Socialistiske karakterer

Socialistisk Folkeparti vil standse »karakterræset« på gymnasierne, bebuder partiets uddannelsesordfører, Jakob Mark, i Politiken.»Det skaber en usund læringskultur, så mange elever ikke tør række fingeren i vejret af frygt for at få dårlige karakterer,« forklarer Jakob Mark om de nugældende adgangskvotienter.Hvis SFs uddannelsesordfører mener, at karaktererne falder for elever, der rækker fingeren i vejret, bør han dumpe i faget sund fornuft. Uheldigvis findes den slags adgangskrav ikke for politikere.

Foto:

Såret machodyr slår fra sig

Belgiens førende internationale filmstjerne, Matthias Schoenaerts, har vi tidligere set spille spændende varianter af et såret machodyr i film som »Bullhead« og »Smagen af rust og ben«. Han brygger rugende og småtruende videre i samme retning her som en tidligere soldat, der lider af Post-traumatisk stress syndrom. Et job som livvagt for en skummel libanesisk forretningsmand bringer hans menneskelighed i spil igen, da han kommer tæt på den efterladte hustru og hendes lille dreng, men kræver samtidig, at vilddyret i ham skærper sanserne.

Foto:

De progressives genkristning

Der er ved at ske en åndelig vækkelse blandt de snakkende klasser i Danmark. De vender sig én efter én til kristendommen endog i en lettere katolsk udgave. TV 2 omtalte Pavens besøg i Polen, og de kunne i studiet ikke forstå, hvorfor polakkerne ikke er vilde med Paven, der siger det samme som Zenia Stampe (R).TV 2 kritiserede ikke, at Paven tager en hel religion som gidsel i sin politiske kamp. De snakkende klasser foretrækker også den metodistiske søndagsskolelærerinde Hillary frem for den uanstændige, kulturradikale, cigaretter-og-whisky-og-nøgne-piger libertiner Trump.

Foto: