- Det her er alvorligt.

Sådan siger Christina Ekmann, der er misbrugsbehandler i ungemisbrugscenteret Omega i Greve.

Hun har siden sommeren sidste år set, hvordan flere og flere unge må forbi centeret efter at have udviklet et misbrug af opioidpiller, der er yderst afhængighedsskabende.

Det er morfinlignende præparater, der kan købes på recept og gives til patienter mod stærke smerter i ryggen eller tænderne.

TV 2 Kosmopol har afdækket, hvordan opioidpiller af blandt andet mærket dolol spreder sig blandt unge i Greve og flere andre kommuner i Storkøbenhavn.

Her går det under navnet ”Dol” og bliver både handlet på gadeplan og gennem sociale medier som Snapchat og Tiktok.

Midlet bliver anvendt både som rusmiddel til byturene, men også til at lette presset fra hverdagen.

Men hvorfor er det lige netop beroligende og smertestillende piller, som spreder sig blandt nogle unge? Og hvad er risiciene ved at tage pillerne?

Christina Ekmann har været hos Omega i 15 år og havde aldrig før stødt på unge med misbrug af opioider. Men realiteten er nu, at 6 ud af 20 på misbrugscenteret er i behandling for dolol-afhængighed.

- Det lyder måske ikke af så mange, men vi hører fra dem, at det er fuldstændig normalt, og alle kender til det. Lad os sige, at de har 4 venner, så er vi pludselig oppe på 20-30 unge, der tager det. Og det er bare dem, vi kender til, siger hun til TV 2.

Det er unge fra 17 og helt ned til 14-årsalderen, som er i behandling hos Omega.

- Det er søde, unge piger, som har nogle problematikker og synes, at det her stof er rart. De siger, at man ikke behøver at føle sig som misbruger, for man tager bare en pille. De skal ikke rulle en joint eller have noget op i næsen.

De unge, som har været forbi Omega, har taget pillerne for at få en ro fra hverdagens pres og få en følelse af at være ligeglad, forklarer Christina Ekmann.

- De går i skole, har et pres fra alle mulige ting og er midt i en identitetsudvikling, hvor de skal tage stilling til rigtig mange ting. Så kan det være nemt lige at tage en pille, for så undgår man at tage stilling til noget i den periode, pillen virker.

Jeg tror, at det har været under opsejling i en periode, uden at vi har lagt mærke til det

Torben Vangsted, der er misbrugskonsulent i Rusmiddelcenter Odense, kender tendensen indgående og mener, at der er noget afsmitning gennem sociale medier, ”hvor de unges parader er nede”.

Når han taler med unge, bliver det ofte gentaget, at de ikke anser det som stoffer, men medicin, som man kan få hos sin læge.

Han har oplevet, at målgruppen er gået fra at være ret smal til ”meget bred”, fordi unge både bruger det som rusmiddel og til at dulme angst, usikkerhed og ubehagelighed.

- Et stort antal undersøgelser peger på, at mange unge mistrives, er pressede og ikke føler sig gode nok. For nogle af dem kan man få en følelse af at parkere og dulme de følelser. Vi har også hørt om unge, der har angst for at være i skolen og det pres, der følger med, og så tager det toppen af det, siger han til TV 2.

Torben Vangsted mener ikke, at vi er ved at drukne i problemet, som man kæmper med i USA, men det ”accelererer stille og roligt” og er bekymrende.

- Jeg tror, at det har været under opsejling i en periode, uden at vi har lagt mærke til det, fordi unge ikke har set det som et stof, men som medicin, og vi ikke har kendt til de unges sprog for det.

Men det, der kan føles som en nem og hurtig måde at fjerne læsset fra skuldrende, kan meget hurtigt gå i den gale retning. Og så er der lang vej tilbage, forklarer begge misbrugskonsulenter.

En stor fare ved opioider er, at man hurtigt udvikler en tolerance og skal have mere og mere for at få en effekt, og dermed udvikler en afhængighed sig hurtigt, forklarer Torben Vangsted.

- Jo mere man tager af det, jo større er problemet, når man gerne vil stoppe eller ikke kan få fat i det. Det giver angst og uro – mange af de ting, man har taget det for, i en større potens.

Til TV 2 Kosmopol beskriver 17-årige Freja, at hun oplevede mange bivirkninger ved misbruget og gik gennem et helvede af abstinenser, da hun forsøgte at stoppe fra den ene dag til den anden.

- Det var forfærdeligt. Jeg ønsker det ikke for min værste fjende, siger Freja, der er et dæknavn, til mediet.

Også Christina Ekmann forklarer, at man kan blive meget syg ved at stoppe med medicinen fra den ene dag til den anden. Hun er videre bekymret for, hvad der sker, når de unge skal forsøge at finansiere det voksende misbrug.

- Det kan ske, at nogle af de her unge mennesker kommer ud i kriminalitet. Derfor er det et stort problem.

Foruden afhængighed er der også alvorlig risiko for forgiftning og overdosis, siger Torben Vangsted. Det er der ikke mindst, hvis det bliver indtaget sammen med alkohol.

- Får man for meget af det, kan det give kramper og hjertestop. En forgiftning kan også påvirke vejrtrækningen, forklarer han.

Det er også her, at man bør sætte ind med en forebyggende indsats, mener han. Forklar, hvad stoffet konkret er, og at der følger en ”kæmpe risiko” for afhængighed og overdosis.

En af de læger, der har været med til at sætte gang i de seneste måneders debat om forholdene på akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup, har nu selv trukket stikket.

Over for TV MIDTVEST bekræfter overlæge Anders Møllekær, at han lige nu er sygemeldt fra sit job på akutafdelingen.

- Der er ingen tvivl om, at jeg gennem længere tid har været udsat for et enormt arbejdspres i akutafdelingen med mange og travle vagter, lyder det i en sms fra overlægen.

- At der i tillæg har været et akut behov for at kæmpe for vores patienters sikkerhed og deres ret til god behandling, har ikke gjort presset mindre.

Akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup har været et varmt samtaleemne siden midten af januar.

Efter nytår råbte en række læger op omkring forholdene på afdelingen, og de gik offentligt ud med deres bekymring for patienternes sikkerhed. De mente, at grænsen for overbelægning og belastning var nået, og de kaldte situationen uholdbar.

Derfor sendte de et bekymringsbrev til hospitalsledelsen.

En af dem, der stillede sig frem og fortalte om hverdagen på afdelingen, var overlæge Anders Møllekær, der havde kasketten som talsmand for special- og overlægegruppen på regionshospitalet.

Han sagde blandt andet, at han kunne have en ubehagelig følelse i kroppen, når han kørte hjem fra en vagt, hvor han kunne spekulere over, om han nu havde overset noget eller håndteret noget uforsvarligt på grund af travlhed.

- Vi synes, at patientsikkerheden er truet i alvorlig grad. Vores ressourcer er ikke til at behandle alle de patienter, der kommer. Det bekymrer mig selvfølgelig, lød det dengang.

Bekymringsbrevet satte gang i en større offentlig debat om, hvorvidt forholdene på afdelingen var forsvarlige for patienter og personale, og der blev blandt andet ytret frygt for, at flere kolleger ville forlade afdelingen. Nu har Anders Møllekær så, efter samråd med sin læge, sygemeldt sig.

TV MIDTVEST har været i kontakt med kommunikationsafdelingen på regionshospitalet for at få en kommentar til sygemeldingen, men hospitalsledelsen ønsker ikke at kommentere sagen.

- Det er en personalesag, og den kommenterer vi ikke på i medierne, lyder det.

Efter en stribe konkurser i Skare-koncernen er der nu blevet oprettet et helt nyt selskab med navnet Skare Selected Beef ApS.

Det skriver JydskeVestkysten.

Selskabet er registreret med Kurt Skare som direktør, mens han kone er ejer af det nye selskab, der er registreret på ægteparrets private adresse i Vejen.

Selskabets formål er ifølge CVR-registeret at opkøbe, opskære, bearbejde og sælge fersk og frosset kød i ind- og udland, skriver jv.dk.

Det er to uger siden, Kurt Skare selv begærede otte selskaber i holdingselskabet Skare Holding A/S konkurs.

- Vi har valgt at begære virksomhederne konkurs, fordi det er den bedste måde at styre sagerne på lige nu. Jeg har ikke givet op, sagde han i den forbindelse til TV2.

Konkurserne skyldtes ifølge direktøren en "dårlig livkviditetssituation".

Kurt Skare gav samtidig udtryk for, at han håbede på at rejse ny kapital i samarbejde med "udenlandske kolleger".

Siden nyheden om de otte konkurser er det kommet frem, at skifteretten i Esbjerg har taget Kurt Skare under personlig rekonstruktion.

En rekonstruktion sættes i værk for at redde et insolvent selskab eller i dette tilfælde en privatperson, hvis der er udsigt til, at selskabet eller personen kan blive solvent igen.

Kødkoncernen kom i mediernes søgelys, da Fødevarestyrelsen under et kontrolbesøg i december 2022 fandt 250 ton gammelt kød, heraf noget helt tilbage fra 2010.

Fødevarestyrelsen politianmeldte efterfølgende virksomheden for blandt andet manglende sporbarhed på kødet.

Tre personer har mistet livet i cyklonen Gabrielle, som har ramt New Zealand.

Det oplyser newzealandske myndigheder ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Myndighederne siger onsdag, at mens det værste af stormen er overstået, "er vi ikke helt ude af farezonen endnu".

En af de dødfundne blev fundet ved et område, hvor en brandmand blev meldt savnet under tyfonens hærgen.

Det oplyser Kieran McAnulty, som er New Zealands minister for katastrofehåndtering.

De to andre blev fundet i Hawke's Bay-regionen, som er en af de områder, som har været hårdest ramt af cyklonen.

New Zealand erklærede tirsdag undtagelsestilstand i landet på grund af det voldsomme vejrfænomen.

De tre lig er endnu ikke blevet identificeret, men Kieran McAnulty gav alligevel sine "dybeste kondolencer til deres familier, til lokalsamfundene, alle frivillige og nødberedskabet".

- Det her kommer uden tvivl til at ramme hårdt, siger han.

- Desværre har vi mistet to liv, begge i Hawke's Bay-området. Det er utroligt smerteligt for alle, som er involveret.

Cyklonen har primært ramt den nordlige af de to primære newzealandske øer.

Ud over at have kostet menneskeliv og skader har den også ramt øens elnet, hvor 225.000 kunder ifølge nyhedsbureauet Reuters onsdag stod uden strøm i deres hjem.

Beboere i de hårdest ramte områder opfordres desuden af myndighederne til at spare på vand og fødevarer, da der kan komme mangel på fornødenheder.

- Mens New Zealand står op denne morgen (onsdag, red.), er der dele af landet, som stadig står midt i effekten (af cyklonen, red.), siger Kerry Gregory, som er chef for New Zealands beredskab.

- Når vi ser på områder som Hawke's Bay, omkring Wairoa eller Napier, når vi ser på Tairawhiti, kan vi se, at der er lokalsamfund, som stadig står midt i cyklonens skader.

Det går godt med at gøre legepladser, idrætsanlæg og andre kommunale udendørsarealer røgfri.

Mere end hver anden kommune har indført røgfri arealer udendørs, viser en ny kortlægning fra Kræftens Bekæmpelse.

Det er ifølge organisationen godt nyt, for det er et vigtigt indsatsområde, hvis man vil bekæmpe passiv rygning og forhindre, at unge begynder at ryge.

Idrætsanlæg og legepladser er nemlig steder, hvor mange børn færdes og dermed potentielt kan se voksne forbilleder stå og ryge.

- Når trænere og andre rollemodeller ikke ryger, så er der færre unge, der begynder. Så her er det et spørgsmål om signalværdi over for de unge – det vi kalder en denormalisering af rygning, siger tobaksforebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse, Niels Them, og uddyber:

- På idrætsanlæg og legepladser er der jo vind og luft, så den egentlige fare for passiv rygning er minimal.

På andre kommunale udendørsområder er der en større risiko for at blive udsat for passiv rygning, påpeger han og nævner eksempelvis fodboldstadions.

Kræftens Bekæmpelse har kortlagt, hvordan det står til med at skabe røgfri udendørsarealer i landets kommuner.

Siden 2021 har alle skoler og ungdomsuddannelser været røgfri for både elever og medarbejdere, ligesom mange kommuner har indført røgfri arbejdstid.

Men det er op til kommunerne selv at bestemme, hvilke af de kommunalt ejede områder der skal være røgfri.

Det er et kæmpe ansvar, som kommunerne står med, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.

- Der findes jo ikke nogen lovgivning på området, så det er enkelte ildsjæle i kommunerne, der skal gå forrest. Det kan både være en politiker eller en fra embedsværket, fortæller Niels Them.

Hovedstadsområdet er længst med at indføre røgfri arealer. Her har 23 ud af 29 kommuner et eller flere røgfri udeområder. Det svarer til knap 80 procent. I de øvrige regioner gælder det omkring halvdelen af kommunerne.

I Helsingør Kommune har man gjort alle kommunale legepladser og idrætsfaciliteter røgfri.

Det er et ”drastisk skridt”, men nødvendigt, hvis man vil forhindre, at unge begynder at ryge, siger byrådsmedlem og næstformand i Idræts- og Fritidsudvalget samt Sundhedsudvalget, Jens Bertram (K).

Han er selv leder i et stort idrætsanlæg i kommunen og står blandt andet for at grille pølser, når førsteholdet spiller på hjemmebane. Han ved godt, at han ikke bliver populær på at bakke op om rygeforbuddet på kommunens udendørsarealer.

- For mange hænger det at se fodbold, drikke en øl og ryge en cigaret jo sammen. Så jeg bliver ikke populær på den her beslutning. Men hvis målet er, at de unge mennesker ikke skal inspireres til at begynde at ryge, så er det nødvendigt, siger han.

Kommunerne har ikke mulighed for at give bøder til folk, der overtræder rygeforbuddet, og det er de færreste kommuner, der har ressourcer til at få folk til at overholde rygeforbuddene på de offentlige arealer, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.

Det er også situationen i Helsingør, fortæller Jens Bertram.

Alligevel tror byrådsmedlemmet på, at det har en virkning at gøre områder røgfri, selvom kommunen ikke har sanktionsmuligheder, hvis reglerne ikke bliver overholdt.

- Så er det jo andre mennesker, der skal danne normen, og i dag er stemningen vendt, så langt de fleste vil mene, at det er naturligt, at man ikke må ryge alle steder.

Egentlig burde prisen på mad i danske supermarkeder for længst være begyndt at dykke.

Gennem de seneste mange måneder er priserne på råvarer som korn, sukker og planteolie nemlig faldet støt. På det seneste er energi- og transportpriserne også fulgt med.

Det skulle i princippet også være slået ud som prisfald i butikkerne. Men det er bare ikke sket.

Sådan lyder vurderingen fra seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet Henning Otte Hansen, som har mere end 20 års erfaring i branchen.

- Det er nok en blanding af besindighed og godt købmandskab, men det er også sjovere for virksomheder at hæve prisen end at sænke den, siger han til TV 2.

Hvad der er bag udviklingen i prisen på de enkelte varer, kan jeg ikke svare på

Faktisk steg de danske fødevarepriser med 2 procent i januar, og sammenligner man med samme tidspunkt sidste år, er stigningen oppe på 15 procent.

Stigningen i de globale fødevarepriser tog til i begyndelsen af 2022, hvor krigen i Ukraine pressede prisen på blandt andet korn i vejret.

Krigen fik også priserne på el, gas, olie og kul til at eksplodere, så stort set hele madens vej fra jord til bord blev gjort dyrere.

Der er også en række andre mere tekniske årsager til de dyre priser i supermarkederne, men fælles for alle årsager er, at de er aftaget en siden foråret, fortæller Henning Otte Hansen.

For eksempel er de globale priser på fødevarer i FN’s fødevareprisindeks faldet ti måneder i træk, så de nu samlet set er på niveau med før krigen i Ukraine.

Stort set samme tendens gør sig gældende for energipriserne og fragtraterne.

- Der er flere forklaringer på den nuværende prisboble. Men de er alle langt bedre nu, og alle forhold taler faktisk for, at vi burde have et vedvarende prisfald, siger Henning Otte Hansen.

Alligevel svarede 68 procent af detailhandlen i januar ifølge Danmarks Statistik, at de forventer at hæve prisen på fødevarer endnu mere frem mod foråret.

Kun 1 procent forventer at sænke priserne.

Spørger man Henning Otte Hansen, er der ikke meget tvivl om, at der er virksomheder i slagskæden fra landmænd til supermarkeder, som bevidst holder igen med at sænke priserne.

- Der er nok nogle gode købmænd, som formår at holde prisen oppe. Men andre er nok også forsigtige og vil være sikre på, at det er vedvarende prisfald, så de ikke sænker priserne for at skulle hæve dem igen, siger han.

Der kan dog også være andre årsager. For eksempel et underskud, der skal indhentes, eller at en virksomhed allerede har købt sine råvarer halve eller hele år i forvejen til en høj pris.

Hos landets største supermarkedskoncerner, Coop og Salling Group, lyder forklaringen samstemmende, at den dyre mad skyldes høje priser hos deres leverandører.

- Hvad der er bag udviklingen i prisen på de enkelte varer, kan jeg ikke svare på, men må henvise til producenterne og leverandørerne. Det er priserne herfra, som grundlæggende afgør vores priser, lyder det i et skriftligt svar fra kommunikationsdirektøren i Salling Group, Henrik Vinther Olesen, til TV 2.

Coops informationsdirektør, Jens Juul Nielsen, tilføjer, at kæden faktisk har hævet sine priser mindre end leverandørerne.

- De stigende udsalgspriser i butikkerne afspejler de stigende indkøbspriser, vi får fra vores leverandører. Og vi får ikke engang vores prisforhøjelser fuldt hjem, siger han til TV 2.

Spørger man Henning Otte Hansen, er det også et enormt og meget komplekst arbejde at finde ud af, om der er supermarkeder, der tjener mere, end de burde.

De fleste madvarer bevæger sig nemlig gennem en myriade af underleverandører, før de når ud i supermarkederne.

- De kan alle sammen have en masse undskyldninger eller forklaringer, så man skal have adgang til deres regnskaber og kontrakter. Det er nok umuligt for sådan nogle som dig og mig, siger seniorrådgiveren.

Alligevel er der ifølge Henning Otte Hansen god grund til at forvente, at fødevarepriserne nok skal komme ned igen. Men det kan komme til at tage årevis.

- Vi får utroligt hurtigt prisstigninger på fødevarer, men utroligt langsomt prisfald. Det ser vi i hele Europa, siger han.

Faktisk skete noget lignende i 2007, hvor landmændenes priser på brødhvede pludselig skød i vejret, hvilket helt naturligt trak priserne på brød i de danske butikker med op.

Men da hvedeprisen efter få måneder dykkede igen, faldt prisen på brød stort set ikke. Faktisk var det først i 2010, at de begyndte at følge trop – og kun meget beskedent.

Denne gang forventer seniorrådgiveren, at danskerne har råd til de samme madvarer igen om ét til to år.

Samtidig kan man måske trøste sig med, at fødevarepriserne sandsynligvis kun vil blive billigere og billigere, når man ser flere år ud i fremtiden.

- Fødevarer er altid steget mindre i pris på den lange bane end andre varer. Men der kommer nok flere og flere af de her skvulp.

Den tidligere politiker Inge Krogh, som i 1970'erne blev stemt ind i Folketinget for Kristeligt Folkeparti, er død. Hun blev 102 år.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Partiet blev senere omdøbt til Kristendemokraterne.

Fra 1973 og 11 år frem fik Inge Krogh ry for at være en særdeles bestemt og kontroversiel politiker.

I sin kamp mod misbrug og for bedre forhold for de skæve eksistenser besøgte hun Christiania, massageklinikker og de prostituerede på Istedgade.

Hun gik endda så vidt, at hun meldte sig ind i en pornoklub for ved selvsyn at samle skyts til sin politiske kamp mod nedværdigelsen af kvinder hér.

Selv var Inge Krogh afholdsmenneske og glødende abortmodstander, og mens nogle fandt hende stålsat og hæderlig, blev hun et hadesymbol for andre.

Inge Krogh fik sin studentereksamen fra Sct. Knuds Gymnasium hjemme i Odense, hvorefter hun startede på medicinstudiet.

Da hun efterfølgende fandt sig en fast stilling og avancerede til overlæge, var det ved Åndssvageforsorgen i Nyborg.

Her gjorde Inge Krogh sig første gang bemærket i sit arbejde for de svageste. For at afstigmatisere psykisk sygdom og lette byrden af skam for forældre til "åndssvage" børn, inviterede Krogh til åbent hus i forsorgen.

Kristendommen var ikke som sådan en del af hendes barndomshjem, men efter en sommerlejr arrangeret af Kristne Gymnasiaster meldte hun sig ind i den lille frikirke Den Apostolske Tro.

Inge Kroghs for nogen kontroversielle tilgang til politik endte med at koste hende adskillige næser.

I 1977 fik hun en næse af Lægeforeningens etiske råd for med billeder at sidestille abort med kz-lejrene fra Anden Verdenskrig.

Sin anden næse fik hun, da hun på et offentligt møde i Nyborg kaldte Mogens Glistrup for "Danmarks største psykopat".

Efter tiden i politik arbejdede Inge Krogh fortsat i flere foreninger, hvor hun blandt andet bekæmpede alkoholmisbrug.

Krogh trak sig tilbage til Horsens, da hun blev pensioneret. Hun er aldrig gift og har ingen børn.

Der sad han. Alene i sin stue og kiggede rundt på hullerne i væggen.

Alle billederne var væk, fordi Christian Degn og hans daværende kæreste var gået fra hinanden. Og mens han sad der, gik det op for ham.

Han havde brug for meget mere end Polyfilla for at lappe det her.

For væggen var billedet på ham selv: en forladt Christian, fuld af huller i livet og i sin maskuline selvtillid.

Ikke nok med at han var blevet single, så havde han kort forinden også fået en ny præmis at leve med.

Prøver viste, at hans sædkvalitet var virkelig dårlig. Et ord, han nu har lært, at man ikke bør bruge.

Det hedder "nedsat", og i Christian Degns tilfælde "stærkt nedsat".

Men uanset ordvalget ændrer det ikke på de følelser, som gik gennem Christian Degn den aften for mange år siden. Og som har gjort det mange gange efterfølgende.

Det var følelsen af at være utilstrækkelig. Af ikke at fungere som mand. Og af ikke at slå til som menneske.

- Det eneste, man skal kunne som mand, er jo at levere den skide sædcelle, der får slægten til at leve videre. Og jeg så bare et familiestamtræ for mig og tvivlede på, om min gren var vissen, siger han.

Udsigten til det scenarie fik meningen med livet til at virke tvivlsom.

Altid har Christian Degn nemlig haft to store drømme for sit liv: Den ene var at blive journalist. Den anden var at blive far.

Men den sidste drøm har længe synet virkelig langt væk.

Det er dog ikke noget, tv-værten har sat mange ord på. Heller ikke offentligt. Faktisk kalder han snarere sin sædkvalitet en mørk skygge, der har fulgt ham i årevis.

Men med sit nye program 'Degn vil være far' håber han at række en hånd ud til de tusindvis af danske mænd, der lever på samme præmis som ham.

For dårlig sædkvalitet er blevet et generationsfænomen, og vi er nødt til at tage det "pisse alvorligt", mener tv-værten.

- Hvis ikke vi til en start kan snakke om det her, uden at det skal være forbundet med en følelse af skam og af ikke at slå til som menneske, så kommer vi ingen vegne, siger han.

Men hvor 43-årige Christian Degn har set og hørt mange modige kvinder italesætte deres fertilitetsproblemer, har han oplevet mændene som tavse. I hvert fald indtil deres problem var løst.

Derfor besluttede han sig for at have "røv nok i bukserne" til at sætte fokus på emnet i en tv-serie, der tog udgangspunkt i ham selv. Og da han tændte kameraet, var det med frygten for, at han potentielt inviterede hele Danmark ind i sit livs største nederlag.

At det så skulle ende med en lille Vagn, kunne ingen vide.

Men før vi når dertil, skal det handle om alle de år, hvor Christian Degn stadig tvivlede på, om det nogensinde skulle lykkes ham at blive far.

Den første tvivl kom, da Christian Degn stadig var sammen med sin daværende kæreste. Eller rettere sagt kom den med de nederlag, de oplevede måned efter måned.

For det burde ikke tage mere end et år for et par at blive gravide, hvis de har regelmæssig sex.

Men sådan gik det ikke for Christian Degn. Og det satte gang i "parforholdets udgave af sorteper", som han kalder det.

Hvem af os er det, den er gal med?

Svaret sad Christian Degn tilbage med kort efter på en bænk uden for Rigshospitalet, da han havde fået undersøgt sin sædkvalitet.

Hans daværende kæreste skulle noget andet. Det var helt fair. Men når Christian Degn ser tilbage, ville han ønske, at han ikke var taget alene afsted.

For det blev et definerende øjeblik for ham.

- Jeg ønsker ikke for nogen, at de skal sidde der alene med en besked, der kan have enorme konsekvenser for deres liv og deres drømme. Der er det rart bare at have nogen ved siden af. Specielt den kæreste, som man kan være allermest bange for går fra én. Fordi det jo var mig, der tabte i sorteper, siger han.

Selvom Christian Degn jo godt forstod, hvad der var blevet sagt, var det svært for ham at sige det videre til sin daværende kæreste i telefonen.

- Måske var det også ret meget, fordi jeg ikke havde lyst til at fortælle, hvad der egentlig var kernen i det hele. At det jo var mig, den var gal med.

Fremtiden var pludselig blevet tåget.

Fra en tidlig alder gik Christian Degn rundt og tænkte, at han ville blive verdens bedste far.

Hans venner havde længe planer om at give ham en T-shirt, hvor det stod på.

I 20’erne blev det til, at Christian Degn kækt gik rundt og sagde, at han helt sikkert skulle have tre børn. For fik man to, var det som at spille uafgjort med livet.

Det var jo latterligt sagt, men ønsket var rent, siger han.

- Drømmen om at blive far hænger sammen med troen på at have noget at byde ind med i verden. Jeg vil gerne se mine gener gå videre og være med på det eventyr, det er at se et lille barn vokse op.

I lyset af det ramte virkeligheden hårdt.

På sin første fødselsdag efter bruddet med sin daværende kæreste gik Christian Degn i stå for enden af sin seng.

Hvor gammel han blev, har han ikke lyst til at sige af hensyn til hende. Men i et kvarter sad han og stenede ud i luften.

- Med kæmpe melankoli på skuldrene sad jeg der i boksershorts og tænkte: "Det var virkelig ikke sådan her, du troede, dit liv skulle være. At du skulle nå hertil, være single og ikke have fået familie og børn. I flertal."

Alligevel var der også en gave i erkendelsen. Nemlig at det var hans eget ansvar at prøve at gøre noget ved situationen.

Der må jo være en dygtig doktor, der kan finde den ene, der dur. Og så må jeg så se, om jeg kan finde den ene kvinde, der synes, at jeg dur

Og det er noget, Christian Degn har været glad for i den tid, der er gået. At han trods alt er udstyret med en optimistisk og konstruktiv hjerne.

For selvom der skulle gå mange år, hvor han balancerede mellem håb og frygt, opgav han aldrig sin drøm om at blive far.

Han blev ved med at tænke, at der jo for pokker kun skulle én sædcelle til.

- Så må der jo være en dygtig doktor, der kan finde den ene, der dur. Og så må jeg så se, om jeg kan finde den ene kvinde, der synes, at jeg dur. Og så tager vi den derfra, tænkte Christian Degn.

Selvom Christian Degn ikke havde en kæreste, gjorde han sit for at prøve at forbedre sin sædkvalitet.

I begyndelsen troede han, at det handlede om at drikke færre dåseøl og dumme Gajol-shots. Måske skulle han også spise sundere og motionere mere.

Og en sund livsstil skader ikke. Men Christian Degn fandt også hurtigt ud af, at der ikke var et shortcut.

For langt de fleste mænd med nedsat sædkvalitet er den primære skade nemlig sket i fosterstadiet.

Hvis testiklerne her bliver udsat for hormonpåvirkende stoffer, er der ikke meget at gøre senere hen – uanset hvor sundt og kemikaliefrit man lever.

Derfor er det for langt de fleste mænd ikke deres egen skyld, hvis de har nedsat sædkvalitet.

For Christian Degn føltes det dybt uretfærdigt. Og det ramte jo ikke kun ham.

Det har jo også bare prikket til noget i dem om, at der er noget, vi mangler her i livet

Den 43-årige tv-vært er sikker på, at hans forældre også har været kede af det i de mange år, hvor der ikke kom børnebørn til.

For ligesom spørgsmålet ramte ham, ramte det også dem.

"Skal I ikke snart have nogle børnebørn?" spurgte deres venner og bekendte.

- Det har jo også prikket til noget i dem om, at der er noget, de mangler her i livet, siger Christian Degn.

Hans far begyndte at afvæbne med en joke. At han efterhånden troede, chancen for, at de fik en gravhund, var større.

Men selvom de aldrig har presset på, vidste Christian Degn godt, at det jo også fyldte noget for dem.

Derfor stod han en dag hjemme i køkkenet med tårer i øjnene og sagde: "Prøv at høre, jeg er ked af det."

- Jeg følte bare et behov for at række ud til dem, så vi kunne tale om det, siger han.

De gav ham et stort kram. Og sagde vist også: "Find nu en kæreste først, og så må vi se."

Uanset hvad var det rart at få en ventil.

Spurgte nogen Christian Degn selv, om han ikke skulle til at finde en kæreste og få familie, gled han af på spørgsmålet.

- Det handler jo om at finde den rigtige, kunne han sige.

Men i virkeligheden var han bange for, at det måske aldrig ville lykkes ham at finde en kæreste, der ville have børn med ham.

Trods Christians Degns optimisme bød årene med uvished også på en mørk periode. Og i virkeligheden varede den nok længere, end han lige troede.

Måske et par år.

Det var ikke sådan, at man nødvendigvis kunne mærke det på ham.

Han stod op hver dag som alle andre. Passede sit arbejde som journalist, løb løbeture, så venner og gik i byen med håbet om at finde den eneste ene.

Det skøre er, at jeg aldrig har følt, at nogen ikke gad mig på grund af det. Det var bare inde i mit hoved

Han prøvede at holde fokus på alt det positive i sit liv.

Hver morgen, når han loggede ind på sin arbejdscomputer, blev han mindet om det næste, han kunne se frem til. For hans kode var altid noget, han glædede sig til – som "Smukfest" eller en rejse til "Toscana".

Alligevel tænkte han også stadig på sin sædkvalitet dagligt.

I begyndelsen havde han ikke rigtigt lyst til at tale om det af frygt for, at det kunne få nogen derude til at vælge ham fra.

For det føltes nogle gange som at rende rundt med et neonskilt over hovedet.

"Jeg er ham med dårlig sædkvalitet".

Fordi Christian Degn samtidig blev et mere og mere kendt ansigt, var han også bange for, at det pludselig ville stå på en eller anden forside – og at det så ville gøre det endnu sværere for ham at finde kærligheden.

Som årene gik, begyndte han dog langsomt at turde sige det til flere. Og der var især tre-fire venner, han betroede sig til.

Heriblandt to veninder, som sagde, at hvis han fandt den rigtige kvinde, og hun var vild med ham, så ville hun være skideligeglad med hans sædkvalitet.

Det har Christian Degn ikke selv følt sig overbevist om. Men når han i dag ser tilbage, kan han godt se, at de havde ret.

Jeg vidste jo, at jeg havde den her drøm. Og jeg holdt så hårdt fast i den drøm, så jeg tænkte: "Det går bare ikke"

Mødte han en kvinde, der fangede hans interesse, fortalte han hurtigt om sin sædkvalitet.

Det var mere straight up for den anden at kunne vælge til og fra, tænkte han.

- Og det skøre er, at jeg aldrig har følt, at nogen ikke gad mig på grund af det. Det var bare inde i mit hoved, siger Christian Degn.

Derfor tøver han heller ikke med at sige, at samtalerne med hans nære venner har været en virkelig stor hjælp.

- Pointen med de snakke er jo i virkeligheden at lære at rumme sig selv og sine bekymringer. Og hen ad vejen har samtalerne gjort, at jeg er blevet mere afklaret med at kunne leve med præmissen: Det kan godt være, at det ikke lykkes, men jeg bliver nødt til at tro på det.

Efterhånden følte Christian Degn sig også nødsaget til at tænke mere over, hvem han datede.

Både for sin egen og for hendes skyld.

Han turde ikke ende med at forelske sig i en kvinde på omkring 40, der ligesom ham kunne have udfordringer med at få børn. Så kunne det måske blive helt umuligt.

- Så der er ting, jeg ikke har givet en chance, siger han og er bange for, at det lyder helt kynisk.

- Men jeg vidste jo, at jeg havde den her drøm. Og jeg holdt så hårdt fast i den drøm, så jeg tænkte: "Det går bare ikke."

Da han selv rundede 40, kunne han til gengæld have sat sig på sengekanten igen. For der var ingen forandring sket.

"Shit, mand, du er stadig ikke blevet far," tænkte han.

- Men jeg tænkte også, at hvis jeg skulle dø nu, på ulykkelig vis, så ville jeg sige, at jeg har haft et megafedt liv. Jeg har oplevet en masse fantastiske ting, og det er om at se det positive i det, der så er, siger han.

Hvad Christian Degn ikke anede, var dog, at det hele ventede på ham lige rundt om hjørnet.

Kort herefter mødte han nemlig Trine. Og livet slog en kolbøtte – mens skæbnen skruede gevaldigt op for tempoet. Og ikke mindst for lykken.

Deres første date var tre dage lang.

På dag to fortalte Christian Degn hende om sin sædkvalitet – og at han gerne ville lave et tv-program om det.

På dag fem sagde han: "Trine, jeg ved ikke lige hvordan og hvorledes. Men jeg ved, at det skal være med dig."

Så tegnede han tre bokse i luften. "Ja", "nej" eller "måske"? Og Trine tegnede et luftkryds i "ja".

Hun ville gerne være hans kæreste.

Vi havde jo stadig et fælles problem, og det var mig

Selvom alt gik hurtigt, føltes det aldrig sådan. Det føltes bare rigtigt.

Efter tre måneder kvittede 31-årige Trine Johst Vammen p-pillerne. For hvad var chancen lige for, at hun skulle kunne blive gravid?

Christian Degn gik i gang med optagelserne til ‘Degn vil være far’, og de indstillede sig mentalt på at skulle i gang med en fertilitetsbehandling.

- For vi havde jo stadig et fælles problem, og det var mig, siger Christian Degn.

Men midt i det hele ændrede alt sig pludselig.

En dag ringede Trine og hyperventilerede i telefonen. Hun var blevet gravid, helt naturligt og mod alle odds.

Christian Degn kalder det for et mirakel. Men det gør lægerne ikke. For så længe der er en velfungerende sædcelle, skal det ske for nogen. Chancen er bare meget, meget lille.

I dag er den selvsamme stue, hvor Christian Degn engang sad og kiggede på hullerne i væggen, fyldt med babylegetøj.

På puffen ligger lille Vagn på et halvt år og smiler over hele hovedet. Med store, nysgerrige øjne og to tænder i undermunden.

Intet barn burde blive født ud i en verden, hvor man ikke kan blive far

Christian Degn græder meget mere, efter at Vagn er kommet.

Især bliver han rørt over sangtekster – for eksempel Minds of 99’s ‘Emil’.

"Når jeg kigger på dit smil, så tænker jeg på verden, bare uden smerten," synger de.

Og de ord rammer Christian Degn.

- Intet barn bliver født til at lave krig eller slå ihjel. Og intet barn burde blive født ud i en verden, hvor man ikke kan blive far, siger han.

Derfor har tv-værten også et opråb.

Christian Degn håber, at hans historie giver håb for andre og gør noget ved debatten. At den giver anledning til, at andre mænd får deres bekymringer ud i lyset og føler sig lidt mindre alene.

Og så håber han, at der er nogle politikere, der vil kigge på det her felt. Give flere penge til forskning, samtalegrupper og anden hjælp til alle de mænd, som rammes af det her problem.

For som han siger:

- Det er ikke min skyld, at jeg blev født med det her problem. Det er heller ikke andre mænds – og det er svært at rådgive andre til at være lige så heldige som mig. Så vi bliver nødt til at finde ud af, hvad det her handler om. Et dyr, der ikke kan reproducere sig selv, uddør jo i længden.

Derudover er der også en anden ting i det.

Selvom Christian Degn blev far, er problemet der jo stadig inde bagved.

Gør han sig forhåbninger om en dag at gøre Vagn til storebror, aner han ikke, om det kan lykkes.

Og han har det ikke godt med, at Trine måske skal igennem en hård fertilitetsbehandling på grund af ham.

Det synes han ikke er fair.

Se premieren på 'Degn vil være far' tirsdag 21. februar klokken 20.50 på TV 2 og allerede nu på TV 2 PLAY.