PFAS-fund i græs og blod sætter stop for græssende kvæg

I januar fandt Naturstyrelsen for høje PFAS-værdier i 60 ud af 67 prøver nær landets kyster, hvor der græssede kvæg.

Nu har prøver vist, at det svært nedbrydelige stof ikke alene findes i jorden, men også i græs og i blodbanerne på flere af de dyr, der har gået der.

Derfor bliver der nu sat et midlertidigt stop for græsning på 43 ud af de 60 arealer svarende til cirka 3000 hektar.

Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Kortet herunder viser de jordstykker, som Naturstyrelsen i januar fandt for høje PFAS-værdier på. Det er fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvilke af arealerne der nu ikke længere må græsse kvæg.

"Evighedsstoffer"

Det er de seneste år kommet frem, at der landet over er massive problemer med PFAS – en samlet betegnelse for en række flourholdige, miljøfarlige stoffer, hvoraf det mest kendte er PFOS.

Børn, der indtager stofferne, får skadet deres immunsystem, mens PFAS-indtag hos voksne blandt andet kan føre til forhøjet kolesterol og fertilitetsproblemer. Ved høje koncentrationer kan det medføre en øget risiko for kræft.

Stofferne har blandt andet været brugt til fødevareemballage, brandslukningsskum og imprægnering, og de bliver af eksperter på området betegnet som "evighedsstoffer", da de er tæt på umulige at nedbryde.

Det blev i 2021 konkretiseret i Korsør, hvor flere lokale borgere fik målt høje koncentrationer af PFAS i blodet efter at have spist kød fra kvæg, der har græsset på et PFAS-forurenet område.

Minister ville ikke trække paralleller

Da der i januar blev målt for høje PFAS-værdier i jorden på de 60 arealer, sagde miljøminister Magnus Heunicke (S) i et interview med TV 2, at det var for tidligt at trække paralleller til sagen fra Korsør.

Skal borgerne fra de berørte områder denne gange også testes for PFAS?

- Det er slet ikke der, vi er, svarede Magnus Heunicke i januar.

Siden har de græssende kvæg været under "et særligt tilsyn", hvor de har fået foretaget blodprøver og ikke har leveret mælk, fortæller ministeren i dag til TV 2. Og det er ikke sundhedsmyndighedernes vurdering, at man skal være "alarmeret", hvis man mistænker, at man kan have indtaget kød eller mælk fra dyr fra de pågældende arealer.

Kan du garantere, at der ikke er borgere i de berørte områder, der – ligesom vi så det i Korsør – har indtaget PFAS?

- Den konkrete sag fra Korsør handlede om en punktforurening, hvor brandskum med PFAS og PFOS igen og igen blev lagt ud, fordi man øvede brandberedskab. Det var en meget, meget ulykkelig og alvor situation. Det er en anden situation her – en mere perifer situation.

Det er dog så meget PFAS-forurening, at I vurderer, at der ikke skal være køer på arealerne fremadrettet. Der er køer, der har græsset her og er endt i kølediske og maver. Hvor sikre kan de forbrugere, der har spist det kød og drukket det mælk være på, at de ikke selv har været udsat for PFAS-forurening?

- Vi måler for PFAS i vores grundvand, i vores drikkevand, i vores fødevarer. Hver gang vi finder noget, jamen så er det jo noget, hvor vi mennesker har indtaget det. Når vi så finder det, så gør vi noget ved det og sætter en stopper for det, siger Magnus Heunicke til TV 2:

- Det er vigtigt, at ingen går i panik og maler fanden på væggen. Men vi skal selvfølgelig handle og i sidste ende sætte en stopper for den her PFAS.

PFAS i regeringsgrundlaget

I regeringsgrundlaget står, at der skal udarbejdelses en national handlingsplan for at afværge, inddæmme og oprense PFAS-forureninger.

Derudover vil regeringen arbejde for et decideret forbud mod PFAS-stoffer på EU-plan, fremgår det af regeringsgrundlaget.

Flere partier – senest Det Konservative Folkeparti – ønsker dog, at Danmark går længere endnu og indfører et nationalt forbud.

Miljøminister Magnus Heunicke fastholder, at et nationalt forbud ikke er vejen at gå:

- Det her beviser netop, at PFAS er grænseoverskridende. Forureningen på de her marker er helt overvejende skyllet ind med havet. Vi kan ikke gå enegang her.

Landmænd må finde alternativ

I sommer kunne TV 2 fortælle, hvordan medlemmer af Sundhedsstyrelsens egen PFAS-ekspertgruppe gik i rette med styrelsens anbefalinger.

Styrelsen "dyssede problemet ned", lød kritikken fra flere eksperter, som var direkte uenige i flere af myndighedernes anbefalinger i forhold til påvirkningen af kvinders fertilitet og amning.

Siden har en rundspørge blandt landets kommuner vist, at hver femte kommune har konstateret for høje PFAS-værdier i grundvandet, mens det samme gjorde sig gældende i fire ud af fem målinger af regnvand.

Danske Regioner har for nuværende udpeget op mod 15.000 steder i Danmark, hvor der er mistanke om punktforureninger med PFAS-stoffer.

At græsningen på de berørte kystarealer nu sættes i bero betyder, at staten har annulleret forpagtningsaftaler med de landmænd, der plejer at have deres kvæg græssende på statens arealer.

Det kan tage flere dage at slukke fabriksbrand i Randers

Der er brand i en fabriksbygning, og det sender fredag røg ind over Langkastrup i det sydøstlige Randers. Brandslukningen kan tage flere dage.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Allerede torsdag morgen fik politiet en melding om brand i bygningen, der rummede omkring fem tusind ton frøskaller. Branden er umiddelbart opstået i frøskallerne.

- Da der ikke umiddelbart var nogen indikationer på, at branden skulle være påsat, forlod politiet stedet, mens brandvæsenet fortsatte slukningsarbejdet, skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport fredag.

Flammer op gennem taget

Men ilden blev ikke tæmmet, og natten til fredag tikkede en ny anmeldelse ind til politiet om brand i fabriksbygningen på Kastrupvej.

Anmeldelsen kom kort før klokken 02, og her blev det beskrevet, at der stod flammer op gennem taget.

To ansatte, der havde været ved at rydde frøskallerne op, var blevet udsat for en del røg, og de blev kørt til kontrol på hospitalet.

De var ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade, noterer politiet.

Der var ingen andre personer på stedet, og de nærmeste naboer til fabrikken i brand er blevet informeret om branden og røgudviklingen på stedet.

Slukning kan tage flere dage

Også i de kommende dage kan der være røgudvikling på stedet.

- Ifølge brandvæsenet kan slukningsarbejdet tage op til flere dage, hvorfor der den kommende tid fortsat må forventes at være synlig røgudvikling i området, skriver politiet i døgnrapporten fredag.

Intet tyder på, at røgen giver sundhedsskadelige gener for beboere i nærområdet, men det kan være nødvendigt at blive indenfor, lukke døre og vinder samt slukke for ventilationsanlæg.

Østjyllands Politi oplyser, at det undersøger sagen nærmere. Det fremgår ikke, om der fredag er tegn på, at der skulle ligge kriminelle handlinger bag branden.

Patienter må vente ti år på afgørende behandling – nu skal ”historisk skridt” sikre hurtigere hjælp

Konsultationer mere end ti år ud i fremtiden.

Det har de seneste år været realiteten for de patienter, der har ventet på konsultation og behandlinger på tand-mund-kæbekirurgisk ambulatorium på Rigshospitalet.

Som TV 2 Kosmopol kunne fortælle i sommer gjaldt det blandt andet 14-årige Esther, der havde fået en tid til en kæbeoperation i 2032.

Asbjørn Shannon var indkaldt til konsultation i 2028 uden overhovedet at være sikker på, om specialisterne kunne løse hans problem.

Mens Mette Neergård Holm søgte mod Aarhus for at finde en hurtigere afklaring.

Men nu – godt og vel ti måneder senere – er der nyt.

Region Hovedstaden sætter nemlig sammen med Rigshospitalet penge af til at bringe ventelisterne ned.

Det fortæller Christoffer Buster Reinhardt (K), der er formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, til TV 2 Kosmopol.

- Vi sætter penge varigt af til at lukke det efterslæb, der er. Vi sætter ti millioner kroner af ekstra om året fra regionsrådets side, og det samme gør Rigshospitalet, siger han til TV 2 Kosmopol og uddyber:

- Derudover vil der ske pukkelafvikling via akutpakkemidlerne, siger han med henvisning til den plan, regeringen og Danske Regioner præsenterede i februar.

Vi har en forpligtigelse til at hjælpe dem, også selvom det ikke er de patienter, vi nødvendighed taler mest om

Christoffer Buster Reinhardt (K) Fire-seks år skæres af ventetiden

De lange ventetider skyldes blandt andet, at der over en årrække henvises flere patienter, der havde brug for kæbekirurgi eller tandretning til Rigshospitalet, end man var i stand til at behandle.

Pengene skal i første omgang være med til at ventelisterne ikke øges yderligere, forklarer Christoffer Buster Reinhardt.

- Det gør, at vi sætter en prop i badekarret så at sige. Hvert år kommer der flere og flere patienter ind, hvilket har givet de her årelange ventetider. Men med midlerne skal vi sikre, at vi kommer med igen, forklarer Buster Reinhardt.

Han understreger, at det ikke er noget quickfix, der får ventetiderne til at forsvinde over natten.

- Det er en markant forbedring, at vi ikke længere kommer til at øge ventelister. Det er et historisk stort skridt for det her specialområde.

- Det er patienter, der har brug for hjælp. Det er et område, der er meget, meget presset. Vi har en forpligtelse til at hjælpe dem, også selvom det ikke er de patienter, vi nødvendigvis taler mest om.

Selvom der i første omgang er fokus på, at ventelisterne ikke skal øges yderligere, så vurderer Christoffer Buster Reinhardt, at midlerne også vil få betydning for de patienter, der allerede har fået en tid langt ud i fremtiden.

- Det gælder også for dem, der er på ventelisten. De kan forvente at få nye tider. Det vil være forskelligt, hvor meget ventetiden bliver forkortet, men som tommelfingerregel kan man nok forvente mellem fire og seks år, siger han.

Christoffer Buster Reinhardt uddyber, at patienterne vil blive behandlet i rækkefølge ud fra patienternes sundhedsmæssige behov, men at ventetid også spiller ind.

Talskvinde: Navalnyj bliver måske udsat for langsom forgiftning

Den fængslede russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj kæmper med alvorlige mavesmerter, der kan være en form for langsomt virkende gift.

Det siger hans talskvinde, Kira Jarmysh, torsdag.

Natten mellem fredag og lørdag i sidste uge blev der ringet efter en ambulance til Navalnyj. Han sidder fængslet i den højsikrede straffekoloni IK-6, der ligger i Melekhovo omkring 250 kilometer øst for Moskva.

Alvorlige mavesmerter

Navalnyj lider ifølge talskvinden af alvorlige mavesmerter og kan ikke spise fængselsmaden, fordi den forværrer smerterne.

Siden mandag har det været forbudt for ham at købe alternativ mad i fængslet.

- Han spiser ikke noget, fordi han har fået forbud mod at modtage pakker med mad eller købe mad i fængselsbutikken. Og den mad, som fængslet giver ham, forværrer faktisk hans mavesmerter, siger Kira Jarmysh.

- Hans helbred er ikke særlig godt. Vi kan ikke udelukke tanken om, at han bliver forgiftet - ikke med en enorm dosis som før, men med små doser, så han ikke dør med det samme, og for at han skal lide, tilføjer hun.

Talskvinden siger videre, at der ikke er noget endeligt bevis for forgiftningsteorien, men at Navalnyj aldrig før har haft sådanne mavesmerter.

Frygter for Navalnyjs helbred

Kira Jarmysh frygter for Navalnyjs helbred, fordi ingen stort set er i kontakt med ham, og fordi han ikke får ordentlig lægehjælp.

Adspurgt om påstanden om, at Navalnyj bliver langsomt forgiftet, svarer Kreml, at den russiske regering ikke følger med i hans helbred, og at det er et spørgsmål for det føderale fængselsvæsen.

Navalnyj har været fængslet, siden han i januar 2021 vendte tilbage fra behandling i Tyskland.

Det var efter, han havde været udsat for et giftangreb i Rusland, som den russiske efterretningstjeneste efter alt at dømme stod bag.

Den 46-årige Navalnyj afsoner en fængselsstraf på ni år for bedrageri. Hans tilhængere mener, at dommen blev afsagt med ført hånd af præsident Vladimir Putin.

Lækkede efterretninger fra USA: Putin får kemoterapi

De lækkede papirer fra amerikanske efterretningskilder giver ny næring til rygterne om den russiske præsident Vladimir Putins dårlige helbred.

Et af dokumenterne nævner, at Vladimir Putin ifølge amerikanske efterretninger fik kemoterapi 5. marts, skriver det tyske nyhedsmagasin Focus.

Hvis efterretningerne er sande, så giver det ekstra vægt til de langvarige rygter om, at Putin er syg.

Forskellige kilder har nævnt en række forskellige sygdomme, blandt andet kræftsygdomme som blodcancer eller cancer i skjoldbruskkirtlen.

Storhedsvanvid

Mellem jul og nytår gav en anonym chef i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) ganske usædvanligt et interview til Berlingske om Putins helbred.

Her sagde den ledende medarbejder, der arbejder specifikt med analyser af russiske forhold, at Putin var påvirket af kræftmedicin, da han besluttede at invadere Ukraine i februar 2022. Og han nævnte, at en kendt bivirkning af medicinen er en form for storhedsvanvid.

- Det er ikke noget, jeg kan sige med sikkerhed, men jeg tror, det påvirkede hans beslutninger, da han gik ind i krigen i Ukraine, sagde FE-chefen dengang.

Efterfølgende bekræftede Forsvarets Efterretningstjeneste FE-chefens udtalelser overfor TV 2.

"Jeg tror han dør ganske snart"

Andre kilder har været endnu mere direkte i deres vurdering af Putins helbred. Chefen for Ukraines militære efterretningstjeneste, Kyrylo Budanov, sagde i januar til den amerikanske tv-station ABC, at Putin har lidt af kræft i lang tid.

- Han har været syg længe. Jeg er sikker på, at han har kræft. Jeg tror, han dør ganske snart. Meget snart håber jeg, sagde den ukrainske efterretningschef.

Rygterne har floreret på sociale medier og i vestlige medier i årevis.

Rygterne om min død er stærkt overdrevne

Præsident Vladimir Putin med et citat fra den amerikanske forfatter Mark Twain

Men lige så længe er rygterne blevet afvist fra russisk side.

- Jeg tror ikke, nogen fornuftige mennesker kan se tegn på sygdom eller kramper hos denne person, har den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov sagt om sin præsident.

Og Vladimir Putin selv har gjort grin med de mange rygter. Da han i juni 2022 talte til en forsamling af førende russiske politikere og forretningsfolk i Sankt Petersborg, valgte han at citere den amerikanske forfatter Mark Twain:

- Rygterne om min død er stærkt overdrevne, sagde han dengang.

"Han er næsten for frisk"

Det er da heller ikke alle vestlige efterretningsfolk, der er overbeviste om, at Putin er syg.

For eksempel sagde chefen for det amerikanske efterretningsvæsen CIA, William Burns, i juli 2022, at han ikke så tegn på, at Putin var ved at bukke under for sygdom.

- Så vidt vi kan se, er han frisk. Næsten for frisk, sagde CIA-chefen ifølge magasinet Politico.

Torsdag aften dansk tid anholdt FBI en 21-årig mand og medlem af Massachussets nationalgarde for mistanke om at stå bag det omfattende læk af efterretningspapirer.

Kongehuseksperter kalder dronningens aflysninger for sjældne – men vi vil nok se flere af dem

Kroningen af kong Charles og det traditionsrige sommertogt.

Det er blot nogle af de ting, som dronning Margrethe den seneste tid har måttet aflyse eller udskyde som følge af sin rygoperation i februar.

Senest torsdag har dronningen aflyst grev Henriks konfirmation i Frankrig i maj.

To kongehuseksperter, som TV 2 har talt med, bider først og fremmest mærke i, at aflysningerne kredser om længere rejser og udlandsophold.

- Først og fremmest signalerer det jo, at dronningen prioriterer helbredet. Hun deltager kun i de ting, hun kan klare, siger historiker Lars Hovbakke Sørensen.

Vender tilbage så småt

Mangeårige royal reporter og foredragsholder Trine Larsen fremhæver, at det er ”meget sjældent”, at dronningen aflyser begivenheder.

Hun peger samtidig på, at dronningen så småt er begyndt at vende tilbage til sine pligter.

Onsdag var hun således til det årlige fakkeloptog på Fredensborg Slot, og søndag ventes hun at træde ud på balkonen med sin familie på Amalienborg i forbindelse med sin 83 års fødselsdag.

- Der er ikke noget, der tyder på, at hun ikke bliver fit for fight. Det er godt gået, at hun fra februar til nu allerede er så frisk, siger Trine Larsen.

Lars Hovbakke Sørensen vurderer, at det er intentionen hos kongehuset, at dronningen vender tilbage på fuldt blus, når hun er kommet sig.

Han vil dog ikke udelukke, at dronningen på længere sigt vil lade flere opgaver blive varetaget af kronprinsparret, i takt med at hun bliver ældre.

- Det har man også set tidligere i historien, når monarken er kommet op i årene, bliver vedkommende siddende som regent, men reelt har den næste generation taget opgaverne, siger kongehuseksperten.

Tradition for at blive på tronen til det sidste

Lars Hovbakke Sørensen siger videre, at det blandt andet blev set, da Christian den niende var konge. I hans senere år var han ikke særlig aktiv, og det var i høj grad Frederik den ottende, der tog over, siger han.

- Det er traditionen i Danmark, at selvom monarken bliver syg eller aldersvækket, så bliver man siddende, til man dør, siger historikeren.

Han fortæller videre, at det er samme tradition, der gør sig gældende i de andre nordiske lande, mens man i Spanien, Belgien og Holland har tradition for at abdicere officielt og give posten videre, når kongen eller dronningen er syg eller aldersvækket.

Trine Larsen siger, at dronningen gennem årene kun har givet udtryk for, at hun bliver siddende på tronen til det sidste.

- Men hun er også kommet med den tilføjelse, at det gør hun kun, så længe at hovedet virker, siger den mangeårige royale reporter.

Hun sammenligner desuden dronning Margrethe med dronning Elizabeth i Storbritannien, der indtil sin død sidste år varetog opgaver til det sidste. To dage før dronning Elizabeths død tog hun en ny premierminister i ed.

- Det kan ikke gøres mere fornemt og flot end det, siger hun.

Dronning Margrethes rygoperation var den anden, hun har fået gennem tiden. Hun blev opereret for spinalstenose for 20 år siden – dengang var hun 62 år. Det er ikke kommet frem, hvad dronningen blev opereret i ryggen for 22. februar.

Dagens overblik: Ekspert er “målløs” over TV 2s skjulte optagelser

I øjeblikket fejres den muslimske højtid Ramadan rundt omkring.

Men for første gang i år har supermarkedskæden Bilka reklameret med dekorationer til fejring af festen Eid i deres katalog.

På Instagram har siden deltidsaraber med over 30.000 følgere delt et billede af avissiden med pynten og skrevet: ”Det her er fremtiden”.

En lignende begejstring lyste ud af de kunder, som TV 2 mødte i Bilka i shoppingscentret Fields på Amager.

Velkommen til dagens overblik.

Tobaksfirmaer markedsfører tobak ulovligt, viser skjulte optagelser

Vi lægger ud med historien om, at tobaksbranchen reklamerer for nye nikotinprodukter direkte overfor unge, selvom al reklame er forbudt i Danmark.

Med skjult kamera kan TV 2 nemlig afdække, hvordan nikotinprodukter er blevet delt ud til de inviterede ved gratis arrangementer i nattelivet for unge.

En professor i tobaksforebyggelse og en professor i markedsføringsret har set TV 2s skjulte optagelser fra forskellige arrangementer. De vurderer begge, at begivenhederne er i strid med dansk lovgivning, men er også "målløse" over, at tobaksindustrien overhovedet tør reklamere på den måde.

Sælgere hos Lauritz.com venter i månedsvis på deres penge

Unni Riel solgte i januar to malerier, et gammelt ur og en lampe på auktionshjemmesiden Lauritz.com for knap 2500 kroner.

Men mere end to en halv måned senere har hun fortsat ikke set skyggen af sine penge. Og det er tilfældet for en lang række sælgere, som TV 2 har talt med.

I en mail til sine kunder har Lauritz.com beklaget de forsinkede betalinger. De forklarer, at forsinkelserne skyldes et pludseligt fald i omsætningen som følge af økonomisk afmatning som konsekvens af krigen i Ukraine.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk skal kunderne nok få deres penge, så længe Lauritz.com eksisterer. Risikoen er derimod, hvis virksomheden går konkurs, lyder det.

Stor stigning i brug af adhd-medicin til børn

Antallet af børn og unge, der tager adhd-medicin er eksploderet. Antallet af børn og unge, der får medicinen er næsten tyvedoblet siden år 2000, viser tal Politiken har fået.

Flere eksperter mener, at stigningen er et problem. Det skyldes især, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at unge under 18 år bliver tilbudt pædagogiske eller psykologiske tiltag frem for medicin.

Formand for adhd-foreningen, Manu Sareen, mener, det er en voldsom stigning. Han tror, at det skyldes, at vi er bedre til at opdage børn med adhd, men er samtidig bekymret for, at medicin bliver førstevalget som behandlingsmetode.

Dronningen deltager ikke i Henriks konfirmation

Grev Henrik, som er søn af prins Joachim og prinsesse Marie, skal konfirmeres på Kristi himmelfartsdag 18. maj i Paris. Det offentliggjorde Kongehuset torsdag.

Konfirmationen skal finde sted i Frederikskirken – Den Danske Kirke i Paris.

Til konfirmationen vil dronning Margrethe dog ikke deltage. Det skyldes hendes omfattende rygoperation og den genoptræning, hun gennemgår, lyder det fra Kongehuset.

Wagner-soldat genkender tidligere kolleger i video af halshugning

En tidligere delingsfører for Wagner-gruppen i Ukraine, Andrej Medvedev, hævder at have identificeret bagmændene bag en halshugning, der formentlig er fundet sted under krigen i Ukraine.

Ifølge grundlæggeren af ​​menneskerettighedsorganisationen Gulagu.net, Wladimir Osetschkin, har Medvedev genkendt flere af sine tidligere kolleger i Wagner-gruppen, som han mener at have identificeret ud fra deres "karakteristiske øgenavne og måde at tale på" i videoen.

Det fortæller Osetschkin i et interview på Youtube-kanalen Khodorkovsky LIVE.

Wagner-gruppens leder, Jevgenij Prigozjin, afviste ellers onsdag, at hans soldater er involveret i videoen, der tilsyneladende viser en ukrainsk soldat, der får skåret hovedet af med en kniv.

Novo Nordisk runder 2500 milliarder kroner i værdi

Når det kommer til markedsværdi, er der ikke andre danske virksomheder, som når Novo Nordisk til sokkeholderne.

Torsdag har den danske gigant således rundet 2500 milliarder kroner i værdi. Det skriver finansmediet Marketwire.

Novo Nordisk krydsede milepælen, efter at det tidligere på dagen opjusterede sine forventninger til årets resultat.

Ifølge mediet er de 2500 milliarder kroner i markedsværdi fraregnet Novos egen beholdning af aktier.

Nærmer sig Danmarks BNP

Til sammenligning er Danmarks bruttonationalprodukt (bnp) cirka 2800 milliarder kroner.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.

Ifølge Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker hos Sydbank, er Novo Nordisk nu det 19. mest værdifulde selskab i verden og er større end kendte selskaber som Nike, McDonald's og Coca-Cola.

- Det er en meget markant liga, Novo er kommet med i, og faktisk gør dagens kursstigning Novo til det næstmest værdifulde medicinalselskab i verden, siger han. Verdens mest værdifulde medicinalselskab er amerikanske Johnson & Johnson.

Det er et stærkt salg af vægttabsmidlet Wegovy i årets første tre måneder, der har fået Novo Nordisk til at opjustere sine forventninger til året. Det oplyste selskabet tidligere torsdag.

Den 2. februar i år lød forventningerne, at både omsætning og driftsresultat ville vokse mellem 13 og 19 procent sammenlignet med sidste år.

Fedmemarked eksploderet

Nu forventer selskabet, at salget vil vokse mellem 24 og 30 procent.

- Med den her opjustering har man indikeret troen på et fedmemarked, som vil vokse markant i år, og hvor man også vil være i stand til at møde den tårnhøje efterspørgsel på deres produkter, siger Søren Løntoft Hansen.

- Der er tegn på et marked, der også i fremtiden vil vokse ganske betragteligt, lyder det.

Det er dog ikke en selvfølge, at Novo Nordisk kommer til at vokse med samme vækstrater, mener han.

- Når man er nået op i en liga som Novo, vokser man jo ikke per automatik med tocifrede vækstrater. Der skal mere til, lyder det fra analytikeren.

- Den vækst har selskabet så fundet i sin diabetesforretning og i særdeleshed i fedmemarkedet i år.

Kommune indfører rygeforbud – men Superliga-stadion er stadig undtaget

- Vi ændrer ikke på noget.

Så klar er beskeden fra Kent Madsen, direktør i Silkeborg IF, efter Silkeborg Kommune har indført rygeforbud på og ved alle kommunens udendørs idrætsfaciliteter.

Områderne skal fra den 15. april være både røg- damp- og snusfrie, oplyser kommunen torsdag i en pressemeddelelse.

- De røg-, damp- og snusfrie miljøer er et vigtigt skridt, hvis vi skal nå målet om en røgfri fremtid i 2030, siger byrådsmedlem Luis da Silva Martins (R) i et skriftligt citat.

Som TV2 Østjylland beskrev tilbage i december mener politikerne også, at det indbefatter Jysk Park. Dog gælder det nye forbud ikke professionelle klubber. Kommunens kommunikationsafdeling oplyser, at der kører en anden dialog med den professionelle sport - og altså også Jysk Park.

Savner dialog med kommunen

Tilbage i december luftede Kent Madsen sin utilfredshed med, hvis politikerne skulle forsøge at trykke et forbud ned over hans fodboldforretning.

Til min store forbløffelse har jeg intet hørt fra Silkeborg Kommune

Kent Madsen, direktør, SIF

- Vi oplever simpelthen ikke, at der er et problem, lød det dengang fra klubdirektøren, som også fortalte, hvordan klubben normalt har en god dialog med kommunen.

Han forventede derfor at høre fra politikerne, og det kunne han også regne med, lovede formanden for kultur-, fritids-, outdoor- og idrætsudvalget Johan Brødsgaard (R).

Ifølge Kent Madsen skete det bare aldrig.

- Til min store forbløffelse har jeg intet hørt fra Silkeborg Kommune. De er velkomne, men jeg har intet hørt, og det er jeg faktisk overrasket over. Udvalgsformanden har tilsyneladende mere travlt med at tale med medier end med os, siger Kent Madsen.

Johan Brødsgaard er aktuelt på barselsorlov.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Luis da Silva Martins (R), som er citeret i dagens udmelding fra kommunen om Silkeborgs røgfrie idrætsfaciliteter, men TV2 Østjylland arbejder på en kommentar fra ham.

Kent Madsen understreger, at når Silkeborg Kommune ønsker forandring, ligger bolden også hos dem. Indtil da kører klubben videre som hidtil.

- Det er min klare overbevisning, at når vi har lejet på en 30-årig aftale, bestemmer vi også, hvilke regler der gælder. Også med rygning. Naturligvis inden for lovens rammer, siger Kent Madsen.

Vil inkludere alle

Kent Madsen understreger, at man altid vil være lydhør over for argumenter, når en dialog bliver etableret.

- Det her er ikke det samme, som at man ikke kan forestille sig, at kommunen kan overbevise os, men udgangspunktet er, at det fungerer fint, som det gør nu.

På Jysk Park er der ifølge direktøren omkring 12-1300 røgfrie pladser ud af de 6000, som der i alt er plads til.

Ønsker man ikke at sidde ved siden af en ryger, så kan man altså købe billet i en af de sektioner, hvor der er rygning forbudt.

- Vi vil gerne være en klub, som inkluderer alle - undtagen dem, der laver ballade, slår direktøren fast.