Et hensyn til økonomi har betydet, at flere end 300 kræftpatienter har ventet for længe på en operation på Aarhus Universitetshospital.

En af dem er 57-årige Pia Krog, som i efteråret måtte vente dobbelt så lang tid som det tilladte på sin kræftoperation.

Tirsdag tonede regionsdirektør i Region Midtjylland, Pernille Blach Hansen, så frem på et pressemøde for at undskylde og fortælle, at sagen har kostet to direktører på Aarhus Universitetshospital jobbet.

Jeg blev så ked af det, da jeg så pressemødet

Pia Krog, tidligere kræftpatient

Samtidig var TV 2 på besøg hos Pia Krog i Tjele i Midtjylland. Men hun giver ikke meget for hverken fyringer eller undskyldninger.

- Jeg synes, det er grusomt, og vil ikke ønske det for min værste fjende, at økonomi kommer forud for patienter, siger hun.

- Var jeg blevet behandlet til tiden, havde jeg ikke haft blærekræft

Sagen handler om Pia Krog og 312 andre kræftpatienter på Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital, der har ventet længere, end de skulle, på en operation.

Kræftpatienter har ellers lovkrav på at blive opereret senest to uger, efter at det er besluttet, at de skal opereres. Men den frist er blevet overskredet med mellem 1 og 56 dage.

Det til trods for, at de lange ventetider i værste fald har været skyld i, at patienterne endte som uhelbredeligt syge.

I Pia Krogs tilfælde måtte hun vente i fire uger. Til sidst var hun så afkræftet, at hun ikke længere kunne spise eller holde på sin afføring.

Det er jo helt ubærligt

Jesper Fisker, administrerende direktør ved Kræftens Bekæmpelse

Da hun endelig blev opereret, viste det sig, at kræften havde spredt sig til hendes blære. Så den måtte lægerne også fjerne.

- Jeg er overbevist om, at hvis jeg var blevet behandlet til tiden, så havde jeg ikke haft blærekræft og fået urostomi. Men jeg har fået livet, og så må jeg lære at leve med, at jeg har to poser på maven: én til afføring, én til urin, sagde Pia Krog i marts til Jyllands-Posten.

Skete ”med fuldt overlæg”

De lange ventetider skyldtes ifølge to rapporter, som regionen har fået udarbejdet, at Aarhus Universitetshospitals Administration har prioriteret hospitalets økonomi over patienternes rettigheder.

Det er sket ”med fuldt overlæg”, sagde regionsdirektøren på pressemødet.

I Tjele fulgte Pia Krog frustreret med på sin computerskærm.

- Jeg blev så ked af det, da jeg så pressemødet, og jeg er vred og frustreret over, at man som ledelse kan sidde og gøre noget bevidst, der sætter vores (patienternes, red.) liv over styr, siger hun.

Hospitalet lider under mangel på sygeplejersker på afdelingen. Men lægerne på afdelingen fik ifølge DR gang på gang at vide, at det ville koste én million for hver patient, der skulle sendes til udlandet.

Og det var en vej, man ikke skulle gå.

- Den ledelse har jo et eller andet sted ikke været sit ansvar bevidst, siger Pia Krog.

Patienter behandles stadig for sent, siger direktør

I regionens rapporter fremgår det, at personalet på Aarhus Universitetshospital var bevidst om risikoen for, at patienter på ventelisterne blev for syge til at operere.

Hos Kræftens Bekæmpelse kalder administrerende direktør Jesper Fisker sagen ”meget alvorlig”.

- Det er jo helt ubærligt i forhold til de patienter, som ikke har fået den behandling, de skulle have inden for den tidsramme, de skulle have det, siger han til TV 2.

Tirsdagens pressemøde og de to fyringer viser dog ifølge Jesper Fisker, at sagen tages alvorligt.

Men direktøren for Kræftens Bekæmpelse understreger samtidig, at der stadig er problemer med at behandle patienter inden for de lovbestemte tidsrammer.

- Jeg vil stadigvæk gerne se, at de patienter, som ikke bliver behandlet til tiden, faktisk bliver behandlet til tiden, slår han fast.

- Lad os nu få rettet op på vores sundhedssystem

Ifølge regionsdirektør Pernille Blach Hansen er der ikke udsigt til flere fyringer i den konkrete sag.

Men patienter kan forvente, at mulige erstatningssager vil blive set igennem, og tvivlen vil komme patienten til gode.

De to fyrede direktører kan dog også se frem til en godtgørelse på samlet set 7,5 millioner kroner igennem deres fratrædelsesaftaler.

Spørger man Pia Krog, slipper de for nemt.

- Det er for mildt. De får jo en belønning ledelsesmæssigt ved, at de får lavet en fratrædelsesordning, siger hun.

Men lige nu er der noget, den tidligere kræftpatient går mere op i end fyringer, undskyldninger og erstatninger.

Mest af alt håber hun på, at man en dag ”kan have tillid til systemet”, og at andre kræftsyge fremover kan blive opereret til tiden.

- Jeg vil hellere se handling. Lad os nu få rettet op på vores sundhedssystem, siger hun.

De to topchefer, der tirsdag blev fyret fra Aarhus Universitetshospital i sagen om lange ventetider for kræftpatienter, får millionbeløb med sig ud ad døren.

Det fremgår af en aktindsigt fra Region Midtjylland, TV 2 har fået udleveret.

Beløbene er udtryk for, at den type stillinger er udsatte poster med stort ansvar

Jørn Mørup, vicedirektør fra Koncern HR i Region Midtjylland

Den nu tidligere hospitalsdirektør Poul Blaabjerg får en godtgørelse på 4.041.461 kroner med sig, mens den nu tidligere lægefaglige direktør Claus Thomsen får 3.447.282 kroner med sig.

Dermed betaler regionen samlet knap 7,5 millioner kroner til de to fyrede topchefer.

Følger kontrakter

Regionen skriver, at det er betingelserne i de to nu fyrede direktørs ansættelseskontrakter, der danner grundlag for fratrædelsesaftalerne, og at det dækker direktørernes opsigelsesvarsler og fratrædelsesgodtgørelser.

Sagen, der tirsdag førte til fyringen af de to chefer, omhandler 313 kræftpatienter på Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. De har ventet længere, end de skulle, på en operation.

Overskridelserne kom frem, efter DR har afsløret for lange ventetider på afdelingerne, og at afdelingsledelserne var orienteret om det.

Selvom de lange ventetider – som i værste fald har været skyld i, at patienterne endte som uhelbredeligt syge – har været et velkendt problem hos afdelingens ansatte, har de ikke kunnet nedbringe ventetiden på grund af manglen på sygeplejersker.

Rapport med kras kritik

Kræftpatienter har ellers lovkrav på at blive opereret senest to uger, efter at det er besluttet, at de skal opereres. Men den frist er blevet overskredet med mellem 1 og 56 dage.

Tirsdag førte sagen til, at de to direktører blev fyret.

Det skete som reaktion på, at to rapporter, som regionen har fået udarbejdet, viser, at der har været taget hensyn til økonomi og ikke patienternes rettigheder.

- Der er sket retslige fejl, og det er gjort med fuldt overlæg, derfor er det direktionens vurdering, at der skal ske ledelsesmæssige ændringer, lød det tirsdag fra regionsdirektør Pernille Blach Hansen på pressemødet.

Det har efterfølgende ikke været muligt at få et interview med en repræsentant for Region Midtjylland i forhold til topchefernes godtgørelser, men i et skriftligt svar lyder det, at regionen blot lever op til de krav, de to medarbejdere har krav på i forhold til deres kontrakter.

- Beløbene er udtryk for, at den type stillinger er udsatte poster med stort ansvar, og det vil også afspejle sig i beløbene i en fratrædelse, tilføjer vicedirektør Jørn Mørup fra Koncern HR i Region Midtjylland i svaret.

TV 2 har i kølvandet på fyringerne været i kontakt med én af de to fyrede direktører, lægefaglig direktør Claus Thomsen.

Han oplyser, at han ikke har nogen kommentarer til sagen.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra nu tidligere hospitalsdirektør Poul Blaabjerg.

Fødevarestyrelen får for tiden flere henvendelser fra bekymrede forældre, der spørger, om det er forsvarligt at lade deres børn drikke den højt efterspurgte energidrik Prime.

Det får nu styrelsen til at gå ud med en advarsel om det amerikanske energimærke, hvis drikke har et højt indhold af enten vitaminer eller koffein.

Salget af energidrikken er nemlig ulovligt, fordi Prime ikke har gennemgået en sundhedsfaglige godkendelse, der er obligatorisk, når berigede føde- og drikkevarer skal sælges på det danske marked.

- Hvis en producent som Prime tilsætter mere vitamin, mineral, aminosyre eller koffein end tilladt, så opstår der risiko for forbrugeren. Derfor er det et krav, at produkter med tilsætninger bliver anmeldt, så Fødevarestyrelsen kan holde øje med, at sundhedsskadelige produkter ikke kommer på markedet. Hvis et produkt ikke er anmeldt, er det ulovligt at sælge i Danmark, siger enhedschef Henrik Dammand Nielsen i en pressemeddelelse.

Flere tilsætninger af vitaminer, mineraler og øvrige stoffer er blevet anmeldt og forhåndsgodkendt i specifikke mængder, men stofferne og mængderne i Prime kræver det altså en godkendelse, som ikke er landet endnu.

- Ud over at vurdere hvert enkelt produkts mulige effekter på sundheden, så vurderer DTU Fødevareinstituttet også forbrugerens indtag i kombination med den øvrige kost, som jo også indeholder for eksempel vitaminer og mineraler, siger Henrik Dammand Nielsen.

Højt koffein- og vitaminindhold

Fødevarestyrelsen skriver, at nogle drikke fra Prime har et højt indhold af A-vitamin, som danskerne i forvejen får store mængder af fra blandt andet gulerødder, leverpostej og mange andre fødevarer.

Derfor er der ikke plads til meget mere i form af tilsætninger. På længere sigt kan et for stort indtag af A-vitaminer skade leveren.

Styrelsen skriver videre, at nogle af Primes energidrikke har tilsat koffein i mængder, der kraftigt overstiger de 32 milligram koffein per 100 milliliter, som er tilladt i energidrik.

Fødevarestyrelsen fraråder desuden energidrikke til børn, fordi de er mere overfølsomme over for koffein.

Styrelsens rejsehold har den seneste uge nedlagt forbud mod videre salg af Prime fra fem registrerede og uregistrerede virksomheder.

Populære Youtubere står bag

TV 2 beskrev i slutningen af april, hvordan politiet ad flere omgange måtte dukke op for at få styr på en flok unge mennesker, da en butik på Amagerbrogade i København udlovede gratis Prime-drikke. Ifølge butiksindehaveren opstod der kø fire til fem timer før uddelingen.

Bag det hypede energidrikmærke står internetstjernerne Logan Paul og KSI, som tilsammen har mere end 40 millioner følgere på Youtube.

Prime kan både fås som energidrik og som såkaldt "hydration drink" - begge i høj kurs på DBA, hvor en enkelt halvliters Prime Hydration er prissat til over 100 kroner, og en enkelt dåse energidrik fra mærket kan købes for 90 kroner.

Fødevarestyrelsen skriver også, at Prime i stigende grad bliver solgt ulovligt på blandt andet DBA og Facebook.

Hjemmesiden Nikopouches.dk har tidligere solgt én flaske Prime Hydration for 99 kroner, men sælger foreløbig ikke flere af drikkene, indtil godkendelsen er på plads.

På Primes egen hjemmeside, hvor energi- og hydreringsdrikkene sælges i et mere almindeligt prisleje, meldes alt udsolgt. Her sælges 12 drinks samlet for 30 dollar (cirka 200 kroner - altså 17 kroner per flaske eller dåse).

Sagen om lange ventetider for kræftpatienter koster to direktører på Aarhus Universitetshospital jobbet.

Det siger Pernille Blach Hansen, regionsdirektør i Region Midtjylland, på et pressemøde foran regionshuset i Aarhus tirsdag formiddag.

De to direktører er hospitalsdirektør Poul Blaabjerg og lægefaglig direktør Claus Thomsen.

- Gjort med fuldt overlæg

- Der er sket retslige fejl, og det er gjort med fuldt overlæg, derfor er det direktionens vurdering, at der skal ske ledelsesmæssige ændringer, siger regionsdirektør Pernille Blach Hansen.

Der har været taget hensyn til økonomi og ikke patienterne, lyder den skarpe kritik i de to reporter, som regionen har fået udarbejdet, ifølge regionsdirektøren.

- Sagen om de meget lange ventetider berører mig dybt og har gjort det, siden det kom frem på DR for nogle uger siden, siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner og regionsrådsformand Region Midtjylland på pressemødet.

Mulige erstatningssager

Adspurgt, om der er udsigt til flere fyringer i sagen, svarer Pernille Blach Hansen:

- Nej, det er der ikke.

Rapporterne er barsk læsning, siger regionsdirektøren.

Derfor kan patienter også forvente, at mulige erstatningssager vil blive set igennem, og tvivlen vil komme patienten til gode, understreger Pernille Blach Hansen.

- Det er Patienterstatningsnævnet, der i sidste ende vurderer, om patienter skal have erstatning, siger hun.

Regionsrådsformand har overvejet, om han kan fortsætte

- Jeg er en del af den politiske ledelse, og det er i sidste ende os i Regionsrådet, der har det sidste ansvar. Vi har manglet informationer, men nu påtager vi os ansvaret for at udbedre problemerne.

Sådan lyder det fra regionsrådsformand Anders Kühnau, der selv har overvejet, om han kunne fortsætte.

- Derfor skal vi selvfølgelig også overveje, om vi har skyld i det her. Kunne vi have gjort det anderledes, siger han.

Analyse vil give flere svar

Region Midtjylland vil frem mod sommerferien udarbejde en analyse, der kan give flere svar, men de har allerede fået nogle svar, lyder det fra Anders Kühnau.

- Vi er blevet opmærksomme på, at vi har en kultur, der hedder, at vi ordner tingene på det ledelsesniveau, man er på, og vi har været for dårlige til at spørge ind oven fra, siger han.

Samtidig peger han på, at hospitaler skal blive bedre til at hjælpe hinanden.

Mandag var der ekstraordinært møde i forretningsudvalget i Region Midtjylland omkring de mange kritisable forhold på tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, og det var ventet, at der ville komme nyt omkring de ledelsesmæssige konsekvenser.

Konsekvenser for 313 kræftpatienter

Sagen, der har fået bolden til at rulle, omhandler 313 kræftpatienter på Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital. De har ventet længere, end de skulle, på en operation.

Men selvom de lange ventetider – som i værste fald har været skyld i, at patienterne endte som uhelbredeligt syge – har været et velkendt problem hos afdelingens ansatte, har de ikke kunnet nedbringe ventetiden på grund af manglen på sygeplejersker.

Kræftpatienter har ellers lovkrav på at blive opereret senest to uger, efter at det er besluttet, at de skal opereres. Men den frist er blevet overskredet med mellem 1 og 56 dage.

Det ville koste én million for hver patient, der skulle sendes til udlandet, fik lægerne på afdelingen gang på gang at vide, ifølge DR. Og det var en vej, man ikke skulle gå.

Siden har AUH forklaret til DR, at økonomi ikke står i vejen for at sende patienter til udlandet i konkrete tilfælde.

Fyret direktør har ingen kommentarer

TV 2 har været i kontakt med én af de to fyrede direktører, lægefaglig direktør Claus Thomsen.

Han oplyser, at han ikke har nogen kommentarer til sagen.

TV 2 forsøger fortsat at få en kommentar fra hospitalsdirektør Poul Blaabjerg.

Danskerne skal vide, hvad de kan regne med efter et hårdt og langt arbejdsliv.

Sådan lød det fra Socialdemokratiets formand, statsminister Mette Frederiksen, i hendes 1. maj-tale på Arbejdermuseet i København.

- Det er præcis her, at der er brug for vished, sagde hun og langede ud efter "tre af Folketingets partier" – Liberal Alliance, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, der i forrige uge tonede frem sammen i en "reformalliance", der blandt andet vil afskaffe Arne-pensionen og efterlønnen og til gengæld vil bevare og styrke seniorpensionen.

- Det er ikke min vej, understregede Mette Frederiksen på Arbejdermuseet.

Men det er spin, mener TV 2s politiske redaktør, Hans Redder.

- Der bliver smurt tykt med spinpenslen, siger han.

- Hallo, hvorfor er det, at der er blevet skabt utryghed? Det er da, fordi hendes regering har skrevet i regeringsgrundlaget, at de vil afskaffe seniorpensionen, fastslår han.

Regeringen vil lave permanent trepart

Vi ved endnu ikke, hvad der bliver Mette Frederiksens – eller regeringens – vej, for i sidste uge medgav hun på talerstolen i Folketinget, at der ikke er opbakning til regeringens planer om at slå seniorpension og Arne-pensionen sammen til én model.

- Derfor overvejer vi også i regeringen, hvad det næste skridt så er på det her spørgsmål, sagde hun tirsdag.

I weekenden kom så et bud: Regeringens tre partiledere uddybede i en kronik i Politiken et andet punkt fra regeringsgrundlaget. Nemlig, at regeringen vil indkalde arbejdsmarkedets parter til en "permanent trepartsinstitution", der skal ”fremme et kontinuerligt samarbejde” og ”løbende følge op på centrale reformspor og nødvendige omstillinger”.

Jeg respekterer fagbevægelsen – også når det handlede om store bededag. Vi var blot uenige

Statsminister Mette Frederiksen (S)

Regeringen vil indkalde parterne til et indledende møde inden sommer.

- Det bliver ikke let, medgav Mette Frederiksen i sin tale på Arbejdermuseet.

Kammeratlige samtaler og værre

Talen kommer på et tidspunkt, hvor der er elendig stemning mellem regeringen og fagbevægelsen. Dels på grund af regeringens planer om at skrotte seniorpensionen og så afskaffelsen af store bededag.

Det gjorde flere fagforbund så vrede, at Socialdemokratiets politikere er blevet bedt om at holde sig væk fra 1. maj-arrangementer i store dele af landet.

Det er ikke første gang, at der er dårlig stemning mellem fagbevægelsen og Socialdemokratiet.

Mette Frederiksen kom selv ind på det i sin tale – at "Socialdemokratiet og fagbevægelsen igennem tiden har haft kammeratlige samtaler og det, der er værre".

- Blot for at sige, at jeg respekterer fagbevægelsen, forsikrede hun.

- Også når det handlede om store bededag. Vi var blot uenige. Betyder det så, at det skal bestemme fremtiden for vores samarbejde? Overhovedet ikke. Vi har meget, vi skal nå sammen. Rigtigt meget. Det er jeg også sikker på, at vi vil.

Man skal være i stand til at komme videre

Hun er sikker på, at Socialdemokratiet og fagbevægelsen kan komme videre sammen. Det baserer hun blandt andet på, at det ikke kom til skældsord, selvom bølgerne gik højt om store bededag.

- Nogle husker måske, at Anker Jørgensen som statsminister blev kaldt en lille lort?

- Jeg er – særligt i høje hæle – noget højere end Anker, så jeg var nervøs for, hvad jeg kunne blive kaldt. Så langt kom det dog ikke, sagde Mette Frederiksen og fik folk i salen til at grine.

- Gode kammerater ved, at selv efter en følelsesladet og ophidset diskussion skal man være i stand til at komme videre. Det ønsker jeg. Det har Danmark brug for, sagde hun og fik store klapsalver fra tilhørerne.

En venstremand, en moderat og en socialdemokrat går ind på et bar. Bartenderen ser op på de tre og siger: "Er det her en joke?"

Statsminister Mette Frederiksen (S)

Det var også et smart træk, mener TV 2s politiske kommentator Pernille Skipper, der selv har en fortid i front for Enhedslisten.

- Hun taler om uenigheden med fagbevægelen og store bededag. Hun laver sjov med sig selv og insinuerer, at de måske kunne finde på at kalde hende en stor lort. Så griner vi og kan komme videre. Det er meget klogt, siger hun.

Ret og pligt

Det var i det hele taget en tale fyldt med "klassisk Mette Frederiksen"-jokes.

Da Mette Frederiksen – foran alle socialdemokraterne i salen – skulle forsvare, at hun nu står i spidsen for en bred regering med partiets tidligere hovedfjende, Venstre, og hendes egen tidligere hovedmodstander, Lars Løkke Rasmussen (M), medgav hun, at det kan lyde som en dårlig vittighed.

- En venstremand, en moderat og en socialdemokrat går ind på et bar. Bartenderen ser op på de tre og siger: ”Er det her en joke?"

Hun kom også ind på den historisk høje beskæftigelse trods pandemi og krig, at der er brug for at lave grundlæggende om på hele beskæftigelsesindsatsen og parolen om "ret og pligt".

- Det står på vores røde faner. Og er i dag er det vel en af de vigtigste danske værdier. Alle, der kan, de skal, sagde hun og nævnte forslaget om 37 timers arbejdspligt for særligt kvinder med ikke-vestlig baggrund, der står uden for arbejdsmarkedet.

Der er et stykke vej endnu

Derimod nævnte hun ikke Lizette Risgaards navn, selvom denne 1. maj om noget står i skyggen af, at FH-formanden gik af søndag efter anklager om upassende opførsel.

Hun lagde derimod ud med at sige, at hun godt ved, at det er en ualmindeligt svær dag for den danske fagbevægelse, og at hun af princip ikke kommenterer på personsager i andre organisationer eller virksomheder.

- Men det er tydeligt, at vi som samfund fortsat har et stort arbejde foran os. Vi er ikke kommet langt nok endnu.

Et historisk tilbageskridt

Før Mette Frederiksen gik på scenen, fik hun hårde ord fra de to tidligere støttepartier, Enhedslisten og SF.

- Hvorfor en fortælling om, at vi står i en stor krise, der kræver ofre fra lønmodtagerne, når vi samtidig giver skattelettelser? Jeg forstår det ikke, siger sagde Pia Olsen Dyhr (SF).

Mai Villadsen (Ø) anklagede Mette Frederiksen for at have "valgt side" og "vendt ryggen til arbejderbevægelsen" ved at stå i front for en regering, der med inddragelsen af store bededag har hævet arbejdstiden i Danmark for første gang i mere end hundrede år.

- Det er et historisk tilbageskridt, sagde Mai Villadsen.

TV 2-programmet 'Operation X' afslørede for år tilbage, hvordan den nordjyske fiskefabrik Jelex Seafood havde manipuleret med en listeriatest, sådan at den fremstod negativ, selvom den i virkeligheden var positiv.

I kølvandet på programmet blev fiskefabrikken politianmeldt hele ni gange af Fødevarestyrelsen og politianmeldt af det laboratorium, som havde foretaget listeriatesten, som efterfølgende blev manipuleret.

Flere år efter har anklagemyndigheden nu valgt at rejse tiltale mod den tidligere direktør Jens Elsnab og en tidligere ansat i fiskefabrikken for at have kendt til, at der blev forfalsket dokumenter, som efterfølgende blev sendt videre til kunder.

Anklagerne fremgår af anklageskriftet i sagen, som TV 2 har fået aktindsigt i.

Ansat optog direktør i skjul

Hele sagen startede, da den tidligere ansatte i fiskefabrikken Karin Silva kontaktede redaktionen bag 'Operation X' og fortalte, at der var noget helt galt.

Hun havde som medarbejder i Jelex Seafood oplevet, hvordan en listeriaprøve var blevet manipuleret, sådan at testsvaret fremstod negativt, selvom prøven i virkeligheden viste, at den testede laks indeholdt listeria.

Den rigtige test og den manipulerede test udleverede Karin Silva til TV 2 og indvilgede i at tage en skjult mikrofon på og optage et møde med direktøren og ejeren af fiskefabrikken.

Under mødet kom det frem, at direktøren Jens Elsnab godt kendte til den falske listeriatest. Sagen førte til, at danske og udenlandske kunder opsagde samarbejdet med fiskefabrikken, og Jelex Seafood er i dag gået konkurs.

Tiltalt for grov dokumentfalsk

Efter 'Operation X'-programmet gik politiet ind i sagen og begyndte at undersøge forholdene, og her fire år efter har anklagemyndigheden rejst tiltale mod den tidligere direktør Jens Elsnab og en tidligere ansat i fiskefabrikken.

Af anklageskriftet fremgår, at de begge er tiltalt for dokumentfalsk af særlig grov karakter for i to tilfælde at have sendt en falsk listeriatest til udenlandske kunder, hvor det ene tilfælde er det, som fremgik af 'Operation X'-programmet.

Derudover er de også tiltalt for i flere omgange at have sendt falske dokumenter til kunder, hvor der var ændret i produktbeskrivelsen, produktionsdatoen, holdbarhedsdatoen, autorisationsnummeret og varepartinummeret.

Det fremgår af anklageskriftet, at de falske dokumenter er sendt fra den ansattes e-mail til kunder i udlandet med direktørens vidende eller stiltiende accept.

Det fremgår ikke af anklageskriftet, hvem der rent fysisk udarbejdede de falske dokumenter. Specialanklageren i sagen, Peter Møller Nielsen, fortæller til TV 2, at dokumentfalsk er en alvorlig sag, men vil ikke kommentere sagen yderligere.

Anklagerne er så alvorlige, at det kan ende med fængselsstraf.

Nægter sig skyldige

Hverken tidligere direktør Jens Elsnab eller den tidligere ansatte i Jelex Seafood har ønsket at kommentere sagen forud for retssagen, men deres forsvarsadvokater Mogens Olesen og Jan Snogdal oplyser til TV 2, at de begge nægter sig skyldige.

Selve retssagen mod de to tiltalte begynder 8. maj ved Retten i Hjørring, hvor der er afsat to retsdage til at behandle sagen.

I Storbritannien står sundhedsvæsenet lige nu over for sin største krise – nogensinde.

Når klokken slår 21 søndag aften dansk tid tager krisen endnu et kritisk skridt, når de britiske sygeplejersker indleder en 28 timer lang strejke, der skal vare frem til midnat 1. maj.

Det bliver ekstremt forstyrrende for patienterne

Steve Barclay, britisk sundhedsminister

For første gang vil også de ansatte på intensive afdelinger deltage i strejken, og det har givet stor bekymring for patientsikkerheden.

Blandt den britiske befolkning mærkes manglen på sundhedspersonale tydeligt, og det er blandt andet kommet frem, at folk har mistet livet, fordi ambulancer ikke er nået frem i tide, eller fordi de har holdt i kø med patienterne foran hospitalerne.

Lønkonflikt

Konflikten er blandt andet opstået efter en lang periode med alvorlig mangel på sygeplejesker.

Desuden har sygeplejerskerne oplevet en reallønsnedgang på op mod 20 procent, og det er endnu ikke lykkedes sundhedspersonalet og de forhandlende parter at blive enige om en lønstigning til en ansatte i sundhedsvæsenet.

For nylig blev regeringen og fagbosserne enige om en bonus på to procent af ens løn i regnskabsåret 2022-2023 og en fem procents lønstigning i året 2023-2024.

Noget, der ifølge den britiske sundhedsminister, Steve Barclay, er både ret og rimeligt.

Men det er altså det tilbud, som sygeplejerskerne gennem deres forbund RCN har nægtet at tage imod, og derfor udvider de nu strejken.

"Ekstremt forstyrrende"

Et antal ansatte er af RCN blevet bedt om at møde ind og levere en minimumstandard på særligt de intensive hospitalsafdelinger og akutte afdelinger.

Tiltaget bliver hilst velkommen hos sundhedsministeren, der dog udtrykker stor bekymring for patientsikkerheden:

- De her strejker lægger endnu mere pres på NHS (det britiske sundhedsvæsen, red.), og det bliver ekstremt forstyrrende for patienterne, lyder det fra Steve Barclay.

Ministeren opfordrer samtidig den britiske befolkning til blandt andet fortsat at benytte sig af alarmtelefonen ved livstruende tilfælde.

Også Nick Hulme, administrerende direktør i en underafdeling af NHS, har udvist bekymring forud for de kommende 48 timer.

- Jeg er bekymret. Jeg er sikker på, at vi godt vil kunne yde en sikker service for patienterne, og at offentligheden kan føle sig tryg, men der vil blive voldsomme forstyrrelser, har han udtalt.

TV 2 har tidligere kunnet fortælle historien om den britiske mor til fire, Hannah Marie Houghton, der mistede livet efter at have ventet 11 timer på en ambulance.

Flere britiske medier har siden beskrevet, hvordan minimum 511 personer i England mistede livet i 2022, mens de ventede på en ambulance. Hertil kommer så patienter, der – ligesom Hannah Marie Houghton – er død efter indlæggelse, men hvor dødsfaldet måske kunne være undgået, hvis ambulancen havde været hurtigere fremme.