44 procent af befolkningen er enten overvejende uenig eller helt uenig i, at civilsamfundet skal inddrages i plejen af ældre, viser en Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken.

I det lys bringer Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, dårligt nyt til den del af befolkningen.

- Jeg ser ingen anden måde end, at civilsamfundet må træde til, siger han.

For store udfordringer lurer i fremtiden. Befolkningen bliver ældre, og i 2030 kommer Danmark til at mangle 16.000 social- og sundhedspersonaler på ældreområdet.

Her er gode råd dyre – endda rigtig dyre – for skulle Danmark gøre sig håb om at tiltrække så mange uddannede, ville det ifølge Jes Søgaard betyde, at man på afgørende områder styrkede faget.

- Det kunne vi godt, hvis vi som befolkning besluttede det, siger han.

Det ville kræve bedre løn og bedre arbejdsvilkår, men i en grad, som ville gå ud over muligheden for at finansiere det over skatten.

- Det er ikke noget, jeg jubler over, men det gælder både, at man som pårørende må spille en større rolle, og at de mest raske af de ældre må hjælpe sig selv, siger han.

Det sidste er svært at sige, erkender han.

- Det lyder kynisk. Men jeg kan simpelthen ikke se, hvor alle de sosu-assistenter skulle komme fra.

En idé fra Holland

TV 2 sætter i øjeblikket fokus på ældreplejens udfordringer med mangel på personale og omkostninger for mange danskere og har i den forbindelse besøgt Holland.

Holland tørstede – ligesom Danmark – efter idéer, som kunne mindske problematikken. Sådan en idé fik Jos de Blok.

Han er skaber af Buurtzorg-modellen, der handler om, at der skal være så lidt ledelse af og så meget ansvar hos sygeplejerne som muligt. Modellen inddrager naboer og familiemedlemmer som en del af plejen. Det kan være til at udføre små, praktiske opgaver som at give støttestrømper på, lægge tøj sammen i skabet og klare indkøbene – eller cykle en tur.

Pia Kürstein Kjellberg er projektchef på VIVE og har forsket i Buurtzorg-modellen. Den kan vi lære meget af i Danmark, og det bliver vi også nødt til, mener hun.

- Der, hvor der virkelig er et udviklingspotentiale, er i forhold til den ældres netværk. Altså os alle som en del af et netværk, hvor det ikke kun er den nære pårørende, som den der bor i hjemmet eller en datter, siger hun.

Hun mener dog ikke, at den hollandske model er løsningen på alle kommende udfordringer i ældreplejen. Lader man sig inspirere af den, skal det ske med "fornuft", og uden at "balancen tipper", for et velfærdssamfund er der stadig brug for, siger hun.

Risikerer vi ikke, at det kommer til at gå ud over kvaliteten i vores ældrepleje, hvis vi overlader mere arbejde til pårørende?

- Ikke, hvis vi gør det en på en god måde, hvor vi får netværket op omkring os alle sammen til at fungere og så bruge den uddannede og specialiserede arbejdskraft der, hvor der er brug for det, siger Pia Kürstein Kjellberg.

Vi bliver nødt til at snakke om det – nu

I Megafon-målingen bliver respondenterne spurgt, om de synes, det er i orden, hvis en kommune henvender sig til en plejekrævende persons netværk for at bede om hjælp til plejen.

60 procent er overvejende uenig eller helt uenig i, at det ville være i orden. 24 procent er overvejende eller helt enig.

Derfor står både landspolitikere og lokalpolitikere med en uriaspost af et forklaringsarbejde over for befolkningen, mener Jes Søgaard.

- Vores politikere har en stor opgave i at få folk til at forstå, at det er vi bare nødt til. Vi kan simpelthen ikke skaffe hjemmehjælpere og sosu’er nok til den mangel, vi kommer til at se, siger han:

- Vi bliver simpelthen nødt til på en eller anden måde at omorganisere det. Der må være nogle tiltag, så de sundeste af de gamle simpelthen må klare sig selv.

Grænsen går ved bad og toiletbesøg

I spørgeundersøgelsen viser en del af de adspurgte da også vilje til at hjælpe. Der er dog stor forskel på, hvad hjælpen i så fald indebærer.

Hele 79 procent vil gerne hjælpe en plejekrævende ældre med indkøb, og 62 procent vil gerne hjælpe, hvis det handler om ledsagelse i forbindelse med motion eller andre aktiviteter, som den ældre ellers ikke kan.

44 procent vil gerne hjælpe med rengøring, men her går grænsen også for de fleste i undersøgelsen.

Når det kommer til bad og toiletbesøg, er det kun henholdsvis 7 og 6 procent, der ønsker at bidrage til de opgaver.

For Pia Kürstein Kjellberg at se er det første og vigtigste punkt på dagsordenen, at vi som samfund tager dialogen med hinanden og erkender, at kan vi hver især ikke hjælpe med alt, kan vi måske hjælpe med et eller andet:

- Mange har jo barrierer, når det kommer til den mere intime del af plejen, og det kan jeg også godt forstå. Men der er jo sådan nogle ting, som også bare handler om måske lige at se til hinanden. Måske bare lige at kigge ind og tjekke, at alt er ok, siger hun.

At en del af befolkningen er villige til at hjælpe til, er da "lidt opløftende", mener Jes Søgaard. Men han tvivler på, at vi i fremtiden helt undgår nogle af de sværere opgaver for vores ældre.

- Jeg tror, at man som minimum skal tilføje rengøring. Der, hvor det bliver rigtig svært for mange, ville være personlig pleje, siger han:

- Det er et sted at begynde. Det, der er vigtigt, er at få samtalen startet politisk.

20 danske eksperter melder nu klart ud, at coronavirus SARS-CoV-2 smitter via mikroskopiske partikler – aerosoler – i luften.

Altså at SARS-CoV-2 er luftbåren.

Sprit skulle nok ikke stå øverst på listen

Henrik Ullum, direktør i SSI

Det skriver Ugeskrift for Læger efter et debatindlæg fra eksperterne, der blandt andet tæller direktøren for Statens Serum Institut, Henrik Ullum, og den tidligere faglige SSI-direktør Kåre Mølbak.

Eksperterne taler nu direkte om et paradigmeskifte inden for forebyggelse af smittespredning med covid-19. Der skal nu være et større fokus på at forbedre indendørsklimaet gennem luftskifte, luftrensning eller luftfiltrering. Og mindre fokus på håndsprit.

Det er svært at gå mod WHO

Kåre Mølbak, tidligere faglig direktør i SSI

For ifølge eksperterne er aerosolsmitte via udåndingsluften den vigtigste smittevej, når det gælder SARS-CoV-2.

- Hvis man skulle gøre det om, så skulle vi anbefale udluftning, ventilation og luftrensning i risikosituationer kombineret med effektive masker. Sprit skulle nok ikke stå øverst på listen, siger Henrik Ullum til ugeskrift.dk.

Danmark lænede sig op af WHO

Kåre Mølbak oplyser til mediet, at han set i bakspejlet ville ønske, at han havde lyttet mere til dem, der tidligt gjorde opmærksom på, at smitten var luftbåren. For så havde de danske myndigheder måske på et tidligere tidspunkt anbefalet masker.

- Det kunne have været nyttigt. Men jeg står ved det, vi gjorde, for det er svært at gå mod WHO (Verdenssundhedsorganisationen, red.). Vi lænede os op ad de internationale anbefalinger, siger han.

En anden ekspert – professor emeritus Thorkild I.A. Sørensen – siger direkte, at erkendelsen af, at coronavirus var luftbåren, var savnet i sundhedsmyndighedernes, Folketingets og regeringens overvejelser og i den offentlige debat.

I Sverige og Tyskland er der mekanisk ventilation i skoler

Der har under coronapandemien i Danmark især været fokus på håndvask, håndsprit og afstand på op til to meter i forbindelse med smitteforebyggende tiltag, mens der ikke har været på ventilation i lokaler udover den almindelige udluftning.

Det er ellers noget, som flere eksperter, herunder professor i virologi og immunologi ved Oxford Universitet i England Astrid Iversen, har slået på tromme for i månedsvis. Professoren har også sit navn på debatindlægget.

Mens der i Danmark ikke er krav om udluftning og ventilation i offentlige bygninger, er der i Sverige og Tyskland eksempelvis nu elektrisk ventilation i skoler, mens andre lande som USA og Canada har lagt planer for en bedre luftkvalitet indenfor, skriver ugeskrift.dk.

Det vil ifølge eksperterne også have en effekt, når det gælder andre luftvejsinfektioner, herunder influenza.

Statens Serum Institut leder nu efter samarbejdspartnere og finansiering for i forsøg at kunne teste forskellige metoder og teknologier til ren luft.

Af debatindlægget fremgår det, at der allerede findes en række teknologier, hvoraf nogle er billige og enkle at sætte op.

Det fremgår også, at det ikke kun er vigtigt at undersøge i forhold til covid-19, men også i forhold til, hvordan myndigheder ved kommende epidemier og pandemier hurtigt kan opskalere til et øget beredskab uden ”gennemgribende tiltag” som nedlukninger og restriktioner, skriver eksperterne.

Henriette Ergemann, der 20. februar trak sig som politisk næstformand for Nye Borgerlige, har nu meldt sig helt ud af partiet.

Det skriver lokalmediet sn.dk. Nye Borgerlige har bekræftet oplysningen over for Ritzau.

Hun fortsætter i stedet som løsgænger i kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune.

Ud over Henriette Ergemann har Tonny Voldby Pedersen forladt partiet og er blevet løsgænger i Kalundborg.

Ifølge ham "var det jo ikke rigtigt frivilligt", da Ergemann trak sig 20. februar.

"Holdspiller ind til benet"

Dengang lød det ellers blandt andet fra hende, at "beslutningen er min" og, at hun "er en holdspiller ind til benet".

- Hun fik at vide, at ti eller flere kommunalbestyrelsesmedlemmer ville gå, hvis hun ikke trak sig, siger Tonny Voldby Pedersen til sn.dk.

Henriette Ergemann har samme udlægning, lyder det til samme lokale medie.

Hun blev "gjort bekendt med, at 10-15 byrådsmedlemmer ville gå, hvis ikke jeg trak mig fra posten".

Tonny Voldby Pedersen og Henriette Ergemann har nu startet sammenslutningen "Frit Borgerligt Fællesskab", som de håber kan blive til et parti.

Her er også Jesper Høgedal med, der blev ekskluderet fra Nye Borgerlige 21. februar.

Det var på Nye Borgerliges ekstraordinære generalforsamling 7. februar, at Ergemann slog fem andre kandidater og blev ny politisk næstformand. På samme generalforsamling blev folketingsmedlem Lars Boje Mathiesen ny formand.

Kort efter, at hun blev valgt, beskrev B.T. og Ekstra Bladet en række kontroversielle kommentarer på sociale medier fra Ergemann om coronavirus.

Opslag, hun har skrevet, inden hun blev næstformand, og som hun siden beklagede og kaldte "uhensigtsmæssige".

Ingen afløser endnu

Eksempelvis har hun skrevet på Facebook i maj 2021, at tidligere generalsekretær for Unicef Karen Hækkerup skulle "i fængsel for mord på uskyldige børn" og kaldte hende en "sindssyg kælling".

Kommentaren faldt i forbindelse med en video, hvor Karen Hækkerup ifølge Ekstra Bladet fortalte, at Unicef var begyndt at indkøbe sprøjter, fordi børn skulle vaccineres mod coronavirus.

Ifølge Ergemann har "interne modstandere" sendt billeder af kommentarerne til pressen.

- De har bare siddet og ventet på, at jeg blev valgt. Folk, jeg naivt troede, jeg havde et fællesskab med, har været medvirkende til at føre kniven. De har fodret pressen med screenshots, der florerede rygter om, at jeg havde kuppet valget, så snart resultatet forelå, siger hun til sn.dk.

Videre lyder det om kommentarerne om coronavirus, at hun "sådan set stadig mener det".

Men havde hun "vidst, hvad det ville medføre", havde hun "aldrig formuleret mig sådan".

Nye Borgerlige vælger først ny politisk næstformand på næste ordinære årsmøde i oktober.

Krig, pandemi, alkoholmisbrug og masseudvandring har de seneste tre år medført, at Rusland har mistet to millioner flere mennesker end normalt.

En demografisk tragedie i Rusland er taget stadig mere til under præsident Vladimir Putin.

Den forventede levealder for 15-årige russiske drenge er faldet med fem år i dette årti og ligger på samme niveau som Haiti, et land præget af ekstrem fattigdom, naturkatastrofer og bandevold, skriver The Economist.

Russiske mænd dør ifølge officiel statistik seks år tidligere end mænd i Bangladesh og 18 år tidligere end mænd i Japan.

Flere kvinder end mænd tilbage

Og kønsbalancen bliver stadig mere skæv, når unge mænd enten dør i krig eller flygter fra landet. Fødselstallene er i forvejen rekordlave. I april 2022 var antallet af fødte russere nede på samme niveau, som under den tyske besættelse under Anden Verdenskrig.

Ifølge vestlige medier menes op imod 200.000 russiske soldater at have mistet livet under krigen i Ukraine.

Og mellem 500.000 og en million er flyttet til udlandet for at undgå krigen. For eksempel rejste 10 procent af landets IT-arbejdere - de fleste af dem unge mænd - ud af landet i 2022 ifølge tal fra det russiske informationsministerium.

Der er i dag 10 millioner flere kvinder end mænd i Rusland.

Vanskeligheder for Putins regime

Men krigen har kun forværret en dyb demografisk krise, der har præget Rusland i gennem tre årtier. Ifølge The Economist er Rusland nu på vej ind i en demografisk undergangsspiral.

I 1994 nåede landets befolkning op på 149 millioner mennesker. Derefter er det kun gået nedad. Hvis udviklingen fortsætter på samme måde, kan den russiske befolkning være nede på 120 millioner om 50 år, viser beregninger fra FN.

Under pandemien i 2020 og 2021 blev den russiske befolkning formindsket med 1,3 millioner mennesker. Der døde 1,7 millioner flere russere, end der blev født.

Der findes ingen pålidelige tal for, hvor mange der døde med covid-19.

Ifølge The Economist betyder udviklingen i første omgang, at det bliver vanskeligere for Putins regime af gennemføre store mobiliseringer til krigen. Og på længere sigt bliver Rusland et mindre, et dårligere uddannet og fattigere samfund, hvor man dør i 60-års-alderen, og hvor unge mennesker flygter til udlandet.

Det er i dag kun i fattige områder med en lav andel af en etnisk russisk befolkning, at kvinder i gennemsnit føder flere end to børn, hvilket kræves for at opretholde et stabilt befolkningstal. Dermed er det ikke kun en ren demografisk krise, Rusland gennemgår.

Landet går mod et varigt skifte med en mere mangfoldig befolkning og en mindre andel etniske russere, som traditionelt har domineret politisk, økonomisk og socialt.

Det handler for Frankrig om at finde sin nye rolle i Afrika, nu hvor man har erkendt, at æraen med fransk indblanding i Afrika er slut.

Det sagde Macron ifølge Al Jazeera, inden at han begyndte sin tur til fire afrikanske lande, Gabon, Congo, Den Demokratiske Republik Congo og Angola i et forsøg på at genopbygge båndene. For de er blevet tyndslidte.

Franskmændene bliver mere og mere upopulære i de gamle kolonier, hvor selv økonomisk samarbejde af nogle anses for at være udnyttelse af Afrika.

Modstanden mod Frankrig er forståelig

For den tidligere professor og leder af Center for Afrikanske Studier på Københavns Universitet Holger Bernt Hansen er det ikke så overraskende med modstanden mod Frankrig.

- Det kan godt være, at Macron har været på rundrejse i Afrika 18 gange, siden han blev præsident, men han er for sent ude med at sige det rigtige. Man forstår modstanden mod ham, siger han til TV 2.

Holger Bernt Hansen siger, at den stigende interesse fra Rusland, Kina og andre lande skyldes, at Afrika har været ved at forsvinde for Europa. Det skyldes ifølge ham især tre ting:

1. Coronakrisen, hvor Vesten lod Afrika i stikken, da det gjaldt om at sende vacciner.

2. Klimakonferencen COP 27, hvor Vesten ikke levede op til sine løfter til Afrika om støtte.

3. Ukraine-krigen, da Afrika led voldsomt under, at korn og kunstgødning i månedsvis ikke kom frem.

- Det fik mange afrikanere til at spørge sig selv, om Ukraine-krigen var deres krig, siger Bernt Hansen.

Alle vil have en bid af kagen

Afrika er igen blevet en – diplomatisk – slagmark, hvor Frankrig kæmper for indflydelse mod især Rusland og Kina – men også Indien og Tyrkiet.

Macron anser Afrika for at være en vigtig partner i årene fremover. Ifølge BBC mener han ikke, at Europa har råd til at se bort fra Afrika. Der er kæmpe muligheder og en ungdommelig dynamik, som vil give et kæmpe bidrag til Europas fremtidige vækst, siger han.

Hvis ikke det lød nykolonialistisk, kunne man sige, at kampen om Afrika er i gang – igen. Rusland forsøger at genvinde den indflydelse, landet havde under den kolde krig. Blandt andet ved at tilbyde sikkerhed mod islamisk terrorisme til lande i Vestafrika, hvor Wagner-gruppen har erstattet franske soldater og danske.

Kina har været travle som myrer i Afrika i efterhånden mange år med bygning af veje, havne, lufthavne, jernbaner og anden vigtig infrastruktur.

Frankrig sender stjålne kunstgenstande retur

Så hvilken rolle skal den gamle kolonimagt Frankrig spille i disse nye tider? Militær tilstedeværelse er ikke svaret. Erfaringerne er for dårlige fra Mali og Burkina Faso. Men træning af lokale styrker og teknisk assistance er en mulighed.

Ifølge BBC skal det franske engagement også gøres bredere med kultursamarbejde, samarbejde om immigration, handel og udvikling. Der er også meget, der skal rådes bod på i lyset af franskmændenes fremfærd under kolonitiden.

Frankrig er så småt begyndt at returnere kunstgenstande til de afrikanske lande, som de i sin tid blev stjålet fra. Det skal også gøres nemmere for afrikanere i de tidligere kolonier at få visum til Frankrig, og de skal have lettere adgang til videregående uddannelser.

Kampen om mineraler og metaller

Holger Bernt Hansen siger, at mange afrikanske ledere har fået nok af Vestens værdier, vores bedrevidenhed og diktatoriske måde at opføre os på.

- Men Vesten forsøger ligesom andre at komme ind i kampen om alle de mineraler og metaller, som vi er så afhængige af. Vi er alle med i det. For et halvt år siden vågnede amerikanerne op, og vi så det helt usædvanlige, at den amerikanske finansminister Janet Yellen besøgte Afrika. Det har vi ikke set før, og for nylig var den amerikanske præsidentfrue Jill Biden på besøg. Måske er vi ved et vendepunkt, siger Holger Bernt Hansen.

Et synspunkt, der støttes af veteranjournalisten Caleb Atemi i avisen The Standard: - USA er lige så stille ved at vende tilbage til Afrika. I årevis har Kina optaget den plads, som USA og andre vestlige lande kæmpede hårdt for at beholde siden den kolde krig.

Audiensen fandt sted i den topsikrede del af Kreml, hvor kun Ruslands præsident og hans mest betroede medarbejdere har lov til at komme.

Vladimir gav unge Akhmad mange ord med på vejen

Ramzan Kadyrov, Tjetjeniens leder

Gæsten var en bare 17 år gammel knægt iført sort jakkesæt og en tung sølvring på højre hånds pegefinger.

Ved siden af ham stod Vladimir Putin, og den 70-årige præsident trykkede den unge mands hånd, mens en fotograf forevigede øjeblikket.

Bag dem stod en statue af Vladimir Putins idol Peter den Store, der var russisk zar, dengang magt var noget, som gik i arv fra far til søn.

Den unge mand, der trykkede Putin i hånden, hedder Akhmad Kadyrov ligesom sin bedstefar.

Akhmad Kadyrov herskede over den russiske republik Tjetjenien i 217 dage, inden at han blev dræbt af en bombe under en militærparade i hovedstaden Grosnyj 9. maj 2004.

Dengang gik der ikke engang et døgn efter bombeangrebet, før Akhmad Kadyrovs søn Ramzan landede i Kreml og trykkede Vladimir Putin i hånden.

Arvefølgen i Tjetjenien var sikret. Ramzan Kadyrov kunne overtage magten, og siden har han nærmest styret republikken som sit personlige fyrstedømme.

Nu er det så den unge Akhmad Kadyrov, der trykker Vladimir Putin i hånden.

Inspirationen

Unge Akhmad Kadyrovs besøg i Kreml kommer, netop som iagttagere af situationen i Tjetjenien diskuterer hans far Ramzan Kadyrovs helbred.

Siden Ruslands overfald på Ukraine 24. februar 2022 er Ramzan Kadyrov blevet et kendt ansigt i Vesten på grund af sin fanatiske støtte til krigen og Vladimir Putins regime.

Han har for eksempel opfordret Vladimir Putin til at bruge atomvåben og sagt, at han vil sende sine tre mindreårige sønner til fronten i Ukraine.

Men i stedet for at møde op ved fronten, dukkede den ældste søn altså op i Kreml 4. marts 2023.

De skriver, at Kadyrov er meget syg

Azamat Maitanov, journalist

Ramzan Kadyrov deler selv fotos fra mødet på det sociale medie Telegram og skriver, at Vladimir Putin belærte den unge mand om, hvilken fantastisk person bedstefaren var.

- Dette inspirerede unge Akhmad meget, og han sagde senere, at selvom han aldrig har set sin bedstefar, kunne han klart og tydeligt forestille sig ham ud fra præsidentens ord, skrev Ramzan Kadyrov og tilføjede:

- Vladimir gav unge Akhmad mange ord med på vejen. Han noterede sig, at tredje generation af Kadyrov-familien ikke blot bør være stolt af bedstefaren, men også bør fortsætte på den vej, han påbegyndte, skrev Ramzan Kadyrov på Telegram.

Brylluppet

Vladimir Putin lykønskede desuden den unge mand, der havde valgt at besøge præsidenten på dagen for sit bryllup.

Egentlig er ægteskab mellem personer under 18 år forbudt ved lov i Rusland, og Ramzan Kadyrov har selv bekæmpet ægteskaber mellem mindreårige, fordi Tjetjenien historisk set har problemer med tvangsægteskaber og bortførsler af unge kvinder.

Men Ramzan Kadyrov har altså gjort en undtagelse med sin 17-årige søn og en ung kvinde, der ifølge det uafhængige oppositionsmedie 1ADAT også kommer fra Kadyrov-familien.

Brylluppet blev holdt med få dages varsel til offentligheden og fejret i Tjetjenien lørdag.

Ifølge 1ADAT var der omfattende afspærringer af veje samt et forbud mod at tage fotos af såvel selve begivenheden som køretøjerne med gæster.

- Arvefølgen er sikret, skrev 1ADAT, da billedet af Akhmad Kadyrov og Vladimir Putin blev offentliggjort.

Er Ramzan Kadyrov syg?

Men hvorfor er det vigtigt for den 46-årige Ramzan Kadyrov at sikre arvefølgen nu i stedet for at vente et år?

Det oplyser han ikke noget om, men sønnens bryllup og besøget hos Vladimir Putin kommer efter en periode, hvor Ramzan Kadyrovs helbred har været diskuteret flittigt blandt eksil-tjetjenere.

Helt konkret ser Ramzan Kadyrov ud til at have taget på i vægt, og hans ansigt er hævet.

Da Ramzan Kadyrov godt kan lide at udgive videoer med sig selv på Telegram, er det forholdsvis nemt at sammenligne.

Her er for eksempel et billede fra en video han lagde på Telegram 26. februar 2022.

Her er han så på et billede fra en video han lagde på Telegram 28. januar 2023.

Her er han på et foto fra 25. februar 2022.

Og her er han på et billede fra en video han lagde på Telegram 2. marts 2023.

Nyrelægen

Hævelse i ansigtet kan være et tegn på sygdom i nyrerne, og ifølge den tjetjenske oppositionspolitiker Akhmed Zakayev har Ramzan Kadyrov alvorlige problemer med sine nyrer.

Akhmed Zakayev fortæller til journalisten Azamat Maitanov, at Ramzan Kadyrov ifølge hans oplysninger bliver behandlet af en speciallæge fra De Forenede Arabiske Emirater.

- De skriver, at Kadyrov er meget syg, og at han har alvorlige nyreproblemer, fortæller journalisten Azamat Maitanov på Telegram.

Ifølge Akhmed Zakayev er det nefrologen Yasin Ibrahim El-Shahat, der har speciale i nyresygdomme, som netop nu behandler den tjetjenske leder.

Journalisten Azamat Maitanov skriver, at Ramzan Kadyrovs nyreskader muligvis kan skyldes misbrug af "energipiller", mens andre kilder fortæller ham, at Ramzan Kadyrov er blevet forgiftet.

Giftangrebet

Teorien om forgiftning bliver blandt andet næret af, at en af Ramzan Kadyrovs øverste generaler, Aptij Alaudinov, blev forgiftet 8. februar.

Det var Ramzan Kadyrov selv, der skrev om giftangrebet på Telegram.

- Alaudinovs adjudant modtog en konvolut med en besked til generalen 8. februar. Det viste sig, at brevet var gennemvædet med en giftig substans. Aptij Alaudinov opdagede det, fordi brevet havde en særlig ram lugt, så han tog forholdsregler, rensede sine hænder og vaskede sine næsebor, skrev Ramzan Kadyrov.

Ifølge opslaget på Telegram var Aptij Alaudinov heldig, fordi han hurtigt kom i behandling hos en militær ekspert i forgiftninger.

Konsekvenserne af at have rørt det forgiftede brev var imidlertid så alvorlige, at Aptij Alaudinov måtte behandles på et hospital i Moskva.

I skrivende stund er der imidlertid ingen uden for Ramzan Kadyrovs inderkreds, som med sikkerhed ved, om han er syg eller forgiftet.

Han var ikke til stede i Moskva, da Vladimir Putin holdt tale for overhuset i det russiske parlament 21. februar – hvilket medførte undren hos flere uafhængige russiske medier.

Blandt andet hos det uafhængige russiske medie "Mozhem Obyasnit", der har over 500.000 følgere på Telegram, og som gav sig til at undersøge data for Ramzan Kadyrovs privatfly.

Og det viste sig, at privatflyet, en Airbus A-319 med nummer RA-73417 på haleroret, var fløjet til Abu Dhabi 17. februar.

Returdatoen er ikke kendt, da flyets transpondere slukkes med jævne mellemrum.

Dorthe Fabricius Rasmussen havde egentlig forladt sit arbejde i hjemmeplejen i 2019, fordi det var blevet "for rodet".

- Jeg kunne aldrig sige "vi ses i morgen" til borgerne, for jeg vidste ikke, om det var sådan, det ville blive. Trygheden var væk, og det var forfærdeligt - både for mig og for dem, siger hun til TV 2.

I dag er hun tilbage i hjemmeplejen, men rammerne er anderledes. Hun er en del af et projekt i Aabenraa, hvor mindre teams med flere forskellige fagligheder forsøger at skabe en anderledes og i sidste ende bedre hjemmepleje.

Dorthe Fabricius Rasmussen er indtil videre "megaglad" for den nye arbejdsform, og måske er det nøglen til at løse en af de helt store udfordringer i ældreplejen, som ifølge flere, blandt andet ældreministeren, befinder sig i en krise.

- Vi mener, at ældreplejen er i en humanitær krise. Og derfor er er det meget nødvendigt, at man tænker anderledes. For problemerne med rekruttering går i sidste ende ud over de ældre, siger Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, til TV 2.

Et broget billede med positive fællestræk

Aabenraa er en af 25 kommuner, der tilsammen har fået næsten 200 millioner kroner til at arbejde med faste teams, der selv tilrettelægger deres arbejde.

Inspirationen er blandt andet hentet i Holland, hvor en særlig model, Buurtzorg, med succes har gjort op med flere af de traditionelle måder at tænke ældrepleje på og skabt succesfulde resultater målt på tilfredshed blandt medarbejdere, ældre, sygefravær og økonomi.

Det er superessentielt, at de, der kommer i hjemmet, kender det og har de rette kompetencer

Martin Sandberg Buch, projektchef i VIVE

Nu, halvvejs siden starten i september, er der landet en ny rapport, der gør status på, hvilke erfaringer man har gjort sig i de 25 kommuner. Den tegner et broget billede ifølge Martin Sandberg Buch, der er projektchef i VIVE, forsker i sundhedsvæsenets organisation og ledelse og hovedforfatter bag rapporten.

- Oversættelsesarbejdet af den mærkelige hollandske ting i en dansk kontekst er godt i gang – og på flere måder er der langt fra Holland til Danmark. Der er 25 kommuner med, og de har 25 forskellige tilgange og forudsætninger til det her, siger han til TV 2.

Alligevel er der flere gode erfaringer, mener Pia Kürstein Kjellberg, der er forfatter på en anden netop udkommet rapport, som dykker ned i seks af kommunerne.

- Medarbejderne føler, de har mere indflydelse, ligesom det at arbejde på tværs af fagligheder har været meget positivt, siger hun.

- Det kræver tryghed, når man hænger der i luften

I Holland holder man på, at teamsene ikke må overstige 12 personer, men i Danmark kæmper man med at holde dem små nok - de teams, der er oprettet i de 25 kommuner, svinger mellem 8 til 26 medarbejdere. Det kan give udfordringer i forhold til at opnå et af de store mål, som er en større kontinuitet.

- Hvis det bliver for stort, så opnår man ikke noget på den front. Det er superessentielt, at de, der kommer i hjemmet, kender det og har de rette kompetencer. Ellers er det både stressende for borgerne, de pårørende og medarbejderne, ligesom det går ud over den faglige kvalitet, siger Martin Sandberg Buch.

Selv om der både sidder ledere og flere ansatte end 12 med rundt om bordet til morgenmøderne, har borgerne i Aabenraa mærket en forskel på, hvor mange forskellige, der kommer forbi.

84-årige Lydia Renkwin sidder med sin morgenmad foran sig. Yoghurt, müsli og to smurte rundstykker.

Hun har tårer i øjnene.

- Fordi jeg ikke kan noget selv, så betyder det meget for mig, at det ikke er ny plejer, som man skal forklare alting forfra hver dag. Jeg har været helt nede i kulkælderen og var ved at opgive livet. Men de har hjulpet mig frem og støttet mig, og når de siger "Lydia. Du kan godt. Du er en kæmper." Så kan jeg mere, end jeg tror.

Tidligere har hun haft mange forskellige hjemmeplejere og sygeplejersker på besøg, og det skabte både utryghed og praktiske udfordringer, når hun hver gang skulle forklare, hvordan hendes rutiner var, og hvor alting kunne findes i parcelhuset.

Men de seneste måneder har der været mindre udskiftning, og det har gjort en stor forskel for hende. Blandt andet hver morgen, når hun skal ud af sengen og behøver hjælp fra plejepersonalet og en lift.

- Det kræver tryghed og tillid, når man hænger der i luften. Og det har jeg til dem, der kommer nu, siger Lydia Renkwin.

Sygeplejerskerne nås gennem callcenter

Stort set alle steder i landet, hvor projekterne er i gang, fokuserer man på, at medarbejderne i højere grad taler sammen i virkeligheden og ikke skal igennem en koordinator eller kommunikere på skrift og telefon, som det ellers er kutyme i mange dele af sundhedssektoren.

- Det skal blive mindre maskinbureaukratisk, så man slipper for det, der hurtigt kan blive trælse kommunikationsgange. Det handler i bund og grund om at opbygge tillid og relationer, siger Martin Sandberg Buch.

I Aabenraa bliver den tillid blandt andet skabt gennem møder. Teamet, der består af 18 personer - blandt andet en sygeplejerske, en ergoterapeut og to visitatorer - sidder samlet og diskuterer, hvordan borgerne har det: En ældre kvinde har tabt sig syv kilo på en måned, der skal arrangeres en indkøbslevering for en dårligt gående mand, en kvindes ben hæver op tidligt på dagen, selv om hun har støttestrømper på. Alle om bordet er på fornavn med borgerne og byder ind.

- Vi kan lettere løfte i flok, fordi vi kender hinanden og respekterer hinandens fagligheder, siger Dorthe Fabricius Rasmussen.

Som systemet er tilrettelagt i dag, skal SOSU-hjælperne ringe ind til et callcenter, hvis de har brug for sparring med en sygeplejerske. Ifølge Dorthe Fabricius Rasmussen minder det nystartede projekt om, da hun startede i faget for 18 år siden.

- Dengang var vi i små enheder, sad tæt på sygeplejerskerne og kunne lige rende ind og spørge. Så ebbede det ud, og så blev det ene og senere det andet møde taget væk, og vi fik længere og længere afstand. Til sidst var det sådan, at vi ikke kendte sygeplejerskerne, siger Dorthe Fabricius Rasmussen.

En anden udfordring i den danske plejesektor er sygedage. I 2022 blev der sat rekord i sygefravær blandt SOSU'er, der havde 21 sygedage om året, hvilket svarer til en fraværsprocent på 9,2 procent.

Og selv om det ikke er til at sige, om det udelukkende hænger sammen med de nye arbejdsgange, er sygefraværet i teamet i Aabenraa faldet betragteligt og ligger på 0,5 procent for den seneste måned. Det viser en graf, der er hængt op på en opslagstavle i mødelokalet.

Har skabt flere - ikke færre - ledere

Det har også vist sig at være en stor udfordring at ændre arbejdsgangene. Martin Sandberg Buch fremhæver blandt andet, at danske kommuner har "masser af ledelse" som en del af DNA'et.

Oveni kræver det tilvænning at lægge mere ansvar over på personalet. Det har, ifølge Martin Sandberg Buch, gjort, at mange kommuner har oprettet nye typer af ledelsesstillinger og skal efteruddanne både ledere, SOSU'er og sygeplejersker for at klæde dem på til de nye arbejdsgange.

Hvis man for alvor vil lade sig inspirere af Holland, skal den del slankes.

- Det ville betyde, at vi skal kaste alting op i luften og opløse store dele af systemet - også mange folks stillinger. Det kommer ikke – og skal ikke ske - i en dansk kontekst. Jeg tror mere på trinvis forandring end big-bang, siger Martin Sandberg Buch.

I Aabenraa har modellen heller ikke slanket antallet af ledere.

- Vi har ikke planer om, at vi på nuværende tidspunkt skal have mindre ledelse – vi har nok nærmere set, at der er brug for rigtigt meget ledelse i at få de her teams op at køre, siger Karen Storgaard Larsen, der er direktør i Aabenraa Kommune.

Hvis civilsamfundet skal med, kræver det politisk handling

Til gengæld har direktøren tre konkrete ønsker, så kommunen kan gå endnu længere i medarbejdernes selvbestemmelse: Først og fremmest, gør det systemet "meget bøvlet", at det er bygget op om, at der skal ligge en skriftlig afgørelse på hjælpen, så en borger kan klage over den.

- Det skal være større tillid til, at medarbejderne træffer en afgørelse, uden at borgerne skal have den på skrift. Selvfølgelig uden at give køb på vores retssikkerhed, siger Karen Storgaard Larsen.

Hun mener også, at det ville kunne udrydde et andet, udskældt element af ældreplejen, minuttyranniet, hvis kommunerne ikke skulle afregne alting fuldstændig for at kunne sammenligne mellem private og offentlige udbydere.

- Det vil spare kommunerne for en masse bureaukrati, siger hun.

Og så er der inddragelsen af civilsamfundet, naboer, foreninger, ægtefæller og familier. Hun kalder det en "nødvendig" og politisk drøftelse, for at man kan fordele ressourcerne der, hvor de gør bedst nytte.

- Vi har igennem mange år fået den forforståelse, at ældrepleje er noget, som det offentlige leverer. Men hvis det skal gå den modsatte vej, kræver det, at vi har en politisk drøftelse om det i vores samfund, siger Karen Storgaard Larsen.

Projekterne finansieret af puljen fra Ældreministeriet er sat til at køre til udgangen af 2023.

Ældreministeriet oplyser til TV 2, at det er den enkelte kommune, der vurderer, hvad der herefter skal ske med det konkrete projekt – og at projektmidlerne er "ydet til implementeringen af en ny organisering – ikke til den daglige drift".

Salatost. Salattern. Hvid ost.

Kært barn har mange navne, men hvis osten ikke er produceret i bestemte områder i Cypern eller Grækenland, må den i hvert fald ikke sælges under navnet 'feta' i EU-lande.

I USA var man tæt på at havne i den samme navnesituation – bare med den schweiziske ost 'gruyère'.

Men nu har en amerikansk ankedomstol afgjort, at ordet 'gruyère' er en almindelig betegnelse for ost og ikke udelukkende kan bruges om oste, der er fremstillet i Frankrig eller Schweiz. Det skriver The Guardian.

- Ost – uagtet dens produktionssted – er blevet mærket og solgt som gruyère i USA i årtier, lød det i dommen.

I løbet af de seneste 30 år har amerikanske supermarkeder blandt andet solgt oste fra Danmark, Egypten og Tunesien under navnet 'gruyère'.

Gruyère-osten er opkaldt efter den schweiziske by, hvor den er blevet produceret i århundreder, og den karakteriseres blandt andet ved ikke at have nogen huller.

Skuffede osteforbund

Det var den schweiziske industrigruppe Interprofession du Gruyère – og den tilsvarende i Frankrig – der havde bedt om at få udtrykket registreret i det amerikanske varemærkeregister.

Deres formål var at beskytte ordet, således at ost produceret andre steder end Frankrig og Schweiz ikke måtte gå under betegnelsen.

De repræsenterer mælkeproducenter, ostemagere og raffinaderier i gruyère-industrien i de to lande.

Da den amerikanske patent- og varemærkemyndighed nægtede at varemærke osten, lagde industrigrupperne sag an, som de tabte i begyndelsen af ​​2022.

Og nu er dommen altså stadfæstet ved ankedomstolen.

Både de franske og schweiziske osteforbund er dybt skuffede og vil "ihærdigt fortsætte deres bestræbelser" for at beskytte brugen af ordet, skriver The Guardian.

Champagne og parmaskinke

Betegnelsen 'gruyère' er ligesom 'feta' registreret som beskyttet oprindelsesbetegnelse i EU-lande.

Det betyder, at produkterne skal leve op til bestemte krav om oprindelsesområde og fremstillingsmetoder, hvis de skal have en produktbetegnelse, der er registreret på listen.

Formålet med at beskytte visse fødevarer er at hjælpe producenterne i de bestemte områder med at opnå et rimeligt udbytte, der afspejler produkternes kvalitet.

Andre eksempler på sådanne fødevarer er champagne og parmaskinke.

I Danmark er blandt andet lammefjordsgulerødder og Danablu-ost registreret som beskyttede geografiske betegnelser.

Når Andreas Schwartz scroller gennem videoer på Tiktok, støder han på masser af hudplejetips.

Nogle på Tiktok smører ansigtet ind i menstruationsblod, mens andre forsøger at fremhæve kindben med solcreme udvalgte steder i ansigtet.

Og Andreas Schwartz, der til hverdag er studerende, er ikke den eneste, der har bemærket de nye trends.

Videoerne bliver set af millioner af primært unge brugere, og hashtagget #periodfacemask har i skrivende stund flere end seks millioner visninger på Tiktok.

Men selvom videoerne og rådene bliver set og delt af mange, skal man passe på med at anvende nogle af dem. Der er trends, man skal holde sig fra, advarer Cæcilie Johansen, der er læge, ph.d. i dermatologi og formidler på Instagram under navnet makeupandmedicine.dk.

Sover med vaseline i ansigtet

Andreas Schwartz har selv taget den såkaldte slugging-metode til sig.

Den går ud på, at man smører et tykt lag vaseline i ansigtet, inden man går i seng, forklarer han.

- Jeg er faktisk rigtig stor fan af slugging. Jeg har rigtig mange ingredienser i spil, og nogle af dem er lidt skrappe, så nogle gange er det dejligt at få den her fugtforseglende barriere, forklarer han i ’Go’ morgen Danmark’.

Og det er faktisk en udmærket måde at pleje sin hud på, vurderer Cæcilie Johansen.

Man kan godt bruge vaseline som del af ens hudpleje, medmindre man har tendens til hudsygdommen perioral dermatit, da fede cremer kan udløse og forværre tilstaden.

- Vaseline forsegler fugten fra huden, så det forhindrer fugttab, forklarer hun.

Selvom produktet er et såkaldt restprodukt, er det rent og sikkert at få på huden, men man skal undgå at få det i munden, og derfor anbefaler Cæcilie Johansen, at man ikke bruger det på læberne.

Menstruationsblod som maske

Når kvinder på Tiktok optræder med menstruationsblod i hovedet, argumenter de for, at blodet er antiinflammatorisk og tilføjer stamceller til huden.

Men man skal holde sig fra denne trend, siger Cæcilie Johansen, der kalder trenden for "rent nonsens”.

- Menstruationsblodets pH-værdi ligger på 7,4 i snit og er basisk, mens huden er sur, forklarer hun.

Når man smører menstruationsblod i ansigtet, vil det derfor tørre huden ud på samme måde som vand, der har en pH-værdi, der ligger tæt på menstruationsblod, og så kan det give irritation i øjnene, lyder det.

En anden cyklusrelateret hudplejemetode, der bliver vist på Tiktok, er skin cykling, hvor man hver dag bruger en ny rense- eller plejemetode, så mange for eksempel renser huden fast hver mandag, bruger creme tirsdag og så videre.

Ifølge Cæcilie Johansen er metoden ikke skadelig. Dog opfordrer hun til, at man ikke bruger flere produkter end nødvendigt.

- Man skal lade være med at hoppe med på enhver ny trend. Hold det simpelt, og brug det, der fungerer, lyder hudlægens anbefaling.

En farlig trend

En Tiktok-trend, som Cæcilie Johansen på det allerkraftigste vil advare mod, er til gengæld sunscreen contouring.

Her bruger man solcreme på udvalgte steder i ansigtet for at fremhæve eksempelvis kindbenene.

Sol er nemlig en af de mest skadelige ting for huden, så det nytter ikke noget, at man kun smører solcreme på nogle steder, understreger hun:

- Det er rigtig dumt ikke at bruge solcreme alle steder, fordi solforbrændinger kan føre til hudkræft og modermærkekræft.

I stedet anbefaler Cæcilie Johansen, at man bruger makeup til at fremhæve kindben. Det kan gøre lige så elegant, lyder det.

Det er altid en god idé at væbne sig med en omgang sund fornuft

Andreas Schwartz, studerende

Når Andreas Schwartz ser nye hudplejetrends på Tiktok, forholder han sig skeptisk. Derfor holder han sig også fra trends som sunscreen contouring, og han kommer samtidig med en opfordring til andre unge:

- Det er altid en god idé at væbne sig med en omgang sund fornuft, fordi der er rigtig mange underlige ting, siger han.

Se hele indslaget om hudtrends på Tiktok fra 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

USA's præsident, Joe Biden, har fået fjernet kræftpåvirket væv fra sin brystkasse.

Det skriver Det Hvide Hus i en erklæring fredag aften dansk tid.

Biden fik foretaget en biopsi i sidste måned af hudlæsioner, der bekræftede, at læsionerne var hudkræftformen basalcelle karcinom.

Det er lykkes at fjerne al kræftpåvirket væv, skriver Bidens læge, Kevin C. O'Connor, i erklæringen.

Ifølge lægen er der ikke behov for yderligere behandling.

Mest almindelige kræftform i Danmark

Området omkring biopsien er helet pænt, og Bidens vil fortsat blive overvåget, lyder det videre.

Ifølge Sundhed.dk er basalcelle karcinom den mest almindelige kræftform i Danmark. Den ses som en lyserød, lyselilla eller brunlig hudforandring, sår eller tumor, som vokser langsomt.

I sidste måned blev Biden erkæret "egnet til tjeneste" i sin årlig undersøgelse af helbredet.

Her konstaterede Bidens læge, at præsidenten var en "sund og energisk 80-årig mand", som var i stand til at udføre sine pligter "fuldt ud".

Lægen konstaterede dog, at han havde fundet "relativt små problemer", og at Biden lider af leddegigt, som gør hans bevægelser en anelse stive og forsigtige.

Fylder 82 år inden næste valg

Joe Biden er den ældste person, der nogensinde har siddet på USA's øverste politiske post.

Han har i sinde at genopstille til præsidentvalget i 2024. Han har dog ikke meldt sit kandidatur ud endeligt.

Biden fylder 82 år i november 2024, når amerikanerne skal vælge deres præsident.

Mange amerikanere er skeptiske over for at lade en mand i den alder lede landet.

I en meningsmåling fra nyhedsbureauet AP for nylig svarede blot 22 procent af de adspurgte amerikanere, at de mener, at Biden bør stille op til en ny fireårig periode.

Selv i Bidens eget parti, Det Demokratiske Parti, mener kun 37 procent, at han bør genopstille.