Brugen af tolke er faldet markant siden 2018, hvor den daværende VLAK-regering med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indførte det såkaldte tolkegebyr.

Det viser nye tal, som TV 2 har fået aktindsigt i.

Det store fald er lige præcis, hvad vi frygtede, da man indførte det her tolkegebyr

Morten Freil, direktør for Danske Patienter

Flere eksperter peger på, at tolkegebyret, som medfører, at udlændinge, der har været bosiddende i Danmark i over tre år, selv skal betale for en tolk ved besøg hos lægen eller på sygehuset, er skyld i faldet af tolkninger.

Og det får nu flere sundhedsaktører til at kræve, at tolkegebyret bliver fjernet.

- Der er jo ikke nogen grund til at tro, at behovet er faldet. Så derfor kan man godt, når man ser de tal, blive bange for, at der er nogle, der ikke får den tolkebistand, de har brug for, siger Karin Friis Bach (R), formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, til TV 2 og tilføjer:

- Vi har tidligere været ude at sige, at vi synes, at tolkegebyret skal afskaffes, og det vil jeg gerne gentage.

Sundhed skal ikke bruges til at lære dansk

Da tolkegebyret i sin tid blev indført, blev det også mødt af kritiske røster fra sundhedsorganisationer, der mente, at brugerbetalingen var diskriminerende og ville føre til ulighed.

Og ifølge direktør for Danske Patienter, Morten Freil, er de nye tal fra TV 2 klar dokumentation for, at frygten var berettiget.

- Det store fald er lige præcis, hvad vi frygtede, da man indførte det her tolkegebyr. Det går udover patienter af anden etnisk herkomst, og oftest de dårligst stillede af dem, som ikke har råd til en tolk og derfor fravælger det, siger Morten Freil til TV 2.

Begrundelsen for at indføre det omstridte gebyr var, at det ville skabe større incitament til at lære det danske sprog hurtigere.

Men Anna Mette Nathan, der er næstformand hos Lægeforeningen, mener ikke, at det giver mening at blande integrationspolitik og sundhed sammen på den måde.

- Sygdom og sundhed skal ikke bruges som incitament til at lære dansk, understreger hun over for TV 2.

- Det er ikke overskudsmennesker

Da Socialdemokratiet overtog regeringsmagten fra VLAK-regeringen i 2019, var en af de første opgaver, der landede i Sundhedsministeriet, netop kravet om at afskaffe tolkegebyret.

Det er ikke overskudsmennesker som de her politikere, der har besluttet det

Bolette Friedrichsen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin

Men det blev hurtigt afvist af daværende sundhedsminister, Magnus Heunicke (S), på et samråd, hvor han ad flere omgange gentog, at det er rimeligt, at indvandrere efter tre års gratis danskundervisning selv skal betale for en tolk.

For mange patienter er det dog alt for meget at forlange, mener Bolette Friedrichsen, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

- Det er noget, de forestiller sig, men det er ikke det, vi ser ude i praksis. Nogle af de her mennesker er analfabeter, og nogle er traumatiseret af at være flygtninge. Det er ikke overskudsmennesker som de her politikere, der har besluttet det, siger hun.

Har ikke opgivet håbet

Det er den nuværende regeringstop, som var med til at indføre gebyret, mens oppositionspartier som Radikale Venstre, SF og Enhedslisten alle var imod.

På trods af dette har sundhedsorganisationerne endnu ikke opgivet håbet om, at de en dag igen kan levere gratis tolkning til alle patienter i sundhedsvæsenet, lyder det.

- Vi er frataget et vigtigt diagnostisk redskab, som en tolk er. Sproget og kommunikation er fuldstændig central for at få de korrekte oplysninger og stillet den rigtige diagnose, siger Bolette Friedrichsen og tilføjer:

- Så selvfølgelig skal vi have det gebyr væk. Det hører ingen steder hjemme.

TV 2 har forsøgt at få et interview med indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), men hun har ikke ønsket at stille op.

Der var ikke meget mor tilbage i de sidste uger af 28-årige Jeppe Wad Vesters mors liv. Over fem år havde kræften raseret hendes krop ad to omgange. Dét, der startede som brystkræft, var efterhånden alle steder i hendes krop.

- Den sidste uge op til, at hun døde, lå jeg hver eneste aften og nat og græd og håbede, at hun skulle dø, fordi hun havde det så dårligt, husker Jeppe Wad Vester.

- Det er et vanvittigt scenarie at skulle sidde og se et menneske, man elsker, blive nedbrudt for øjnene af en. Jeg tror ikke, at ord beskriver, hvor hårdt det er.

Det kan være svært at beskrive og tale om. Måske netop derfor er fænomenet ”ventesorg” ifølge flere eksperter et overset fænomen i samfundet.

Ikke desto mindre oplever tusindvis af danskere ligesom Jeppe Wad Vester at leve med ventesorg i lang tid op til, at en alvorligt syg pårørende går bort.

Og det kan have alvorlige konsekvenser til følge for de mange mennesker, der lever i ventesorg.

Vi ved fra forskningen, at man kan blive lige så påvirket af at være i ventesorg, som ved et dødsfald

Tanja Gerlev Andersen, psykolog Påvirker lige så meget som dødsfald

Ventesorg er først de seneste år blevet et klart defineret og udbredt begreb.

At være i ventesorg betegner den sorg, man som pårørende oplever, mens man venter på et dødsfald. Det fortæller praktiserende psykolog Tanja Gjerlev Andersen, der har beskæftiget sig meget med sorg.

Ventesorg rammer pårørende til en person med alvorlig livstruende sygdom, som vedkommende på et tidspunkt vil dø af.

Det kan for eksempel være kræft, demenssygdom eller sklerose, men også pårørende til personer med senhjerneskade kan opleve ventesorg.

- Vi ved fra forskningen, at man kan blive lige så påvirket af at være i ventesorg som ved et dødsfald. Og fordi lægevidenskaben gør, at man i dag kan leve så længe med sygdom, kan pårørende være belastede i rigtig lang tid, siger psykologen og uddyber:

- For nogle børn og unge kan det betyde, at de lever et helt barne- og ungdomsliv i en venteposition med kommende død som en evig trussel.

Overset fænomen

Ventesorg er et overset fænomen, fordi fokus ofte er på den syge fremfor de pårørende.

Det kan ramme folk i alle aldersgrupper, og der findes ikke tal på, hvor mange der i alt lever i ventesorg.

Men alene blandt børn, unge og unge voksne op til 30 år, anslås det, at der hvert år er mere end 100.000, der lever med meget alvorligt syge forældre eller søskende. Det fortæller psykolog Tanja Gjerlev Andersen.

Ifølge Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter, viser forskning, at en til tre ud af ti børn og unge, har brug for professionel hjælp til at håndtere ventesorg.

- Vi kan se, at de børn og unge i sorg, der først søger hjælp efter en pårørendes død, har utroligt komplicerede sorgreaktioner. Det har meget høje samfundsmæssigt økonomiske omkostninger, siger Preben Engelbrekt.

At leve lang tid i ventesorg kan nemlig have vidtrækkende konsekvenser for de pårørende: Både mens de står i sygdomsforløbet og efterfølgende. Det fortæller både Preben Engelbrekt og Tanja Gjerlev Andersen.

I mine øjne er det her en tikkende bombe i samfundet, som stort set ingen forholder sig til

Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter Børn og unge er særligt ramt

Det er individuelt, hvor belastet man kan blive af sorgreaktionen.

For nogle går det hårdt udover livskvaliteten: Både søvn, koncentration, livskvalitet, arbejdspræstation, socialt liv og selvtillid kan blive påvirket. Andre kan få psykiske problemer i form af stress, angst eller depression.

Særligt for børn, unge og unge voksne kan det få alvorlige konsekvenser.

- De er et sted i livet, hvor de er ved at udvikle sig, både i forhold til deres identitet og deres relationer. Ventesorg kan påvirke den udvikling på en måde, som rækker mange år ind i voksenlivet, fortæller Tanja Gjerlev Andersen.

Psykologen peger blandt andet på, at det kan resultere i, at man føler sig anderledes og ekskluderet, at man ikke trives på uddannelse eller arbejdsmarkedet, og at det kan påvirke evnen til at knytte relationer.

Netop derfor er det vigtigt at få sat fokus på ventesorg, så man kan forebygge alvorlige reaktioner, mener Det Nationale Sorgcenter.

- I mine øjne er det her en tikkende bombe i samfundet, som stort set ingen forholder sig til, siger direktør Preben Engelbrekt.

Følelser af skam

At det kan have alvorlige konsekvenser ikke at forholde sig til sin ventesorg, er den 28-årige journalist Jeppe Wad Vester et skoleeksempel på.

- Jeg løb fra sorgen. Jeg snakkede ikke om det, men gemte det indeni, fortæller Jeppe Wad Vester, der tror, at særligt drenge og mænd kan have tendens til at holde sorgen for sig selv.

Dét, at han til sidst ønskede sin egen mor død, er noget af det, der er sværest for ham at acceptere. Fordi det er forbundet med skam.

Og fordi det kan være svært for udenforstående at forstå, at man kan være lettet over sin egen mors død.

Men Jeppe Wad Vester er langt fra alene med de følelser. Psykolog Tanja Gerlev Andersen peger på, at de fleste i ventesorg vil opleve den slags følelser og tanker i glimt.

- Det er naturligt, men yderst komplekst og meget tabuiseret og skamfuldt. Til sidst kan man ikke holde det ud mere. Det er frygteligt for de pårørende at se deres kære lide.

Det er en langsommelig proces at miste. Det er ekstremt udmattende

Mercedes Ulnits, pårørende til kræftsyg mor Vigtigt at tale om sorgen

Jeppe Wad Vester gik alene med sorgen. Et år efter morens død ramlede det. Han mistede grebet om, hvem han var. Røg ud af studiet og ind i tågeland. Fik adskillige diagnoser: Angst, depression, tvangstanker.

- Min hverdag bestod af at gå til busstoppestedet, sidde der i 10 minutter og håbe på, at bussen ikke kom, så jeg ikke skulle forholde mig til det, husker Jeppe Wad Vester.

Han fremhæver selv sin historie som en vigtig lektie i, hvor vigtigt det er at tale højt om sorgen. Han peger også på, at folk omkring en person i sorg ikke skal være bange for at stille spørgsmål. Spørgsmål som: ”Hvordan har du det”, eller ”hvordan går det med din mor?”

- De spørger ikke, fordi de ikke vil gøre dig ked af det. Men det er jo ikke dét, at de spørger, der gør dig ked af det. Det er dét, at din mor er syg og skal dø.

Jeppe Wad Vester har det bedre i dag, selvom sorgen altid vil være med ham. Men for ham hjælper det at tale om den. Det gør han blandt andet som vært i podcastserien ”Jeg plejede at tro på for evigt”.

Man har i bund og grund mistet sin mor

Mercedes Ulnits, pårørende til kræftsyg mor Svær accept

Eksperter peger på, at alene det at tale om sorgen – at få sat et begreb som ventesorg på ens følelser og oplevelser - kan hjælpe pårørende.

Dét kan den 26-årige studerende Mercedes Ulnits skrive under på.

For tre år siden fik hendes mor konstateret æggestokkræft. Da det blev opdaget, havde det allerede spredt sig i hele maveregionen, og der var ikke noget lægerne kunne gøre for at helbrede hende. Siden da har Mercedes været i ventesorg.

Selvom moderen stadig er der fysisk, så er hun forandret både fysisk og mentalt. Hun har svært ved at gå og sover næsten hele tiden.

- Man har i bund og grund mistet sin mor. Og mistet alt det håb man havde om, at hun en dag skulle være bedstemor. Alt det man forventede og tog for givet. Nu skal man acceptere, at ens bedste ven og go-to-person lige pludselig smuldrer mellem fingrene, siger Mercedes Ulnits.

Langsommelig proces

Accepten af, at hendes mor skal dø, har Mercedes svært ved at finde. Hun og familien håber stadig.

- Det er en langsommelig proces at miste. Det er ekstremt udmattende, fortæller Mercedes Ulnits, der har haft svært ved at balancere en hverdag, og i perioder har været meget psykisk påvirket af situationen.

Da hun for et par år siden for første gang hørte en ung kvinde i fjernsynet tale om ventesorg, ramte det noget i Mercedes Ulnits.

- Det var rigtig rart at høre andre sætte ord på oplevelser, som jeg kunne relatere til. Alene det at få sat et begreb på og at kunne snakke med andre om det, er virkelig helende.

Ifølge Preben Engelbrekt fra Det Nationale sorgcenter kan fokus på fænomenet ventesorg – og dermed på forebyggelse - gøre en stor forskel. Men han efterlyser også politisk handling på området.

I dag er det en kan-opgave og ikke en skal-opgave. Og så sker der ikke en skid

Peben Engelbrekt Efterlyser lovgivning

På nuværende tidspunkt findes der kun anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen på børne- og ungeområdet.

En sygeplejerske skal ved alvorlige sygdomsforløb opspore børn og unge, som er pårørende, og informere om tilbud om for eksempel pårørendegrupper.

Landsdækkende undersøgelser viser, at ikke alle sygeplejersker kender til de her anbefalinger og følger dem, fortæller Preben Engelbrekt.

Derfor mener Det Nationale Sorgcenter, at sundhedsstyrelsens anbefalinger skal gøres til lovgivning. Det skal sikre, at der kommer en systematik, så man kan opspore de pårørende, der har brug for professionel behandling.

- I dag er det en kan-opgave og ikke en skal-opgave. Og så sker der ikke en skid, siger Preben Engelbrekt.

Den norske spion Arne Treholt er død, 80 år, oplyser hans familie til Aftenposten.

Den norske diplomat og politiker, som blev dømt for spionage for Sovjetunionen og Irak i 1985, døde i sit hjem Moskva, hvor han drev en forretning i sine sidste år.

Anholdelsen af Treholt skete i lufthavnen Fornebu i Norge 20. januar 1984, og de efterfølgende spionanklager og dommen på 20 års fængsel gjorde Treholt til en af de mest omtalte og omstridte nordmænd i efterkrigstiden.

Treholt blev benådet 3. juli 1992 af helbredsmæssige grunde efter at have afsonet otte år og fem måneder af sin dom.

Møde med KGB-agent

Treholt tilhørte venstrefløjen i Arbeiderpartiet og han var ansat i en ledende stilling i det norske udenrigsministerium, da han blev anholdt.

Da han blev anholdt var han på vej til et planlagt møde med en KGB-agent i Wien med sin taske fyldt med dokumenter.

Treholt hævdede i alle år at være uskyldig i spionage men indrømmede både at have haft hemmelige møder med den sovjetiske efterretningstjeneste KGB, at have givet dem klassificerede dokumenter og at have taget i mod penge fra både KGB og Saddam Husseins regime i Irak.

Det blev under retssagen mod Treholt klart, at han på møder med repræsentanter for KGB blandt andet havde udleveret fortrolige oplysninger om Norges forsvarsplaner i tilfælde af krig.

Et påstand om, at Treholt skulle have modtaget penge, var omdiskuteret fra retssagens begyndelse. Treholt erkendte, at han havde flere tusinde dollars liggende, men nægtede konsekvent at have fået dem af KGB-kontakten Gennadij Titov som betaling for information.

Pengene blev ifølge den daværende norske efterretningstjeneste PO fotograferet under en ransagning af Treholts lejlighed 22. august 1983.

Boede i Moskva

Dommen blev anket til Høyesterett i Norge, men Treholt trak anken tilbage.

Treholt blev benådet 3. juli 1992 af helbredsmæssige årsager efter at have afsonet otte år og fem måneder af straffen.

Efter at være blevet benådet boede han i Cypern og Rusland, hvor han drev forskellige foretagender.

Treholt skrev to bøger, hvor han hævdede, at bevismaterialet mod ham var forfalsket.

Arne Treholt blev født den 13. december 1942.

Da tolkegebyret blev indført i 2018, gik flere bekymringer på, at mange af patienterne, som blev ramt af den nye lov, ikke havde råd til selv at betale for en tolk.

Og nu er der noget, som tyder på, at kritikerne havde ret.

For i snart fem år har landets fem regioner opkrævet mellem 191 og 1675 kroner, når en patient, der har boet i landet i mere end tre år, har brugt en tolk hos lægen eller på sygehuset.

I alt er det løbet op i regninger på cirka 27,5 millioner kroner.

Men lidt over 5 millioner kroner mangler stadig at blive betalt, viser nye tal, som TV 2 har fået aktindsigt i.

Nogle af dem, fordi betalingsfristen endnu ikke er udløbet, men for langt de fleste af regningerne gælder det, at fristen er overskredet.

Ifølge Karin Friis Bach (R), der er formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, tydeliggør de mange ubetalte regninger, at tolkegebyret er en underskudsforretning, som ikke blot giver en masse administrativt bøvl, men også øger uligheden i danskernes adgang til sundhedsydelser.

- Det er et meget stort administrativt arbejde, som vi ikke tjener nogle penge på. Så for regionerne er det en klar ekstra opgave, der koster ressourcer, og som tager noget af arbejdsglæden fra lægerne, når de skal ud i økonomiske diskussioner med patienterne, siger hun til TV 2.

Flere udgifter end indtægter

I første omgang er det regionerne, der lægger penge ud for de professionelle tolke, hvorefter patienterne bliver opkrævet et gebyr.

Hvis ikke de betaler, bliver de rykket for beløbet eller får oprettet en afdragsordning. Men det er heller ikke altid, at det hjælper, forklarer Karin Friis Bach, hvorfor nogle af sagerne havner i Gældsstyrelsen.

- Nogle af patienterne klager, når det når så vidt, og så bliver der en patientklagesag, som koster os 15.000 kroner, fortæller hun.

Da den daværende VLAK-regering i sin tid indførte brugerbetaling for tolke, forventede de at spare cirka 2,4 millioner kroner om året.

Men det er Karin Friis Bachs klare opfattelse, at landets fem regioner overordnet set har flere udgifter end indtægter i forhold til at administrere tolkegebyret.

TV 2 har forsøgt at finde ud af, hvor stort et beløb der bliver brugt på administrationen af gebyret, men regionerne ligger ikke inde med disse tal, har de oplyst.

Bringer ikke undtagelsesparagraf i spil

Hvorfor patienterne vælger ikke at betale, når der tikker en regning ind i e-Boks, kan Karin Friis Bach ikke sige med sikkerhed. Men det er hendes oplevelse, at det oftest er, fordi de ikke har pengene til det.

Man får personer, der ikke er juridisk kyndige, til at forholde sig til uklar lovgivning

Hanne Winther Frederiksen, oversygeplejerske på Indvandrermedicinsk Klinik

Det er også vurderingen hos Hanne Winther Frederiksen, der er oversygeplejerske på Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital.

For hendes patienter gælder det dog, at langt de fleste fortsat har ret til en tolk på det offentliges regning, selvom de har boet i Danmark i over tre år, fordi de er omfattet af en af undtagelserne i loven.

Det hedder sig for eksempel, at patienter, der "af fysiske eller psykiske grunde midlertidigt eller permanent har mistet evnen til at kommunikere på dansk" er fritaget for gebyret.

Selvom patienterne falder under denne kategori, sker det dog ofte, at paragraffen ikke bliver bragt i spil.

For enten er sundhedspersonalen ikke klar over, at den eksisterer, eller så gør de ikke brug af den, fortæller Hanne Winther Frederiksen, der har en ph.d. i sundhedstjenesteforskning.

- Det er jo en gummiparagraf, som er blevet lagt ud til frontlinjemedarbejdere til fortolkning og forvaltning. Det vil sige, at man får personer, der ikke er juridisk kyndige, til at forholde sig til uklar lovgivning, de i virkeligheden ikke ved noget om, siger hun til TV 2.

Sundhedsaktører vil fjerne gebyr

Ifølge Karin Friis Bach vil løsningen på problemet med den administrations- og omkostningstunge post være at fjerne tolkegebyret.

Det er hun ikke alene om at synes, da både Danske Patienter, Dansk Selskab for Almen Medicin og Lægeforeningen har udtalt til TV 2, at de mener, at gebyret skal lægges i graven.

- Det er klart en ekstra administrativ opgave, som vi ikke vil have, hvis det var sådan, at vi bare kunne levere det gratis, siger Karin Friis Bach.

TV 2 har forsøgt at få et interview med indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V). Her ville vi gerne spørge ministeren om, hvorfor regeringen holder fast i et system, der ifølge fagfolk ikke løber rundt økonomisk eller fagligt. Hun har dog ikke ønsket at stille op til interview.

Som praktiserende læge oplever Melissa Lutterodt jævnligt at stå i det samme dilemma.

Skal hun bryde lægeløftet til sine patienter, eller skal hun bryde loven?

Det begynder at blive kriminelt rent sundhedsmæssigt

Morten Sodemann, professor og overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik

Årsagen er et tolkegebyr indført i 2018 af den daværende VLAK-regering med Lars Løkke Rasmussen i spidsen og med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Gebyret dikterer, at udlændinge, som har boet i Danmark i mere end tre år, selv skal betale for en tolk i forbindelse med behandling i sundhedsvæsenet med det argument, at det må forventes, at man efter tre år har lært det danske sprog.

Men det er langt fra alle patienter, der har råd til at få en tolk med til lægen.

Derfor er det ikke atypisk, at de af Melissa Lutterodts patienter, som falder i denne kategori, bliver væk fra behandlinger, medbringer familiemedlemmer til at oversætte eller takker nej til at gøre brug af en professionel tolk.

- Hver gang man skal informere eller nærmere konfrontere patienterne med, at næste gang bestiller vi en tolk, som de skal betale for, siger de oftest nej tak.

- Og hvis man insisterer på det, udebliver de fleste, fordi de ikke har råd. Så lige meget hvad er vi fanget som lus mellem to negle, siger Melissa Lutterodt til TV 2.

Sundhedsaktører vil have gebyr fjernet

Det er næsten fem år siden, at den nuværende regeringstop var med til at indføre loven om egenbetaling af tolke.

Og i den tid, der er gået, er brugen af tolke i sundhedssystemet faldet markant. Det viser nye tal fra fire ud af landets fem regioner, som TV 2 har fået aktindsigt i.

Region Syddanmark er undtaget for sammenligningen, da regionen først begyndte at registrere antallet af tolkninger i marts 2019. Men for de andre regioner blev der i 2018 taget en tolk i brug 170.548 gange. I 2022 lå det tal på 111.713, hvilket svarer til et fald på 34,5 procent.

I årene imellem har der været en generel nedadgående udvikling.

TV 2 ville gerne have haft tal tilbage fra 2017 – altså året før tolkegebyret blev indført – men det var ikke alle regioner, der havde tal så langt tilbage.

Alligevel mener flere eksperter, som TV 2 har talt med, at det netop er tolkegebyret, som er skyld i den dalende udvikling.

- Det begynder at blive kriminelt rent sundhedsmæssigt, at man ser det her fald, og det er direkte sammenfaldende med, at man skal betale gebyr, lyder det fra Morten Sodemann, der er professor og overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital.

Tallene får både Danske Patienter, Danske Regioner, Dansk Selskab for Almen Medicin og Lægeforeningen til at reagere. Og de siger alle til TV 2, at de ønsker, at tolkegebyret, som varierer fra 191 til 1675 kroner, bliver fjernet.

- Vi var modstandere af tolkegebyret i sin tid. Nu viser tallene, at der rent faktisk er færre, der bruger tolkene. Det må være klar dokumentation for, at vores frygt var berettiget, siger direktør for danske patienter, Morten Freil.

Naboer og taxachauffører erstatter tolke

For Melissa Lutterodt var det også tydeligt, at der skete et skifte tilbage i 2018.

I dag arbejder hun både som lektor ved Center for Almen Medicin på Københavns Universitet og i en lægepraksis på Vesterbro i København, men tidligere har hun arbejdet i en klinik, hvor en stor del af patienterne havde behov for tolk.

Og der begyndte patienterne i høj grad at tage pårørende eller venner med for at undgå tolkegebyret, fortæller hun.

Men selvom familiemedlemmerne er bedre til at tale dansk, kan de ifølge Melissa Lutterodt have svært ved at navigere rundt i de sundhedsfaglige termer, hvilket kan føre til misforståelser, som kan føre til både fejldiagnoser, fejlbehandling eller forsinket behandling.

- Jeg har også oplevet problemer i situationer, hvor patienten ikke ønsker, at deres barn, mand eller tætte pårørende skal vide private ting om deres liv, og at de derfor ikke tør lukke op, fortæller hun.

Overlæge Morten Sodemann kan ligeledes berette om flere historier, hvor patienter har taget alt fra naboer til taxachaufføren, der kørte dem til klinikken, med ind i konsultationsrummet, fordi de frygtede selv at skulle til lommerne.

Og netop det faktum, at patienterne vil gøre hvad som helst for at undgå at skulle betale, har store konsekvenser for deres behandling, vurderer han.

Risikerer dårligere behandling

Ifølge Morten Sodemann slår brugerbetalingen for tolke negativt igennem i både forebyggelses-, behandlings- og efterbehandlingsfasen.

At forstå sundhedstermer og lægefagligt sprog kræver lidt ekstra end et nogenlunde dansk

Marie Louise Nørredam, professor ved Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed

Han fortæller for eksempel, at patienterne generelt får en dårligere behandling, hvilket resulterer i forsinkede diagnoser og færre behandlingsmuligheder, da det simpelthen er for svært for sundhedspersonalet at forklare valgmulighederne uden en tolk.

I sundhedsloven står der ellers, at det er lægens pligt at sørge for, at patienten er informeret ordentligt, og lægen skal derfor bestille en tolk, hvis der er problemer med forståelsen.

Morten Sodemann, det er jo lægens ansvar, at der er en tolk til stede, så det behøver vel ikke komme så vidt?

- Problemet er, at politikerne og lægerne ikke er enige om det her, for det er ikke bare en neutral beslutning, som lægen skal være ligeglad med, siger han.

- Vi skal jo have en samtale med patienten om alvorlige forhold i livet, og vi vil da nødig have konflikter med dem om, at de skal betale for en tolk. Det ødelægger patientforholdet. Så mange læger undgår den konflikt og prøver så at kæmpe sig igennem med fingersprog.

Patienterne er ikke blevet bedre til dansk

Da tolkegebyret blev indført tilbage i 2018, lød argumentet fra daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), at det skulle være med til at sikre, at folk, der bor i Danmark, også lærer det danske sprog.

Ifølge Marie Louise Nørredam, der er professor ved Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed og har forsket i tolkegebyrets konsekvenser, er der dog stor forskel på at kunne tale med pædagogen i børnehaven og så forstå, hvad en ultralydsundersøgelse af hjertet indebærer.

- At forstå sundhedstermer og lægefagligt sprog kræver lidt ekstra end et nogenlunde dansk, fastslår hun.

Kan faldet i brugen af tolke ikke være et udtryk for, at flere har lært dansk, og at tolkegebyret har virket efter hensigten?

- Det er svært at forestille sig, at denne patientgruppe har lært dansk, så hurtigt, godt og effektivt, at det slår sådan ud i tallene, mener Marie Louise Nørredam.

Morten Sodemann afviser også, at faldet af tolkninger er et udtryk for, at patienterne er blevet bedre til dansk. Det kan heller ikke forklares med, at der er kommet færre indvandrere til landet, da det modsatte ifølge tal fra Integrationsbarometret er tilfældet.

- Det er der intet, der tyder på. Tværtimod. Jeg tror ikke, du vil opleve, at 40 procent af krigsflygtninge vil lære dansk på tre år, som det ser ud til, hvis man køber ind på, at det er forklaringen siger han.

Hvis regeringen har et ønske om, at udlændinge skal lære sproget hurtigere, mener overlægen ligesom sundhedsorganisationerne derfor, at de bør sætte ind et andet sted og afskaffe tolkegebyret.

TV 2 har forsøgt at få et interview med indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), men hun har ikke ønsket at stille op.

En tidligere tjetjensk kommandør, Daniil Martynov, er blevet sendt til Tyrkiet for at hjælpe jordskælvsofre på vegne af den russiske stat. Han har givet flere interviews til Ruslands statsmedier om de omfattende ødelæggelser i det tyrkiske grænseland, skriver CNN.

Men Daniil Martynov er eftersøgt af Ukraine. Den ukrainske efterretningstjeneste, SBU, mener helt specifikt, at tjetjeneren er ansvarlig for en række krigsforbrydelser i Borodianka nord for Kyiv, hvor soldater på Martynovs ordre blandt andet stormede et psykiatrisk hospital og tog 500 gidsler.

Ifølge SBU brugte soldaterne herefter hospitalet med de 500 menneske som skjold, mens de skød mod ukrainske mål fra bygningen.

Hospitalsdirektøren har tidligere udtalt, at hun stod ansigt til ansigt med Daniil Martynov under angrebet.

- En soldat introducerede sig for mig. Han sagde, at han hed Daniil Martynov, og at han var en russisk oberst. Han sagde også, at hvis vi opførte os ordentligt, ville vi overleve, sagde Maryna Hanitska ifølge CNN.

Flere øjenvidner fortalte, hvordan russerne lagde miner rundt om bygningen og gravede voldgrave, mens de holdt patienter, læger og sygeplejersker fanget.

Belejringen af hospitalet stod på i under én dag.

I spidsen for Kadyrovs soldatter

Daniil Martynov er en del af inderkredsen hos den tjetjenske leder, Ramzan Kadyrovs, og det var også en gruppe af de såkaldte kadyrovitter, som Martynov stod i spidsen for, mener Ukraines efterretningstjeneste.

SBU kalder ham for en af Kadyrovs livvagter.

Alligevel ville Kadyrov ikke kendes ved, at den eftersøgte soldat arbejdede under hans hær, da han blev konfronteret med anklagerne om krigsforbrydelser, skriver CNN.

I stedet sagde Kadyrov, at Daniil Martynov arbejdede for det russiske ministerium for civilforsvar og nødsituationer. Han sendte dog samtidig en trussel mod ukrainerne.

- Bare sig tid og et sted, så kommer vi og finder ud af præcist hvem, de rigtige kriminelle er.

I 2020 blev Daniil Martynov sanktioneret af USA som værende en nøglefigur i Ramzan Kadyrovs brutale styre i Tjetjenien.

Amerikanerne mener, at Martynov står bag en lang række brud på menneskerettighederne i Rusland.

Endnu en gang er mink i centrum for bekymrede miner blandt eksperter, når det gælder en smitsom virus.

Det var tilfældet under coronavirus, hvor en udmelding fra Statens Serum Institut om en særlig alvorlig mutation, cluster-5, i november 2020 igangsatte udrydningen af mink i Danmark.

Og det er nu – under et af de største globale udbrud nogensinde med højpatogen fugleinfluenza H5N1 – tilfældet igen.

Det kan lyde som om, at vi ikke tager det alvorligt. Det gør vi

Charlotte Vilstrup, veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen

For første gang er der nemlig nu sket smitte mellem pattedyr – helt specifikt mellem mink på en farm i Spanien. Og derfor er øget overvågning ifølge eksperter nødvendigt.

Alligevel bliver de mink, der siden årsskiftet igen er lovlige i Danmark, kun testet for coronavirus. Ikke højpatogen fugleinfluenza H5N1.

Det oplyser Fødevarestyrelsen til TV 2.

- Det ene tilfælde, der var i Spanien i oktober 2022, er dét, vi nu vurderer, fordi videnskabelige artikler konkluderer, at der tilsyneladende er sket smitte mellem mink efter kontakt med vilde fugle, siger Charlotte Vilstrup, veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen.

Styrelsen bestilte i midten af januar en risikovurdering fra Dansk Veterinær Konsortium, hvor forskere på Københavns Universitet og Statens Serum Institut samarbejder. Den rapport afventer styrelsen nu resultaterne af.

Sektionsleder og seniorforsker ved Statens Serum Institut, Ramona Trebbien, oplyser til TV 2, at der bliver observeret symptomer hos minkene.

- Mink får formodentlig symptomer, hvis de bliver smittet med højpatogen fugleinfluenza H5N1, så man ville se det. Og de mink, der kommer til Danmark, bliver sat i karantæne, siger hun til TV 2.

Mink lever udenfor og kan komme i kontakt med vilde fugle

Indtil nu er smitte med den højpatogene H5N1-virus kun sket ved, at enten mennesker har været i tæt kontakt med smittede eller døde fugle – eller at vilde dyr har spist dem.

En minkfarm er nærmest en mutationstræningslejr for H5N1

Lone Simonsen, professor, RUC

Og tilsyneladende er det lige netop det sidste, der startede den smitte, der spredte sig fra et bur til mange af de øvrige 51.985 mink på farmen i Spanien i oktober og november sidste år.

Ifølge Lone Simonsen, professor i epidemiologi og leder af PandemiX centeret på Roskilde Universitet, mistænker myndighederne i Spanien nemlig, at en af minkene på farmen har fået fat i en fugl, der har været smittet – selvom fuglelort fra en smittet fugl også kunne have startet balladen.

Og det er i virkeligheden ifølge professoren hele humlen ved problematikken med minkbesætninger, når det gælder en virus som højpatogen fugleinfluenza H5N1. For mink lever halvvejs udenfor, og derfor er de svære at holde fra vilde fugle, som hun siger.

- Under covid-19 gjaldt det om at holde mink fra mennesker. Der var det bedre at holde dem udendørs end indendørs. For at undgå kontakt mellem mink og fugle er udendørs et problem. Så hvor skal de egentlig være henne? spørger Lone Simonsen.

Der er lige nu ikke sat foranstaltninger i gang, der forhindrer, at minkene kommer i kontakt med vilde fugle, oplyser Fødevarestyrelsen. Også her afventer Fødevarestyrelsen rapporten fra Dansk Veterinær Konsortium, der formentlig lander i slutningen af næste uge.

- Og så vil vi på baggrund af den se, om vi skal skærpe kravene til, hvordan man kan have mink i Danmark, siger Charlotte Vilstrup.

Men hvad skal der egentlig til, før højpatogen fugleinfluenza H5N1 begynder at kunne smitte mellem mennesker?

Grisen som the mixing vessel

Lone Simonsen forklarer, at pandemiforskere altid har arbejdet ud fra teorien om, at grise var det pattedyr, hvor både fugle-, menneske- og griseinfluenza i teorien kunne mødes og blive til ny influenzavirus, som kunne forårsage en pandemi mellem. At grisen var the mixing vessel, som hun kalder det.

Vi venter på risikovurderingen, for det er sådan, vi arbejder

Charlotte Vilstrup, veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen

Af samme grund er der overvågningssystemer sat i værk, når det gælder grisehold. Det skyldes blandt andet griseinfluenza.

- Vi holder øje med typer af influenzavirus. Hvis der skulle komme højpatogen influenzavirus H5N1, så ville vi også opdage det, for vi screener de prøver, vi får ind, siger Ramona Trebbien fra SSI.

Men det er altså ikke tilfældet med mink.

- Det skal bestemt ikke lyde som om, at vi ikke tager det alvorligt. Det gør vi. Men vi skal være sikre på, at vi gør det rigtige. Vi skal også hele tiden blive klogere og tage de nødvendige forholdsregler på videnskabelig baggrund. Og det er det, vi gør nu (med risikovurderingen, red.), siger den danske veterinærdirektør Charlotte Vilstrup.

Vi ved allerede, at det kan gå stærkt, når en virus begynder at løbe mellem mink, og at det kan skabe problemer for mennesker. Hvorfor tester man ikke bare minkene for fugleinfluenza nu som en ekstra forholdsregel, før vi ved, hvad risikovurderingen viser?

- Vi venter på risikovurderingen, for det er sådan, vi arbejder. Man kan altid gøre alt muligt, men vi vil gerne vide, at det, vi gør, både er det rigtige og også det rigtige på nuværende tidspunkt. Det er vurderingen, at vi godt kan vente, til risikovurderingen lander hos os i slutningen af måneden, siger Charlotte Vilstrup.

Hun fremhæver, at de initiativer for smittebeskyttelse, der er sat i værk i forhold til mink på grund af SARS-CoV-2, også vil hjælpe i forhold til risikoen for at få smitte ind på minkfarme.

En minkfarm er nærmest en mutationslejr, siger professor

På minkfarmen i Spanien testede man de syge og døde mink for SARS-CoV-2. Testen var negativ, men fordi der på en nærliggende kyst i ugerne forinden var fundet døde fugle og søløver, der var smittet med H5N1, besluttede myndighederne også at teste for denne virus.

Og det viste sig altså at være det første tilfælde nogensinde, hvor højpatogen fugleinfluenza H5N1 smittede mellem pattedyr.

- Man kan måske tænke sig, at minken er blevet til den mixing vessel, som vi mistænkte grisen for. En minkfarm er nærmest en mutationstræningslejr for H5N1. Sådan tænker vi – os, der bekymrer os om det her, siger professor Lone Simonsen.

Også ifølge Ramona Trebbien fra SSI er der en teoretisk risiko for, at et menneske – eller et andet dyr – bliver smittet med to forskellige influenzavirus.

- Det kunne være, hvis de her mink også tilfældigvis var inficeret med en hel almindelig sæson menneskeinfluenza, og der så kommer fugleinfluenza også. Så er der en teoretisk mulighed for, at de virusser kan blande gener og forårsage en ny virus, som sandsynligvis ville være bedre til at smitte mellem mennesker, forklarer hun.

Hun understreger imidlertid, at det kræver nogle helt særlige forhold, før en virus bliver overført fra en vært til en anden og efterfølgende sprede sig for eksempel fra menneske til menneske.

- Men det er noget, vi skal holde øje med, siger hun.