Borgere i Region Syddanmark med akut brug for lægehjælp kan fremover benytte en akutknap og springe telefonkøen over.

Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Ved at taste 9 får borgere med akut behov for lægehjælp mulighed for at komme forrest i telefonkøen.

Akutknappen skal sikre, at borgere med alvorlige symptomer hurtigt kommer i kontakt med lægevagten.

Funktionen skal derfor kun bruges, når borgere vurderer, at deres henvendelse ikke kan vente, skriver regionen i pressemeddelelsen.

Brug den samvittighedsfuldt

Formand for Udvalget for Det nære Sundhedsvæsen Pernelle Jensen (V) ser akutknappen som en styrkelse af lægevagten, der hjælper borgere uden for egen læges normale åbningstid.

- Det giver en tryghed, at de mest syge kan komme til først og er en del af den igangværende modernisering af lægevagten i Region Syddanmark, siger Pernelle Jensen.

Andre regioner har allerede indført en akutknap i deres telefoniske visitation.

Pernelle Jensen håber på, at borgerne i Syddanmark ikke vil misbruge ordningen og kun benytte akutknappen, når det virkelig er nødvendigt.

- Vi forventer, at borgerne - som i de andre regioner - ikke vil udnytte muligheden for at springe foran i køen, men bruge den samvittighedsfuldt.

- På den måde vil funktionen få den størst mulige effekt og være til størst mulig hjælp for de mest syge patienter i telefonkøen, siger udvalgsformanden.

I weekender og på helligdage

Akutknappen er en del af den nye aftale mellem regionen og Praktiserende Lægers Organisation (PLO), der blev indgået i midten af januar.

Lægevagten er forbeholdt patienter med akut opstået eller forværret sygdom uden for egen læges åbningstid.

Borgere kan kontakte lægevagten i tidsrummet fra klokken 16.00 til 08.00, i weekender og på helligdage.

Ved alvorlig ulykke eller behov for akut hjælp ved livstruende sygdom skal man ringe 1-1-2.

I december sidste år lancerede Novo Nordisk den receptpligtige medicin Wegovy i Danmark.

Medicinen er godkendt til behandling af svær overvægt for mennesker med et BMI over 30 og hæmmer appetitten så meget, at overvægtige i gennemsnit taber 17 procent af deres kropsvægt på et år, viser studier.

Hvis svær overvægt ses som en sygdom, så må det karakteriseres som en kronisk sygdom

Filip Krag Knop, professor, overlæge og forskningsleder på Center for Klinisk Metabolisk Forskning

I december indløste 3149 borgere en recept på Wegovy. De nyeste tal fra Sundhedsdatastyrelsen for februar viser, at antallet af borgere er steget til 26.838.

Det overrasker professor, overlæge og forskningsleder på Center for Klinisk Metabolisk Forskning, Gentofte Hospital, Filip Krag Knop, som foruden sit lægefaglige erhverv også agerer konsulent for en række medicinalvirksomheder, heriblandt Novo Nordisk.

- Selvom 26.838 er en relativ lille andel af de cirka 900.000 danskere, som man estimerer til at have et BMI over 30 og altså ville opfylde kravene for Wegovy, er det overraskende, at et nyt medikament bliver efterspurgt så kraftigt efter blot tre måneder på markedet, siger han.

Wegovy udskrives af de praktiserende læger og fås som penne, som patienten selv sprøjter ind i underhuden i eksempelvis maveregionen en gang om ugen.

Slankemidlet er kendetegnet ved at virke, når det bliver taget. Omvendt viser studier, at patienter tager på igen, hvis de stopper behandlingen uden at have foretaget andre livsstilsændringer.

En sprøjte fjerner ikke de underliggende årsager til overvægt

Anna Bjerre, psykolog og direktør i Girltalk

- Hvis svær overvægt ses som en sygdom, så bør det nok karakteriseres som en kronisk sygdom, hvorfor medicinsk behandling af svær overvægt i de fleste tilfælde bør ses som en kronisk og muligvis livslang behandling, mener Filip Krag Knop.

En snak der er vigtigere end vægttab

Med afsæt i argumentet om at livsstilsændringer er nødvendige for at opretholde et vægttab efter Wegovy, pointerer psykolog og direktør i Girltalk, Anna Bjerre, at sådanne ændringer ikke nødvendigvis kun handler om kost og motion.

- Ofte kan der ligge noget til grund for, at man har problemer med overvægt. Det kan for eksempel være mistrivsel, forklarer Anna Bjerre og understreger sin pointe:

- En sprøjte fjerner ikke disse underliggende årsager til overvægt. En sprøjte fjerner nemlig ikke mistrivsel.

Det kører som en global steppebrand. Meget vildere end da Viagra kom på markedet

Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker

Derfor mener Anna Bjerre, at man ikke må fiksere sit fokus alene på selve vægttabet eller en bestemt idealvægt. I stedet handler det ifølge hende om at støtte de her mennesker, så de både opnår deres ønske om at tabe sig, men samtidig får set ind i de underliggende årsager.

Her kan lægemidler som Wegovy være en motivation for at gå i gang med både det fysiske og det mentale arbejde, foreslår hun.

- Der er meget tabu forbundet med overvægt, så det kan være svært at tale om, hvorfor man er overvægtig. Men den snak er måske i virkeligheden endnu vigtigere end selve vægttabet.

- Et lille stik og så alting er godt

Interessen for Wegovy er ikke kun udbredt herhjemme. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø følger tidens trends og har derfor også fulgt slankemidlets udbredelse i resten af verden.

- Det kører som en global steppebrand. Meget vildere end da Viagra kom på markedet, siger hun og giver sit bud på, hvorfor det er gået så stærkt:

- Det er kommet på det rigtige tidspunkt. Vi har lige taget minimum to og måske tre coronavacciner, som man endnu ikke kender de langsigtede konsekvenser af, og derfor tror jeg, vi er mere tilbøjelige til også at turde lade os stikke med sådan et middel her, som heller ikke har været testet over en lang årrække.

En sprøjte i maveskindet er ifølge fremtidsforskeren ikke længere nær så grænseoverskridende, fordi det taler ind i skønhedsindustriens kosmetiske behandlinger med blandt andet botox og restylane, der også indsprøjtes.

- Et lille stik og så bliver alting godt, siger hun med et glimt i øjet for at understrege sin pointe.

Der findes endnu kun ganske få studier om lægemidlets effekter, mens de langvarige konsekvenser stadig er ukendte.

Der er enormt pres på Storbritanniens sygehuse.

En planlagt strejke blandt yngre læger fra tirsdag morgen til lørdag morgen risikerer nu at gøre situationen langt værre. Det advarer de britiske myndigheder ifølge Sky News, som forklarer, at de yngre læger mener, at deres løn er for lav og ikke har fulgt den økonomiske udvikling i 15 år.

Derfor vil landets sygehuse være nødsaget til at prioritere at behandle de mest akutte patienter, mens strejken står på, og det vil få betydning for noget nær 300.000 mennesker, varsler den britiske sundhedsmyndighed NHS.

- Det bliver en utroligt hård uge. Der vil være 10-11 dage, hvor NHS ikke er i stand til at operere på fuld styrke, siger administrerende direktør i NHS, Matthew Taylor.

Han kommer derfor med en opfordring til briterne om at undgå at komme galt afsted, indtil presset er mindre.

- Prøv at undgå risikabel adfærd, fordi NHS vil ikke være i stand til at yde den pleje, den ønsker at yde.

Den øverste medicinske leder af NHS, professor Stephen Powis, advarer ligeledes om, at der vil være ”umådeligt” stort pres på sygehusene i landet.

Nægter at forhandle

Mens de administrerende organer i Storbritanniens sundhedsvæsen advarer om, at de må udskyde eller aflyse mange behandlinger de næste dage, nægter landets regering at indkalde til forhandlinger med de yngre læger.

I hvert fald ikke før, at lægerne afblæser deres strejker denne uge og i den kommende tid, hvor der er varslet flere arbejdsnedlæggelser.

Lægerne har tilbudt at afblæse alle strejker, hvis regeringen kommer med en håndsrækning i form af et forslag med en ”troværdig” løsning, skriver Sky News. Alligevel har regeringen afvist.

Den britiske opposition kalder det for dybt uansvarligt, at man ikke har ønsket at gå i forhandlinger med lægerne for at undgå krisen.

- Offentligheden har lidt. Vi mener, at man skal sætte sig ned og tale med fagforeninger, lød kritikken fra Labour-politikeren Emily Thornberry mandag.

- Det er blevet værre, det bliver værre, og regeringen lader det vente til sidste øjeblik, tilføjer hun.

Urimelige krav, mener regeringen

Men regeringen afviser kritikken og forsvarer sin afvisende holdning med, at de yngre lægers krav er uhensigtsmæssige og tårnhøje.

Ifølge sundhedsminister Steve Barclay vil kravet medføre en lønstigning på 170.000 kroner om året.

- Dette krav er i brede træk ude af trit med lønstigninger i andre dele af den offentlige sektor i en tid med et betydeligt økonomisk pres på vores land, siger han.

Han anklager desuden lægerne for at planlægge deres strejke, så den skaber flest mulige problemer for sundhedsvæsenet.

NHS har ifølge Stephen Powis forsøgt at tage nogle forebyggende tiltag for at forberede sig på strejkerne, men på grund af det pres, der i forvejen er på sundhedssektoren, bliver det stadig en voldsom opgave at leve op til opgaven.

Han kalder strejken for den "mest forstyrrende" arbejdskonflikt i sundhedsvæsenets historie.

En ”ganske ulykkelig” situation for alle parter er beskrivelsen, som Det Konservative Folkepartis sundhedsordfører, Per Larsen, bruger om lægen, der efter halvandet år er blevet frikendt for seksuelle krænkelser.

Den pågældende læge mistede sin autorisation under hele perioden og har ifølge egne udregninger lidt et tab på omkring syv millioner kroner, ligesom lægen står på randen af konkurs.

Derfor skal der ses på alternativer til at fratage lægers autorisation, mens de efterforskes for at bryde patientsikkerheden eller krænke patienter, mener Det Konservative Folkeparti.

- Sanktionerne her er jo uoverskuelige i forhold til, at vedkommende efterfølgende bliver frikendt, og det viser sig, at der ikke er noget i de anklager, som vedkommende er anklaget for, siger Per Larsen.

Han savner fleksibilitet hos Styrelsen for Patientsikkerhed, som har udmeldt, at der kun er to muligheder i sager som denne: at fratage autorisationen eller at lade være.

- Jeg mener dybest set, at man bør kunne finde en mellemvej. Det kunne være en situation, hvor man eventuelt satte noget udstyr op, som kunne overvåge de konsultationer, der kunne være i perioden, indtil sagen blev afsluttet, siger Per Larsen.

Sundhedsordføreren henviser til, at lægen havde praktiseret i mange år, uden at patienter havde klaget over hans opførsel, og at der derfor burde være mere proportionalitet i sagen.

Det handler altid om patientsikkerhed

Når patienter går til myndighederne med oplevelser om krænkelser og andet, der forbryder sig mod patientsikkerheden, er førsteprioriteten altid patientsikkerheden. Det siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

Han mener dog ligesom Per Larsen, at der er tale om en sag med manglende proportionalitet i forhold til Styrelsen for Patientsikkerheds håndtering af sagen.

- Vi skal se på den retssikkerhed, der er for at anklage en læge eller sundhedsperson. Man skal sikre, at der tages hensyn i det meget belastende forløb, man skal igennem, siger Peder Hvelplund.

Han mener desuden, at der skal være en form for kompensation, hvis det viser sig, at personen under anklager er uskyldig.

Men patientsikkerheden skal ”sættes i højsædet”, understreger han.

- Hvis der er anklager om seksuelle krænkelser eller andet, er det primære hensyn til patientsikkerheden.

Skal en midlertidig fratagelse afhænge af anklagen?

- Det er rimeligt, at vi ser på, om der er den rigtige afgrænsning i forhold til det. Så længe vi hele tiden har in mente, at det handler om patientsikkerheden, og at patienter ikke skal være i tvivl om, at der bliver reageret prompte, hvis der opstår tvivl om, at en læge ikke overholder sin lægefaglighed eller udviser en adfærd, der kan være krænkende over for patienter.

Skrappe regler er nødvendigt, siger minister

Ligesom hos oppositionspartierne er det også regeringens holdning, at det er på tide at granske reglerne på området, når en sundhedsperson rammes af anklager.

Men det er en hårfin balance at finde frem til, hvad der giver bedst mening i forhold til både patientsikkerhed og retssikkerhed, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Hun har ikke mulighed for at stille op til interview, men siger i et skriftligt svar:

- Patienter skal kunne føle sig trygge i mødet med sundhedsvæsnet, og det er vigtigt, at Styrelsen for Patientsikkerhed hurtigt kan reagere, hvis der er begrundet mistanke om, at patienters sikkerhed er i fare. Derfor er vi nødt til at have skrappe regler på området, men det er naturligvis også vigtigt, at sundhedspersoner har den nødvendige retssikkerhed.

Ministeren vil invitere Lægeforeningen til en dialog om den nuværende praksis for, hvordan man kan sikre retfærdighed for både patienter og læger, lyder det videre.

- Det handler altså om, at vi skal have den rette balance mellem patientsikkerhed og retssikkerhed, og jeg vil gerne drøfte med Lægeforeningen, om den nuværende praksis i tilstrækkelig grad tager højde for de to vigtige hensyn.

Styrelsen for Patientsikkerhed har tidligere forklaret til TV 2, at den udelukkende reagerer ud fra, hvordan reglerne er skruet sammen.

Styrelsens sektionsleder, Metta Frost, siger, at "der er ingen tvivl om, at det er en rigtig hård sanktion", men henviser til, at reglerne i Danmark er sådan for at tilbyde ekstra sikkerhed for patienterne.

Selvom man bliver pure frikendt, kan det have alvorlige konsekvenser at blive anklaget for seksuelle krænkelser.

Det kan en speciallæge fra Aarhus skrive under på, efter at han i foråret 2021 blev politianmeldt for seksuelle krænkelser.

Han fik i en periode på halvandet år frataget retten til at arbejde, mens sagen om mulige krænkelser af to patienter ventede på at blive afgjort.

For få uger siden blev han så frikendt i retten i Aarhus, og først her fik han igen tilladelse til at arbejde som læge.

I retten har han forklaret, at han i mellemtiden har været ramt af en depression, og at han undervejs har set sig nødsaget til at lukke sin klinik, hvor han har flere ansatte.

På den måde har han ifølge eget udsagn mistet mindst syv millioner kroner på tabt indtjening, og sagen har undervejs bragt ham på randen af konkurs.

Myndighedernes ageren i sagen møder nu kras kritik fra Lægeforeningen, der mener, at sagen rejser det principielle spørgsmål: Er det fair, at myndighederne kan fratage en læge sit livsgrundlag, fordi han beskyldes for seksuelle krænkelser?

- Lægen føler sig dømt på forhånd af en myndighed, der faktisk afskærmer lægen fra at virke som læge på nogen som helst måde, siger Lægeforeningens formand, Camilla Ratchke.

Flere læger sat ud af spil

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har forbudt manden at fortsætte som læge.

Det gjorde styrelsen blandt andet, efter at politiet først sigtede og senere tiltale lægen for at have misbrugt sin stilling til seksuelt at krænke to patienter.

Det havde han ifølge anklagemyndigheden gjort ved blandt andet at bede patienterne om unødigt at klæde sig af foran ham og for at have berørt området ved den ene patients kønsdele og endetarm.

15. marts 2023 blev han frifundet, da anklagemyndigheden ifølge retten ikke kunne bevise, at de påståede krænkelser har fundet sted. Ifølge lægens advokat er sagen helt afsluttet, da sagen ikke er anket inden for fristens udløb.

Styrelsen for Patientsikkerhed ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, men sektionsleder Metta Frost forklarer, at styrelsen altid overvejer midlertidigt at fratage sundhedspersoners ret til at arbejde, hvis de bliver tiltalt i en straffesag.

Styrelsen har siden 2019 fem gange midlertidigt frataget læger retten til at arbejde som læger i det danske sundhedsvæsen på grund af tiltaler i sager om seksuelle krænkelser, oplyser styrelsen til TV 2.

Det har ikke været muligt at få oplyst, om de øvrige sager er endt med frifindelse eller dom.

- Vores opgave er at vurdere, om lægen er til fare for patienterne, og sikre, at den næste patient, der kommer ind af døren, ikke risikerer at blive krænket.

- Når anklagemyndigheden rejser tiltale mod eksempelvis en læge, så bliver vi nødt til at reagerer hurtigt, fordi vi har en begrundet mistanke om, at personen er til fare for patienterne, siger Metta Frost.

Læge voldsomt påvirket

Men det kan altså have store konsekvenser for de anklagede, når styrelsen forbyder dem at arbejde.

Den anklagede læge har ikke ønsket at stille op til interview, da han fortsat er for påvirket af sagen, hvor der er nedlagt navneforbud.

Men hans forsvarsadvokat, Kåre Pihlmann, fortæller, at lægen har været voldsomt påvirket af, at styrelsen i halvandet år fratog ham retten til at arbejde.

- Det har været ganske forfærdeligt. Han er læge helt ind i knoglerne, siger advokaten.

Forening forsvarer styrelse

Hos Patientforeningen mener formand Niels Jørgen Langkilde alligevel, at styrelsen også i fremtiden bør fratage læger og andre sundhedspersoner retten til at arbejde, når de tiltales for eksempelvis seksuelle krænkelser.

Ellers frygter han, at flere patienter vil blive krænket, hvis der er hold i anklagerne mod en læge, der beskyldes for seksuelle krænkelser.

- Politiet rejser jo ikke sager, uden at der er en overvejende sandsynlighed for, at folk bliver dømt i en eller anden udstrækning.

- Vi kan ikke se, at man kan gøre andet, end at lægen må sættes på pause i den tid, siger han.

Men spørger man Lægeforeningen, bør sundhedsmyndighederne altså gå langt mindre drastisk til værks i fremtiden.

Camilla Rathcke mener blandt andet, at læger bør få ret til en erstatning, hvis de bliver frikendt i en sag, hvor myndighederne har frataget dem retten til at arbejde.

Hun peger eksempelvis på, at varetægtsfængslede i dag har ret til en erstatning, hvis de senere bliver frifundet.

Frygter for bange læger

Samtidig mener hun, at læger bør have bedre muligheder for at arbejde videre under opsyn, mens de er sigtet eller tiltalt i en sag om eksempelvis seksuelle krænkelser.

- Det er enormt vigtigt, at vi har et tilsynssystem, som sikrer patientsikkerheden. Men lægers retssikkerhed og patienters sikkerhed går i virkeligheden hånd i hånd.

- Vi vil jo heller ikke have læger, der afholder sig fra at undersøge patienter, fordi de er bange for en sag, siger Camila Rathcke.

Hun frygter, at sanktionerne fra styrelsen mod den aarhusianske læge kan være medvirkende til, at nogle læger bliver bange for at udføre deres arbejde.

- Jeg er bekymret for, at vi når et sted hen, hvor læger afholder sig fra at være grundige nok med de enkelte patienter, fordi de kan risikere at komme i nogle meget tætte og intime situationer med patienterne, som kan blive misforstået, og som potentielt kan ende med en sag, siger hun.

Forsøgte at få lov at fortsætte

Ifølge retsbogen fra retssagen, som TV 2 har fået aktindsigt i, forsøgte lægen fra Aarhus netop at få lov til at fortsætte med at arbejde, imens han ventede på at sagen kom for retten.

Han forklarede i retten, at han havde tilbudt styrelsen, at han kunne ansætte en person, der hele tiden kunne følge ham, indtil sagen var afsluttet, så han var under opsyn.

Men det blev afvist af styrelsen.

Kent Kristensen, lektor i sundhedsret på Syddansk Universitet, fortæller, at styrelsen, som loven er i dag, ikke kan give en læge i en verserende straffesag mulighed for at fortsætte med at arbejde under opsyn eller videoovervågning, medmindre lægen har et misbrugsproblem eller en sygdom.

Omvendt har styrelsen gennem årene fået mulighed for at gribe hurtigere ind over for læger.

Kent Kristensen mener, at sagen fra Aarhus derfor nu bør give anledning til, at man overvejer at give læger lettere adgang til at få erstatning og til at kunne fortsætte arbejdet under opsyn, hvis de anmeldes for eksempelvis seksuelle krænkelser.

- Det ville have gjort en stor forskel, fordi han fortsat kunne praktisere og have et ernæringsgrundlag, men på vilkår af, at han kun kunne praktisere under overværelse af en anden sundhedsperson, siger han.

Men spørger man styrelsen, er det ikke problemfrit eksempelvis at lade en anklaget læge ansætte en medarbejder, der kan holde opsyn, mens lægen fortsætter med at arbejde.

- Vi vurderer altid, om der er andre muligheder end autorisationsfratagelse. Det har vi vurderet, at der ikke er i denne slags sager, fordi vi ikke kan uddelegere vores tilsyn til andre personer, siger Metta Frost, sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Læge fortsat påvirket af sagen

Den anklagede læges advokat oplyser, at lægen endnu ikke har taget stilling til, om han vil stævne Styrelsen for Patientsikkerhed og kræve erstatning i sagen.

Selvom manden nu er frifundet og igen kan arbejde som læge, går der formentlig noget tid, før han igen er klar til at tage imod patienter, siger Kåre Pihlmann:

- Jeg tror lige, at han har brug lidt tid til at sunde sig. Det er en voldsom oplevelse at blive trukket igennem retssystemet på den måde i så lang tid. Så der går formentlig lidt tid, inden han er tilbage igen.

Kan du gå i bad? Lugter du? Hvilket tøj kan du have på? Hvad må du spise? Hvordan går du på toilettet?

Det er alle spørgsmål, som Laura Sørensen møder, når hun står frem og viser, hvordan det er at leve med en stomipose på maven.

Spørgsmål hun glædeligt og flittigt svarer på i videoer på det sociale medie TikTok. Det er nemlig vigtigt for hende at nedbryde de fordomme, der er om stomi.

Fordomme hun også selv havde, før hun sidste sommer pludselig stod med sin egen stomipose.

Vi går alle ud og laver lort i løbet af dagen, så det er ikke meget anderledes, bare fordi det sker på maven i stedet

Laura Sørensen

Heldigvis er hun selv blevet klogere, og hun håber, at hun ved at stå frem, kan gøre en forskel for andre.

Hun mener i hvert fald ikke selv, at hun er ulækker, bare fordi hendes afføring kommer ud af en tarm i maven i stedet for i enden.

- Vi går alle sammen ud og laver lort i løbet af dagen, så det er ikke meget anderledes, bare fordi det sker på maven i stedet, siger hun.

Blodig diarre og bundet til et toilet

Efter længere tids sygdom med diarre og blod i afføringen, fik Laura Sørensen i 2018 stillet diagnosen colitis ulcerosa, som er en kronisk betændelsestilstand i tyktarmen.

Både hendes far og farmor har sygdommen, og den var derfor ikke helt fremmed for hende, men ikke desto mindre var det en livsomvæltende besked.

Efter diagnosen blevet stillet, lykkedes det at holde sygdommen i skak med medicin, men i sommeren i 2022 forværredes Lauras symptomer, og medicinen havde ikke længere den ønskede effekt.

Hun var til sidst bange for at forlade sit hjem af frygt for ikke at kunne nå frem til et toilet, da hun havde mistet kontrollen over, hvornår hun skulle af med sin afføring.

Så da lægerne på Herlev Hospital i juli 2022 siger, at hun skal have fjernet sin tyktarm og indsat en stomi, bliver Laura Sørensen ked af det men også håbefuld.

- Jeg vidste, at det var for det bedre, fordi det var ikke det værd at være låst til et toilet hele tiden og ikke vide, om jeg kunne nå på toilettet, når jeg var nede at handle, eller om jeg kunne nå at cykle hele vejen hjem eller ud til studiet, inden jeg skulle på toilettet igen, men jeg synes stadig, det var rigtig hårdt, forklarer hun.

En operation med flere komplikationer

Laura Sørensens tyktarm blev fjernet 14. juli 2022.

Hun filmede i videoen herunder sin mave en sidste gang, inden hun skulle sige farvel til den, som hun havde kendt den de første 23 år af sit liv.

Operationen gik godt, men desværre viste der sig at være flere komplikationer, og Laura endte med at være indlagt det meste af sommeren.

Allerede to dage efter første operation, måtte hun under kniven igen, da hun fik tarmslyng, fordi hendes tilbageværende tyndtarm slog knuder på sig selv.

Hun havde det dårligt gentagende gange i løbet af sommeren og blev indlagt flere gange.

- Jeg tabte modet lidt efter lidt, i forhold til det her lighedstegn jeg havde sat med, at manglende tarm måtte være lig med rask, forklarer Laura Sørensen om den turbulente sommer.

Lægerne fandt ud af, at noget arvæv i hullet til stomien gjorde, at det ikke fungerede optimalt.

Det betød endnu en operation i august 2022 og derudover har Laura i februar 2023 fået gjort hullet større, for at afføringen bedre kan komme ud.

Livet med stomi på sociale medier

Selvom overgangen til stomi har været hård både psykisk og fysisk, har Laura fået modet tilbage, nu hvor det er begyndt at fungere for hende. Og hun vil gerne vise andre, at man faktisk godt kan have et normalt liv, selvom afføringen skal ud gennem maven.

Det er ikke noget, man må føle er pinligt

Laura Sørensen

Særligt et Klovn-afsnit fra 2007, hvor en pige med stomi falder i en pool, er noget mange refererer til, og som har skabt nogle misforståelser.

Laura kendte selv til klippet, hvor vandet fyldes med lort, men hun fik derfor også et behov for at sige, at sådan er det altså ikke.

Faktisk oplever Laura, at mange slet ikke ved noget om, hvad det vil sige at leve med stomi.

Hun har derfor valgt at svare på mange af de nysgerrige spørgsmål, folk har, for at oplyse flere om stomi.

Blandet andet viser hun i videoen herunder, hvordan man tømmer en stomi:

Hun deler ud af sine erfaringer i håb om at gøre det mindre skamfuldt også for andre, der lever med stomi.

- Det er ikke noget, man må føle er pinligt, og at have en pose lort på maven behøver ikke at skulle fylde hele ens liv, siger hun.

Selvom Lauras Sørensen gerne viser sin lortepose frem, erkender hun dog, at det ikke altid er det fedeste at leve med stomi:

- Jeg tror, at det, jeg allermindst kan lide ved at have stomi, er vedligeholdelsen, og at jeg skal skifte min pose. For når jeg tager min pose af, så har jeg jo et stykke tarm, der stikker ud af maven. Og det synes jeg, kan være lidt vildt at kigge på og skulle rense rundt om.

Du kan se Laura skifte stomiposen her:

Kommer fremtidens krige til at handle om at få kontrol med modstandernes hjerner?

Det lyder næsten som science fiction, men i Kina arbejder militærets videnskabsfolk faktisk med den slags.

Den mest effektive måde til at vinde kognitiv krigsførelse på, er at paralysere hjernen

Xinan Li, forsker ved institut for militærpolitisk arbejde, Kinas akademi for militærvidenskab i Beijing

En af dem hedder Xinan Li.

Han er ansat ved fakultetet for militærpolitisk arbejde under det kinesiske akademi for militærvidenskab i Beijing, og 19. februar udgav han en artikel i avisen Guangming Daily.

- Teknologi til kontrol af hjernen: Den stigende opbakning til kognitiv krigsførelse, lyder overskriften.

I artiklen gennemgår Xinan Li en række metoder – lige fra højfrekvente lyde til elektromagnetisk stråling og psykofarmaka – som han mener virker som lovende våben i fremtidens konflikter.

- Den mest effektive måde til at vinde kognitiv krigsførelse på, er at paralysere hjernen, skriver han og tilføjer, at moderne teknologi de seneste år har åbnet helt nye muligheder inden for kognitiv krigsførelse.

- Gennem manipuleret information og frembringelse af offentlige meninger kommer fjenden uvidende til at gå i en fælde, så målet for kampen kan opnås uden ret stor indsats, skriver han.

Avisartiklen er et af de seneste eksempler på, at styret i Kina åbenbart interesserer sig for den slags.

I december 2021 indførte de amerikanske myndigheder sanktioner mod 22 kinesiske virksomheder og 12 forskningsinstitutioner, fordi de ifølge amerikanerne var indblandet i udvikling og produktion af "våben til hjernekontrol".

Er Tiktok et våben?

Jeg ved godt, at du ikke klikkede dig ind på denne artikel for at læse om kinesisk forskning i hjernekontrol.

Men det, du lige har læst, skulle gerne sætte det emne, artiklen her egentlig handler om, i perspektiv.

Artiklen handler om det sociale medie Tiktok, som i dag findes på rigtig mange danske børns telefoner.

Tiktok er udviklet i Kina og ejet af et kinesisk selskab, men kineserne må ikke bruge den app, som vi kender her i Vesten.

I stedet har kineserne deres helt egen version.

Blandt eksperter er der frygt for, at Kina bruger Tiktok som et våben i en hybridkrig mod os.

Det store spørgsmål er, hvorfor de gør det

André Ken Jakobsson, forsker i hybrid krigsførelse ved Syddansk Universitet

En af de bekymrede eksperter er den amerikanske jura- og filosofiprofessor Nita Farahany, som har specialiseret sig i, hvilke konsekvenser nye teknologier har for vores samfund.

Nita Farahany udgav 25. marts 2023 en artikel med overskriften "Tiktok er del af felttoget i Kinas kognitive krig".

Her skriver hun, at Kinas forskning i hjernekontrol og Tiktok er to sider af samme sag.

Ifølge professoren er Tiktok farlig, fordi appen indsamler data, som for eksempel ansigtsgenkendelse, men også fordi Tiktoks algoritme er i stand til at forme "holdninger, fordomme og overbevisninger".

I Danmark er André Ken Jakobsson, der forsker i hybrid krigsførelse ved Syddansk Universitet, også bekymret for, om Kina bruger Tiktok aktivt til at skade os.

- Der er afdækket så mange ting, som viser, at Tiktok er et giftigt sted at være. Og vi ved, at firmaet bag har fuld kontrol over algoritmen, der bestemmer, om noget skal trende eller ej. Dermed bestemmer de jo også, hvilket indhold, der skal være populært hos os i Vesten, siger han.

Men er Tiktok kun skabt for at tjene penge, eller stikker der mere under?

- Med den globale version af Tiktok har kineserne haft held til at eksportere en meget succesfuld og afhængighedsskabende algoritme. Det store spørgsmål er, hvorfor de gør det, siger André Ken Jakobsson.

Hvem står bag?

Tiktok ejes af det kinesiske firma ByteDance, som også står bag Douyin, som Tiktoks kinesiske "tvilling" hedder.

Og når man kigger på, hvem der står bag ByteDance, viser det sig, at det selvsamme kinesiske styre, som udvikler våben til hjernekontrol, også er stærkt involveret i Tiktok.

I vinteren 2023 satte myndighederne i Australien konsulenthuset McGrathNicol's til at undersøge, om Tiktok udgør en sikkerhedsrisiko, og i konsulenthusets rapport kigger analytikerne blandt andet på, hvem der styrer moderselskabet ByteDance.

Konklusionen i rapporten, der udkom 13. marts i år, er, at hverken Tiktok, moderselkabet ByteDance eller den kinesiske version Douyin kan betragtes som private virksomheder.

- Efter vores overbevisning bør ByteDance anses som et selskab, der er en statslig-privat hybrid, skriver analytikerne.

ByteDances chefredaktør Zhang Fuping er ifølge åbne kinesiske kilder partisekretær i Kinas kommunistparti samtidig med sit job hos ByteDance, og han er set sammen med højtstående repræsentanter for den politiske afdeling hos Kinas væbnede politistyrke.

Analytikerne bag den australske rapport mener også, at der er risiko for, at Tiktok kan bruges som et våben af kineserne.

- Tiktok har latent potentiale til at tære på folks tiltro til demokratiet og til at underminere åbne samfunds vilje til at konkurrere mod Kinas autoritære samfundsmodel, skriver konsulenterne.

Hvis de australske konsulenter har ret, kunne det godt se ud som om, vi om kort tid kan stå over for et problem her i Danmark.

Den populære algoritme

Ifølge tal fra DR Medieforskning brugte danske børn i aldersgruppen fra 9 til 14 år nemlig i gennemsnit en time og 18 minutter om dagen på Tiktok sidste år.

På verdensplan er Tiktoks app downloadet 2,6 milliarder gange, og i marts 2023 var der cirka én milliard aktive brugere på verdensplan.

Men i Kina må hverken børn eller voksne bruge den version af Tiktok, som vi kender her i Vesten.

De eksporterer opiumversionen til resten af verden

Tristan Harris, tidligere etikmedarbejder hos Google

I stedet har ByteDance udviklet et socialt medie, der hedder Douyin, som ligner Tiktok til forveksling, bruger samme logo og har en lignende algoritme til at udvælge indholdet.

Men der er stor forskel på de ting, som algoritmen synes, at børn i Kina bør se, sammenlignet med børn i Vesten.

- Det er næsten som om, de anerkender, at teknologien har indflydelse på børns udvikling og derfor har lavet deres egen spinatversion af Tiktok, mens de eksporterer opiumversionen til resten af verden, sagde Googles tidligere etikmedarbejder Tristan Harris til det amerikanske tv-program '60 Minutes' sidste år.

Det er kun muligt at se indholdet på Kinas version af Tiktok, Douyin, hvis man har en telefon med kinesisk simkort og er tilknyttet en App-store i Kina.

Eksperimentet

Så for at finde ud af, hvordan forskellen på Douyin og Tiktok ser ud i virkeligheden, bad TV 2 to tiårige piger om at deltage i et eksperiment.

Den ene pige hedder Mao Xinyu og bor i Beijing. Hun ejer ikke selv en mobiltelefon, men får lov til at lege med sine bedsteforældres telefon omkring 30 minutter om dagen.

Den anden pige hedder Alma Louise Jessen og bor i Middelfart. Hun har sin egen telefon, og der er ikke nogen faste grænser for, hvornår hun må bruge den i dagtimerne.

Vi bad de to piger om at tænde for henholdsvis Douyin og Tiktok og optog derefter, hvad de blev præsenteret for.

To forskellige verdener

Algoritmen vælger videoklip, ud fra hvad brugeren har set før, så vi forventede en vis forskel på, hvad de to piger fik frem på skærmene.

Alligevel var der en stor forskel i typen af indhold, og hvor længe videoerne varede.

Alma Louise fra Middelfart lagde ud med et klip på ni sekunder, hvor en animeret tegneseriefigur af en pige danser til en forvrænget stemme.

Mao Xinyu fra Beijing lagde ud med et klip på 35 sekunder, hvor man ser en pige bearbejde vådt ler på en drejeskive.

Mens Alma Louise blev præsenteret for yderligere en dansevideo med korte musikklip, fik Mao Xinyu en instruktionsvideo, der forklarer, hvordan man benytter en suppeske, når man besøger et vestligt land.

Og sådan fortsatte det.

Mens Alma Louise fik et klip med en dame og en hund i en bil, der mimer til sangen 'Who let the dogs out', fik Mao Xinyu en instruktion i at løse et traditionelt kinesisk puslespil med farvede trækugler.

Og mens Mao Xinyu så en animeret film om kaffebønnens historie, blev Alma Louise præsenteret for en video af influenceren Morten Münster, der danser med sin mor.

Her på TV 2 har vi optalt, hvor mange videoer de to piger blev præsenteret for.

Mens kinesiske Mao Xinyu blev præsenteret for 17 videoklip på ti minutter, nåede danske Alma Louise at blive præsenteret for 38.

Ifølge André Ken Jakobsson, der forsker i hybrid krigsførelse på Syddansk Universitet, er forskellen i antallet af videoer interessant.

- Hvorfor er der forskel på, hvor mange videoer en pige i Beijing og en pige i Middelfart bliver eksponeret for? Det ser ud, som om der er en forskellig tilgang til de to målgrupper, og det er svært at se som andet end et bevidst valg, siger han til TV 2.

Mens danske Alma Louise nemt kunne scrolle videre, hvis hun ikke ville se mere af en video, risikerede Mao Xinyu at få fem sekunders tvungen pause mellem videoerne, hvis Douyins algoritme syntes, at hun havde brug for en pause.

I Kina er børneudgaven af Douyin nemlig sat op til at begrænse uhæmmet brug af appen, og børn under 13 år må kun bruge den 40 minutter om dagen og kun mellem klokken 06.00 om morgenen og 22.00 om aftenen.

Så mens kinesiske Mao Xinyu bliver beskyttet af firmaet bag Douyin og Tiktok, kunne danske Alma Louise bare scrolle løs.

Det kinesiske forsøg

Hvad det præcis gør ved hjernen at se korte videoklip i længere perioder, er noget en gruppe kinesiske videnskabsfolk ved Zhejiang-universitetet i byen Hangzhou har forsket i.

I 2021 scannede de hjernen hos 30 studerende, mens de så korte videoer på Douyins voksenudgave, der ikke har de samme begrænsninger, som den Mao Xinyu brugte.

Forsøgspersonerne var mellem 19 og 30 år gamle, og forskerne delte dem op i en gruppe, der havde benyttet Douyin før, og en gruppe, der ikke havde.

Nogle brugere kan udvikle et problematisk brugsmønster

Forskergruppe fra Zhejiang-universitetet

Hos de studerende, som havde brugt Douyin før, udvalgte algoritmen videoer på baggrund af indhold, som de havde set tidligere.

Hos de studerende, der ikke havde brugt Douyin før, udvalgte algoritmen tilfældige videoer.

Begge hold blev sat til at se på deres telefoner i seks minutter, mens måleudstyr registrerede, hvilke centre i hjernen der blev aktiveret.

Og det viste sig, at den gruppe, som brugte appen i forvejen og blev præsenteret for personaliseret indhold, fik aktiveret belønningscentre i hjernen, som er stærkt forbundet med afhængighed.

Forskerne fandt også ud af, at nogle at de studerende havde svært ved at kontrollere, hvornår de skulle holde op med at se på Douyin.

- Nogle brugere kan udvikle et problematisk brugsmønster, der manifesterer sig som uønsket afhængighedslignende adfærd, skrev forskerne, som fik deres undersøgelse udgivet i det videnskabelige tidsskrift Neuroimage.

Deltagerne i forsøget var som nævnt over 18 år, og videnskabsfolkene på Zhejiang-universitetet har ikke udført lignende forsøg med børn.

Men det ser ud, som om myndighederne i Kina tager risikoen for, at børn kan blive afhængige af Douyin, meget alvorligt.

Kinesiske restriktioner

Så sent som 27. februar i år meddelte Kinas nationale myndighed for radio og tv, at de arbejder yderligere på "at regulere korte videoer og beskytte mindreårige brugere mod at blive afhængige".

Så der kan være flere stramninger på vej for piger som Mao Xinyu.

I vesten kæmper Tiktok i øjeblikket mod pres fra myndighederne i flere lande, og firmaet meddelte i begyndelsen af marts, at der kommer et frivilligt værktøj, så forældre kan indstille mængden af tilladt tid på Tiktok for deres børn.

I Kina har den slags været på plads i flere år, og indstillingerne for tilladt tid er ikke frivillige.

Desuden har kinesiske forældre mulighed for at slukke for personaliseret indhold, så algoritmens valg ikke bliver helt så vanedannende.

Alle konti på Douyin er koblet op på brugerens identitet, og de kinesiske myndigheder bruger ansigtsgenkendelse på sociale medier for at undgå, at børn omgår reglerne.

Det er dog ikke kun reglerne for brug af Tiktok og Douyin, der er forskellige i Danmark og Kina.

Tiktoks algoritme er kendt for at prioritere videoer med influencere og optagelser, hvor børn og unge mimer og danser til musik.

Men der er også talrige eksempler på, at algoritmen har promoveret misinformation til helt nye brugere, bortredigeret ordet "bøsse", censureret ordet "genopdragelseslejr", samt promoveret videoer om selvskade og sundhedsskadelige trends.

I løbet af sine ti minutter på Tiktok blev tiårige Alma Louise fra Middelfart også eksponeret for problematisk indhold.

En enkelt af af videoerne handlede om en pige, som forsøgte at slå figurer i børnespillet Toca Boca ihjel.

- Møgkælling, hvis jeg slår dig ihjel nu, er du så død? kan man høre pigen sige på videoen.

Den slags blev Mao Xinyu i Beijing ikke præsenteret for.

Underholdning eller undervisning?

På Douyin prioriterede algoritmen nemlig indhold, børn formodes at blive klogere af.

Hvis man kategoriserer indholdet af, hvad de to piger blev præsenteret for, ser det sådan her ud:

Alma Louise blev præsenteret for underholdning, dans, musik og reklamer i sine ti minutter, mens Mao Xinyu fik serveret videoer med inspiration til tegning, kunsthåndværk og små film med lærerigt indhold i omkring 7 minutter og 30 sekunder, mens de sidste omkring to minutter var mere let underholdning.

Firmaet bag Douyin gør ikke nogen hemmelighed ud af, at det indhold, børnene præsenteres for, skal gøre dem klogere.

Firmaet fortæller det selv i en af sine egne reklamefilm.

- Hvad er Douyin i teen-indstilling? Rigelige ressourcer til læring ligger klar til børn i forskellige aldre, inklusiv 100.000 i afsnit i serien 'hvorfor?', forklaringer på officielle kulturskatte fra Den Forbudte By, videnskab fortalt af videnskabsfolk og specialindhold så som maleri, håndværk, rumfart og vanedannelse, fortæller Douyin i en af filmene.

Formålet er sandsynligvis at gøre kinesiske børn interesserede i videnskab og håndværk.

Astronaut eller influencer?

Og det ser ud til, at de kinesiske bestræbelser er ved at lykkes.

I 2019 undersøgte det danske legetøjsfirma Lego børns fremtidsdrømme i en række forskellige lande.

I Kina var topscoreren astronaut, som var den ultimative fremtidsdrøm for 56 procent af de adspurgte kinesiske børn.

I USA og Storbritannien var den ultimative fremtidsdrøm, som flest børn delte, at blive influencer. Cirka 30 procent af børnene havde her den drøm, mens kun 11 procent ønskede at blive astronauter.

Hvad skal man mene om det?

Vi giver det sidste ord til den stærkt kontroversielle internetpersonlighed Andrew Tate, der sidder i husarrest for menneskesmugling og organiseret kriminalitet i Rumænien.

Han er kendt for at komme med stærkt diskriminerende udtalelser og er bandlyst fra Twitter, Youtube, Facebook og Tiktok.

Trods alle Tiktoks værktøjer til at styre, hvad brugeren får at se, var det imidlertid alligevel en video med Andrew Tate, der dukkede op, da vi søgte på undersøgelsen om børns fremtidsdrømme på Tiktok.

- Hvordan kan vi vinde i det lange løb, når børn i Kina ønsker at vide ting, mens børn i Vesten hellere vil tosse omkring med et kamera, spørger han på videoen.

TV 2 har forsøgt at få Tiktok til at forholde sig til kritikken, men virksomheden er ikke vendt tilbage.

Selvom børn hoster, snotter eller har feber, vælger forældre alligevel at aflevere dem i daginstitutioner, hvor de risikerer at smitte andre børn og pædagoger.

Og i mange tilfælde bliver børnene afleveret, efter at forældrene har givet dem febernedsættende medicin.

Det viser en rundspørge, som Megafon har foretaget på vegne af TV 2.

Her svarer 71 procent af de adspurgte forældre til børn i daginstitutioner, at de inden for det seneste år mindst én gang har afleveret deres barn i vuggestue eller børnehave, selvom barnet havde symptomer på sygdom såsom hoste, feber, snot, dårlig mave eller smitsomt udslæt.

Og 21 procent af forældrene har mindst én gang det seneste år givet deres barn panodiler eller lignende, inden det blev afleveret i daginstitutionen. 524 forældre deltager i undersøgelsen.

- Det, synes jeg jo, er helt vanvittigt. Det er jo ikke et liv for et barn at komme afsted og være syg og være sammen med rigtigt mange andre børn. Så er vi ude i, at de vil smitte hele institutionen, siger Signe Nielsen, formand for Forældrenes Landsorganisation (Fola).

Børn får piller

Et af de steder, hvor pædagoger tager imod syge børn, er på Børnehuset Fårvang i Silkeborg.

Institutionsleder Susanne Bødker fortæller, at forældre ofte helt åbent oplyser pædagogerne om, at deres børn endnu ikke er helt raske.

Men nogle gange mistænker de også forældrene for at have afleveret deres børn på febernedsættende panodiler uden at fortælle det til personalet.

Problemet med syge børn i daginstitutionen er så markant, at sagen blev taget op på et forældrebestyrelsesmøde i januar, hvor forældrene blev bedt om at lade være med at aflevere syge børn.

- Vi har da indimellem børn, der siger, at de har fået en pille til morgenmad, og der kan man jo godt tænke, at det en panodil mere end en vitaminpille, hvis det er et barn, der lige har været syg for eksempel, siger Susanne Bødker.

Når forældrene erkender, at de har afleveret et sygt barn, forklarer de det ofte med pres fra deres arbejde, fortæller hun.

- Nogle siger, at de simpelthen ikke har lov til at have flere sygedage, og nogle er bange for at blive fyret, siger hun.

En ond cirkel

Men når forældrene vælger at sende deres syge børn i daginstitution, holder de faktisk liv i en ond cirkel, som risikerer at presse andre forældre og personale endnu mere.

Allan Randrup Thomsen, professor i virologi på Københavns Universitet, forklarer, at smitten hurtigt breder sig blandt børnene i daginstitutionerne og videre på forældrene, der må tage endnu flere sygedage på jobbet, fordi de eller deres børn bliver smittet.

- Det fremmer spredningen, og det bærer brænde til et bål, hvor forældre bliver presset af højt sygefravær. Vælger de så igen at sende børnene for tidligt i daginstitution, holder de epidemien i gang på de enkelte daginstitutioner, og det giver igen større sygelighed og belastning på forældrene, siger han.

Afleverede sygt barn efter flere sygedage

En af de forældre, der for nylig har sendt et sygt barn i daginstitution, er Jeanette Jensen fra Amager.

For mindre end to uger siden sendte hun sin toårige søn i vuggestue, selvom han havde haft feber natten forinden og fortsat havde let feber. Senere på dagen måtte personalet i vuggestuen ringe og bede hende hente ham, fordi han var for syg.

Hun fortæller, at hun alligevel valgte at aflevere sin søn hos pædagogerne, da hun allerede har haft flere sygedage på sit arbejde.

- Man får følelsen af, at man ikke får tid til det, man faktisk skal på arbejdet, når andre er ramt af sygdom. Man ved, at de andre skal stå alene med arbejdet, og man har en følelse af, at de bliver irriterede på en, hvis man hele tiden er fraværende, siger Jeanette Jensen.

Hun oplever selv som pædagog på en skole, at mange børn møder op, selvom de er syge, og at hun derfor må ringe til forældrene, så børnene kan blive hentet.

- Vi skal selv sende børn hjem dagligt. Men det er bare så ildeset at være fraværende på sin arbejdsplads. Og når man har børn, så er man bare meget væk fra sin arbejdsplads, og det er ikke så accepteret.

Men det er vel heller ikke så accepteret at sende sine syge børn i daginstitution, hvor de kan smitte andre?

- Nej, det er det helt sikkert ikke. Men hvis du har afleveret dem om morgenen, og de ringer hjem, så tæller det jo ikke i din sygeregistrering på din arbejdsplads. Så hvis du er presset, kan du være nødt til at aflevere dem, og så kan du så hente dem senere, siger hun.

Tænker du, at det er særligt ansvarligt at aflevere et sygt barn i en daginstitution?

- Nej, men når du står alene, og der ikke er andre hænder til at tage dine opgaver, og du skal stå til rådighed, så gør man det nok bare alligevel, siger hun.

Noget tyder ellers på, at det er de færreste forældre, der får et direkte nej til at blive væk fra jobbet, når barnet har de første sygedage.

I Megafons rundspørge er det 5 procent af forældrene, der det seneste år har fået afvist at holde barnets første sygedag.

Forældre efterlyser mere fleksibilitet

Men ifølge Forældrenes Landsorganisation er der alligevel brug for bedre muligheder for forældrene til at blive hjemme, hvis færre skal aflevere deres syge børn i daginstitutionerne.

Når barnet har flere sygedage, føler forældrene et pres for at komme tilbage på jobbet, lyder det fra organisationen.

- Det er et udtryk for, at man er så presset og så bange for at miste sit arbejde og svigte sine kollegaer, at man ender med at svigte sit barn

Kan det ikke også handle om, at forældre tænker, at de har en karriere at passe, og så må institutionen tage sig af barnet?

- Jo, det kan det, men jeg tror, at det handler endnu mere om, at vi har fået et arbejdsmarked, hvor vi ikke synes, at det er særligt acceptabelt at være syg. Det gælder jo også os selv. Vi har jo også en tendens til at kæmpe os på arbejde på panodil. Så hvorfor kan vores børn ikke være i institution på panodiler? siger foreningens formand, Signe Nielsen.

Flere virksomheder tilgodeser forældre

Hjælpen til forældrene er allerede så småt på vej, mener arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet.

Senest har energiselskabet Norlys for nylig besluttet at give de ansatte et ubegrænset antal sygedage, når deres børn bliver ramt af sygdom.

Og flere virksomheder vil følge trop med mere fleksibilitet til forældre, så de kan blive hjemme hos deres syge børn, lyder det fra arbejdsmarkedsforskeren.

- Mange virksomheder arbejder med at tilbyde deres medarbejdere nogle personalegoder, som kan gøre, at de får en bedre arbejdslivsbalance.

- Jeg tror, at den her type initiativer vil sprede sig som ringe i vandet, og at andre virksomheder vil blive inspireret, siger Thomas Bredgaard.

Kan man forestille sig, at initiativer som det her kan få konsekvenser for virksomhederne?

- Det er selvfølgelig tillidsbaseret, og nogle medarbejdere kan misbruge den tillid. Så derfor kræver det også, at ledelsen holder hånd i hanke med, at man kan stole på medarbejderne, og at man bruger de her ordninger efter hensigten, siger han.

TV 2 ville gerne have hørt, hvad Dansk Arbejdsgiverforening mener om, at der ifølge forældrene er brug for mere fleksibilitet på arbejdspladserne. Men organisationen har ikke ønsket at stille op til interview.

Mere hensyn under corona

Hos Børnehuset Fårvang i Silkeborg har institutionsleder Susanne Bødker fuld forståelse for, at forældre er presset på jobbet. Hun håber dog alligevel, at de vil stoppe med at aflevere syge børn på panodiler.

- Hvis vi lægger et barn ud og sove i vuggestuerne, som har fået panodil til morgenmad, og virkningen stopper, så ligger de i deres barnevogn eller krybbe, og pludselig kommer feberen tilbage. Det kan potentielt give farlige situationer med overophedning og i værste fald feberkrampe, siger hun.

Hun fortæller, at forældrene under coronapandemien var langt bedre til ikke at aflevere deres syge børn hos pædagogerne.

- Det kunne være dejligt, at der ligesom under coronapandemien igen kom et fokus på, at man skal være helt frisk, siger hun.