Et stærkt salg af vægttabsmidlet Wegovy i årets første tre måneder får Novo Nordisk til at opjustere sine forventninger til året.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Den 2. februar i år lød forventningerne, at både omsætning og driftsresultat ville vokse mellem 13 og 19 procent sammenlignet med sidste år.

Stærk opjustering

Nu forventer Novo Nordisk, at salget vil vokse mellem 24 og 30 procent.

Resultatet af driften forventer medicinalselskabet vil få et yderligere løft og vokse med 28 til 34 procent.

- Salgsudsigterne for 2023 er hævet, hvilket primært afspejler recepttrends for Wegovy i første kvartal og højere helårsforventninger til salget af Wegovy i USA, skriver Novo Nordisk i meddelelsen.

Det var forventet af de fleste analytikere, at der ville komme en opjustering fra Novo Nordisk.

Alligevel er det en "meget stærk opjustering", fortæller Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank med fokus på blandt andet medicinalindustrien.

- Vi har set meget stærke receptudskrivningstendenser for Wegovy i USA, som nærmest har peget ind i himlen. Usikkerheden har kørt på, om man produktionsmæssigt var i stand til møde efterspørgslen, siger Søren Løntoft Hansen:

- Det er der noget, der tyder på med denne her opjustering.

Salg steget 25 procent

Selv havde han forventet en opjustering på omkring 24 procent i både omsætning og indtjening.

- Så denne opjustering er noget bedre, end jeg havde forventet, siger han.

I årets første tre måneder er medicinalselskabets salg steget 25 procent sammenlignet med samme periode året før.

Resultatet af driften er vokset med 28 procent.

Foruden opjusteringen oplyser Novo Nordisk, at selskabet har fået endnu en kontraktproducent. Det skal være med til at imødekomme efterspørgslen på Wegovy.

- Det virker, som om Novo Nordisk har godt styr på sin produktionskapacitet i øjeblikket, siger Søren Løntoft Hansen.

Sidste år tjente Novo Nordisk 55,5 milliarder kroner. Det er selskabets rekord.

Det er opsigtsvækkende, at et stort selskab som Novo Nordisk opjusterer så markant, som tilfældet er her, fortæller Søren Løntoft Hansen.

- Jeg tror, at rigtig mange medicinalselskaber vil være grønne af misundelse over de vækstrater, som Novo Nordisk kan præsentere, siger han.

Unge kvinder har et højere sygefravær, hvis de arbejder i følelsesmæssige belastende job, hvor de eksempelvis skal håndtere og tage stilling til patienter og pårørendes problemer.

Det fremgår af et nyt studie, skriver Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i en pressemeddelelse.

Unge kvinder, der arbejder i stillinger med høje følelsesmæssige krav, har ifølge undersøgelsen 1,44 gange flere sygefraværsperioder sammenlignet med dem, der er ansat i stillinger med lave følelsesmæssige krav.

Berørt af klienter og patienter

Det svarer til, at for hver 100 tilfælde af sygefravær blandt kvinder med lave følelsesmæssige krav, vil der forventes 144 tilfælde af sygefravær blandt kvinder med høje følelsesmæssige krav.

En stilling med høje følelsesmæssige krav kan være, hvor man ofte følelsesmæssigt bliver berørt af sit arbejde eller har med patienter, klienter og elevers problemer at gøre i løbet af arbejdsdagen.

- Yngre arbejdstagere har oftere kortvarigt sygefravær end ældre. Vores undersøgelse har haft til formål at undersøge, hvilke arbejdsmiljøfaktorer der potentielt kan forklare sygefravær hos netop denne gruppe af unge arbejdstagere, siger ph.d.-studerende Jeppe Karl Sørensen, der er en af forskerne bag studiet.

Andre faktorer som fysisk vold, som man udsættes for i forbindelse med sit arbejde, og lav indflydelse på arbejdsopgaver hænger ifølge studiet også sammen med mere sygefravær.

Mænd rammes af lav indflydelse

Særligt lav grad af indflydelse skaber flere sygefraværsperioder hos unge mænd. Mændene i den gruppe har 1,34 gange flere sygefraværsperioder end dem, der var ansat i job med høj indflydelse.

Forskerne har undersøgt sammenhænge mellem en række psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og sygefravær blandt mere end 300.000 unge i alderen 15-30 år, der indtrådte på arbejdsmarkedet mellem 2010 og 2018.

De unge er blevet fulgt i gennemsnit 2,6 år ved hjælp af registre.

Antallet af børn og unge, der får adhd-medicin, er næsten tyvedoblet siden år 2000. Det skriver Politiken.

Flere eksperter mener, at stigningen er et problem. Særligt i lyset af, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at unge under 18 år bliver tilbudt pædagogiske eller psykologiske tiltag frem for medicin.

Adhd er en udviklingsforstyrrelse, hvor nogle af de typiske symptomer er, at personen har svært ved at koncentrere sig, er impulsiv og hyperaktiv.

- Vi ved alle, at børn med nydiagnosticeret adhd bør få nonfarmakologisk behandling som førstevalg. Man skal først afprøve, om det er nok, inden man tilbyder medicin, for det er i modsætning til medicinen jo fri for fysiske bivirkninger, siger overlæge Nina Tejs Jørring, forperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, til Politiken.

Markant stigning

Trods anbefalingerne er antallet af børn og unge, der får adhd-medicin, alligevel eksploderet i dette årtusinde.

Tilbage i år 2000 fik 1310 unge under 18 adhd-medicin. I 2010 var tallet steget til 14.970, og det steg kun meget lidt frem til 2016, hvor 15.370 unge fik medicin.

Men frem til 2022 steg antallet markant til 22.980.

Medicin bør ikke være førstevalg

Det er en voldsom stigning, mener Manu Sareen, der er formand for adhd-foreningen.

Det vurderes, at omkring 5 procent af alle børn har prævalens for adhd, men kun omkring 2,6 procent er diagnosticeret, ifølge Sareen.

- Det er et udtryk for, at vi er blevet bedre til at opdage børn med adhd, men den anden side er, at børn måske per automatik får medicin som førstevalg. Det, synes jeg, er rigtig uheldigt, for man burde få støtte, før man hopper over på medicin, siger han.

Manu Sareen understreger, at medicin i nogle tilfælde også kan være med til at hjælpe forældre, som er "helt ude i tovene" efter et langt udredningsforløb.

- Medicin kan også være med til at regulere og få lidt ro på, så man efterfølgende kan blive bedre til at mestre sin hverdag. Men selvfølgelig skal børnene have en pædagogisk indsats først, siger han.

Tobaksbranchen reklamerer for nye nikotinprodukter direkte over for unge, selvom al reklame er forbudt i Danmark.

Det afdækker TV 2 i dokumentaren ’Røgsløret fra tobaksindustrien’, som igennem mere end et år har undersøgt, hvordan tobaksindustrien forsøger at sælge deres nye produkter såsom e-cigaretter og nikotinposer til unge.

Det er lovligt at sælge, men det er til gengæld ulovligt at reklamere for dem, fordi de indeholder nikotin.

En professor i tobaksforebyggelse og en professor i markedsføringsret har set TV 2s skjulte optagelser fra forskellige arrangementer. De vurderer begge, at begivenhederne er i strid med dansk lovgivning, som forbyder kommercielle arrangementer, der fremmer salget af tobaks- og nikotinprodukter.

Målløs professor

De skjulte optagelser viser, hvordan der blev delt e-cigaretter og nikotinkapsler ud til de inviterede ved de gratis arrangementer. Med til festerne var unge mennesker og influencere, og til et arrangement lå en lille æske med en e-cigaret og nikotinkapsler fra British American Tobacco ved hver plads.

Til et andet arrangement lå produkterne i små, skinnende poser på bordene. Det var eventbureauet Dark & Shiny, der stod for det praktiske ved arrangementerne, og som på firmaets Instagram-profil offentligt reklamerede for dem.

Eventbureauet Dark & Shiny bekræfter over for TV 2, at de har uddelt nikotinprodukter, men de afviser, at gæsterne har fået dem gratis.

Firmaet vil ikke svare på, om de får penge af British American Tobacco, eller hvilken interesse de har i at uddele e-cigaretter.

- Jeg er målløs over, at tobaksindustrien tør det her, at de på den her måde bestikker unge mennesker. Det er helt uacceptabelt, siger professor i tobaksforebyggelse fra Københavns Universitet Charlotta Pisinger.

Også professor i markedsføringsret ved CBS Jan Trzaskowski har set de skjulte optagelser, og han vurderer, at det er et brud på loven.

- Der er jo et klart forbud mod udlevering af tobaksprodukter, e-cigaretter og lignende. Det fremgår tydeligt af loven. Og det her ligner helt tydeligt en udlevering af de produkter, siger han.

British American Tobacco har afvist at deltage i et interview, men skriver i et skriftligt svar:

- BAT Danmark deler ikke gratis produkter ud. Hvis uddeling er sket, er dette uden BAT Danmarks medvirken, viden og accept.

Tobaksfirma: Vi går ikke efter unge

Færre køber cigaretter, men forbruget af de små nikotinposer og e-cigaretter er steget. Faktisk er andelen af unge, der ryger, vaper eller tager snus til enten hverdag eller fest, steget fra 26,3 procent til 35,1 procent fra 2020 til 2022.

Det viser den årlige undersøgelse af unges forbrug af nikotinprodukter, som også går under navnet Paragraf Røg. Undersøgelsen er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed.

Tobaksindustrien satser på de nye produkter, mens verdens største tobaksfirmaer som Phillip Morris og British American Tobacco forsøger at lægge afstand til de klassiske cigaretter.

Philip Morris’ danske kommunikationschef, Christopher Arzrouni, som ikke er ansvarlig for de arrangementer, dokumentaren afdækker, siger, at målgruppen er voksne rygere, som man vil have til at stoppe eller til at overveje nogle af de røgfrie produkter.

Han siger også, at man ikke markedsfører de nye produkter, og at de heller ikke går efter de unge.

- Det er imod vores mission, lyder det fra Christopher Arzrouni.

Men den hopper Charlotta Pisinger ikke på.

- Udadtil vil de naturligvis sælge det som, at det her er noget, der er forbeholdt de stakkels gamle rygere, som ikke kan holde op med at ryge. Men det kan de ikke leve af. De er selvfølgelig nødt til at have fat i nogle unge mennesker, som de tiltrækker med de her produkter, siger hun.

Arrangementet på Hive

Det seneste arrangement, der er skjulte optagelser fra, er fra efteråret 2022.

På den københavnske natklub Hive var hundredvis af 7-eleven-ansatte og personale fra barer i Danmark inviteret, og arrangøren var British American Tobacco. I invitationen stod der, at tobaksvirksomheden “inviterer til en uforglemmelig aften”, og at “British American Tobacco byder på fri bar hele aftenen”.

Musikere som Orgi-E, Kesi, Topgunn, Kidd og Emil Lange var på programmet.

Anledningen var, at tobaksfirmaet lancerede et nyt produkt, som hedder Glo. Det er opvarmet tobak, som man ryger gennem en opvarmningsenhed.

Indenfor på Hive blev Glos logo vist på tv-skærmene, væggene var blevet tapetseret med det, og det var også trykt på sælgernes T-shirts. I dagens anledning solgte de produktet til en tredjedel af prisen til de unge.

British American Tobacco bekræfter over for TV 2, at de står bag arrangementet, og de skriver, at drikkevarerne på Hive var gratis, men at der ikke blev uddelt vareprøver.

Tobaksvirksomheden skriver også, at arrangementet “afvikles i overensstemmelse med dansk lovgivning”.

Men spørger man Jan Trzaskowski, er der ingen tvivl om, at der her er tale om reklame.

- Det er ikke skjult. Man er ikke i tvivl om, hvem der har inviteret, siger han.

Han pointerer, at der i loven er en snæver undtagelse, så fagfolk kan tale med hinanden. Men efter hans mening ser det ikke ud til at være tilfældet her.

- Det ligner, at man har inviteret bredt, og at det ikke er fagligheden, som er i højsædet, men mere noget andet – altså en god fest, siger Jan Trzaskowski.

Optaget med skjult kamera

For at undersøge tobaksindustriens overholdelse af det vidtgående reklameforbud havde dokumentarholdet sat et møde op mellem en forhandler på den ene side og en sælger fra British American Tobacco på den anden. Sælgeren var også tilknyttet arrangementet på Hive.

Mødet blev optaget med skjult kamera, og på de skjulte optagelser fortæller sælgeren, at British American Tobacco afholder såkaldte ”aktiveringer”, der har til formål at promovere deres nye nikotinprodukter.

- Vi vil gerne have det ud, så folk også ser det. Det kan være om aftenen, hvor folk måske drikker lidt mere, fortalte sælgeren.

De skjulte optagelser viser, at British American Tobacco tilbyder at betale for arrangementer, der aktiverer deres nikotinprodukter.

Ifølge Jan Trzaskowski er lovgivningen på det her område “ret hård”.

- Udgangspunktet er, at al markedsføring er ulovlig. Det er ikke et snævert markedsføringsbegreb. Det er udvidet til også at omfatte kommercielle aktiviteter, som har den direkte eller indirekte virkning at fremme salget af de her produkter, siger han.

British American Tobacco har ikke ønsket at uddybe de skriftlige svar i et interview. De skriver:

- BAT Danmark overholder den til enhver tid gældende lovgivning og accepterer ikke lovovertrædelser – hverken fra medarbejdere eller samarbejdspartnere, skriver firmaet.

Se 'Røgsløret fra tobaksindustrien' på TV 2 torsdag aften klokken 20.40 eller nu på TV 2 Play.

Salget af cigaretter daler, og tobaksfirmaerne er begyndt at sælge os nye og bedre brandede måder at få nikotinfixet på. De fastholder selv, at produkter som nikotinposer, tyggetobak, opvarmede cigaretter og vapes er til rygere, der lægger tobakken på hylden og skal trappe ud eller ned med et angiveligt mindre skadeligt produkt. Men en ny TV 2-dokumentar kan afsløre, at firmaerne bruger markedsføringstaktikker, der sender deres produkter direkte i lungerne og blodbanerne på unge ikke-rygere. Vi tager temperaturen på tobakken med Charlotta Pisinger, der er professor i tobaksforebyggelse.

Medvirkende: Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse

Vært: Thomas Buch-Andersen

Tilrettelæggere: Emil Laursen og Sidsel Ravn

Lyddesign: Pauli Galsgaard

Redaktør: Astrid Louise Jensen

Et usædvanligt og kraftig stigende antal børn er i årets første måneder blevet ramt af en slem lungebetændelse, der i mange tilfælde kræver dræn i lungerne.

Det bekræfter læger ved Odense Universitetshospital (OUH), Aarhus Universitetshospital (AUH) og Rigshospitalet over for TV 2.

Det er usædvanligt. Infektionen har vi set før – bare ikke i det omfang, vi ser nu

Eva Mosfeldt Jeppesen, cheflæge ved Rigshospitalet

- Det har været markant mere udtalt i år end normalt, siger Niels Fisker, der er specialeansvarlig overlæge for akutmodtagelse og infektionssygdomme på H.C. Andersen børne- og ungehospital på OUH.

Ifølge Niels Fisker har der i år været enkelte dødsfald blandt børn på grund af lungeinfektionen. Det har onsdag ikke været muligt for TV 2 at få det samlede antal oplyst af Statens Serum Institut.

Kurven er endnu ikke knækket

Overlægen forventer, at antallet af tilfælde falder i forbindelse med det lunere vejr.

- Vi har bare ikke set det endnu, siger han.

Heller ikke på Rigshospitalet er antallet af tilfælde på vej ned:

- Vi har stadig for mange – og alt for mange i forhold til, hvad vi plejer at have, siger Eva Mosfeldt Jeppesen, der er cheflæge på Rigshospitalets børne- og ungeafdeling, til TV 2.

Alene på Rigshospitalet er der indtil videre i år lagt lungedræn på 20 børn for at fjerne væske efter en alvorlig lungebetændelse. Det er det samme antal på lidt over tre måneder som i de fire foregående år tilsammen.

Presset Rigshospital sender nu børn til Odense

Presset på børneafdelingen på Rigshospitalet er så stort, at den har bedt OUH om hjælp til at modtage sjællandske børn, der har brug for dræn på grund af en slem lungebetændelse.

- Det er usædvanligt. Infektionen har vi set før – bare ikke i det omfang, vi ser nu. Og vi ser toppen af isbjerget hos os, fordi vi på vores afdeling kun behandler de sværeste tilfælde, der kræver dræn, siger Eva Mosfeldt Jeppesen.

Det er nemlig kun på landets fem universitetshospitaler, herunder Rigshospitalet, der lægges lungedræn på børn. Derfor bliver børn med slem lungebetændelse overflyttet fra andre sygehuse, hvis de begynder at få for meget væske i lungehinden.

Tilfælde hænger sammen med høj smitte med strep-A

Årsagen til de mange svære lungebetændelser er med Niels Fiskers ord hovedsageligt et ”exceptionelt højt antal infektioner med gruppe A-streptokokker”, som TV 2 tidligere har beskrevet blandt andet her og her.

Det er ikke, fordi bakterien er blevet mere alvorlig

Eva Mosfeldt Jeppesen, cheflæge ved Rigshospitalet

Streptokokker er normalt en harmløs, men meget smitsom bakterie, der er hyppig årsag til sygdom blandt især børn.

Der er i langt de fleste tilfælde tale om mild sygdom, men der har siden december i flere lande, herunder også i Danmark, været kraftig stigende smitte med alvorlige streptokokker med navnet invasiv streptokokker gruppe A eller forkortet: invasiv strep-A.

Omløb med den gruppe streptokokker falder sammen med epidemier med luftvejsinfektioner som influenza A, influenza B og RS-virus, og det kan også have betydning for det stigende antal alvorlige tilfælde. For risikoen for en lungebetændelse med invasiv strep-A er større, hvis man i forvejen har en luftvejsinfektion med en virus, forklarer Niels Fisker:

- De her bakterier har en tendens til at slå til, når luftvejene i forvejen har været ramt af en virusinfektion.

Hvordan spiller smitte med coronavirus ind her, for det er også en luftvejsinfektion?

- Coronavirus hos børn blev sjældent til andet end halsirritation, forkølelse eller lidt feber. Og på dét tidspunkt, hvor der var meget corona i omløb, var der ikke høj forekomst af de her usædvanlige streptokokker.

Skoldkopper er også en risikofaktor

Mette Holm, der er overlæge på børneafdelingen på AUH, påpeger i en mail til TV 2, at en særlig risikofaktor for alvorlige streptokokker hos børn er en nylig overstået infektion med skoldkopper.

- Skoldkoppeinfektion har været udbredt blandt børn i Danmark de seneste måneder, oplyser hun.

Eva Mosfeldt Jeppesen forklarer, at strep-A ikke er blevet mere alvorlig, invasiv eller sygdomsfremkaldende.

- Men når der er flere infektioner, er der også flere svære infektioner, siger hun.

Streptokokker bliver mere alvorlig jo mere den spredes

Ved flere andre af vinterens infektioner og epidemier, herunder RS-virus, har mange peget pilen på coronanedlukningerne, når det gælder årsagen til stigende smitte. Immunforsvaret har ikke været i træning, og derfor er flere modtagelig for smitte, har det lydt flere gange.

Andre peger på, at coronavirus har slået hårdere på immunsystemet, som derfor har været længere tid om at komme op i gear til at kunne bekæmpe infektionerne godt nok.

Lige med invasive streptokokker er det ifølge Niels Fisker velkendt, at det er en bakterie, der for det første altid potentielt er i stand til at give alvorlig sygdom. Men også for det andet, at den evne bliver styrket, jo mere og hurtigere den kan skifte fra én person til den næste og den næste og den næste.

For når vi giver hånd, kysser eller krammer, udveksler vi bakterier – bakterier, som vi allerede har i svælget og næsen, og som vi så kan få på hånden eller tøjet, fordi vi eksempelvis lige har nyst.

Det er teoretisk og ikke videnskabeligt funderet, men ifølge Niels Fisker kan der derfor med covid-nedlukningerne have været et markant fald i personer, der har haft gruppe A-streptokokker i svælget.

- Nogle børn har måske under pandemien aldrig haft det. Dermed er basis lagt for, at der vil være mange flere tilfælde af lungebetændelse hos børn på grund af invasive streptokokker, end der plejer at være, siger han.

Med lunere vejr om hjørnet peger han på, at antallet af tilfælde snart vil falde, men at niveauet stadig vil være højere end sædvanligt.

Den berømte kirsebærallé i udkanten af København er onsdag sprunget ud, og foråret er for alvor over os.

Og så er der også snart penge på vej til de danskere, der skal have skat tilbage.

Velkommen til dagens overblik.

Nye overenskomster vedtaget med massivt flertal

Et flertal af både fagforeningsmedlemmerne og arbejdsgiverne har onsdag vedtaget de nye overenskomster.

I alt har 79 procent af fagforeningsmedlemmerne stemt ja med en stemmeprocent på 59. På arbejdsgiversiden er forslaget vedtaget med 100 procent ja-stemmer.

Dermed er alle de nye overenskomster godkendt og kan træde i kraft. Du kan læse mere om reaktionerne på overenskomsterne og betydningen for de forskellige brancher her og her.

Søren Brostrøm stopper som direktør i Sundhedsstyrelsen

Det måske mest kendte ansigt under coronapandemien, Søren Brostrøm, stopper som direktør i Sundhedsstyrelsen, når hans kontrakt udløber i efteråret.

Søren Brostrøm har været direktør for Sundhedsstyrelsen i otte år, og han er dermed den længstsiddende direktør i mere end 30 år.

Han siger, at både han og Sundhedsstyrelsen ”skal videre”, og han synes generelt, at ”man ikke skal sidde for længe på vigtige poster”.

Ruslands "brændende sol" skal redde vingeskudt luftstyrkes ære

Rusland planlægger at flytte det såkaldte TOS-1-missilsystem til landets luftbårne styrker.

Det skriver det britiske forsvarsministerium i sin daglige opdatering med efterretninger fra krigen.

TOS-1 er blevet beskrevet som Ruslands ”mest dødbringende ikke-nukleare våben” og bliver på russisk kaldt Solntsepiok – den brændende sol.

Unges nikotinforbrug stiger

Stadig flere unge tager en skive snus under overlæben eller vaper på en e-cigaret.

Det viser den årlige undersøgelse af unges forbrug af nikotinprodukter, som også går under navnet Paragraf Røg. Undersøgelsen er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed.

Undersøgelsen viser, at en tredjedel af unge mellem 15 og 29 år bruger tobaks- eller nikotinprodukter, for eksempel de små puder med nikotin, e-cigaretter eller almindelige cigaretter.

Og det er en stigning sammenlignet med tidligere år.

Fredag får mange danskere penge tilbage i skat

Sidst på ugen udbetaler Skattestyrelsen overskydende skat til de danskere, der i løbet af 2022 betalte for meget i skat.

For mange danskere vil den overskydende skat føles som en ekstra uventet sum penge, som man kan være tilbøjelig til at bruge på at forsøde tilværelsen med lidt ekstra luksus.

Men der er god grund til at tænke en ekstra gang over, hvad pengene skal bruges til. Det fortæller to økonomer til TV 2.

Et af rådene lyder, at det er en god idé at bruge pengene til at afdrage på dyr gæld.

Onsdag besluttede politikerne i Region Syddanmark, at de vil forsøge at sælge værnemidler som engangshandsker, visirer, mundbind, masker og heldragter.

484 paller af ubrugte værnemidler til en samlet værdi på 34.619.475 kroner er tilovers efter coronapandemien. Et enstemmigt regionsråd stod bag planen for de ubrugte værnemidler, som blev indkøbt under pandemien.

- Vi havde en fornuftig drøftelse, og der var enighed om først og fremmest at sælge dem. Derudover vil vi donere dele af dem og også genanvende dem for at udnytte råstoffer på en fornuftig måde. Resten må sendes på forbrændingen, siger regionsformand Bo Libergren (V) onsdag aften.

Annoncer på vej

Region Syddanmark indrykker nu annoncer forskellige steder i håbet om at tiltrække interesserede købere, som har nogle ideer til, hvad værnemidlerne kan bruges til.

- Der er tre store fraktioner: Kitler, visirer og mundbind. Det er svært at gennemskue, om nogen kan bruge dem. Mundbindene kan godt bruges af håndværkere, der måske kan aftage nogle, siger Bo Libergren.

Hvor meget salget kan indbringe, er uvist. Men regionsformanden har ikke store forventninger til beløbet.

- Jeg tror ikke, at vi får mange penge ind, men det ville være ærgerligt at smide det hele ud, mener han.