Det kan virke som science fiction.

Men 3D-printet mad er ikke så fremtidsfjernt, som man måske går rundt og tror.

Forskere i blandt andet Danmark og USA er i fuld gang med forsøg, der skal gøre det udbredt at printe mad i hjemmet, på hospitaler, på restauranter og i fitnesscenteret.

Og på det amerikanske universitet Columbia har forskere netop printet en kage med syv ingredienser og fået udgivet en artikel om 3D-printet mad i det videnskabelige tidsskrift npj Science of Food.

Men faktisk er det ikke engang det mest imponerende.

Det siger centerchefen for fødevareteknologi ved Teknologisk Institut, Anne Louise Dannesboe Nielsen, i ‘Go’ morgen Danmark’.

- Når man ikke arbejder med det, kan det virke sci-fi-agtigt. Men det er ikke så meget vildere end noget af det, vi har lavet i vores laboratorier. Vi har for eksempel printet en pizza med fem ingredienser, siger hun.

Se hele indslaget fra ‘Go’ morgen Danmark’ på TV 2 PLAY her.

Fik serveret "kød" på restaurant

Teknologien med 3D-printer har eksisteret i 15 år, og det er et område, der bliver forsket meget i.

Det fungerer ved, at man bruger helt almindelige råvarer og laver dem om til masser.

De skal have den rigtige konsistens for at komme i tuber, som printeren bruger til at bygge maden lag for lag. En form for printerpatron.

Og teknologien er godt på vej, lyder det fra Anne Louise Dannesboe Nielsen.

3D-print af mad eksisterer allerede på nogle restauranter. Selv har centerchefen smagt en ret, der fik hende til at tvivle på, om hun mon havde fået den rigtige tallerken.

På en restaurant i Holland fik hun nemlig serveret “kød”, som stammer fra et projekt i Israel.

- Jeg måtte lige kalde tjeneren hen til bordet og spørge, om jeg havde fået den forkerte ret. Jeg troede, at jeg havde fået ægte kød. Det kommer virkelig tæt på, siger Anne Louise Dannesboe Nielsen.

Kødet var lavet af planteprotein, som kan komme til at minde om muskler, blod og fedt. På den måde kan man printe noget, der minder om en bøf i strukturen.

- Det var som at spise noget meget mørt kød, som trevlede, og det smagte supergodt, lyder det.

Ser et kæmpe potentiale

Et af de steder, der især kan få gavn af 3D-printet mad, er på hospitaler, siger Anne Louise Dannesboe Nielsen:

- Her ser jeg virkelig et kæmpe potentiale. En ting er en kage, det er superdejligt, men med hospitalsmad kan man lave et måltid, der passer til den enkelte patient.

På det fødevareteknologiske center har de arbejdet med at lave mellemmåltider til patienter afhængig af den næring, de hver især har brug for.

En patient kan for eksempel have brug for ekstra protein, mens en anden har brug for ekstra D-vitamin.

Det er behovet, der styrer, hvad der kommer i – og så kan man som patient selv vælge smag og form, så man får mere lyst til at spise det, forklarer Anne Louise Dannesboe Nielsen.

3D-print kan blive en del af hjemmet

Et andet sted, 3D-printet mad kan gøre sit indtog, er i fitnesscenteret.

Det danske institut arbejder på et projekt med europæiske samarbejdspartnere om at lave sportsernæring, siger Anne Louise Dannesboe Nielsen:

- Tanken er, at man printer en proteinbar i en 3D-printer, som står i fitnesscenteret. Ud fra, hvordan ens træning har været, og hvad man vil, foreslår den en næringssammensætning i en bar, og så kan du vælge smag.

Det, der står i vejen for at udbrede 3D-printere, er dog, at der er en del teknologiske udfordringer, fortæller centerchefen.

Forskerne mangler at knække koden for, at både smag, konsistens og struktur fungerer. Og så skal printeren være en, der kan rengøres, så der ikke vokser bakterier.

Men en dag bliver det formentlig noget, man kan have stående i fitnesscenteret såvel som i hjemmet.

- Der går nok 10 til 15 år i hvert fald, før den står hjemme ved mikroovnen. Det kommer an på, hvordan teknologien udvikler sig, siger Anne Louise Dannesboe Nielsen.

Se hele indslaget fra ‘Go’ morgen Danmark’ på TV 2 PLAY her.

En følelse af, at hovedet er ved at eksplodere, fordi det bliver ved med at dunke så meget, at der ikke længere er plads i hovedet.

Sådan har Feline Damgaard det, når hendes migræne indtræffer. Det gør den typisk tre til fire gange om ugen, og så er der ikke "noget at gøre".

- Jeg er bare nødt til at ligge mig ned i sengen med en klud på panden for nedrullede gardiner og med en brækspand ved siden af sengen, fortæller den 22-årige studerende.

Feline Damgaards migræne er kronisk, og hun er langtfra alene om at lide af sygdommen. Omkring 500.000 danskere har migræne, viser Sundhedsstyrelsens tal, og man ved, at der er flere kvinder iblandt end mænd.

Nu viser et nyt dansk studie, at netop kvinder rammes hårdere af migræne end mænd. De oplever flere migræneanfald, der giver værre smerter og varer længere tid, viser forskningen.

Har en sammenhæng med kønshormoner

Studiet viser også, at kvindernes migræneanfald er sværere at slå ned med almindelig håndkøbsmedicin som ipren og panodiler. Det fortæller Mona Ameri Chalmer, der er læge og ph.d. ved Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet Glostrup, som står bag studiet.

- Kvinderne har i højere grad følgesymptomer, hvor det ikke kun er hovedpine, men også kvalme, opkast og lyd- og lysoverfølsomhed, forklarer hun.

I studiet rapporterede næsten hver fjerde kvinde, at deres migræneanfald varede mellem et og tre døgn. Det var tilfældet for hver tiende mand.

Der er mange ting, jeg går glip af og må aflyse

Feline Damgaard, studerende

Forskerne ved endnu ikke præcis, hvorfor kvinder oplever værre migræne end mænd. Men de tror, at det kvindelige kønshormon østrogen spiller en betydelig rolle, fordi kvinder producerer mere af kønshormonet, end mænd gør.

Samtidig ved man også, at migrænen især rammer kvinder i den fødedygtige alder.

I 2022 var 609 danskere i aldersgruppen 20-24 år i behandling på et hospital for migræne. Tallet er endnu højere blandt de 25-29-årige, hvor 807 var i behandling for migræne i 2022, viser tal, som Sundhedsdatastyrelsen har trukket for TV 2.

Mona Ameri Chalmer har set, hvor invaliderende sygdommen kan være, og mener derfor, at det er vigtigt at få aflivet nogle myter.

- Nogle gange er migræne også blevet set som en svaghed hos kvinder, hvor man har fået en idé om, at kvinder har brugt hovedpine som undskyldning ligesom Maude i 'Matador' (rolle i serien 'Matador', red.), men det viser vores data jo er helt forkert, siger hun.

Forskeren fremhæver, at sygdommen, ud over at være ubehagelig for den enkelte, også har samfundsmæssige omkostninger, fordi mange må melde sig syge fra arbejde.

En god eller en dårlig dag?

Det kender Feline Damgaard alt til. Ud over at have kronisk migræne lider hun også af spændingshovedpine, der betyder, at hun har hovedpine hver dag.

Migrænen betyder mange sygedage om måneden, og det har gjort det udfordrende at passe hendes studie til markedsføringsøkonom samtidig.

- Hver dag, når jeg vågner, skal jeg vurdere, om det er en god eller en dårlig dag. Og oftest er det en dårlig dag, fordi jeg vågner med ekstremt ondt i hovedet, fortæller hun.

Hun har også valgt at opsige sit studiejob, fordi hun ikke kan prioritere både det og studiet, når hun får de voldsomme migræneanfald.

Feline Damgaard ønsker ikke, at nogen skal have ondt af hende, og hun er også klar over, at nogle nok vil kunne tænke, at hun er pylret. Var det bare en gang imellem, kunne hun da også sagtens leve med det, forklarer hun:

- Men det er bare enormt invaliderende. Nogle gange trodser jeg det, prøver at sætte en facade på og holde smerterne ud med smertestillende, men så rammer migrænen mig ofte endnu værre dagen efter, forklarer hun.

Mona Ameri Chalmer forklarer, at der kan være en sammenhæng mellem stress og migræne. Blandt andet ser de, at mange migrænepatienter får udfald i stressede perioder eller op til en eksamen.

Hun fortæller dog, at der i dag er gode muligheder for behandling alt efter den type migræne, man lider af. Derudover gælder det om at leve "så stabilt" som muligt, når migrænen rammer, lyder det.

- Det hjælper at komme i seng i god tid, hverken sove for meget eller for lidt og at have en sund kost og få motion, siger hun.

Har lært at indrette sig

Feline Damgaard har i dag lært at indrette sig efter sygdommen. Hun ved, hvornår den dunkende fornemmelse typisk viser sig – i eksamensperioder og når hun er under pres – og er opmærksom på at få spist og sovet nok.

- Men jeg kan aldrig vide, hvordan jeg har det i morgen. Jeg er konstant bagud, og det stresser jo også en, så det er en ond cirkel. Det er både i forhold til karriere, uddannelse og det sociale. Der er mange ting, jeg går glip af og må aflyse, siger hun.

Hun fortæller, at hun efterhånden har prøvet alverdens behandlingsmetoder. Til april skal hun starte en ny behandling mod migræne op på Odense Universitetshospital, hvor hun skal tage nogle indsprøjtninger i låret med et lægemiddel.

Når hun siger, at hun har migræne, oplever hun ofte, at omgivelserne har sagt, at hun bare skulle tage to panodiler og spise noget mad.

Hun har efterfølgende oprettet en Instagram-profil, hvor hun ærligt deler ud af sin hverdag med migrænen.

Siden har hun oplevet mange positive tilbagemeldinger fra folk, der bedre kan sætte sig ind i, hvordan det føles, når ens hoved dunker konstant, fortæller hun.

- Jeg håber, at der kan komme mere fokus på det, for det sætter ufatteligt mange begrænsninger, og mange flere er i samme situation.

Der skal iværksættes en plan for kræftområdet, så regionerne overholder reglerne.

Det siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) fredag på et pressemøde, efter at DR den seneste uge har fortalt historier om, hvordan 293 patienter på Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital (AUH) har ventet for længe på deres operationer.

Helt konkret vil sundhedsministeren implementere fem initiativer således, at patienterne får den rette information om deres muligheder, hvis ventetiderne ikke kan overholdes.

- Baggrunden er, at jeg bliver dybt bekymret for, hvordan noget kan have foregået over en længere periode på Aarhus Universitetshospital, uden at nogen har sagt noget, siger Sophie Løhde og tilføjer:

- Derfor håber jeg ikke, men man kan jo frygte, at der ligger andre sager andre steder. Så skal det frem i lyset, for det er kun på den måde, vi kan handle på det.

Forstærket indberetning

Region Midtjylland har fået kritik for, at de på intet tidspunkt har gjort Sundhedsstyrelsen opmærksom på de lange ventetider på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Derfor indebærer et af initiativerne en forstærket indberetning til myndighederne, fortæller Sophie Løhde.

Derudover skal regionerne gennemse deres vejledninger i forhold til, hvordan patienter orienteres om deres rettigheder. Det sker som en konsekvens af, at kræftpatienterne på AUH ifølge juridiske eksperter har fået forkert besked om deres mulighed for at blive opereret i udlandet.

Som det er nu, kan patienterne på mave- og tarmkirurgisk afdeling typisk ikke behandles andre steder i Danmark end i Aarhus, hvorfor de skal henvises til en operation i udlandet, hvis de ønsker det.

Men ifølge interne dokumenter, som DR har fået adgang til, har flere tarmkræftpatienter ikke fået et konkret tilbud om at komme til udlandet – selvom Aarhus Universitetshospital ikke har kunnet overholde behandlingsgarantien.

I stedet har de fået at vide, at de ville blive smidt af ventelisten på mave- og tarmkirurgisk afdeling, hvis de sagde ja til, at afdelingen skulle undersøge muligheder i udlandet.

- At stille meget sårbare patienter, der er bange, og som nok befinder sig i deres livs krise, sådan et ultimatum, er fuldstændig uacceptabelt, lyder det fra Sophie Løhde på pressemødet.

Yderligere tiltag kan komme på tale

Inden pressemødet mødtes Sundhedsstyrelsen med Region Midtjylland, men inden for den nærmeste fremtid skal alle regioner indkaldes til et møde med sundhedsministeren.

Jeg står her som minister med den største alvor for at sikre, at de patienter får rettidig kræftbehandling

Sophie Løhde (V), sundhedsminister

Blandt andet fordi Løhde ifølge hende selv ikke ved, om sagen fra Region Midtjylland er enestående, eller om andre regioner har tilsvarende udfordringer med at leve op til behandlingsgarantier.

Derfor siger hun også, at yderligere tiltag kan komme på tale.

I forhold til sagen på Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital placerer ministeren ansvaret hos ledelsen på AUH og Region Midtjylland.

Hun afviser dog at svare på, hvilke politikere der er skyld i, at det er gået så galt.

- Jeg kan ikke sidde og pege på en navngiven politiker, og jeg står her som minister med den største alvor for at sikre de patienter, at de får rettidig kræftbehandling. Uagtet er der sket betydelige løft af kræftområdet – og det må ikke sættes over styr, siger hun.

Sygehusledelsen på Aarhus Universitetshospital har tidligere erkendt, at kræftpatienterne har fået forkert vejledning om mulighederne for at blive behandlet i udlandet.

Dertil har Region Midtjylland sagt, at de ikke kan afvise, at patienters muligheder for at overleve sygdommen er blevet forringet grundet den for lange ventetid.

Klumme: Forestil jer at kultur, fødevarer, landbrug og miljø ikke havde deres eget ministerium, men i stedet blev varetaget af mange forskellige instanser. Sådan er situationen på it- og cybersikkerhedsområdet Lap på lap på lap (som man kalder gruppesex i det nordlige Finland).

Et får lå dødt med et lam halvt ude af fødselsvejen. Et andet, drægtigt får måtte aflives, da det var for udmattet til at føde.

Sådan beskriver Dyrenes Beskyttelse det, de oplevede, da de rykkede ud til solcelleparken Rødby Fjord.

I en pressemeddelelse skriver Dyrenes Beskyttelse, at sagen startede 25. februar, hvor nogle af deres frivillige dyrereddere rykkede ud til et får, der var viklet ind i pigtråd på en mark.

Fåret blev reddet fri, men det måtte aflives på grund af skader. Det fangede får var dog meget tyndt, og da græsset var helt væk på arealet, gav det anledning til at kigge nærmere på besætningen.

Det er dybt ulykkeligt og beklageligt. Og jeg forstår godt, at politiet er inde over.

Ole Westerholt, landmand

Landmanden Ole Westerholt ejer jorden, hvor solcelleparken ligger. Det er dog ikke ham, der ejer fårene eller har ansvaret for dem. Der er nemlig hyret en virksomhed til at stå for græsningen i området, og det er altså dem, der ejer dyrene og har ansvaret for deres velbefindende.

- Jeg troede, at jeg havde hyret en professionel til at varetage naturplejen, men så endte det så kaotisk og ulykkeligt. Som du nok kan regne ud, er jeg ikke lun på at lave en ny aftale med vedkommende, lyder det fra Ole Westerholt til TV2 ØST.

Dyrlæge rystet

Politiet og en dyrlæge, som Dyrenes Beskyttelse samarbejder med, blev tilkaldt til stedet, og fårene blev undersøgt nærmere. Alle de får, der blev undersøgt, var udmagrede. To får var døde, mens de var ved at føde, mens et andet får stadig var i fødsel. Lammet var dog dødt, og fåret måtte efterfølgende aflives.

Ole Westerholt var også med rundt:

- Jeg kan godt se, at når de går rundt i vinterpels, ser de runde ud. Så man skal være professionel for at se, at de var udmagrede. Men da de fik mærket under pelsen og kunne mærke ribbenene, var der ingen tvivl om, at de manglede føde, fortæller landmanden.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse var der hverken græs eller anden føde til fårene, og de havde dårlig adgang til vand. Det chokerede dyrlæge Inga Stamphøj, der blev kaldt til stedet af Dyrenes Beskyttelse.

- Jeg har gået rundt i gummistøvler som dyrlæge i 35 år, men det er det værste, jeg har oplevet. Særligt de døde får, der har været for afkræftede til at læmme, og den ligegyldighed, der er udvist over for fårene, siger Inga Stamphøj og tilføjer:

- Ejeren af dyrene har tjent penge på arealplejen, men har i en længere periode hverken sikret dem foder eller vand, samtidig med at flere var drægtige.

I takt med at solcelleparker er skudt op i Danmark, er det blevet populært at lade får græsse på områderne. De er nemlig særdeles velegnede til at æde bevoksningen under solcellerne, så græs og planter ikke vokser op og skærmer for solen. Det er en både klimavenlig og billig måde at pleje områderne på, fordi man slipper for tunge maskiner og sprøjtemidler, og samtidig kan fårenes efterladenskaber være med til at gøde jorden.

Politianmeldt

Dyrenes Beskyttelse fik fat i ejeren af fårene, som driver virksomheden Naturpleje. Dagen efter var fårene fodret, og der var sat en murerbalje med vand op. For en del får var det dog for sent, og flere får døde i den efterfølgende uge.

Senere rykkede politiet og Fødevarestyrelsen ud til stedet, og her blev der stillet krav om, at de resterende dyr skulle flyttes til en stald. Det havde virksomheden Naturpleje dog ikke mulighed for, og derfor er alle dyrene nu slagtet.

Dyrenes Beskyttelse og dyrlæge Inga Stamphøj har anmeldt ejeren af fårene for brud på dyreværnslovens paragraffer om blandt andet forsvarlig behandling af dyr og beskyttelse mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

Men Dyrenes Beskyttelse gør opmærksom på, at der kan være tale om grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.

- Det er det urimelige i det. Jeg har også været ude til gårdbrande og væltede grissetransporter, og det må selvfølgelig heller ikke ske, men det er en ulykke, og så hjælpes alle ad med at få det løst så hurtigt og godt for dyrene som muligt, lyder det fra dyrlæge Inga Stamphøj, som tilføjer:

- Hvis bare de dyr havde fået mad og vand, og man havde holdt øje med dem og hjulpet de får, der ikke kunne føde deres lam, så var det ikke sket. Det var så nemt at have vendt, hvis man var omsorgsfuld.

TV2 ØST har forsøgt at få en kommentar fra virksomheden Naturpleje, der ejede dyrene inden aflivningen, men de har ikke ønsket at medvirke.

Ole Westerholt, der ejer jorden, er meget ked af sagen:

- Det er forfærdeligt, når man har ansvar for dyr, at man ikke tilser dem og har den fornødne viden. Det er om foråret, når de skal føde, de skal bruge ekstra energi. Det er dybt ulykkeligt og beklageligt, og jeg forstår godt, at politiet er inde over.

"En rigtig lortehistorie"

Dyrenes Beskyttelse har ikke haft lignende sager med solcelleparker, men de har en appel til alle med besætninger af dyr i solcelleparker om at være ekstra grundige med tilsynet med dyrene.

- Det kan være meget vanskeligt at tilse en flok får i en solcellepark, da nogle dyr hurtigt kan skjule sig bag en række af paneler. Derfor kræver det ekstra tilsyn, hvis man skal holde ordentligt øje med dyrenes tilstand. Samtidig kan det være vanskeligt at fange et får, hvis det er sygt eller skadet og har brug for hjælp eller behandling, siger dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse Anders Højgaard Tølbøll.

Tilsynet med dyrene er ekstra krævende, hvis fårene er drægtige. Her viser eksemplet fra Lolland, hvor galt det kan gå for får, hvor fødslen er kompliceret, fordi et lam har sat sig fast i fødegangen.

- Jeg er rigtig, rigtig ked af den her historie. Jeg synes i bund og grund, at det er perfekt, at fårene kan gå og græsse, så der ikke skal sprøjtes eller køres med dieselmotorer derinde. Det er så trist, at noget, der kunne være en rigtig god historie, bliver til en rigtig lortehistorie, lyder det fra Inga Stampehøj.

Den seneste uge har DR afdækket, hvordan flere kræftpatienter har ventet for længe på en operation på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Men selvom de lange ventetider – som i værste fald har været skyld i, at patienterne endte som uhelbredeligt syge – har været et velkendt problem hos afdelingens ansatte, har de ikke kunne nedbringe ventetiden på grund af manglen på sygeplejersker.

Hvorfor skulle en sygeplejerske vende tilbage til en presset sygehusafdeling, hvor lønnen er 5000 kroner lavere?

Jes Søgaard, sundhedsøkonom

Det fastslår Region Midtjylland i en redegørelse, som den torsdag har fremsendt til Sundhedsstyrelsen.

Redegørelsen falder samme dag, som regeringen fremlagde nyt finanslovsudspil, hvor der afsættes to milliarder kroner til en akutplan for sygehusvæsenet i 2022-2024.

Men hvis politikerne skal være med til at sikre, at tilfælde som det på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital ikke gentages, bliver de nødt til at grave dybere i lommerne. Det mener Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet

- Den eneste vej ud af miseren er at få de erfarne sygeplejersker tilbage på sygehusene, siger han til TV 2 og tilføjer:

- Men hvorfor skulle en sygeplejerske, der har fået et godt job hos Novo Nordisk, vende tilbage til en presset sygehusafdeling, hvor lønnen er 5000 kroner lavere?

"Et plaster på såret"

Diskussionen om sygeplejerskernes løn har fyldt meget i de forgange år.

Det gjorde den også op til det seneste folketingsvalg i november sidste år, hvor alle tre nuværende regeringspartier i deres sundhedsudspil lagde op til et løntillæg til sygeplejerskerne.

- Det er pist væk i regeringens akutplan. Moderaterne foreslog for eksempel at give alle sygeplejersker med klinisk arbejde på fuld tid et løntillæg på 2500 kroner om måneden, men det er forsvundet, fortæller Jes Søgaard.

Spørger man Moderaternes sundhedsordfører, Monika Rubin, der over for DR forholder sig stærkt kritisk til forløbet på Aarhus Universitetshospital, er pengene, som Jes Søgaard henviser til, dog ikke væk.

I stedet indgår de som honorering af merarbejde. Et initiativ som regeringen fremlagde 23. februar i forbindelse med en præsentation af akutplanen for sundhedsvæsenet. Den konkretiserede til gengæld ikke, hvor mange penge, der skal afsættes til honoreringen.

- Vi kan jo som politikere ikke gå direkte ind og give løntilskud til sygeplejerskerne, det er derfor, vi har det her punkt om honorering af merarbejde. Men hvordan de lønmidler skal fordeles, er ikke op til os, siger Monika Rubin til TV 2.

Hun indrømmer dog, at regeringens akutpakke er et ”plaster på såret”, som ikke kan løse de strukturelle udfordringer i sundhedsvæsenet. Det skal der i stedet en sundhedsreform til – som dog fortsat lader vente på sig.

Frygter flere tilfælde

Det er første gang, at historierne om lange ventetider på de danske sygehuse – som blandt andet TV 2 har kunnet berette om – påvirker kræftpatienter.

Jeg har da tænkt på, om det bare er toppen af isbjerget

Jes Søgaard, sundhedsøkonom

Hidtil har historierne omhandlet ventetider på alt fra hofteoperationer til operationer for hjerterytmeforstyrrelser.

- Politikere og regionspolitikere har hele tiden sagt, at kræftbehandlingen fungerer, men det gør den jo så ikke. Det er et enormt tillidsbrud, lyder det fra Jes Søgaard.

Han frygter, at den form for overskridelse af behandlingsgarantien, som har fundet sted på Aarhus Universitetshospitals mave- og tarmkirurgiske afdeling, ikke vil blive et enkeltstående tilfælde.

Især ikke når Region Midtjyllands redegørelse viser, at ventetiden kun er blevet forværret i løbet af det seneste år.

- Jeg har da tænkt på, om det bare er toppen af isbjerget, vi ser. Sager som disser popper op i ny og næ, men nu er vi nået en størrelsesorden, hvor man ikke længere kan sidde det overhørig, understreger Jes Søgaard.

Initiativer løser ikke sygeplejermangel

Region Midtjylland har den seneste uge forsøgt netop at lade være med at sidde kritikken, der har fulgt i kølvandet på DR’s artikler, overhørig.

Derfor har den sat en række initiativer i gang, der skal sørge for, at afdelingen for mave- og tarmkirurgi igen kan overholde de maksimale ventetider på to uger.

Der er dog ingen af dem, der løser problemet med de manglende sygeplejersker, som regionen selv vurderer er den primære årsag til ventetiden.

Jes Søgaard har også svært ved at se, hvordan man skal få tiltrukket mere personale til afdelingen, hvis ikke spørgsmålet om løn bliver bragt på bordet:

- Vi er ikke i stand til at løse problemet lige nu med det, der er lagt frem i finanslovsforslaget. Det eneste, der kan få ventelisten ned, er at få de ansatte, der er skiftet fra det offentlige, tilbage – og det handler om løn.

Til at begynde med skal Region Midtjylland dog stå skoleret over for Sundhedsstyrelsen.

Over for TV 2 bekræfter Sundhedsstyrelsen, at den har indkaldt Region Midtjylland til et hastemøde fredag klokken 12.30, hvor den blandt andet ønsker svar på, hvor udbredt problemet er.

Én ting er, at en dødelig svamp med navnet Candida auris spreder sig med "en alarmerende hast" i USA ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder.

Hertil kommer, at behandlingen af svampesygdomme som denne i stigende grad slås skak mat af multiresistens.

Men selvom det kan lyde forfærdende, så er der ingen grund til panik.

Det understreger Maiken Cavling Arendrup, der forsker i svampeinfektioner som overlæge og professor på Statens Serum Institut, hvor hun er fagchef for svampeområdet, mykologi.

- Vi skal ikke være bange, for det er ikke en mikroorganisme, der rammer raske, sunde mennesker. Derfor er det noget helt andet end covid-19, siger hun og tilføjer:

- Men det er en svamp, som vi skal holde rigtig godt øje med, for hvis først en hel sygehusafdeling er inficeret, så er den svær at komme af med.

Hun fortæller, at svampen hovedsageligt har skabt problemer i europæiske lande som Spanien, Grækenland og Italien, hvor man i forvejen har udfordringer med antibiotikaresistens. Her har der været problemer på hospitaler, hvor det samtidig lader til at halte med at sikre god infektionshygiejne.

Ét smittetilfælde i Danmark

I USA har det amerikanske center for sygdomskontrol- og forebyggelse, CDC, i en pressemeddelelse oplyst, at myndighederne nu vil arbejde sammen med statslige og lokale sundhedsafdelinger for at "imødegå denne nye trussel mod folkesundheden".

Antallet af svampeinfektioner med Candida auris er tredoblet på to år i USA, så antallet i 2021 nåede op på 1471 registrerede sygdomstilfælde.

Herhjemme er Statens Serum Institut bekendt med i alt fem tilfælde af Candida auris. I fire tilfælde er der tale om patienter, der er blevet smittet i udlandet og efterfølgende overført til Danmark.

Kun én gang er en patient i Danmark blevet syg af smitte med Candida auris herhjemme, fortæller Maiken Cavling Arendrup.

Stigende resistens mod behandling

Selvom smitte med Candida auris kun er set en enkelt gang herhjemme, så er der generelt grund til et langt større fokus på svampe og svampesygdomme.

Det mener Lene Lange, der har arbejdet som professor og forskningsdirektør i universitetsverdenen og som forskningschef inden for molekylær bioteknologi på Novozymes.

Hun har lige været på en international konference om svampegenetik og -biologi i Østrig, hvor der blev udvekslet viden om svampes stigende resistens over for medicinsk behandling.

- Det var allerførste gang, jeg hørte, at der nu findes svampesygdomme, som er resistente eller delvist resistente over for de ret få lægemidler, vi har at behandle med, fortæller hun.

Fungicider kan bekæmpe svampe, ligesom pesticider kan bekæmpe ukrudt. Der findes tre store grupper af fungicider, der altså udgør medicinen mod svampesygdomme.

Når Lene Lange fortæller, at der nu findes svampesygdomme, som er multiresistente over for alle typer af fungicid-behandling, så henviser hun til, at der er fundet svampesygdomme, som er resistente mod alle tre grupper af fungicider.

- Der er altså nu ikke længere kun en trussel om, at multiresistens kan opstå i verden. Nu ved vi, at multiresistente svampesygdomme allerede er fundet flere steder i verden, siger hun.

Det er særligt inden for de allerseneste år, at resistensen er steget ifølge Lene Lange.

Mange er banale – få er alvorlige

Maiken Cavling Arendrup påpeger, at de fleste svampeinfektioner er banale og ikke-livstruende for mennesker.

75 procent af alle kvinder på verdensplan oplever eksempelvis at få en svampeinfektion i form af skedebetændelse i løbet af deres liv. Andre oplever svampeinfektioner i hud, hår og negle, hvilket heller ikke er livstruende, men dog generende.

- Det er banale infektioner, som på ingen måde er livstruende, men som er ret udbredte. Og så har vi svampe, som kan give alvorlige infektioner, når man er alvorligt syg i forvejen, siger hun.

Den stigende resistens har hun dog også et øje på.

For 50 år siden var der stort set ingen resistens i svampe overhovedet, men i dag ses stigende resistens inden for hudsvampe, skimmelsvampe og gærsvampe såsom Candida auris, fortæller overlægen.

Det lyder bekymrende?

- Ja. Det er der også grund til at være. Men så længe, man er sund og rask, så er der størst risiko for, at man får en hudsvampeinfektion. Den kan være lidt svær at behandle, men man dør ikke af det. Men for meget syge, der kan den stigende resistens få betydning for, om de kommer sig, siger hun.

En invasion af hjertet og hjernen

De fleste svampe er gode for mennesker. Omkring halvdelen af alle danskere har for eksempel gærsvampen Candida i en anden art end Candida auris i deres mundhule, hvor svampe bidrager til sunde slimhinder og hud. Kun et fåtal af svampe kan gøre os syge, fortæller Lene Lange.

Vi indånder også mange svampesporer hver dag, uden der sker noget ved det.

- Hvis man har sund hud, sunde slimhinder og et godt immunsystem, så kommer de ikke længere, end at de kommer ind og lander i luftvejene, når vi trækker vejret. Man bliver ikke syg af dem, fortæller Lene Lange.

Hos immunsvækkede patienter kan svampe dog give problemer. Candida auris kan trænge igennem huden og blodkar og give blodforgiftning. Den kan også sprede sig og invadere hjertet og hjernen.

- Den kan simpelthen tage livet af folk ved en invasiv infektion. Det er ret voldsomt, når svampe tager over, forklarer Lene Lange.

Lene Lange ønsker ikke at gøre folk unødigt bange, og hun understreger, at den nye svampesygdom, der spreder sig i USA, primært er farlig for patienter med nedsat immunforsvar.

Men på verdensplan findes der flere svampe, som er farlige for mennesker. Og da coronapandemien brød ud, manglede der viden om, hvordan man skulle agere, pointerer hun.

- Vi skal forberede os bedre. Det kan gøres ved generelt at udbrede forståelsen af, hvad svampe er, hvordan de lever og overlever, og hvordan de spreder sig, siger hun.

Svampeinfektioner kan forebygges med god hygiejne, men det er også værd at lede efter nye typer af aktive stoffer mod svampeinfektioner med mere forskning, mener hun.

Lene Lange ser gerne, at læger får mere viden om svampesygdomme, så svampeinfektioner diagnosticeres hurtigt. Men også på et bredere plan er der behov for at udbrede viden om svampe, lyder det – også viden om svampenes mange gode egenskaber.