Jelly-slik af mærket Ribon Fruit Juice Jelly Sticks bliver tilbagekaldt på grund af kvælningsfare.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Produktet indeholder tilsætningsstofferne E415 og E440. De gør, at slikket kan svulme op i svælget, og derfor udsætte små børn for kvælningsfare.

Mærket er det sjette mærke jelly-slik, som er blevet tilbagekaldt siden starten af marts.

Ribon Fruit Juice Jelly Sticks er blevet solgt i forretningerne Rui Delicious, som ligger i Charlottenlund, Middel East Market i Kalundborg og Farm's Kitchen i Glostrup.

Fødevarestyrelsen råder til, at man kasserer produktet, eller man leverer det tilbage til den butik, hvor det er blevet købt.

Tilbagekaldelsen gælder uanset, hvad holdbarhedsdatoen er på pakken, man har.

Produktet er blevet solgt i poser, hvor vægten er 12 gange 280 gram. Indpakningen har flere billeder af frugter på.

Tidligere er mærkerne Speshow Jelly Straws, OJuicy Fruit Jelly Sweet Mellow Jelly Straws, ABC Jelly Fruity og ABC Jelly Straws blevet tilbagekaldt.

Den første tilbagekaldelse kom 10. marts.

I mere end 70 år har patienter med rygmarvsskader kunnet få behandling med udsigt over Kattegat.

Men nu skal Hornbæk Hospital tilbage til sine rødder.

Hospitalet med havudsigt er solgt og bliver atter et badehotel.

- Vores vision er at bringe den ikoniske bygning tilbage til dens oprindelige udtryk og funktion som badehotel. Vi ønsker at skabe et badehotel, der kan fungere som frirum og pusterum for lokale og turister, siger Peter Julius Jensen, partner og investeringsdirektør i COPI, der har købt hospitalet, i en pressemeddelelse.

Den 5442 kvadratmeter store bygning blev opført i 1935 som Hornbæk Badehotel. Men siden midten af 1950'erne har det fungeret som hospital og huser i dag Rigshospitalets Klinik for Rygmarvsskader.

Klinikken flytter til Glostrup Hospital til sommer og gør dermed plads til COPI Groups ambitioner om et femstjernet badehotel med restaurant og spa-område.

En udvikling, der glæder borgmester i Helsingør Kommune, Benedikte Kiær (K).

- Den smukke bygning er nærmest et vartegn for Hornbæk, og derfor er det vigtigt for os, at fremtiden for bygningen inddrager lokalsamfundet, siger hun i pressemeddelelsen:

- På den baggrund tog vi i byrådet en principiel beslutning om, at der skal være hotel og publikumsorienterede aktiviteter. Det projekt, der nu er lagt op til, vil uden tvivl være med til at løfte Hornbæk og komme hele kommunen til gavn, da vi får endnu et unikt sted at besøge i fremtiden.

Det er statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, der satte den historiske ejendom til salg i et offentligt udbud tilbage i 2022.

De fortæller, at der var flere gode bud, men at de er sikre på, at de har valgt det helt rigtige projekt.

Også EDC Erhverv Poul Erik Bech, der har formidlet salget på vegne af Freja Ejendomme, har oplevet en stor interesse for hospitalet med havudsigt.

- Vi har tydeligt kunnet mærke, at det er en ikonisk ejendom med et stort udviklingspotentialefor den kommende investor, siger Flemming Buhl, Head of Capital Markets og partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech:

- I en stor, spændende sag som denne har vi således oplevet en kæmpe interesse fra vores store netværk af danske og også rigtig mange internationale investorer.

Hospitalets ejendomsværdi er vurderet til 20.900.000 kroner, mens grundværdien er vurderet til 5.802.000 kroner.

Borgere i Region Syddanmark med akut brug for lægehjælp kan fremover benytte en akutknap og springe telefonkøen over.

Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Ved at taste 9 får borgere med akut behov for lægehjælp mulighed for at komme forrest i telefonkøen.

Akutknappen skal sikre, at borgere med alvorlige symptomer hurtigt kommer i kontakt med lægevagten.

Funktionen skal derfor kun bruges, når borgere vurderer, at deres henvendelse ikke kan vente, skriver regionen i pressemeddelelsen.

Brug den samvittighedsfuldt

Formand for Udvalget for Det nære Sundhedsvæsen Pernelle Jensen (V) ser akutknappen som en styrkelse af lægevagten, der hjælper borgere uden for egen læges normale åbningstid.

- Det giver en tryghed, at de mest syge kan komme til først og er en del af den igangværende modernisering af lægevagten i Region Syddanmark, siger Pernelle Jensen.

Andre regioner har allerede indført en akutknap i deres telefoniske visitation.

Pernelle Jensen håber på, at borgerne i Syddanmark ikke vil misbruge ordningen og kun benytte akutknappen, når det virkelig er nødvendigt.

- Vi forventer, at borgerne - som i de andre regioner - ikke vil udnytte muligheden for at springe foran i køen, men bruge den samvittighedsfuldt.

- På den måde vil funktionen få den størst mulige effekt og være til størst mulig hjælp for de mest syge patienter i telefonkøen, siger udvalgsformanden.

I weekender og på helligdage

Akutknappen er en del af den nye aftale mellem regionen og Praktiserende Lægers Organisation (PLO), der blev indgået i midten af januar.

Lægevagten er forbeholdt patienter med akut opstået eller forværret sygdom uden for egen læges åbningstid.

Borgere kan kontakte lægevagten i tidsrummet fra klokken 16.00 til 08.00, i weekender og på helligdage.

Ved alvorlig ulykke eller behov for akut hjælp ved livstruende sygdom skal man ringe 1-1-2.

I december sidste år lancerede Novo Nordisk den receptpligtige medicin Wegovy i Danmark.

Medicinen er godkendt til behandling af svær overvægt for mennesker med et BMI over 30 og hæmmer appetitten så meget, at overvægtige i gennemsnit taber 17 procent af deres kropsvægt på et år, viser studier.

Hvis svær overvægt ses som en sygdom, så må det karakteriseres som en kronisk sygdom

Filip Krag Knop, professor, overlæge og forskningsleder på Center for Klinisk Metabolisk Forskning

I december indløste 3149 borgere en recept på Wegovy. De nyeste tal fra Sundhedsdatastyrelsen for februar viser, at antallet af borgere er steget til 26.838.

Det overrasker professor, overlæge og forskningsleder på Center for Klinisk Metabolisk Forskning, Gentofte Hospital, Filip Krag Knop, som foruden sit lægefaglige erhverv også agerer konsulent for en række medicinalvirksomheder, heriblandt Novo Nordisk.

- Selvom 26.838 er en relativ lille andel af de cirka 900.000 danskere, som man estimerer til at have et BMI over 30 og altså ville opfylde kravene for Wegovy, er det overraskende, at et nyt medikament bliver efterspurgt så kraftigt efter blot tre måneder på markedet, siger han.

Wegovy udskrives af de praktiserende læger og fås som penne, som patienten selv sprøjter ind i underhuden i eksempelvis maveregionen en gang om ugen.

Slankemidlet er kendetegnet ved at virke, når det bliver taget. Omvendt viser studier, at patienter tager på igen, hvis de stopper behandlingen uden at have foretaget andre livsstilsændringer.

En sprøjte fjerner ikke de underliggende årsager til overvægt

Anna Bjerre, psykolog og direktør i Girltalk

- Hvis svær overvægt ses som en sygdom, så bør det nok karakteriseres som en kronisk sygdom, hvorfor medicinsk behandling af svær overvægt i de fleste tilfælde bør ses som en kronisk og muligvis livslang behandling, mener Filip Krag Knop.

En snak der er vigtigere end vægttab

Med afsæt i argumentet om at livsstilsændringer er nødvendige for at opretholde et vægttab efter Wegovy, pointerer psykolog og direktør i Girltalk, Anna Bjerre, at sådanne ændringer ikke nødvendigvis kun handler om kost og motion.

- Ofte kan der ligge noget til grund for, at man har problemer med overvægt. Det kan for eksempel være mistrivsel, forklarer Anna Bjerre og understreger sin pointe:

- En sprøjte fjerner ikke disse underliggende årsager til overvægt. En sprøjte fjerner nemlig ikke mistrivsel.

Det kører som en global steppebrand. Meget vildere end da Viagra kom på markedet

Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker

Derfor mener Anna Bjerre, at man ikke må fiksere sit fokus alene på selve vægttabet eller en bestemt idealvægt. I stedet handler det ifølge hende om at støtte de her mennesker, så de både opnår deres ønske om at tabe sig, men samtidig får set ind i de underliggende årsager.

Her kan lægemidler som Wegovy være en motivation for at gå i gang med både det fysiske og det mentale arbejde, foreslår hun.

- Der er meget tabu forbundet med overvægt, så det kan være svært at tale om, hvorfor man er overvægtig. Men den snak er måske i virkeligheden endnu vigtigere end selve vægttabet.

- Et lille stik og så alting er godt

Interessen for Wegovy er ikke kun udbredt herhjemme. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø følger tidens trends og har derfor også fulgt slankemidlets udbredelse i resten af verden.

- Det kører som en global steppebrand. Meget vildere end da Viagra kom på markedet, siger hun og giver sit bud på, hvorfor det er gået så stærkt:

- Det er kommet på det rigtige tidspunkt. Vi har lige taget minimum to og måske tre coronavacciner, som man endnu ikke kender de langsigtede konsekvenser af, og derfor tror jeg, vi er mere tilbøjelige til også at turde lade os stikke med sådan et middel her, som heller ikke har været testet over en lang årrække.

En sprøjte i maveskindet er ifølge fremtidsforskeren ikke længere nær så grænseoverskridende, fordi det taler ind i skønhedsindustriens kosmetiske behandlinger med blandt andet botox og restylane, der også indsprøjtes.

- Et lille stik og så bliver alting godt, siger hun med et glimt i øjet for at understrege sin pointe.

Der findes endnu kun ganske få studier om lægemidlets effekter, mens de langvarige konsekvenser stadig er ukendte.

Der er enormt pres på Storbritanniens sygehuse.

En planlagt strejke blandt yngre læger fra tirsdag morgen til lørdag morgen risikerer nu at gøre situationen langt værre. Det advarer de britiske myndigheder ifølge Sky News, som forklarer, at de yngre læger mener, at deres løn er for lav og ikke har fulgt den økonomiske udvikling i 15 år.

Derfor vil landets sygehuse være nødsaget til at prioritere at behandle de mest akutte patienter, mens strejken står på, og det vil få betydning for noget nær 300.000 mennesker, varsler den britiske sundhedsmyndighed NHS.

- Det bliver en utroligt hård uge. Der vil være 10-11 dage, hvor NHS ikke er i stand til at operere på fuld styrke, siger administrerende direktør i NHS, Matthew Taylor.

Han kommer derfor med en opfordring til briterne om at undgå at komme galt afsted, indtil presset er mindre.

- Prøv at undgå risikabel adfærd, fordi NHS vil ikke være i stand til at yde den pleje, den ønsker at yde.

Den øverste medicinske leder af NHS, professor Stephen Powis, advarer ligeledes om, at der vil være ”umådeligt” stort pres på sygehusene i landet.

Nægter at forhandle

Mens de administrerende organer i Storbritanniens sundhedsvæsen advarer om, at de må udskyde eller aflyse mange behandlinger de næste dage, nægter landets regering at indkalde til forhandlinger med de yngre læger.

I hvert fald ikke før, at lægerne afblæser deres strejker denne uge og i den kommende tid, hvor der er varslet flere arbejdsnedlæggelser.

Lægerne har tilbudt at afblæse alle strejker, hvis regeringen kommer med en håndsrækning i form af et forslag med en ”troværdig” løsning, skriver Sky News. Alligevel har regeringen afvist.

Den britiske opposition kalder det for dybt uansvarligt, at man ikke har ønsket at gå i forhandlinger med lægerne for at undgå krisen.

- Offentligheden har lidt. Vi mener, at man skal sætte sig ned og tale med fagforeninger, lød kritikken fra Labour-politikeren Emily Thornberry mandag.

- Det er blevet værre, det bliver værre, og regeringen lader det vente til sidste øjeblik, tilføjer hun.

Urimelige krav, mener regeringen

Men regeringen afviser kritikken og forsvarer sin afvisende holdning med, at de yngre lægers krav er uhensigtsmæssige og tårnhøje.

Ifølge sundhedsminister Steve Barclay vil kravet medføre en lønstigning på 170.000 kroner om året.

- Dette krav er i brede træk ude af trit med lønstigninger i andre dele af den offentlige sektor i en tid med et betydeligt økonomisk pres på vores land, siger han.

Han anklager desuden lægerne for at planlægge deres strejke, så den skaber flest mulige problemer for sundhedsvæsenet.

NHS har ifølge Stephen Powis forsøgt at tage nogle forebyggende tiltag for at forberede sig på strejkerne, men på grund af det pres, der i forvejen er på sundhedssektoren, bliver det stadig en voldsom opgave at leve op til opgaven.

Han kalder strejken for den "mest forstyrrende" arbejdskonflikt i sundhedsvæsenets historie.

En ”ganske ulykkelig” situation for alle parter er beskrivelsen, som Det Konservative Folkepartis sundhedsordfører, Per Larsen, bruger om lægen, der efter halvandet år er blevet frikendt for seksuelle krænkelser.

Den pågældende læge mistede sin autorisation under hele perioden og har ifølge egne udregninger lidt et tab på omkring syv millioner kroner, ligesom lægen står på randen af konkurs.

Derfor skal der ses på alternativer til at fratage lægers autorisation, mens de efterforskes for at bryde patientsikkerheden eller krænke patienter, mener Det Konservative Folkeparti.

- Sanktionerne her er jo uoverskuelige i forhold til, at vedkommende efterfølgende bliver frikendt, og det viser sig, at der ikke er noget i de anklager, som vedkommende er anklaget for, siger Per Larsen.

Han savner fleksibilitet hos Styrelsen for Patientsikkerhed, som har udmeldt, at der kun er to muligheder i sager som denne: at fratage autorisationen eller at lade være.

- Jeg mener dybest set, at man bør kunne finde en mellemvej. Det kunne være en situation, hvor man eventuelt satte noget udstyr op, som kunne overvåge de konsultationer, der kunne være i perioden, indtil sagen blev afsluttet, siger Per Larsen.

Sundhedsordføreren henviser til, at lægen havde praktiseret i mange år, uden at patienter havde klaget over hans opførsel, og at der derfor burde være mere proportionalitet i sagen.

Det handler altid om patientsikkerhed

Når patienter går til myndighederne med oplevelser om krænkelser og andet, der forbryder sig mod patientsikkerheden, er førsteprioriteten altid patientsikkerheden. Det siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

Han mener dog ligesom Per Larsen, at der er tale om en sag med manglende proportionalitet i forhold til Styrelsen for Patientsikkerheds håndtering af sagen.

- Vi skal se på den retssikkerhed, der er for at anklage en læge eller sundhedsperson. Man skal sikre, at der tages hensyn i det meget belastende forløb, man skal igennem, siger Peder Hvelplund.

Han mener desuden, at der skal være en form for kompensation, hvis det viser sig, at personen under anklager er uskyldig.

Men patientsikkerheden skal ”sættes i højsædet”, understreger han.

- Hvis der er anklager om seksuelle krænkelser eller andet, er det primære hensyn til patientsikkerheden.

Skal en midlertidig fratagelse afhænge af anklagen?

- Det er rimeligt, at vi ser på, om der er den rigtige afgrænsning i forhold til det. Så længe vi hele tiden har in mente, at det handler om patientsikkerheden, og at patienter ikke skal være i tvivl om, at der bliver reageret prompte, hvis der opstår tvivl om, at en læge ikke overholder sin lægefaglighed eller udviser en adfærd, der kan være krænkende over for patienter.

Skrappe regler er nødvendigt, siger minister

Ligesom hos oppositionspartierne er det også regeringens holdning, at det er på tide at granske reglerne på området, når en sundhedsperson rammes af anklager.

Men det er en hårfin balance at finde frem til, hvad der giver bedst mening i forhold til både patientsikkerhed og retssikkerhed, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Hun har ikke mulighed for at stille op til interview, men siger i et skriftligt svar:

- Patienter skal kunne føle sig trygge i mødet med sundhedsvæsnet, og det er vigtigt, at Styrelsen for Patientsikkerhed hurtigt kan reagere, hvis der er begrundet mistanke om, at patienters sikkerhed er i fare. Derfor er vi nødt til at have skrappe regler på området, men det er naturligvis også vigtigt, at sundhedspersoner har den nødvendige retssikkerhed.

Ministeren vil invitere Lægeforeningen til en dialog om den nuværende praksis for, hvordan man kan sikre retfærdighed for både patienter og læger, lyder det videre.

- Det handler altså om, at vi skal have den rette balance mellem patientsikkerhed og retssikkerhed, og jeg vil gerne drøfte med Lægeforeningen, om den nuværende praksis i tilstrækkelig grad tager højde for de to vigtige hensyn.

Styrelsen for Patientsikkerhed har tidligere forklaret til TV 2, at den udelukkende reagerer ud fra, hvordan reglerne er skruet sammen.

Styrelsens sektionsleder, Metta Frost, siger, at "der er ingen tvivl om, at det er en rigtig hård sanktion", men henviser til, at reglerne i Danmark er sådan for at tilbyde ekstra sikkerhed for patienterne.

Selvom man bliver pure frikendt, kan det have alvorlige konsekvenser at blive anklaget for seksuelle krænkelser.

Det kan en speciallæge fra Aarhus skrive under på, efter at han i foråret 2021 blev politianmeldt for seksuelle krænkelser.

Han fik i en periode på halvandet år frataget retten til at arbejde, mens sagen om mulige krænkelser af to patienter ventede på at blive afgjort.

For få uger siden blev han så frikendt i retten i Aarhus, og først her fik han igen tilladelse til at arbejde som læge.

I retten har han forklaret, at han i mellemtiden har været ramt af en depression, og at han undervejs har set sig nødsaget til at lukke sin klinik, hvor han har flere ansatte.

På den måde har han ifølge eget udsagn mistet mindst syv millioner kroner på tabt indtjening, og sagen har undervejs bragt ham på randen af konkurs.

Myndighedernes ageren i sagen møder nu kras kritik fra Lægeforeningen, der mener, at sagen rejser det principielle spørgsmål: Er det fair, at myndighederne kan fratage en læge sit livsgrundlag, fordi han beskyldes for seksuelle krænkelser?

- Lægen føler sig dømt på forhånd af en myndighed, der faktisk afskærmer lægen fra at virke som læge på nogen som helst måde, siger Lægeforeningens formand, Camilla Ratchke.

Flere læger sat ud af spil

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har forbudt manden at fortsætte som læge.

Det gjorde styrelsen blandt andet, efter at politiet først sigtede og senere tiltale lægen for at have misbrugt sin stilling til seksuelt at krænke to patienter.

Det havde han ifølge anklagemyndigheden gjort ved blandt andet at bede patienterne om unødigt at klæde sig af foran ham og for at have berørt området ved den ene patients kønsdele og endetarm.

15. marts 2023 blev han frifundet, da anklagemyndigheden ifølge retten ikke kunne bevise, at de påståede krænkelser har fundet sted. Ifølge lægens advokat er sagen helt afsluttet, da sagen ikke er anket inden for fristens udløb.

Styrelsen for Patientsikkerhed ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, men sektionsleder Metta Frost forklarer, at styrelsen altid overvejer midlertidigt at fratage sundhedspersoners ret til at arbejde, hvis de bliver tiltalt i en straffesag.

Styrelsen har siden 2019 fem gange midlertidigt frataget læger retten til at arbejde som læger i det danske sundhedsvæsen på grund af tiltaler i sager om seksuelle krænkelser, oplyser styrelsen til TV 2.

Det har ikke været muligt at få oplyst, om de øvrige sager er endt med frifindelse eller dom.

- Vores opgave er at vurdere, om lægen er til fare for patienterne, og sikre, at den næste patient, der kommer ind af døren, ikke risikerer at blive krænket.

- Når anklagemyndigheden rejser tiltale mod eksempelvis en læge, så bliver vi nødt til at reagerer hurtigt, fordi vi har en begrundet mistanke om, at personen er til fare for patienterne, siger Metta Frost.

Læge voldsomt påvirket

Men det kan altså have store konsekvenser for de anklagede, når styrelsen forbyder dem at arbejde.

Den anklagede læge har ikke ønsket at stille op til interview, da han fortsat er for påvirket af sagen, hvor der er nedlagt navneforbud.

Men hans forsvarsadvokat, Kåre Pihlmann, fortæller, at lægen har været voldsomt påvirket af, at styrelsen i halvandet år fratog ham retten til at arbejde.

- Det har været ganske forfærdeligt. Han er læge helt ind i knoglerne, siger advokaten.

Forening forsvarer styrelse

Hos Patientforeningen mener formand Niels Jørgen Langkilde alligevel, at styrelsen også i fremtiden bør fratage læger og andre sundhedspersoner retten til at arbejde, når de tiltales for eksempelvis seksuelle krænkelser.

Ellers frygter han, at flere patienter vil blive krænket, hvis der er hold i anklagerne mod en læge, der beskyldes for seksuelle krænkelser.

- Politiet rejser jo ikke sager, uden at der er en overvejende sandsynlighed for, at folk bliver dømt i en eller anden udstrækning.

- Vi kan ikke se, at man kan gøre andet, end at lægen må sættes på pause i den tid, siger han.

Men spørger man Lægeforeningen, bør sundhedsmyndighederne altså gå langt mindre drastisk til værks i fremtiden.

Camilla Rathcke mener blandt andet, at læger bør få ret til en erstatning, hvis de bliver frikendt i en sag, hvor myndighederne har frataget dem retten til at arbejde.

Hun peger eksempelvis på, at varetægtsfængslede i dag har ret til en erstatning, hvis de senere bliver frifundet.

Frygter for bange læger

Samtidig mener hun, at læger bør have bedre muligheder for at arbejde videre under opsyn, mens de er sigtet eller tiltalt i en sag om eksempelvis seksuelle krænkelser.

- Det er enormt vigtigt, at vi har et tilsynssystem, som sikrer patientsikkerheden. Men lægers retssikkerhed og patienters sikkerhed går i virkeligheden hånd i hånd.

- Vi vil jo heller ikke have læger, der afholder sig fra at undersøge patienter, fordi de er bange for en sag, siger Camila Rathcke.

Hun frygter, at sanktionerne fra styrelsen mod den aarhusianske læge kan være medvirkende til, at nogle læger bliver bange for at udføre deres arbejde.

- Jeg er bekymret for, at vi når et sted hen, hvor læger afholder sig fra at være grundige nok med de enkelte patienter, fordi de kan risikere at komme i nogle meget tætte og intime situationer med patienterne, som kan blive misforstået, og som potentielt kan ende med en sag, siger hun.

Forsøgte at få lov at fortsætte

Ifølge retsbogen fra retssagen, som TV 2 har fået aktindsigt i, forsøgte lægen fra Aarhus netop at få lov til at fortsætte med at arbejde, imens han ventede på at sagen kom for retten.

Han forklarede i retten, at han havde tilbudt styrelsen, at han kunne ansætte en person, der hele tiden kunne følge ham, indtil sagen var afsluttet, så han var under opsyn.

Men det blev afvist af styrelsen.

Kent Kristensen, lektor i sundhedsret på Syddansk Universitet, fortæller, at styrelsen, som loven er i dag, ikke kan give en læge i en verserende straffesag mulighed for at fortsætte med at arbejde under opsyn eller videoovervågning, medmindre lægen har et misbrugsproblem eller en sygdom.

Omvendt har styrelsen gennem årene fået mulighed for at gribe hurtigere ind over for læger.

Kent Kristensen mener, at sagen fra Aarhus derfor nu bør give anledning til, at man overvejer at give læger lettere adgang til at få erstatning og til at kunne fortsætte arbejdet under opsyn, hvis de anmeldes for eksempelvis seksuelle krænkelser.

- Det ville have gjort en stor forskel, fordi han fortsat kunne praktisere og have et ernæringsgrundlag, men på vilkår af, at han kun kunne praktisere under overværelse af en anden sundhedsperson, siger han.

Men spørger man styrelsen, er det ikke problemfrit eksempelvis at lade en anklaget læge ansætte en medarbejder, der kan holde opsyn, mens lægen fortsætter med at arbejde.

- Vi vurderer altid, om der er andre muligheder end autorisationsfratagelse. Det har vi vurderet, at der ikke er i denne slags sager, fordi vi ikke kan uddelegere vores tilsyn til andre personer, siger Metta Frost, sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Læge fortsat påvirket af sagen

Den anklagede læges advokat oplyser, at lægen endnu ikke har taget stilling til, om han vil stævne Styrelsen for Patientsikkerhed og kræve erstatning i sagen.

Selvom manden nu er frifundet og igen kan arbejde som læge, går der formentlig noget tid, før han igen er klar til at tage imod patienter, siger Kåre Pihlmann:

- Jeg tror lige, at han har brug lidt tid til at sunde sig. Det er en voldsom oplevelse at blive trukket igennem retssystemet på den måde i så lang tid. Så der går formentlig lidt tid, inden han er tilbage igen.

Kan du gå i bad? Lugter du? Hvilket tøj kan du have på? Hvad må du spise? Hvordan går du på toilettet?

Det er alle spørgsmål, som Laura Sørensen møder, når hun står frem og viser, hvordan det er at leve med en stomipose på maven.

Spørgsmål hun glædeligt og flittigt svarer på i videoer på det sociale medie TikTok. Det er nemlig vigtigt for hende at nedbryde de fordomme, der er om stomi.

Fordomme hun også selv havde, før hun sidste sommer pludselig stod med sin egen stomipose.

Vi går alle ud og laver lort i løbet af dagen, så det er ikke meget anderledes, bare fordi det sker på maven i stedet

Laura Sørensen

Heldigvis er hun selv blevet klogere, og hun håber, at hun ved at stå frem, kan gøre en forskel for andre.

Hun mener i hvert fald ikke selv, at hun er ulækker, bare fordi hendes afføring kommer ud af en tarm i maven i stedet for i enden.

- Vi går alle sammen ud og laver lort i løbet af dagen, så det er ikke meget anderledes, bare fordi det sker på maven i stedet, siger hun.

Blodig diarre og bundet til et toilet

Efter længere tids sygdom med diarre og blod i afføringen, fik Laura Sørensen i 2018 stillet diagnosen colitis ulcerosa, som er en kronisk betændelsestilstand i tyktarmen.

Både hendes far og farmor har sygdommen, og den var derfor ikke helt fremmed for hende, men ikke desto mindre var det en livsomvæltende besked.

Efter diagnosen blevet stillet, lykkedes det at holde sygdommen i skak med medicin, men i sommeren i 2022 forværredes Lauras symptomer, og medicinen havde ikke længere den ønskede effekt.

Hun var til sidst bange for at forlade sit hjem af frygt for ikke at kunne nå frem til et toilet, da hun havde mistet kontrollen over, hvornår hun skulle af med sin afføring.

Så da lægerne på Herlev Hospital i juli 2022 siger, at hun skal have fjernet sin tyktarm og indsat en stomi, bliver Laura Sørensen ked af det men også håbefuld.

- Jeg vidste, at det var for det bedre, fordi det var ikke det værd at være låst til et toilet hele tiden og ikke vide, om jeg kunne nå på toilettet, når jeg var nede at handle, eller om jeg kunne nå at cykle hele vejen hjem eller ud til studiet, inden jeg skulle på toilettet igen, men jeg synes stadig, det var rigtig hårdt, forklarer hun.

En operation med flere komplikationer

Laura Sørensens tyktarm blev fjernet 14. juli 2022.

Hun filmede i videoen herunder sin mave en sidste gang, inden hun skulle sige farvel til den, som hun havde kendt den de første 23 år af sit liv.

Operationen gik godt, men desværre viste der sig at være flere komplikationer, og Laura endte med at være indlagt det meste af sommeren.

Allerede to dage efter første operation, måtte hun under kniven igen, da hun fik tarmslyng, fordi hendes tilbageværende tyndtarm slog knuder på sig selv.

Hun havde det dårligt gentagende gange i løbet af sommeren og blev indlagt flere gange.

- Jeg tabte modet lidt efter lidt, i forhold til det her lighedstegn jeg havde sat med, at manglende tarm måtte være lig med rask, forklarer Laura Sørensen om den turbulente sommer.

Lægerne fandt ud af, at noget arvæv i hullet til stomien gjorde, at det ikke fungerede optimalt.

Det betød endnu en operation i august 2022 og derudover har Laura i februar 2023 fået gjort hullet større, for at afføringen bedre kan komme ud.

Livet med stomi på sociale medier

Selvom overgangen til stomi har været hård både psykisk og fysisk, har Laura fået modet tilbage, nu hvor det er begyndt at fungere for hende. Og hun vil gerne vise andre, at man faktisk godt kan have et normalt liv, selvom afføringen skal ud gennem maven.

Det er ikke noget, man må føle er pinligt

Laura Sørensen

Særligt et Klovn-afsnit fra 2007, hvor en pige med stomi falder i en pool, er noget mange refererer til, og som har skabt nogle misforståelser.

Laura kendte selv til klippet, hvor vandet fyldes med lort, men hun fik derfor også et behov for at sige, at sådan er det altså ikke.

Faktisk oplever Laura, at mange slet ikke ved noget om, hvad det vil sige at leve med stomi.

Hun har derfor valgt at svare på mange af de nysgerrige spørgsmål, folk har, for at oplyse flere om stomi.

Blandet andet viser hun i videoen herunder, hvordan man tømmer en stomi:

Hun deler ud af sine erfaringer i håb om at gøre det mindre skamfuldt også for andre, der lever med stomi.

- Det er ikke noget, man må føle er pinligt, og at have en pose lort på maven behøver ikke at skulle fylde hele ens liv, siger hun.

Selvom Lauras Sørensen gerne viser sin lortepose frem, erkender hun dog, at det ikke altid er det fedeste at leve med stomi:

- Jeg tror, at det, jeg allermindst kan lide ved at have stomi, er vedligeholdelsen, og at jeg skal skifte min pose. For når jeg tager min pose af, så har jeg jo et stykke tarm, der stikker ud af maven. Og det synes jeg, kan være lidt vildt at kigge på og skulle rense rundt om.

Du kan se Laura skifte stomiposen her: