Det er svært at sige Sussi uden Leo. Og omvendt. Men det er nu engang realiteterne.

For lørdag løb tiden ud, og væk kørte Leo Nielsen med rustvognen.

Tilbage stod Sussi Nielsen, den ene halvdel af duoen Sussi og Leo, i et forsamlingshus nær Brønderslev, hvor den private bisættelse fandt sted sted, og hvor også pressen fik lov til at fotografere ude foran.

Den hvide kiste var udsmykket med bårebuket, navneskilt og en western-pistol, så man ikke var i tvivl om, hvem dagens hovedperson var.

Forud for Leos bisættelse har Sussi Nielsen takket for den omsorg, hun har mødt i Leos sidste tid, på sin Instagram-profil.

- Jeg føler mig som verdens heldigste, at jeg har haft en helt vidunderlig mand, har det mest fantastiske job. jeg glæder mig så meget til at komme ud og give den kærlighed tilbage, som I har sendt os, skrev Sussi Nielsen.

Kroppen gav op, men musikken lever videre

18. februar døde Leo Nielsen i sit hjem efter et opslidende sygdomsforløb. Ifølge Sussi Nielsen var han ikke kontaktbar den sidste uge, inden han sov stille ind.

- Denne gang er der intet at gøre. Nu er nyrerne også ved at stå af. Han ligger lige så stille og sover. Jeg kan ikke komme i kontakt med ham. Hold kæft, hvor jeg kommer til at savne ham, skrev Sussi Nielsen på Facebook 11. februar.

Tilbage i januar valgte Leo at indstille karrieren med et ønske om at gå på pension. Det var en beslutning, som blev truffet efter en hård jul, hvor Leo blev indlagt med blandt andet tarmslyng, som forvoldte ham store smerter og opkast. Efter sin indlæggelse mærkede han da også en forbedring.

På trods af de alvorlige omstændigheder er det kun blevet til én enkelt aflyst koncert i Sussi og Leos turné.

For allerede i januar var Sussi og drengene, som bandet nu hedder, tilbage på scenen uden sin duo gennem 50 år. Det var derfor en ganske særlig oplevelse for bandet.

- Pludselig skal jeg begynde at spille de numre, vi spiller, på en anden måde. For eksempel skal jeg til at spille Himmelhunden i nogle helt andre tonearter. Så jeg ligger vandret med at øve lige nu, fortalte Sussi i januar til TV2 Nord.

Har du selv planer om at stoppe i den nærmeste fremtid?

- Så længe helbredet kan følge med, så bliver jeg ved.

I Leos kælder fandt de melodien

Parret har kendt hinanden i over 50 år og har spillet på tusindvis af markeder, værthuse og til private fester.

Starten på en lang musikkarriere begyndte hjemme i Leos kælder for over 50 år siden i sommerferien, inden Sussi og Leo skulle starte i 9. klasse på Saltum Centralskole.

De blev kendt for deres folkelige og bramfrie optrædener. Duoen formåede at skabe en karriere uden nogensinde at udgive deres egen musik. I stedet spillede de udelukkende covernumre, som folk kan synge med på.

Sussi og Leo har været en sammentømret enhed igennem størstedelen af livet – både privat og professionelt, men nu er den sidste sang sunget.

Leo Nielsen blev 67 år.

Herunder kan du se programmet "50 år med Sussi og Leo":

En 11-årig pige er død efter at være blevet smittet med højpatogen fugleinfluenza H5N1 i det asiatiske land Cambodja.

Og nu viser tests af mindst 12 personer, der har været i kontakt med pigen, at også faderen er smittet med virussen.

Det oplyser landets sundhedsminister, Mam Bunheng, i en pressemeddelelse fredag, skriver flere medier, herunder nyhedsbureauet Reuters.

- Vi er i tæt kontakt med de cambodjanske myndigheder, og feltundersøgelser er i fuld gang, lød det fredag fra Sylvie Briand, der er direktør for epidemisk og pandemisk beredskab og forebyggelse i Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Flere eksempler på smitte til mennesker

Der har siden 2021 været et stort udbrud af højpatogen fugleinfluenza H5N1 blandt vilde fugle og fjerkræhold mange steder i verden, herunder også i Danmark.

Det er ikke første gang, at mennesker er blevet smittet med virussen efter at have været i tæt kontakt med smittede eller døde fugle. Også under det nuværende udbrud er det ifølge WHO sket flere gange – herunder hos to arbejdere på en fjerkræfarm i Spanien, en niårig pige i Ecuador og en person i USA, der slog smittede fjerkræ ned på en farm.

Den 11-årige pige er derfor formentlig blevet smittet af en inficeret fugl.

Men det er bekymrende, at der under dette store udbrud er et stigende antal indrapporteringer om smitte til pattedyr – blandt andet mennesker – forklarede Sylvie Brand fra WHO.

- WHO tager risikoen fra denne virus alvorligt og opfordrer til øget årvågenhed fra alle lande.

H5N1 er en alvorlig sygdom, siger WHO

Der er aldrig blevet konstateret smittet med højpatogen fugleinfluenza H5N1 fra et menneske til et andet.

Og netop af den grund er eksperters øjne rettet mod Cambodja, indtil undersøgelser viser, om andre i den 11-årige piges familie er blevet smittet, og om faderen er blevet smittet af en inficeret fugl, eller han er blevet smittet af sin datter.

Hvis det sidste er tilfældet, kan verden stå i en helt ny virussituation.

- H5N1-influenza er en alvorlig luftvejsinfektion med observerede symptomer fra milde til dødelige. Dødeligheden blandt de rapporterede tilfælde over årene er over 50 procent, oplyste Sylvie Briand på pressemødet fredag.

Mink smittede hinanden i Spanien

Der er den sidste måned over hele verden fundet smitte blandt et stigende antal forskellige pattedyr fra hundredvis af døde søløver i Peru til døde oddere og ræve i Storbritannien og bjørne, sæler, delfiner og vaskebjørne i USA.

Det er i sig selv ikke så overraskende, har eksperter forklaret til TV 2. For når der er tale om et omfattende udbrud, der tager livet af millioner af fugle, vil der også være flere pattedyr, der bliver smittet – alene af den grund, at flere vilde dyr spiser de smittede fugle.

Overraskende var det imidlertid, at en undersøgelse i starten af februar viste, at smitten for første gang nogensinde har spredt sig fra et pattedyr til et andet. Det skete blandt mink på en farm i det nordlige Spanien i oktober sidste år.

Danske fiskere får fra begyndelsen af maj mulighed for at ansøge om mere end 840 millioner kroner, hvis deres kvoter har tabt værdi som følge af Brexit.

Det oplyser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

- Brexit var et hårdt slag for dansk fiskeri, og det har ramt erhvervet på indtjeningen, efter kvoterne er reduceret. På tværs af Folketinget blev vi enige om en hjælpepakke til fiskere, følgeerhverv og lokalområder for de tab, de har lidt, siger fiskeriminister Jacob Jensen (V).

Pengene kommer fra en såkaldt Brexit-reserve, som EU har oprettet, efter briterne forlod Den Europæiske Union.

I alt udgør Danmarks del omkring 2 milliarder kroner, hvoraf 1,3 milliarder er afsat til fiskerisektoren.

Glæde i branchen

De 840 millioner kroner udgør den største del af ordningen, som skal kompensere de fiskere, der ved udgangen af 2020 ejede kvoter, der blev reduceret som følge af Brexit.

Ikke overraskende vækker det stor glæde i branchen, at de nu kan begynde at hive pengene i land.

- Vi har kæmpet benhårdt for kompensation for de fiskekvoter, som blev taget fra dansk fiskeri i forbindelse med Brexit-aftalen. Derfor er det glædeligt, at kompensationen nu er på plads, udtaler Svend-Erik Andersen, der er formand for Danmarks Fiskeriforening.

Samtidig understreger han, at de mange penge kan bidrage til flere sunde og klimavenlige fødevarer og arbejdspladser i yderkommunerne.

Grønomstilling og endnu flere penge

Foruden de mange millioner fra Brexit-reserven kan danske fiskere også se frem til yderligere penge fra Den Europæiske Hav Fiskeri og Akvakultur Fond (EHFAF).

Her vil der være mere end 250 millioner kroner til rådighed, som skal udbetales i den første halvdel af 2023.

Spørger man fiskeskipper og formand for Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Jens Rasmussen, lander fangsten på et tørt sted. For Storbritanniens brud med EU endte med at koste danske pelagiske fiskere – fiskere, der fanger fisk i store stimer, eksempelvis makrel og sild – mere end 650 millioner kroner.

- Det har sat udviklingen og omstillingen i sektoren i stå. Med muligheden for at søge kompensation for det tab genskabes nu fundamentet for nødvendig omstilling til et grønnere og mere bæredygtigt pelagisk fiskeri, siger Jens Rasmussen.

Også hos de danske kystfiskere ser de frem til kompensation.

- Det skånsomme kystfiskeri er motoren i den grønne omstilling i fiskeriet, og derfor er det vigtigt at blive kompenseret for tabet, så det skånsomme kystfiskeri fortsat spiller en central rolle i fremtiden, siger Søren Jacobsen, der er formand for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri.

TV 2 forsøger at få en uddybende kommentar fra fiskeriminister Jacob Jensen.

Se listen længere nede i artiklen.

Børnehuset Pyramiden i Horsens ligger som en lille oase klemt inde mellem villakvarterer på alle sider.

I dag huserer 100 børn på det store grønne areal med bålhytter, skovpletter og legepladser. Men engang lå der en møbelfabrik på adressen – og det skaber nu panderynker.

For møbelindustrien er en af de brancher, hvor man har anvendt PFAS-kemikalier. Og derfor optræder daginstitutionens adresse nu på regionernes mistankeliste over grunde, der kan være forurenede med de såkaldte evighedskemikalier.

Mindst 58 daginstitutioner fordelt på 26 kommuner optræder ligesom børnehuset Pyramiden på denne mistankeliste, som regionerne har udarbejdet, over 16.000 potentielt forurenede grunde landet over. Det viser en gennemgang foretaget af TV 2.

PFAS-kemikalier er ikke akut giftige, men de kan hobe sig op i kroppen, og de kan medføre negative helbredseffekter – især for børn.

Horsens Kommune vurderer, at risikoen for en forurening af Pyramidens grund er ret lille, men alligevel har man valgt at teste jorden for PFAS.

- Det er godt, at de tager det alvorligt og siger: ”Det her kan være noget, så det undersøger vi”, siger Jørgen Sørensen, der er dagtilbudsleder for Børnehuset Pyramiden.

Det er godt, at de tager det alvorligt

Jørgen Sørensen, dagtilbudsleder for Børnehuset Pyramiden i Horsens

Han fortæller, at der ikke gik mange dage, fra kommunen opdagede, at daginstitutionen optrådte på regionens mistankeliste, før der dukkede folk op for at tage prøver.

- Man ville tage hurtig action på det, selvom det kun var en mistanke, siger Jørgen Sørensen.

Samtidig med at prøverne blev taget, blev alle forældrene orienteret om mistanken.

- Der skal ikke være nogen, der går herude og spekulerer. Der skal ikke være forældre, der er bekymrede for at sende deres børn i institution, siger Jørgen Sørensen.

Artiklen fortsætter under listen:

Horsens Kommune kunne have valgt at afvente regionens vurdering af PFAS-mistanken, men besluttede altså i stedet selv at få foretaget prøver.

Det fortæller Mette Faust, der er direktør for Børn, Unge og Kultur i Horsens Kommune.

- I det øjeblik, at vi får kendskab til, at der kan være en risiko, der synes jeg, vi har et ansvar for at få kigget på, om der er noget i det. Vi har børn gående derude hver eneste dag.

- Det måtte godt gå hurtigt?

- Det synes jeg.

Vi har et ansvar for at få kigget på, om der er noget i det. Vi har børn gående derude hver eneste dag

Mette Faust, direktør for Børn, Unge og Kultur i Horsens Kommune Mistanke i Roskilde

I Roskilde Kommune har man også valgt at få testet jorden i en daginstitution, hvor der går lige under 100 børn.

Børnehuset Bullerby optræder på regionernes mistankeliste, fordi grunden tidligere har været anvendt til renovation.

- Vi ved godt, at institutionen ligger på gammel forurenet grund, men der er blevet lagt ny jord på vores to legepladser, fortæller Lone Ørnø, der er pædagogisk leder i Børnehuset Bullerby.

Roskilde Kommune blev først bekendt med forureningsrisikoen, da TV 2 henvendte sig om sagen, og man valgte med det samme at få taget jordprøver for at få be- eller afkræftet mistanken om PFAS-forurening.

- Der blev reageret ret hurtigt fra forvaltningens side, og der kom straks nogen ud og tog prøver. Vi nåede ikke at blive utrygge over det på nogen måde, siger Lone Ørnø.

Ligesom i Horsens Kommune valgte man i Roskilde at orientere forældrene i samme ombæring.

- Det var vigtigt at orientere forældrene. De kunne jo også have set børnehuset på mistankelisten og tænkt ”Hvad foregår der nu?”, fortæller Lone Ørnø.

Der kom straks nogen ud og tog prøver

Lone Ørnø, pædagogisk leder for Børnehuset Bullerby i Roskilde Kommune

Indtil videre fortsætter børnehuset sin hverdag på helt almindelig vis.

- Vi har fået at vide, at vi godt må bruge legepladsen, indtil resultatet foreligger. Det giver tryghed. Det havde været noget andet, hvis de havde sagt til os, at nu skulle vi blive indendørs, siger Lone Ørnø.

Børnehuset dyrker normalt deres grøntsager i højbede – og det er de glade for i den nuværende situation.

- Det er meget rart, at vi ikke har gravet direkte i jorden og lagt kartofler, hvis der skulle vise sig at være noget, siger pædagogisk leder Lone Ørnø.

Resultaterne fra jordprøverne forventes at være klar inden for nogle uger.

- Nu kan vi ikke gøre så meget andet end at vente og se, hvad prøverne viser, siger Lone Ørnø.

26 kommuner er berørt

På landsplan ligger mindst 58 daginstitutioner i 26 forskellige kommuner på grunde, som regionerne mistænker for at være forurenede med PFAS-kemikalier.

Det viser en gennemgang af regionernes mistankelister, som TV 2 har foretaget i samarbejde med analysefirmaet Kaas & Mulvad.

Der kan dog være flere institutioner, som bare ikke er blevet identificeret i forbindelse med analysen.

Hver fjerde kommune er berørt, og de afventer nu regionernes endelige vurdering af grundene. Men det kan have lange udsigter, for regionerne er kun lige gået i gang med at se på de omkring 16.000 grunde, der kan være forurenede med PFAS.

Faktisk fortæller 20 ud af de 26 kommuner, der har daginstitutioner på regionernes mistankelister, at de intet har hørt fra regionen – ikke engang at de optrådte på listen.

I de fleste kommuner er man dog overbevist om, at der ingen risiko er for børnene, typisk fordi en del af jorden på grundene i forvejen er blevet udskiftet for år tilbage på grund af en anden kendt forurening.

Bør afklares hurtigt

Men der er god grund til at få undersøgt forureningsrisikoen hurtigst muligt. Det mener Lisbeth E. Knudsen, der er professor i toksikologi ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

- Jeg synes, daginstitutionerne skal bede om hurtigst muligt at få afklaret, om de er forurenede. Er de det, så skal der jo laves nogle tiltag, siger Lisbeth E. Knudsen.

Daginstitutionerne skal bede om hurtigst muligt at få afklaret, om de er forurenede

Lisbeth E. Knudsen, professor i toksikologi, Københavns Universitet.

Hun mener ikke, at daginstitutionerne skal gribe til drastiske handlinger, inden de ved, om der er en PFAS-forurening på deres grund eller ej, men de bør dog tage nogle forholdsregler.

- Indtil de har fået svaret, så skal de lade være med at lade børnene komme i kontakt med jord og for alt i verden heller ikke afgrøder eller æg, hvis de har fritgående høns, siger professor Lisbeth E. Knudsen.

Hun peger på, at børn er særligt sårbare i forhold til PFAS.

- PFAS er farligt, og det er det særligt for børn. Så derfor er det ikke særligt hensigtsmæssigt, hvis de kan blive udsat. Og det kan de, hvis jorden er forurenet, og de leger og putter det i munden, siger Lisbeth E. Knudsen.

Hun mener, at regionerne derfor bør fokusere på de grunde, hvor der ligger daginstitutioner.

- Jeg vil mene, det er dem, der skal stå øverst på prioriteringslisten. Det er børnene, vi taler om. De er de mest følsomme. Det skal afklares hurtigst muligt, siger hun.

Snackbaren "Roo'bar Maca Cranberry" tilbagekaldes af producenten bag, Coalas Naturprodukter.

Det oplyser Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Snackbaren, der forhandles i Søstrene Grene, indeholder - som navnet angiver - planten maca.

- En risikovurdering foretaget af DTU Fødevareinstituttet har konkluderet, at en sundhedsmæssig risiko ved indtag af Maca ikke kan udelukkes, skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

- Planten kan blandt andet være skadelig for både mænd og kvinders reproduktion, det vil sige evnen til at få børn.

Hvis man har købt en sådan snackbar, anbefaler Fødevarestyrelsen, at man leverer produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller kasserer det.

Et dansk firma, der udvikler softwareløsninger til medicinalindustrien, har landet en kæmpe kontrakt med en af verdens store medicinalvirksomheder.

Det er et kæmpe svigt, at Danmark ikke kan yde den rigtige hjælp til personer med dobbeltdiagnoser.

Det mener Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte

Udtalelsen kommer i forbindelse med TV 2s nye dokumentar ’Pigen på den lukkede’, der omhandler 26-årige Anna Madsen.

- Det er beskæmmende, at der er gået så mange årtier, hvor vi har talt om det her problem, uden at man har haft viljen og evnen til at finde en løsning, siger Kira West.

Hun oplever, at ansvaret for disse mennesker bliver skubbet rundt i systemet, så de til sidst får følelsen af at være efterladt helt uden hjælp.

- Vi har en sundhedslov, hvor der står, at vi skal have let og lige adgang til sundhedssystemet. Det har vi ikke i dag. Der er nogle borgere, der er efterladt uden en indsats, fordi der ikke er nogen indsatser, der passer til dem, lyder det fra Kira West.

Vil være som alle andre

Gennem de sidste tre år har en dokumentarist fulgt 26-årige Anna Madsen, der lider af OCD, PTSD, ADHD og spiseforstyrrelser. Og så er hun stofmisbruger.

Det er blevet til serien ‘Pigen på den lukkede’, der vises på TV 2 og TV 2 PLAY.

Dokumentaren skildrer Anna Madsens kamp for at få den rette hjælp.

Siden hun var 13 år, har hun hængt fast i det psykiatriske system med talrige indlæggelser og behandlinger.

Det danske system er nemlig skruet sådan sammen, at hun ikke kan blive behandlet for sin psykiske lidelse, mens hun er misbrugende. Ligesom hun ikke kan komme i misbrugsbehandling, når hun fremstår psykisk ustabil.

- Jeg ved, at jeg har brug for behandling. Det her er ikke noget, jeg kan klare selv. Men det er skidehamrende svært at have en dobbeltdiagnose, for systemet ved ikke, hvad de skal gøre, siger Anna Madsen i dokumentaren.

Motivationen

Kira West har set dokumentaren og hæfter sig især ved, hvor meget Anna Madsen længes efter at få den rette hjælp og prøver at indrette sig systemets præmisser, så hun kan få den. Alligevel lykkes det ikke for hende.

Undersøgelser viser, at dobbeltdiagnosepatienter ofte bliver tabt i det danske behandlingssystem, fordi de falder mellem to stole.

De her mennesker forsvinder ikke, bare fordi de ikke bliver behandlet ordentligt

Jakob Krarup, cheflæge på Psykiatrisk Center Sct. Hans

Det er den regionale psykiatri, der har ansvaret for behandlingen af den psykiske sygdom, mens misbrugsbehandlingen ligger i kommunalt regi. Derfor er det ikke muligt at blive behandlet for begge dele samtidig.

- Jeg bliver vred og ked af det, når jeg ser dokumentaren. Vi taler tit om, at folk skal være motiverede for at få hjælp, og hvis de ikke dukker op til aftaler eller ryger hash, mens de er under behandling, så er de ikke motiverede nok. Det er simpelthen ikke rigtigt, siger Kira West.

- Der er ikke nogen, der lever sådan et liv, som Anna gør, som godt kan lide at være i det liv. De vil gerne have hjælp, og de vil gerne have et bedre liv. Men de har brug for en hjælp, der virker for dem.

Selvmedicinering

På en specialafdeling på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde kan dobbeltdiagnosepatienter blive indlagt på en af de 76 pladser i 3 måneder ad gangen.

Her blev Anna Madsen indlagt i 2022 med et ultimatum: Stop dit misbrug, eller bliv udskrevet.

Men hun kunne ikke stoppe med at ryge hash. Selvmedicinering, kalder hun det selv. Et forsøg på at dæmpe de psykiske lidelser og traumer, hun har udviklet efter næsten et helt liv med svigt, overgreb og voldtægter.

Derfor følte hun sig nødsaget til at skjule sit misbrug, så hun stadig kunne få den hjælp, hun havde brug for.

- Det er ikke rart at snyde de mennesker, der hjælper en, men jeg vil gerne være her, og jeg vil gerne lære de ting, de har at lære mig. For mig handler det ikke om at styre stofferne. Det handler om at styre mine problemer, så jeg ikke behøver stofferne, siger hun.

”Torskedumme” retningslinjer

Cheflæge på afdelingen på Sct. Hans, Jakob Krarup, har set dokumentaren og fortæller, at patienter ikke bliver udskrevet, hvis de får et tilbagefald og eksempelvis ryger hash en enkelt gang.

Men der kommer et tidspunkt, hvor patienterne er nødt til at bruge deres tilbagefald aktivt og ærligt i terapien.

- Og så er der også et hensyn til de andre patienter. Det er enormt svært at afholde sig fra at falde tilbage til sit misbrug, hvis andre omkring dig bruger stoffer, forklarer han.

Kira West kalder episoden et eksempel på de ”torskedumme” retningslinjer, som fagpersonalet i psykiatrien skal følge.

- Det virker fjollet, at man udskriver et menneske fra en behandling for et symptom på det, de er indlagt for, siger hun.

Ikke særlig likeable

Ifølge Kira West ligger problemet i ansvarsfordelingen mellem kommunerne og regionerne.

Hendes løsning er derfor at lave nogle nye enheder på tværs af de to instanser med et fælles budget.

For hvert afslag man får, ryger der sgu lidt håb

Anna Madsen

- Vi spilder millioner af kroner på den måde, vi gør det i dag. Mange af disse mennesker bliver indlagt i psykiatrien op mod 50 gange om året, uden at der sker en forbedring, fordi det hele tiden er akutte tilbud, siger hun.

I 2022 blev den tidligere regering, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner enige om et nyt samlet tilbud til mennesker med dobbeltdiagnose forankret i regionerne. Tilbuddet kommer i luften i 2024.

Både Kira West og Jakob Krarup fra Sct. Hans ser frem til det nye tilbud, men sidstnævnte mener ikke, at man historikken taget i betragtning skal være for sikker.

Denne gruppe er nemlig aldrig blevet prioriteret særlig højt, fortæller han.

- Det er jo desværre ikke den patientgruppe, der er mest likeable. Der er stadig en del stigma. Men de her mennesker forsvinder jo ikke, bare fordi de ikke bliver behandlet ordentligt, siger han.

Håbet forsvinder

Dokumentaren slutter med, at Anna Madsen får afslag på den traumebehandling, hun længe har håbet på at starte i. Begrundelsen er, at hun har en spiseforstyrrelse.

Afvisningen har efterladt Anna Madsen uden meget håb for fremtiden.

- For hvert afslag man får, og for hvert ”det kan vi ikke hjælpe dig med her”, ryger der sgu lidt håb, siger hun i dokumentaren.

Du kan se andet afsnit af 'Pigen på den lukkede' på TV 2 torsdag klokken 20.40 eller allerede nu på TV 2 PLAY.

Danmark gør det overhovedet ikke godt nok, når det kommer til at hjælpe personer med dobbeltdiagnoser.

Sådan lyder det fra social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i forbindelse med TV 2s nye dokumentar ’Pigen på den lukkede’ om 26-årige Anna Madsen.

- For personer med dobbeltdiagnoser opfører velfærdssamfundet sig i højere grad som snubletråd end som egentlig hjælp og støtte, siger ministeren til TV 2.

Hun understreger, at de mennesker, der arbejder med denne type patienter, gør det bedste, de kan. Men de ”dårlige redskaber”, som politikerne i øjeblikket stiller til rådighed, har gjort det til en nærmest umulig opgave.

- På dette område er vi stadig på ulandsniveau, fastslår Pernille Rosenkrantz-Theil.

En kastebold

Ifølge det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) lever minimum 40.000 danskere med en såkaldt dobbeltdiagnose, der betyder, at de både har en psykisk lidelse og et misbrug.

En af dem er 26-årige Anna Madsen, der har hængt fast i det psykiatriske system, siden hun var 13 år.

Hun lider af OCD, PTSD, ADHD og spiseforstyrrelser. Og så er hun stofmisbruger.

Gennem de sidste tre år har en dokumentarist fulgt hendes kamp for at få den rette hjælp, og det er blevet til serien ‘Pigen på den lukkede’, der vises på TV 2 og TV 2 PLAY.

I dokumentaren får man et indblik i hendes kaotiske tilværelse med en dobbeltdiagnose i et psykiatrisk system, der ikke ved, hvad de skal stille op med hende.

- Jeg føler mig 100 procent som en kastebold i systemet. Jeg kan ikke få hjælp. Jeg har spurgt så mange gange efter den, fortæller Anna Madsen i dokumentaren.

Falder mellem to stole

Undersøgelser viser, at dobbeltdiagnosepatienter ofte bliver tabt i det danske behandlingssystem, fordi de falder mellem to stole.

Det er den regionale psykiatri, der har ansvaret for behandlingen af den psykiske sygdom, mens misbrugsbehandlingen ligger i kommunalt regi.

Der har aldrig ikke været et svigt på dette område

Pernille Rosenkrantz-Theil, social- og boligminister (S)

Det betyder, at man ikke kan blive behandlet for sin psykiske lidelse, hvis man er misbrugende, ligesom man ikke kan komme i misbrugsbehandling, hvis man fremstår psykisk ustabil.

Derfor har Anna Madsens mange indlæggelser heller ikke ført til nogen forbedringer. For hun kan ikke stoppe sit misbrug.

- Det er selvmedicinering. Jeg kan ikke stoppe, før jeg får noget andet hjælp, men jeg kan ikke få noget andet hjælp, før jeg stopper med at selvmedicinere, fortæller Anna Madsen i ’Pigen på den lukkede’.

Kæmper med at løse problemet

Pernille Rosenkrantz-Theil kalder Anna Madsens situation ulykkelig.

- Denne type borgere har nok problemer i deres tilværelse, uden at velfærdssamfundet også bliver til en snubletråd, siger hun.

Ifølge ministeren har der aldrig manglet hverken politisk vilje eller økonomi til hjælpe disse borgere.

Alligevel har skiftende regeringer kæmpet med at løse problemet uden held.

Det skyldes ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil blandt andet, at socialpolitikken er ung og i modsætning til eksempelvis sundheds- og uddannelsespolitikken ikke har noget grundlag at læne sig op ad.

Hun minder om, at det ikke er meget mere end 50 år siden, at Danmark sendte borgere med psykiske lidelser ud på en ø og ”smed nøglerne væk”.

- Der har aldrig ikke været et svigt på dette område. Jeg kan ikke pege på noget tidspunkt i Danmarkshistorien, hvor vi faktisk har kunnet løse dette problem, siger hun.

Noget grundlæggende galt med samfundet

Både eksperter og organisationer peger på, at et samlet tilbud på tværs af kommuner og regioner ville gøre det langt nemmere for personer med dobbeltdiagnoser at få den hjælp, de har brug for.

Pernille Rosenkrantz-Theil anerkender, at den nuværende ansvarsfordeling mellem de to instanser er et problem, men hun mener ikke, at et integreret tilbud er nok til at løse problemstillingen.

- Hvis det var så nemt, havde vi løst problemet for længst, fastslår hun.

Det ville være dejligt at kunne sige, at vi har løst dette problem i morgen, men så let er det ikke

Pernille Rosenkrantz-Theil, social- og boligminister (S)

Ministeren mener i stedet, at der er noget grundlæggende galt med det danske velfærdssamfund.

- Der har ikke været noget tidligere tidspunkt i Danmarkshistorien, hvor vi har kunnet finde ud af at hjælpe denne gruppe, og det er på trods af, at man gennem tiden har haft psykiatrien liggende på forskellige forvaltningsniveauer, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Optimistisk for fremtiden

I øjeblikket arbejder regeringen på en tiårsplan for psykiatrien.

Den afspejler netop, hvor vanskeligt dette problem er at løse, fortæller ministeren.

- Når det hedder en tiårsplan, er det blandt andet i erkendelse af, at der ikke findes nogen lette løsninger, siger hun og anerkender, at det er enormt utilfredsstillende for alle de borgere, der har brug for hjælp lige nu.

Må vi så bare indtil da acceptere, at der er nogle mennesker, vi ikke kan hjælpe?

- Nej, det mener jeg ikke. Men det ville da være utrolig dejligt at kunne sige, at vi har løst de her problemer i morgen, men så let er det desværre ikke. Men vi vil i hvert fald lægge både kræfter og økonomi i at få det til at fungere.

Den nye tiårsplan sikrer blandt andet psykiatrien et permanent løft på 0,5 milliarder kroner årligt.

Samtidig blev den tidligere regering, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner enige om et nyt samlet tilbud til mennesker med dobbeltdiagnose forankret i regionerne. Tilbuddet kommer i luften i 2024.

- Vi håber, at vi med disse aftaler har skabt den rigtige ramme. Men bare for at gøre det helt klart: Vi har også troet ved tidligere lejligheder, at vi havde løst problemet, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Du kan se første afsnit af 'Pigen på den lukkede' på TV 2 torsdag klokken 20.40 eller allerede nu på TV 2 PLAY.