Til maj skifter Sofie Carsten Nielsen Christiansborg ud med Dansk Industri (DI), når hun tiltræder stillingen som EU bio project director.

- Det er lige mig, siger hun om det nye job ved et pressemøde i Industriens Hus i København.

- Kombinationen af grønne løsninger, viden og forskning. Et virkelig progressivt dansk erhvervsliv og så selvfølgelig EU, som skal være med til at løfte det her. Jeg glæder mig rigtig, rigtig meget til at komme i gang.

EU er bagud

Den tidligere radikale leder skal arbejde med biosolutions, som hun kalder "naturens egne løsninger" på "klimaudfordringer, naturudfordringer, udfordringer med mangel på fødevarer eller fødevarer, der tager alt for meget plads, så der bliver plads til endnu mere biodiversitet og CO₂-reduktioner".

- Der er danske og europæiske virksomheder, der er i front her, men til gengæld er EU ikke ligefrem i front på det her område, fortæller Sofie Carsten Nielsen.

DI's administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, uddyber, at danske såvel som europæiske virksomheder søger uden for EU, når de skal lancere nye biosolutions-produkter, fordi godkendelsesprocedurerne er for langsommelige.

Jeg har siddet i Folketinget i godt 11 år og gjort alt, hvad jeg kunne, for at løfte det, som jeg troede på. Nu er tiden kommet til at lave noget andet

Sofie Carsten Nielsen, afgående folketingsmedlem og tidligere partileder, Radikale Venstre

Det kan tage syv år i EU, mens det kun tager to i USA.

- Vi regulerer det hele, som om det er gammeldags kemi. Men det er jo netop det, der skal erstatte farlig kemi og få langt flere grønne løsninger. Så det er det, jeg skal lande i løb og være med til at løse her fra 1. maj, lyder det fra Sofie Carsten Nielsen på pressemødet med den kommende chef.

Radikal var interesseret i andre opgaver

Kontakten mellem de to er opstået, efter at hun i november trådte af som politisk leder for Radikale Venstre.

Det gjorde hun som konsekvens af valgresultatet, der efterlod partiet halveret og hende selv med så få personlige stemmer, at hun var på nippet til slet ikke at blive genvalgt.

Det tog Sofie Carsten Nielsen som et tegn på, at der ikke var tillid til hende længere.

- Mandatet er for svagt. Vælgernes stemmer vil noget andet, og det har jeg den største respekt for. Derfor kan jeg selvfølgelig heller ikke fortsætte som politisk leder, sagde hun, da hun trådte af som partileder dagen efter valget.

DI-direktøren fortæller på pressemødet, at han med udsigt til den nye opgave kiggede ud i landskabet efter nogen, der kunne have erfaringen og kompetencerne "til virkelig at kunne flytte det her".

- Og så var det – som det er i livet nogle gange – heldigt, at Sofie Carsten Nielsen var interesseret i andre opgaver, siger Lars Sandahl Sørensen.

Den radikale profil var ikke den eneste kandidat til jobbet, fortæller han.

Det er aldrig et godt tidspunkt

- Det er altid svært at finde den rigtige timing for sådan noget, svarer Sofie Carsten Nielsen en journalist, der spørger, om jobskiftet ikke er respektløst over for vælgerne, der stemte hende i Folketinget for bare et halvt år siden.

Det er en beslutning, som er forståelig, og som jeg respekterer. Men jeg kommer til at savne Sofie

Martin Lidegaard, leder af Radikale Venstre

Hun synes, at det er "fair og ordentligt" at give sin efterfølger muligheden for at komme videre og få god tid til det.

- Timingen i forhold til, hvornår sådan nogle chancer opstår, kan man ikke selv styre, og nu var den der. Jeg tror aldrig, at der er et godt tidspunkt.

Sofie Carsten Nielsen har selv fået begge reaktioner, fortæller hun. Altså både dem, der mener, at det er for dårligt, og dem, der under hende at komme videre.

Men synes du, at det er helt uproblematisk?

- Jeg synes, at det er rimeligt, at jeg nu griber den her mulighed. Det har jeg det rigtig godt med. Jeg glæder mig. Det er meningsfuldt for mig, siger Sofie Carsten Nielsen og tilføjer, at jobbet er i harmoni med alt det, hun hidtil har stået for.

- Hvorfor er det her job mere attraktivt end at sidde i Folketinget for Radikale Venstre? spørger en anden journalist.

- Det er bare noget andet. Jeg har siddet i Folketinget i godt 11 år og gjort alt, hvad jeg kunne for at løfte det, som jeg troede på. Nu er tiden kommet til at lave noget andet.

- Jeg kommer til at savne Sofie

Udmeldingen kom ikke som noget stort chok for Radikale Venstres leder, Martin Lidegaard.

- Det kommer ikke helt bag på mig det her. Og jeg synes, at det er en beslutning, som er både forståelig, og som jeg respekterer. Men jeg kommer til at savne Sofie, siger han til TV 2.

Han uddyber, at Sofie Carsten Nielsen formåede at samle Radikale Venstre på et "meget svært" tidspunkt, da den tidligere leder Morten Østergaard trak sig fra posten som konsekvens af, at han havde krænket en partifælle og forsøgt at skjule det.

- Det vil vi altid huske hende for, siger Martin Lidegaard.

Han synes, at det er "helt naturligt", at Sofie Carsten Nielsen "lige skulle ryste hovedet og sondere, hvad der var af muligheder" efter valget.

- Det er helt forståeligt, og jeg respekterer fuldt ud hendes beslutning, selvom jeg også er lidt ked af den.

Hestehale og faglig indsigt

Lidegaard trøster sig med, at Sofie Carsten Nielsens afgang betyder et gensyn med det tidligere folketingsmedlem Stinus Lindgreen.

Han sad i Folketinget for partiet i sidste valgperiode, men opnåede lige akkurat ikke genvalg til fordel for Sofie Carsten Nielsen.

- Det er jo en kæmpestor trøst, at vi får en så dedikeret og erfaren mand som Stinus Lindgreen tilbage i dansk politik. Jeg ved, at han vil fylde pladsen godt ud for Sofie, og jeg ved, at han har en masse at byde på.

- Jeg tror, at alle kan huske Stinus fra tiden under corona, hvor han var formand for epidemiudvalget. Han er en mand, folk kender med sin hestehale og dybe faglige indsigt, siger Martin Lidegaard.

Glæder sig til at komme tilbage

Stinus Lindgreen siger til TV 2, at han glæder sig til at komme tilbage til Folketinget. Han var heller ikke voldsomt overrasket, da Sofie Carsten Nielsen ringede til ham søndag aften og overbragte ham nyheden om det nye job.

- Jeg har brugt tiden på at nyde den barsel, som jeg ikke nåede at få under sidste valgperiode. Og så har jeg selvfølgelig gået og tænkt på, hvad der skulle ske med mit liv her fremover, siger han i sin have, hvor hønsene går og kagler i baggrunden.

- Men det er klart, at jeg kunne også godt læse valgets tale. Jeg vidste, at det var jo ikke urealistisk, at jeg ville komme tilbage igen før tid.

Sofie Carsten Nielsen har siddet i Folketinget siden 2011 og var partileder fra 2020 til 2022. Hun forlader Folketinget ved udgangen af april.

Sofie Carsten Nielsen (RV) har fået nyt job i Dansk Industri (DI), hvor hun skal være såkaldt EU bio project director.

Hun tiltræder i sin nye stilling 1. maj og forlader derfor Folketinget.

DI holder pressemøde om udnævnelsen klokken 11.30 i Industriens Hus i København, hvor både Sofie Carsten Nielsen og DI's administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, vil være til stede.

Tog ansvar for valgresultatet

Sofie Carsten Nielsen gik af som leder for Radikale Venstre dagen efter folketingsvalget i november, hvor det var uklart, om hun overhovedet var blevet valgt ind.

Blot 2467 personer i Københavns Omegns Storkreds havde sat kryds ved den daværende partileder.

- Stemmetallene viser meget tydeligt, at der ikke er tillid til mig. Og uanset om jeg bliver valgt ind eller ej, så er mandatet for svagt, sagde hun.

- Vælgernes stemmer vil noget andet, og det har jeg den største respekt for. Derfor kan jeg selvfølgelig heller ikke fortsætte som politisk leder.

Radikale Venstre blev halveret ved valget og gik fra 16 til 7 mandater. Sofie Carsten Nielsen tog ansvaret for valgresultatet i sin tale.

Exit giver plads til erfaren suppleant

Det var Sofie Carsten Nielsen, som i begyndelsen af juli sidste år – efter Mink-kommissionens hårde kritik af regeringen – satte statsminister Mette Frederiksen (S) stolen for døren og truede med et mistillidsvotum, hvis ikke hun udskrev folketingsvalg senest ved Folketingets åbning i oktober.

Sofie Carsten Nielsen har været medlem af Folketinget siden 2011. Hun har i alle årene været en fremtrædende figur i partiets folketingsgruppe og var også uddannelses- og forskningsminister fra februar 2014 til folketingsvalget i juni 2015.

Hun blev politisk leder i oktober 2020, efter at den daværende formand, Morten Østergaard, trak sig fra posten som konsekvens af, at han havde krænket en partifælle og forsøgt at skjule det. Hun blev valgt ved et kampvalg mellem hende og Martin Lidegaard.

Sofie Carsten Nielsens exit fra Folketinget giver plads til Stinus Lindgren, der er hendes suppleant.

Han sad i Folketinget fra 2019 frem til valget i november, hvor han var en markant sundhedsordfører for partiet. Han var blandt andet formand for epidemiudvalget i en periode under coronakrisen.

TV 2 arbejder på at få en kommentar fra Sofie Carsten Nielsen, Stinus Lindgren og Radikale Venstres leder, Martin Lidegaard.

Mindst 83 er døde og 1126 er kommet til skade efter intense kampe mellem militæret og den paramilitære gruppe RSF i Sudan.

Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ifølge nyhedsbureauet dpa.

Hospitalerne i hovedstaden, Khartoum, er under pres på grund af de mange tilskadekomne og døde.

Derudover mangler hospitalerne blod og lægemidler til blandt andet transfusion.

Situationen forværres blot yderligere af strømafbrydelser og mangel på vand som følge af weekendens temperaturer på omkring 40 grader.

Kampene mellem RSF og den sudanske hær brød ud lørdag morgen.

Hovedstaden er hårdest ramt

Der har været kampe flere steder i Sudan, men hovedstaden er indtil videre hårdest ramt.

Uroen er opstået efter flere dages spændinger og magtkampe mellem hæren og den paramilitære organisation RSF.

Parterne stod i fællesskab bag et kup i efteråret 2021.

Siden da er de dog blevet uenige om, hvordan Sudan skal transformeres fra et militært styre til et civilt styre.

Et at stridspunkterne er angiveligt, hvorvidt RSF skal integreres som en del af den sudanske hær.

Søndag eftermiddag skulle en kortvarig våbenhvile have fundet sted, men kampene fortsatte ifølge avisen The Guardian.

Våbenhvile søndag eftermiddag

Våbenhvilen blev iværksat på FN's initiativ og skulle vare fra klokken 16 til 19 lokal tid.

Også tre ansatte i FN's fødevareprogram, WFP, har mistet livet som følge af kampene.

Sudan, der arealmæssigt er Afrikas tredjestørste land, har flere gange i løbet af de seneste par årtier været ramt af uro.

I december 2018 blev der indledt masseprotester mod stigende fødevarepriser, og i april 2019 blev præsident Omar al-Bashir væltet.

To og et halvt år senere stod Sudans hær sammen med RSF bag et kup.

Siden kuppet i oktober 2021 har Sudan været ledet af et råd bestående af generaler.

På et pressemøde kunne politiinspektør Kim Kliver søndag eftermiddag meddele, at 13-årige Filippa er blevet fundet i live og ved bevidsthed.

- For få minutter siden kunne vi meddele Filippas forældre, at Filippa er fundet i live, sagde Kim Kliver på pressemødet.

I den forbindelse oplyste politiet, at man har anholdt en 32-årig.

Selvom politiet nu har fundet Filippa, så understregede Kim Kliver, at politiet stadig ser med ”stor alvor” på sagen.

- Vi skal behandle denne her sag med den akkuratesse, der skal til i forhold til det, og dermed skal vi ikke bagatellisere det, Filippa har måtte være udsat for, sagde han ved pressemødet.

Et stort politiarbejde forude

Politiet har siden lørdag arbejdet intensivt på at finde Filippa. På trods af det store arbejde venter der stadig politiet et stort arbejde. Der er nemlig rigtig meget efterforskning, der skal laves færdig nu, siger tidligere drabschef Jens Møller.

- Nu skal man have fastlagt, hvad det er, der sker, fra det øjeblik hun forsvinder, hvorfor hun forsvinder, og hvad formålet har været, siger Jens Møller.

Derudover skal man kortlægge, hvor Filippa har befundet sig det seneste døgn.

Her har politiet nogle tekniske muligheder med at spore telehistorik, og så har de en masse vidneudsagn, de skal arbejde videre med, fortæller den tidligere drabschef.

Han peger også på, at der er foretaget et væld af tekniske undersøgelser, som man nu venter svar på. Politiet skal også have ransaget de ejendomme, der er sat i forbindelse med forbrydelsen, hvor politiet skal sikre DNA og fingeraftryk.

Afhøringer og grundlovsforhør

Udover at kortlægge det seneste døgn, så skal de involverede i sagen afhøres. Det er ifølge Jens Møller svært at sige, hvornår det kan lade sige gøre.

- Helt standardmæssigt så vil Filippa blive kørt til undersøgelser hos en retsmediciner for at kigge på eventuelle skader, siger den tidligere drabschef.

Efterfølgende vil hun ifølge Jens Møller modtage den hjælp, hun behøver, og så skal hun have mulighed for at være sammen med sin familie, inden en afhøring kan finde sted.

- Man skal altid tage de lægefaglige hensyn til en person alvorligt, og det går før sporsikring og andet. Lige nu er det Filippas mentale helbred, der er rigtig vigtigt, siger Jens Møller.

Der skal også foretages en afhøring af den anholdte mand. Han skal ligeledes forbi en retsmediciner, og så vil der blive foretaget en personundersøgelse af den 32-årige.

Politiet oplyste ved pressemødet, at der også er foretaget andre anholdelser i sagen. På nuværende tidspunkt har politiet ikke oplyst, hvilken forbindelse de har til sagen, men vedkommende skal også afhøres.

Jens Møller vurderer, at det som minimum, må være sigtelsen frihedsberøvelse, der skal være grundlaget for grundlovsforhøret af den 32-årige. Politiet har efterfølgende meddelt, at grundlovsforhøret finder sted i morgen.

Det er for tidligt at spekulere om, hvilke andre sigtelser der kan komme, understreger den tidligere drabschef.

En fængslet ekspolitiker fra Indien og hans bror er begge blevet skudt og dræbt under et tv-interview.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den tidligere politiker, 61-årige Atiq Ahmed, har været fængslet siden 2019 for kidnapning.

De to brødre var lørdag kortvarigt ude af fængslet i forbindelse med en helbredsundersøgelse.

Mens de i håndjern blev transporteret mod et hospital, svarede de på spørgsmål fra fremmødte journalister.

Under interviewet bliver der pludselig holdt en pistol op for Atiq Ahmeds hoved. Begge brødre bliver kort efter skudt på klos hold.

- Ifølge vores foreløbige oplysninger var der tre personer, som udgav sig for at være journalister, der henvendte sig til dem og åbnede ild.

- Angrebsmændene er tilbageholdt og bliver afhørt, siger Prashant Kumar, der er repræsentant for det lokale politi ifølge AFP.

Involveret i Indiens kriminelle underverden

Hændelsen fandt sted i Prayagraj i det nordlige Indien.

Begge dræbte brødre var dybt involverede i Indiens kriminelle underverden, skriver AFP. Atiq Ahmed var angiveligt anklaget i mere end 100 forskellige sager.

Ifølge lokale medier havde en af lørdagens gerningsmænd et tv-kamera, mens en anden holdt en mikrofon med et logo fra en tv-station.

En politibetjent skal være kommet til skade i angrebet.

Frygter voldelige protester

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har dobbeltdrabet skabt frygt for, at der opstår voldelige protester. Derfor har delstaten Uttar Pradesh indført et midlertidigt forbud mod forsamlinger på mere end fire personer.

- Vi ønsker ikke, at der er nogen former for protest, der får momentum, siger en unavngiven embedsmand ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I sidste uge blev 61-årige Atiq Ahmeds søn dræbt.

Sønnen havde været efterlyst i en drabssag, der blev efterforsket som en del af en større operation mod mafiagrupper i Indien, skriver Reuters.

Når dronning Margrethe søndag fejrer sin 83-årsfødselsdag, bliver det ikke kun markeret herhjemme.

Godt 1600 kilometer fra Amalienborg har den ukrainske by Mykolajiv lavet en videohilsen i dagens anledning.

Her synger elever fra den lokale musikskole en ny version af den kendte danske fødselsdagssang 'I dag er det Oles fødselsdag...', mens de vifter med danske flag.

Melodien er blevet udstyret med en original ukrainsk tekst, der i anledning af dronningens fødselsdag er blevet forfattet af medarbejdere i bykulturforvaltningen og tv-kanalen MART.

Det oplyser bystyret på Facebook, hvor det har delt videoen, der også viser de ukrainske børn danse ballet, læse bøger, male og tegne.

- Deres majestæt dronning Margrethe. På Deres fødselsdag overbringer jeg hermed de oprigtigste lykønskninger fra alle borgere i den ukrainske by Mykolajiv. Vi ønsker Dem og hele det danske folk godt helbred, lykke, fred, harmoni og velstand, siger byens borgmester, Oleksandr Sjenkevytj, i videoen.

Ifølge bystyret har det også sendt videohilsenen til det danske hof via Danmarks ambassade i Ukraine.

- Så snart der igen hersker fred på ukrainsk jord, vil vi med glæde byde Dem velkommen i vores solrige land mod syd. Deres majestæt, tillykke med fødselsdagen, siger Oleksandr Sjenkevytj.

Hilsen er tegn på taknemmelighed

Det er ikke tilfældigt, at det er lige netop Mykolajiv, der sender en hilsen til den danske regent.

Mykolajiv er nemlig Danmarks venskabsby i Ukraine.

Det betyder, at vi i Danmark har påtaget os et særligt ansvar for at være med til at genopbygge den sydukrainske by efter krigen.

En "kæmpe, kæmpe, kæmpe opgave", som statsminister Mette Frederiksen (S) udtrykte det, da hun i januar besøgte Mykolajiv sammen med forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.

- Der er tale om kæmpemæssige ødelæggelser og meget, meget store flygtningestrømme herfra. Men der er også tale om en by, hvor folk begynder at komme tilbage til blandt andet på grund af det arbejde, som Danmark står bag og har engageret sig i, sagde den danske statsminister under besøgt.

Mykolajiv var blandt de første byer, der blev angrebet af russiske styrker, da Rusland sidste år indledte sin invasion af Ukraine.

Danmark har i første omgang afsat 100 millioner kroner til en genopbygningen af byen – et beløb, der ifølge regeringen vil stige.

På Facebook skriver det ukrainske bystyre da også, at fødselsdagshilsenen til Danmarks dronning er lavet "som et tegn på taknemmelighed for den støtte, som Mykolajiv modtager fra det danske folk".

- Vi er hjerteligt taknemmelige for den stærke støtte, som Deres land har givet os i disse vanskelige tider, siger Oleksandr Sjenkevytj i videoen.

En amerikansk mand, som sidste år blev fundet død i sin fængselscelle, døde efter at være blevet "spist levende" af insekter.

Det mener den afdøde Lashawn Thompsons familie og deres advokat, Michael Harper.

Billederne er virkelig forfærdelige, de er svære at kigge på

Brad McCrae, bror til afdøde

Familien kræver nu en efterforskning af dødsfaldet, og at fængslet i Fulton County i Atlanta bliver lukket.

35-årige Thompson blev fundet død 13. september 2022. Hans celle var ifølge dokumenter fra fængslet så beskidt, at en ansat iførte sig en beskyttelsesdragt, inden vedkommende gik ind i cellen, skriver The Washington Post.

Fængselsbetjente forsøgte forgæves at genoplive ham i cellen, og en efterfølgende obduktion kunne ikke fastslå dødsårsagen.

Obduktionsrapporten beskrev dog et "ekstremt alvorligt" angreb af små insekter rundt om på Lashawn Thompsons krop. Hans ansigt og forskellige kropsdele var dækket af små sår og læsioner fra gentagen pillen i huden, lød det i rapporten.

Advokaten Michael Harper har med tilladelse fra de pårørende offentliggjort billeder af Thompsons insektinficerede lig og den uhumske celle, hvor han blev fundet.

Ifølge fængslets egen rapport om hændelsen var cellen dækket af skidt og lus, da betjente fandt Lashawn Thompson livløs. En rapport fra en retsmediciner har beskrevet insekterne som væggelus.

Familien er derfor ikke i tvivl om dødsårsagen.

- Fængselscellen, som hr. Thompson var anbragt i, var ikke egnet til et sygt dyr. Han fortjente ikke dette, siger Michael Harper i en erklæring udsendt i denne uge.

Ansatte så forværring i helbred

Advokaten fortæller, at Lashawn Thompson ikke havde nogen problemer med helbredet, inden at han blev fængslet.

Han blev anholdt i Atlanta i juni i en sag om vold og placeret i fængslet i Fulton County.

Da det blev fastslået, at Thompson havde psykiske problemer, blev han overført til den psykiatriske fløj i fængslet. Her sad han, indtil han tre måneder senere blev fundet død.

De satte den mand i den celle, og efterlod ham der til at dø. Og det er præcis, hvad der skete

Michael Harper, advokat

Ifølge familiens advokat viser dokumenter fra fængslet, at både fængselsbetjente og sundhedspersonale havde noteret sig, at Lashawn Thompsons helbred var forværret, men at der ikke blev gjort noget for at hjælpe ham.

- De overværede bogstaveligt talt hans helbred forfalde, indtil han døde. Da hans lig blev fundet, nægtede en af fængselsbetjentene at udføre hjertemassage, fordi hun med egne ord "flippede ud", forklarer Michael Harper i sin erklæring.

Thompsons familie samarbejder nu med læger for at undersøge hans død, forklarer advokaten.

Brad McCrae, der er bror til den afdøde, fortæller til The Washington Post, at familien er rystet over forholdene, der beskrives i fængselsrapporten, og billederne, der viser omfanget af insektinficeringen på brorens krop.

Han forklarer, at familien har valgt at offentliggøre billederne for at illustrere den mishandling, de mener, at broren har været udsat for.

- Det er hjerteskærende. Billederne er virkelig forfærdelige, de er svære at kigge på, siger han til avisen.

Fængsel erkender store problemer

Thompsons familie bor i delstaten Alabama, og de fortæller, at de slet ikke var bekendt med anholdelsen, før de modtog et opkald, der informerede dem om hans død.

Det fortalte de på et pressemøde torsdag sammen med deres advokat.

Ifølge advokaten har familien først for nylig fået indsigt i papirerne omhandlende Lashawn Thompsons død, og derfor reagerer de først nu.

En talsmand fra Fulton County Sheriff’s Office, som er ansvarlig for driften af fængslet, oplyser i en erklæring til lokalmediet WSB-TV, at de er i gang med at undersøge omstændighederne ved dødsfaldet.

Talsmanden tilføjer, at der allerede er blevet afsat midler til at håndtere insektangreb og sundhedsproblemer i fængslet. Samtidig udtrykker myndigheden støtte til familiens ønske om at få erstattet fængslet med nye faciliteter.

- Det er ingen hemmelighed, at de forfaldne og hastigt forværrede forhold i den nuværende bygning gør det utroligt vanskeligt at nå målet om at give et rent, vedligeholdt og sundt miljø for alle indsatte og ansatte, står der i erklæringen.

Advokaten Michael Harper siger til The Washington Post, at familien værdsætter, at der allerede nu bliver gjort noget for at forbedre forholdene i fængslet. Men der er behov for yderligere handling, understreger de.

- Hvis du ser på de billeder, hvor uværdig den celle var, hvordan kom det så overhovedet dertil i første omgang? spørger Harper.

- De satte den mand i den celle, og efterlod ham der til at dø. Og det er præcis, hvad der skete, sagde han på pressemødet.

Thompsons familie har endnu ikke taget juridiske skridt i sagen, men det har de tænkt sig at gøre, når de har fået svar fra de læger, der nu undersøger de nærmere forhold bag dødsfaldet.

I Danmark har vi en forestilling om, at det vand, vi henter op fra undergrunden, er krystalrent og lige til at drikke. Den opfattelse er dog blevet udfordret de seneste år, ikke mindst på grund af jagten på pesticidrester og talrige fund af de potentielt sundhedsskadelige PFAS-kemikalier i drikkevandsboringer.

Men PFAS er langt fra den eneste form for kemikalier, der findes i grundvandet.

I en undersøgelse offentliggjort i det internationale tidsskrift Environmental Pollution påviser forskere ved Københavns Universitet over 100 forskellige kemikalier i vandet fra to vandværker og over 400 kemikalier i vandet fra et tredje vandværk på Sjælland.

Stofferne er fundet ved at bruge en bred målemetode, der alene ser på, om stofferne findes i vandet, men som ikke giver et bud på, hvor høje koncentrationerne er.

Ni af de stoffer, som forskerne fandt, kan have negative helbredseffekter. Det drejer sig blandt andet om melamin, der bruges i fremstillingen af hård plast, og som kan give nyre- og blæreskader, og TCP, som kendes fra insektmidler og kan være kræftfremkaldende.

- En af de ting, som vi bør være klar over som moderne mennesker, er, at når vi laver en masse aktivitet, der involverer kemikalier ovenpå vores vandressourcer, så ender nogle af stofferne altså nede i grundvandet, siger professor Jan H. Christensen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Rester fra bildæk i vandet

Forskerne fandt også en række stoffer, som ikke tidligere er blevet fundet i grundvandet herhjemme – eller noget andet sted i verden for den sags skyld.

Et af stofferne er benzothiazol, der anvendes i bildæk, og som mistænkes for at være sundhedsskadeligt, fordi stoffet har vist sig at have en høj giftighed i celletest.

- Jeg synes, at det er ubehageligt. Bildæk er potentielt en kæmpe forureningskilde. Prøv at forestille dig, hvor mange dæk, der slides op på vejene og dermed afgiver mikropartikler. Og når der kommer et ordentlig regnskyl, så siver det ned og ender i sidste ende i drikkevandet, siger professoren.

Prøv at forestille dig, hvor mange dæk, der slides op på vejene og dermed afgiver mikropartikler

Jan H. Christensen, professor ved Københavns Universitet

Han mener, at kemikalier fra bildæk kan blive noget af det, myndighederne er nødt til at holde øje med i fremtiden. Ikke alene findes stofferne på vejene, men de anvendes nu også i stort omfang på kunstgræsbaner.

- Disse fodboldbaner består i bund og grund af fræsede bildæk, som man spreder udover et stort overfladeareal. Hver gang det regner, vil stofferne kunne sive ned gennem jorden, siger Jan H. Christensen.

EU-Kommissionen foreslår faktisk et totalforbud mod netop gummigranulat som fyldstof på kunstgræsbaner, men den danske regering bakker ikke op om dette.

Bør teste bredere

Trods fundet af over 400 forskellige kemikalier i en enkelt drikkevandsprøve fra et dansk vandværk, mener professoren ikke, at der er grund til bekymring nu og her. Det skyldes, at undersøgelserne ikke viser noget om koncentrationerne af stofferne.

- Man kan også dø af at spise for meget salt, det skal vi huske. Vores screeningsværktøjer identificerer stofferne, men du skal også finde ud af, hvor meget der er af de enkelte stoffer. Det er en af de ting, vi har anbefalet med denne undersøgelse, siger han.

Man kan også dø af at spise for meget salt, det skal vi huske

Jan H. Christensen, professor ved Københavns Universitet.

Både Jan H. Christensen og hans kollega på undersøgelsen, adjunkt Selina Tisler, mener, at vandværkerne bør teste for en bredere vifte af kemikalier herhjemme. I dag tester man kun vandet for en udvalgt skare af kendte stoffer.

- Mange af de stoffer, vi fandt, vil ikke dukke op i en målrettet søgning som dem, man udfører i dag. Og så tænker man ”ok, vandet er rent”. Men i virkeligheden er der blot andre stoffer i vandet, forklarer Selina Tisler.

Forskerne mener, at en bred screening vil være en bedre metode end den tjekliste, man søger efter i dag.

- Hvis man tester bredere, kan man jo finde ud af, hvad der ellers er i drikkevandet, siger Selina Tisler.

Koncentrationen er vigtig

I Miljøstyrelsen er man grundlæggende enig i, at der med fordel kunne testes bredere for flere problematiske stoffer i drikkevandet.

- Man vil helt sikkert kunne finde flere stoffer i det danske grundvand end dem, der rutinemæssigt analyseres for, siger kontorchef Per Schriver fra Miljøstyrelsen.

Han tilføjer, at listen over stoffer, der skal testes for, løbende bliver udvidet.

- De massescreeninger, Miljøstyrelsen har gennemført de seneste år, har tilføjet ti pesticidstoffer til listen, siger han.

Man vil helt sikkert kunne finde flere stoffer i det danske grundvand end dem, der rutinemæssigt analyseres for

Per Schriver, kontorchef i Miljøstyrelsen,

Styrelsen ser et potentiale i den form for screeninger, som Københavns Universitet har udført og forventer, at metoderne vil få en større udbredelse, når de er færdigudviklede.

Faktisk gennemførte Miljøstyrelsen i 2022 selv en lignende screening af 80 grundvandsprøver. Resultaterne af denne screening er dog ikke klar til offentliggørelse endnu.

Fundet af over 400 kemikalier i vandet på Sjælland er dog ikke noget, der giver anledning til aktuelle ændringer i testkravene til vandværkerne.

- Det er vigtigt ikke kun at forholde sig til tilstedeværelsen af et stof, men også til koncentrationen, da det er afgørende for en eventuel skadevirkning, siger kontorchef Per Schriver.

Anonyme vandværker

Det er fortroligt præcis hvilke vandværker, Københavns Universitet har testet drikkevandet fra, men de tilhører alle det fælleskommunale selskab Novafos, der forsyner borgerne i ni nordsjællandske kommuner med drikkevand.

I Novafos har resultaterne fra Københavns Universitet vakt til eftertanke.

- Selvfølgelig bliver vi bekymrede, når der bliver fundet så mange forskellige stoffer i grundvandet. Det skal vi gå videre med, men det bliver en lang og kompleks proces, siger Bo Lindhardt, der er vicedirektør og vandchef i Novafos.

Han forventer, at der fremover vil dukke endnu flere stoffer op i selskabets grundvand.

- Vi er nok på et niveau, hvor vi bliver nødt til at sige: ”Sådan er det”. Der er en meget lav baggrundskoncentration af disse miljøfremmede stoffer, og det bliver der ved med at være i rigtig lang tid, siger Bo Lindhardt.

Selvfølgelig bliver vi bekymrede, når der bliver fundet så mange forskellige stoffer i grundvandet.

Bo Lindhardt, vicedirektør i Novafos.

Han er ikke urolig for forbrugernes sundhed.

- Grundvandet har en lang hukommelse, der gør, at vi bliver ved med at se stofferne, men vi er efter alt at dømme nede i nogle niveauer, som ikke umiddelbart giver anledning til alvorlig bekymring, siger han.

Novafos efterlyser mere viden om helbredseffekterne af de stoffer, der er blevet fundet. Men selskabet har ikke planer om en generel rensning af alt sit drikkevand.

- Vi kan rense et stor antal af disse stoffer væk forholdsvist billigt med kulfiltre, men der vil være en sidste portion af stoffer, der bliver rigtig svær at fjerne. Og så længe vi ikke kender den sundhedsmæssige effekt, vil det ikke give mening, siger vandchefen.

Tusindvis af borgere søger hjælp til uåbnede rudekuverter, fyldte e-bokse og kreditorer, der ikke har fået deres penge.

I 2022 var antallet af personer, der søgte gratis gældsrådgivning, steget med lidt over 25 procent på et år.

Helt præcist søgte 8343 borgere gældsrådgivning i 2021, mens 11.082 søgte gældsrådgivning året efter.

Det viser en ny statistik fra den Nationale Vidensfunktion for frivillig vederlagsfri økonomi- og gældsrådgivning, som repræsenterer 15 frivillige organisationer i Danmark - herunder Forbrugerrådet Tænk og Den Sociale Retshjælps Fond.

Ifølge forbrugerøkonom ved Nordea Ida Marie Moesby kan der være flere grunde til den høje stigning. Men hun peger særligt på én grund.

- Når inflationen ligger højt og priserne stiger, presser det især dem, der har en stram økonomi. Inflationen er især høj på de meget basale varer - eksempelvis på fødevarer og el, som man ikke kan være foruden, siger Ida Marie Moesby.

Forventer endnu flere i år

Typisk hjælper rådgiverne i de frivillige organisationer med at skabe et overblik over gælden.

Hos Den Sociale Retshjælps Fond laver de blandt andet et samlet overblik over gælden i et excel-ark, fortæller den konstituerede daglige leder i København, Julie Jørgensen.

- Så kan de se, hvem de skylder penge, og hvor meget de skylder.

- Derudover forsøger vi at forhandle med de private kreditorer for at sætte renterne ned eller stoppe dem helt, siger Julie Jørgensen.

Og ifølge hende vil de højst sandsynligt få flere henvendelser i år end sidste år.

- Vi har ikke helt set konsekvenserne af inflationen endnu, og derfor tror jeg, at antallet af personer, der søger gældsrådgivning, vil stige endnu mere i 2023, siger Julie Jørgensen.

Og det er også det, en ny statistik fra Forbrugerrådet Tænk tyder på.

Den viser, at der i første kvartal af 2023 var 1375 borgere, der havde anmodet om gældsrådgivning, mens der året forinden var 1058 borgere, der havde anmodet om gældsrådgivning i samme kvartal.

Det svarer til en stigning på cirka 30 procent.