Selvom man bliver pure frikendt, kan det have alvorlige konsekvenser at blive anklaget for seksuelle krænkelser.
Det kan en speciallæge fra Aarhus skrive under på, efter at han i foråret 2021 blev politianmeldt for seksuelle krænkelser.
Han fik i en periode på halvandet år frataget retten til at arbejde, mens sagen om mulige krænkelser af to patienter ventede på at blive afgjort.
For få uger siden blev han så frikendt i retten i Aarhus, og først her fik han igen tilladelse til at arbejde som læge.
I retten har han forklaret, at han i mellemtiden har været ramt af en depression, og at han undervejs har set sig nødsaget til at lukke sin klinik, hvor han har flere ansatte.
På den måde har han ifølge eget udsagn mistet mindst syv millioner kroner på tabt indtjening, og sagen har undervejs bragt ham på randen af konkurs.
Myndighedernes ageren i sagen møder nu kras kritik fra Lægeforeningen, der mener, at sagen rejser det principielle spørgsmål: Er det fair, at myndighederne kan fratage en læge sit livsgrundlag, fordi han beskyldes for seksuelle krænkelser?
- Lægen føler sig dømt på forhånd af en myndighed, der faktisk afskærmer lægen fra at virke som læge på nogen som helst måde, siger Lægeforeningens formand, Camilla Ratchke.
Flere læger sat ud af spil
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har forbudt manden at fortsætte som læge.
Det gjorde styrelsen blandt andet, efter at politiet først sigtede og senere tiltale lægen for at have misbrugt sin stilling til seksuelt at krænke to patienter.
Det havde han ifølge anklagemyndigheden gjort ved blandt andet at bede patienterne om unødigt at klæde sig af foran ham og for at have berørt området ved den ene patients kønsdele og endetarm.
15. marts 2023 blev han frifundet, da anklagemyndigheden ifølge retten ikke kunne bevise, at de påståede krænkelser har fundet sted. Ifølge lægens advokat er sagen helt afsluttet, da sagen ikke er anket inden for fristens udløb.
Styrelsen for Patientsikkerhed ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, men sektionsleder Metta Frost forklarer, at styrelsen altid overvejer midlertidigt at fratage sundhedspersoners ret til at arbejde, hvis de bliver tiltalt i en straffesag.
Styrelsen har siden 2019 fem gange midlertidigt frataget læger retten til at arbejde som læger i det danske sundhedsvæsen på grund af tiltaler i sager om seksuelle krænkelser, oplyser styrelsen til TV 2.
Det har ikke været muligt at få oplyst, om de øvrige sager er endt med frifindelse eller dom.
- Vores opgave er at vurdere, om lægen er til fare for patienterne, og sikre, at den næste patient, der kommer ind af døren, ikke risikerer at blive krænket.
- Når anklagemyndigheden rejser tiltale mod eksempelvis en læge, så bliver vi nødt til at reagerer hurtigt, fordi vi har en begrundet mistanke om, at personen er til fare for patienterne, siger Metta Frost.
Læge voldsomt påvirket
Men det kan altså have store konsekvenser for de anklagede, når styrelsen forbyder dem at arbejde.
Den anklagede læge har ikke ønsket at stille op til interview, da han fortsat er for påvirket af sagen, hvor der er nedlagt navneforbud.
Men hans forsvarsadvokat, Kåre Pihlmann, fortæller, at lægen har været voldsomt påvirket af, at styrelsen i halvandet år fratog ham retten til at arbejde.
- Det har været ganske forfærdeligt. Han er læge helt ind i knoglerne, siger advokaten.
Forening forsvarer styrelse
Hos Patientforeningen mener formand Niels Jørgen Langkilde alligevel, at styrelsen også i fremtiden bør fratage læger og andre sundhedspersoner retten til at arbejde, når de tiltales for eksempelvis seksuelle krænkelser.
Ellers frygter han, at flere patienter vil blive krænket, hvis der er hold i anklagerne mod en læge, der beskyldes for seksuelle krænkelser.
- Politiet rejser jo ikke sager, uden at der er en overvejende sandsynlighed for, at folk bliver dømt i en eller anden udstrækning.
- Vi kan ikke se, at man kan gøre andet, end at lægen må sættes på pause i den tid, siger han.
Men spørger man Lægeforeningen, bør sundhedsmyndighederne altså gå langt mindre drastisk til værks i fremtiden.
Camilla Rathcke mener blandt andet, at læger bør få ret til en erstatning, hvis de bliver frikendt i en sag, hvor myndighederne har frataget dem retten til at arbejde.
Hun peger eksempelvis på, at varetægtsfængslede i dag har ret til en erstatning, hvis de senere bliver frifundet.
Frygter for bange læger
Samtidig mener hun, at læger bør have bedre muligheder for at arbejde videre under opsyn, mens de er sigtet eller tiltalt i en sag om eksempelvis seksuelle krænkelser.
- Det er enormt vigtigt, at vi har et tilsynssystem, som sikrer patientsikkerheden. Men lægers retssikkerhed og patienters sikkerhed går i virkeligheden hånd i hånd.
- Vi vil jo heller ikke have læger, der afholder sig fra at undersøge patienter, fordi de er bange for en sag, siger Camila Rathcke.
Hun frygter, at sanktionerne fra styrelsen mod den aarhusianske læge kan være medvirkende til, at nogle læger bliver bange for at udføre deres arbejde.
- Jeg er bekymret for, at vi når et sted hen, hvor læger afholder sig fra at være grundige nok med de enkelte patienter, fordi de kan risikere at komme i nogle meget tætte og intime situationer med patienterne, som kan blive misforstået, og som potentielt kan ende med en sag, siger hun.
Forsøgte at få lov at fortsætte
Ifølge retsbogen fra retssagen, som TV 2 har fået aktindsigt i, forsøgte lægen fra Aarhus netop at få lov til at fortsætte med at arbejde, imens han ventede på at sagen kom for retten.
Han forklarede i retten, at han havde tilbudt styrelsen, at han kunne ansætte en person, der hele tiden kunne følge ham, indtil sagen var afsluttet, så han var under opsyn.
Men det blev afvist af styrelsen.
Kent Kristensen, lektor i sundhedsret på Syddansk Universitet, fortæller, at styrelsen, som loven er i dag, ikke kan give en læge i en verserende straffesag mulighed for at fortsætte med at arbejde under opsyn eller videoovervågning, medmindre lægen har et misbrugsproblem eller en sygdom.
Omvendt har styrelsen gennem årene fået mulighed for at gribe hurtigere ind over for læger.
Kent Kristensen mener, at sagen fra Aarhus derfor nu bør give anledning til, at man overvejer at give læger lettere adgang til at få erstatning og til at kunne fortsætte arbejdet under opsyn, hvis de anmeldes for eksempelvis seksuelle krænkelser.
- Det ville have gjort en stor forskel, fordi han fortsat kunne praktisere og have et ernæringsgrundlag, men på vilkår af, at han kun kunne praktisere under overværelse af en anden sundhedsperson, siger han.
Men spørger man styrelsen, er det ikke problemfrit eksempelvis at lade en anklaget læge ansætte en medarbejder, der kan holde opsyn, mens lægen fortsætter med at arbejde.
- Vi vurderer altid, om der er andre muligheder end autorisationsfratagelse. Det har vi vurderet, at der ikke er i denne slags sager, fordi vi ikke kan uddelegere vores tilsyn til andre personer, siger Metta Frost, sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed.
Læge fortsat påvirket af sagen
Den anklagede læges advokat oplyser, at lægen endnu ikke har taget stilling til, om han vil stævne Styrelsen for Patientsikkerhed og kræve erstatning i sagen.
Selvom manden nu er frifundet og igen kan arbejde som læge, går der formentlig noget tid, før han igen er klar til at tage imod patienter, siger Kåre Pihlmann:
- Jeg tror lige, at han har brug lidt tid til at sunde sig. Det er en voldsom oplevelse at blive trukket igennem retssystemet på den måde i så lang tid. Så der går formentlig lidt tid, inden han er tilbage igen.