at bruge tvang.

- Mange ting fungerer effektivt i diktaturstater, men det betyder ikke, at vi skal bruge dem, lød det fra Christoffer Lilleholt.

Et sted mellem 7.000 og 8.000 ud af bydelens samlede beboergruppe på 9.100 personer er blevet testet for nylig, skriver Odenses borgmester Peter Rahbæk Juhl (S) på Facebook.

Når regeringen forslår at skride til krav om massetestning i Odense-bydelen Vollsmose, er det fordi der ikke er andre og bedre måder at gøre det på.

Det siger professor Jens Lundgren efter epidemikommissionen foreslår, at der skal indføres regler om, at borgere der befinder sig på "nærmere angivne steder i Vollsmose Sogn, hvor der er konstateret smitte", har pligt til at lade sig teste og isolere.

- Det er klart sidste udvej. Testning skal være en frivillig aktivitet. Hele måden at håndtere epidemien bygger på, at befolkningen skal kunne se sig selv og hvor vigtigt, det er for dem selv at blive testet, siger Jens Lundgren til TV 2.

Svært at komme igennem

Som epidemiolog er Lundgren tilknyttet som ekstern ekspert i regeringens epidemikommission.

Han er sammen med virolog Allan Randrup Thomsen blevet taget med på råd forud for epidemikommisions indstilling til regeringen.

TV 2 er i besiddelse af dokumenter som viser, at Jens Lundgren sammen med sin kollega Allan Randrup Thomsen anbefaler særlige tiltag i "mere afgrænsede" områder med meget høje incidenstal.

Derfor "er det svært at kritisere sig selv", som Jens Lundgren siger det.

- At tvinge nogen til både testning og isolation er virkelig ikke noget, der skal ske med mindre, man absolut ikke kan komme igennem på anden måde. Når det sker, er det fordi det har været svært at få alle med i området til at være med, siger Jens Lundgren.

Den seneste tid er antallet af coronasmittede i Vollsmose eksploderet, og torsdag 4. marts toppede incidenstallet, hvor der var 973,4 smittede per 100.000 indbyggere. Det er dog faldet en smule over weekenden.

Som følge af smitten har regeringen anmodet den nedsatte epidemikommission, som består af en række embedsmænd fra primært ministerier og styrelser, om at vurdere en række forslag til at dæmpe smitten i bydelen.

Kan ikke af frivillighedens vej

Hensigten er få få testet beboere to gange med en uges mellemrum.

- Præmissen ændrer sig, fordi man ikke ad frivillighedens vej har formået at komme igennem og få identificeret de smittede. Og med det her kan man få fanget de smittekæder, der er grund til det store udbrud og få det stoppet.

Der bor 9.100 personer i Vollsmose, som risikerer at blive berørt af de nye krav.

Regeringen havde også bedt kommissionen vurdere, om der bør indføres mundbind i det offentlige rum eller forsamlingsforbud på to personer i Vollsmose. Men ifølge notatet vurderer kommissionen, at det ikke vil have "væsentlig betydning for epidemikontrollen".

Det er endnu uklart, hvordan partierne i Folketinget forholder sig til indstillingen fra epidemikommissionen. Mødet i epidemiudvalget er fortsat i gang.

Passagererne hos flyselskabet Singapore Airlines bliver de første der kan dokumentere deres vaccinations eller corona-test status via en app.

Det er lørdag aften på ydre Nørrebro i København. Hundredevis af demonstranter stimler sammen. Ud af højttalerne buldrer slagsangen 'Mette Ciao'.

Mange er unge sortklædte mænd og kvinder i 20'erne og begyndelsen af 30’erne. Der er tatoveringer, korte army cut-frisurer og skimasker i balaclava-stil. Der er unge kvinder med Canada Goose-jakker, lange negle, dresset op som til en aften i byen. Med en god stak iskolde dåseøl og Breezers.

Det er fjerde gang, jeg er med, når demonstranterne fra Men In Black er på gaden.

Stemningen er god. I hvert fald indtil journalister som jeg selv trænger sig på med spørgsmål. Så bliver vi overdænget med kommentarer som:

- Nå, så er du ude og fordreje vores budskaber igen, hva'?

- Du er jo bare købt og betalt af Mette Frederiksen.

- Du bliver stillet til regnskab, er du klar over det? Vi husker kollaboratører som dig.

Mens de fleste danskere adlyder, når regeringen siger, vi skal blive hjemme, tage mundbind på, droppe ferien og alt det sjove, så er der opstået en lille, men stadig mere hårdnakket protestgruppe.

Jeg prøver at komme tæt på dem og lære dem at kende for at fortælle deres historie i TV 2s kriminalmagasin, Station 2. Men det er ikke nemt. Denne flok er ekstremt mistroiske over for medierne. De mener, at mine kolleger og jeg bevidst fordrejer deres fortælling. De føler sig misbrugt og misforstået.

Mange af dem har for længst opgivet mainstream medier som TV 2, DR og etablerede dagblade, som er ubrugelige i deres verden. De har deres egne kanaler. Primært Facebook, hvor Men In Black har 22.926 følgere samlet under sloganet "VI GÅR FOR DANMARKS FRIHED".

Mundbind var en hindring

I de to måneder jeg har fulgt Men In Black, er antallet af demonstranter vokset en smule fra gang til gang. Mange af dem møder jeg igen og igen. Men selvom jeg har forsøgt at overbevise dem om, at jeg er i byen for at fortælle, hvem de er, og hvorfor de demonstrerer, så er mistilliden intakt.

- Hvorfor skulle jeg tro på dig. Selv hvis du er så flink og forstående, som du siger, så sidder der jo bare en redaktør i den anden ende og fordrejer det hele. Jeg tror ikke en skid på jer journalister, var svaret fra en demonstrant.

Nu er epidemiloven lige vedtaget. Og restriktionerne fortsætter jo bare. Folk er vrede. De er rigtig vrede. De har fået nok.

Morten Jakobsen, stifter af Men In Black

At jeg gik med mundbind, forsøgte at overholde afstandskrav og undgå håndtryk var i sig selv en forhindring.

- Enten er du med os, eller også er du imod os. Hvis du skal rende rundt og snakke med os her, skal du droppe det der propaganda-pis. Mundbind virker jo ikke for fanden, fik jeg at vide.

Det endte med, at jeg for en stund opgav mundbindet og det sædvanlige to-meters afstandskrav til gengæld for ekstrem forsigtighed i privatlivet og på jobbet og hyppige coronatest. Efterhånden begyndte der at ske noget.

”Vi er folket"

Allerede før jul blev der snakket om Men In Black. Første demonstration var i november, da 75 sortklædte mænd gik på gaden. Måneden efter var der lidt flere. Politiet sagde, de var frustrerede hooligans, der var trætte af corona-restriktionerne.

Men så dukkede deres Facebookside op, som genererede masser af debat. Jeg blev selv nysgerrig, og et par dage før juleaften mødte jeg første gang manden, der grundlagde Men In Black: 29-årige Morten Jakobsen.

Han mødte op med fire af sine kammerater på en parkeringsplads foran McDonald's i Brøndby. Mødet blev kort, da jeg fortalte ham, at jeg gerne ville lave et tv-interview.

- Prøv lige at høre her. Det kan godt være, I har brug for os. Men vi har ikke brug for jer. Vi har vores egne kanaler, og vi har ingen problemer med at komme ud med vores budskab, sagde han.

Hvis ikke jeg gør modstand, så vil jeg have svært ved at se ham i øjnene, når han en dag spørger mig: ”mor, hvad gjorde du dengang, de tog vores frihed fra os?”

Stina Andersen, Men In Black-støtte

Tre uger senere, 9. januar, fik Men In Black i den grad sat dagsorden. Adskillige hundrede var på gaden, og det blev voldsomt, da de stødte sammen med politiet på Strøget i København og i Aalborg. 23 blev anholdt. Et par uger efter blev en dukke, der forestillede statsminister Mette Frederiksen hængt op i en lygtepæl med et skilt med skriften "HUN MÅ OG SKAL AFLIVES". Den blev brændt af, og kort efter var der igen slagsmål i de københavnske gader.

Ligesom flere andre journalister måtte min kameramand og jeg selv tage benene på nakken, da kampklædt politi rykkede hurtigt frem og ryddede gaden. Alternativt skulle vi om bag politikæden med risiko for at blive ramt af demonstranternes flasker og kanonslag. Jeg blev skubbet og mast op mod en mur, indtil politiet forstod, at jeg var journalist og lod mig være. En hektisk aften på jobbet, som gav lidt kredit fra demonstranterne.

- Hey, vildt nok. Så blev du lige trukket rundt af panserne. Nu går de sgu også efter journalister, sagde en demonstrant.

Konspiration "The great reset"

Men efter den demonstration havde jeg stadig ikke opgivet at få kontakt til arrangørerne bag Men In Black. Mens jeg ventede, brugte jeg tiden på at lære nogle af deres støtter at kende. Blandt andre Stina Andersen, der er veterinærsygeplejerske med speciale i krybdyr og langtidssygemeldt.

Hun tilbringer sine aftener og nætter foran computeren, hvor hun er aktiv i en del af de utallige grupper, der er opstået på Facebook. Hun er kritisk over for tvangsindgreb, epidemilovgivning, krav om mundbind, forsamlingsforbud og meget andet.

- Jeg ser mig selv som frihedskæmper. Lidt i stil med dem, der under Anden Verdenskrig bekæmpede nazismen. Nu er det bare en anden form for diktatur, vi er oppe imod, siger hun.

Stina Andersen fortalte mig om ”The great reset”. Det, som flertallet vil kalde en konspirationsteori, men som Stina Andersen og mange andre aktivister ser som en planlagt - nærmest kommunistisk - magtovertagelse, hvor en lille elite vil tage kontrol over hele samfundet og gøre de fleste af os til slaver.

Hun talte også om risikoen for et medicinsk diktatur, hvor medicinalvirksomheder, Microsoft-milliardæren Bill Gates og 'grå eminencer' indenfor verdenssundhedsorganisationen WHO vil bruge tvangsvaccine, test og overvågning til at fratage os vores frihedsrettigheder og tjene en masse penge.

- Jeg kæmper for, at min søn skal vokse op i et samfund, som jeg kender det. Hvis ikke jeg gør modstand, så vil jeg have svært ved at se ham i øjnene, når han en dag spørger mig: ”mor, hvad gjorde du dengang, de tog vores frihed fra os?”

Vi kommer til at fortsætte med det her. Der kommer til at være corona-restriktioner resten af 2021, og vi vil ikke finde os i det.

Morten Jakobsen, stifter af Men In Black

Nogle gange kan retorikken for de uindviede virke en smule komisk. Som når ”Folket” er på vej til Men In Black demonstration i København, og DSB's app pludselig går ned. I en af grupperne lyder kommentaren:

- Ret underligt at DSBs app er nede. Tydeligvis prøver OVERMAGTEN at forhindre os fra Jylland i at komme til DEMO! Det stinker. Men jeg går derover, hvis andre muligheder er lukkede, for jeg nægter at la min ret til at ytre min holdning træde under fode af den lorteregering.

I denne version af verden er intet tilfældigt.

Andre gange er retorikken skræmmende:

- Vi kan ikke tillade os at være fredelige mere! DET BEDSTE FORSVAR ER ET ANGREB!! Brænd Systemet, skriver en Facebook-bruger.

Morten Jakobsen stod frem

I slutningen af januar valgte grundlægger Morten Jakobsen at træde ud af anonymitetens skygge i et interview med DR's 'Aftenshowet'. Han følte sig presset af den stigende kritik af Men In Black efter afbrændingen af Mette Frederiksen-dukken og forklarede nu, at han tager afstand fra voldelige handlinger, at dukken ikke havde noget med demonstrationen at gøre, og at han ikke kan tage ansvar for alt, hvad de mange vrede demonstranter finder på.

Samme aften skrev jeg en besked til Morten Jakobsen, og denne gang svarede han - i modsætning til de mange andre gange jeg havde skrevet, siden jeg mødte ham på parkeringspladsen i Brøndby.

Det krævede flere beskeder og møder ude ved demonstrationerne, før jeg fik mulighed for at komme tæt på. Men i slutningen af januar fik jeg sammen med en fotograf adgang til at komme med til forberedelserne inden en demonstration i Aarhus.

- Vi har lært af vores fejl. Vi gør vores bedste for at undgå ballade med politiet, sagde Morten Jakobsen.

Han så ud til at befinde sig godt i forreste geled, hvor han ved hver demonstration styrer, hvornår demonstranterne skal stå stille for ikke at blive adskilt fra bagtroppen. Og hvornår de skal give den ekstra gas, når hundredevis af demonstranter står i det indre Aarhus og råbene gjalder op igennem gaden.

- Det her er det, jeg er god til. At organisere og bringe folk sammen.

Morten Jakobsen fortæller, at han har været syv år i inderkredsen i Brøndby Fri Sport, som er en af fodboldklubbens hooliganfraktioner. Nu har han droppet bolden til fordel for Men in Black.

- Vi kommer til at fortsætte med det her. Der kommer til at være corona-restriktioner resten af 2021, og vi vil ikke finde os i det. Jeg tror, vi bliver rigtig mange til sommer. Måske 20.000 eller 30.000. Vi skal vi nok få den frihed tilbage, som de har taget fra os.

- De vil kontrollere os

Sidste gang jeg møder Morten Jakobsen, er til demonstration den sidste lørdag i februar. Det er politiets vurdering, at op mod 1200 sortklædte demonstranter mødes på en plads på Ydre Nørrebro i København.

Han er nem at få øje på. I midten – der hvor menneskemængden er tættest. Han uddeler krammere til højre og venstre. Får anerkendende dunk på ryggen og faste håndtryk. Alle vil hilse på ham, der fik den sortklædte snebold til at rulle.

- Jeg tror, vi bliver rigtig mange i aften. Nu er epidemiloven lige vedtaget. Og restriktionerne fortsætter jo bare. Folk er vrede. De er rigtig vrede. De har fået nok.

Igen går det op for mig, at i denne verden er intet tilfældigt. Et pudsigt sammentræf er ikke bare noget, der sker.

To dage før demonstrationen på Ydre Nørrebro i København, gik sundhedsmyndighederne i alarmberedskab. Der var konstateret et udbrud af den frygtede sydafrikanske corona-variant. På Ydre Nørrebro i København.

- Tror du virkelig det er tilfældigt, Anders? Er det ikke lige lovlig mærkeligt, at de finder den her virus lige der, hvor vi skal demonstrere? Sådan noget det sker ikke bare. Det er sgu da, fordi de vil have mulighed for at kontrollere os. Og så kan de også dagen efter kritisere os og beskylde os for at være smittespredere. Det er meget smart, kan du ikke se det?, siger Morten Jakobsen.

En ung kvinde blander sig:

- De er godt nok smarte lige at finde på en sydafrikansk variant lige der, hvor vi skal marchere. De vil sgu da tvangsteste os. Og måske vil de bruge den nye epidemilov til at bure os alle sammen inde. Hvem ved?

Lidt efter brager det løs igen. Kanonslag, trommer, slagord, romerlys, røgbomber, fakler. Politiet er som altid talstærkt til stede. Siden slagsmålet på Rådhuspladsen 9. januar, har de indsat såkaldte dialogbetjente med bløde kasketter.

Denne aften er der ingen dialog. Det regner med kanonslag, og betjentene kigger sig stadig mere nervøst over skulderen mod demonstranterne. Efter få hundrede meter bliver betjentene samlet op af mandskabsvogne og erstattet af kampklædt politi. Stemningen er anspændt.

- Hey journalist. Pas på sig selv. Du risikerer at ende på den forkerte side af historien.

Jeg løber hurtigt, da et kanonslag lander lige ved siden af mig. Man kan også komme for tæt på Men In Black, men snart efter er jeg tilbage igen. Resultatet kan ses i aften, når TV 2 sender ”Station 2: Mænd i sort” klokken 20.50 eller allerede nu på TV 2 Play.

En 39-årig mand er mandag blevet varetægtsfængslet frem til 26. marts, efter at han søndag var involveret i en voldsom trafikulykke i Silkeborg.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

Ulykken skete klokken 19.05 i krydset mellem Frederiksberggade og Lyngbygade. Her kørte den 39-årige mand ifølge politiets oplysninger frem for rødt lys med alt for høj hastighed.

I den forbindelse ramte han en modkørende bil samt en parkeret bil.

Umiddelbart inden kollisionen måtte en far, der var ude at gå med sin søn og en hund, springe for livet for at undgå at blive påkørt.

Ingen personer i kritisk tilstand efter uheldet

Den 39-årige og den anden bilist blev efter ulykken bragt til henholdsvis Herning Sygehus og Aarhus Universitetshospital i Skejby. Ingen af dem er dog i livsfare.

Efter ulykken blev den 39-årige anholdt, og mandag blev han fremstillet i grundlovsforhør.

Han er sigtet for straffelovens paragraffer 252 og 249. Paragraf 252 handler om at bringe andres liv eller førlighed i fare, og paragraf 249 handler om uagtsomt at gøre skade på andres "legeme eller helbred".

Paragraf 249 bruges ofte i forbindelse med færdselsuheld. Den indeholder en bestemmelse om, at det er en særligt skærpende omstændighed, hvis man har været påvirket af stoffer.

Det var den 39-årige, da han kørte galt søndag. Han har erkendt, at han havde indtaget amfetamin - speed - før han satte sig bag rattet, skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

Han kærede ikke afgørelsen om varetægtsfængsling til Vestre Landsret.

Regeringens såkaldte Epidemikommission anbefaler at indføre testpligt og isolationspligt for beboere i Odense-bydelen Vollsmose for at inddæmme coronasmitten.

Det fremgår af et fortroligt notat, som TV 2 er i besiddelse af. Anbefalingen drøftes mandag eftermiddag i Folketingets epidemiudvalg.

Konkret lægger kommissionen op til, at der skal indføres regler om, at borgere, der befinder sig på "nærmere angivne steder i Vollsmose Sogn, hvor der er konstateret smitte", har pligt til at lade sig teste og isolere, og at de ellers straffes med bøde.

Smitte eksploderet i Vollsmose

Den seneste tid er antallet af coronasmittede i Vollsmose eksploderet, og torsdag 4. marts toppede incidenstallet, hvor der var 973,4 smittede per 100.000 indbyggere. Det er dog faldet en smule over weekenden.

Som følge af smitten har regeringen anmodet Epidemikommissionen, som består af en række embedsmænd fra primært ministerier og styrelser, om at vurdere en række forslag til at dæmpe smitten i bydelen.

På den baggrund er kommissionen vendt tilbage med indstillingen om at indføre testpligt og isolationspligt i Vollsmose.

- Henset til klar sundhedsfaglig evidens for smittedæmpende effekt af effektiv test, opsporing og isolation vurderer Epidemikommissionen, at det vil være relevant med tiltag, der kan være med til at sikre, at der bliver testet flere i området, og at smittede og deres nære kontakter overholder deres isolation, står der i notatet.

Kommissionen ser med "bekymring" på smitteudviklingen i Vollsmose, og ifølge kommissionen er det kun få smittede borgere i bydelen, der har taget imod et tilbud om ophold i en isolationsfacilitet.

Det er uvist, om regeringen har dokumentation for, at beboere i Vollsmose har nægtet at lade sig teste eller isolere, og om der er brug for at indføre regler om det.

Hvis testpligt og tvangsisolation skal indføres, skal den kontroversielle og omdiskuterede § 28 i den nye epidemilov aktiveres.

Bøde til personer uden mundbind i butikker

Ud over testpligt og isolationspligt anbefaler kommissionen også, at der indføres regler om, at beboere i Vollsmose kan straffes med bøde, hvis de uberettiget undlader at bruge mundbind eller visir i detailhandlen i bydelen.

Ifølge notatet bør der ifølge kommissionen også indføres regler om, at det er strafbart, hvis detailhandlen ikke sætter informationsmateriale op om, at kunder kan straffes med bøde, hvis de ikke bruger mundbind eller visir.

Regeringen havde også bedt kommissionen vurdere, om der bør indføres krav om mundbind i det offentlige rum eller forsamlingsforbud på to personer i Vollsmose. Men ifølge notatet vurderer kommissionen, at det ikke vil have "væsentlig betydning for epidemikontrollen".

Det er endnu uklart, hvordan partierne i Folketinget forholder sig til indstillingen fra epidemikommissionen.

Der er de seneste dage konstateret 425 smittetilfælde med coronavirus.

Det fremgår af dagens tal fra Statens Serum Institut.

I 118.000 er det seneste døgn blevet testet. Det giver en positivprocent på 0,36.

Yderligere to personer er det seneste døgn døde, og antallet af indlagte er steget med 21 personer til i alt 234.

I alt er det 2381 dødsfald med coronavirus i Danmark det seneste år.

Du kan se alle de nyeste tal her.

Det er fortsat Ishøj Kommune, som har det største smittetryk i landet, mens Fredensborg Kommune følger lige efter.

Fredensborg Kommune har blandt andet byerne Nivå og Kokkedal, hvor der i øjeblikket bliver stemt dørklokker for at få flere til at tage en test.

Ishøj har fortsat det højeste smittetryk

Fra Troels Petersen, der er med i Statens Serum Instituts ekspertgruppe, lyder det, at tallene ligger på et betryggende niveau:

- Der er ikke noget i de her tal, der tyder på, at vi lige pludseligt ser en voldsom eksponentiel kurve op, siger han.

Han mener dog, at det stadig er for tidligt at tale mere genåbning, da effekt af den seneste ikke viser sig endnu.

Tyra Grove Krause, der er konstitueret faglig direktør i Statens Serum Institut, oplyste mandag til TV 2 om den generelle udvikling i smittetallene, at der er en stigning i forekomsten af smittetilfælde blandt skolebørn i alderen seks til ti år, men at det ikke har påvirket det samlede smittetryk.

- Det er positivt, siger hun og tilskriver successen god adfærd, god hygiejne og hurtig indsats ved smitteudbrud.

Den historie kan du læse her.

3,5 procent er færdigvaccinerede

Det seneste døgn er yderligere 12.241 blevet vaccineret, så i alt 539.710 nu er begyndt vaccinationen mod coronavirus.

Det svarer til 9,2 procent af befolkningen.

I alt 203.516 er færdigvaccinerede svarende til 3,5 procent af befolkningen.

Du kan se alle de nyeste vaccinationstal her.

Syriens præsident, Bashar al-Assad, og hans kone Asma er konstateret smittet med coronavirus. Det oplyser præsidentkontoret i en erklæring på Twitter, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Af tweetet fremgår det, at præsidenten og hans kone fik en pcr-test efter at have oplevet milde symptomer, men at de begge har det godt.

Begge fortsætter med at arbejde hjemmefra i isolation, der vil vare to til tre uger.

Det fremgår ikke af tweetet, hvordan præsidenten kan være blevet smittet.

Ifølge tal fra John Hopkins Universitet, der følger udviklingen i blandt andet antal smittede i hele verden, er der konstaterede 15.981 smittetilfælde med coronavirus og 1063 dødsfald i landet.

Syrien er endnu ikke begyndt at vaccinere mod coronavirus.

20 år med Bashar al-Assad

55-årige Bashar al-Assad har været præsident i Syrien siden år 2000, hvor han efterfulgte sin far, Hafiz al-Assad.

Faren var præsident fra 1971 til 2000.

Bashar al-Assads tid i spidsen for Syrien har været præget af borgerkrig. Den blodige konflikt i Syrien begyndte i marts 2011 med protester mod præsidenten og hans styre.

Demonstranterne krævede mere frihed, men styret satte sikkerhedsstyrker ind for at nedkæmpe protesterne, og så begyndte konflikten.

Siden er borgerkrigen bølget frem og tilbage med mange forskellige grupper involveret. Hundredtusindvis er dræbt under krigen og millioner er drevet på flugt.

Ifølge FN savnes titusindvis af civile fortsat i Syrien efter utallige vilkårlige fængslinger og anholdelser.

Derudover er tusindvis af mennesker blevet udsat for vold, seksuelle overgreb, tortur og drab i fængslerne i løbet af de omkring ti år med borgerkrig. Det fremgår af en rapport, som en international FN-kommission offentliggjorde i sidste uge.

Opdateret mandag aften med klip fra interviewet.

Den britiske prins Harry og hans kone hertuginde Meghan deltog natten til mandag dansk tid i et to timer langt interview med talkshowværten Oprah Winfrey, hvor de uddyber årsagen til, at de sidste år trådte tilbage fra det britiske kongehus.

Under interviewet delte de private detaljer og rettede flere opsigtsvækkende beskyldninger mod kongehuset.

Lars Hovbakke Sørensen, der er kongehusekspert og historiker, udpeger her de fem vigtigste nedslag i interviewet.

Han understreger, at det er umuligt at vide, om parret taler sandt eller udelader detaljer, og at hans kommentarer er med forbehold for, at kongehuset kan have en anden udlægning af begivenhederne. Kongehuset har ikke reageret på interviewet.

1. Hudfarven på deres barn

Under interviewet fortæller parret, at den kongelige familie udtrykte bekymring for hudfarven på deres kommende børn, fordi hertuginde Meghan er datter af en afroamerikansk mor og en hvid far.

Samtalerne stoppede ikke, da Meghan blev gravid med sønnen Archie.

- I de måneder, hvor jeg var gravid, foregik der samtaler om, hvordan han ikke ville få den samme sikkerhed, eller hvordan han ikke ville få en titel, samtidig med at der var bekymringer og samtaler om, hvor mørk hans hud ville blive, når han blev født, siger Meghan.

Parret afslører ikke, hvilke personer der har udtrykt bekymring for hudfarven på parrets børn.

Hvis kongehuset har været optaget af Meghans eller det kommende barns hudfarve, er det meget specielt og kontroversielt, lyder det fra Lars Hovbakke Sørensen.

- De antyder jo, at der er racisme i kongehuset. Det er overraskende, hvis det er rigtigt. Det er ikke noget, man regner med, finder sted nogle steder i Europa i dag, fordi det er så kontroversielt og politisk ukorrekt, siger han.

Lars Hovbakke Sørensen fortæller, at der tidligere har været meget diskussion i pressen om Meghans baggrund.

- Men det er ikke noget, man har haft indtryk af har været diskuteret internt i kongehuset. Det er noget, der først kommer frem for alvor nu, siger han.

2. Meghans ensomhed og selvmordstanker

Meghan fortæller i interviewet, at hun under sin graviditet følte sig ensom og havde selvmordstanker. Tanker, som hun delte med Harry, selvom hun skammede sig over dem.

- Jeg havde bare ikke lyst til at leve mere. Det var en meget klar, ægte og skræmmende konstant tanke, siger hun.

- Jeg vidste, at hvis jeg ikke sagde det højt, ville jeg gøre det, siger hun.

Hun angiver den negative presse som årsag til, at hun kom så langt ud, at hun tænkte på at tage sit eget liv.

Ifølge Meghan bad hun kongehuset om hjælp til at håndtere sine selvmordstanker og spurgte til muligheden for at blive indlagt. Men det blev afvist, fordi det ikke var ”godt for institutionen”.

Hun fortæller, at hun til en officiel begivenhed i 2018 frygtede, hvad hun kunne finde på at gøre ved sig selv, hvis hun blev ladt alene.

Foran pressens kameraer satte hun et smil på.

Det var Harrys beslutning om at forlade den kongelige familie, der reddede hendes liv, siger hun i interviewet.

Ifølge Lars Hovbakke Sørensen er det iøjnefaldende at fortælle så mange personlige detaljer og være så ærlig om mentalt helbred, som Meghan er i interviewet.

Han kalder desuden beskyldningerne om, at kongehuset har nægtet hende at få hjælp, meget usædvanlige.

Samtidig er det en bekræftelse af, at kulturen i det britiske kongehus er mere gammeldags og mere stiv end i mange andre europæiske kongehuse.

- Det er velkendt, at både Diana og Harry havde psykiske problemer, og at han også fik hjælp til at løse dem. Derfor virker det meget besynderligt, at hun ikke skulle have fået mulighed for det, og at det bare skulle dysses ned. Det er historisk, at der kommer de beskyldninger mod kongehuset, siger Lars Hovbakke Sørensen.

3. Kritiske over for den kommende konge

Under interviewet omtaler både Harry og Meghan dronning Elizabeth – Harrys farmor – i positive vendinger.

Til gengæld er Harry meget kritisk over for sin far, prins Charles.

Harry fortæller, at det gik hårdt ud over forholdet, da Harry og Meghan besluttede at trække sig som medlemmer af den kongelige familie.

På et tidspunkt stoppede Charles med at svare på Harrys opkald, fortæller han.

- Jeg føler mig virkelig svigtet, fordi han har været igennem noget lignende, siger Harry med hentydning til sin mor og Charles’ første kones, prinsesse Dianas, død.

- Han ved, hvordan smerte føles. Og Archie er hans barnebarn. Men samtidig vil jeg altid elske ham. Men der er sket meget, der har været sårende, siger Harry.

Lars Hovbakke Sørensen kalder kritikken et direkte angreb på Charles, og han ser det som det mest interessante i interviewet overhovedet. Charles er nemlig Storbritanniens kommende konge, der en dag skal overtage tronen fra den 94-årige dronning Elizabeth.

Det kan vise sig at få betydning for kongehusets omdømme i befolkningen, fordi fremstillingen af prins Charles vil ligge i briternes baghoved, når han en dag bliver konge.

Han vil måske ikke få helt den samme opbakning. Han er jo i forvejen en kontroversiel person, siger Lars Hovbakke Sørensen.

- Det kan betyde, at det britiske kongehus på sigt vil miste noget af den popularitet, de har nu under dronning Elizabeth. Det, at kritikken går så meget på den kommende konge, er meget uheldigt for kongehuset, siger han.

4. Diana ville have støttet dem

Harrys mor, prinsesse Diana, der døde i en trafikulykke som 36-årig i 1997, blev også nævnt i interviewet.

Diana kæmpede også med sit mentale helbred og problemer i ægteskabet med prins Charles.

Adspurgt om Dianas reaktion på parrets udtræden af kongehuset, siger Harry, at han tror, at hans mor ville have været ked af det og vred over forløbet, men at hun ville "have set det komme".

- I sidste ende ville hun bare gerne have, at vi skulle være glade, siger han og tilføjer, at han ”følte hendes tilstedeværelse gennem hele processen”.

Harry sammenlignede Meghans situation med sin mors.

- Jeg er bare virkelig lettet over, at jeg kan sidde her og tale med dig (Oprah, red.) med min kone ved min side. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan det må have været for min mor at gå igennem denne proces alene for så mange år siden, siger Harry.

- Min største bekymring er, at historien skal gentage sig selv, siger han.

Under interviewet bar Meghan et armbånd, som tilhørte Diana.

Ifølge Lars Hovbakke Sørensen er kommentarerne omkring Diana en forlængelse af den fortælling, som Harry gennem længere tid har skabt om, at der er ligheder mellem Dianas og Meghans roller og skæbner i kongehuset.

- De har været ofre for kongehusets meget stive konservatisme og nogle særlige spilleregler, der bare skulle overholdes og med en presse, der har været meget nærgående. Det passer ind i fortællingen, som Harry og Meghan forsøger at skabe - at det britiske kongehus som institution er en forkvaklet og forældet størrelse, siger Lars Hovbakke Sørensen.

5. De blev gift i al hemmelighed

Harry og Meghan blev gift ved et stort anlagt royalt bryllup på Windsor Castle 19. maj 2018.

Men allerede tre dagen forinden blev parret viet ved en privat ceremoni, fortæller Meghan i interviewet.

Til stede var kun Harry, Meghan og ærkebiskoppen af Canterbury. Ifølge Meghan vidste ingen i kongefamilien noget om det intime bryllup, hvor parret udvekslede deres ægteskabsløfter.

- Jeg tror, at vi begge var meget opmærksomme på, at brylluppet ikke var vores dag. Det var en dag, der var planlagt for resten af verden, siger Meghan i interviewet.

Lars Hovbakke Sørensen ser det, at parret er blevet viet forud for det officielle bryllup, som en indirekte kritik af kongehuset, og som et udtryk for, at de ikke går ind for alt det offentlige postyr, der omgiver dem.

- Det understreger bare den mistillid, de har haft til pressen og til kongehuset som institution, siger han.

I interviewet fortæller Meghan og Harry desuden, at det barn, de venter sig, er en pige, og at familien dermed er fuldendt.