22-årige Kamille Funding har altid forestillet sig, at hun gerne ville have børn en dag.

Men de seneste år har tvivlen naget hende mere og mere. Hun er begyndt at spørge sig selv, om hun har lyst til at sætte børn i en verden med en klimakrise, hun ikke ved om bliver løst.

- Jeg får tit at vide, at jeg ser på verden på en dommedagsagtig måde, men frygten er ikke irrationel. Det er en reel bekymring, at jeg ikke ved, om jeg kan stå på mål for at sætte børn i den verden, vi er på vej imod, siger hun

Hun er til daglig aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse, hvor hun forsøger at skubbe til handling. Men netop følelsen af, at der ikke handles nok på klimaproblemerne, gør hende i tvivl.

Sådan er Kamille Funding langtfra alene om at have det. I en ny undersøgelse fra tænketanken Kraka svarer 26 procent af kvinderne i aldersgruppen 20 til 30 år, at de overvejer at lade være med at få børn som følge af bekymringer for klimaet.

Kan skyldes manglende tro på fremtiden

Kamille Fundings overvejelser bunder i, at det er dokumenteret, at klimakrisen er en stor udfordring, og at den vil få kæmpe betydning for netop de næste generationer.

- Selvom alle de her videnskabsfolk gang på gang siger, at vi er på vej ud over kanten, så bliver det ikke mødt med handling. Det skræmmer mig helt vildt meget, siger hun.

Nogle vil måske tænke, at der de seneste år er kommet meget fokus på at handle på klimaforandringerne?

- Ja, men problemet er, at vi netop snakker rigtig meget om det, men ikke handler særlig meget. Jeg har en masse håb for fremtiden, men mit håb er også funderet i handling, og jeg ser ikke den handling manifestere sig i politiske aftaler og klare aftaler, siger hun.

Det ville klart være en sorg for mig at vælge moderskabet fra

Kamille Funding

Hun er især bekymret for, hvis hendes børn skal vokse op i en verden, hvor ressourcerne er knappe. Hun frygter, at hendes fremtidige børn vil skulle kæmpe om mad og vand, og at det vil udløse krige.

Kan du følge dem, der tænker, at det er en meget voldsom beslutning, og at det måske kan nå at ændre sig?

- Jeg kan godt følge, at ens umiddelbare reaktion er, at det er en radikal beslutning. Mange er vokset op med, at det er en del af livet at få børn. Men der ville klart skulle det til, at jeg kunne se på vores politiske system, at der var en vilje til at implementere de ting, som er nødvendige for at nå reduktioner på klimaområdet, siger Kamille Funding.

De har en oplevelse af, at det er en krise, der ikke bliver løst

Maria Bruselius-Jensen, lektor på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet

Her mener Kamille Funding, at man bør sørge for at lave politik, der gør, at Danmark lever op til målene for Paris-aftalen. Den dækker over, at EU's lande har forpligtet sig til at reducere EU's udledning af drivhusgasser med mindst 55 procent senest i 2030.

Derudover mener hun, at politikerne bør se på at reducere den animalske produktion og på transportsektorens udledninger.

Ansvar for noget, de ikke kan løse

Spørger man Maria Bruselius-Jensen, der er lektor på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, så kan de høje tal bunde i en modløshed over fremtiden.

- Udviklingen er alvorlig nok, for det er et tegn på, at de synes, at det er en virkelig vigtig og afgørende krise, som betyder, at det ikke er en god og sikker verden, de kan sætte børn i, siger Maria Bruselius-Jensen til TV 2.

I undersøgelsen, der er lavet i samarbejde mellem Kraka og Deloitte, bliver det undersøgt, hvad unge bekymrer sig om. 1500 personer har svaret på den repræsentative undersøgelse, og 27 procent har tilkendegivet, at de "ofte eller hele tiden" bekymrer sig om klimaforandringer i deres hverdag.

Her viser det sig, at de unge er langt mere bekymrede for klimaet, end de er for eksempelvis krig, fattigdom og sundhedskriser med pandemier og virusudbrud.

- Klimaforandringerne bekymrer dem langt mere. Det, tror jeg, skyldes, at de har en oplevelse af, at det er en krise, der ikke bliver løst, siger Maria Bruselius-Jensen.

Forskeren hæfter sig også ved, at der ofte sættes lighedstegn mellem ungdommen og klimakrisen. På den måde ligger det ofte mellem linjerne, at det er den unge generation, der skal finde løsningerne og handle, mener hun.

- Det er et problem, som de får tildelt et stort ejerskab over, men som de ikke oplever, at der er politisk handlekraft til. Det kan godt være, at man tildeler dem det ansvar, men det er de færreste unge, der har magt og indflydelse til at ændre tingene.

- En stor sorg

Det genkender Kamille Funding også. For selvom hun er aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse og tror, at det kan give politikerne et skub, så ligger magten til at implementere beslutningerne ikke hos hende.

- Det er vores forældre og bedsteforældre, der sidder med magten og ikke os på 20 og 30 og alle vores børn, som klimaforandringerne ellers kommer til at gå ud over.

Kamille Funding har ikke endeligt besluttet sig for, om hun ikke vil have børn, og hun tror også på, at situationen kan nå at ændre sig.

- Det ville klart være en sorg for mig at vælge moderskabet fra. Men det vil være noget, jeg ville gøre i kærlighed til de eventuelle børn, jeg vælger ikke at få, siger hun.

Lattergas kan bruges til at forvandle fløde til flødeskum. Det kan også bruges medicinsk som bedøvelse ved eksempelvis fødsler.

Men der er næppe lavet hverken flødeskum eller medicinsk bedøvelse med de mange, store gasflasker på størrelse med en underarm, der pludselig er begyndt at hobe sig op på sjællandske genbrugspladser.

Det vurderer Laila Jalking, der er driftschef for Alfa Specialaffald, der håndterer farligt affald fra flere fælleskommunale affaldsselskaber på Sjælland og Lolland-Falster.

- Lattergas er ikke noget, vi normalt modtager i det her omfang. Nu får vi mere end nogensinde før – og det håndterer vi selvfølgelig, ligesom vi håndterer al anden affald. Men det trigger mig, at vi pludselig ser, at producenterne af flaskerne har ændret deres farver og layout, så flaskerne nu er pink, skrigblå og gule. Samtidig er der kommet smag på som kokos og jordbær, fortæller hun.

Laila Jalking mistænker, at flaskerne dekoreret med stjerner, drinks og hurtige biler i stedet bliver brugt som rusmiddel. Noget, hun også tidligere har fortalt til mediet WasteTech, som hører under Ingeniøren.

Nu har Alfa Specialaffald set sig nødsaget til at oprette særskilte fraktioner på 42 genbrugspladser for at håndtere det stigende antal gasflasker.

Nye tal fra Giftlinjen viser samtidig, at der sidste år var et rekordstort antal henvendelser om lattergas. 98 henvendte sig til Bispebjerg Hospitals landsdækkende telefonrådgivning, hvor borgere og sundhedspersonale kan få råd om forgiftning.

Fra små patroner til store flasker

I første omgang oplevede Alfa Specialaffald, at genbrugspladser i Nordsjælland blev fyldt med de store gasflasker.

- Da jeg kom op og besøgte en af dem, tænkte jeg: "Hold da op! Der er virkelig kommet mange". Vi måtte tilpasse genbrugspladsen, så medarbejderne kunne håndtere det i dagligdagen med det her farlige affald, fortæller Laila Jalking.

Siden har tendensen spredt sig til alle de genbrugspladser, som Alfa Specialaffald servicerer.

Der kommer flere store gasflasker til lattergas, og udtrykket på gasflaskerne ændrer sig. Førhen var flaskerne mere kedelige at se på, og de er jo også lavet til at kunne producere flødeskum på cafeer og restauranter, fortæller Laila Jalking. For som der står på dem: "Ikke til medicinsk brug".

Men nu ser de mere festlige ud.

- Det er eskaleret det seneste halvandet år med udtrykket på de her flasker, siger hun.

På flaskerne står der også "Inhaler ikke". Men henvendelser til Giftlinjen afslører, at det ikke er alle, der følger dette råd.

- Vi oplever, at de fleste i dag tager lattergas fra de store gasflasker. Tidligere for år tilbage var det typisk fra de små patroner, fortæller Dorte Fris Palmqvist, der er overlæge på Giftlinjen.

Hun henviser til små, grå patroner på størrelse med en finger. Gasflaskerne er til sammenligning på størrelse med en underarm.

Nervesystemet, hjertet og så døden

Hos Giftlinjen fik man sidste år et rekordstort antal henvendelser om lattergas. Og selvom tallet ikke kan bruges til at fastslå, om der er en reel stigning i forbruget, så er der helt klar brug for initiativer på området, mener Dorte Fris Palmqvist.

Politikerne på Christiansborg har flere gange sat ind med ny lovgivning. Derfor kan man for eksempel maksimalt købe to af de små, grå patroner med lattergas per dag.

Men det er fortsat alt for nemt at købe de store gasflasker i kiosker og på nettet, mener overlægen.

Ud over det lovgivningsmæssige er der behov for mere information til børn og unge samt til deres forældre, så flere forstår, hvor risikofyldt det er at inhalere lattergas.

- Når du inhalerer lattergas, så fortrænger den ilten i dine lunger, så du risikerer at få akut iltmangel. Dit nervesystem og dit hjerte er de mest iltfølsomme organer, men hele din krop lider. Og i værste fald kan du få hjertestop og dø, fortæller Dorte Fris Palmqvist.

Hun pointerer, at der er større risiko for iltmangel, når man bruger de store gasflasker i forhold til de mindre gaspatroner.

- Nogle kan slet ikke stå på benene

Desuden ser Giftlinjen to nye tendenser med udbredelsen af de store flasker:

Forfrysninger i munden og trykskader i lungerne.

- Når gas fra trykflasken kommer ud i atmosfæren, sker der en kuldeudvikling. Så hvis du sætter munden direkte ned til flasken, så kan du få forfrysningsskader i mund og svælg. Vi oplever, at nogle ringer ind og fortæller, at de har sår i munden, at de savler, og at deres stemme er blevet anderledes, fortæller overlægen.

Hvad angår trykskaderne, så er det også en risiko ved at sætte munden direkte ned på flasken. Det store overtryk i flasken kan forplante sig ind igennem luftvejene og skabe trykskader, så strukturerne i lungerne ødelægges. Noget, der også kan føre til hjertestop, lyder det.

Ud over disse akutte skader kan et misbrug af lattergas også føre til skader, der viser sig mere langsomt. For med et stort og vedvarende forbrug af lattergas inaktiveres B12-vitamin i kroppen, og det fører til nerveskader.

- Når borgere ringer ind til os, så kan de have en snurrende fornemmelse i hænder og fødder eller føleforstyrrelser i en arm eller et ben. De kan også have koordinationsbesvær, og nogle kan slet ikke stå på benene. De kan have hukommelsesbesvær og tale langsomt, fortæller Dorte Fris Palmqvist.

Nogle kan genoptræne deres færdigheder. Andre er skadede resten af livet.

- Så det er en stor risiko at løbe, når man tager lattergas, fastslår Dorte Fris Palmqvist.

Siden voldsomme kampe brød ud mellem den sudanske hær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) for en uge siden, er der blevet delt mange videoer fra den hårdt ramte hovedstad Khartoum på sociale medier.

Mange af disse videoer viser den frygtindgydende virkelighed, som mange civile sudanere nu lever i.

Senest er chokerende optagelser dukket frem fra Al-Jawda Hospital, der ligger nær Khartoum International Airport, hvor nogle af de mest blodige kampe er foregået.

Det rapporterer mediet Al Jazeera.

16 hospitaler tvunget til at lukke

Optagelserne viser lig i tøj gennemblødt af blod liggende på hospitalssenge og nogle endda på gulvet, mens læger og sygeplejersker forsøger at håndtere de overvældende mange patienter, der strømmer ind på hospitalet.

Tidligere på ugen oplyste Sudans sundhedsministerium, at 16 hospitaler i Khartoum-delstaten har været tvunget til at lukke. Samtidig advarede ministeriet om, at sundhedssystemet står over for "et totalt kollaps", hvis konflikten fortsætter.

Formanden for Centraludvalget for Sudans Læger, Attia Abdullah Attia, siger til Al Jazeera, at de stridende parter bruger tagene på hospitalerne "som hovedkvarterer, hvorfra de affyrer tunge våben".

- Al-Saha Hospital i det østlige Khartoum er besat af RSF, mens Al-Shaab Teaching Hospital er besat af styrker fra den sudanske hær, siger han.

Ifølge lægeformanden mangler hospitalerne medicin, udstyr og blod.

Studerende fanget inden døre

Over 400 mennesker vurderes siden lørdag i sidste uge at være blevet dræbt under kampene i Sudan. Tusindvis af andre er såret, skriver nyhedsbureauet AFP.

Også området omkring Khartoums Universitet har været ramt af hårde kampe og luftbombardementer.

Mange studerende er således fanget inden døre, rapporterer Al Jazeera.

Tidligere på ugen forsøgte myndighederne at evakuere universitetet, hvilket førte til, at en person blev dræbt og en anden alvorligt såret.

En video delt på sociale medier viser evakueringsforsøget, hvor elever forsøger at kravle gennem et hul i en mur, mens andre kravler over et metalhegn.

Den amerikanske højesteret har blokeret et forbud mod abortpillen mifepriston, mens en sag om pillen bliver behandlet i retssystemet.

Det kom højesteret fredag frem til.

Dermed får det amerikanske justitsministerium medhold i sin anmodning om at opretholde adgangen til abortpillen, der 7. april blev foreløbigt forbudt af en dommer i delstaten Texas.

Det var den føderale dommer i Texas Matthew Kacsmaryk, der havde besluttet at trække en 23 år gammel godkendelse af mifepriston tilbage.

Kacsmaryk, der er en tidligere kristen aktivist, mener, at den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA) ikke har taget højde for helbredsmæssige risici, som er forbundet med at tage pillen.

USA's præsident, Joe Biden, byder højesterets beslutning velkommen.

Står for over halvdelen af alle aborter

Mifepriston bruges til medicinsk abort i sammenhæng med lægemidlet misoprostol. Metoden står for over halvdelen af alle aborter i USA.

FDA oplyste i januar, at de amerikanske myndigheder for første gang ville tillade salget af mifepriston på apoteker mod en recept.

Lægemidlet var allerede delvist tilgængeligt, men kun på udvalgte apoteker og på klinikker.

Det er godkendt til at fremtvinge en abort inden for de første ti uger af en graviditet.

Sagen om lægemidlets fremtid bliver nu sendt tilbage til appelretten i byen New Orleans, der begynder sin behandling 17. maj.

Taberen af appeldomstolens retssag kan efterfølgende anke den kendelse tilbage til Højesteret.

Juridiske kampe om abort er tiltaget i USA i kølvandet på en afgørelse fra landets højesteret i juni 2022.

Afgørelsen omstødte den historiske "Roe v. Wade"-afgørelse fra 1973, der gav kvinder ret til fri abort i USA.

Chefredaktøren for det tyske ugeblad Die Aktuelle, Anne Hoffmann, er fredag blevet fyret.

Fyringen kommer efter udgivelsen af et falsk interview med den tidligere racerkører Michael Schumacher, oplyser magasinets udgiver, Funke, ifølge nyhedsbureauet dpa.

- Denne smagsløse og vildledende artikel skulle aldrig være blevet udgivet, siger Funkes generaldirektør, Bianca Pohlmann, til dpa.

- Det lever på ingen måde op til standarden for den journalistik, vi - og vores læsere - forventer af en udgiver som Funke.

Interviewet blev på forsiden lanceret som Schumachers "første interview" siden en alvorlig skiulykke i Alperne i 2013, hvor han fik en alvorlig hjerneskade.

Kunstig intelligens

Problemet var bare, at det slet ikke var Schumacher selv, der blev interviewet.

Det var i stedet baseret på en samtale med Michael Schumacher, der helt bevidst blev ført med en kunstig intelligens.

I interviewet fortalte den falske Michael Schumacher detaljer om sin genoptræning.

Men det faldt ikke i god jord hos hans familie, som ifølge nyhedsbureauet Reuters vil lægge sag an mod ugebladet.

Sparsomt med oplysninger

Det har været sparsomt med oplysninger om tyskerens helbred siden ulykken. Kun den nærmeste omgangskreds kender hans præcise tilstand.

I 2021 satte hustruen Corinna Schumacher dog lidt ord på familiens tilværelse i en dokumentar på Netflix.

- Vi bor derhjemme. Vi har terapi. Vi gør alt, hvad vi kan, for at Michael skal få det bedre, og for at sikre, at han er komfortabel, og at han mærker vores familie og bånd, sagde hun.

- Det private er privat, som han altid sagde. Det er meget vigtigt for os, at han fortsat kan nyde sit privatliv så meget som muligt. Michael beskyttede altid os, og nu beskytter vi Michael.

54-årige Schumacher vandt som racerkører syv mesterskaber i Formel 1.

Det er ikke hver dag, at man finder en karakal - også kaldet en ørkenlos - på en parkeringsplads. Ikke desto mindre skete det for Odsherred Zoo Rescue i dag.

Det fortæller Nikolai Ankergren, der er digital brand manager hos Odsherred Zoo Rescue.

- Vi blev kontaktet af en, hvis ven havde fået den importeret ulovligt til Danmark fra Tyskland. Han (ham, der indleverede kattedyret, red.) begyndte at synes, at den lugtede og kunne godt fornemme, at den var vild. Derfor kontaktede han os.

Odsherred Zoo Rescue kender ikke til den nu tidligere ejeres identitet, eftersom personen ringede fra et taletidskort. Derudover skyndte vedkommende sig at gå, lige så snart katten var afleveret på parkeringspladsen.

Vant til mennesker

Det er derfor også begrænset, hvor mange oplysninger Odsherred Zoo Rescue har om karakalen. De ved dog, at det er en hun, og at hun kun er 14 uger gammel.

- Lige nu koncentrerer vi os om at finde ud af, om hun er frisk og rask, siger Nikolai Ankergren.

Personalet kan tydeligt mærke på katten, at den fra begyndelsen er blevet vant til mennesker, da den er meget kontaktsøgende. Som zoologisk have går de dog ikke ind for, at de vilde dyr skal være tamme, og derfor vil de langsomt vænne den af med at være sammen med mennesker. Specielt fordi karakalen kan ende med at blive farlig.

- Lige så søde og små, de ser ud som unger, lige så store og farlige bliver de som voksne. Så lad være med at få en, lyder rådet fra Nikolai Ankergren.

Odsherred Zoo Rescue håber på, at katten kan blive hos dem. De har i forvejen en han af samme art. Tanken er dog ikke, at de skal gå sammen, da de heller ikke ville gøre det i naturen.

Fødevarestyrelsen er ifølge Nikolai Ankergren orienteret om sagen. Han forklarer, at det desuden er Fødevarestyrelsen, der skal anmelde sagen til politiet.

TV2 ØST har kontaktet Fødevarestyrelsen. Den er endnu ikke vendt tilbage med en kommentar.

Den svenske regering vil hurtigst muligt evakuere svenske statsborgere fra det konfliktramte afrikanske land Sudan.

Det meddeler Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, fredag på et pressemøde, skriver Aftonbladet.

- Situationen er ganske enkelt helt forfærdelig, lyder det fra statsministeren.

Den svenske regering forbereder sig både på at evakuere ambassadeansatte, de ansattes familiemedlemmer og andre svenskere, der befinder sig i landet.

Opfordrer til at søge ly

Sudan har siden 15. april været præget af voldsomme kampe mellem Sudans hær og den paramilitære gruppe ved navn RSF.

Og fredag lød fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, at 413 mennesker indtil videre er blevet dræbt, mens 3551 er såret.

Mindst ni af de dræbte er børn, oplyser børneorganisationen UNICEF ifølge Reuters.

Den svenske regering har siden 15. april arbejdet på ”forberedelser til at kunne bistå med en international evakueringsmission”, fortæller Ulf Kristersson, men indtil videre er det ikke muligt at evakuere svenskere fra Sudan.

- Vi håber, at det ændrer sig meget snart. Svenskere opfordres til at fortsætte med at søge ly, så længe kampene fortsætter, siger statsministeren.

Mislykkede våbenhviler

De stridende parter - Sudans hær og den paramilitære gruppe RSF - stod egentlig bag et fælles militærkup i 2021.

Efter kuppet er de dog mildest talt blevet uenige. Særligt om hvordan Sudan skal transformeres fra et militært styre til et civilt styre.

Flere gange i løbet af de seneste dage har både Sudans hær og RSF givet udtryk for, at de har været klar til at indlede en våbenhvile.

Kampene er dog fortsat alligevel.

Senest denne fredag lyder meldingen, at parterne nu vil indgå våbenhvile i tre dage, startende fra fredag, skriver CNN og Reuters.

Ifølge Reuters har WHO registreret 11 angreb på sundhedsfaciliteter i landet og - uden held - opfordret begge parter i konflikten til at åbne en humanitær passage for sundhedsarbejdere, patienter og ambulancer.

Endnu ingen dansk reaktion

Danmark har ikke nogen ambassade i Sudan, men er i stedet repræsenteret gennem en ambassade i Etiopiens hovedstad, Addis Ababa.

TV 2 forsøger at få en kommentar fra Udenrigsministeriet om, hvorvidt Danmark også har evakueringsplaner på vej.

Det må have været med overlæg, at en række medarbejdere i Region Hovedstaden og Region Sjælland har kigget i den patientjournal, der tilhører den 13-årige pige, som i weekenden ifølge politiet blev udsat for alvorlige overgreb i Vestsjælland.

Det mener direktør i organisationen Danske Patienter, Morten Freil.

- Sundhedspersoner i Danmark burde vide, at man skal have et formål med at gå ind i journalerne, så det virker selvfølgelig som en bevidst handling, siger han til TV 2.

Seks uberettigede opslag

Onsdag aften kunne Region Sjælland og Region Hovedstaden oplyse, at en række medarbejdere var blevet hjemsendt, fordi de havde været inde i den 13-årige piges journal.

Og torsdag kunne førstnævnte oplyse, at der hos dem er konstateret i hvert fald seks uberettigede opslag.

Et tilfælde er et for meget

Morten Freil, direktør i Danske Patienter

Det betyder ikke, at medarbejderne nødvendigvis har kunnet læse journalen, da den på grund af sagens karakter var særligt skærmet, så det kun var personer direkte ansat på den afdeling, hvor hun blev undersøgt, der kunne læse den.

Alligevel forventer Morten Freil, at der bliver talt med store ord i de to regioner:

- Det er vigtigt nu, at regionerne orienterer personalet grundigt om, hvad konsekvenserne er. Det her er ulovligt, og det skal have konsekvenser, siger han og peger selv på både bøder og afskedigelser som mulige tiltag.

I dialog med politiet

Regionerne oplyste onsdag, at de har meldt sagerne til både Datastilsynet og Styrelsen for Patientklager, ligesom de har indledt dialog med ordensmagten om en mulig politianmeldelse.

Endelig har de lovet, at de nu vil se på, om der er behov for at justere i regionens kontroller med patienternes sundhedsoplysninger. Det sidste bifalder Danske Patienter:

- Vi ser gerne, at regionerne skærper tilsynet med de opslag, der er i journaler. Vi ved, at der er stikprøvekontrol. Spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt. Vi skal have forebygget, for et tilfælde er et for meget, siger Morten Freil.

Det vækker opsigt, at regeringen vil indføre et krav om at blande flere biobrændstoffer i tanken på biler og lastbiler.

Grønne aktører er mere end skeptiske. Klimarådet kalder det en lappeløsning, som kommer, fordi regeringen har travlt med at nå 2025-målet om reduktion af drivhusgasser.

- Det virker mere som en lappeløsning, fordi 2025 nærmer sig med hastige skridt, og derfor er man nødt til at gøre noget, siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard, i en skriftlig kommentar.

Han uddyber, at det i klimapolitikken er vigtigt at være ude i god tid, så man ikke "bliver tvunget til at haste løsninger igennem i sidste øjeblik."

- Det bør regeringen huske på også i forhold til 2030-målet, så vi ikke senere i årtiet står i en situation, hvor man bliver nødt til at vælge lignende hovsaløsninger, siger han.

Efter sommerferien vil regeringen præsentere sin køreplan for klimaindsatsen.

Brug for handling

Klimarådet vurderede i februar, at der er akut brug for politiske tiltag, hvis Danmark skal nå 2025-målet om reduktion af drivhusgasser.

Onsdag lød det fra regeringen, at det skulle ske med mere biobrændstof, og at man dermed kan nå målet. Den del er Klimarådet enig i, men det er alligevel en dårlig idé, for metoden gavner ikke klimaet.

- De planter og andet biomasse, man bruger til at lave biobrændstoffer, medfører i mange tilfælde direkte eller indirekte afskovning og dræning af lavbundsjorde, og så forsvinder klimagevinsten ved at fylde flere planter i benzintanken, siger Peter Møllgaard.

Regeringen vil konkret hæve fortrængningskravet for biler og lastbiler, hvilket vil sige, at CO2-indholdet af brændstoffet skal reduceres.

Samtidig vil regeringen sætte et loft for forbruget af førstegenerations-brændstoffer. De er opdyrket alene for at blive hældt på biler og lastbiler.

- Det reducerer problemet. Det vil betyde, at der vil blive brugt flere biobrændstoffer lavet på restprodukter. Problemet med dette er dog, at det kan give tilskyndelse til at lave flere restprodukter, siger Peter Møllgaard.

Hvis restprodukterne trækkes over i produktion af biobrændstof, er der en anden produktion, som mangler restprodukterne.

Også skeptisk

Rådet for Grøn Omstilling er også skeptisk.

- Det er på høje tid, at vi får stoppet brugen af foder og fødevarer til benzin og diesel og ikke lader som om, at vi gør klimaet en tjeneste ved at brænde det af i en motor.

- Bilister og vognmænd skal kunne regne med, at de gør klimaet en tjeneste, når de bliver tvunget til at betale ekstra for deres brændstof, siger klima- og transportrådgiver Rasmus Bjerring Larsen i en pressemeddelelse.

Tidligere har Socialdemokratiet kritiseret det.

/ritzau/