I oktober sidste år fik Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler (K), konstateret akut leukæmi, og straks gik jagten efter en stamcelledonor i gang.

Torsdag kunne han fortælle, at det var lykkedes.

Og siden Michael Ziegler delte nyheden på Facebook og fortalte sin historie i TV 2-programmet ‘Go’ aften LIVE’, er det danske donorregister blevet bestormet af danskere, der ønsker at blive stamcelledonor.

På kun 4 dage har over 6000 danskere meldt sig som stamcelledonor, fortæller Helle Bruunsgaard, overlæge på Rigshospitalet:

- Det er ret overvældende. På de seneste fire dage har vi fået lige så mange tilmeldinger, som vi fik hele sidste år, fortæller hun i ‘Go’ morgen Danmark’.

Tilmeldingerne til donorregistret er altafgørende for ikke bare danske patienter, men for patienter verden over, og derfor glæder de mange tilmeldinger både overlægen og manden bag stormen, Michael Ziegler:

- Der er 0,1 procent sandsynlighed for at blive kontaktet, men bliver du kontaktet, kan du redde et andet menneske. What’s not to like? lyder det fra Michael Ziegler.

Chilensk kvinde blev redningen

For et par uger siden modtog Michael Ziegler et opkald, der ændrede alt.

Der var fundet en ung kvinde i Chile, som var et match og dermed en mulig stamcelledonor til Michael Ziegler.

- Helt ovre på den anden side af jordkloden går der altså en rundt, som måske tilfældigt, måske fordi hun selv har haft noget i sin familie, har valgt at træffe den beslutning, og havde hun ikke truffet den beslutning, ville jeg være i en helt anden situation, end den jeg er i i dag, siger han i 'Go' aften LIVE'.

Han delte den glædelige nyhed på sin Facebook-side sammen med en opfordring om at tilmelde sig registret, og det fik mange reaktioner.

Derfor glæder det Michael Ziegler (K), at så mange har truffet et aktivt valg om at følge hans opfordring.

- Det kan man jo kun blive taknemmelig for, lyder det fra en berørt Michael Ziegler.

Øjeblikkelig virkning

Da tilmeldingerne til at blive stamcelledonor pludselig begyndte at tikke ind i løbet af torsdagen, undrede det afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital, Randi Berg.

- Vi sagde til hinanden: “Hvad sker der? Er der et eller andet i medierne lige nu?”, fortæller hun.

Først om aftenen så hun Michael Zieglers opslag, og der fandt hun grunden.

Fra torsdag til fredag var der nemlig allerede 2500 nye tilmeldinger, og det har varet ved hen over weekenden.

- Det er virkelig flot. Det er virkelig noget, der batter, lyder det fra Randi Berg.

Hun forklarer, at når man har leukæmi, så er det altafgørende, at man finder en stamcelledonor, og at sandsynligheden for at finde et match svarer til at finde en nål i en høstak.

Derfor er de nye tilmeldinger så vigtige.

- Det er altafgørende, at vi har et kæmpe donorkorps, og at vi arbejder sammen i hele verden, siger hun.

Det er bare at få det gjort

Nu skal Michael Ziegler gennem fjerde omgang kemoterapi.

2. marts skal han have stamcelletransplantationen, og det fylder ham med både glæde og nervøsitet.

- Det er jo lyspunktet i, hvad der har føltes som en vandring gennem en mørk tunnel, men jeg er også nervøs. For med de bivirkninger, der er med transplantationen, frygter jeg, at the worst has yet to come, siger han.

Når behandlingsforløbet er overstået, skal Michael Ziegler tilbage til sit job som borgmester i Høje-Taastrup Kommune.

Han tripper for at komme tilbage, fortæller han. Men indtil da fortsætter han med at sprede budskabet om stamcelledonation:

- Det er bare at få det gjort, siger Michael Ziegler.

Se hele indslaget om reaktionen på Michael Zieglers historie i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.

Danmarks forsvarsminister og vicestatsminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), har sygemeldt sig på ubestemt tid.

Det skriver han på Facebook.

Det sker fem dage efter, at han blev behandlet kortvarigt på Rigshospitalet for et ildebefindende.

- Mit helbred er selvsagt det vigtigste. Jeg kan ikke være både far, forsvarsminister og partiformand på en og samme tid, hvis helbredet ikke er i orden, skriver han.

Han er blevet rådgivet af sin læge til at sygemelde sig i en periode, da han har haft en reaktion på at opleve usædvanlig travlhed i en længere periode, lyder det.

- Jeg har altid været typen, der passer mine ting, og derfor var jeg opsat på at vende tilbage på arbejde med det samme. Men nu hvor der er gået nogle dage, må jeg erkende, at jeg ikke er klar til det.

Da Jakob Ellemann-Jensen 1. februar måtte en tur på Rigshospitalet for at blive undersøgt, beskrev han selv symptomerne som svimmelhed og hovedpine.

- Det blev en lidt usædvanlig start på dagen. For efter et par møder her til formiddag fik jeg, hvad man nok bedst kan kalde for et ildebefindende. Med svimmelhed og hovedpine, lød det.

I opslaget skrev han videre, at der "heldigvis ikke (er) noget alvorligt at melde", men at han den kommende tid ville være ekstra opmærksom på sit helbred.

Økonomiministeren overtager midlertidigt

Partifællen og økonomiminister Troels Lund Poulsen vil træde ind som fungerende forsvarsminister, imens Venstre-formanden er på sygeorlov.

Samtidig vil Stephanie Lose kortvarigt stå i spidsen for "Venstres organisation", skriver Jakob Ellemann-Jensen.

- Jeg er meget tryg ved, at Troels og Stephanie tager hånd om de opgaver sammen med andre gode kræfter. Og jeg er taknemmelig over, at de kan løfte dem, mens jeg genopbygger kampkraften.

Ifølge TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren er netop overdragelsen af ministeriet og ansvaret i Venstres organisation et tegn på, at Jakob Ellemann-Jensens sygdom kan være "mere alvorlig end som så."

- Man kunne have fået et forvarsel om det her i onsdags, da Jakob Ellemann fik et ildebefindende og kom på Rigshospitalet og blev tjekket. Dengang var meldingen, at alt var, som det skulle være, men det har jo altså også været en travl periode for ham næsten lige siden, at han overtog formandsposten i Venstre.

Det er en partiformand, der nok har arbejdet enormt meget og sovet for lidt, lyder det fra Jesper Vestergren.

- Jeg tror, at alle andre partier og politikere vil sige, at det er godt, at Jakob Ellemann gør det her og passer på sig selv. Det er vigtigt at være forsvarsminister, men det er også vigtigt at passe på sig selv. Hvis man først mærker stresssymptomer, det kender alle, der har haft det tæt på livet, så er det eneste rigtige at trække sig.

Frederiksen sender tanker

Statsminister Mette Frederiksen (S) har ligesom sin regeringskompagnon delt et opslag med sine tanker om sygemeldingen, hvor hun ønsker Jakob Ellemann-Jensen god bedring.

- Jeg glæder mig til at få Jakob tilbage. Men lige nu er det vigtigste, at han passer på sig selv og sin familie. Det håber jeg, alle vil respektere, lyder det fra Mette Frederiksen.

TV 2 har forsøgt at få en uddybende kommentar fra statsministeren, men det har ikke været muligt i øjeblikket. De henviser til opslaget på hendes Facebook.

Statsministeren skriver videre, at hun sætter pris på, at Troels Lund Poulsen har sagt ja til at overtage forsvarsministeriet på ubestemt tid, og at hun ser frem til samarbejdet.

Hvis man er i behandling med antibiotikamedicinen dicillin fra virksomheden Sandoz, skal man gå på apoteket og få det byttet.

Det oplyser Lægemiddelstyrelsen mandag i en pressemeddelelse.

Det skyldes, at der har været ni tilfælde inden for fire måneder, hvor man har fundet multiresistente cpo-bakterier hos patienter, der har fået lægemidlet.

Cirka 35.000 personer har fået lægemidlet på recept fra september til december ifølge Sundhedsdatastyrelsen.

Ikke afbryd behandling

Derfor tilbagekalder Lægemiddelstyrelsen nu medicinen, der fås i kapsler af 500 milligram.

- Det er vigtigt, at man ikke afbryder behandlingen, hvis man får antibiotika. Så patienter, der får dicillin 500 milligram fra Sandoz, skal gå på apoteket og få et andet tilsvarende præparat, skriver Lægemiddelstyrelsen.

Multiresistente bakterier er ifølge Sundhedsstyrelsen netop modstandsdygtige over for flere typer antibiotika.

Cpo står for carbapenemase-producerende organismer og er ifølge Sundhedsstyrelsen en fællesbetegnelse for en gruppe af bakterier, som kan være svære at behandle.

En rask person har kun en lille risiko for at blive alvorligt syg af cpo, hvis vedkommende bliver smittet.

Det er sjældent, at det giver anledning til alvorlige og behandlingskrævende infektioner. Men personer, som i forvejen er syge og svækkede, kan blive alvorligt syge, hvis bakterien eksempelvis spreder sig til urinvejene eller blodet.

Karantæne

Sandoz, der markedsfører lægemidlet, har tilbagekaldt alle dicillin-pakker og sat dem i karantæne.

Det sker, mens det bliver undersøgt, om der er tale om et enkelt parti eller en større forekomst.

- Apotekerne er informeret om sagen og er klar til at ombytte medicinen. Der findes andre gode alternativer, og det kommer ikke til at koste ekstra for den enkelte patient, skriver Lægemiddelstyrelsen.

Man behøver altså ikke at gå til lægen for at få en ny recept.

Hvis Ukraine angriber russiske mål på den besatte Krim-halvø, vil Rusland svare hårdt igen.

Det siger Dmitrij Medvedev, der er næstformand for Ruslands sikkerhedsråd og tidligere russisk præsident, i et interview med den russiske journalist Nadana Friedrichson.

Afhængig af truslens karakter er vi klar til at tage alle typer våben i brug

Dmitrij Medvedev, næstformand for Ruslands sikkerhedsråd

Årsagen er, at en ny våbenpakke fra USA forsyner Ukraine med det langtrækkende raketsystem GLSDB, som vil gøre det nemmere at ramme mål på netop Krim.

Avisen Bloomberg skrev i sidste uge, at USA ved at sende ukrainerne mere avancerede våben håber at tvinge den russiske præsident, Vladimir Putin, til forhandlingsbordet.

Men ifølge Medvedev, der er en af Putins tætteste allierede, vil resultatet være det stik modsatte.

- I det tilfælde (et angreb på Krim, red.) vil der ikke være nogen forhandlinger. Der vil kun blive gengældelsesangreb. Hele Ukraine, som stadig er under Kyivs kontrol, vil brænde, advarer ekspræsidenten.

Truer med atomvåben

I interviewet bliver Dmitrij Medvedev spurgt ind til, hvad det russiske svar vil være, hvis Ukraine begynder at angribe Krim-halvøen eller mål dybt inde i Rusland.

- Vores svar kan være alt, forklarer Medvedev og uddyber:

- Ruslands præsident har udtalt sig ret ultimativt om det. Vi pålægger ikke os selv nogen restriktioner, og afhængig af truslens karakter er vi klar til at tage alle typer våben i brug.

Ifølge Medvedev kan et modsvar ske i henhold til russiske krigsdoktriner, herunder de grundlæggende principper for atomafskrækkelse.

Her lyder det i paragraf 19, at Rusland må bruge atomvåben, hvis én af fire betingelser gør sig gældende:

hvis fjenden bruger atomvåben eller andre masseødelæggelsesvåben mod Rusland eller dets allierede hvis der er pålidelige oplysninger om affyring af ballistiske missiler mod Rusland eller dets allierede hvis fjendens angreb påvirker kritiske statslige eller militære faciliteter, som vil forhindre gengældelsesaktioner hvis Rusland angribes med konventionelle våben, når selve statens eksistens er truet

- Jeg kan forsikre jer, at reaktionen vil være hurtig, hård og overbevisende, advarer Dmitrij Medvedev.

Ukraine står fast

Krim-halvøen har været annekteret af Rusland siden 2014, og ukrainerne har gentagne gange under den russiske invasion gjort det klart, at de ønsker hele Ukraine – herunder Krim – befriet.

- Men Krim-halvøen er dét af de besatte områder, som russerne allermest anser for deres. Krim er i russisk selvforståelse "kerneland", forklarede Kristian Søby Kristensen, leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet, til TV 2 i forbindelse med den nye våbenpakke fra USA.

Raketsystemet GLSDB har en rækkevidde op til 150 kilometer, og Ukraine har lovet, at det ikke vil blive brugt til at ramme russisk territorium, men kun til at beskyde russiske styrker i besatte områder.

Det omfatter blandt andet Krim, og netop derfor er truslen fra Dmitrij Medvedev så kontant.

Den russiske advarsel får dog ikke den ukrainske regering i Kyiv til at ændre opfattelse.

I en kommentar på Twitter skriver den ukrainske præsidentrådgiver, Mykhajlo Podoljak, at ukrainerne kan befri Krim, hvis de ønsker det.

- International lov er klar. Ukraine kan befri sine territorier ved hjælp af ethvert værktøj. Krim er ukrainsk. Derfor er trusler fra russiske embedsmænd om "repressalier" kun en bekræftelse af intentionen om at begå massemord og et forsøg på at skræmme i traditionel russisk stil, mener Podoljak.

Krim allerede angrebet

Krim-halvøen er vigtig for både Ukraine og Rusland på grund af den strategisk vigtige placering ved Sortehavet.

Men selvom Dmitrij Medvedev nu advarer mod at angribe Krim, er det allerede sket under krigen.

I august udførte ukrainske droner en serie angreb mod mål på Krim, heriblandt det russiske flådehovedkvarter i Sevastopol og et opsigtsvækkende angreb på den russiske Saky-luftbase. Her blev et stort antal russiske jagerfly ødelagt, mens de stod stille på landingsbanen.

Derudover blev der i oktober gennemført et angreb på Kertj-broen, der forbinder Krim med det russiske fastland.

Broen, der er afgørende for at få forsyninger fra Rusland til Krim, blev opført i årene efter Ruslands annektering af halvøen, men den kraftige eksplosion i oktober efterlod broen voldsomt beskadiget.

Rusland anklager den ukrainske efterretningstjeneste for at stå bag angrebet, og de russiske myndigheder arbejder her flere måneder senere stadig på at få udbedret skaderne på broen.

Har tidligere truet med atomkrig

Dmitrij Medvedevs nye trusler er langt fra enestående, og den russiske ekspræsident har de seneste måneder flere gange raslet med sablen.

Så sent som i januar advarede han Vesten og NATO mod at fortsætte støtten til det ukrainske militær og påføre Rusland et nederlag.

- Et nederlag til en atommagt i en konventionel krig kan udløse en atomkrig, skrev han på det sociale medie Telegram.

I oktober forklarede Medvedev, at Vesten ved at føre en hybridkrig mod Rusland rykker tættere på verdenskrig, og i september truede han med, at hans land har ret til at forsvare sig selv med atomvåben, hvis det bliver presset ud over sine grænser.

- Dette er helt klart ikke bluff, sagde han.

Ritt Bjerregaard fik aldrig børn, og på et tidspunkt blev det et bevidst fravalg for hende.

Det fortalte hun i programmet ’Det sidste ord’, der blev sendt søndag aften.

For hende hang det politiske liv ikke sammen med et familieliv.

- Jeg tror ikke, at jeg kunne have fået den karriere, jeg fik, hvis jeg også skulle have klaret en familie, fortalte Ritt Bjerregaard i programmet.

I første omgang skyldtes fravalget hendes mand, Søren Mørch, der ikke ville have børn.

- Søren var maniodepressiv, og han mente derfor, at han ville være dårlig for børn, fortæller hun.

På et tidspunkt blev Ritt Bjerregaard dog alligevel gravid.

Undersøgelser viste, at fosteret sad uden på livmoderen, og Ritt Bjerregaard blev opereret for det.

- Men vi var meget glade og lettede over at det ikke blev et barn, siger hun.

Senere, da Ritt Bjerregaard for anden gang blev gravid med et foster uden for livmoderen, traf hun en beslutning.

Ingen børn

Ritt Bjerregaard var klar over, at hvis der skulle komme børn, så var det hende, der skulle tage sig af det.

- Efter den anden graviditet sagde jeg til lægerne, at de skulle lukke, så jeg ikke kunne blive gravid igen, fortæller Ritt Bjerregaard.

Hun havde ambitioner og forestillinger om, hvordan man var en familie, med sig fra sin egen barndom.

De ting følte hun ikke, at kunne hun ikke leve op til.

Hun indså, at et familieliv ville blive svært at kombinere med den politiske karriere, hun havde gang i.

Ægteparret besluttede sig endegyldigt for ikke at skulle have børn. I stedet gik de gennem livet med kun hinanden.

Og alle deres kærester.

Hippietid

I Ritt Bjerregaards øjne bliver mange par sammen på grund af børnene. Men sådan var det ikke med hende og Søren Mørch.

- Hvis ikke det var det værd at være sammen, så ville vi jo ikke have været det i så mange år, siger hun.

En del af opskriften på det lange ægteskab kan dog virke en smule uortodoks.

Ritt Bjerregaard og Søren Mørch levede nemlig størstedelen af deres 57 år lange ægteskab i et åbent forhold.

Det startede i 70’erne.

- Det var hippietid. Der var sex alle vegne. Man dansede på nye måder og til en fest endte det på et tidspunkt i en seng for en af os, fortæller Ritt Bjerregaard.

- Men i stedet for at holde vores kæft, så sagde vi det til hinanden.

Jalousien

Det åbne forhold blev som sådan ikke aftalt. Det skete bare.

Begge havde de skiftende kærester – nogle gange over længere tid.

- Jeg blev forelsket i andre. Men aldrig så forelsket, så jeg ville forlade Søren, fortæller Ritt Bjerregaard.

Men jalousien fulgte med, og den skulle de begge lære at kende.

Også Ritt Bjerregaard. Især hvis Søren Mørch havde lavet planer med sin kæreste, og han derfor ikke havde tid til sin kone.

Og det var hårdt.

Men reglen var, at sagde man nej for den anden, så var det også et nej for en selv.

- Hvis vi selv ville have muligheden for at se andre, så måtte vi derfor lære at håndtere jalousien, fortæller hun.

Og det gjorde de.

Ægteparret nåede endda at fejre smaragdbryllup, inden Ritt Bjerregaard gik bort 21. januar 2023.

Se hele Ritt Bjerregaards deltagelse i 'Det sidste ord' lige her på TV 2 PLAY.

Du kan også Ritt Bjerregaards veninde Christine Antorini fortælle om hende i TV 2s nyhedspodcast 'Dato':

De indrømmede, at det var hårdt for fødderne, de 60 unge pilgrimme, der havde vandret op mod 400 kilometer gennem det krigshærgede Sydsudan for at se pave Frans. Men det var det værd, sagde de til BBC.

- Mine fødder er ømme, men jeg er ikke så træt. Når ånden er med dig, bliver du ikke træt, sagde Nightrose Falea, som føler sig overbevist om at med pavens velsignelse, så vil tingene ændre sig i Sydsudan.

Og det kan tingene godt træge til. Hvad enten det skal ske gennem bøn eller noget andet. Men disse pilgrimme og hundredtusinder af andre vil gøre deres bedste, når de sammen med den 86-årige pave vil bede for verdens yngste land, der har været præget af konflikter siden dets fødsel i 2011, da Sydsudan rev sig fri af Sudan.

Paven i kørestol

Pavens besøg skulle have fundet sted i juli sidste år men blev aflyst på grund helbredsproblemer. Men nu er han her, først i Den Demokratiske Republik Congo (DRC) og nu i Sydsudan. Han er ganske vist ikke helt på toppen, en knæskade tvinger ham til at blive skubbet rundt i kørestol.

Hvor han end stiller op, flokkes folk i enorme mængder. På Martyrernes Stadion i DRCs hovedstad Kinshasa talte han til 65.000 unge mennesker. Et af hans budskaber til dem var at lægge etniske stridigheder bag sig. Stammekonflikter er roden til meget ondt – ikke bare i DRC.

- I ved, hvad der sker: Først tror I på fordomme om andre, så retfærdiggør I had mod dem, så kommer volden, og til sidst befinder I jer midt i en krig, sagde han.

Paven skulle egentlig også have været i den østlige del af DRC, men den del blev aflyst af sikkerhedsgrunde. Den del af landet har i årtier været præget af blodige konflikter, som det meste af verden ikke hører så meget om.

Men i løbet af 30 år har over syv millioner mennesker mistet livet. Hovedsagelig fordi forskellige bevæbnede grupper regionen kæmper om de mange mineraler, som vi alle nyder godt af, blandt andet til vores mobiltelefoner.

Et svirp til os andre

Selv om pavens stemme var lav, så var budskabet direkte – og ikke mindst var der et svirp til os andre.

- Hold fingrene væk fra Afrika, lad være med at kvæle Afrika. Afrika er ikke en mine, som andre skal plyndre, sagde pave Frans.

Han sagde også på sin egen diplomatiske måde og uden af nævne nogen lande ved navn, at de nye tiders økonomiske engagementer, som visse lande har i Afrika, blot er med til at gøre afrikanerne til en slags slaver igen, nemlig gældsslaver.

I disse dage gælder besøget som sagt Sydsudan, der er meget rigt på olie, og hvor stammestridigheder har gjort livet til et helvede for de fleste. 400.000 er blevet dræbt, to millioner drevet på flugt. Mange af dem, der i disse år søger mod Europa, kommer fra Sydsudan.

- Vi kommer på vores knæ

I 2019 var de politiske ledere fra Sydsudan på besøg i Vatikanet, og i noget som blev betragtet som en dramatisk gestus, knælede paven og kyssede deres fødder efter tur.

- Pave Frans knælede for at kysse politikernes fødder. Nu, næsten fem år senere, kommer vi til Jer på samme måde: På vores knæ for at lytte, for at tjene Jer og bede med Jer, sagde den britiske ærkebiskop Justin Welby, der er med i Sydsudan.

Pavens besøg i de to lande får massiv mediedækning over det meste af kontinentet. Mange – især kirkens folk – er overbevist om, at besøget batter noget, at pavens ord vil føre til forandring. Hans tilstedeværelse betyder i hvert fald noget følelsesmæssigt, ikke bare får de ham at se, men de føler sig også set. De får et håb om noget bedre.

Om pavens velsignelser, bønner og opfordringer fører til hårdt tiltrængte ændringer for befolkningerne i de besøgte lande, er nok mere tvivlsomt. Dertil er der for meget på spil, for mange rigdomme at kæmpe om, for mange traditionsbundne stammestridigheder.

For pave Frans og den katolske kirke giver det god mening at aflægge et par afrikanske lande et besøg. Det er i Afrika, at kristendommen er på størst fremgang.