Det er i dag en måned siden, at de yngste skoleelever vendte tilbage til deres klasselokaler. Smittetallene har siden holdt sig på et stabilt leje.

De seneste uger har tallet i gennemsnittet ligget på omkring 500 nye tilfælde om dagen - positivprocenten er tilsvarende lav.

Det var ellers forventet, at de mindste elevers tilbagevenden ville øge antallet af smittede. Og frygten var, at op mod 900 danskere skulle indlægges.

Blandt andet fordi den mere smitsomme coronamutation, den britiske B117, som forventet, nu er blevet den dominerede variant herhjemme.

Så er der grobund for at genåbne samfundet yderligere? Det spørgsmål har TV 2 stillet regeringen, Statens Serum Institut og professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, Jens Lundgren.

Regeringen tager udviklingen med i kommende beregninger

Den nuværende situation giver optimisme i forhold til yderligere genåbning, lyder det fra Socialdemokratiets sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff.

- Det ser mere positivt ud nu, end vi havde forventet og end de estimater, der blev givet tidligere. Dem må man jo tage til sig fremadrettet, når myndighederne bestiller udregninger på, hvad man kan forvente af smitte og indlæggelsestal ved yderligere genåbning, svarer Rasmus Horn Langhoff.

Alligevel er regeringen ikke klar til at sende 5.-8. klasse tilbage i klasseværelset.

- Bare fordi det er gået godt indtil videre, er det ikke ensbetydende med, at det ikke kan stikke af igen, hvis vi åbner for hurtigt og for meget. Vi er nødt til at genåbne forsigtigt og løbende. Al erfaring viser, at det er den rigtige måde at gøre det på. Det er gået bedre end forventet, og det giver sult på mere. Men vi er nødt til stadig at være forsigtige, for der skal ikke gå meget galt, før det risikerer at stikke af.

SSI: Vi kan lige akkurat holde virus under kontrol

Tyra Grove Krause, konstitueret faglig direktør i Statens Serum Institut, medgiver, at "det ser rigtig godt ud."

For selvom B117 er den dominerende virusvariant i Danmark, ser det ud til, at vi lige akkurat kan holde virus under kontrol med de restriktioner, vi har nu.

- Og det er altså ikke en selvfølge. Det skyldes, at folk holder fast i den gode adfærd, siger hun og tilføjer, at det er lykkes at reagere hurtigt og resolut på smittetilfælde, efter skolerne er blevet åbnet for de mindste klasser.

Normalt går der tre-fire uger, før man kan se en effekt af en genåbning. Men selvom den tid nu er gået, siden de mindste klasser vendte tilbage 8. februar, skal der også tages højde for, at de har haft vinterferie, påpeger Tyra Grove Krause.

- Når det er sagt, så har vi set en stigning i forekomsten hos skolebørn i alderen 6-10 år, men det har ikke påvirket det samlede smittetryk. Det er positivt, siger hun og tilskriver successen god adfærd, god hygiejne og hurtig indsats ved smitteudbrud.

Smitten kan hurtigt få fat

Den britiske B117 udgør nu, som ventet, 80 procent af alle positive coronaprøver i Danmark. Men selvom smitten fortsat er lav, vil man hos Statens Serum Institut ikke konkludere, at B117 er mere kontrollerbar og udgør mindre risiko end fryget.

- Der er ingen tvivl om, at den er mere smitsom end andre varianter, og det passer også med, at den cirka er 50 procent mere smitsom, men det tyder på, at vi kan holde den i skak med de restriktioner, vi har på plads nu, svarer Tyra Grove Krause.

Også de skærpede krav i hverdagen - såsom afstand på to meter fremfor én - har gjort en forskel i forhold til at få brudt smittekæder i tide, mener hun.

Men vi kan ikke slappe af endnu, understreger den konstituerede faglige direktør. For smitten kan hurtigt få fat, som det også er set andre steder i Europa.

- Lige nu er Tjekkiet og Estland hårdt ramt, og det vil vi også se i andre lande. Så vi skal stadig være påpasselige i forhold til denne variant, lyder det fra Tyra Grove Krause.

Professor: Vi mangler at se effekten af seneste genåbning

Også professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, Jens Lundgren, ser enormt positivt på de nuværende smittetal, som siden 1. februar har ligget stabilt på trods af, at 0.-4. klasse er tilbage i skole.

Dog er det for tidligt at vurdere effekten af den seneste genåbning, som fandt sted 1. marts og blandt andet betød, at butikker over hele landet kunne genåbne, mens yderligere genåbninger fandt sted i Nord- og Vestjylland samt på Bornholm.

Dertil skal der gå minimum én uge mere, før man kan måle effekten, mener Jens Lundgren.

- Men det, at vi har holdt fast i restriktionerne, har givet virus trange kår. Det er en stor cadeau til befolkningen, siger professoren.

Hans håb er, at danskerne vil holde fast i restriktionerne et par uger endnu. For på den anden side af påske er vejret blevet varmere, og flere vacciner er nået frem, hvilket forhåbentlig kan give grund til yderligere genåbning af samfundet.

Ligesom Tyra Grove Krause advarer Jens Lundgren dog mod at sænke paraderne for hurtigt.

- En situation, som ser tilforladelig og fredelig ud, kan hurtigt ændre sig. Vi skal finde en balance, og den bliver lige nu diskuteret i alle dele af samfundet, siger han.

PLUS. Får man højere feber af vaccinen fra Pfizer, og skal jeg sige nej til AstraZenecas. Vi har talt med professor på KU om, hvad bivirkningerne ved vaccinerne betyder.

Sverige har de seneste par uger oplevet en voldsom stigning i antallet af coronasmittede.

Det får nu lederen af oppositionspartiet Centerpartiet, Annie Lööf, til at kræve strengere restriktioner.

- Vi befinder os i en tredje bølge, og for at den ikke skal udvikle sig til en tsunami, der er helt ude af kontrol, skal restriktionerne strammes nu, siger Annie Lööf til SVT.

Hun kræver blandt andet, at indkøbscentre og fitnesscentre lukker ned. Desuden skal restriktionerne for restauranterne strammes.

- Vi ønsker at virksomheder, hvor smitten spredes lukker ned, men vi ønsker samtidig fuld kompensation, lyder det fra oppositionslederen.

Tegnell står fast

Centerpartiets leder får opbakning fra professor i virologi, Frederik Elgh:

- Det er tid nu til en kortere periode med seriøse restriktioner for at reducere smittespredningen til et mere kontrolleret niveau.

Statsepidemiolog Anders Tegnell afviser kravet om nedlukning og holder fast i sin strategi. Han mener, at de nuværende restriktioner har den ønskede effekt og siger, de er vejen frem for at bremse smittespredningen.

- Man er nødt til at tænke sig meget grundigt om, inden man indfører flere restriktioner – og forsøge at finde stramninger, der har både stor effekt og få negative konsekvenser, siger Anders Tegnell til SVT.

Desuden mener Tegnell ikke, at det vil hjælpe med yderligere restriktioner i en periode – fordi effekten af vaccinerne ikke vil være synlige før engang i løbet af sommeren.

- Nu mener flere, at vi skal lukke ned i et par uger – uden at vide, hvilken effekt det får. Vi ved med sikkerhed, at vi ikke har set den ønskede effekt af vaccinerne i løbet af de kommende uger. Vi kan ikke forvente en reel effekt før engang i juni eller juli, siger statsepidemiolog Tegnell.

Ingen nedlukningshammer

Der er ingen tvivl om, at presset for mere handling er stigende i Sverige, men indtil videre holder sundhedsmyndighederne og regeringen fast i deres linje.

Det siger TV 2s nordiske korrespondent, Jesper Zølck:

- Også selvom det med den nye pandemilov er blevet juridisk muligt for den svenske regering at agere langt mere aggressivt, hvis de ville.

Ifølge Jesper Zølck er der altså ikke noget, der tyder på, at den store nedlukningshammer kommer i brug lige nu:

- Tegnell erkender, det er en svær balance, men i Sverige ser man også på lande som Frankrig eller Storbritannien, der har haft voldsomme nedlukninger, men har samme antal - eller flere - døde med covid-19 per indbygger som Sverige.

Smittespredning skyldes nye mutationer

I øjeblikket er der hårdere restriktioner i det svenske samfund end på noget andet tidspunkt. Men det er alligevel langt fra de begrænsninger, vi har set i Danmark.

De svenske restriktioner sætter begrænsninger på, hvor mange mennesker der må være i butikker, sportshaller, varehuse og festlokaler. Reglerne gælder ikke for skoler, den kollektive trafik eller restauranter.

Den øgede smittespredning skyldes ifølge Anders Tegnell de nye coronamutationer, der spreder sig 50 til 70 procent hurtigere i samfundet end den oprindelige virus.

I værste fald kan det betyde en fordobling af smittespredningen, advarer Tegnell.

Risikerer 14.000 nye smittede om dagen

Sundhedsmyndighederne har opstillet en række forskellige scenarier for smitteudviklingen. I det alvorligste scenarie tager man udgangspunkt i, at svenskerne vil have lige så mange sociale kontakter som i efteråret, og at de nye mutationer vil være 50 procent mere smitsomme.

Holder det scenarie stik, vil smitten i Sverige kulminere i slutningen af april med 14.000 nye daglige smittetilfælde. Til sammenligning ligger tallet i dag mellem 4000 og 6000.

- Det, vi gør de næste uger, kommer til at få stor indflydelse på, hvordan foråret udvikler sig, sagde Anders Tegnell på et pressemøde i sidste uge.

Ifølge Johns Hopkins Universitetet har Sverige med 10,1 millioner indbyggere registreret 684.961 coronatilfælde, mens Danmark med 5,8 millioner indbyggere har registreret 215.528 tilfælde. Det betyder, at smittetallet i forhold til indbyggertallet er knapt dobbelt så højt i Sverige.

I Sverige er 13.003 døde med coronavirus, mens tallet i Danmark er 2380. Det betyder, at dødstallet i forhold til befolkningstørrelsen er tre gange højere i Sverige.

Den sorte boks med de seks walkie-talkies står åben på jorden. De bliver delt ud imellem de sortklædte mænd.

- Vil du gøre en klar til mig?, spørger Morten Jakobsen, allerede på vej videre.

Der er meget, som skal arrangeres, når man står i spidsen for en demonstration.

Ruten er lagt. Bannerne skrevet. Veteranerne, der holder styr på flokken, er på plads, faklerne er købt, og politiet er informeret.

Alt sammen koordineret af styregruppen bag Men In Black. Ledelsen, som de kalder sig. Det er de få, der får lov til at gå foran banneret Sortklædt Modstand, når de danske gader lørdag efter lørdag fyldes af romerlys og kampråbet: "Frihed for Danmark – vi har fået nok".

Ledelsen – med 29-årige stifter, Morten Jakobsen, i spidsen – tæller blandt andre Ali Sufi, der har været med til at skrive deres slagsang 'Mette Ciao', på melodien til den antifascistiske 'Bella Ciao' sang fra Anden Verdenskrig, og Jim Kristensen, som står for at styre Men In Blacks Facebook-side.

Men In Black: Journalisterne er forudindtagede

De var egentlig helst fri for at sidde her i lædersofaerne og lade sig interviewe. Og det er mange aflyste aftaler siden, at 'Station 2'-vært Anders Lomholt første gang troede, at han skulle interviewe Morten Jakobsen og resten af Men In Blacks ledelse.

Men efter en dukke af statsminister Mette Frederiksen (S) blev brændt af i forbindelse med en demonstration 23. januar, og overskrifter om sortklædte ballademagere med rødder i hooliganmiljøet fyldte medierne, fik gruppen lyst at stå frem og fortælle, hvorfor de er dukket op i gaderne.

Det har været en svær beslutning, for de oplever, at de fleste journalister møder dem med forudindtagede holdninger.

- Mange af de spørgsmål, journalisterne har, når man møder dem på gaden, er meget ledende. De vil gerne have én til at sige noget bestemt, så man kommer til at virke totalt crazy, siger Jim Kristensen.

Der er altid en kerne, som ønsker en konfrontation – helst med politiet

Peter Dahl, ledende politiinspektør i Københavns Politi

Morten Jakobsen er enig.

- Så snart vi går på gaden, er vi åbenbart hooligans, voldsmænd, bøller og det ene og andet. Hvis det er den holdning, du har, så lad være med at snakke med mig. Jeg går på gaden, jeg fryser min røv i laser og knokler for at få frihed for mine børn og min nabo, men hvis du kalder mig en inkompetent hooligan, så har jeg ikke mere at sige til dig.

Politiet betragter optog som ved højrisikokampe

Morten Jakobsen har ikke lyst til at fortælle ret meget om sin baggrund. Den er personlig og spiller i hans øjne ingen rolle her. Hans fortid er i fortiden – og det her handler om vores fremtid, som han siger. Han er en almindelig mand med en kæreste, en datter og et arbejde.

Om sin fortid siger han, at han engang var det, han kalder "fodbolddreng fra Vestegnen". Igennem syv år er han kommet i miljøet omkring Fri Sport, Brøndby IF’s hooliganfraktion, og han plejer at gå forrest, når de gule og blå fans marcherer gennem byen, når deres hold spiller.

De siger jo egentlig det samme som mig. Der skulle bare noget andet til at få noget opmærksomhed

Morten Jakobsen, medstifter af Men In Black

Billederne fra Men In Blacks demonstrationer ligner til forveksling den slags optog – også ifølge politiet, som derfor håndterer demonstrationerne på samme måde, som en ”højrisikofodboldkamp”.

- De demonstrationer, som vi har set indtil nu, minder jo i høj grad om det, vi ser, når vi har fodboldkampe med Brøndby mod FCK. Også på den måde, de italesætter sig selv: De er bare almindelige mennesker, der er ude og udtrykke deres utilfredshed. Det hører vi også altid hos fodboldfansene, der siger: ”Vi er bare almindelige, glade fodboldfans, der er ude at støtte vores klub”– men alligevel kan vi jo se, at der altid er en kerne, som ønsker en konfrontation – helst med politiet, siger ledende politiinspektør i Københavns Politi, Peter Dahl.

Men det er ikke for at slås og lave ballade, at Morten Jakobsen nu går på gaden i sort tøj, siger han. Det gør han, fordi han ser det som en nødvendighed.

- Jeg synes, at den første nedlukning var fair nok. Men så åbnede de op igen, og så kom den anden lockdown med mundbind og opdeling af befolkningen. Jeg kunne se, hvordan folk begyndte at bekæmpe hinanden, hvad enten det var på nettet eller i supermarkedet. Der kom en intern fjendtlighed over for hinanden.

Kanonslag erstattede klink og klank

Morten Jakobsen deltog i et par af "klinke-klanke-demonstrationerne", hvor demonstranterne slog på gryder og pander for at vise politikerne deres utilfredshed med blandt andet epidemiloven i efteråret 2020. Men hurtigt gik det op for ham, at larmen ikke ville komme til at ændre noget.

- Jeg syntes, at det var ærgerligt, der ikke var mere opmærksomhed på dem. For de siger jo egentlig det samme som mig. Der skulle bare noget andet til at få noget opmærksomhed, og den har vi jo fået nu.

Opmærksomheden, som Morten Jakobsen taler om, flyver over hovedet på demonstranterne i Københavns nordvestkvarter lørdag 27. februar, inden de lander og går af få sekunder senere. Der er tale om kanonslagene, som brager folk ud til deres vinduer for at se, hvad der foregår, når demonstrationen bevæger sig gennem gader og stræder.

Morten Jakobsen har flere gange taget afstand fra den vold, der ofte sker, når demonstrationerne slutter. Blandt andet i 'Aftenshowet' på DR lige efter afbrændingen af dukken med statsministerens ansigt klistret på.

Det er et stort scam, det her. Det kan da godt være, at der er en virus, men den er slet ikke så farlig, som de gør den til

Morten Jakobsen, medstifter af Men In Black

Og selvom der generelt er sket en forbedring, og Men In Black synes, de har en god dialog med politiet, når de holder demonstration, bliver Morten Jakobsen ikke overrasket, hvis der kommer flere anholdelser i kampen mod regeringens håndtering af coronasituationen.

- Jeg kan mærke, at folk er frustrerede. Det er ikke mig, der styrer, hvad folk gør. Men jeg kan mærke rundt omkring i krogene, hvor utilfredse folk er. Der kommer til at ske værre ting. Det tror jeg. Det har Men In Black ikke noget at gøre med, men jeg tror, at folk generelt begynder at gøre modstand – og jeg kan godt forstå dem.

Hvor langt er I parate til at gå?

- Vi er parate til at gå hele vejen, siger Morten Jakobsen.

Hvad er det for dig?

- Det får du mig ikke til at sidde og sige her.

- Tvangen er det værste

Forrest foran banneret kører en panseret vogn. De kampklædte betjente står diskret i alle sidegader, demonstrationen kommer forbi, og det er svært at vurdere, hvor mange betjente, der holder øje med flokken, der tæller op imod 1200 demonstranter.

Demonstrationen finder sted, få dage efter at den nye epidemilov er blevet vedtaget af et bredt flertal i Folketinget.

Epidemiloven indeholder mulighed for nye, vidtgående restriktioner og en række indgreb som undersøgelser, indlæggelser, isolation og behandling under tvang.

Det er særligt tvangen, som tænder en ild i Morten Jakobsen og i resten af Men In Blacks indercirkel.

- Jeg håber, at det her vanvid stopper, og at de politikere, der kører hele det her spil, bliver stillet til ansvar. Vi har en sundhedsminister, der snakker om at tvangsteste børn helt ned til folkeskolerne nu. Hvor er vi henne, og hvad er det for et samfund, vi lever i? Der er ikke nogen, der skal tvinges til noget som helst, siger Morten Jakobsen.

Han mener ikke, at den måde, regeringen bekæmper coronavirussen på, hører til i et demokrati.

- Du kan jo bare se, hvordan folk render og har det. Folk har det ikke godt derude. Folk har ikke nogen økonomi, de er bange, de aner ikke, hvornår deres ting kan åbne, de aner ikke noget som helst. Det er et stort scam, det her. Det kan da godt være, at der er en virus, men den er slet ikke så farlig, som de gør den til.

Demonstrationen har bevæget sig de fem kilometer, der er mellem Hulgårdsplads i Nordvest – på dette tidspunkt epicenteret for den sydafrikanske variant af virussen – til Rådhuspladsen, hvor der 9. januar var mange konfrontationer med politiet, og 23 blev anholdt.

Det er sidste stop på dagens rute, hvor der ud over kanonslag og raketter er blevet kastet appelsiner efter politiet. Men stemningen, der tidligere på aftenen var anspændt og tydede på, at det sagtens kunne ende i slagsmål, er langsomt stilnet af efter ankomsten til pladsen.

Otte bliver anholdt – blandt andet for vold og for at kaste med fyrværkeri. Og så opløses flokken stille og roligt, og kun få bliver tilbage og danser til slagsangens ord:

De prøver at presse os ned med lov om tvangsvacciner, men de bliver ved, så vi vælter mange regimer.

Ligeglad, vi tager kampen op, om det ender med, at vi går bankerot.

For vi er mange nok og i samlet flok, får vi Christiansborg til at brænde op.

Du kan se 'Station 2: Mænd i sort' mandag klokken 20.50 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.

For Naome Kaguri Thuranira er dagen i dag en særlig dag. Det er den 8. marts, Kvindernes Internationale Kampdag. Dagen, der sætter fokus på kvinders stilling i verden.

Naomes stilling her i verden er blevet betragteligt forbedret de seneste år. Hun er en af de kvinder, der er med i danske Rune Sandholts kaffeinitiativ. Det hedder NGUVU, der betyder styrke på swahili.

Hun er gået fra at stå helt alene til at kunne klare sig selv og sine børn og sove roligt om natten.

Hendes mand forlod hende for syv år siden, da hun var gravid med deres tredje barn. I dag har hverken hun eller børnene kontakt med ham.

Naome kan ikke forstå, hvordan han bare kan smutte for børnene og alt ansvaret. Men som hun siger, så slipper hun for også at skulle tage sig af ham.

- NGUVU har været med til at ændre mit liv. Nu kan jeg betale for leje af jorden. Jeg kan desuden betale for hjælp til høsten af kaffebønnerne, og det er uden at spekulere på, om der er råd til at skaffe mad og rent vand på bordet, fortæller Naome.

Hun kan samtidig sende sine børn i skole hver dag, så de har mulighed for at forfølge deres drømme her i livet.

De må vente et år med at blive betalt

Kvinderne arbejder hårdt hver dag på deres små kaffefarme. Alligevel er det de mange mellemmænd, der snupper det meste af fortjenesten af deres arbejde. Det er det, danske Rune Sandholt vil lave om på.

Ikke nok med at de kvindelige kaffebønder i Kenya ofte får en dårlig betaling for kaffebønnerne. Der kan også gå op til ét år, før de modtager pengene. Det efterlader kvinderne med gæld og en usikker hver dag, hvor de kan være nødt til at holde børnene hjemme fra skole, da økonomien ikke slår til, når der skal betale skolepenge.

NGUVU handler direkte med de kvindelige kaffebønder i Kenya, så de er sikret en ordentlig betaling til tiden – ofte to-tre gange mere end tidligere.

”En fantastisk rejse at være med på”

Samtidig bliver kvinderne hjulpet med at optimere deres farme, så de kan styrke deres små kaffeforretninger. Kvinderne får træning med en agronom, så de får ny viden og redskaber til at forbedre kaffefarmene. Derudover får de doneret flere kaffetræer, så de kan øge produktionen af kaffebønner.

- Det er fantastisk at være på denne rejse med kvinderne. De har tidligere kæmpet en umulig kamp for at få hverdagen til at hænge sammen, men nu kan de skridt for skridt skabe en bæredygtig kaffeforretning. Det er nøglen til at give dem kontrollen over deres eget liv tilbage, så de kan sikre børnene en sund opvækst og en fremtid med muligheder, siger Rune Sandholt.

Især pigerne har fordel af at blive hjulpet

Kvinderne bruger størstedelen af indkomsten på familien og børnene. Når kvinderne får en højere indtægt, betyder det, at børnene har større chance for at få den rette ernæring, rent vand, behandling hos lægen og den vigtige skolegang. Det er afgørende for, at børnene kan vokse op og få et liv med muligheder.

Især når pigerne kommer i skole, gør det en mærkbar forskel. Det giver dem en større chance for at få et job, når de bliver voksne.

- Det betyder også, at de har mindre risiko for at få HIV, og de får færre og mere sunde børn. Det er med til at skabe udvikling i lokalsamfundet, siger Rune Sandholt.

Det danske medicinalselskab Bavarian Nordic er klar til at teste sin vaccine mod covid-19 på mennesker. Det skriver selskabet i en fondsbørsmeddelelse.

Vaccinekandidaten, der er kaldet ABNCoV2, har både vist sig effektiv mod covid-19 og efterfølgende problemer med sygdommen. Forsøg med mennesker vil "om kort tid" begynde ved Radhoud Medical Centre i Holland.

- Vi er glade for at kunne rapportere stærke prækliniske resultater for ABNCoV2, der støtter den videre udvikling, skriver administrerende direktør for Bavarian Nordic Paul Chaplin i fondsbørsmeddelelsen.

Til TV 2 siger selskabets ansvarlige for investor relation, Rolf Sass Sørensen, at resultaterne indtil videre har været positive.

- Vi har lavet museforsøg, som er blevet meget rost, og som har vist de rigtige resultater. Og også lavet forsøg med primater, hvor vaccinens effekt er efterprøvet.

Vaccinen ventes tidligst klar til næste år.

Langt fra de første

Det kommende studie vil være et fase 1 og 2 studie kombineret, og 42 raske voksne deltager. Viser studiet sig effektivt, vil der skulle gennemføres et fase 3 studie, og så skal vaccinen godkendes af myndighederne.

Dermed vil Bavarian Nordics vaccine langt fra blive den første på marked. Vacciner fra Pfizer/BioNTech, AstraZeneca og Johnson & Johnson er allerede godkendt eller forsvindende tæt på at blive det.

I øjeblikket mangler Bavarian Nordic en del finansiering, inden man kan starte en større testrunde i fase to og fase tre. Her skal man op og teste omkring 40.000 mennesker, siger Rolf Sass Sørensen.

- Hvis vi skal gennemføre de resterende forsøg, og resultaterne falder rigtigt ud, vil det kræve to-tre milliarder kroner mere. Sammenlignet med udgifterne til fremstilling af andre lægemidler er det ikke noget højt beløb. Vi er i markedet for at finde den finansiering, siger han.

Han ser dog flere fordele ved Bavarian Nordics ABNCoV2-vaccine i forhold til de øvrige producenter.

- Fordelen ved den vaccine, vi håber at kunne producere, er, at den kan opbevares ved stuetemperatur. Det er en stor forskel sammenlignet med nogle af de eksisterende vacciner. Og den vil vise stor effektivitet, siger han.

Mutationer kan skabe behov for flere vacciner

Bavarian Nordic peger på, at løbende mutationer af covid-19 kan skabe et behov for nye vacciner lang tid frem.

- Mens flere vacciner allerede er godkendt og bredt brugt for at bekæmpe pandemien, er længden og bredden på den beskyttelse, de yder mod nye varianter af sygdommen ukendt.

- Og det understreger behovet for fortsat at prioritere udviklingen af den næste generation af vacciner mod covid-19. Covid-19 vil sandsynligvis fortsætte hos os som smitsom sygdom, der skal håndteres, skriver Paul Chaplin.

Studierne med - og udviklingen af - vaccinen fra Bavarian Nordic sker under en gruppe firmaer og universiteter, der er gået sammen i konsortiet PREVENT-nCoV.

Konsortiet er økonomisk støttet af EU's Horizon 2020 - EU's forskningsfond, der har kastet penge i hurtig udvikling af blandt andet vacciner mod covid-19.

I marts 2020 ramte coronavirussen for alvor det europæiske kontinent, og bjergbyen Bergamo i den norditalienske provins Lombardiet blev nyt epicenter for den dødelige virus.

På blot en måned døde 4500 personer i byen med covid-19, og Bergamo blev et skræmmebillede på, hvor galt det kan gå, hvis smitten ikke bliver inddæmmet.

TV 2 har besøgt den hårdt prøvede provins et år efter virussens første voldsomme udbrud. Nu er der omkring 100 patienter indlagt med coronavirus på det lokale hospital, og sundhedspersonalet kan godt følge med indlæggelserne denne gang.

- Men jeg vil reflektere over det og tillade mig at være træt, når det hele er slut, erkender cheflæge Luca Lorini, som arbejder på intensivafdelingen på Papa Giovanni XXIII-hospitalet i byen.

Tæt på bristepunktet

For blot et år siden var hospitalet nær bristepunktet, da mere end 500 patienter var indlagt på samme tid. Alvorligt smittede lå tæt pakket på gangene koblet til iltmasker.

Patienter døde i så faretruende hurtigt et tempo, at lighusene og krematorierne i Bergamo ikke kunne følge med. Hele verden så derfor billederne af, hvordan lastbiler fra det italienske militær kørte i karavane ud af byen lastet med lig i kister.

- Det var helt ufatteligt. Ingen af os forestillede os, at vi skulle opleve det, siger Luca Lorini.

Heller ikke byens kirker havde plads til at give de mange døde en ordentlig bisættelse. I stedet stod de mange kister på rad og række på kirkegulvet.

- Hele gulvet var fuld af kister. Vi havde fjernet bænkene, husker præsten Marco Bergamelli tilbage, da TV 2 besøger hans kirke i Bergamo.

- Det var en kæmpe tragedie. Det var som en lavine, der lige pludselig ramte os.

En verden i grus

Og lavinen tog mange med sig. Bergamos kirkegårde har hele afsnit, som udelukkende er indrettet til de mange coronadødsfald, og de fleste af byens 120.000 indbyggere har en slægtning eller ven begravet.

Taxachaufføren Stefano Sturaro mistede sin mor i den første bølge. Savnet stikker stadig, da TV 2 møder ham ved moderens gravsted.

- Vores verden styrtede sammen. Selvfølgelig kan døden komme, når man er oppe i årene, men det var pludselig alle på én gang, fortæller han.

Siden coronaen ramte Italien har landet haft tre millioner smittetilfælde. Næsten 100.000 italienere er døde med covid-19.

Mens vi i Danmark fortsat lever med et forsamlingsforbud på fem, er situationen en ganske anden i Australien.

Her har man haft coronasmitten under kontrol de sidste mange måneder, og det seneste coronarelaterede dødsfald i landet er tilbage fra 28. december sidste år.

Succesen med at holde coronavirussen nede har givet australierne muligheder for at holde større arrangementer, som de fleste andre lande kun kan drømme om.

I weekenden blev Pride-paraden Sydney Gay and Lesbian Mardi Gras afviklet med et deltagerantal, der giver mindelser om en tid fra før coronapandemien hærgede.

3000 LGBT-forkæmpere fyldte Sydneys gader og gik med regnbueflag i hånden og slagord i munden ned ad Oxford Street.

Den australske delstat New South Wales' sundhedsmyndigheder havde i ellevte time givet tilladelse til at afvikle LGBT-demonstrationen, der normalt tillader 500 personer at samle sig til demonstration.

- Sammen går vi med stolthed imod homofobi, bifobi, transfobi og racisme. Vi står over for mange udfordringer og uretfærdigheder, lød det fra organisationen bag, Pride in Protest.

Temperaturtjek på stadion

Samtidig, men andetsteds i byen, mødte 35.000 frem til LGBT-parade og koncert med popstjernen Rita Ora på Sydneys største cricket-stadion.

Rita Ora, der bor i England, havde selv måtte udstå to ugers karantæne for at komme ind i Australien, og det fremmødte publikum skulle også vænne sig til skærpede forholdsregler.

De fik alle tjekket deres temperatur ved en af de 130 forskellige indgange, og blev inddelt i grupper af 500 på forskellige dele af stadion. Her skulle de forblive siddende under stadion-arrangementet.

909 personer er døde med covid-19 i Australien, der har 25 millioner indbyggere.

Australien efterlyser vacciner

Australien er indtil videre sluppet nådigt fra coronapandemien.

Det er selv om landet kun har givet 76.073 vaccinedoser, og dermed vaccineret 0,30 per 100.000 indbygger.

Til sammenligning er der vaccineret 12,4 per 100.000 indbygger i Danmark.

Hovedårsagen hertil skal findes i, at den australske regering mangler vacciner.

Torsdag forhindrede EU, at 250.000 vaccinedoser fra AstraZeneca blev sendt til Australien med henvisning til, at AstraZeneca endnu ikke har kunnet levere den lovede mængde vacciner til EU-medlemslandene.

En beslutning, der siden har fået den australske regering til at bede Europa-Kommissionen genoverveje beslutningen.

Følger Danmark sin vaccinationsplan, så vil vi til sommer have mulighed for at lukke store dele af samfundet op igen.

Det forsikrer sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om i et interview med TV 2 søndag aften.

- Danmark er et af de lande, der har vaccineret flest borgere, og til sommer vil vi have vaccineret så mange, at vi kan lukke meget op, siger han.

Også statsminister Mette Frederiksen har tidligere sagt, at hun ser midten af maj som et "springende punkt" i bekæmpelsen af covid-19 i Danmark.

- Jeg tør ikke sætte tal på, hvor mange der skal være vaccineret, før det har en klar effekt for genåbningen. Men der vil være et "tipping point", sagde Mette Frederiksen i slutningen af februar.

Frustration med restriktioner

Og der er brug for et vendepunkt. En stigende andel af danskerne er nemlig frustrerede over niveauet af restriktioner.

I en ny Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken svarer 41 procent af danskerne, at der samlet set er for mange restriktioner. Det er til trods for, at regeringen genåbnede dele af detailhandlen 1. marts, og at elever er tilbage i folkeskolen flere steder i landet.

46 procent mener, at niveauet af restriktioner er passende, mens 10 procent af befolkningen mener, der er for få restriktioner i øjeblikket.

Også forskningsprojektet HOPE har tidligere kortlagt, hvordan befolkningens opfattelse af sundhedsmyndighedernes retningslinjer udvikler sig negativt.

Afgørende med opbakning

Det er ifølge forskerne bag ikke længere muligt for regeringen at "købe ro med små lunser genåbning":

- Der skal skabes mening igennem en langsigtet strategi, har professor Michael Bang Petersen, som står bag rapporten, forklaret til TV 2.

Danskernes tiltagende negative opfattelse af restriktionerne påvirker sundhedsministeren.

- Det påvirker mig meget. Vi kan komme med nok så mange henstillinger og lave nok så mange regler, men det er helt afgørende, at befolkningen bakker op, siger han og uddyber, at det dog er vigtigt at fastholde restriktionerne for ikke at miste kontrollen med epidemien.

- Vi kan se, det begynder at smuldre i nogle lande i Europa, hvor befolkningerne slet ikke overholder restriktionerne, og de lande er helt prisgivet ved en tredje bølge.

Eksperter regner på genåbning

Den næste tid vil en række eksperter regne på, hvad der kan anbefales at gøre i forhold til lempelser af de resterende coronarestriktioner.

Beregningerne vil regeringen præsentere for resten af Folketingets partier efter 15. marts, der er næste dato for en mulig yderligere genåbning. Derudover indkalder statsministeren løbende til drøftelser med Folketingets partier om, hvad næste fase af genåbningen skal være.

Der er de seneste 27 timer registreret 513 nye smittede med coronavirus i Danmark, viser den løbende opgørelse fra Statens Serum Institut.

Yderligere to personer er døde med coronavirus, så det samlede dødstal i Danmark nu er 2379.