I Inger Hansens lettere ramponerede hus i Sorø var der ægte rummelighed.

For ’Ingers pensionat’ havde plads til alle, der manglede husly. Uanset hvilken livssituation, hygiejniske tilstand eller sindsstemning, de befandt sig i.

I mere end 50 år dannede den hvidmalede murermestervilla nær Sorø Station rammen om et helt særligt bofællesskab bestående af alle slags skæve eksistenser.

Hos den 80-årige ildsjæl var næstekærligheden og fællesskabet nemlig i højsædet.

- Det slog mig, at stemningen i huset næsten altid var varm, lystig og kærlig på grund af Ingers særlige evne til at få folk til at betragte livet fra en mere positiv vinkel og opmuntre dem til at tilgive sig selv og andre, siger Jella Bethmann, der har instrueret den prisbelønnede dokumentarfilm ’Inger og det dårlige selskab’.

Gennem to år fulgte dokumentaren op- og nedture blandt beboere og gæster i det livlige hus.

Men alt godt har en ende.

Under optagelserne sidste forår blev Inger Hansen alvorligt syg og døde få måneder senere. Til stor sorg for de mennesker, hun havde holdt sammen på.

Vi har talt med en række af husets beboere og faste gæster for at høre, hvordan det går dem her et år senere.

38-årige Martin "Gassen" Rasmussen havde et helt særligt forhold til Inger Hansen.

Når de var sammen, lyste energien op omkring dem som en aura i alle regnbuens farver.

Nogle gange kunne hun se helt forelsket ud, når han sang Elvis-sange for hende med sin smørbløde stemme. Andre gange måtte hun tage den skrappe lærerinde-attitude på, hvis han brugte for mange penge.

80-årige Inger Hansen udfyldte kort sagt mange vigtige roller i den halvt så gamle Martins liv:

- Hun har været både en mor, bedstemor, bedste ven og bankrådgiver for mig. Faktisk var hun nok mest som en bedstemor, siger Martin Rasmussen, der allerede som 15-årig flyttede hjemmefra og måtte stå på egne ben.

Martin Rasmussen nåede at bo i Ingers ”pensionat” i sammenlagt ti år – fra november 2010 og indtil januar 2021, hvor han fik sit eget, lille rækkehus.

Efterfølgende fortsatte han med at komme forbi huset i Sorø hver dag.

Det var fast rutine, når han vendte hjem fra dagens flaskeindsamling, at han og Inger sammen kørte hen til den lokale brugs for at veksle panten, hente overskudsmad og sortere affald fra containerne.

Men alt det var pludselig forbi, da Inger Hansen sidste forår fik konstateret fremskreden tarmkræft og efter et kort sygdomsforløb gik bort i juni 2022.

Hendes død efterlod Martin Rasmussen ikke alene med en stor sorg, men også med en nagende ensomhedsfølelse og tomhed.

- Det var altid Inger, der samlede os alle sammen til jul og nytår. Selvom vi andre aftalte, at vi stadigvæk skulle være én stor familie, så kniber det sgu med det. Så denne gang har jeg oplevet at være alene både juleaften og nytårsaften, fortæller han stille.

Dét har han lært af Inger

Når Martin Rasmussen ser tilbage på, hvad han har taget med sig fra sin mangeårige relation til Inger Hansen, er det især hendes antivoldelige livsindstilling, der har gjort indtryk.

- Hun har lært mig at vende den anden kind til. Hvis nogen kommer og provokerer mig, tænker jeg på Ingers ord om, at folk der opfører sig dårligt, ofte har det dårligt. Jeg har hverken udøvet vold eller været i fængsel, siden jeg mødte Inger, siger han.

En anden vigtig ting, han har lært, er at spare så meget som muligt. Blandt andet genbruger han cigaretskod fra gaden ved at tømme dem for tobak og rulle det til nye cigaretter.

Han holder desuden fast i sin rutine med at samle pant for at skaffe en ekstra indtjening til de faste udgifter.

- Jeg tager til Roskilde hver every day og samler flasker i seks timer i træk. Det giver mellem 70 og 150 kroner om dagen, fortæller han.

Selvom det endnu ikke er lykkedes ham at finde en erstatning for det fællesskab, han oplevede i Ingers hus, er han dog ret fortrøstningsfuld for fremtiden.

- Jeg har en masse venner i Svendborg, så der kunne jeg godt tænke mig at flytte ned, når jeg forhåbentlig snart får tilkendt førtidspension, lyder det fra Martin Rasmussen.

For 45-årige Tina Johansen betød Inger Hansens død ikke bare, at hun mistede en vigtig omsorgsgiver, men også at hun stod akut uden tag over hovedet.

Heldigvis trådte Ingers datter, Lisbeth Nielsen, til og hjalp hende med at tage kontakt til et misbrugscenter i Ringsted, så hun kunne komme i behandling for sit alkoholmisbrug.

- Jeg drak jo for meget, og min lever og mine nyrer kunne ikke holde til det længere. Nu har jeg været på Saxenhøj i et halvt år og har ikke drukket i al den tid, siger Tina Johansen om behandlingscentret på Lolland, hvor hun fik en plads, umiddelbart efter at huset i Sorø blev solgt.

På sigt har Tina Johansen planer om at opbygge et nyt liv sammen med en mand. Denne gang én, som ikke drikker, og som vil behandle hende ordentligt.

I første omgang vil hun dog fokusere på sig selv og sine egne behov. 1. juli flytter hun ind i sin egen lejlighed. En pensionistbolig, som kommunen har skaffet hende midt i Sorø.

Selvom hun ikke længere kan komme i Ingers hus, er hun ikke så bekymret for sit sociale liv.

- Jeg snakker jo stadigvæk med dem, der boede hos Inger, plus at jeg har fået nye venner der, hvor jeg er nu (Saxenhøj, red.). Jeg har ikke lyst til at være med i fællesskaber, hvor folk drikker meget, siger hun.

Har lært ikke at blive sur

I de ti år, Tina Johansen boede i Mor-Ingers hus – kun afbrudt af et års ophold i Viborg med en mand, der var mest interesseret i hendes penge – nåede hun at komme tæt på den godhjertede ildsjæl.

- Inger var som en mor for mig, og hun har lært mig utroligt meget. Hun sagde altid: ”Vi skal være gode ved hinanden”, så jeg sørger for hurtigt at blive gode venner igen, hvis jeg er blevet uvenner med nogen, siger Tina Johansen og fortsætter.

- Tidligere blev jeg sur, når folk drillede mig. Men det gør jeg ikke mere. For nu tænker jeg, at det er for sjov, og jeg går ikke så meget op i, hvad andre siger.

Tina Johansen har beholdt nogle enkelte genstande fra Ingers pensionat som et minde om tiden der. Blandt andet et askebæger af metal, der havde sin faste plads på skuffedariet i forgangen, hvor folk altid stod og røg.

Foreløbig er hendes ting opmagasineret hos en bekendt til Ingers datter. Men hun glæder sig til et snarligt gensyn, når hun flytter ind i sin nye lejlighed.

En af husets faste gæster gennem fire årtier, 52-årige Thomas Pedersen, bor nu på Fyn.

Gennem det meste af sit liv har han været vagabond og narkoman, og siden han var 16 år, har han boet on and off hos Inger i Sorø.

Det var også hér han mødte sin kone, Lotte, som han nåede at være gift med i ti år, indtil hun fik kræft og døde for lidt over to år siden.

Sorgen fik han hjælp til at bearbejde gennem fællesskabet hos Inger – og nu, hvor hun heller ikke er der længere, føler han, at en væsentlig del af fundamentet under hans fødder er revet væk.

- For mig var Inger ikke en ”mor”, som andre kalder hende, men en støtte i livet. Og det bliver aldrig det samme at tage til Sjælland igen. For man skulle jo altid lige forbi Inger og se, hvordan det hele stod til. Selvom hun bestemt også havde sine fejl, elskede jeg hende jo over alt på jorden, siger Thomas Pedersen.

Men i virkeligheden er Ingers død slet ikke rigtigt gået op for ham endnu.

- Jeg er nok sådan en person, der er ret længe om at komme ind til kernen af min sorg. Jeg sørger også stadig over min kone og savner hende i de store, tomme rum, siger Thomas Pedersen.

Han holder stadig kontakt til flere af beboerne fra huset i Sorø, deriblandt Tina Johansen, som var veninde med hans kone. Hun tog turen fra Lolland, hvor hun bor nu, for at deltage i bisættelsen.

Fik gode råd om økonomi

Ligesom alle andre, der har haft en relation til ildsjælen Inger Hansen, har også Thomas Pedersen taget en masse med sig fra hendes jordnære livsfilosofi og velvalgte citater.

- Jeg kan huske, at hun flere gange har sagt sådan her: ”Det er bedre at have 300 kroner i ti dage, end 1500 kroner i to dage og så slet ingen i de næste otte”, fortæller Thomas Pedersen.

Denne ligning har lært ham at holde igen på sit pengeforbrug og ikke mindst sin spillelidenskab.

- Jeg har oprettet en spilkonto, hvor jeg sætter 3000 kroner ind om måneden, og så hæver jeg kontantbeløb fra den. Når jeg har brugt 2000, ved jeg, at jeg skal til at passe på, for jeg må ikke spille for mere, end der står på den konto, siger han.

Økonomisk klarer han sig godt for sin invalidepension, som han fik tildelt allerede som ung, efter at han smadrede sin hofte ved et fald på gaden i Sorø.

Han er godt klar over, at han ikke kan undvære sin hash og sit spil, der begge er store pengeslugere. Og netop derfor er han glad for Ingers gode råd om at administrere sin økonomi, siger han.

I dag kan han bare kigge op på væggen, når han vil mindes Inger. Han fik nemlig to fine billeder af hende med fra huset i Sorø – ét, hvor hun er i fyrrerne, og ét i trediverne. Sidstnævnte er et udklip fra en artikel i Billed-Bladet, hvor der står: ”Ingers dør er altid åben”.

Også for 66-årige Helle Elisabeth Christensen har Inger Hansens død været en stor omvæltning.

Hun har kendt Inger i over 20 år og er kommet meget i hendes hus. Især i de sidste fem år, hvor hun fungerede som Ingers højre hånd og praktiske støtte.

Savnet er derfor tilsvarende stort nu, hvor husets og fællesskabets naturlige omdrejningspunkt er væk.

- Det har jo været forfærdeligt trist. Vi savner hende jo alle sammen meget. Det gør vi helt bestemt, siger Helle Elisabeth Christensen, som bor i en lejlighed et stykke fra Sorø.

I dag fylder hun hverdagen ud ved at hjælpe Ingers datter, Lisbeth Nielsen, med at føre Mor-Ingers sparsommelige og økovenlige livsstil videre.

- Vi kører hver dag ned og henter overskudsvarer fra Brugsen. Så sorterer vi dét fra, der kan spises af mennesker, og resten giver vi til dyrene på en gård i nærheden, fortæller Helle Elisabeth Christensen.

- Det er selvfølgelig småting i forhold til, hvad Inger gjorde. Vi kan jo ikke gøre det hele, men vi kan gøre noget. Vi er også jævnligt i kontakt med de forskellige fra huset, tilføjer hun.

Hjalp med at tømme huset

Efter Inger Hansens bisættelse i juni sidste år ventede en større opgave forude: Huset skulle tømmes.

Et projekt, der virkede næsten uoverskueligt, da Mor-Inger var kendt for at gemme stort set alt, hun fandt.

- Der var virkelig meget, det var der. Jeg hjalp Lisbeth med at rydde op, sortere og køre en masse på genbrugspladsen, siger Helle Elisabeth Christensen.

Da huset blev solgt sidste efterår, var det støvsuget for ting. Og de nye ejere kunne gå i gang med en større renovering.

Kun René, som holdt til nede i husets kælder med alle sine katte, blev boende længe efter, at alle andre var væk. Ingers datter skaffede ham en gammel campingvogn, og efter noget overtalelse flyttede han og kattene ud for at skabe et nyt hjem på en campingplads.

I dag kommer Helle Elisabeth Christensen på sine køreture med Lisbeth stadig næsten dagligt forbi ’Ingers pensionat’. Det er nu er tæt på uigenkendeligt.

Det hvide puds er skrabet af facaden, så husets oprindelige, gule mursten er blotlagt, og indvendigt er alle etageadskillelser brudt ned, så der nu kun er ét stort rum tilbage.

- Lisbeth har flere gange været inde og kigge i huset for at følge udviklingen. Det har hun fået lov til af de nye ejere. Jeg bliver dog helst i bilen, siger Helle Elisabeth Christensen.

Se ’Inger og det dårlige selskab’ lige nu på TV 2 Play.

Det er nok de færreste, der har lyst til at bade i sort og ildelugtende vand. Tilføj også en giftig høj mængde tungmetaller, og badevandet er decideret farligt.

Det er netop denne blanding, som gør, at Lea Gram Jacobi, der er næstformand i Danmarks Naturfredningsforening, sjældent bader i Charlottenlund Søbad længere.

Det er ikke et almindeligt koncentrationsniveau.

Martin Mørk, forsker i marin biodiversitet ved Århus Universite

Normalt er Charlottenlund Søbad ellers en fornøjelse, som Lea Gram Jacobi nyder året rundt.

Men opdagelsen, som hun gjorde sig en januardag sidste år, har ændret hendes syn på søbadet for altid.

- Allerede flere hundrede meter væk stank der af rådne æg, og da vi kom ned til vandet, så så vi, at vandet var helt mørkt, siger hun til TV 2 Kosmopol og tilføjer:

- Der var noget fuldstændig galt.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Lea Gram Jacobi er til dagligt bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening. Og da lugten og synet af det mørke badevand var så slem, så fik hun en miljøbiolog til at tage en vandprøve fra søbadet dagen efter, hvor vandet var blevet klart igen.

Og den viste noget overraskende.

Badevandet indeholdt nemlig giftige og høje mængder tungmetaller, hvor særligt værdierne af arsen og cadmium var alt for høje.

Men også mængden af bly, kviksølv, nikkel og zink var for høj.

- Det viste sig, at der var giftige tungmetaller op til hundrede gange et normalt niveau, forklarer Lea Gorm Jacobi.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Alarmerende høje mængder tungmetaller

Værdierne fra prøven var så høje, at de bekymrer Martin Mørk, der forsker i marin biodiversitet ved Århus Universitet.

- Det er ikke et almindeligt koncentrationsniveau. Det er meget høje koncentrationer, som vi ser her, siger han til TV 2 Kosmopol.

Tungmetaller er farlige for mennesker i for høje mængder.

Ingen skal være tjent med at risikere at hoppe i en suppe af giftige tungmetaller

Lea Gram Jacobi, næstformand, Danmarks Naturfredningsforening

Nogle tungmetaller såsom zink findes naturligt i kroppen, mens andre ikke har nogen nytte i vores krop og vil skade os selv ved eksponering for små mængder.

Herunder falder blandt andet cadmium, som for alvor slog ud på vandprøven fra Charlottenlund Søbad.

Cadmium ophobes primært i lever og nyrer, og giftvirkningen påvirker især nyrerne. Det kan derfor medføre nyresygdomme.

Det kan også medføre knogleskørhed og skader på åndedrætssystemet efter vedvarende udsættelse, oplyser Miljøstyrelsen på deres hjemmeside.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Lynetteholm mistænkes

Lea Gram Jacobi var derfor opsat på at finde kilden til forureningen.

- Ingen skal være tjent med at risikere at hoppe i en suppe af giftige tungmetaller. Derfor er det vigtigt, at finde kilden på de her forureninger, siger hun.

Vandprøverne blev taget den 23. januar 2022 blot 18 dage efter udgravningen af fase et til Lynetteholm var begyndt.

Derfor mener Lea Gram Jacobi, at der er sammenhæng mellem Lynetteholm-projektet og de høje mængder af tungmetaller i badevandet ved Charlottenlund Søbad.

- Vi kan ikke sige klokkeklart, hvor det kommer fra, men det kunne være fra gravearbejdet med Lynetteholm, siger hun.

Lynetteholm kan ikke udelukkes

Og spørger man Martin Mørk, så er det slet ikke utænkeligt.

- Det er svært at sige hundrede procent, men det kan ikke udelukkes. Koncentrationerne var meget høje på de her metaller, siger han.

Kan der være andre kilder til den her forurening i nærheden?

- Der er nogle spildevandsudløb til Øresund, men det er sjældent, at de kommer op på de her koncentrationer. Så det vil være usandsynligt, svarer han.

Men hvis det er usandsynligt, så kan det vel ikke være andet?

- Ikke medmindre der har været andet gravearbejde ude i Øresund. Men man kan ikke koble det hundrede procent, svarer han.

Grundet mistanken om at forureningen kommer fra arbejde forbundet med Lynetteholm-projektet, så har Danmarks Naturfredningsforening gjort opmærksom på deres bekymringer ved at sende et høringssvar til Trafikstyrelsen, der står bag Lynetteholm-projektet.

Kommunen vil tage flere prøver

Det er By og Havn, der er bygherre på Lynetteholm. De ønsker ikke at udtale sig til TV 2 Kosmopol fredag, men henviser til at sagen er under behandling i Trafikstyrelsen.

Trafikstyrelsen oplyser til TV 2 Kosmopol, at man ikke har kommentarer til en igangværende høring.

En, der dog gerne vil udtale sig i sagen, er Gentoftes konservative borgmester, Michael Fenger.

Han forsikrer, at der fremover vil blive taget flere dybdegående vandprøver fra badevandet i kommunen.

Normalt bliver der nemlig ikke kontrolleret for tungmetaller ved de regelmæssige målinger.

- Det er meget bekymrende for os. Der er mange, der kommer til at bruge badevandet nu. Derfor er det vigtigt for os at undersøge, hvordan kvaliteten af vandet er, siger han til TV 2 Kosmopol.

Han frygter for, at badevandet vil blive forurenet, hver gang der graves i forbindelse med Lynetteholm-projektet.

- Jeg er ret sikker på, at forureningen kommer derfra, men det er jo det, som vi skal finde ud af, siger han.

Derfor vil han nu kontakte Trafikstyrelsen for at høre, hvad styrelsen har tænkt sig at gøre ved den mulige forurening.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Rene prøver

Trods de alarmerende vandprøver fra Charlottenlund Søbad i januar sidste år, så tyder noget dog på, at vandet er rent igen.

En vandprøve fra september sidste år viser, at mængden af tungmetaller er faldet tilbage til normalen igen.

Men det giver ikke anledning til, at ånde lettet op, mener Lea Gram Jacobi.

- Havvandet er som det vilde vesten. Ingen ved, hvornår der er noget, og hvornår der ikke er noget. Tungmetaller kan man ikke se eller lugte. Derfor er det så vigtigt, at vi finder ud af, hvor de kommer fra, siger hun.

Udgravningen af Lynetteholms fase to begynder snart og i den anledning, mener hun og Danmarks Naturfredningsforening, at der fremover skal føres mere opsyn på netop tungmetaller i badevand.

- I dag måler man kun for bakterier i badevandet. Vi anbefaler, at man laver nye grænseværdier for badevandet, hvor man inkluderer tungmetaller, og desuden skal man gøre det klokkeklart, hvem der har ansvaret for badevandskvaliteten, lyder det.

Da Rie Vangsgaards mand lå for døden i deres fælles hjem og hen på aftenen fik stærke smerter, havde vagtlægen ikke tid til at komme forbi. Han havde nemlig snart fri.

- Jeg var simpelthen utroligt vred, fortvivlet og ked af det. Jeg synes, at det var så uværdigt, at de sidste seks timer den nat skulle blive så forfærdelige, når vi havde troet, at han kunne få lov til at sove stille og fredeligt ind, fortæller Rie Vangsgaard.

Vi havde forestillet os en stille, fredelig og værdig hensoven, og sådan gik det jo slet ikke

Rie Vangsgaard

Rie Vangsgaard havde ellers fået det indtryk af hjemmesygeplejersken, at hun roligt kunne holde sin døende mand i hjemmet i Klitmøller.

Og det passede dem begge godt, for hun havde lovet sin mand, 91-årige Jens Vangsgaard, at han kunne få lov til at dø i hjemmet.

Det havde familien selv gjort klar til. De havde købt en seng, som de havde stillet i stuen, for i den sidste tid kunne han ikke længere klare trapperne op til soveværelset.

Helbredet var begyndt at skrante, efter at Jens Vangsgaard i december måned 2022 fik corona. Det kom han sig aldrig rigtigt over.

- En gang i marts var han på sygehuset i en dags tid. Lægerne ville have ham ud til noget undersøgelse, for de troede, at han havde lungeødem. Og da han kom hjem derfra, så sagde han, at nu ville han ikke på sygehuset mere, for han ville dø herhjemme, fortæller Rie Vangsgaard.

Den sidste nat

Jens Vangsgaard døde en fredag formiddag klokken 10, men natten op til blev ikke, som hverken Rie Vangsgaard eller hendes mand havde håbet. Om aftenen havde han sagt farvel til sin hustru og sine børn, og smerterne blev værre og værre.

Senere omkring klokken 21 havde ægteparret besøg af en sosu-assistent. Hun ringede til vagtlægen, og parret fik at vide, at han ville komme inden længe. Derefter skulle Rie Vangsgaard igen kontakte sosu-assistenten.

Men vagtlægen kom ikke. I stedet ringede han til Rie Vangsgaard klokken 22.41.

Samtalen endte med, at vagtlægen ikke ville komme forbi.

Han havde fri klokken 23, så han mente, at ægteparret skulle kontakte deres egen læge den følgende dag, fortæller Rie Vangsgaard. Vagtlægen sagde, at hun skulle give sin mand noget smertestillende. Det havde hun allerede gjort, men uden at det hjalp på smerterne.

Sen smertelindring

Efterfølgende talte hun med hjemmeplejen, som undrede sig over, at vagtlægen ikke havde været forbi.

I løbet af natten kom en hjemmesygeplejerske, som konstaterede, at Jens Vangsgaard havde en liter urin i sin blære. Det blev fjernet ved at lægge et kateder, og Jens Vangsgaard fik også noget andet smertemedicin, som fik ham til at falde til ro.

Herefter kom der en sygeplejeske med nogle timers mellemrum, så resten af natten og frem til, at Jens Vangsgaard sov ind om formiddagen, var han smertedækket og havde ro. Alligevel har den sidste nat sat sine spor i enken:

- Vi havde forestillet os en stille, fredelig og værdig hensoven, og sådan gik det jo slet ikke.

- Organiseringen er ikke god nok

Hos Ældre Sagen kender man til lignende tilfælde:

- Vi ser desværre mange steder, at organiseringen ikke er god nok – mange ældre får måske ikke den smertelindring, som de har brug for – og at man sætter ind med indsatser for sent i forløbet, fortæller Anna Wilroth, der er seniorkonsulent i Ældre Sagen.

Ældre Sagen mærker, at flere ældre gerne vil dø i deres eget hjem. En undersøgelse, de selv har lavet i 2019, viser, at omkring 37 procent over 70 år gerne vil dø hjemme.

Ifølge Ældre Sagen er der brug for bedre planlægning, så folk har mulighed for at sove ind i deres eget hjem, og der skal sættes tidligere ind.

Det nordjyske folketingsmedlem og sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti, Per Larsen, bakker op om, at der skal være en plan, så folk kan dø hjemme:

- Helt overordnet set skal vi sikre, at folk, der skal dø, også bliver smertelindret på en måde, så de kan være tjent med det – også så det kan foregå på en betryggende måde i hjemmet.

Vagtlægens svar

TV MIDTVEST har forgæves forsøgt at få kontakt til vagtlægen, der var på vagt den aften.

Men til Nordjyske oplyser han, at han kun havde 19 minutter tilbage af sin vagt, hvorefter natvagtlægen ville tage over og først ville kunne besøge patienten klokken 01.30.

Hvis patienten sov, var det begrænset, hvad der kunne gøres ud over at give tabletter, når han vågnede, siden han ikke ville indlægges.

Blot tre uger før den planlagte lancering udskyder Kombit igen lanceringen af det stærkt problematiske nye sygesikrings-system på grund af en række 'alvorlige' fejl, som skal udbedres.

I første halvdel af 2022 blev 57,83 procent af alle unge mænd, der var til Forsvarets Dag, tidligere kaldet session, erklæret uegnede til militærtjeneste.

Det skriver Berlingske på baggrund af tal fra Forsvarets Personalestyrelse.

Andelen af unge mænd, der bliver kasseret, har været stigende siden 1995, hvor 30 procent blev erklæret uegnede.

Særlig diagnose i spil

En værnepligtsevaluering fra 2021 viser ifølge visen, at Forsvaret vurderer, at det stigende antal af unge, der afvises, skyldes, at flere unge har psykiske diagnoser.

I 2017 blev 22 procent af de unge, der blev erklæret uegnede til værnepligt, erklæret uegnede på grund af psykiske diagnoser som adhd, angst eller depression.

Andelen af svært overvægtige blandt nutidens unge gør også en forskel, vurderer Forsvaret ifølge Berlingske.

Ved Forsvarets Dag introduceres de mulige værnepligtige for Forsvaret, tager en skriftlig prøve og får deres helbred undersøgt.

Efterfølgende får de unge at vide, om de er egnet til militærtjeneste.

Ikke nødvendigvis svagere

Selv om der altså er færre i dag end for 27 år siden, der erklæres egnede til militærtjeneste, er det altså ikke ensbetydende med, at ungdommen i dag er svagere.

Det siger Anna Illemann Christensen, der er seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed.

Hun har undersøgt sundheden blandt 17.000 personer, der er mellem 16 og 24 år.

Seniorforskeren siger, at både mistrivsel, overvægt og allergi kan være årsager.

Eksempelvis var fem procent af de unge svært overvægtige i 2010. I 2021 var andelen ti procent ifølge Berlingske.

- Andelen af unge, der har langvarig sygdom eller dårligt helbred, er uændret. De unges sundhedsadfærd har heller ikke ændret sig bemærkelsesværdigt - ud over at der er færre, der drikker alkohol, siger Anne Illemann Christensen.

Trods stigende aktivitet på landets sygehuse varsler indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) længere ventelister i en periode, før "kurven knækker".

Det siger hun i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Meldingen kommer, inden Sophie Løhde onsdag mødes med de fem regioner for at gøre status på akutplanen for sundhedsvæsenet.

Akutplanen blev vedtaget mellem regeringen og Danske Regioner i februar.

Hurtigere end ventet

Mandag oplyste Danske Regioner til Jyllands-Posten, at det er gået hurtigere end ventet med at få gang i planlagte operationer.

Alene i første kvartal af 2023 blev der udført 245.300 planlagte operationer i det offentlige. Det er ti procent flere end første kvartal af 2022 og betydeligt over det aftalte niveau.

Det viser, at initiativer fra akutplanen "er begyndt at virke", lyder det fra Sophie Løhde.

- Det er positivt, men selv om det tyder på, at udviklingen går den rigtige vej, så er vi langt fra i mål, og det er vigtigt, at dampen holdes oppe, så vi når de aftalte mål.

- Det gælder ikke mindst målet om, at ventetiderne på operationer, der har været stigende de senere år, skal blive kortere, så de mange patienter, der venter på en operation, kan komme hurtigere til.

- Jeg er ikke i hvert fald ikke tilfreds, før ventetiderne er bragt ned. Og så længe, vi er i gang med at afvikle udskudte operationer, kommer vi desværre nok til at se en yderligere stigning, før kurven knækker.

- Det er derfor helt afgørende, at vi fastholder en høj aktivitet i år og i 2024, siger Sophie Løhde til Ritzau.

Løber tør for penge

Akutplanen fra februar tilføjer blandt andet to milliarder kroner i sygehusvæsenet frem til 2024. Målet er, at ventelister skal være nedbragt, inden 2024 er omme.

Regionerne forventer dog at løbe tør for penge afsat til 2023 i slutningen af sommeren.

Derfor opfordrer Danske Regioner til, at regeringen fremrykker nogle af de penge, der er afsat til at afvikle udskudte operationer i 2024.

- Det giver ikke mening at stoppe op for så at sætte ekstra skub i det hele igen, så snart kalenderen viser 2024. Og det er bestemt heller ikke til gavn for de patienter, der har ventet alt for længe.

- Det håber jeg, regeringen også kan se, sagde Anders Kühnau (S), der er formand for Danske Regioner, til Jyllands Posten.

Mandag skrev avisen, at Sophie Løhde på nuværende tidspunkt ikke ønsker at frigive pengene før 2024.

En direktør og en medarbejder fra den nu lukkede fiskefabrik Jelex Seafood blev tirsdag eftermiddag idømt tre måneders betinget fængsel for dokumentfalsk.

De to mænd havde forfalsket laboratorierapporter fra den tidligere Hirtshals-virksomhed, så positive listeriatest for laks i stedet fremstod negative, hvilket kan være livsfarligt.

Blandt de danskere, der bliver syge som følge af en listeriainfektion, er dødeligheden 25 procent.

Nægtede sig skyldig

Forsvarerne til de to nu dømte mænd gik i deres procedurer efter at begge klienter skulle frifindes og stillede sig særdeles kritiske over for troværdigheden hos det vidne, der havde anmeldt virksomheden for at have fusket med dokumenter.

- Jeg mener, hun er utroværdig, lød det fra forsvarer Mogens Mogensen Olesen.

Den anden forsvarsadvokat Jan Snogdal mente i sin procedure, at vidnets forklaring har karakter af en kulørt kriminalroman.

- Hendes forklaringer er for langt ude, sagde han.

Sagen blev oprullet i TV 2-programmet Operation X i 2018, hvor vidnet lavede skjulte lydoptagelser og udleverede virksomhedens forfalskede dokumenter, hvilket fik både Fødevarestyrelsen og laboratoriet bag de oprindelige listeriatest til at politianmelde fiskefabrikken.

Ingen af de dømte valgte at anke deres domme.