Danskernes forventede levealder er over de seneste to årtier steget med 4,4 år.

Hvor en dansker i gennemsnit i 2002 kunne forvente en levetid på 77,1 år, var tallet i 2021 steget til 81,5 år.

Hvis man fortsat kan have glæde af livet, er det kun en god nyhed

Rikke Lund, professor ved Afdeling for Social Medicin på Københavns Universitet

Det viser tal fra det europæiske statistikkontor Eurostat.

Og det er bestemt positivt, siger Kaare Christensen, der er forsker ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet:

- En stigning på 4,4 år er sådan, det ser ud, når det går godt for et land. Det betyder, at vi er på rette kurs i forhold til livslængde, siger han.

Ikke det evige liv endnu

Han bakkes op af Rikke Lund, der er professor ved Afdeling for Social Medicin på Københavns Universitet, som mener, at nyheden er "super glædelig".

Der er dog et enkelt "men", for den stigende levealder er kun en gevinst, hvis man dermed får flere gode leveår, påpeger hun over for TV 2. Og det er bestemt ikke en selvfølge.

- Jeg tror, at det er en saga blot at forestille os, at vi får flere sygdomsfrie år, men hvis man kan holde sig aktiv, bidrage til samfundet og fortsat have glæde af livet, er det kun en god nyhed.

Det kan Danmark blandt andet sørge for ved at holde større fokus på rehabilitering efter sygdomsperioder og ved at blive klogere på, hvordan vi beskytter den kognitive funktion – altså vores mentale færdigheder – længere ind i alderdommen, mener Rikke Lund.

Stigningen i levealder skyldes ifølge hende et forhøjet fokus og dermed flere forebyggelsesindsatser, når det kommer til sundhedsområder som eksempelvis rygning, kost og motion.

Coronahåndteringen påvirker tallene

Stigningen har været højere i Danmark end i de fleste andre EU-lande, og dermed har vi nu en højere gennemsnitslevealder end EU-landenes fælles gennemsnit på 80,1.

Ud af de 34 europæiske lande er Danmark kun overgået af Estland, Irland, Luxembourg og Liechtenstein, når det kommer til stigningen i forventet levetid de seneste to årtier.

Årsagen til, at vi i Danmark klarer os så meget bedre end de andre EU-lande, kan især skyldes vores håndtering af coronapandemien, siger Rikke Lund.

Hun bakkes op af Kaare Christensen.

- Det er et øjebliksbillede, for vi ved, at Danmark slap nemmere igennem coronaen med hensyn til dødelighed end mange andre lande, siger han.

Derfor er det ifølge ham en smule misvisende at sige, at Danmark klarer sig bedre end de andre EU-lande, blot fordi vores forventede levealder er steget kraftigere.

- Vi sammenligner med det år, hvor alle de andre havde det rigtig dårligt, og siger: "Se, hvor godt det går med os", pointerer han og fortæller desuden, at Danmark i mange år har haltet bagud, når det kommer til levealder – både i forhold til vores nordiske naboer, men også sammenlignet med flere sydeuropæiske lande.

I Norge og Sverige er den forventede levealder henholdsvis 83,2 år og 83,1 år.

Yderligere stigninger

Fremover kan vi forvente yderligere stigninger i levealderen, mener Kaare Christensen.

At den forventede levealder for danskere ligger på 81,5 år, er nemlig baseret på et øjebliksbillede, der ikke tager højde for såkaldte "levetidsforbedringer".

Levetidsforbedringer beskriver den samfundsudvikling, hvor blandt andet vores teknologi og medicinvidenskab bliver forbedret – altså faktorer, som kan være med til at forlænge levealderen yderligere.

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) har udviklet en levetidsmodel, der ifølge dem selv "bygger på studier af levetidsforbedringer i en række lande, der ligner Danmark med hensyn til levestandard".

I modellen herunder kan du se ATP's bud på, hvor lang tid du kan forvente at leve med udgangspunkt i din nuværende alder.

Modellen tager højde for potentielle levetidsforbedringer, og derfor er tallene højere end de 81,5 år, der for nuværende er danskernes forventede levealder.

Buddet er både "kvalificeret og informeret", mener Kaare Christensen.

- Det, denne her model og mange andre modeller siger, er, at det ikke er sandsynligt, at levetidsforbedringen går i stå. Levealderen er steget næsten hvert eneste år. Hvorfor skulle det stoppe nu? spørger han retorisk.

Den katolske kirkes 86-årige overhoved deltog søndag i en gudstjeneste på Peterspladsen i sin hvide bil og vinkede til de omkring 30.000 fremmødte.

Pave Frans så alvorstynget ud, da han palmesøndag fulgte en procession af rødklædte kardinaler og andre religiøse ledere, som bar palmeblade og grene fra oliventræer.

Palmesøndag var dagen, da Jesus red ind i Jerusalem på et æsel, og den markerer begyndelsen på den stille uge – ugen før påske.

Paven blev lørdag udskrevet fra Gemelli-sygehuset i Rom, hvor han i tre dage var blevet behandlet for bronkitis.

Han forlod hospitalet lørdag, men alderen synes at tynge ham stadig mere.

Ifølge Vatikanet er paven ikke længere i stand til at stå i længere tid.

Gudstjeneste ledet af kardinaler

Han fulgte siddende søndagens gudstjeneste, som blev ledet af kardinaler.

Ved udskrivelsen fra hospitalet lørdag formiddag sagde den 86-årige pave, at han ikke var bange.

- Jeg er stadig i live, sagde han med et glimt i øjet, da han forlod Gemelli-hospitalet. Her vinkede han til de mange journalister og flere andre mennesker, der havde taget opstilling for at vente på nyt om hans tilstand.

Han blev hurtigt meldt i bedring efter indlæggelsen, efter at lægerne indledte en behandling med antibiotika.

Efter udskrivelsen blev han kørt til Vatikanet, hvor han er i gang med forberedelserne til påskeugen, der er den vigtigste uge i den kristne kalender.

Tog mod besøg på hospital

Fredag var paven frisk nok til at tage på besøg på Gemelli-hospitalets kræftafdeling for børn. Her delte han påskeæg ud til børnene og døbte en ugegammel dreng, viser en video, som Vatikanet har offentliggjort.

Pave Frans har tidligere aflyst planer på grund af helbredet. Ofte har der været tale om problemer med det ene knæ.

Netop på grund af knæproblemerne er han de seneste måneder flere gange set i kørestol.

Der bliver af og til spekuleret i pavens helbred – og hvorvidt han kan finde på at trække sig fra sin post før tid.

Hans forgænger, pave Benedikt, valgte at trække sig tilbage, da han ikke længere syntes, at helbredet tillod ham at være overhoved for den katolske kirke.

Sommersolen skinnede over den finske by Lahti.

Men på en scene midt på byens markedsplads stod landets statsminister, Sanna Marin, og kæmpede for at holde tårerne tilbage.

Blot ét år tidligere havde meningsmålinger vist, at hun var den mest populære finske statsminister i årtier, men nu befandt hun sig midt i sit politiske livs værste stormvejr.

- Jeg er også et menneske, sagde hun med bævende stemme.

Et natklubbesøg, private festvideoer, et billede af to topløse kvinder og en meget omtalt narkotest havde ført til debat om hendes dømmekraft og fået hende til at undskylde til befolkningen ad flere omgange.

Og det var på et tidspunkt, hvor Sanna Marin havde rigeligt andet at se til.

Der var udbrudt krig i Europa, og den angribende part var Finlands nabo med en 1300 kilometer lang fælles grænse, Rusland.

Samtidig havde Finland indgivet en historisk ansøgning om optagelse i NATO med Sanna Marin som klar fortaler for at bryde med den mangeårige finske neutralitet og lægge en hård linje over for russerne.

Nogle ser på hende som en rockstjerne, mens andre ikke kan udstå hende

Marko Junkkari, politisk journalist, Helsingin Sanomat

Både i hjemlandet og internationalt var der stor opmærksomhed på den 36-årige finske statsminister, og skandalesagerne havde derfor fået tilsvarende stor bevågenhed.

- Jeg tror, at en af grundene til, at det skabte så meget postyr, var måden, som jeg så ud i videoen. Måden, jeg dansede på. For nogle personer tænkte, at det ikke var passende, da der desværre stadig er visse uskrevne regler for især kvinder i denne type stillinger, har Sanna Marin selv forklaret i et interview med '60 Minutes'.

- Jeg er ligeglad med de regler. Det er jeg virkelig. Jeg lever mit liv og danser stadig, drikker en gang imellem og møder mine venner og gør ting, der er normale for min aldersgruppe. Jeg synes ikke, at vi skal give plads til den sexisme eller misogyni.

Virkeligheden er dog, at Marin måske mere end nogen anden statsleder har måttet forholde sig til spørgsmål om sit køn og sin alder. Og her otte måneder efter balladen om festvideoerne er hun igen under pres, når hun søndag skal forsøge at genvinde magten ved det finske parlamentsvalg.

En opgave, der på forhånd ser svær ud, mener Marko Junkkari, der er politisk journalist på Finlands største avis, Helsingin Sanomat.

- Faktum er, at hun har stået i spidsen for en meget populær regering, men at det er meget usandsynligt, at hun efter valget kan fortsætte som statsminister, forklarer han til TV 2.

Ikke et dameomklædningsrum

Sanna Marin var allerede fra start genstand for stor debat, da hun i december 2019 blev statsminister som den yngste i sit lands historie.

Som 34-årig og med kun fire års erfaring fra det finske parlament blev hun af sine kritikere anset som værende for ung og uerfaren.

Da hun få dage senere stod ansigt til ansigt med sine kolleger ved et EU-topmøde i Bruxelles, skilte hun som ung kvinde da også ud i en forsamling domineret af midaldrende mænd i jakkesæt og slips.

En måned senere vakte det opsigt, da Sanna Marin i en paneldebat ved World Economic Forum i Davos i Schweiz skulle forholde sig til, at alle fem partiledere i hendes regering var kvinder – og kun én af dem ældre end 35 år.

- Hvordan mødes I, hvor mødes I, og hvordan fungerer det? ville den mandlige moderator vide.

En lettere forbløffet Marin svarede, at det skam fungerede ”som med enhver anden regering”.

- Vi holder møder og tager beslutninger. Det er ikke, fordi vi mødes i et dameomklædningsrum og har lumre samtaler, tilføjede hun, mens tilhørerne i salen kvitterede med latter og klapsalver.

At Sanna Marin ikke ville behandles anderledes på grund af sit køn eller alder, gjorde hun også klart, da hun som nytiltrådt skulle interviewes og fotograferes til magasinet Time.

Fotografen forsøgte at få den finske statsminister til at sidde med knæene vendt let til siden og hænderne nænsomt samlet i sit skød. Men Marin vendte sig direkte mod kameraet med let afstand mellem benene og sine hænder placeret fast på lårene.

- Sådan ville du gøre det, hvis jeg var en mand, forklarede hun.

Hånet som "butikspige"

Sanna Marin kommer fra en beskeden baggrund.

Hun er født i 1985 i Helsinki, men hendes forældre gik fra hinanden, da hun var helt lille, på grund af farens alkoholproblemer, og hun har kun set sin far en enkelt gang siden. Selv siger hun i dag, at hun ikke mener, at hun har en far.

Senere indledte moren et forhold til en anden kvinde, og Sanna Marin har i flere interviews fortalt, at det var svært for hende som barn, fordi forhold mellem to personer af samme køn ikke var noget, man talte højt om i 1990’ernes Finland.

Pengene var små i familien, og Marin var ifølge sin officielle biografi den første i sin familie til at tage en universitetsuddannelse.

Som 15-årig fik hun sit første job i et bageri, og gennem gymnasiet tjente hun penge på at omdele aviser, mens hun brugte sit sabbatår på at sidde ved kassen i en butik.

En detalje, som Estlands daværende indenrigsminister morede sig over, da han kort efter Sanna Marins tiltrædelse som statsminister hånende udtalte, at Finland havde fået "en butikspige" som leder. Udtalelsen medførte fordømmelse fra flere sider og en undskyldning fra Estlands præsident.

Selv reagerede Sanna Marin ved at fremhæve styrken i det finske velfærdssystem, som hun er stor fortaler for.

- Jeg er ekstremt stolt af Finland. Her kan en fattig families barn uddanne sig og opnå sine mål i livet. En kasseekspedient kan endda blive statsminister, skrev hun på Twitter.

Kometkarriere

Hendes baggrund har formet Sanna Marins samfundssyn, og som 20-årig gik hun ind i politik for det finske socialdemokrati (SDP).

Hun har ad flere omgange fremhævet landets velfærdssystem, stærke offentlige skoler, moderne barselsregler og klimapolitik som noget, hun er stolt af.

Netop klimaet har hun selv udpeget som hendes vigtigste motivation til at gå ind i politik.

- Jeg tror, at det var frustrationen over at mærke, at den ældre generation ikke var klar over, hvor vigtigt det er. Klimaforandringer er det spørgsmål, alle i min generation tænker på. Det er Berlin-muren for vores generation og generationen yngre end mig, har hun forklaret til Vogue.

I 2012 stillede hun første gang op til byrådet i Finlands tredjestørste by, Tampere, uden dog at blive valgt. Fem år senere, som 27-årig, var hun ikke bare valgt ind, men også udnævnt som leder af byrådet.

Her vakte hun opsigt med en viral video, der viste hendes no nonsense-håndtering af en ti timer lang byrådsdebat, hvor hun ikke var bleg for at sætte sine langt ældre kolleger på plads.

Marin steg hurtigt i graderne i SDP, og i 2015 blev hun valgt ind i det finske parlament for partiet.

- Hun er en meget usædvanlig politiker. Meget talentfuld, en god taler og god til mennesker. Og så er hun rigtig god til at lave politik. Hendes stærkeste evne er at lede gennem komplicerede sager, forklarer Marko Junkkari til TV 2.

Da den siddende statsminister, partifællen Antti Rinne, måtte gå i december 2019 som følge af sin håndtering af en strejke i postvæsnet, blev Sanna Marin, der på det tidspunkt var transport- og kommunikationsminister, valgt som hans efterfølger.

Den unge og sociale medievante Sanna Marin blev set som et friskt pust og en nødvendig fornyelse for sit parti for at tiltrække yngre vælgere, der kunne relatere til Marins hverdagsselfies på Instagram.

- Socialdemokratiet er de gamle menneskers parti. De havde for et år tilbage flere medlemmer over 90 år end under 30. Men Sanna Marin har medført forandring og trukket flere yngre vælgere til og derigennem cementeret sin plads i partiet, mener Marko Junkkari.

Festpostyr og narkotest

Snart strålede Sanna Marins stjerne også uden for landets grænser.

- Vi plejede at være berømte for Nokia. Hun er den nye Nokia, som den finske journalist Anna-Liina Kauhanen udtrykte det i et interview.

Marin høstede blandt andet stor anerkendelse for sit beslutsomme og handlekraftige lederskab under coronapandemien, hvor Finland klarede sig bedre end mange andre europæiske lande.

Hun vakte også opsigt, da hun poserede på forsiden af et modemagasin i en blazer med synlig kavalergang.

Og et billede af Marin iklædt en læderjakke ved rockfestivalen Ruisrock bidrog til udlandets fortælling om den seje, unge nordiske statsminister. Tyske Bild udråbte hende ligefrem til ”verdens mest cool politiker”.

Sanna Marin har som statsminister netop gjort en dyd ud af at kunne have et liv ved siden af politikergerningen, men det var også dette, der bragte hende i problemer.

I december 2021 måtte Marin undskylde, efter at det kom frem, at hun havde festet på en natklub midt i coronapandemien, selvom hun var i nærkontakt til den finske udenrigsminister, som var testet positiv for coronavirus.

Året efter, i august 2022, var det lækkede videoer fra en privat fest, som den finske statsminister måtte forholde sig til. Videoerne viste Marin danse, synge og feste sammen med en gruppe venner, og opførslen blev af hendes kritikere udlagt som upassende for en statsminister.

I disse svære tider havde jeg også brug for glæde, morskab og sjov

Sanna Marin, statsminister, Finland

Pludselig spøgte kritikernes advarsel om den unge og uerfarne Marin, men selv holdt hun stædigt fast i retten til at have et privatliv ved siden af sit embede.

Alligevel blev videoerne en stor historie i både ind- og udland, ikke mindst fordi at der på en af videoerne blev sagt et ord, der lød som "pulverbande", hvilket førte til spekulationer om hårde stoffer.

Efter pres fra oppositionen indvilligede Sanna Marin derfor i at tage en narkotest. En test, der ikke viste spor af stoffer.

Men problemerne var ikke ovre, da Marins dømmekraft igen blev anfægtet efter et lækket billede, der viste to topløse kvinder kysse til en fest i den finske statsministerbolig.

Sanna Marin undskyldte for det "upassende" billede, og 23. august stod hun på scenen på torvet i Lahti og forklarede sig for sine fremmødte støtter.

- I disse svære tider havde jeg også brug for glæde, morskab og sjov, fortalte hun.

En del af kritikken gik på, at Sanna Marin på tidspunktet for sine private fester ikke havde udpeget en stedfortræder, hvilket er påkrævet i Finland, når regeringslederen ikke selv kan stå til rådighed for sine ministerielle forpligtelser. Men det var aldrig tilfældet, understregede Marin:

- Jeg har ikke forsømt en eneste arbejdsdag eller en eneste arbejdsopgave. Og det vil jeg aldrig gøre, sagde hun.

Opgøret med Putin

Selvom festskandalerne skabte meget postyr, er vurderingen fra Marko Junkkari, at sagerne ikke for alvor skadede Sanna Marins opbakning i befolkningen.

Ældre vælgere og dem, der i forvejen ikke brød sig om hende, blev bekræftet i deres modstand, mens hendes støtter bare syntes endnu bedre om den unge statsminister.

- Sanna Marin er i Finland en meget polariserende figur. Nogle ser på hende som en rockstjerne, mens andre ikke kan udstå hende, forklarer den finske journalist til TV 2.

37-årige Marins profil har også ført til konflikter med Finlands 74-årige præsident, Sauli Niinistö, forklarer Marko Junkkari.

Det er især kommet til udtryk i håndteringen af Rusland, da det ifølge den finske forfatning er præsidenten, som leder udenrigspolitikken i samarbejde med regeringen.

- Niinistö er en ældre mand, og Marin er ung, og de kom ikke så godt ud af det med hinanden. Selvom de samarbejdede om Finlands reaktion, har der været nogle diskussioner undervejs, forklarer Marko Junkkari.

Præsidenten havde en meget forsigtig tilgang, hvor han altid havde holdt døren åben for NATO-medlemskab, men ikke aktivt forsøgt at blive en del af alliancen.

- Han er en politiker af den gamle skole, som er meget forsigtig, og som selv har mødt Putin mange gange over sine 11 år som præsident. Marin har aldrig mødt Putin og har ikke en udenrigspolitisk baggrund. Og en del af deres diskussioner udsprang af, at hun i kraft af sin alder sagde tingene mere direkte, forklarer Junkkari.

I et interview ved World Economic Forum i Davos tidligere i år satte Sanna Marin selv ord på opgøret med den hidtidige finske linje i forholdet til Rusland og et behov for "ikke at være naive og blåøjede".

- For at sikre vores nations sikkerhed har tilgangen indtil nu været at have et funktionelt forhold til Rusland og ikke være medlem af NATO. Men nu er situationen en anden. Vi har set Rusland angribe en anden nabo, og vi kan ikke afhænge af det forhold længere og må søge partnerskaber andre steder, forklarede hun.

Marin lagde heller ikke fingre imellem i sit interview med '60 Minutes', hvor hun sagde, at Rusland efter hendes mening "udgør en trussel for hele Europa".

- Jeg mener ikke, at Vladimir Putin er en person, du kan tale fornuft med. Jeg tror, at hans handlinger er meget styret af følelser og en historisk tankegang om Ruslands storhed, sagde hun.

Ifølge Marin hældte hun allerede før krigen i Ukraine til, at Finland burde være medlem af NATO. Men efter krigen var hun aldrig i tvivl.

- Vi vil aldrig igen se krig i Finland, så vi spørger os selv, hvilken linje Rusland aldrig vil krydse. Og det er NATO-linjen, forklarede hun.

Kan miste magten

Når finnerne søndag 2. april går til valg, håber Sanna Marin at blive genvalgt.

Men selvom målinger har vist, at hun er den mest populære statsminister i årtier og stadig er den foretrukne statsministerkandidat, er det tvivlsomt, at hun kan fortsætte på posten.

- De fleste finner synes, at hun har gjort det fint, at regeringen klarede coronakrisen rigtig godt, og at hun har håndteret situationen med Rusland og NATO godt. Men mange synes, at hendes regering bruger alt for mange penge. Budgetunderskuddet vokser, der er optaget mere gæld, og det bekymrer finnerne, forklarer Marko Junkkari.

Meningsmålingerne viser, at Sanna Marins venstrefløjsblok ikke ser ud til at kunne samle et flertal efter valget.

I stedet ser det højrepopulistiske parti De Sande Finner ud til at kunne blive afgørende for valgets udfald. Marin har nægtet at indgå i et regeringssamarbejde med dem og har i flere interviews over årene kritiseret populistiske partier for at vinde frem ved at "give forsimplede svar på komplicerede spørgsmål".

- Vi har fuldstændig forskellige værdier. Det er ingen hemmelighed. Men vi bor i et demokrati, og folk har ret til at stemme på, hvem end de ønsker.

Selv afviser hun at gå samme vej.

- Jeg mener, at det vigtigste er ikke at være bange. Jeg synes, at for mange mennesker i for høj grad lever deres liv i frygt. Og jeg synes, at for mange politikere ikke træffer de vigtige beslutninger, fordi de er bange, siger hun til '60 Minutes'.

Hvis Sanna Marin efter valget ikke kan fortsætte som statsminister, er det ifølge Marko Junkkari svært at forudsige, hvad hendes næste skridt bliver. Men han tvivler på, at hun vil affinde sig med at sidde i opposition i det finske parlament.

Tidligere i år spekulerede finske medier i, at den socialdemokratiske gruppe i EU har et ønske om at køre Sanna Marin i stilling som deres spidskandidat ved næste års europaparlamentsvalg – og potentielt som en ny formand for EU-Kommissionen.

Den 86-årige pave Frans er lørdag formiddag blevet udskrevet fra det hospital i Rom, hvor han onsdag blev indlagt med åndedrætsbesvær.

Det skriver Reuters og AFP.

- Jeg er stadig i live, sagde paven, da han forlod Gemelli-hospitalet.

Her vinkede han til de mange journalister og flere andre mennesker, der havde taget opstilling for at vente på nyt om hans tilstand.

Den katolske kirkes overhoved har været indlagt i tre dage, efter at han klagede over åndedrætsbesvær.

Paven er blevet behandlet for bronkitis, skriver AFP. Efter indlæggelsen blev han hurtigt meldt i bedring, efter at lægerne indledte en behandling med antibiotika.

Kørt til Vatikanet

Efter udskrivelsen blev han kørt videre til Vatikanet, hvor han skal i gang med forberedelserne til påskeugen, der er den vigtigste uge i den kristne kalender.

Pave Frans har tidligere aflyst planer på grund af helbredet. Ofte har der været tale om problemer med det ene knæ.

Netop på grund af knæproblemerne er han de seneste måneder flere gange set i kørestol.

I 2021 var han indlagt i ti dage på Gemelli-hospitalet. Ikke på grund af det dårlige knæ, men fordi han blev opereret i tyktarmen.

Der bliver af og til spekuleret i pavens helbred – og særligt i, hvorvidt han kan finde på at trække sig fra sin post før tid.

Hans forgænger, pave Benedikt, valgte at trække sig tilbage, da han ikke længere syntes, at hans helbred tillod ham at være overhoved for den katolske kirke.

Hidtil har covid-19 været klassificeret som en alment farlig sygdom, men det er slut nu.

Fremover vil den blot være en smitsom sygdom ifølge den definition, der er i epidemiloven. Den ændrede kategorisering blev meldt ud i starten af marts og er med overgangen fra fredag til lørdag trådt i kraft.

Ifølge epidemiloven er der ved alment farlige sygdomme mulighed for at indføre en række særlige foranstaltninger.

Eksempelvis kan der udstedes påbud om isolation, og der er udvidet adgang til, at myndigheder kan dele personoplysninger.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har tidligere fortalt, at den nye kategorisering af covid-19 ikke betyder, at corona er væk.

Men ændringen afspejler, at den ikke længere er nogen stor trussel mod samfundet.

Tre forskellige grupper

Epidemiloven arbejder med tre forskellige kategorier.

Der er de smitsomme sygdomme, hvor altså covid-19 nu er, og som også influenza hører under. Og så er der de alment farlige sygdomme, som corona har hørt under det seneste års tid.

Den tredje kategori er en samfundskritisk sygdom. Den hørte covid-19 til indtil starten af 2022. Sygdomme i denne kategori risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af samfundsfunktioner, lyder det i definitionen.

Med nedklassificeringen markeres en milepæl i dansk coronahistorie.

Det har været tre år, der har ændret samfundet på godt og ondt, siger Michael Bang Petersen, professor på Aarhus Universitet, som har forsket i danskernes holdninger, tillid og adfærd under corona.

Positive aftryk

Det er kendt stof, at der er grupper, som har fået en større mistillid til systemet og den politiske top. Men der er også positive aftryk af krisen, påminder han:

- Det er vigtigt at sige, at vi ikke kun er blevet dårligere rustet. Der er noget i vores data, der tyder på, at det at komme igennem en krise giver os tiltro til egne evner til at håndtere stor turbulens.

- Så mens vi har tæret lidt på tillidsressourcen, har den enkelte fået en oplevelse af, at det her kan vi faktisk godt, siger han og nævner specifikt den yngre generation, der har oplevet at stå igennem en alvorlig situation.

På den måde står vi på nogle områder svagere og på andre stærkere til nye kriseperioder, siger Michael Bang Petersen.

- Der er jo nok af kriser i horisonten, og nogle af dem står vi allerede i, slutter han.

Gæt hvem af de to her, der har fået lov at gå på tidlig pension:

64-årige Helle Jørgensen fra København har arbejdet, siden hun var 15 år – de seneste 20 år som maler. Men hun har det godt og går til floorball to gange om ugen. Hun har også lige prøvet yoga og bordtennis.

Og så er der 66-årige Svend Ellegaard fra Broby på Fyn. Han er uddannet ingeniør, men har de senere år arbejdet som skolepedel, vikar og for Postnord.

Svend Ellegaard har det ikke godt. Han lider af daglige rygsmerter og efterveerne af en depression. Hans egen læge vurderer, at han er slidt ned, og at der ikke er nogen behandlingsmuligheder.

Lægen har derfor skrevet i en helbredsattest, at han "ikke ser resterhvervsevne tilbage” hos Svend Ellegaard.

Det er dog ikke ham, der har fået lov at gå på tidlig pension.

Det er Helle Jørgensen.

Et problem i pensionssystemet

Den dokumenteret nedslidte Svend Ellegaard har fået afslag på seniorpension to gange. I vurderingen er der taget udgangspunkt i, at han kunne klare sit seneste fuldtidsjob som skolepedel, selvom det er tre år siden, og han netop stoppede, fordi det var for hårdt.

Og han lever lige akkurat ikke op til kriterierne for at få den såkaldte Arne-pension.

Det gør Helle Jørgensen derimod, selvom hun ikke føler sig nedslidt. I januar gik hun på tidlig pension og kunne altså lægge malerpenslen og hellige sig fritidsinteresserne.

- Det udstiller uretfærdigheden i tilbagetrækningsordningerne, siger Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh.

Han mener, at Arne-pensionen slet ikke handler om nedslidning, selvom det var det, Socialdemokratiet oprindeligt solgte den som, og derfor bør ordningen skrottes.

- Det kan ikke være rimeligt, at skatteborgerne skal betale for, at raske borgere kan gå på tidlig pension. Det er dem vel undt, men det er altså noget, man selv må betale for, siger Vanopslagh.

Det strider simpelthen mod logikken, at dem, der ikke er nedslidte, også skal få adgang til ordningerne

Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet

Enhedslistens fungerende beskæftigelsesordfører, Pelle Dragsted, mener også, at historierne viser, at der er et problem i vores pensionssystem.

- Den ene del virker. Nemlig den, der sikrer, at folk, der har været rigtig længe på arbejdsmarkedet, ikke skal gå direkte fra arbejdet til sygesengen, men får nogle gode år. Det skal der være råd til i et velfærdssamfund som det danske.

- Men når det handler om nedslidte, så har vi ikke et sikkerhedsnet, der er stærkt nok. Seniorpensionen er åbenbart ikke i stand til at gribe en person som Svend. Så har vi selvfølgelig et problem, siger han.

Mange på Arne-pension er ikke nedslidte

En stadig større del af de danskere, der søger om seniorpension, bliver afvist ligesom Svend Ellegaard.

I ordningens første år, 2020, blev der tilkendt 93 seniorpensioner, hver gang 100 søgte. Sidste år var den såkaldte tilkendelsesandel faldet til 70. Særligt i slutningen af året fik mange et nej til at komme på pensionsordningen.

Det viser tal fra Jobindsats, der er en del af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Beskæftigelsesministeriet.

Kritikere mener, at kriterierne for at få seniorpension bør lempes, siden så mange får afslag.

Samtidig viser en helt ny analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at mere end 40 procent af dem, der er på Arne-pension, ”slet ikke” eller kun ”i mindre grad” føler sig nedslidte.

Færre end to ud af ti svarer omvendt, at de i ”høj” eller ”meget høj grad” føler sig fysisk nedslidte.

En catch 22-situation

Bent Greve, der er velfærds- og arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet, kalder det en "catch 22". Altså et paradoks, hvor den ene valgmulighed er mere håbløs end den anden.

Arne-modellen giver alle med over 42 år på arbejdsmarkedet ret til at gå på tidlig pension, selvom det ikke er alle med en langt arbejdsliv, der også er nedslidte. Ved seniorpension vurderer man, om hver enkelt er nedslidt ud fra nogle specifikke kriterier.

- Det giver selvfølgelig den der skævhed. Det er en indbygget konflikt i et system, der baseres på både rettigheder og skøn. Det er en klassisk konflikt om, hvem der kan få, og hvem der ikke kan få, siger han.

Dilemmaet er ifølge professoren, at du ikke både kan sige, at man kan trække sig tilbage efter et vist antal år på arbejdsmarkedet, og så samtidig sige, at det kun skal være de nedslidte.

Hvad synes du om, at vi nu står med et pensionssystem, hvor den raske Helle Jørgensen kan gå på pension, men den nedslidte Svend Ellegaard ikke kan?

- Jeg synes ikke, at det er fornuftigt, siger Bent Greve.

- Men samtidig kan jeg godt se dilemmaet. Det er et vanskeligt problem at løse, fordi det er to forskellige hensyn, der strider mod hinanden.

Tror du, det var det her, der var meningen?

- Nej, det var ikke det, der var meningen, fastslår han.

- Det strider simpelthen mod logikken, at dem, der ikke er nedslidte, også skal få adgang til ordningerne.

Regeringen vil sanere i ordningerne

Det var Socialdemokratiet, der i januar 2019 foreslog en ret til tidligere tilbagetrækning for nedslidte. Det, der senere kom til at gå under navnet Arne-pension.

Den daværende VLAK-regering kom dog partiet i forkøbet ved at indføre seniorpension i sidste øjeblik inden valget.

Man vil ikke indse, at Arne-ordningen jo ikke er aktuel, når vi har en seniorpension

Alex Vanopslag, partileder for Liberal Alliance

"Arne" blev dog stadig Socialdemokratiets helt store slagnummer under valgkampen. Og nogle måneder senere landede den nye S-regering en aftale om pensionsprestigeprojektet.

Siden da har der altså både været Arne-pensionen og seniorpension. Derfor har SVM-regeringen sat sig for at "sanere i ordningerne".

Konkret vil regeringen lægge seniorpension og Arne-pension sammen til én model, "Arne-plus". Der skal fortsat være en rettighedsbaseret model og en visitationsmodel, men begge kan fås op til tre år før folkepensionsalderen og med en månedlig ydelse på 15.000 kroner.

Deres egen lille øjesten

Det er en forringelse i forhold til den nuværende seniorpension, som man kan få seks år før folkepensionen, og hvor ydelsen er tæt på 20.000 kroner.

- Det er helt grotesk, siger Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

- Der er ikke brug for at sanere i pensionsordninger. Der er brug for at sikre, at mennesker, der har haft et langt arbejdsliv, også har nogle gode år på pension. Det er en helt essentiel del af velfærdssamfundet.

Liberal Alliances Alex Vanopslagh ærgrer sig også over regeringens planer.

- Det er paradoksalt at fastholde Arne-pensionen i en tid, hvor der er massiv mangel på arbejdskraft i alle sektorer. Det er helt forkert af regeringen at ville skære på den ordning, der kommer de nedslidte til gavn for at give mere til Arne-pension. Det burde jo være omvendt. Jeg synes, at det savner enhver form for logik.

- Det er frustrerende, at vi har en regering, der vil forringe ordningen for nedslidte for at forbedre sin egen lille øjesten. Man vil ikke indse, at Arne-ordningen jo ikke er aktuel, når vi har en seniorpension. Så lad os da forbedre den ene ordning, der er for de nedslidte, og så lad os skrotte de andre ordninger, der ikke handler om nedslidning, siger han.

For den konservative partileder, Søren Pape Poulsen, handler manøvren også mest om, at "Mette Frederiksen nu vil tage fra de nedslidte på seniorpensionen for at styrke sit ideologiske, socialdemokratiske projekt, der hedder Arne-pension".

S forsvarer regeringens planer

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel, mener, at historierne om Helle Jørgensen og Svend Ellegaard netop understreger, at der er brug for en ordning med to veje ind i systemet, som hans egen regering foreslår.

Både en visiteret ret til tidlig pension, der beror på en vurdering af ens nedsatte arbejdsevne, og så en ret til at trække sig tilbage efter et langt liv på arbejdsmarkedet.

Men der er vel noget galt, hvis danskere, der bliver vurderet helt nedslidt af deres læge, alligevel ikke kan få den her ordning?

- ATP skal jo vurdere ud fra de regler, der gælder. Men det understreger jo, at det ikke er noget, man kan være sikker på at få, siger Jens Joel og gentager, at det derfor er vigtigt med to muligheder.

Der er i øjeblikket knap 24.000 danskere på seniorpension.

Regeringen har endnu ikke meldt ud, hvornår den vil arbejde videre med planerne om at luge ud i pensionsordningerne.

Virksomheden Dankonfekt ApS tilbagekalder jelly-slik af typen Nikkoh Jelly Sticks. Det skyldes, at små børn kan blive kvalt, hvis de spiser produktet.

Det skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Styrelsen råder forbrugerne til at kassere produktet eller levere det tilbage til det sted, hvor det er købt.

Slikket indeholder tilsætningsstofferne E415 og E440. Stofferne gør, at slikket kan svulme op i svælget, og derfor risikerer små børn at blive kvalt, hvis de spiser produktet.

Det er ikke første gang, at jelly-slik tilbagekaldes i Danmark. Senest skete det 21. marts. Da var der tale om Speshow Jelly Straws.

Tidligere er slik af typen OJuicy Fruit Jelly og Sweet Mellow Jelly Straws blevet kaldt tilbage. Også varianterne ABC Jelly Fruity og ABC Jelly Straws har været tilbagekaldt af Fødevarestyrelsen.

I alle tilfælde har problemet været, at der var risiko for kvælning hos små børn.

De mere end 100 år gamle røde barakbygninger, der tilsammen udgør Horserød Fængsel ved Helsingør, er inficeret med skimmelsvamp.

Fængslet har samlet set 269 fængselspladser, og det har i første omgang været nødvendigt at lukke en femtedel af pladserne ned. Det oplyser Kriminalforsorgen til TV 2.

Indtil videre er der konstateret skimmelsvamp i to bygninger med samlet 54 pladser. Den ene bygning er en tom arrestbygning med 31 pladser, der nu ikke kan tages i brug igen. Den anden bygning indeholder i alt 23 åbne pladser, hvoraf de 22 var besat, da svampesporerne blev fundet.

De berørte indsatte er nu blevet flyttet til andre pladser i Horserød Fængsel.

Men spørgsmålet er, om skimmelsvampen, der kan medføre irritation, allergier og anden overfølsomhed, har spredt sig til flere af barakbygningerne.

- Hvis der konstateres skimmelsvamp i alle de ældre belægsbygninger, står Kriminalforsorgen potentielt over for at skulle lukke hovedparten af pladserne i Horserød Fængsel, siger John Vestergaard, der er områdedirektør i Kriminalforsorgen Sjælland.

Kriminalforsorgen står potentielt over for at skulle lukke hovedparten af pladserne i Horserød Fængsel.

John Vestergaard, områdedirektør i Kriminalforsorgen.

For at være forberedt på den værst tænkelige situation er Kriminalforsorgen gået i gang med at overveje mulige løsninger.

- Ledig kapacitet andre steder i landet indgår i overvejelserne, ligesom mulighederne for at benytte dobbeltbelæg i øget omfang afdækkes, siger John Vestergaard.

Med andre ord kan det blive nødvendigt i større omfang at placere to indsatte til afsoning i enkeltceller.

Bygninger tages ud af drift

Arbejdet med at undersøge indeklimaet og forekomsten af skimmelsvamp i Horserød Fængsel bliver udført af Teknologisk Institut og forventes afsluttet i midten af juli i år.

- Vi har iværksat undersøgelsen, da vi på baggrund af tidligere enkeltstående fund mistænker, at skimmelsvampen kan være flere steder, siger områdedirektør John Vestergaard.

Han understreger, at Horserød Fængsel er af ældre dato. Fængslet blev etableret i 1947, men barakbygningerne blev allerede opført i 1917 som lazaret til russiske krigsfanger under Første Verdenskrig.

- Teknologisk Institut har ikke undersøgt alle bygninger endnu, og derfor ved vi ikke, hvor mange bygninger der er ramt. Men bygninger, hvor der konstateres skimmelsvamp, tages ud af drift efter Teknologisk Instituts anbefalinger, siger John Vestergaard fra Kriminalforsorgen.

Minister følger situationen

I Justitsministeriet giver svampesporerne også panderynker.

- Det er selvfølgelig alvorligt, at der er konstateret skimmelsvamp i dele af Horserød Fængsel – særligt i lyset af, at situationen i forvejen er presset i landets fængsler, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) til TV 2.

Han understreger, at han følger situationen tæt og har orienteret partierne bag flerårsaftalen for Kriminalforsorgen.

Det er selvfølgelig alvorligt, at der er konstateret skimmelsvamp

Justitsminister Peter Hummelgaard (S)

For de indsatte i Horserød handler sagen om skimmelsvampen til gengæld om personlig sundhed.

- Staten skal sikre, at man ikke bliver syg af at sidde i fængsel. At cellerne ikke er så dårlige, at man risikerer at blive syg af at være der, siger Peter Vedel Kessing, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.

Han påpeger, at staten har nogle ekstra forpligtelser over for de indsatte.

- De indsatte kan jo ikke bare ringe efter en håndværker. Som indsat er man afhængig af, at fængselsmyndighederne beskytter en. Derfor er det statens forpligtelse at sikre de indsattes sundhed, siger Peter Vedel Kessing.

Frygter at miste jobbet

Medarbejderne i Horserød Fængsel er også bekymrede over situationen, og de frygter, at skimmelsvampen kan have ramt flere bygninger.

- Der er nogle af medarbejderne, der har gået i mange år i de bygninger, og de tænker over, hvad det kan have betydet for deres helbred, siger institutionstillidsmand Michael Thomsen.

Men hovedparten af medarbejdere er primært bekymrede for deres job, fortæller tillidsmanden.

- De spekulerer over, hvad det her kan komme til at betyde for vores arbejdspladser. Hvis Horserød Fængsel skal lukke helt eller delvist, står vi et dårligt sted, siger Michael Thomsen, der håber på en god dialog med ledelsen omkring eventuelle omplaceringer af medarbejderne.

1. januar 2023 blev det igen lovligt at holde mink i Danmark.

Men der er ikke mange af de tidligere minkavlere, som vender tilbage til erhvervet, efter alle landets mink blev slået ihjel i 2020.

Når de sidste erstatninger er delt ud til minkavlerne, opløses de fleste pelsdyravlerforeninger i hele landet derfor – foreningerne har nemlig stort ikke nogle medlemmer tilbage at repræsentere.

- Det er en konsekvens af, hvad der er sket. Hele vores levebrød blev slået ned i 2020, og så var der næsten ikke mere at kæmpe for. I hvert fald ikke for det, som vi plejer, siger Formand for Nordjyllands Pelsdyrforening, Ole Bakke.

Jeg ser ingen grund til at starte op igen

Ole Bakke, Formand for Nordjyllands Pelsdyravlerforening

Han var selv minkavler, men nu skal han altså finde noget andet at lave.

- Jeg er født og opvokset på en minkfarm. Jeg har haft det lige fra barnsben af. Min far havde også mink, og den farm havde jeg overtaget.

Men nu ser Ole Bakke altså ikke en fremtid i erhvervet, og derfor stopper han selv og foreningen.

Opløsning længe undervejs

Siden Kopenhagen Fur lukkede, har Nordjyllands Pelsdyravlerforening vidst, at opløsningen ville blive en konsekvens af det. Herfra var der ikke meget tilbage for erhvervet.

Siden minkskandalen er det kun gået en vej for de danske minkavlere. Ifølge Danmarks Statistik var der i 2019 800 minkavlere i Danmark, men siden det blev lovligt 1. januar i år, har Fødevarestyrelsen kun registreret tre, som er vendt tilbage til erhvervet, på landsplan.

- Det bliver ikke lige så stort som før, men jeg håber, at dem, som starter op igen, kan få et levebrød ud af det, siger Ole Bakke.

Han var selv hurtig til at tage beslutningen om ikke at vende tilbage til erhvervet.

- Det er to år siden, det startede. Og der havde jeg taget beslutningen om, at det ville jeg ikke starte op med igen. Det blev for besværligt, der var for meget at kæmpe imod. Det er et overstået kapitel for mig, siger Ole Bakke.

- Alle vores moderdyr og avlsdyr, som vi har fremavlet de sidste 90 år, er blevet taget fra os, derfor ser jeg ingen grund til at starte op igen.

Forbud på vej

Minkbranchen kan også forvente endnu en forhindring for de få tilbagevendte minkavlere i Danmark.

Modeindustrien forlanger nemlig, at der sættes en stopper for pelsavl i EU-landene.

Her har 38 europæiske modefirmaer torsdag afleveret et brev til EU's kommissærer, hvor de bakker op om et 'Fur free Europe'.

Et 'Fur Free Europe' står for et totalforbud mod pelsavl i EU. Bag det ligger et borgerinitiativ, som på kun ni måneer har fået mere end 1,7 millioner EU-borgeres underskrift.

Træder forbuddet i kraft, bliver det endnu et benspænd for minkavlere, og så er det ved at se endegyldigt slut ud for erhvervet i Danmark.

- Det er sørgmodigt, det er der mange minkavlere, der synes. Det er bundærgerligt, at sådan et stort flagskib for Danmark skal gå ned, siger Ole Bakke.

Nu er det snart slut med at møde op på et testcenter og få en vatpind stukket i halsen for at afgøre, om du er ramt af coronavirus eller ej. 31. marts er sidste åbningsdag for alle offentlige PCR-testcentre, som derefter lukker og slukker.

Flere centre er allerede lukkede, men i Holstebro er personalet på plads til at lave de sidste coronatests fredag formiddag – eller rettere den sidste, for der er kun en enkelt, der har bestilt tid til at blive podet på sidste åbningsdag.

- Vi har ventet på en afklaring, for det har virkelig været sløvt den seneste tid, siger Lotte Rolighed, der har været leder af testcentrene i Holstebro og Herning indtil nu:

- Vi er glade for, at vi kan lukke nu.

Centret i Herning lukkede i sidste uge, og fredag er turen så kommet til Holstebro.

Særligt sammenhold

Indtil for et par uger siden blev der podet omkring 20 personer om dagen i både Herning og Holstebro, men antallet af testede har været nedadgående længe.

Derfor er Lotte Rolighed også fint tilfreds med, at æraen med offentlige testcentre nu har nået sin ende.

- Det er meget passende. Men det er også trist på den måde, at der har været et helt specielt sammenhold på testcentrene og mellem centrene. Det har været specielt at være sammen om at løse den opgave, for selvom vi har arbejdet under en hospitalsledelse, så vi ikke været en hel almindelig afdeling, siger den nu snart tidligere testleder.

Klatrede op ad karrierestigen

Lotte Rolighed er uddannet SOSU-assistent og fysioterapeut. Hun begyndte som poder i Gødstrup, da testmaskineriet startede op i 2020. Efterfølgende blev hun koordinator i et af centrene, inden hun endte som leder for afdelingerne i Herning og Holstebro.

Hun har derfor været med på hele rejsen gennem pandemien.

- Det har både været sjovt, men også vanvittigt til tider. Det har været sjovt at lave noget med mere frihed, hvor der har været flere løsninger at prøve af. Måden, det hele kom til at køre på, viser, hvor meget der kan lade sig gøre, hvis man får frie rammer til det, siger hun.

Lukningen af centeret i Holstebro efterlader otte medarbejdere uden job. Nogle af dem har fundet arbejde andre steder, mens andre leder videre. Lotte Rolighed selv skal videre til et job som teamleder ved en kommune.