Antallet af tilfælde med kønssygdommen gonorré steg i 2022 kraftigt og er nu på det højeste niveau i over 25 år.

Det fremgår af tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Måske kan det tilskrives, at covid-19 er overstået, og nu skal vi have en fest

Susan Cowan, sektionsleder, SSI

I 2022 blev der således registreret 3904 tilfælde – det er en stigning på knap 40 procent i forhold til 2021, hvor antallet af tilfælde også steg på trods af pandemien med coronavirus. Faktisk er antallet af tilfælde steget støt siden 2011.

Samtidig er der indtil videre registeret 466 tilfælde i årets to første måneder. Det er næsten det samme antal, som blev registreret i hele 2011.

Corona kan måske spille en rolle

Susan Cowan, der er sektionsleder i SSI's afdeling for infektionsepidemiologi og forebyggelse, forklarer til TV 2, at årsagen til stigningen i 2022 er uvis, men kan skyldes flere forhold:

- Måske kan det tilskrives, at covid-19 er overstået, og nu skal vi have en fest. Måske gik smittede ikke lige så meget til lægen under coronavirus. Måske er flere blevet testet i 2022 på grund af muligheden for hjemmetest.

Så i virkeligheden kender I ikke den præcise årsag?

- Det er korrekt. Faktum er, at gonorré ligesom ved andre kønssygdomme har været i stigning, lige siden vi holdt op med at være bange for hiv. Antallet af tilfælde af gonorré er stadig færre, end før hiv blev kendt, siger Susan Cowan til TV 2.

Antallet af anmeldte smittetilfælde er ligeligt fordelt mellem tre grupper:

Mænd, der har sex med mænd Mænd, der har sex med kvinder Kvinder Mange kvinder har ingen symptomer

Gonorré er en lumsk kønssygdom, da cirka halvdelen af de smittede kvinder ikke har symptomer, hvor det hos mænd kun gælder cirka en tredjedel. Smittede kan nemt blive helbredt gennem behandling med antibiotika – og derfor er det vigtigt at blive testet og undersøgt, hvis man har mistanke om at være blevet smittet med en kønssygdom.

- Både for at beskytte andre mod at blive smittet, men også for sit eget helbreds skyld, siger Susan Cowan.

Ubehandlet gonorré kan nemlig på længere sigt medføre en tillukning af æggelederne, der giver øget risiko for graviditet uden for livmoderen og sterilitet.

I meget sjældne tilfælde kan bakterien via blodbanerne spredes til hele kroppen, hvor symptomerne er ledsmerter, udslæt, feber og kulderystelser.

Det er især vigtigt, at smittede gravide kontakter deres læge, da børn kan blive smittet under fødslen. Smittede børn kan udvikle en voldsom øjenbetændelse, der kan gøre dem blinde.

Gonorré er ikke den eneste kønssygdom, der har været i stigning. Også antallet af tilfælde med kønssygdommene syfilis og klamydia har været støt stigende de sidste ti år.

Fire mænd er onsdag ved Retten i Aarhus idømt fængsel mellem tre år og seks et halvt år samt tillægsbøder på 599 millioner kroner.

De er fundet skyldige i at have fremstillet og videredistribueret op mod 92 millioner illegale cigaretter på en cigaretfabrik i Aulum i Vestjylland.

Bent Olsen, Markus Winther og Claus Gregers Junge blev idømt fængsel i henholdsvis seks et halvt år, seks år og fem et halvt år.

Derudover blev de idømt en tillægsbøde på hver 185 millioner kroner - det svarer til det beløb, statskassen er gået glip af i tabte tobaksafgifter.

En fjerde mand er idømt bøde fængsel i tre år og en tillægsbøde på 44 millioner kroner.

En femte mand er blevet frifundet i sagen.

Samlet set er der udmålt tillægsbøder for knap 600 millioner kroner i sagen.

De fem mænd blev anholdt 8. februar 2022 ved en koordineret aktion, hvor politiet slog til mod flere adresser i Øst- og Vestjylland.

Politiet har tidligere fortalt, at alle de involverede i sagen har tilknytning til det kriminelle miljø i Aarhus.

Cigaretterne blev fremstillet på en landejendom i Aulum mellem Herning og Holstebro, der var indrettet med professionelt udstyr til produktion af cigaretter.

En kvinde blev også anholdt, men hun blev senere løsladt.

25 millioner cigaretter beslaglagt

Ved aktionen blev der beslaglagt cirka 25 millioner illegale cigaretter og cirka 13 ton forarbejdet tobak, der efter politiets vurdering skulle bruges til fremstilling af yderligere cirka 13 millioner cigaretter.

Men politiets efterforskning viste, at mændene havde mere på samvittigheden.

Mændene er således dømt for at have fremstillet og videredistribueret cigaretter siden 2020.

Det var østeuropæiske personer, der gik til hånde på fabrikken. Men de danske mænd havde ansvar for produktion og videredistribution af cigaretterne.

Retten har frifundet en af mændene, da der efter rettens vurdering ikke er ført bevis for, at han vidste, at der var tale om ulovlige cigaretter.

Millioner gravet ned

På en adresse med tilknytning til en af de dømte fandt politiet knap to millioner kroner i kontanter, der var gravet ned i et grønt område

Politiet har hos de dømte beslaglagt en række større kontantbeløb, ure til flere millioner kroner, flere ejendomme i Danmark og adskillige luksusvarer.

Anklagemyndigheden har anmodet retten om at afgøre, om disse værdier kan dække bødekravet og sagsomkostningerne.

I oktober 2022 faldt der ved Retten i Kolding dom en anden stor sag om ulovlig fremstilling af cigaretter.

Her blev 12 mænd fra Polen og Ukraine idømt mellem fire et halvt og fem et halvt års fængsel for produktion af cirka 113 millioner ulovlige cigaretter.

Det foregik ifølge politiet på en professionelt indrettet cigaretfabrik på en gård i Vamdrup sydvest for Kolding.

De fire dømte i sagen fra Retten i Aarhus har alle bedt om betænkningstid i forhold til eventuel anke til landsretten.

Hvad skete der i den kinesiske storby Wuhan i det sene efterår 2019, som fik en ny virus til at sprede sig mellem mennesker?

Det mest sandsynlige er en hændelse på et laboratorium i Wuhan

Christopher Wray, chef for USA's forbundspoliti, FBI

Spørgsmålet er endnu ikke fuldstændig besvaret, men i løbet af de seneste dage har flere amerikanske myndigheder oplyst, at de nu mest hælder til, at virussen undslap et laboratorie ved et uheld.

Sent tirsdag aften sagde lederen af det amerikanske forbundspoliti (FBI) til tv-stationen Fox News, at laboratorieteorien efter FBI's vurdering er den mest sandsynlige.

- FBI har i noget tid vurderet pandemiens oprindelse, og det mest sandsynlige er en hændelse på et laboratorium i Wuhan, sagde Christopher Wray.

- Her taler vi om et potentielt læk fra et laboratorium kontrolleret af de kinesiske myndigheder, fortsatte han.

Ifølge FBI-chefen virker det mistænkeligt, at de kinesiske myndigheder har været meget lidt samarbejdsvillige i efterforskningen af pandemiens opståen.

- Jeg vil blot dele den observation, at jeg synes, at den kinesiske regering har gjort sit bedste for at forsøge at forpurre og formørke arbejdet – altså det arbejde, vi udfører, samt det arbejde, de amerikanske myndigheder og nære partnere fra andre lande udfører. Det er uheldigt for alle, lød det fra Christopher Wray.

En igangværende efterforskning

Han fortalte, at FBI har investeret en hel del ressourcer i opklaringsarbejdet.

- FBI har agenter, professionelle, analytikere, virologer, mikrobiologer og så videre. Folk, der specifikt fokuserer på farerne ved biologiske trusler, inklusive ting som nye virusser som covid. De fokuserer også på truslerne ved, at de ender i de forkerte hænder – som skurke, fjendtlige lande, terrorister og kriminelle, lød det fra Christopher Wray.

Udmeldingen fra FBI-chefen kommer blot to dage efter, at den amerikanske avis Wall Street Journal kunne fortælle, at USA's energiministerium også mener, at teorien om et laboratorielæk er den mest sandsynlige.

Avisen fik fat i en hemmelig efterretningsrapport om coronapandemiens oprindelse, som energiministeriet har sendt til en række medlemmer af USA's kongres. Efterfølgende er rapportens indhold bekræftet af flere andre medier, blandt andet CNN og NBC.

USA's energiministerium betaler for en stor del af den offentligt finansierede forskning i USA og driver landets nationale laboratorier.

Der er ikke er ret mange detaljer, der ikke er hemmelige

Christopher Wray, chef for USA's forbundspoliti, FBI

Derfor er netop dette ministerium en nøglespiller i kampen mod coronavirus.

Nye efterretninger

Ifølge Wall Street Journal fremgår det af efterretningsrapporten, at pandemien efter ministeriets vurdering "sandsynligvis" begyndte som et laboratorielæk, men at ministeriets analytikere kun har "lav tillid" til deres egen vurdering.

Tidligere under pandemien vurderede ministeriet, at et laboratorielæk var lige så sandsynligt, som at sygdommen var opstået naturligt. Dermed viser den nye efterretningsrapport, at ministeriets analytikere har skiftet mening.

Ifølge Wall Street Journal fremgår det af rapporten fra energiministeriet, at der findes nye efterretninger, som peger på et laboratorielæk.

Det oplyses ikke, hvilke efterretninger der er tale om,

Under interviewet med Christopher Wray på Fox News ville FBI-chefen heller ikke sige ret meget om, hvilke konkrete beviser forbundspolitiet bygger sin vurdering på.

- Jeg kan sige, at vores arbejde fortsætter, og at der ikke er ret mange detaljer, der ikke er hemmelige, lød det fra Christopher Wray.

Teorien

Nogle af de detaljer, der kan understøtte FBI's vurdering, kom frem i foråret 2021, da et hold eksperter fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) besøgte laboratorierne i Kina.

Dengang vurderede WHO officielt, at teorien om et laboratorielæk var "ekstremt usandsynlig".

Men nogle måneder senere sagde den danske leder af WHO's eksperthold til TV 2, at det var et "sandsynligt" scenarie, at en ansat på et laboratorie i Wuhan var blevet smittet under håndteringen af coronasmittede flagermus.

Danske Peter Embarek, der var leder af ekspertholdet, sagde dengang, at en smittet medarbejder ikke nødvendigvis var det samme som, at der havde været et læk af manipuleret virus hos et af de topsikrede kinesiske laboratorier.

- En medarbejder, der blev smittet i felten ved at tage prøver, hører under en af de sandsynlige hypoteser. Det er der, hvor virussen springer direkte fra en flagermus til et menneske. I det tilfælde ville det så være en laboratoriemedarbejder i stedet for en tilfældig landsbybeboer eller anden person, som har regelmæssig kontakt med flagermus. Så den ligger faktisk i den sandsynlige kategori, sagde Peter Embarek dengang til TV 2.

Han understregede, at WHO's eksperter ikke fandt nogen direkte beviser for, at udbruddet af coronavirus hænger sammen med den forskning i flagermus, der blev foretaget på Wuhans laboratorier.

Under besøget i Wuhan oplevede Peter Embarek også, at det var vanskeligt at samarbejde med kineserne.

Vi er der ikke endnu

John Kirby, talsmand for USA's nationale sikkerhedsråd

For eksempel besøgte WHO's eksperter to laboratorier, der havde arbejdet med flagermus, men uden at kunne få lov til at se nogen former for dokumentation:

- Vi fik ikke kig på laboratoriebøger eller dokumenter direkte fra laboratoriet. Vi fik en præsentation, og så fik vi snakket om og stillet de spørgsmål, vi havde lyst til at stille, men vi fik ikke set på noget dokumentation overhovedet, sagde Peter Embarek dengang til TV 2.

Usikkerheden

Selvom både FBI og USA's energiministerium nu hælder til, at pandemiens arnested er et laboratorie i Wuhan, er der flere andre amerikanske myndigheder, der mener noget andet.

USA's militære efterretningstjeneste CIA står ifølge Wall Street Journal lige midt imellem laboratorieteorien og teorien om naturlig oprindelse, mens USA's nationale efterretningsråd tror, at pandemien startede naturligt. Også de har "lav tillid" til egen vurdering.

Mandag sagde talsmanden for USA's nationale sikkerhedsråd, John Kirby, at USA's præsident, Joe Biden, har et stærkt ønske om at finde frem til pandemiens oprindelse, men at der er stor usikkerhed og forskellige holdninger internt hos de amerikanske myndigheder.

- Der er ingen konsensus hos de amerikanske myndigheder om, hvordan covid begyndte, sagde John Kirby under en pressebriefing mandag.

- Vi er der ikke endnu, tilføjede han.

Et lokalsamfund i oprør.

Inden længe lukker og slukker lægehuset i Ranum. Den 10. marts går de sidste patienter ud af konsultationslokalerne. Region Nordjylland har nemlig besluttet at lukke lægehuset.

Den beslutning falder slet ikke i god jord på den nærliggende efterskole.

- Det undergraver både vores by og vilkårene for efterskolen, siger forstander på Ranum Efterskole, Olav Storm Johannsen.

- Vi oplever, at Ranum by - på trods af at det er Himmerlands femtestørste by - bliver sat på sidelinjen.

Afhængig af lægehus

Ranum Efterskole har omkring 500 efterskoleelever, og de har gennem årene sendt eleverne til lægehuset ved sygdom.

Lægehuset har omkring 2.000 patienter tilknyttet, og de bliver nu overflyttet til lægehuset i Hornum.

Det betyder, at byens borgere - som så mange andre i landdistrikterne - må vinke farvel en lokallæge, som kender borgerne og deres sygdomshistorik.

For efterskolen er et lægehus i byen afgørende. Derfor har de taget arbejdshandskerne på og er gået i dialog med klinikejeren af lægehuset i Hornum.

- Vi er i dialog med læge Søren Donslund om en samarbejdsaftale, som kan sikre et halvtids lokalt lægehus, siger Olav Storm Johannsen.

- Vi er meget afhængige af et lokalt lægehus og åbne for et samarbejde med både regionen og den læge, som har eller kan købe ydernummeret i Ranum.

To babyer blev i 2020 bragt til hospitalet. Den ene havde 18 knoglebrud. Den anden havde 15 brækkede knogler og måtte opereres akut for en blødning i hjernen.

Få dage efter var én af dem død – to måneder og ti dage gammel.

Forældrene er tiltalt for grov vold mod begge spædbørn, heraf med døden til følge mod den ene. Tirsdag nægter de sig begge skyldige.

Moren, der er 33 år, fortæller grådkvalt i Retten på Frederiksberg, at familien havde det godt, da de kom hjem fra hospitalet med pigerne i august 2020.

- Vi var meget glade, men trætte, fordi vi ikke havde sovet ret meget. Vi skulle op hver anden time, og jeg skulle amme. Men vi var lykkelige, siger hun.

Bekymret for farens håndtering

Den 33-årige mor var dog bekymret for, hvordan faren, der er 39 år, håndterede børnene.

- Jeg var bekymret for, at han blev irriteret, når de græd for meget. Jeg følte, at han tog dem hurtigt op og lagde dem hurtigt ned, siger hun.

Kvindens oplevelse var, at han levede af cigaretter og iskaffe, og at han ikke sov meget om natten.

- Når én af pigerne vågnede om natten, var han stadig vågen. Det var problematisk, for jeg var bekymret for, når han sad med dem, at han faldt i søvn, og de gled ned på gulvet, siger hun.

Kun den 33-årige kvinde afgiver forklaring i retten tirsdag. Sagen fortsætter torsdag.

Foran læge Rasmus Køster Rasmussen står to kvinder, Olivia Krohn på 18 år og Agnethe Ørnstrup på 19 år, der har en særlig ting til fælles.

Har jeg lov til at vise mig i det offentlige rum, mens jeg spiser noget, der er usundt?

Agnethe Ørnstrup, holder sabbatår

De er nemlig overvægtige ifølge bmi, der bruges i sundhedsplejen, -sektoren og i Forsvaret.

- Når man bliver sat i boks som overvægtig, får det en til at føle sig meget forkert, siger Olivia Krohn, der tilføjer, at hun ikke ser sig selv som overvægtig.

Hendes bmi er på 25,7. Agnethe Ørnstrups på 25,8.

Måleenheden bmi, der står for Body Mass Index, bruges til at finde ud af sammenhængen mellem vægt og højde, og om vægten er på et niveau, hvor den potentielt udgør en sundhedsrisiko.

Men det er ifølge Rasmus Køster Rasmussen helt forkert. Han er ud over at være læge forsker i vægt og har podcasten 'Radio Ligevægt'.

- Jeg synes, at den måde, vi bruger bmi i dag, er destruktiv, og desværre laver det mere skade end gavn.

Han synes desuden, at bmi ikke er fyldestgørende som undersøgelse af sundhed. Den del står han ikke alene med.

Overlæge Bente Klarlund siger, at hun også helst ser, at bmi bruges sammen med en anden undersøgelse – for eksempel at måle livvidde.

- Jeg vil aldrig lade bmi stå alene. Hvis man tager et målebånd og måler omkring livet, så skal livvidden helst være halvdelen af højden eller mindre, og hvis den er det, vil jeg ikke være bekymret, lyder det fra Bente Klarlund, der understreger, at hun også ser på, om den enkelte ser muskuløs ud, vedkommendes alder og sygdomshistorik.

"Prøv at se, det er en tyk pige, der spiser usund mad"

Kvindernes første oplevelser med bmi går langt tilbage. Agnete Ørnstrup fortæller, at hun husker at være til læge som barn, hvor lægen pegede på en kurve og sagde, at hun lå ”lige til den gode side”.

Hun kalder oplevelsen ”ubehagelig”, og det fik hende til at sætte spørgsmålstegn ved mange situationer, der involverede mad.

- Har jeg lov til at spise den her mængde mad? Har jeg lov til at tage med ud på restaurant? Har jeg lov til at vise mig i det offentlige rum, mens jeg spiser noget, der er usundt? siger hun og tilføjer:

- For så siger folk: ”Prøv at se, det er en tyk pige, der spiser usund mad”.

Lignende oplevelser har Olivia Krohn haft.

- Når en voksen fortæller, at du ligger over normalen, gør det noget ved dig. Du føler, at du er forkert og ikke passer ind, siger hun.

Rasmus Køster Rasmussen synes, at det ”gør ondt” at høre de to kvinders historier, og det bekræfter det, som studier af den mentale påvirkning ved at blive kaldt overvægtig viser.

- Det at blive kategoriseret som overvægtig medfører, at man bliver mere utilfreds med sin egen krop, lyder det fra lægen.

Som ældre har Agnethe Ørnstrup frabedt sig en bestemt slags medicin på grund af sin vægt.

- Jeg har selv sagt til min psykiater, at jeg ikke vil på antidepressiv medicin, fordi jeg ved, at jeg kan tage på af det, lyder det fra den 19-årige.

Hun overvejer, om hun havde tænkt anderledes, hvis hun fra en ung alder ikke var blevet fortalt, at overvægt er grundlæggende en ”rigtig ond ting”.

- Så tænker jeg bare, om jeg mon havde truffet nogle andre valg i forhold til min egen sundhed?

Bmi er også noget, der har fyldt på det sociale medie Tiktok, hvor der gennem en periode har været unge kvinder, der har lavet videoer, hvor de viser deres krop foran kameraet og skriver, at de falder inden for kategorien overvægtig. Det er underforstået, at de ikke synes, at de ser overvægtige ud.

Fungerer som pejlemærke

Landets øverste sundhedsmyndighed Sundhedsstyrelsen læner sig op ad Verdenssundhedsorganisationen, WHO, der anbefaler at bruge bmi.

Ifølge Tatjana Hejgaard, der er chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, skyldes det, at bmi er et ”nemt og simpelt objektivt mål”.

- Bmi er et pejlemærke, der kan give en idé om, hvorvidt den enkeltes vægt kan udgøre en sundhedsmæssig risiko. Vi anser overvægt for en risikofaktor og ikke en sygdom i sig selv, siger hun.

I Sundhedsstyrelsen siger chefkonsulenten også, at man er klar over, at bmi har sine begrænsninger.

- Man skal altid fortolke bmi med forsigtighed, da det ikke tager højde for fordelingen mellem muskler og fedt, siger Tanja Hejgaard.

Er der ikke nogen alternativer, der fungerer ”bedre”?

- Det, vi anbefaler, er, at man i forskning og almen praksis supplerer bmi med taljemålet på voksne, fordi det giver et bedre billede af fedtfordelingen, siger hun og påpeger, at taljemålet er svært at måle korrekt, og derfor er det fagpersoner, der benytter den metode.

Derudover findes der bioimpedansmålere, der måler kroppens fedtprocent, og de kostbare DEXA-scannere, der nøjagtigt kan angive fordelingen af fedt, knogler og muskler. Hudfoldsmålinger, som man blandt andet benytter i visse ulande, hvor adgangen til apparatur er begrænset, er også en mulighed.

Rasmus Køster Rasmussen er sikker på, at bmi er lavet i bedste mening – men der er ikke tænkt over den mentale påvirkning. Han er overbevist om, at der i fremtiden vil være mindre fokus på bmi.

- Om 100 år vil man kigge tilbage på det her og tænke, at det var helt tosset, at man gik og målte og vejede folk og troede, at man kunne finde ud af folks sundhed, og at man i virkeligheden lavede mere skade end gavn, siger lægen.

Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra 2022, der er en årlig undersøgelse af danskernes sundhed målt på forskellige parametre, er godt 52 procent af danskerne enten overvægtige eller svært overvægtige baseret på bmi.

Det blev ikke til meget søvn for Jakob Tage Ramlyng den nat. Faktisk ingen. Efter en skiferie i Norditalien havde han fået symptomer på coronavirus, og han ventede nu på svar.

Klokken 3 om natten fik han opkaldet om, at han som den første dansker var testet positiv for corona.

- Vi havde siddet og ventet på vores resultat, der blev ved med at blive udskudt. Siden har jeg fundet ud af, at de også lige skulle informere statsministeren og alle mulige andre, fortæller han i ’Go’ morgen Danmark’.

Det positive svar fik bekymringerne til at eksplodere i hovedet på Jakob Tage Ramlyng.

”Hvad ville der ske? Hvor syg ville han blive? Ville hans børn og kone blive syge? Hvad skulle der ske med sønnens fødselsdag? Og hvad med kollegerne, han havde holdt møde med tidligere på dagen?”, tænkte han.

- Det var helt vildt, jeg har aldrig oplevet en dag som den, forklarer han.

Mandag er det præcis tre år siden, at Jakob Tage Ramlyng officielt blev Danmarks patient nul – en dag han aldrig glemmer, og som ændrede vores samfund for altid.

Trykket stemning på TV 2

Jakob Tage Ramlyng, der til hverdag er redaktør på TV 2 NEWS, havde, inden han fik symptomer på corona, været på arbejde på TV 2 i København.

16 af hans kolleger blev derfor sendt i isolation i 14 dage, et firma kom og gjorde alt rent, og Jakob Tage Ramlyngs mus, skærm og tastatur blev smidt ud.

Tyra Grove Krause, der er faglig direktør ved Statens Serum Institut, var selv på TV 2 den aften, og det var en helt særlig stemning, hun mærkede.

Lige pludselig blev jeg genkendt på gaden

Allan Randrup Thomsen, virolog

- Folk var simpelthen bange. De var bekymrede for Jakob, de var bekymrede for, hvad der skulle ske med de andre, der havde været udsat for smitte, eller om de selv kunne være smittede, forklarer hun.

For Tyra Grove Krause kom det ikke som en overraskelse, at virussen kom til Danmark, og hun var lettet over statsministerens beslutning om efterfølgende at lukke Danmark ned, fortæller hun i dag.

- Vi følte, at nu hvilede det ikke kun på os. Vi vidste selvfølgelig godt, at vi spillede en vigtig rolle i det her, men det gjorde jo, at vi vandt noget tid til at få bygget den her testkapacitet op, lyder det.

Blev genkendt på gaden

En anden, der gik fra at studere vira i et laboratorium uden meget opmærksom, var virolog Allan Randrup Thomsen.

Inden coronapandemien ramte Danmark, havde Allan Randrup Thomsen brugt mere end 30 år på at forske i virussygdomme, og i tiden op til coronapandemien ramte Danmark, havde han fulgt med i udviklingen i Italien.

Han var derfor ligesom Tyra Grove Krause glædeligt overrasket over politikernes handlekraft.

- På det tidspunkt vidste vi ikke, hvordan den her sygdom udfoldede sig. Derfor var man nødt til at reagere, fortæller han.

Allan Randrup Thomsen blev ligesom Tyra Grove Krause en af hovedpersonerne under pandemien, og den ellers tilbageholdende ekspert optrådte gang på gang i de danske medier.

- Lige pludselig blev jeg genkendt på gaden. Det var meget overvældende og ikke altid så behageligt, at der var det fokus på én. Den positive side af det var, at fagligt set var det et enormt spændende tidspunkt. Der skete så meget, og man blev udfordret på sin viden, forklarer han.

Vacciner er stadig fremtiden

På treårsdagen for Jakob Tage Ramlyngs positive coronatest er 198 danskere indlagt med corona, hvoraf syv er på intensiv. For et år siden var 1993 danskere indlagt med corona, mens 45 var på intensiv.

Der har været utallige varianter af corona, og virussen vil blive ved med at mutere.

Virussen er ikke væk. Alligevel er Danmark et helt andet sted i dag. For ligesom corona vil blive ved med at være en del af vores hverdag langt ud i fremtiden, vil vaccinerne også være det, lyder det fra Tyra Grove Krause.

De, der er særligt sårbare, vil skulle vaccineres igen

Tyra Grove Krause, faglig direktør, SSI

Selvom mange af de nye undervarianter i højere grad undviger immunitet fra vacciner og tidligere smitte, er det ifølge Tyra Grove Krause stadig med til at forebygge alvorlig sygdom hos især særligt sårbare danskere, der kan se frem til flere stik.

- De, der er særligt sårbare, vil skulle vaccineres igen op til næste vinter for at kunne modstå de nye varianter, slutter hun.

Se hele indslaget fra 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY