Robert F. Kennedy Junior, søn af USA's tidligere justitsminister Robert F. Kennedy, bliver den anden demokrat til at formalisere sit kandidatur til præsidentvalget i USA i 2024.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den 69-årige politiker og advokat har indgivet sine papirer og er dermed nu officielt en kandidat til posten, skriver nyhedsbureauet.

Hvis han skal betragtes som et reelt bud på landets næste præsident, skal han dog vinde en nominering i Det Demokratiske Parti i landets primærvalg. Indtil videre er hans eneste modstander forfatteren og aktivisten Marianne Williamson.

Det forventes dog, at også Joe Biden, landets nuværende præsident, vil stille op. Den 80-årige Biden har endnu ikke officielt meldt ud, at han er klar til endnu en valgperiode i spidsen for landet, men gør han det, regnes han for favoritten.

Robert F. Kennedy Junior er søn af Robert F. Kennedy, som var justitsminister for sin bror præsident John F. Kennedy, og som blev likvideret af Sirhan Sirhan i 1968.

Han er nevø af John F. Kennedy, som også blev likvideret.

Kandidat findes næste år

Kennedy Junior er i dag forfatter og miljøadvokat.

Han er især blevet kendt de seneste to årtier, hvor han har spredt konspirationsteorier om faren ved vacciner. Især under coronapandemien fik han opmærksomhed for sit syn på vaccinerne mod covid-19.

I begyndelsen af 2022 holdt han blandt andet en tale til en demonstration, hvor han kritiserede regeringens vaccinekrav.

- Det øjeblik, hvor de giver dig et vaccinepas, forvandles alle dine rettigheder til privilegier, som beror på din lydighed over for vilkårlige regeringskrav, sagde han dengang.

- Det gør dig til en træl.

Demokraternes officielle præsidentkandidat skal findes i de demokratiske primærvalg næste år. De kommer til at foregå mellem februar og januar.

Kvinders prævention har i de senere år været til debat, efter der er kommet mere fokus på psykiske bivirkninger ved hormonel prævention.

Særligt effekterne af p-piller, der indeholder to slags hormoner, østrogen og gestagen, har været i fokus, og siden 2012 er salget af p-piller faldet med 30 procent.

Flere kvinder vælger i dag hormonspiralen – men også den præventionsform indeholder hormoner og kan være forbundet med dilemmaer.

Ny dansk forskning viser nemlig, at det ikke er spiralen med mindst hormon, som nødvendigvis er sikrest eller bedst. Det fortæller Amani Meaidi, der er læge og står bag studiet.

- Mange læger kan have tilrådet kvinder at vælge hormonspiralen med mindst hormon i, fordi de gik ud fra, at den påvirkede humøret mindre, end den med mere hormon. Men det er der aktuelt ikke evidens for, siger hun.

Samtidig viser hendes forskning, at spiralen, der indeholder færrest hormoner, giver større risiko for graviditet uden for livmoderen.

- Der er ikke nogen fordele ved at vælge spiralen med mindst hormon, siger Amani Meaidi til TV 2.

Anbefales især til yngre kvinder

Kvinder kan i dag blive tilbudt tre forskellige typer af hormonspiraler. Den første, der kom frem i 90'erne indeholder mest hormon.

Derudover findes der to såkaldte lavdosishormonspiraler, hvor der er færre hormoner i. Her anbefaler hun, at man i stedet for spiralen med mindst hormon, vælger den med næstmindst hormon, som kom frem i 2017.

Kan du følge dem, der vil tænke, at de ikke vil vælge en spiral med flere hormoner i?

- Det kan jeg godt forstå, for der er kommet mere hormonskræk henover årene. Problemet er bare, at ingen studier viser, der er forskel mellem de to spiraler i forhold til psykiske eller andre systemiske bivirkninger. Men der er den forskel, at den ene er mindre sikker i forhold til graviditet og graviditet uden for livmoderen, siger hun.

Alligevel ser hun, at mange især unge kvinder vælger hormonspiralen fra 2013, fordi den har færrest hormoner i sig.

Ifølge Sundhedsdatastyrelsen er der gennemsnitligt blevet solgt 5.000 af 2013-modellen årligt de seneste fem år.

Men selvom det måske ikke lyder af mange, så mener Amani Meaidi, at det er et problem, fordi det primært er de yngste, der får anbefalet den type spiral.

- Den er rigtig populær blandt de helt unge. Når nu vi taler graviditet uden for livmoderen, synes jeg, det er problematisk, fordi de er mest fertile og i størst risiko for at blive gravide, siger Amani Meaidi.

- Så lidt hormon som muligt

Charlotte Wilken-Jensen, der er cheflege i gynækologi på Amager og Hvidovre Hospital, regnede egentlig med, at spiralen fra 2013 langsomt ville forsvinde, da den nye kom på markedet.

- Men det gjorde den ikke, for den bliver stadig efterspurgt. Mange har prøvet den og ser derfor ikke grund til at prøve andet, fortæller hun.

Charlotte Wilken-Jensen er også leder af Sex og Samfunds præventionsklinik. Her anbefaler de 2017-modellen, fordi den er mere sikker, risikoen for graviditet uden for livmoderen er mindre, og at den er billigere, fordi man kan have den i fem år i stedet for tre, fortæller hun.

- Vi taler den fem-årige op (hormonspiralen fra 2017 red.), men der er bare nogle, der er ude efter at få så lidt hormon som muligt, og der prøver vi at forklare, hvor lidt forskel der er, men det er selvfølgelig deres eget valg, siger hun.

Hun mener ikke, at man bør tage spiralen fra 2013 af markedet.

- Hvis man kan få flere til at bruge sikker prævention ved at have den type også, så lad den da blive der, mener hun.

Bør tages af markedet

Det er Amani Meaidi ikke enig i. Hun mener derimod, at man bør fjerne spiralen med mindst hormon helt fra markedet.

- Som læge må man opveje fordele og ulemper, og havde det været andre lægemidler, som virkede lige godt, men hvor den ene havde en sikkerhedsbrist, så ville jeg vælge det sikreste alternativ, siger hun.

Det betyder dog ikke, at hun anbefaler kvinder at skynde sig afsted til lægen for at få spiralen skiftet.

- De har købt den for mange penge, og graviditet uden for livmoderen er en sjælden bivirkning, så hvis de er tilfredse med den, synes jeg, de skal beholde den de tre år, men bare vælge den med næstmindst hormon, når de skal have den skiftet, siger Amani Meaidi.

TV 2 har spurgt Sundhedsstyrelsen om den stadig vil anbefale hormonspiralen med mindst hormon i sig.

I et skriftligt svar skriver styrelsen, at den ikke kommenterer på enkeltstudier. Derudover lyder det:

- En specialistgruppe på området har rådgivet os, da vi lavede anbefalingerne. Den tager kontakt til os, hvis der kommer ny viden, der kan have indflydelse på vores anbefalinger.

En 23-årig mand havde planlagt og til hensigt at dræbe, da han 3. juli sidste år begav sig til indkøbscentret Fields på Amager i København.

Det mener anklagemyndigheden ved Københavns Politi ifølge anklageskriftet, som TV 2 har fået aktindsigt i.

I løbet af 13 minutter nåede han ifølge tiltalen blandt andet at begå 3 drab og 11 drabsforsøg.

På den baggrund har anklagemyndigheden rejst 11 anklagepunkter.

De gennemgås herunder i kronologisk rækkefølge. Men først er der to paragraffer i straffeloven, som er relevante at kende, da de optræder flere gange i anklageskriftet:

1: Drab og drabsforsøg

Dræbte en person med to skud foran dennes mindreårige børn i lobbyområdet i Fields’ biograf. Dræbte herefter en anden person med to skud. Forsøgte at dræbe en tredje person med ét skud. Personen blev ramt i skulderen og overlevede.

2: Drabsforsøg og overtrædelse af paragraf 266

Løb ind i indkøbscentret og forsøgte at dræbe en kvinde ved at rette riflen mod hende og trykke på aftrækkeren, men skuddet gik ikke af. Rettede efterfølgende riflen truende mod to andre personer, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt.

3: Drabsforsøg

Forsøgte at dræbe en eller flere personer ved at affyre ét skud mod en gruppe på cirka 21 personer, hvoraf politiet kun har identificeret den ene. De løb alle væk fra gerningsmanden, og ingen blev ramt af skuddet. I tilfælde af at retten ikke finder tiltalte skyldig i drabsforsøg for dette punkt, mener anklagemyndigheden, at han skal dømmes for overtrædelse af straffelovens paragraf 252, der handler om at forvolde fare for andres liv.

4: Drabsforsøg

Forsøgte at dræbe tre personer, der stod meget tæt, ved at afgive ét skud igennem glasgelænderet til en rulletrappe. En af personerne blev ramt i benet.

5: Drabsforsøg og overtrædelse af paragraf 252

Drabsforsøg på to personer med ét skud, der ramte den ene i ryggen, mens den anden ”opholdt sig helt op ad” vedkommende. Forvoldte samtidig nærliggende fare for fire andre personers liv eller førlighed, da de befandt sig i umiddelbar nærhed af skudretningen. De personer har politiet ikke kunnet identificere.

6: Drabsforsøg og overtrædelse af paragraf 252

Forsøgte at dræbe to personer ved at affyre ét skud imod dem, mens de flygtede væk fra en rulletrappe. Skuddet gik igennem lungen på den ene og ramte den anden i nederste del af ryggen. Forvoldte samtidig nærliggende fare for flere andre personers liv eller førlighed, da de befandt sig i umiddelbar nærhed af skudretningen. Tre af dem er nævnt som forurettede i anklageskriftet.

7: Drab og drabsforsøg samt overtrædelse af paragraf 252

Dræbte en person og forsøgte at dræbe en anden ved at skyde én gang mod en gruppe af personer, der forsøgte at flygte ad en rulletrappe. Skuddet gik igennem den dræbte og strejfede den anden i ballen. De havde svært ved at flygte på grund af mængden af mennesker på rulletrappen, og fordi den kørte ned mod gerningsmanden. Skuddet forvoldte samtidig nærliggende fare for liv eller førlighed for gruppen af mennesker på rulletrappen. Fem af dem er nævnt som forurettede i anklageskriftet.

8: Overtrædelse af paragraf 266

Efter det ovennævnte forhold rettede gerningsmanden riflen mod en person, der lå i mængden af personer på rulletrappen, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for vedkommendes liv, helbred eller velfærd.

9: Overtrædelse af paragraf 266

Tog rulletrappen til næste etage og rettede riflen mod to personer i et restaurantområde, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for deres liv, helbred eller velfærd. Den ene person er nævnt som forurettet i anklageskriftet, den anden har politiet ikke identificeret.

10: Drabsforsøg

Forsøgte at dræbe en person ved at skyde vedkommende i maven.

11: Overtrædelse af våben- og knivloven

Var uden politiets tilladelse i besiddelse af en riffel med tilhørende ammunition på et offentligt sted under særligt skærpende omstændigheder og anvendte den, som beskrevet i de første ti anklagepunkter, og affyrede derudover tre skud i Fields samt efterfølgende ét skud på parkeringspladsen ved indkøbscentret. Var desuden i besiddelse af en pistol og en kniv med en klinge på 16,9 centimeter.

I alt optræder der 23 identificerede forurettede i anklageskriftet. De dræbte er en 17-årig dreng, en 17-årig pige og en 46-årig mand.

De 11 punkter er anklagemyndighedens udlægning af de dramatiske begivenheder, som udspillede sig søndag 3. juli sidste år fra cirka klokken 17.33, til gerningsmanden blev anholdt 17.48.

Anklagemyndigheden har kortlagt forløbet blandt andet ved hjælp af videoovervågning og mere end 200 vidneafhøringer.

Den 23-årige tiltalte har under et tidligere retsmøde erkendt de faktiske omstændigheder, som han kan huske. Men han nægter sig skyldig med henvisning til, at han var utilregnelig på grund af sindssygdom eller lignende i gerningsøjeblikket.

TV 2 har onsdag været i kontakt med mandens forsvarsadvokat, Luise Høj, som siger, at hun ikke har yderligere at tilføje.

Retssagen begynder efter planen ved Københavns Byret 12. juni. Der er afsat seks dage til at behandle sagen, og der ventes dom i begyndelsen af juli.

Syng "Hvor eeeeeer du dejlig, Angelique" med indfølt tenor. Så ved de fleste lidt oppe i årene, at det er sangeren og skuespilleren Dario Campeotto, det handler om.

Mandag kom frem, at Campeotto døde 1. april efter længere tids sygdom. Han blev 84 år.

Sangen 'Angelique' sikrede i 1961 Campeotto en femteplads som dansk bidrag ved Eurovision Song Contest i franske Nice.

Den blev hans signatursang og startskuddet til en livslang sangkarriere for Campeotto.

Bud efter "pigernes Dario"

For i kølvandet på 'Angelique' kom pladeudgivelser. Der blev også bud efter "pigernes Dario" til roller på både teater og film og i operetter.

Navnet Campeotto rimer ikke på dansk. Han er da også søn af italienske forældre, men kom til verden på Frederiksberg. Hans far var Fiat-forhandler og senere direktør for Fiat i Danmark.

Campeotto begyndte allerede som tiårig at synge offentligt rundt omkring i København. Men det store varige gennembrud kom med deltagelsen i Eurovision.

Fra begyndelsen af 1980'erne blev han i stadig større grad aktiv på de skrå brædder. I samarbejde med Jan Schou havde han succes i sommerrevyerne på Sans Souci i Kolding.

Han medvirkede også i en lang række musicals. Eksempelvis 'Kys hinanden', 'Sommer i Tyrol' og 'Sound of Music'.

I midten af 1990'erne forsøgte han sig, men med økonomisk fiasko, som restauratør og medejer af etablissementet Vin & Ølgod i indre København.

Var med i 'Flyvende farmor'

I 2001 spillede han til gengæld med stor succes med i Wikke & Rasmussens familiefilm 'Flyvende farmor'.

Samtidig fik han et mindre comeback med albummet 'Love is in the Air', hvor han fortolkede klassikere af Barry White, Stevie Wonder, Lou Reed og Rolling Stones med efterfølgende turnéer på klubber og diskoteker.

I begyndelsen af 2022 kom det frem, at Campeotto var blevet syg med kræft. Det betød, at karrieren blev sat på pause.

- Jeg havde håbet at kunne opfylde de job, der er i kalenderen, men de må foreløbig udsættes. Nu må jeg bruge alle kræfter på at blive rask.

- Det vigtigste er nu at kæmpe for mit helbred, sagde han i en skriftlig kommentar.

Meldte afbud efter sygdom

Campeotto skulle i første omgang have deltaget i Dansk Slager Parade 2023, men i slutningen af sidste år meldte han afbud grundet sygdom.

Campeotto efterlader sig hustruen, Gertrud Campeotto, som han blev gift med i 1977, samt tre børn. To har han med Gertrud Campeotto.

Han var i seks år i 1960'erne gift med skuespillerinden Ghita Nørby, som han fik sønnen Giacomo med.

Markant flere unge har symptomer på adhd – altså at de lider under hyperaktivitet og impulsiv adfærd. Derfor sendes de til udredning for at se, om de har diagnosen.

På bare ét år er antallet af adhd-udredninger af børn og unge under 18 år steget med 16 procent. Det viser nye tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

Fra april 2021 til 31. marts 2022 steg tallet til 4715 udredningsforløb fra 4030 i samme periode i 2020/2021. For tre år siden var der 26 procent færre henviste patienter.

Professor: Det er blevet sværere at fungere med adhd

De mange udredninger presser de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Børnene må samtidigt vente længere tid på en diagnose.

Professor Niels Bilenberg fra Børne og Ungdomspsykiatrien i Odense er formand for den pågældende database i RKKP.

- Stigningen er især udtryk for, at det er blevet sværere at fungere med adhd. Både i familierne og i skolen er der færre ressourcer til at tage sig af dem. Så mindre problemer vokser sig til større problemer, og større problemer bliver til psykiatri. Snebolden ruller, siger han.

Ud over en presset hverdag både i skole og familie ser han tegn på, at den voksende brug af skærme i form af smartphones, tablets og computere har negativ påvirkning på børns trivsel.

Savner forskning

- Vi savner forskning, som endegyldigt dokumenterer det. Men fra de resultater, vi begynder at se, er der ingen tvivl om, at meget skærmkontakt ikke gør noget godt. I hvert fald ikke, når skærmen bliver den, nogle børn tilbringer mest tid sammen med, siger han.

Imran Rashid er speciallæge og forfatter til blandt andet bogen 'Sluk', der handler om, hvordan teknologi påvirker mennesker.

- Hjernen er ekstremt plastisk og former sig efter den måde, vi bruger den. Så en hyperstimulation via skærme kan nærmest træne dig op til opmærksomhedsforstyrrelse, der ligner adhd, siger han.

Ifølge forskningen er adhd arveligt betinget for omkring 80 procent. Men miljøet spiller også en stor rolle for, hvor alvorlige symptomerne bliver.

- Kombinationen af genetisk disposition for adhd og miljø med lav social kontakt og mindre stimulering er central, hvor der ikke er overskud til at tage sig af et sårbart barn, siger Niels Bilenberg.

Han peger på højere klassekvotienter og mindre tid til den enkelte som ting, der presser børn med indbygget skrøbelighed såsom adhd eller autisme.

Mens soldater i det danske forsvar bor på nedslidte kaserner, hvor rotter har overtaget forfaldne bygninger, kan en række officerer næppe klage over indkvarteringen.

Aktindsigter viser, at bolig- og lønforholdene er helt i top, når officerer bliver udstationeret i USA.

Jeg er meget overrasket. Det må jeg sige

Jesper Korsgaard Hansen, formand, Centralforeningen for Stampersonel

Således blev to officerer indkvarteret i villaer på henholdsvis 350 og 400 kvadratmeter med swimmingpools i baghaven i Virginia Beach.

Villaerne kostede lige knap 3 millioner kroner i boligudgifter, mens officerernes løn inklusivt tillæg og pension var på 1,2 og 1,4 millioner kroner om året -– en løn, der i øvrigt matcher forsvarsministerens.

Forsvarsministeren er nu klar til at tage et opgør med alt for gunstige forhold under udstationeringer.

- Vi bliver nødt til at forholde os til det politisk, for det er selvfølgelig klart, at når man sammenligner med, at der er kaserner i Danmark, der næsten ikke engang kan få skiftet et vindue, eller der kan være skimmelsvamp, så står det selvfølgelig og skriger lidt til himlen, siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Troels Lund Poulsen har bedt Forsvarsministeriets Personalestyrelse aflevere en redegørelse om sagen på ministerens skrivebord efter påske.

Kasernerne er gamle og slidte

I sidste uge slog en topgeneral alarm, fordi Forsvaret oplever en desperat mangel på soldater og materiel. En del af forklaringen på krisen skulle ifølge brigadegeneral Henrik Lyhne findes i massive beskæringer i Forsvarets budgetter.

Manglen på penge i Forsvaret er gået hårdt ud over ejendomme og bygninger. Der er blandt andet problemer med skimmelsvamp, rotter og mangel på varmt vand i hanerne på kasernerne.

Mange soldater kvitter jobbet i Hæren til fordel for det private erhvervsliv på grund af dårlige løn- og arbejdsforhold.

- Når materialet er gammelt og slidt, kasernerne er gamle og slidte, alle ens kammerater smutter, de civile venner tjener tre gange så meget, så bliver det svært at finde motivationen, sagde den tidligere soldat Simon Holmelin i sidste uge.

Soldaternes Fagforening er overrasket over indkvarteringens standard for officererne i USA – og er bekymret for det signal, Forsvarets ledelse sender til befolkningen, når der i de kommende år skal tilføres store milliardbeløb.

- Jamen, det har jeg det skidt med, fordi vi skal kunne bevise over for danskerne, at det, vi gør, og det, vi bruger pengene til, også er i relation til det, som de forventer af os, siger Jesper Korsgaard Hansen, formand for Centralforening for Stampersonel.

- Modsat hvad du tror, så lever vi ikke i sus og dus

Mens soldater flygter fra Forsvaret på grund af dårlige forhold, er der tilsyneladende helt anderledes gunstige forhold for officerer.

Søndag kom det frem, at fem officerer havde fået deres private køretøjer transporteret på Forsvarets regning. Der var tale om 6 motorcykler, som i alt kostede 246.000 skattekroner at transportere.

De to officerer, som boede i villaerne i Virginia Beach, var netop blandt de officerer, som hver fik en motorcykel med hjem. Den ene af dem fik derudover en Audi Q7 med hjem til Danmark.

Ingen af officererne har ønsket at deltage i et tv-interview, men en af dem svarede sådan her, da TV 2 ringede ham op:

- Man kunne jo også bare sige, at jeg kunne bo i en bivuak ude i den lokale park for at spare penge. Modsat hvad du tror, så lever vi ikke i sus og dus, og det er ganske besværligt at rekruttere folk til at være i USA.

Du fik en løn i omegnen af, hvad Forsvarsministeren tjener, så jeg tænker ... det kunne da godt minde lidt om sus og dus?

- Det var det ikke, fastholdt officeren.

Forsvarschefen er tavs

Mens officererne boede i USA, betalte Forsvaret alle boligudgifter som husleje, el, tv, internet, gas, vand, have- og poolvedligeholdelse, skadedyrsbekæmpelse, affald og spildevand.

Forsvaret betalte også for læge, tandlæge, sygehus, medicin, skole- og pasningsudgifter, drikkepenge til flyttefolk og obligatorisk vaccination af kæledyr.

I alt endte regningen for godt 3,5 års udstationering for officererne på lige knap 4,3 millioner kroner – uden at medregne udgifter til deres løn, tillæg og pension.

Mens den fungerende forsvarsminister nu har bedt om en redegørelse fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse, har officerernes øverste chef – forsvarschef Flemming Lentfer – ikke villet svare på spørgsmål om sagen, hverken om udgifterne til transport af motorcykler eller villaer med swimmingpools.

Han henviser til Personalestyrelsen, der dog ikke har nogen kommentar.

Der er klare grænseværdier for, hvor meget en lastbil må forurene, og dermed også til udstyret der skal begrænse forureningen.

Men det er ikke alle lastbiler på de danske landeveje, der efterlever lovgivningen på området.

Derfor har Færdselsstyrelsen i perioden september 2021 til marts 2022 kørt et forsøg på to af syv tilsynsbiler med såkaldt plume chasing-teknolog.

Opsnuser bag den tunge trafik

Evalueringen konkluderer, at teknologien effektivt finder køretøjer, der har fejl på det udstyr, der skulle begrænse forureningen.

Det glæder transportministeren, der derfor håber, at alle tilsynsbiler får plume chasing.

- Med snifferbilen (tilsynsbilerne, red.) kan vi let finde de lastbiler, der kører rundt med defekt udstyr, og derfor forurener mere end de må. Samtidig slipper man for at stoppe dem, der har styr på tingene. Derfor er det oplagt, at Færdselsstyrelsen nu får udstyret på alle sine syv tilsynsbiler

- Med flere biler gør vi vejsidetilsynene mere effektive. Det er Færdselsstyrelsen, der planlægger kontrollerne. Kommunerne kan også tage kontakt til Færdselsstyrelsen, hvis de har forslag til kontroller, siger transportminister Thomas Danielsen (V) i en skriftlig kommentar.

Fjerndetektionsudstyr

Med plume chasing-teknologien monteret på bilerne kan styrelsen måle udledninger fra den tunge trafik ved at køre bag ved køretøjet.

Det er fjerndetektionsudstyr, som måler NOx-udledning fra køretøjers udstødningsgas.

Det anvendes som en til at screene, om en lastbils forureningsbegrænsende udstyr fungerer korrekt, eller om køretøjet har høj udledning.

NOx er en samlet betegnelse for kvælstofoxiderne NO og NO2. Luftforurening med NOx kommer blandt andet fra lastbiler og er sundhedsskadelig. Derfor er der krav til, at køretøjerne udstyres med NOx-rensesystemer.

Hver tiende er defekt

En lastbil med defekt eller manipuleret emissionsbegrænsende udstyr udleder omkring 40 gange mere NOx end en lastbil med velfungerende emissionsbegrænsende udstyr.

Færdselsstyrelsens evaluering indikerer, at omkring en procent af det samlede antal lastbiler, der kører på de danske veje, kan være mistænkt for at være manipuleret, mens 11 procent kører rundt med defekt udstyr.

- Analysen af resultaterne fra de ti dages fokuseret kontrol med plume chasing viste, at lastbiler, der er ældre end tre år samt har kørt mere end 350.000 kilometer, begynder at få fejl på det emissionsbegrænsende udstyr, lyder det i evalueringen.

Færdselsstyrelsen har tidligere ført kontrol med lastbilers emissionsudledning ved vejsidesyn. Her skulle lastbilerne stoppes for at få kontrolleret deres udledning. Snifferbilerne gør tilsynet langt mere effektiv.

Det italienske regeringsparti Italiens Brødre vil nu forbyde, at offentlige myndigheder og institutioner i Italien bruger engelske udtryk i deres kommunikation.

Hvis lovforslaget bliver vedtaget, kan det koste en bøde på op til 100.000 euro (744.850 kroner), hvis loven bliver overtrådt.

Det skriver flere italienske medier, blandt dem Corriere della Serra og today.it, samt amerikanske CNN.

- Det er en del af den her regerings dna, at den vil sætte stoltheden over Italien og italienske produkter i højsædet, siger Eva Ravnbøl, TV 2s korrespondent i Italien.

Det er politikeren Fabio Rampelli, der står bag lovforslaget, som ifølge CNN bakkes op af hans partiformand, den italienske premierminister, Giorgia Meloni.

Rampelli er et højstående medlem af Italiens Brødre, og han er næstformand for et af kamrene i det italienske parlament, Camera del Deputati.

Bøder på mellem 5000 og 100.000 euro

Hvis loven bliver vedtaget, vil de italienske myndigheder i praksis kunne give administrative bøder på mellem 5000 euro (37.242 kroner) og 100.000 euro (744.850 kroner) til offentlige institutioner og virksomheder, der ikke bruger italiensk i deres kommunikation.

Ifølge Corriere della Serra vil loven også komme til at gælde RAI, den statsejede italienske tv-station.

I lovforslaget, der endnu ikke har været til debat i det italienske parlament, kræves det af alle med et offentligt embede, at de "skriftligt og mundtligt kender og mestrer det italienske sprog".

Bar er stadig lovligt

Lovforslaget forbyder også brugen af engelsk i officiel dokumentation, blandt andet akronymer (akronymer er forkortelser som NATO og ECU, red.) og engelske navne på jobroller i virksomheder, der opererer i landet.

Italienerne må dog stadig godt bruge udtrykket "bar" om et sted, hvor man kan få noget at drikke, noterer Corriere della Serra i en kommentar til forslaget.

Eva Ravnbøl siger, at mange italienere bakker op om kampen mod det engelske sprogs indtog i offentlig kommunikation i Italien.

- Mange italienere taler ikke så godt engelsk, og der har været en del irritation blandt mange italienere over den stigende brug af engelske udtryk i sproget. For eksempel lykkedes det aldrig under coronaen at finde et italiensk udtryk for lockdown (nedlukning, red.), siger Eva Ravnbøl.

Made in Italy

Hun fortæller, at den italienske regering har oprettet et ministerium, der skal sikre, at italiensk og italienske værdier kommer i højsædet. Ministeriet hører hjemme under det italienske erhvervsministerium.

- Det ministerium hedder sjovt nok Made in Italy – på engelsk. Tanken bag det er også, at de eksportvarer, som er Italiens stolthed – det drejer sig blandt andet om ost og andre fødevarer, tøj, solbriller og design – skal fremstilles af italienere, siger Eva Ravnbøl.

Men selvom lovforslaget altså taler ind i et opgør med brugen af engelsk i det italienske sprog, som der er opbakning hos mange italienere til, tror Eva Ravnbøl ikke, at det bliver vedtaget.

- Det er jo et meget rabiat forslag, og formanden for det italienske sprognævn, som er en højt respekteret institution i Italien, har kaldt det latterligt, siger Eva Ravnbøl.

Italiens Brødre danner regering i Italien sammen med et andet højrefløjsparti, Lega, og med den tidligere premierminister Silvio Berlusconis konservative parti, Forza Italia.