Bombetruslen mod Bilka i Odense er afblæst

Bilka i Odense blev søndag eftermiddag evakueret på grund af en bombetrussel, der blev indtelefoneret 16.35 søndag eftermiddag.Den trussel er sent søndag aften blevet afblæst, oplyser Fyns Politi til bt.dk.Politiets bombehunde blev tilkaldt for at gennemsøge det store varehus, og klokken 22.37 søndag aften var deres arbejde afsluttet, uden der var fundet nogen sprængfarlige stoffer.

Ældresagen bekymret: Læger klar til at lave “dødstest” på ældre

Er du gammel, skrøbelig, og har du tidligere været akutindlagt, så er der i nær fremtid en reel risiko for, at hospitalet siger nej til behandling og sender dig hjem igen.Det er University of New South Wales i Australien, der ifølge The Telegraph over længere tid har forsket i en regulær »dødstest«, som skal kunne bruges af hospitalet til at træffe beslutning om patienten skal tilbydes behandling eller ej.Eksperterne bag »dødstesten« siger, at den vil kunne forhindre forgæves og dyr behandling af patienter.

Foto: Søren Bidstrup

Nu er der kun en håndfuld ebolaramte i Liberia

LIBERIA: På et tidspunkt var Liberia epicenter for ebolaepidemien i Vestafrika. I dag er der kun en håndfuld personer, der er registreret som smittede i landet. Det oplyser landets vicesundhedsminister ifølge Reuters.Da udbruddet var på sit højeste i Liberia måtte hospitalerne afvise syge, da der ikke var sengepladser nok. Efter en massiv international indsats er det nu lykkedes at få antallet af nye smittetilfælde til at stagnere.»Vi har i dag fem bekræftede tilfælde af ebola i Liberia,« siger vicesundhedsminister og leder af landets ebolaindsats Tolbert Nyenswah.

Saudi Arabiens konge dør på hospitalet

SAUDI-ARABIEN: Kongedømmet Saudi-Arabiens gamle kong Abdullah bin Abdulaziz er død på sit sygeleje på hospitalet, skriver BBC.Det blev annonceret på landets stats-tv, hvor oplæsningen af vers fra Koranen blev afbrudt før tid for at berette om kongens død.Kong Abdullah, der menes at være 90 år gammel, har været indlagt på hospitalet i flere uger med en lungeinfektion.Han overtog tronen i 2005, men har siden haft mange problemer med helbredet.